SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan MODUL 1 SOB10 Fag og profession Sygepleje, Anatomi og fysiologi, Biokemi University College Lillebaelt 1

2 Studieplan Modul 1 Fag og profession Indholdsfortegnelse Beskrivelse af modulet... 4 Sygepleje... 5 Værdier og sygeplejeetiske retningslinjer... 5 Centrale opfattelser af sygeplejens genstand og virksomhedsfelt... 6 Hvad er en sygeplejeteori?... 7 Introduktion til analyse/analyse af udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje - gruppearbejde... 8 Drøftelse af sygepleje som fag og profession studenteroplæg Sygepleje som fag historisk og nutidigt Materiale til gruppearbejde Bilag Menneskets grundlæggende fysiologiske behov Forberedelse til kliniske studier Oplevelsen af at være patient refleksion over kliniske studier Indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at være patient. Analyse af patientfortællinger og analyse af forskningsartikel Analyseguide til patientfortællinger Guide til litteratursøgning og fremstilling/analyse af udviklings- eller forskningsbaseret artikel At arbejde problembaseret Forskellige forståelser af kroppen Oplevelsen af at være patient, start case 1, gruppearbejde, videndeling case Metode i sygeplejen Holde kroppen ren og velplejet start case 2, gruppearbejde, videndeling case Holde kroppen ren og velplejet start case 3, gruppearbejde, videndeling case Portfolieark - Overvejelser før de kliniske øvelser i forhold til: At holde kroppen ren og velplejet(case 3) - Bilag Holde kroppen ren og velplejet case 3 kliniske øvelser Holde kroppen ren og velplejet start case 4, gruppearbejde, videndeling case Portfolieark - Overvejelser før de kliniske øvelser i forhold til: At holde legemstemperaturen inden for normale grænser (case 4) - Bilag Holde kroppen ren og velplejet forberede seminar/gruppearbejde, seminar Anatomi og fysiologi Lektion 1-8 (introduktion til faget og helhedsbillede af den menneskelige organisme) Lektion 9-16 (Organismens styringssystemer) Lektion (Organismens kommunikation med det indre og ydre miljø) Biokemi og biofysik University College Lillebaelt 2

3 Lektion 1-5 (Introduktion og makromolekyler) Lektion 6-7 (Cellen) Lektion 8-11(Gastransport og syre-base regulation) Lektion (Hepar og stofskifte) Lektion (Væske og elektrolytbalancen) University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 1 Fag og profession Beskrivelse af modulet Modul 1 har fokus på Sygepleje som fag og profession. Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Modulet retter sig ligeledes mod patientologi, patientsituationer og fortællinger. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for studieplanen. Se modulplanen på følgende link. Modulets opbygning Modul 1 indeholder følgende fag: sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik. Sygeplejefaget er det styrende fag, de øvrige fag er placeret løbende i modulet og støtter op om sygeplejefaget og arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger. I begyndelsen af modulet er der fokus på introduktion til sygeplejestudiet, studiemetoder, rollen som studerende og litteratursøgning. Der er tilrettelagt en studietur sammen med tutorerne. Derefter vil Sygeplejefaget og professionen blive belyst fra forskellige vinkler som, sygepleje som fag og profession, sygepleje set i et historisk og nutidigt perspektiv, indsigt i hvad det vil sige at være patient/borger, menneskets grundlæggende behov, observationsstudier i klinikken. I den sidste del at modulet vil der være fokus på de grundlæggende behov for at holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinde. Her vil udgangspunktet for undervisningen være cases, som der arbejdes med i basisgrupper. Desuden vil en del af undervisningen i denne periode foregå i sygeplejelokalerne, hvor I vil få mulighed for at træne kliniske metoder. Anatomi og fysiologi på dette modul har fokus på styring af menneskets funktioner samt hudens opbygning og funktion. I biokemi og biofysik er der fokus på, hvordan den enkelte celle i kroppen er opbygget og hvordan den fungerer. Viden fra fagene anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik bidrager sammen med sygeplejen til bearbejdning af casene. Undervisningen er i starten af modulet tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forskellige undervisningsog arbejdsformer som dialog, forelæsninger, oplæg fra både undervisere og studerende samt diskussion. I den sidste del af modulet, hvor der arbejdes med cases, arbejder I i basisgrupper på studerende. Undervisningsformen er her problembaseret læring, hvor I individuelt og i grupper skal afdække læringsbehov og fastsætte læringsmål. Den problembaserede læringsmetode bygger på et forpligtende samarbejde med hele basisgruppen, hvor der vil være mulighed for at dele viden og have faglige diskussioner både med hinanden og med underviserne. University College Lillebaelt 4

