Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Mål Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i 5.-6. klasse. Tidsforbrug Til forløbet skal man regne med at afsætte 10-13 lektioner. Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for den realistiske novelles genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at genkende og analysere en novelle samt selv skrive én, der har et kort handlingsforløb, få personer og en konflikt, der skal løses. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Når novellen bliver introduceret for elever på mellemtrinnet, er det en genre, der tit volder dem besvær. Ofte har eleverne på dette stadie mest beskæftiget sig med genrer som eventyr, fabler og andre fantastiske fortællinger, der alle appellerer til børnenes univers og fantasi. Figurerne og konflikterne er ofte stereotype, og eleverne er ikke i tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Den realistiske novelle beskæftiger sig derimod med hverdagsting, hvor problemerne eller konflikterne er skrevet ind mellem linjerne i teksten, og hvor meget af tolkningen derfor er overladt til læseren. Dette er for mange elever en ny måde at læse på, som skal trænes og læres. Derfor vil man som lærer opleve, at eleverne måske ikke har lige så meget at byde ind med selv i forhold til den realistiske novelle i Hvad ved du?-fasen. Ikke desto mindre er det vigtigt, at 1
eleverne forsøger at forholde sig til genren med det, de nu kan, inden de går i gang med selve Analysér-fasen for at få en fornemmelse af novellegenrens form og rammer samt danne hypoteser om genren, som de i Analysér-fasen enten får be- eller afkræftet. Analysér Herefter skal eleverne arbejde med modelanalyse, hvor de både gennem lærerens oplæg og gennem analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til den realistiske novelles genretræk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. NB! Metode og arbejdsform er nærmere beskrevet i den generelle lærervejledning til iskriv. 2
Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer den realistiske novellegenre, novelleforløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne læse to noveller, Farvel til Frederik og Den lille og den store viser, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære den realistiske novellegenre at kende ved at læse, undersøge og arbejde med realistiske noveller. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen realistiske novelle. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, det vil sige elevens næste udviklingstrin og område. 3
Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af modelteksten Farvel til Frederik. Eleverne skal læse novellen og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de allerede ved om noveller. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om realistiske noveller? Eleverne skriver, hvad de ved om noveller under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære om novellegenren. Lært-kolonnen gemmes til senere i forløbet, hvor eleverne skal skrive, hvad de har lært Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal modellen først forklares for dem. Under VØL-skemaet skal eleverne diskutere, hvor de har deres viden om noveller fra, og hvad de forstår ved, at noget er realistisk. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i fasen Analysér-fasen, får de besked. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Gæt handlingen Inden eleverne læser novellen Farvel til Frederik skal de på baggrund af titlen og illustrationen forudsige handlingen. På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side F Læs teksten Novellen Farvel til Frederik ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten på computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side G Hvad synes I om novellen? Eleverne skal forholde sig til, hvad de synes om novellen Farvel til Frederik ved hjælp af tankekortet og hjælpespørgsmålene. Hvis eleverne ikke har arbejdet med tankekort før, skal kortet først forklares for eleverne. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 4
Side I Tal om novellen Farvel til Frederik Eleverne skal overveje, hvem novellen er skrevet til, og hvad de kan bruge den til. Her forholder eleverne sig til novellen som en fortællende tekst, altså en tekst hvis formål er at underholde og danne en modtager. I spørgsmålet hvordan novellen er realistisk, får eleverne mulighed for at drage parallel til deres egne oplevelser med lignende ting, fx forelskelse. Side J Tal om andre noveller Eleverne taler om, hvilke andre noveller de kender, i hvilke situationer man læser noveller, og de tager stilling til, om de kan lide at læse noveller generelt. På side K er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side L Hvorfor er Farvel til Frederik en novelle? Eleverne skal dykke ned i Farvel til Frederik og finde de ting frem, de synes, kendetegner en realistisk novelle og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev har at byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side M er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5
