Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOA11 MODUL 2 Sundhed og Sygdom Sygepleje, Anatomi og fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi University College Lillebaelt
Indholdsfortegnelse Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Beskrivelse af modulet... 3 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:... 3 Sygepleje... 4 Introduktion til sygepleje... 4 Sundheds- og sygdomsbegreber... 5 Dorothea Orem egenomsorgsteori... 6 Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile... 7 Centrale element: Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - Case 1... 8 Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer... 9 Centrale element: Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Case 2... 10 Analyse af faglig artikel... 12 Sygepleje til patienter med dyspnø... 13 Centrale element: Sygepleje til patienter med respirationsproblemer - Case 3... 14 Fastlagt studieaktivitet modul 2: Injektionsgivning... 16 Pædagogisk plejeplan... 18 Seminar 4 lektioner... 20 Anatomi og fysiologi... 21 Hjerte, kredsløb, blodet og lymfesystemet.... 21 Respirationsorganerne... 23 Det endokrine system... 25 Besøg på Anatomisk Institut... 27 Mikrobiologi... 29 Introduktion og Mikroorganismers forekomst... 29 Bakterier og virus... 30 Nosokomielle infektioner... 31 Infektionshygiejne. Forebyggelse af nosokomielle infektioner... 32 Infektionsforsvaret... 33 Samspillet i infektionsforsvaret... 34 Vaccinationer og antibiotika... 35 Ergonomi... 36 Bilag 1... 39 Portfolioark... 39 Bilag 2... 42 Case til anatomi og fysiologi på modul 2 omhandlende kredsløb og respiration... 42 University College Lillebaelt 2
Beskrivelse af modulet Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Modul 2 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje sundhed og sygdom. Modulet retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og intervention i relation til udvalgte fænomener. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder indenfor udvalgte sygeplejefaglige områder. Modulets opbygning Modul 2 indeholder følgende fag. Sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi og ergonomi. Sygeplejefaget er det styrende fag, de øvrige fag er placeret løbende i forløbet og støtter op om sygeplejefaget og arbejdet med de udvalgte fysiologiske behov. Undervisningen på modulet er tilrettelagt ud fra Problembaseret læring. Hvor der arbejdes med de grundlæggende fysiologiske behov og kliniske metoder. Der arbejdes desuden med portfolier. Nogle af modulets skemalagte timer foregår i sygeplejelokalerne, hvor der arbejdes med kliniske øvelser samt forflytning og forebyggelse af belastningsskader. Fastlagt studieaktivitet på dette modul er injektionsgivning. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient og sygehusperspektiv At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer og i samarbejde med patienter udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner: søvn og hvile, blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens egne ressourcer og begrænsninger University College Lillebaelt 3
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Introduktion til sygepleje Lektion 1 Mål Introduktion i basisgrupperne til sygeplejefaget på modul 2 Læringsaktivitet: Anvendelse af modulplan og studieplan i relation til sygeplejefaget. University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sundheds- og sygdomsbegreber Mål Mål der knytter sig til dette centrale element er: Sammenligne forskellige teoretiske perspektiver på sundhed og sygdom Under dette centrale element skal du med udgangspunkt i egne og forskellige teoretiske opfattelser af sundhed og sygdom skaffe dig indsigt i og forståelse for, hvordan sygeplejen påvirkes af disse opfattelser og får betydning for patienten/borgeren. Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 6 lektioner med oplæg og dialog, teoretiske studier, gruppearbejde og videndeling i plenum. Forberedelse til lektion 1-3: Modullitteratur 1., 2. og 3. Forberedelse til lektion 4.-6.: Modullitteratur 4. Modullitteratur Birkler, J. (2003): Hvad er sundhed og sygdom?. I Filosofi & sygepleje. Etik og menneskesyn i faglig praksis, Munksgaard, København, s.69-81. Jahren Kristoffersen, N. (2005), "Sundhed og sygdom" I: Nortvedt, Jahren Kristoffersen & Skaug (red.), Grundlæggende sygepleje, Munksgaard Danmark, Kbh., s. 52-57. Jensen, T.K. & Johnsen, Tommy J. (2000): Sundhedsfremme i teori og praksis: en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser, 2.udg., Philosophia, Aarhus, s.84-89. Hølge-Hazelton, Bibi (2000): Lad mig klare det selv, Sygeplejersken nr. 24/2000. (Litteraturen up-loades) University College Lillebaelt 5
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Dorothea Orem egenomsorgsteori Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til grundlæggende behov At identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære Lektionerne knytter sig til det centrale element at trække vejret normalt og påvirkninger af kredsløbet. Du skal med udgangspunkt i Dorothea Orems sygeplejeteori skaffe dig indsigt i og forståelse for, at sygepleje tager udgangspunkt i patientens evne til egenomsorg. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 3 lektioner, der foregår som dialogbaseret forelæsning. Modullitteratur Kirkevold, M. (2000) Sygeplejeteorier: analyse og evaluering. 2. udgave, Munksgaard Danmark, Kbh. Dørfler, L. & Hansen, H.P. (2005) Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet. Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen. http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/viden_forandring/egenomsorg_begreb.pdf Supplerende litteratur Cavanagh, S.J. (1999) Orems model i praksis. 1. udgave, Munksgaard Danmark, Kbh. University College Lillebaelt 6