5 Sygepleje Værdier og sygeplejeetiske retningslinjer Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i de centrale opfattelser af sygeplejens værdigrundlag. Lektionerne har sammenhæng med lektionerne vedr. sygeplejens virksomhedsfelt og analyse, en sygeplejerskefortælling og udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje. Forløbet opfattes samlet set som Sygepleje som fag og profession og afrundes med en drøftelse. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Beskrive hvad sygeplejens etiske retningslinjer står for Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: 4 lektioner: Værdier og sygeplejeetiske retningslinier: De Sygeplejeetiske Retningslinier (udleveres) ICN`s Etiske kodeks for sygeplejersker (udleveres) Honorè, Kirsten (2009). Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s I lektionerne: 4 lektioner: Værdier og sygeplejeetiske retningslinier: Undervisningen vil være baseret på oplæg fra underviser samt dialog - og diskussion. Efter lektionerne: Som afslutning på forløbet vedr. Sygepleje som fag og profession er der drøftelse og her inddrages indhold om sygeplejens værdigrundlag. Modullitteratur De Sygeplejeetiske Retningslinier Honorè, Kirsten (2009). Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s ICN`s Etiske kodeks for sygeplejersker University College Lillebaelt 5

6 Sygepleje Centrale opfattelser af sygeplejens genstand og virksomhedsfelt Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i de centrale opfattelser af sygeplejens genstands og virksomhedsfelt. Lektionerne har sammenhæng med lektionerne vedr. sygeplejens værdigrundlag og analyse, en sygeplejerskefortælling og udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje. Forløbet opfattes samlet set som Sygepleje som fag og profession og afrundes med en drøftelse. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere sygeplejens genstands- og virksomhedsfelt Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: 2 lektioner: Centrale opfattelser af sygeplejens genstand og virksomhedsfelt: Rath, Ulla (2009). Virksomhed som sygeplejerske. I:Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s I lektionerne: 2 lektioner: Centrale opfattelser af sygeplejens genstand og virksomhedsfelt: Undervisningen vil være baseret på oplæg fra underviser samt dialog - og diskussion. Efter lektionerne: Som afslutning på forløbet vedr. Sygepleje som fag og profession er der drøftelse og her inddrages indhold om sygeplejerskens virksomhedsfelt. Modullitteratur Rath, Ulla (2009). Virksomhed som sygeplejerske. I:Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s University College Lillebaelt 6

7 Sygepleje Hvad er en sygeplejeteori? Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i, hvad en sygeplejeteori er. Lektionerne har en sammenhæng med lektionerne vedr. sygeplejerskens virksomhedsfelt, sygeplejens værdigrundlag og analyse en sygeplejerskefortælling samt udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje. Forløbet opfattes samlet set som Sygepleje som fag og profession og afrundes med en drøftelse. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg Beskrive værdier og omsorg i sygeplejefaget ud fra en udvalgt sygeplejeteoretiker Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: 2 lektioner: Hvad er en sygeplejeteori? Ingen forberedelse supplerende litteratur inddrages I lektionerne: 2 lektioner: Hvad er en sygeplejeteori? Der afholdes en forelæsning omhandlende hvad sygeplejeteori er. Efter lektionerne: Som afslutning på forløbet vedr. Sygepleje som fag og profession er der drøftelse og her inddrages indhold fra forelæsning. Modullitteratur Ingen Supplerende litteratur Kirkevold, Marit. (2000): Sygeplejeteorier analyse og evaluering. Kbh. Munkgaard. s Kristoffersen, Nina Jahren. (2006): Teoretiske perspektiver på sygepleje. I: Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Grundlæggende sygepleje 4. Kbh. Munksgaard. s McKenna, Hugh. (2000): Sygeplejeteorier og modeller. Kbh. Munksgaard. s , University College Lillebaelt 7