Fase 2: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Den lille og den store viser. Eleverne skal læse novellen og analysere den med udgangspunkt i det danskfaglige sprog. Dette præsenteres på side A. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Den ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er næsten den samme, som den klassen netop har arbejdet med. Forskellen er, at teksten til læreroplægget indeholder påtegninger om den realistiske novelles genretræk. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til de faglige termer, der knytter sig til novellen. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, layout og andre kendetegn. Men det er også en mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst (Farvel til Frederik uden påtegninger), og selv skaber analysen. Den rene tekst, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen, hentes da op på et whiteboard, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. 6
Følgende emner skal omtales i læreroplægget Formål Formålet med novellen er at underholde og få læseren til at tænke over konflikten i fortællingen. Noveller bliver, som andre fortællende tekster, læst for at modtageren kan blive underholdt. Realistiske noveller skrevet til børn og unge skildrer ofte nogle konflikter, som de kan forholde sig til og relatere til, fx forelskelse, mobning, sorg osv. Layout En novelle indledes med titlen på teksten. Ofte står forfatternavnet i forbindelse med teksten. Brødteksten er sat i én bred spalte. Opbygning Begyndelse, midte og slutning: Novellen er bygget op som en fortællende tekst med en begyndelse, midte og slutning. Noveller begynder ofte in medias res. In medias res betyder lige på, dvs. midt i en handling. Fx Jeg vågner ved, at nogen banker hårdt på døren. I begyndelsen af novellen er alt tit som det plejer at være, dvs. en normaltilstand. Normaltilstanden bliver hurtigt brudt ved, at der sker noget, som forstyrrer ordnen, dvs. at en begivenhed indtræffer og udløser en konflikt. I Farvel til Frederik kan man diskutere om begivenheden er, da Maria får øje på Frederik i lufthavnen, eller da Frederik sænker posen med isen fra altanen. I løbet af fortællingen udfoldes konflikten. I Farvel til Frederik er konflikten, at Maria på en ferie bliver meget glad for sin nye ven Frederik, men de skal skilles, når ferien er forbi. Novellen ender oftest med en åben slutning. Det vil sige, at læseren selv må digte videre på fortællingen. Fx er det uvist, om Maria og Frederik nogensinde mødes igen. Sprog Nutid eller datid: Novellen fortælles i nutid eller datid. Tid- og stedsangivelser: Tids- og stedsangivelserne er med til at drive fortællingen frem i tid og rum. Man kan gøre eleverne opmærksomme på, hvordan de selv måske ubevidst har udviklet sig på dette område. Da de skrev historier i de mindre klasser, har der måske været mange og så, hvorimod de nu sikkert er meget mere bevidste om at angive tid og sted i en fortælling. Andre kendetegn Få personer: Novellen har typisk et lille persongalleri. Hoved- og bipersoner: I novellen er der typisk en hovedperson og et par bipersoner. 7
Hovedpersonen gennemgår en forandring: Hovedpersonen i noveller forandrer sig ofte, som handlingen skrider frem, fx fra svag til stærk, fra bange til modig eller omvendt: fra ærlig til uærlig osv. Kortere fortælling: Novellen er typisk en kort fortælling. Ét handlingsforløb: Novellen har et et-strenget handlingsforløb, hvor hele handlingen er koncentreret om én konflikt. Ellers er novellen bygget op som andre fortællende tekster med begyndelse, midte og slutning. Jeg-fortæller eller 3. persons fortæller: Novellen fortælles enten af en jeg-fortæller eller en 3. persons fortæller. Farvel til Frederik er fortalt af en jeg-fortæller. En sidste vigtig ting læreren kan komme omkring i læreroplægget er det at læse og skrive mellem linjerne, da det er et udpræget træk ved novellegenren. På dette stadie kan det være vanskeligt for eleverne at læse mellem linjerne og i særdeleshed skrive mellem linjerne. Her må læreren i elevernes egen tekstproduktion vurdere, hvem der vil kunne afprøve denne måde at skrive på: Mellem linjerne: Personerne og stederne er ofte beskrevet mellem linjerne. Dvs. vi får sjældent noget at vide om personerne eller stederne direkte i teksten. Til gengæld kan vi danne os et billede ud fra, hvordan personerne handler og tænker, eller hvordan det føles at være et sted. Side C Handler om og drejer sig om Læreren introducerer begreberne handler om og drejer om. Opgaven er som den eneste i forløbet en hel klasseopgave, fordi begreberne handler om (selve handlingsforløbet) og drejer sig om (tekstens tema) kan være svære at skelne for eleverne. Derfor er opgaven lærerstyret, og klassen diskuterer i fællesskab. På baggrund af illustrationen skal eleverne forsøge at forudsige handlingen og temaet i Den lille og den store viser. Side D Læs teksten Novellen ligger i skuffen i Analysér?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side E Få styr på teksten Fortællingskortet udfyldes. Modellen konkretiserer hovedelementerne tid, sted, personer, handlingsforløb i en simpel fortælling, som novellen med sit enstrengede handlingsforløb er. Fortællingskortet visualiserer hovedelementerne og hjælper eleverne til at se og forstå, hvordan 8