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile Mål Mål der knytter sig til dette centrale element er: At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til grundlæggende behov søvn og hvile med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til det grundlæggende behov søvn og hvile Under dette centrale element skal du med udgangspunkt i udviklingsbaseret viden og vejledning i forhold til patienters mulighed for at sove under indlæggelsen skaffe dig indsigt i og forståelse for, at sygepleje tager udgangspunkt i patientens/borgerens individuelle behov og vaner i forhold til at få tilstrækkelig søvn og hvile. Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 2 lektioner, der foregår med oplæg, dialog og filmfremvisning. Modullitteratur Bachmann, Merete & Jette Lindhardt (2009) Patientens behov i forbindelse med søvn og hvile. I:Pedersen, Søren (red.)(2009): Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov 2. del, Gads forlag, 3.udg. 1.opl.s.261-306. Supplerende litteratur Sørensen, Birgitte (2005): Sovet godt? Ældre patienters oplevelser og erfaringer med at sove under indlæggelse på medicinsk afdeling. Publikation fra Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus universitet, nr.87/2005. Søvn patienters mulighed for at sove under indlæggelse. Klinisk vejledning, udarbejdet af Hjertecentret, Rigshospitalet 2006 http://www.rigshospitalet.dk/nr/rdonlyres/58823b5a-1cb7-4cf0-910a-804f5d91ad1b/0/s%c3%b8vnkliniskvejledning.pdf University College Lillebaelt 7
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Centrale element: Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - Case 1 Mål Mål der knytter sig til dette centrale eller emne/indhold At beskrive teoretiske forhold, der knytter sig til det grundlæggende behov for søvn og hvile med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til søvn og hvile. At anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til grundlæggende behov søvn og hvile Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov, søvn og hvile. Læringsaktivitet 2 lektioner åbning af case 3 lektioner gruppearbejde 2 lektioner videndeling Før videndeling i basisgruppen udarbejdes en beskrivelse af hvordan sygeplejeprocessen kan anvendes som metode i forhold til sygeplejen til Fru Mikkelsen Under dette tema skal du skaffe dig indsigt i og forståelse for følgende princip: Mennesker har brug for balance imellem aktivitet og søvn/hvile En søvnløs nat Fru Mikkelsen er indlagt på en firesengsstue med 3 andre patienter, som alle er blevet opereret i går. I løbet af natten har sygeplejersken derfor været på stuen hver time for at kontrollere medpatienterne. Hjemme plejer fru Mikkelsen at gå i seng kl. 22.30 og har ikke problemer med at falde i søvn, efter hun har læst ½ time. Hun er normalt i gang hele dagen, men dagen i går gik mest med ventetid. Fru Mikkelsen skal de kommende dage til nogle større undersøgelser. Hun ved ikke, hvad hun fejler og er bekymret for sin mand på 80, som har svært ved at klare sig selv derhjemme. Hun føler ikke, at hun har lukket et øje hele natten og er træt og uoplagt. University College Lillebaelt 8
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Mål Mål der knytter sig til dette centrale element er Beskrive teoretiske forhold der knytter sig til det grundlæggende behov: kredsløb med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 4 lektioner, dialogbaseret undervisning. 2 lektioner med fokus på decubitus og venøse bensår. Forud for undervisningen forventes det, at du har læst modullitteraturen nr. 1, 2, 3 og 4. I undervisningen tages udgangspunkt i en artikel som analyseres og diskuteres. 2 lektioner med fokus på praktisk sygepleje til patienter med nedsat hjertepumpefunktion ud fra Virginia Hendersons sygeplejeteori. Forud for undervisningen forventes det, at du har læst modullitteraturen nr.1 og 5. Undervisningen vil foregå som dialog. Modullitteratur 1. Holst, I.J. (2009) Kredsløbet. I Pedersen Søren. Sygeplejebogen 1. Gads forlag. København. 3. udgave, s. 125-153. (til alle lektioner) 2. Larsen Birte (2009) Aktivitet og immobilitet-sengelejets komplikationer. I Pedersen Søren, Sygeplejebogen 1. Gads forlag. København. 2. udgave.s.307-346. 3. Müller Kirsten et al. (2005) Tryksår opstår på plejehjem. Sygeplejersken nr.11. København. s. 34-38. 4. Wyller V.B. (2008) Kroniske hudsår. I Det syge menneske Bind V. Gads Forlag. København. s.57-63. (første 2 lektioner) 5. Henderson Virginia (2009). ICN Sygeplejens grundlæggende principper. Dansk Sygepleje Råd. København. 6. udgave. Supplerende litteratur Halborg Jytte (2005) Kredsløbet. I. Bydam, Jens et al. Sygeplejens fundament 2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 1. udgave.s. 185-188. (Første 2 lektioner) (up loades til Fronter) Halborg Jytte (2005) Kredsløbet. I. Bydam, Jens et al. Sygeplejens fundament 2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 1. udgave. s. 189-190. (Sidste 2 lektioner) (up loades til Fronter) University College Lillebaelt 9
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Centrale element: Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Case 2 Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til det grundlæggende behov for at opretholde normalt kredsløb At identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med opretholdelse af normalt kredsløb At argumentere for og anvende de kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til kredsløbet Læringsaktivitet 2 lektioner åbning af case 3 lektioner gruppearbejde 3 lektioner kliniske øvelser - Udarbejde et portfolioark, som medbringes til de kliniske øvelser (bilag1) 2 lektioner teoretisk videndeling Under dette tema skal du skaffe dig indsigt i og forståelse for følgende principper: Sygeplejersker skal kunne observere patienters kredsløb Jeg føler mig svimmel Det er aften og en sygeplejerske kommer for at hjælpe Johanne Andersen fra sin stol over i sengen. Johanne er 74 år og hun er indlagt på en medicinsk afdeling, efter at hendes søn fandt hende liggende på gulvet derhjemme. Hun husker ikke, at hun faldt, men hun fortæller, at hun i den seneste tid har følt sig træt. Hjemme har hun oplevet ubehag ved næsten enhver form for fysisk aktivitet og har derfor opholdt sig enten i sin seng eller på en stol med hjul, så hun kunne køre fra soveværelse til køkken. Da sygeplejersken vil hjælpe Johanne i seng, klager hun over, at hun bliver svimmel, idet hun rejser sig. Sygeplejersken lægger armen om hende og opfordrer hende til at tage det stille og roligt. Johanne kommer over i sengen, men virker forpustet. Sygeplejersken hjælper hende med at tage strømper og sko af og ser mærkerne fra skoene og fra strikmønstret i sokkerne på huden. Fødderne er kolde og huden virker tør. Johanne synes, at den klør. Der er røde mærker på huden. Johannes blodtryk måles til 100/55 og pulsen er 100-110 og uregelmæssig. Hendes højde er 160 cm og vægten er 68 kg. Det er blevet nat og Johanne kan ikke falde i søvn. Hun synes, at hun har uro i kroppen og er i tvivl om, University College Lillebaelt 10