8 Sygepleje Introduktion til analyse/analyse af udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje - gruppearbejde Mål Under dette centrale element skal du analysere en sygeplejerskefortælling og udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje. Lektionerne har en sammenhæng med lektionerne vedr. sygeplejerskens virksomhedsfelt og sygeplejens værdigrundlag. Forløbet opfattes samlet set som Sygepleje som fag og profession og afrundes med en drøftelse. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg Beskrive værdier og omsorg i sygeplejefaget ud fra en udvalgt sygeplejeteoretiker Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: 1 lektion: Introduktion til analyse: Holst, Johanne (2009). En nattevagt på intensiv. I: Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s Analyseguide til sygeplejerskefortælling (er vedhæftet som bilag 1) Henderson, Virginia (2000). The Nature of Nursing. Overvejelser efter 25 år. Munksgaard. S (masterkopi udleveres) Martinsen, Kari (2006). Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. s (masterkopi udleveres) Analyseguide til sygeplejeteoretiske tekster (er vedhæftet som bilag 2) 3 lektioner: Analyse af udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje - gruppearbejde Holst, Johanne (2009). En nattevagt på intensiv. I: Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s Analyseguide til sygeplejerske fortælling (er vedhæftet som bilag 1) Henderson, Virginia (2000). The Nature of Nursing. Overvejelser efter 25 år. Munksgaard. S (masterkopi udleveres) Martinsen, Kari (2006). Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. s (masterkopi udleveres) Analyseguide til sygeplejeteoretiske tekster (er vedhæftet som bilag 2) I lektionerne: 1 lektion: Introduktion til analyse: University College Lillebaelt 8

9 Underviser giver introduktion til analyse af sygeplejerskefortælling og udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje. Studerende inddeles i mindre grupper. 3 lektioner: Analyse af udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje - gruppearbejde Studerende arbejder selv i mindre grupper med udvalgte tekster og vedhæftede analyseguides. Efter lektionerne: Som afslutning på forløbet vedr. Sygepleje som fag og profession er der drøftelse. Som baggrund for drøftelsen fremlægger studerende arbejdet med analyse af sygeplejerskefortælling og af de sygeplejeteoretiske tekster. Desuden inddrages forløbets øvrige indhold om værdier i sygeplejen, sygeplejerskens virksomhedsfelt og studerendes egne erfaringer. Modullitteratur Henderson, Virginia (2000). The Nature of Nursing. Overvejelser efter 25 år. Munksgaard. S (masterkopi udleveres) Holst, Johanne (2009). En nattevagt på intensiv. I: Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s Martinsen, Kari (2006). Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. s University College Lillebaelt 9

10 Sygepleje Drøftelse af sygepleje som fag og profession studenteroplæg Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i centrale opfattelser af sygepleje som fag og profession. Lektionerne har en sammenhæng med lektionerne vedr. sygeplejerskens virksomhedsfelt, sygeplejens værdigrundlag og analyse en sygeplejerskefortælling samt udvalgte sygeplejeteoretikeres bud på sygepleje. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Beskrive hvad sygeplejens etiske retningslinjer står for Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg Beskrive værdier og omsorg i sygeplejefaget ud fra en udvalgt sygeplejeteoretiker Identificere sygeplejens genstands- og virksomhedsfelt Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: 3 lektioner: Drøftelse af sygepleje som fag og profession studenteroplæg: De Sygeplejeetiske Retningslinier Henderson, Virginia (2000). The Nature of Nursing. Overvejelser efter 25 år. Munksgaard. S Honorè, Kirsten (2009). Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s Holst, Johanne (2009). En nattevagt på intensiv. I: Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s ICN`s Etiske kodeks for sygeplejersker Martinsen, Kari (2006). Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. s Rath, Ulla (2009). Virksomhed som sygeplejerske. I:Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s Analyseguide til sygeplejerskefortælling Analyseguide til sygeplejeteoretiske tekster I lektionerne: 3 lektioner: Drøftelse af sygepleje som fag og profession studenteroplæg: Som afslutning på forløbet om Sygepleje som fag og profession er der drøftelse. Som baggrund for drøftelsen fremlægger studerende arbejdet med analyse af sygeplejerskefortælling og af de sygeplejeteoretiske tekster. Desuden inddrages øvrigt indhold fra lektioner om værdier i sygeplejen, sygeplejerskens virksomhedsfelt og studerendes egne erfaringer. University College Lillebaelt 10