fortællingen er bygget op. Eleverne finder svarene ved at læse på linjerne, hvilket vil sige, at svarene findes direkte i teksten. Eleverne diskuterer novellens begyndelse in medias res, og hvilken virkning den har på dem. Hvis eleverne ikke har arbejdet med fortællingskort før, skal modellen først forklares for eleverne. På side F er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side G Konflikt og begivenhed Alle historier har en konflikt, der bærer handlingen. Det særlige ved novellegenren er, at konflikten bliver udløst af en begivenhed, der indtræffer pludseligt og forstyrrer en orden. Begivenheden i Den store og den lille viser er sneboldsulykken, der udløser konflikten: Hvem skal have skylden for ulykken og hvorfor? På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side I Hovedpersonen Eleverne skal lave en indre personkarakteristik af Nikolaj ud fra, hvordan han har det med det, der er sket, og hans forhold til Hassan. Eleverne diskuterer, hvem der hjælper Nikolaj igennem konflikten, og hvem der modarbejder. Til sidst taler eleverne om, hvorfor mon man ikke hører så meget om Nikolajs udseende, alder m.m. Hvis eleverne ikke selv kommer på det, kan læreren gøre dem opmærksom på, at personerne i en novelle er mest interessante på det psykologiske plan, hvilket oftest er beskrevet gennem deres tanker, udsagn og handlinger, dvs. mellem linjerne i teksten. Side J Bipersonen Eleverne skal forholde sig til novellens vigtigste biperson Hassan ud fra Nikolajs og søsteren Emilies synsvinkel. Eleverne diskuterer, hvordan det kan være, at Nikolaj og Emilie har så forskellige opfattelser af Hassan, og hvorfor han fylder meget i historien. Emilies syn på Hassan peger på novellens tema om fordomme over for fremmede. På side K er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side L Miljøet Der er fokus på det psykiske miljø i novellen Den lille og den store viser. Eleverne skal finde tre eksempler på, hvordan det psykiske miljø kommer til udtryk i novellen. Eleverne diskuterer, hvem og hvad der præger det psykiske miljø, og hvad beskrivelserne gør ved deres læseoplevelse. På side M er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 9
Side N Novellens tema Eleverne skal nå ind til tekstens tema ved at læse mellem linjerne og tale om, hvad novellen drejer sig om. Emilies opfattelse af Hassan og morens kommentarer om andengenerationsindvandrerne ovre fra blokken samt hendes håndtering af Nikolajs indrømmelse skal hjælpe eleverne med at pege på nogle temaer i teksten. På side O er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side P Novellen og læseren Ved at læse bag linjerne relaterer eleverne teksten til egne erfaringer og diskuterer, hvad de har fået ud af at læse novellen. På side Q er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side R Fortælleren Den lille og den store viser er fortalt af en 3. persons fortæller. Eleverne skal finde tre eksempler på 3. persons fortælleren i teksten. Side T Undersøg sproget - Tid og sted Eleverne skal arbejde med novellens tids- og stedsangivelser. De skal finde eksempler på, hvor handlingen foregår, og hvilke ord eller sætninger der viser, hvordan handlingen skrider frem. Eleverne skal også diskutere, hvilken funktion tids- og stedsangivelserne har. Jf. læreroplægget. Side U Undersøg sproget - Nutid eller datid Eleverne skal tage stilling til, hvorfor Den lille og den store viser er skrevet i datid, og hvad det betyder for deres læseoplevelse. På side V er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side W Sammenlign novellerne Novellerne Farvel til Frederik og Den lille og den store viser sammenlignes ved hjælp af et sammenligningskort. Sammenligningen kan være både på indholdsniveau og genreniveau. Efterfølgende skal eleverne sammenligne novellernes hovedpersoner Maria og Nikolaj. Eleverne skal overveje, hvad de to har til fælles. På samme måde skal de sammenligne konflikten i de to noveller. Et af fællestrækkene er, at konflikten ikke bliver løst. 10
Til sidst fremhæver eleverne den realistiske novelles genretræk. Formålet er altså at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete noveller til genren generelt. På side x er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side Y Opsamling Eleverne diskuterer, hvad de har lært i de to første faser. VØL-skemaet hentes frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen, og eleverne skriver, hvad de har lært. 11
Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen realistiske novelle med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference. Skrivekonferencen tager udgangspunkt i den del af planlægningsassistenten, som eleven har arbejdet med sidst. Konferencen kan foregå ved, at lærer og elev mødes fysisk og taler sammen om elevens idéer. Læreren kan dog også vælge at kommentere elevens arbejde og idéer online, jf. den generelle lærervejledning til iskriv. Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige novelle, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Skrivekonferencen Læreren skal sikre sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren - novellen og novellens væsentligste genretræk, fx: Novellen er en kortere fortælling. Novellen har et enstrenget handlingsforløb. Novellen starter oftest in medias res og har en åben slutning. Få personer. Novellen indeholder en konflikt. Konflikten udløses oftest af en begivenhed. Begivenheden skaber forandring. Fortælles oftest af en jeg-fortæller eller 3. persons fortæller. Novellen fortælles i nutid eller datid. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. 12
Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med skrivningen: a) Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være: Elever på samme eller mindre klassetrin. En ven, som forfatteren mener, kunne have glæde af novellens tema. Familien. Eleverne skriver til deres mor, far eller anden familie. Oplæsning i forbindelse med et forældrearrangement. Til bibliotekssamlingen, hvor læreren har samlet alle novellerne i en bog, som andre kan låne. eller b) Tekstens skrives med det formål, at elevens opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger nu elevens idéer til novellen: Hvad skal din novelle handle om? Hvad skal din novelle dreje sig om? Hvorfor har du valgt det? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 Anden del af planlægningen starter med, at eleven tager stilling til novellens konflikt, og hvilken begivenhed der skal udløse konflikten. Konflikten skal være styrende for hele handlingsforløbet, derfor er det vigtigt, at eleven finder en god konflikt, der er interessant for læseren. Dernæst tages der stilling til novellens persongalleri og stedet/stederne, hvor handlingen skal udspille sig. Herefter følger spørgsmålene vedrørende konfliktløsningen. Med de centrale komponenter på plads, skal eleven beskrive et handlingsforløb fra start til slut. Herefter skal eleven tage stilling til, hvilken slags fortæller, novellen skal have, hvordan eleven vil vise, at handlingen skrider frem, og om novellen skal fortælles i nutid eller datid. Skrivekonferencen Læreren undersøger, ud fra hvilke overvejelser eleven har valgt konflikten, og hvorfor den kunne være interessant for en eventuel læser. Læreren undersøger, ud fra hvilke overvejelser og kriterier eleven har udvalgt persongalleriet. Læreren undersøger, hvor eleven vil hen med sin hovedperson, og hvordan det stemmer overens med konflikten og begivenheden. 13
Læreren undersøger, ud fra hvilke overvejelser eleven har valgt stedet/stederne, hvor handlingen skal udspille sig, og i hvor høj grad det fysiske eller psykiske miljø skal spille en rolle i fortællingen. Med udgangspunkt i handlingsforløbet diskuterer læreren og eleven sammenhængen og kommer med eventuelle tilpasninger. Læreren og eleven diskuterer den valgte fortællertype. Læreren undersøger elevens tanker og overvejelser i forhold til læseren, hvis der skrives til en autentisk læser: - Er der noget, læseren særlig skal lægge mærke til? - Hvordan vil du få det frem i teksten? Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. Planlæg, del 3 I tredje del fokuseres der på novellens begyndelse og slutning, og hvordan det hænger sammen med hele handlingsforløbet. Skrivekonference Læreren og eleven diskuterer, hvordan teksten hænger sammen. Læreren undersøger om eleven er tilfreds med tekstens form og idé: - Får du det frem i teksten, du gerne vil? - Er der noget du vil lave om i din tekst? - Peg på steder i teksten, du synes, fungerer særlig godt. Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. I de få linjer eleven har skrevet til begyndelsen og slutningen, undersøger læreren, at fortællersynsvinklen og tiden er integrerede. Læreren opfordrer eleven til at få sin tekst afprøvet af et testlæserpanel bestående af fx klassekammerater ved mundtligt at fortælle den tænkte historie for dem forstår de historien, hvad synes de om den? 14
Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sin novelle. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af novelleassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Derefter uploader eleven sin novelle til sitet. Den lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt o Er du tilfreds med resultatet? o Hvad fungerer godt? o Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter o Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 15
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Realistisk novelle dækker de fremhævede mål i skemaet feb-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Fremstilling læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. 2. 1. 2. vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning bruge itog tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning it- og tænkeredskaber til ideudvikling orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål konkretisere ideer gennem tænkeskrivning rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons om fremstillingsproce sser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur om fagteksters struktur Eleven har viden om grafiske modeller Perspektivering sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforlø b om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Præsentation og evaluering om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid udtrykke sin tekstforståelse om fortællertyper gennem medskabelse af teksten om scenarier og tidsforståelser sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssitua tion sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmod eller Alinea