Studieplan Modul 2 Sygepleje hvor hun er henne. Hun prøver på at råbe hallo, men kan mærke, at hun ikke har luft til det. Lidt senere finder sygeplejersken Johanne liggende på gulvet ved siden af sin seng. Sygeplejersken synes ikke, at Johanne er, som hun plejer. Hun virker forvirret og sygeplejersken kan ikke finde mening i det, som Johanne siger. Sygeplejersken ser efter tegn på, om Johanne har slået sig og hun kan se, at Johanne har fået et sår ved højre malleol. Huden er blank og har en blårød farve. Johanne tager sig klagende til læggen ved det andet ben. Her er huden øm, rød og føles varm. Temperaturen er 38,0 C og blodtryk er 110/60. Pulsen er 115-125 og uregelmæssig og svag. Sygeplejersken kan på kost- og væskeregistreringsskemaerne for de foregående døgn se, at Johanne har spist sparsomt og drukket omkring 1100 ml om dagen. University College Lillebaelt 11
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Analyse af faglig artikel Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Beskrive teoretiske forhold der knytter sig til grundlæggende behov respiration og kredsløb med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At identificere forhold der har betydning for patienters oplevelse af velvære i forbindelse med behovet for respiration og/eller opretholdelse af normalt kredsløb Læringsaktivitet 2 lektioner introduktion til at anvende systematisk litteratursøgning og fremstille videnskabelige undersøgelser 2 lektioner gruppearbejde 2 lektioner studenteoplæg/drøftelse Studenteroplæg/drøftelse alle studerende lægger et portfolioark på Fronter, indeholdende den systematiske litteratursøgning og en beskrivelse af den udvalgte udviklings- eller forskningsbaserede artikel (ark til dette kan hentes på Fronter). Portfolieark danner grundlag for videndeling i basisgruppen Under dette tema skal du skaffe dig indsigt i og forståelse for følgende princip: Sygepleje bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden University College Lillebaelt 12
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter med dyspnø Mål. Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til grundlæggende behov respiration Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 4 lektioner dialogbaseret undervisning 2 lektioner med fokus på det at få indsigt i den kompleksitet, der karakteriserer sygepleje i forbindelse med hjælp til personlig pleje hos patienter med respirationsbesvær. Indholdet i undervisningen er en drøftelse af nedenstående artikel Curtailing: handling the complexity of body care in people hospitalized with servere COPD Drøftelserne vil primært tage udgangspunkt i undersøgelsernes fund, med inddragelse af jeres viden om og erfaring med personlig hygiejne. Som forberedelse til undervisningen anvendes Guide til vurdering af forsknings artikel. 2 lektioner med fokus på praktisk sygepleje til patienter med nedsat respirationsfunktion ud fra Virginia Hendersons sygeplejeteori. Modullitteratur Gylling M.K. (2008) Sygepleje til patienter med lungelidelser. I: Nielsen, B.K. (red.) Sygeplejebogen bd. 2.2, 2. udg. Gads Forlag, Kbh., s. 73-97. (anvendes til de to sidste lektioner) Lomborg, K. og Kirkevold, M. (2005) Curtailing: handling the complexity of body care in people hospitalized with servere COPD. I: Nordic College of Caring Sciences, Scand J Caring Sci; 19, pp 148-156 (up-loades til Fronter) University College Lillebaelt 13
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Centrale element: Sygepleje til patienter med respirationsproblemer - Case 3 Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til det grundlæggende behov for respiration At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med respiration Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til det grundlæggende behov respiration med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner. Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til grundlæggende behov respiration I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i relation til respiration Læringsaktivitet 2 lektioner åbning af case 3 lektioner gruppearbejde 3 lektioner kliniske øvelser - Alle udarbejder et portfolioark (bilag 1) som medbringes til de kliniske øvelser Under dette tema skal du skaffe dig indsigt i og forståelse for følgende principper: Viden om patienters oplevelse ved vejrtrækningsproblemer er nødvendig for sygeplejersker Forebyggelse af smittespredning Jeg bliver så forpustet Peter Jensen er 81 år. For tre dage siden blev han indlagt på medicinsk afdeling på grund af dyspnoe. Dyspnoen har været tiltagende gennem det seneste halve år og har medført at hr. Jensen i takt med forværringen i den respiratoriske situation er blevet begrænset i at varetage sine daglige aktiviteter. Peter Jensen bor sammen med sin hustru i en ældrevenlig bolig med tilhørende lille have. Begge holder meget af haven og de sætter en ære i at holde haven pæn og præsentabel. Ægteparret holder desuden af at gå ture med hinanden under armen. Arbejdet i haven og huset er de fælles om, men i takt med Peter Jensens tiltagende dyspnoe har hustruen været nødt til at overtage en større del af opgaverne. Gennem den sidste måned har selv mindre fysisk aktivitet givet respirationsbesvær og ganghastigheden er blevet noget nedsat. Hustruen, som er jævnaldrende, kan godt mærke at den seneste måned også har tæret på hendes kræfter. Hr. Jensen er tidligere malermester og ægteparret har to børn og fire voksne børnebørn. Hr. Jensen har god støtte i hustru, børn og børnebørn. Fru Jensen kommer hver eftermiddag og drikker eftermiddagskaffe med University College Lillebaelt 14