11 Modullitteratur De Sygeplejeetiske Retningslinier Studieplan Modul 1 Fag og profession Sygepleje Henderson, Virginia (2000). The Nature of Nursing. Overvejelser efter 25 år. Munksgaard. S Honorè, Kirsten (2009). Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s Holst, Johanne (2009). En nattevagt på intensiv. I: Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s ICN`s Etiske kodeks for sygeplejersker Martinsen, Kari (2006). Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. s Rath, Ulla (2009). Virksomhed som sygeplejerske. I:Pedersen, Søren (red). Sygeplejebogen 1.1, 2.udg. København, Gads Forlag. s Supplerende litteratur Kirkevold, Marit. (2000): Sygeplejeteorier analyse og evaluering. Kbh. Munkgaard. s Kristoffersen, Nina Jahren. (2006): Teoretiske perspektiver på sygepleje. I: Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Grundlæggende sygepleje 4. Kbh. Munksgaard. s McKenna, Hugh. (2000): Sygeplejeteorier og modeller. Kbh. Munksgaard. s , University College Lillebaelt 11

12 Sygepleje Sygepleje som fag historisk og nutidigt Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i sygepleje som fag gennem tiden - fra datidens diakonisser/florence Nightingale til nutidens sygepleje. Desuden skal du tilegne dig viden om patientrollen set i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv samt udfærdige et produkt. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Redegøre for sygeplejen som omsorgsfag relateret til et historisk og nutidigt perspektiv. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter: to lektioners oplæg og introduktion, seks lektioners gruppearbejde, hvor der er mulighed for en lektions vejledning, tre lektioners præsentation og diskussion af gruppearbejdet. Forberedelse før lektionerne: Thinggaard, Ditte Maarbjerg (2008): Klinisk sygepleje set i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 2.1, 2. udg. Kbh., Gads Forlag, s I lektionerne: Indhold: Sygepleje gennem 100 år en billedanalyse Introduktion til gruppearbejde se vedlagte beskrivelse af gruppearbejdet (bilag 1) Gruppearbejde med mulighed for vejledning I den første lektion vil I blive inddelt i grupper og få udleveret litteratur til gruppen. Efter lektionerne: Introduktionen og udfærdigelsen af et produkt i forbindelse med gruppearbejdet indgår i efterfølgende lektioner med præsentation og diskussion af gruppearbejde. Modullitteratur Thinggaard, Ditte Maarbjerg (2008): Klinisk sygepleje set i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 2.1, 2. udg. Kbh., Gads Forlag, s University College Lillebaelt 12

13 Materiale til gruppearbejde Bilag 1 Analysespørgsmål til gruppearbejdet: Hvem er forfatteren, og hvordan påvirker det den information der kan udledes af kilden? Hvornår er teksten publiceret, og hvilken periode beskrives? Hvad siger teksten om det at være patient (normer, regler, egenskaber, forventninger), udvælg nogle beskrivelser til oplæsning, som illustrerer dette? Hvad siger teksten om sygepleje fx om værdier, synet på kroppen, omsorg og forholdet mellem patient og sygeplejerske (normer, regler og forventninger), udvælg nogen beskrivelser til oplæsning, som illustrerer dette? Sammenhold det med den viden I har fra undervisningen i Sygepleje som fag og profession? Hvad siger teksten om sygeplejersken (egenskaber), udvælg nogen beskrivelser til oplæsning, som illustrerer dette? Hvad siger teksten om samfundet på den givne tid, og hvordan påvirker det sygeplejen, udvælg nogle beskrivelser til oplæsning, som illustrerer dette (inddrag den historiske viden i har i forvejen)? Sammenhold teksten med Jette Steenberg Holtzmanns undersøgelse At være patient University College Lillebaelt 13

14 Gruppearbejde 1: Fra stuekone til sygeplejerske og en fortælling fra Københavns Kommunehospital set fra en sygeseng på den kirurgiske 5. afdelings mandsside 1880 erne Onsd.5. (onsdag d. 5. januar 1887) gik jeg da ind paa Hospitalet om Eftermiddagen med mit Indskrivningsbevis, ledsaget af min Hustru og Svigerinde Sine; jeg blev paa Optagelsesstuen forsynet med den lidet klædelige Uniform med de lange uldne hvide Benklæder, Slaabrok og hvid Hue. Jeg blev vist op paa Stue 8r. 97 og kom strax i Seng, hvorefter jeg fik The og Franskbrød med de andre Patienter (Petersen, Gustav Adolf, 1988, s. 98). Litteratur: Frederiksen, Kirsten (2008). Om hvordan fattige syge blev hospitalspatienter, og stuekoner blev sygeplejersker. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Holtzmann, Jette Steenberg (2008). At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Petersen, Gustav Adolf (1988.) Af Gustav Petersens dagbog. I: Petersen, Esther. Fra opvarter til sygeplejerske. Dansk Sygepleje Råd, s University College Lillebaelt 14