Studieplan Modul 2 Sygepleje hr. Jensen, ofte bliver hun kørt af en af de unge i familien, som hun siger. De glæder sig til, at hr. Jensen igen kommer hjem i sin habituelle tilstand. Hr. Jensen har altid været vant til at omgås mange mennesker. Han blev pensioneret som 67 årig og har siden nydt et aktivt otium, hvor der har været plads til forskellige interesser. Hr. Jensen er en lun mand med et glimt i øjet, og han vil gerne i kontakt med både medpatienter og personale. Han er nem at tale med og indleder gerne selv kontakt med andre, hvilket han også er kendt for i det område, hvor han bor. Aktuelt er hr. Jensen træt og præget af sit respiratoriske problem. Han har gentagne hosteanfald med grønligt ekspectorat samt let hvile- og taledyspnoe, der hurtigt forværres ved selv mindre øgning af fysisk aktivitet. Det betyder at hr. Jensen hurtigt trættes, føler energien svigte og ofte sidder og sover i stolen, når han er oppe. Han er oppe hele dagen bortset fra en middagslur. Hr. Jensen er 170 cm høj og vejer 71 kg. BT er 130/85, puls 102 og temperaturen svinger mellem 37.8 og 38.5. Der er let læbecyanose ved aktivitet, huden er varm og tør, specielt på underekstremiteterne. Hr. Jensen har fået ordineret antiembolistrømper til begge underekstremiteter på grund af tendens til ødemer. Hr. Jensen er helst fri for strømperne, da han synes de er stramme og besværlige at få på. Hr. Jensen føler sig usikker på benene, når han rejser sig og skal gå ex. i forbindelse med toiletbesøg og selv om tempoet til og fra toilettet er moderat undgår han ikke at blive forpustet. Hr. Jensen har ubesværet vandladning, men urinen har en mørk, gul farve, den lugter stærkt og hr. Jensen klager over let svie ved vandladningen. Hjemme er hr. Jensen vant til at tage sit daglige brusebad, hvilket han sætter stor pris på. Han vil også helst i bad på hospitalet, da han føler sig let svedig om morgenen. Han spiser normale portioner mad og drikker ca. 1200 ml i døgnet. Han har tørre læber og er tør i mund og svælg, hvilket han ikke kan forstå, da han synes, at han drikker hele tiden og desuden betyder mere ind også mere ud, som han siger i en tone, der mere end antyder behersket begejstring over de tilbudte drikkevarer. University College Lillebaelt 15
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Fastlagt studieaktivitet modul 2: Injektionsgivning Studieaktiviteten er en forudsætning for prøve på modul 2. Studieaktiviteten strækker sig over 3 lektioner og foregår i sygeplejelokalerne. I skal møde omklædte og medbringe relevant faglitteratur. Læringsmål, der knytter sig til dette tema er: Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til injektionsteknik Anvende injektionsteknik Læringsaktivitet At øve klinisk observation og vurdering i forbindelse med injektionsgivning Tilegnelse af forudsætning og færdighed i at give en subcutan injektion på en medstuderende At blive bevidst om, hvad det vil sige at få en subcutan injektion Tilegnelse af forudsætning for og evt. færdighed i at give en intramuskulær injektion på en torso Øve hygiejniske og sterile principper og øve optrækning af injektionsvæske Før studieaktiviteten Det forventes, at I er bekendt med formål og indhold for studieaktiviteten, og at I har forberedt jer teoretisk til disse. Undervisningsindhold I sygeplejelokalerne arbejder I i mindre grupper under vejledning af underviser. Nedenstående punkter skal alle gennemføres: 1. Øve i at samle sprøjte og kanyle efter non touch principper samt at trække injektionsvæske fra hætteglas og ampul 2. Under vejledning og opsyn af underviser give en subcutan injektion med isotonisk NaCl på en medstuderende, og observere injektionsstedet 3. Mærke, hvad det vil sige at få en subcutan injektion 4. Evt. at øve udmåling af intramuskulær injektion og give intramuskulær injektion på en torso 5. Begrunde observationer og vurdere handlinger og reaktioner på injektion 6. Oprydning Afrunding af undervisningen Oplevelser og erfaringer drøftes i forhold til Brug af handsker Overholdelse af non touch princippet. University College Lillebaelt 16
Studieplan Modul 2 Sygepleje Korrekt optrækning og dosering, herunder valg af sprøjte og kanyle. Udmåling af injektionssteder. Injektionsgivning, herunder desinfektion og korrekt vinkel. Observation af injektionssted og andre reaktioner på injektion Modullitteratur Lovring, Iben m. fl. (2009). Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 91-103. Nielsen B.K. (red.) (2009), Sygeplejeprocedurer og teknikker. (kap. 17.injektionsgivning) s. 154-163) University College Lillebaelt 17
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Pædagogisk plejeplan Mål der knytter sig til dette centrale element Identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til det grundlæggende behov: respiration og/eller kredsløb med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Under hensyntagen til patient/borger, anvende udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Læringsaktivitet Under dette centrale element skal du med udgangspunkt i casen planlægge og tilrettelægge et plejeforløb med udgangspunkt i borgersituation med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger. Dine overvejelser over planlægning og tilrettelæggelse udformes som en pædagogisk plejeplan, hvor der fokuseres på analyse af problemet og de faglige begrundelser for sygeplejehandlingerne 2 lektioner introduktion til brugen af plejeplaner 2 lektioner opstart af casen 11 lektioner gruppearbejde med udformning af pædagogisk plejeplan inklusiv 2 lektioner vejledning, 2 lektioner kliniske øvelser Modullitteratur Dahl Kari m.fl. (2006) Sygeplejedokumentation. I Kristoffersen, Nina Jahren m. fl. (red) Grundlæggende sygepleje. Munksgaard 2. udg.. København s. 105-119 (up-loades til Fronter). Vejledning om sygepleje optegnesler (2005) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10045 Odgaard Eva.(2009) Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. I Pedersen Søren. (2009) Sygeplejebogen 1.2. Gads forlag. København. 3.udgave. kap.2. s. 31-56. Modulets øvrige litteratur Supplerende litteratur Modulets øvrige litteratur University College Lillebaelt 18