15 Gruppearbejde 2: Florence Nightingales tanker om sygepleje 1860 erne Hun (Florence 8ightingale) var mere end 20 år, før hun for alvor stilede mod sygeplejen. Moderen og søsteren reagerede stærkt. Kvinder, der plejede syge, havde et dårligt rygte. Det blev sagt, at de drak, at de var seksuelt letfærdige og blev udnyttede af kirurgerne. Familien havde noget at have deres indvendinger i, for en kvinde med dårligt rygte, næsten uanset samfundsklasse, var socialt udstødt. Som kvinde var Florence ikke myndig, hun var økonomisk afhængig og kunne ikke indgå aftaler uden tilladelse fra sine forældre (Elstad, Ingunn, 2008, s. 66). Litteratur: Elstad, Ingunn (2008). Florence Nightingale og sygeplejen. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Holtzmann, Jette Steenberg (2008). At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Hjorth, Peter Skeel (2009). Sejlivet myte om Damen med lampen. I: Sygepleje og historie, nr. 36, s Malchau, Susanne (2008). Florence Nightingale folkesundhedens ikon. Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. (hentet d. 1. september 2009) Nightingale, Florence (1995). Notes on Nursing bemærkninger om sygepleje. 1. udg. København, Munksgaard, s University College Lillebaelt 15

16 Gruppearbejde 3: På sygehus i gamle dage 1910 erne Dengang var et sygehusophold så ualmindeligt, at ingen af os kendte nogen, der havde været på sygehus, og så det, at jeg skulle opereres. Det var jo en frygtelig tanke, at der skulle skæres i mig. Man havde nok hørt om den slags ting, men det var en så fjern begivenhed, at vi til hverdag havde betragtet det som slet og ret fantasi (Asmusssen, P, 1974, s. 11). Litteratur: Asmussen, P. (1974). På sygehus i gamle dage. I: Ørberg PG (red.): Fra Viborg Amt. Historisk samfund for Viborg Amt, 39. årgang. s Holtzmann, Jette Steenberg (2008). At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s University College Lillebaelt 16

17 Gruppearbejde 4: Vær nu flink fru Møller 1930 erne Da klokken var otte den aften, ringede jeg på sygeplejersken, at jeg skulle hjælpes. Maven var begyndt at genere mig. Jeg fik afføringsmidler, da mit hoved end ikke tålte den ringe anspændelse. Da sygeplejersken kom ind, så jeg straks på hende ansigt, at det passede hende meget dårligt, at jeg havde ringet. Det blev bekræftet, da papiret blev revet af med raske tag, og jeg selv hjulpet om på siden med en fart, så jeg var ved at trille på gulvet. Jeg måtte gribe fat i bordet med begge hænder for at blive i sengen. Hun fortalte mig, at hun kun tog bækken mellem kl. 3 og kl. 5. Det fik jeg så at indrette min mave efter (Møller, Signe, 1952, s. 28). Litteratur: Holtzmann, Jette Steenberg (2008). At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Møller, Signe (1952): Vær nu flink Fru Møller. Nordisk Forlag. s inkl. linje 7, s , s , s , s inkl. linje 16, s University College Lillebaelt 17

18 Gruppearbejde 5: Sygeplejens grundlæggende principper 1950 erne Virginia Henderson var en lille dame. Ikke meget højere end 160 cm, men stor i intellekt og personlighed. Hun var både samtidig og fremtidig, langt forud for sin tid, og hun vidste det. Inden sin død i 1996 nåede hun at fornemme den fornyede opmærksomhed, hendes arbejde har fået de senere år. 8oget af det sidste, jeg hørte hende sige i Columbus, Ohio, få år tidligere, var: ''Jeg har nydt mit liv som sygeplejerske, det har været en glæde. Den største glæde er at hjælpe mennesker. Jeg tror, at det har været den største tilfredsstillelse.'' Og på et spørgsmål om, hvorfor hun troede, at hun fik så stor gennemslagskraft internationalt, svarede hun: ''Sygeplejersker i praksis kan forstå mig. De ved, hvad jeg taler om, hvad jeg søger at formidle i min opfattelse af sygepleje. Og enkelheden. Jeg tror, at det er enkelheden, når jeg formulerer mig ''the simplicity of my writing.'' Alt for mange fremtrædende sygeplejersker tænker ikke klart og laver ikke klar tale.'' (Harder, Ingegerd, 2000, s.21. Litteratur: Harder, Ingegerd (2000). Sygepleje ud fra grundlæggende behov. I: Sygeplejersken nr. 44. s Henderson, Virginia (1967). Sygeplejens grundlæggende principper. Dansk Sygeplejeråd. s Henderson, Virginia (1997). Definition of nursing. Forlag Fitne, Inc. Cd.rom. Holtzmann, Jette Steenberg (2008). At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s University College Lillebaelt 18

19 Gruppearbejde 6: Sygepleje i gamle dage en sygeplejerske ser tilbage 1950 erne Dog husker jeg tydeligt en søndag formiddag, hvor vi kl. 11 fik indlagt en lille treårs dreng, som var faldet i en mergelgrav. Han var livløs ved ankomsten. Jeg blev sendt af sted til operationsgangen efter et sug (det eneste sted, hvor et sådant fandtes dengang). Jeg var klar over situationens alvor og løb hele vejen frem og tilbage. Jeg kan huske, at lægerne arbejdede med drengen til kl. 15, da han blev erklæret død. Det gjorde et stort indtryk på mig, det var det første dødsfald, jeg oplevede (Pedersen, Else, 2008, s. 18). Litteratur: Pedersen, Else (2008). Sygepleje i gamle dage en sygeplejerske ser tilbage. Forlag Lysias. s Holtzmann, Jette Steenberg (2008). At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s University College Lillebaelt 19

20 Gruppearbejde 7: Vinterbørn 1970 erne Vinterbørn foregår på fødeafdelingen på Rigshospitalet omkring nytår Her flettes vidt forskellige kvindeskæbner sammen. De kommer fra forskellige dele af samfundet, fra forskellige familieforhold og med forskellige værdigrundlag. Men på hospitalet ophæves forskellene, de bliver klædt i ens hospitalsskjorter og har alle lige svært ved at sove i den kølige hospitalsnat. Patienterne udvikler en større social forståelse for hinanden. Vi hører om Olivia, der er ved at miste synet på grund af sukkersyge, og som elsker sin arbejdsløse Holger og lille Kalle over alt på jorden. Vi hører, hvordan hun insisterende forsøger at få flyttet datoen for sit forestående kejsersnit til en dag, hvor Holger ikke går til banko. Vi hører om Habiba fra Tyrkiet, som ikke forstår et ord af, hvad lægerne siger, men bare nikker smilende igen. Vi hører om den 41- årige papirhandler Karen-Margrethe, som slet ikke troede, hun kunne få børn, og som nu lykkeligt ligger og venter på, at lægerne skal hjælpe hende med at forløse lille Brian (Litteratursiden.dk). Litteratur: Hening-Jensen, Astrid (forfatter og instruktør) (1978). Vinterbørn. Dansk Spillefilm efter roman af Dea Trier Mørch, spilletid 96 min. Holtzmann, Jette Steenberg (2008). At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam, Stine & Bydam, Jens (red.): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Mørch, Dea Trier (1976). Vinterbørn. Forlag Gyldendal. s University College Lillebaelt 20

21 Sygepleje Menneskets grundlæggende fysiologiske behov Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i menneskets grundlæggende fysiologiske behov med udgangspunkt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Beskrive behov som begreb med udgangspunkt i Virginia Hendersons teori Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg Beskrive værdier og omsorg i sygeplejefaget ud fra en udvalgt sygeplejeteoretiker Identificere sygeplejens genstands- og virksomhedsfelt Formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige problemstillinger Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 4 lektioner, hvor der er oplæg fra underviser og dernæst gruppearbejde med efterfølgende fremlægning og drøftelse. Gruppearbejdet tager bl.a. udgangspunkt i casen om Petra Paludan. Modullitteratur Henderson, Virginia (2000) Sygeplejens grundlæggende principper. 2. Udg. København. DSR Mathisen, J. (2009) Hvad er sygepleje. Virginia Hendersons svar. I Pedersen, S.(red.) Sygeplejebogen 1.2, 3. Udg. København. Gads Forlag, s Casen: Petra Paludan University College Lillebaelt 21