Sygepleje Borgersituation case 4 Studieplan Modul 2 Sygepleje Kristine Hansen er en 85-årig kvinde, som er flyttet på plejecenter for et år siden. Kristine lider af respirationsinsufficiens og hypertension. Hendes blodtryk ligger ofte på 170/95 mmhg, mens pulsen er omkring 80/minut og uregelmæssig. Kristine har i mange år været plaget af svimmelhed, specielt i forbindelse med hurtige stillingsskift. Kristine fortæller, at hun har røget cigaretter fra hun var 15 år og indtil for ca. et år siden, hvor hosten blev for slem. Hun kan stadig savne sin cigaret efter måltiderne. Forhistorie: Kristine fortæller, at hun, fra hun var 17 år, har arbejdet som rengøringskone, bl.a. i et kontorfirma. Hun har været lykkeligt gift, men blev enke som 52-årig. Parret fik sammen fire børn, hvoraf desværre kun den ene, en søn, bor i nærheden. De tre piger bor i Jylland, men er rigtig flinke til at ringe til Kristine. Børnebørnene ser hun kun i julen. Kristine har i alle årene været medlem af husmoderforeningen, hvor hun bl.a. har været rigtig glad for at deltage i de årlige teaterture og udflugter rundt i landet. Kristine siger selv, at hun ikke er mere troende end de fleste, men hun vil gerne i kirke til højtiderne. Forud for indflytningen på plejecentret var Kristine blevet mere og mere initiativløs. Selv små ting var svære at overskue, og ofte gik hun rundt og vidste ikke rigtig, hvad hun var i gang med. Ifølge hjemmeplejen var Kristine blevet mere og mere sengeliggende og havde faldtendens ved mobilisering. Det var nødvendigt med støtte af én person, selv når Kristine gik med støtte af rollator. Kristine blev let irriteret og vred, - som hun selv sagde: Det er fordi, jeg er så forpustet og skal have hjælp til al ting. På plejecentret får Kristine hjælp til daglig personlig pleje; bad, tandbørstning, hårvask og påklædning. Kristine får også skiftet forbinding på et lille inficeret sår på højre malleol. Et sår hun fik, da hun faldt en dag, hvor hun selv forsøgte at rejse sig fra sin stol. Begge ben er ødematøse. Kristine spiser sparsomt og drikker ¾ l fordelt på mange små mundfulde. Kristine siger til personalet, at hun er alt for forpustet til at kunne synke. Personalet har observeret, at Kristines respirationsinsufficiens er forværret gennem de sidste par måneder. Derfor er Kristine via egen læge henvist til sygehuset til røntgen af thorax. Desværre måtte undersøgelsen aflyses, og Kristine venter på en ny tid. Kristine var dog nærmest lettet over aflysningen, da hun følte, at hun ikke havde kræfter til sådan en tur. På den anden side siger hun: Jeg vil da gerne indlægges, hvis det kan hjælpe. Kristine føler sig træt om dagen og sidder ofte og småblunder i sin stol, mens radioen spiller. Om aftenen ser hun tv, men som regel kun en times tid. Hun er meget glad for udsendelser med kongefamilien. Kristine får hjælp til at komme i seng ca. kl. 21.30. Hendes nattesøvn er afbrudt, bl.a. fordi hun hoster en del. Hun plejer også at få hjælp til et enkelt toiletbesøg i løbet af natten. University College Lillebaelt 19
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Seminar 4 lektioner Mål der knytter sig til dette centrale element Identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til det grundlæggende behov: respiration og/eller kredsløb med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Under hensyntagen til patient/borger, anvende udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Læringsaktivitet Præsentation og diskussion af den samlede bearbejdning af case 4 3 basisgrupper sammen. University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Hjerte, kredsløb, blodet og lymfesystemet. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Beskrive blodets indhold og funktioner Redegøre for lymfesystemets opbygning og funktioner Redegøre for det parakapillære kredsløbs opbygning og funktion Beskrive hjerte og kredsløbets opbygning og funktion Beskrive de elektriske og kemiske aktiviteter i hjertet i forbindelse med et hjerteslag Redegøre for reguleringen af kredsløbet, herunder hvordan hjerte- og kredsløb kan kompensere/ reagere ved normale påvirkninger. Lektionerne knytter sig til det centrale element kredsløbet. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i anatomien og fysiologien i forhold til hjertet, blodet, blodkar og lymfesystemet. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 14 lektioner. I de første 9 lektioner er undervisningsformen dialogbaseret klasseundervisning med mulighed for gruppearbejde undervejs i forløbet. Her vil teorien blive præsenteret. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. De sidste 5 lektioner er planlagt således at I hver især skal anvende teorien på en case. Alle lektionerne foregår på klasser hvor 3 basisgrupper er samlet. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Blodet (3 lektioner) Forberedelse før lektionen. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske.. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3, Bind I s. 89-90. Bind II s. 10-27. Blodkarrene (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind II s. 30-48. Hjertet (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind II s. 50-60 University College Lillebaelt 21
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Hjertets pumpefunktion samt regulering af kredsløbet (2 lektioner) Forberedelse før lektionen. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske.. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind II s. 60-74, bind VI s. 18-23, s. 27-29, s. 44-46 og s. 66-69. Opstart af case (1 lektion) Forberedelse før lektionen. Læst casen Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske.. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind I s. 89-90, bind II kap 5, 6 og 7 samt bind VI s. 18-23 s. 27-29, s. 44-46 og s. 66-69. Videndeling (4 lektioner) Forberedelse før lektionen. Hver især har arbejdet med sit eget læringsmål og deler den opnåede viden med sine medstuderende. Modullitteratur Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Bind I-VI. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313- 3. Supplerende litteratur www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen)(marts 2011) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2010) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2010) www.bioweb.dk (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2010) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2010) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2010) http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 22