22 Case: Petra Paludan Petra Paludan, 75 år, bor alene i et etplans rækkehus med en lille have til i X-købing. Hun blev enke for 10 år siden. Hun har altid sat en ære i at klare sig selv og passer selv hus, have, vask og madlavning. Hun føler sig stort set sund og rask. Hun synes selv, at hun spiser almindelig god dansk mad og drikker det, som hun har behov for. Hun har en delprotese, så hun er meget omhyggelig med sin mundpleje. Hun er ked af, at hun er lidt for tyk, og at kroppen er ved at blive gammel, men hun forsøger at vænne sig til det. Hun har svært ved at holde på vandet, især hvis hun nyser eller går for stærkt. Hun bruger derfor altid trusseindlæg. Hun skifter undertøj morgen og aften og tager brusebad et par gange om ugen, fordi hun er bange for at lugte af urin. Hun har lige skiftet til en ny type sæbe, fordi hendes hud føles tør, og det ind imellem klør på arme og ben. Hun sover for det meste 5-6 timer om natten og tager sig gerne en lille lur i sin stol midt på dagen. Petra Paludan bruger briller og har høreapparat, hvilket gør, at hun stadig kan følge med i, hvad der sker både via fjernsyn, radio og ugeblade. Hun går ofte til koncert i Musikhuset og spiller bridge på Internettet. Petra Paludan har en datter, svigersøn og to børnebørn, som bor i Sverige. De ses kun ved højtider, men taler ofte i telefon sammen i hvert fald hver uge. Under en længere periode med omgangssyge med diarre og opkastning, blev Petra Paludan så afkræftet, at hun faldt i hjemmet, fordi hun var svimmel. Nu er hun derfor indlagt til observation på sygehuset. Hun har ikke længere kræfter til at vaske sig selv. Hun er meget træt og vil helst blive liggende i sengen. Hun ønsker ikke at være til besvær for de travle sygeplejersker. Hun har mistet sin appetit, derfor spiser hun knap halvdelen af den mad, hun får serveret. Hun har heller ikke lyst til at drikke noget. Petra Paludan håber på, at det snart er overstået, så hun kan komme hjem igen og klare sig selv. Om natten sover Petra Paludan meget urolig. Hun fryser og har kulderystelser og beder nattevagten om et ekstra tæppe over dynen. Næste morgen er hun meget træt og varm i hele kroppen. Morgenmaden smager anderledes, hun har slet ikke lyst til at spise. Hun føler sig tørstig, men orker ikke at drikke. Sygeplejersken måler hendes temperatur, som er 38,5. University College Lillebaelt 22

23 Sygepleje Forberedelse til kliniske studier Introduktion til sygepleje som fag, samt oplevelse af at være patient. Program lægges på Fronter. Mål At du som studerende er forberedt til: at være i klinisk praksis at lære i klinisk praksis Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 5 lektioner. Der vil være fokus på: At være studerende på en arbejdsplads Mødet med patient/borger og personale Læring Sikkerhed Modullitteratur Madsen, Lisbet Due(2009): Etikette i sygeplejen. I: Pedersen, Søren (red.) Sygeplejebogen 1. Gads forlag. København. 3. Udgave. Amtsrådsforeningen et al. (2003): Resume af Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. Kan downloades på: ner Statens Serum Instituts hjemmeside om hygiejne: University College Lillebaelt 23

24 Sygepleje Oplevelsen af at være patient refleksion over kliniske studier Mål Efter jeres tre dage med kliniske studier reflekterer vi i fællesskab over jeres oplevelser og observationer. Herunder indgår refleksioner vedr.: Hvad det vil sige at være patient. Hvad det indebærer at være sygeplejerske Hvad det indebærer at være studerende på arbejdsplads Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere sygeplejens genstands- og virksomhedsfelt Formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige problemstillinger Anvende portfolio som redskab for egen læring Reagere på patient/borger og dennes oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet I samarbejde med studerende og underviser at tilrettelægge egen læring Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 3 lektioner, hvor der vil være dialog i plenum og i grupper. I kan med fordel med udgangspunkt i jeres oplevelser og observationer forberede jer ud fra selvvalgt litteratur. Modullitteratur University College Lillebaelt 24