Anatomi og fysiologi Respirationsorganerne Mål Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Redegøre for udvekslingen af ilt og kuldioxid Beskrive muskelarbejde og trykforhold ved inspiration og eksspiration i hvile. Redegøre for reguleringen af respirationen ved normale påvirkninger Lektionerne knytter sig til det centrale element vejrtrækning. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i anatomien og fysiologien i forhold til respirationsorganerne. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 10 lektioner. I de første 5 lektioner vil dele af teorien blive præsenteret i en dialogbaseret klasseundervisning med mulighed for gruppearbejde undervejs i forløbet. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. De sidste 5 lektioner er planlagt således, at I hver især skal anvende teorien på en case. Alle lektionerne foregår på klasser, hvor 3 basisgrupper er samlet. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Øvre og nedre luftveje (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneskegads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind I s. 90-91, bind II s. 78-85. Ventilation og diffusion (2lektioner) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind II s. 85-97. Regulering af respiration (1 lektion) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Bind II og VI. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind II s. 98-102; bind VI: s. 19-23, s. 27-29, s. 44-46, og s. 69-70. Opstart af case (1 lektion) Forberedelse før lektionerne. Læst casen Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind I s. 90-91, bind II kap. 8 og bind VI s. 18-23, s. 27-29, s. 44-46 og s. 69-70. University College Lillebaelt 23
Videndeling (4 lektioner) Forberedelse før lektionen. Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Hver især har arbejdet med sit eget læringsmål og deler den opnåede viden med sine medstuderende. Modullitteratur Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Bind I-VI. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313- 3. Supplerende litteratur www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen)(marts 2011) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2010) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2010) www.bioweb.dk (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2010) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2010) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2010) http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder udgivelser/film/http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 24
Anatomi og fysiologi Det endokrine system Mål Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Identificere inddelingen af hormonerne samt beskrive deres virkningsmekanisme Identificere hypofysens forlaps- og baglapshormoner og beskrive deres funktion Redegøre for sammenhængen mellem hypothalamus og hypofysen Beskrive reguleringsmekanismer i forhold til hormonudskillelse Identificere hormoner fra gll. suprarenalis og beskrive kortisols virkninger Lektionerne knytter sig til det centrale element organismens styresystem. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt og forståelse for hormoners funktioner i den menneskelige organisme. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 4 lektioner. Undervisningsformen er dialogbaseret klasseundervisning med mulighed for gruppearbejde undervejs i forløbet. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Hormoner 1 (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind I s. 97-99, bind IV s. 10-22. Hormoner 2 (2 lektioner) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313-3. Bind IV s. 22-33. bind VI s. 63-66, s. 71-72, s. 77-80. Modullitteratur Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Bind I-VI. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87- 12-04313-3. Supplerende litteratur www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen)(marts 2011) University College Lillebaelt 25
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2010) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2010) www.bioweb.dk (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2010) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2010) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2010) http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder udgivelser/film/http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 26
Anatomi og fysiologi Besøg på Anatomisk Institut Mål Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Lektionerne knytter sig til alle centrale elementer, som er beskrevet i modulplanerne for modul 1og 2 i faget anatomi og fysiologi. Formålet med disse lektioner er at du skal skaffe dig indsigt i og forståelse for den menneskelige organisme. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 2 lektioner. Alle modul 2 studerende inviteres med ud på Anatomisk Institut på Campusvej, for her at se, røre ved og drøfte dele af den menneskelige organisme, som er opsat i glasmontre på tørsalen. Underviseren vil desuden udvælge nogle præparater på vådsalen, som de studerende kan se og røre ved. De studerende inviteres ud af tre omgange, dvs. skema A, skema B og skema C for sig. Besøg på Anatomisk Inst. Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. Alle studerende bør have sat sig godt ind i det faglige stof, som de er blevet præsenteret for gennem de første 2 moduler. Modullitteratur Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde menneske. Bind I-VI. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04313- 3. Supplerende litteratur. www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen)(marts 2011) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2010) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2010) www.bioweb.dk (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2010) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2010) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2010) University College Lillebaelt 27
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder udgivelser/film/http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 28
Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Undervisningen i mikrobiologi vil først omhandle bakterier og vira hvorefter der er fokus på hospitalsinfektioner herunder smittemåder/veje og afbrydelse af disse. På basis af denne viden arbejder du videre med hvad der sker i kroppen, når mikroorganismer trænger ind og forårsager infektion. Undervisningen vil være en vekslen mellem oplæg, case, praktiske øvelser og test samt besvarelse af studiespørgsmål. Introduktion og Mikroorganismers forekomst (1 lektion) Læringsaktiviteter Der gives en generel introduktion til faget og den tilrettelagte undervisning og læringsaktiviteter for 3 basisgrupper sammen. Desuden gives oplæg om mikroorganismers forekomst og hvilke mikroorganismer der især sættes fokus på i undervisningen. Der er mulighed for at stille spørgsmål fx til litteraturen og undervisningsforløbet. Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modul litteratur. Modullitteratur Vegard Bruun Wyller (2008). Det Sunde menneske. Bind I, s. 102-104. Gads forlag. KBH. Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind I, s. 78-87. Gads forlag. KBH. University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Bakterier og virus (2 lektioner) Mål der knytter sig til det centrale element er: Beskrive bakteriers og viras opbygning, betingelser for vækst og evne til at fremkalde sygdom (patogenitet og virulens) Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Læringsaktiviteter Der gives oplæg for 3 basisgrupper sammen om bakterier og virus opbygning og formering og der gives eksempler på mikroorganismer som hyppigt fremkalder infektion. Der arbejdes også med studiespørgsmål. Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modul litteratur. Modullitteratur Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind I, s. 87-103. Gads forlag. KBH. Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind V, s. 31-34, s. 36-38, s. 83, s. 84, s. 88-89. Gads forlag. KBH. University College Lillebaelt 30
Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi osokomielle infektioner (3 lektioner) Mål der knytter sig til det centrale element er: Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Identificere de hyppigst forekommende sygehus/nosokomielle infektioner Redegøre for mulige smitteveje og hvordan smittespredning kan forebygges. Redegøre for forhold i sygehusmiljøet, som er specielt medvirkende til udvikling af sygehus/nosokomielle infektioner Søge og sammenfatte viden om praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold belyst ud fra 1 (et) konkret eksempel Læringsaktiviteter Der gives oplæg for 3 basisgrupper sammen om forekomst af og årsager til sygehusinfektioner/nosokomielle infektioner, mennesket som smittespreder og smitteveje. En film viser problemer i hospitals hygiejne og infektionsrisici i praksis. Ud fra en case arbejdes med eksempler på sygehusinfektioner/nosokomielle infektioner (luftveje, gastroenetritis - og urinveje). Der søges efter praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden vedrørende eksemplerne i lærebøger, artikler og på websider. Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modul litteratur. Modullitteratur Sørensen, Unni A.B. (2009). Hygiejne. I: Søren Pedersen (red) (2009). Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov 2. Del. 3. udgave, Gads forlag. KBH. Side 407-425 Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind II, s. 122 125. Gads forlag. KBH. Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind III, s. 61 65 + 176 177. Gads forlag. KBH. Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind V, s. 74. Gads forlag. KBH. Hjemmesider: Statens Serum Institut: http://www.ssi.moch.dk/goto.php?target=pg_720 Supplerende litteratur Hygiejniske instrukser up-loades University College Lillebaelt 31
Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Infektionshygiejne. Forebyggelse af nosokomielle infektioner (2 lektioner) Mål der knytter sig til det centrale element er: Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Identificere de hyppigst forekommende sygehuse/nosokomielle infektioner Redegøre for mulige smitteveje og hvordan smittespredning kan forebygges. Redegøre for forhold i sygehusmiljøet, som er specielt medvirkende til udvikling af sygehus/nosokomielle infektioner Søge og sammenfatte viden om praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold belyst ud fra 1 (et) konkret eksempel Læringsaktiviteter I en basisgruppe arbejdes med dialogbaseret undervisning, tests, øvelser og demonstration i afbrydelse af smitteveje via hænder, genstande, luft, mad og vand med fokus på begreberne aseptik og antiseptik. Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modul litteraturen og har afprøvet Statens Seruminstituts hjemmeside med øveprogram i håndhygiejne (link i modul litteraturen) samt er bekendt med hjemmesiden for Kliniske retningslinjer og Hjemmesiden for OUHs hygiejnekomite. Modullitteratur Sørensen, Unni A.B. (2009. Hygiejne. I: Søren Pedersen (red) (2009). Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov 2. Del. 3. udgave, Gads forlag. KBH. Side 426-440 Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind I, s. 248 251. Gads forlag. KBH. Hjemmesider: Statens Serum Institut: http://www.ssi.moch.dk/goto.php?target=pg_720 http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/infektionshygiejniske%20retningslinjer.aspx Klinisk retningslinje for håndhygiejne rettet mod hospitalshygiejne http://kliniskeretningslinjer.dk/images/file/godkendt.pdf CEI NYT ( Central enhed for sygehushygiejne) : http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/infektionshygiejniske%20retningslinjer/~/m edia/indhold/dk%20- %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PDF/RogA/Desinfektion%20i%20sundheds.ashx Supplerende litteratur Hygiejniske instrukser up-loades University College Lillebaelt 32
Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Infektionsforsvaret (2 lektioner) Undervisningen knytter sig til de centrale elementer: Ydre barrierer og det uspecifikke og det specifikke immunsystem Mål der knytter sig til det centrale element er: Beskrive infektionsforsvarets opbygning og funktion Læringsaktiviteter Der gives oplæg for 3 basisgrupper sammen om De naturlige barrierer (ydre) og Infektionsforsvarets elementer (blodets celler og opløselige komponenter). Der arbejdes med studiespørgsmål? Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modul litteraturen. Modullitteratur Vegard Bruun Wyller (2008). Det Sunde menneske. Bind V, s. 25-43 midt. Gads forlag. KBH. University College Lillebaelt 33
Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Samspillet i infektionsforsvaret (3 lektioner) Mål der knytter sig til det centrale element er: Beskrive infektionsforsvarets opbygning og funktion Læringsaktiviteter Der gives oplæg for 3 basisgrupper sammen om Betændelsesreaktionen, Den humorale og den cellulære immunreaktion og Den anafylaktiske reaktion. Der arbejdes med studiespørgsmål. Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modullitteraturen. Modullitteratur Vegard Bruun Wyller (2008). Det Sunde menneske. Bind V, s. 49-61. Gads forlag. KBH. Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind I, s. 109 110 + 113. Gads forlag. KBH. Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind V, s. 25 26 midt. Gads forlag. KBH. University College Lillebaelt 34
Studieplan Modul 2 Mikrobiologi Mikrobiologi Vaccinationer og antibiotika (3 lektioner) Mål der knytter sig til det centrale element er: Identificerer det danske børnevaccinationsprogram og risici/bivirkninger ved vaccination. Identificerer antibiotikas indvirkning på mikroorganismerne og resistens udvikling. Læringsaktiviteter Der gives oplæg for 3 basisgrupper sammen og arbejdes med studiespørgsmål om vaccinetyper, det danske børnevaccinationsprogram, antibiotikas virkning på mikroorganismer og resistensudvikling. Modullitteratur Vegard Bruun Wyller (2008). Det Syge menneske. Bind I, s. 201 207 og 252-255. Gads forlag. KBH. Pjece: Børnevaccinationsprogrammer i Danmark, Sundhedsstyrelse, 2009 (udleveres eller downloades) University College Lillebaelt 35
Studieplan Modul 2 Ergonomi Ergonomi Mål Mål for faget ergonomi er, at den studerende efter afslutning af modul 2 kan: Viden Redegøre for forflytningsteknikker, der kan nedsætte belastning på egen krop Identificere relevante eksisterende hjælpemidler til brug ved forflytning. Færdigheder Anvende forflytningsteknik, der sikrer brug af mindst mulig kraft Anvende forflytningsteknik, så patientens ressourcer bruges optimalt ved forflytning Identificere hvilke muskler/muskelgrupper, der anvendes i forbindelse med forflytninger Undervisningen omfatter 11 lektioner, hvoraf 2 lektioner er forelæsning, de øvrige lektioner foregår i færdighedslaboratoriet i form af øvelser, refleksion og instruktion 2 lektioner: Forelæsning Bevægeapparatet, grundregler og arbejdsmiljøloven (overordnet) Litteratur Forelæsning: Kapitel 1 Indledning; specielt side 15-28 Kapitel 2 Hvad er forflytningsteknik? Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side 79-102 Kapitel 11 Argumenter for at ændre gamle arbejdsmetoder Desuden henvises til: o Arbejdsmiljøloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30120 Specielt arbejdsmiljølovens 1 o Virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde Generelt o Pligter, ansvar og rettigheder o AT-vejledning D.3.3 www.at.dk/sw11565.asp 3 lektioner: Forflytningsteknik dialog og øvelser University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Ergonomi Forflytninger i seng o Højere op i seng o Til sengekant o Vendinger o Lejring Litteratur Lektion 3-5: Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side 79-110 Kapitel 7 Metoden hvordan bruge forflytningskundskaben? side 131-143 Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side 164-181 3 lektioner: Forflytningsteknik dialog og øvelser Siddende på sengekant Ind og ud af seng Lejring Litteratur Lektion 6-8: Kapitel 7 Metoden hvordan bruge forflytningskundskaben? side 143-163 Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side 181-194 og side 201-204 3 lektioner: Hjælpemidler dialog og øvelser Loftlift Stålift Rollbord Stort glidesystem Glidebræt Litteratur Lektion 9-11 Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side 110-118 Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side 194-201 og side 204-228 Desuden henvises til Kapitel 10 Arbejde med bariatriske personer Modullitteratur University College Lillebaelt 37
Studieplan Modul 2 Ergonomi Lunde, Per Halvor; Plambech, Lene; Bøgedal, Gitte (2010): Forflytningskundskab Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. København, Gads Forlag. ISBN: 978-87-12-04509-0 University College Lillebaelt 38
Studieplan Modul 2 Bilag Bilag 1 Portfolioark Overvejelser før de praktiske øvelser Procedure: Hvilke praktiske procedurer skal udføres i forbindelse med Hvilke utensilier skal I anvende? Hvilken rækkefølge vil være hensigtsmæssig? Guidning Hvad skal patient og sygeplejerske gøre i handlingsforløbet? Hvordan og hvornår informeres patienten? Hygiejne Hvilke hygiejniske principper skal overholdes? Og hvorfor? University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Bilag Sikkerhed Hvordan beskyttes patienten mod skader i plejesituationen? Ergonomi Hvordan beskyttes sygeplejersken mod skader? Lethed Hvilket tempo skal plejesituationen foregå i? Hvilke hensyn skal der tages? Hvordan får man flow i plejesituationen? Omsorg Hvordan kommunikeres med patienten? Hvad er vigtigt at lægge mære til ud over lige det praktiske, patienten skal have hjælp til? University College Lillebaelt 40
Studieplan Modul 2 Bilag Hvordan får man øje på og inddrager patientens ønsker? De syv punkter er taget fra: Nielsen, C., Larsen, K., Skovsgaard, A., & Stenholt, B. (2007). Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken, 17, 1-5. University College Lillebaelt 41
Studieplan Modul 2 Bilag Bilag 2 Case til anatomi og fysiologi på modul 2 omhandlende kredsløb og respiration Denne case med tilhørende spørgsmål skal I arbejde med i de lektioner, der i studieplanen for A/F hedder opstart af case vedrørende kredsløb / respiration og videndeling af case vedr. kredsløbet/ respiration. Case. Carlo, en ældre herre på 72 år, er på vej med flyet til Lissabon. Undervejs får han bl.a. en dåse sodavand. Da han åbner dåsen kommer han til at skære sig på snippen, hvilket fører til at han bløder fra sin tommelfinger. Carlo be r flypersonalet om et plaster, således at han ikke får smurt blod på sit tøj. Efter en lille times tid piller Carlo plasteret af. Det bløder ikke mere fra såret. indkøb. Som den sidste passager forlader han flykabinen. Da flyet lægger an til landing i Portugal, opdager han, at hans fødder er hævet op, og ikke til at presse ned i skoene. Bare han dog aldrig havde taget dem af, men han gjorde det for at slappe bedre af under flyvningen. Endelig får Carlo presset fødderne ned i skoene, og han spænder buksernes løsnede livrem. Nu kan han hanke op i de to fyldte indkøbsposer, der indeholder det toldfrie Alle de andre passagerer har nået den ventende bus, der skal bringe dem til lufthavnsterminalen. Carlo må skynde sig ned ad trappen fra flyet og småløber hen mod bussen. Så mærker han det, den velkendte brystsmerte, som hans læge har forklaret skyldes at hjertet ikke får ilt nok på grund af aterosklerose (~ åreforkalkning; der er kommet aflejringer af lipid i væggen af arterierne, hvilket har gjort at de er blevet stenoserede (forsnævrede)). University College Lillebaelt 42