25 Sygepleje Indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at være patient. Analyse af patientfortællinger og analyse af forskningsartikel. Mål Efter jeres tre dage med kliniske studier, hvor I bl.a. har haft fokus på patienternes oplevelse af at være indlagt, skal I nu fokusere på forskellige teoretiske tilgange til patientologi. Patientologi handler om indsigt i og forståelse af, hvad det vil sige at være patient. Mål der knytter sig til disse lektioner: Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg Identificere sygeplejens genstands- og virksomhedsfelt Formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige problemstillinger Søge og udvælge sygeplejerske- og patientfortællinger rettet mod menneskets grundlæggende behov, herunder kropspleje og kropstemperatur Søge og udvælge patientologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster rettet mod det at være patient generelt samt grundlæggende behov, her kropspleje og kropstemperatur Reagere på patient/borger og dennes oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 13 lektioner, hvor følgende aktiviteter indgår: Lektion 1-2 I introduceres til begrebet patientologi. Herefter diskuterer vi lærebogsartiklen Reaktioner og strategier i bearbejdningen af sygdom og ulykke, der handler om, hvilke konsekvenser sygdom kan have for den syge, og hvordan det kan opleves at være syg. Det er vigtigt, at I har teksten forud for undervisningen. Lektion 3-5 I arbejder med litteratursøgning og finder i mindre grupper en patientfortælling, som skal analyseres ud fra en analyseguide (vdhæftet). I har i forbindelse med dette arbejde mulighed for en lektions vejledning. Analysen af patientfortællingen skal sammenholdes med Bastø s model over menneskers erfaringer med sygdom og skade. HUSK PC Lektion 6-10 Den sidste tilgang til teoretisk viden om patientologi er forskning. I skal igen i de mindre grupper analysere og diskutere forskningsartiklen Parkinsonramtes oplevelse af livet efter STN-operation (lægges på Fronter). Der er her en lektions introduktion til analysen. Artiklen skal analyseres ud fra guide til vurdering af forskningsartikel (vedhæftet). Lektion Denne del af gruppearbejdet handler om videndeling, hvor I præsenterer og drøfter jeres forståelse af, hvad det vil sige at være patient med udgangspunkt i jeres patientfortælling og på baggrund af den viden, I nu har fra både de kliniske studier, lærebogsartiklen og forskningsartiklen. University College Lillebaelt 25

26 Temaet afsluttes med en drøftelse i klassen, hvor I deler den viden, I har tilegnet jer i perioden, struktureret ud fra Bastøs model. I kan her fokusere på, hvordan f.eks. sårbarhed, håb eller lidelse har vist sig i klinikken, i fortællingerne eller i forskningsartiklen. Modullitteratur Aarup, Anita Haahr (2007). Parkinsonramtes oplevelse af livet efter STN-operation. I: Klinisk Sygepleje, 21. årg., nr. 2, s (Her beskrives, hvordan patienter med parkinson oplever livet efter en STN-operation. Denne forskningsartikel lægges på Fronter). Amtsrådsforeningen et al. (2003). Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus, Århus Amt ner (Disse anbefalinger har I tidligere arbejdet med, dem kan I nu anvende som overordnede retningslinjer, som I også er nødt til at forholde jer til i jeres analyser). Bastø, Liv-Karin Halvorsen (2009). Reaktioner og strategier i bearbejdningen af sygdom og ulykke. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 1. 1, 3. udg. København, Gads forlag. (Her beskrives Bastøs model, som I skal arbejde med i jeres analyser. Teksten anvendes i de første lektioner) Graubæk, Anne-Mette (2009). Nye fagbegreber. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 1.1, 3. udg. København, Gads forlag. Hovland, Ragnar (2009). Det er ikke noget at tage sig af. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 1.1, 3. udg. København, Gads forlag. (En patientfortælling, som I kan inddrage i jeres analyser) Madsen, Kirsten Halskov; Winther, Bodil (2007). Patientologi læren om det at være patient. I: Suhr, Lis; Winther, Bodil (red.). Basisbog i sygepleje. Krop og velvære. København, Munksgaard. kap. 2 s (Her beskrives, hvordan sygeplejersken er nødt til at interessere sig for og medtænke patientens livshistorie i sygeplejen, når hun arbejder med patientologi). Artiklen lægges på Fronter). Rienecker, L.; Jørgensen, P.S. (2005). Den gode opgave. 3. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Kap. 8 Litteratur og informationssøgning til opgaven, s (Her beskrives, hvordan I søger informationer, analyserer litteratur og forholder jer kritisk til jeres kilder). University College Lillebaelt 26

27 Sygepleje Analyseguide til patientfortællinger 1. Generel vurdering af teksten: 1.1. Hvem er forfatteren? 1.2. Hvor er teksten publiceret og hvornår? 1.3. Hvilke læsere henvender teksten sig til? 2. Præsentation af teksten: 2.1. Giv en kort opsummerende præsentation af indholdet med fokus på patienten og sygdomsforløbet Illustrer tekstens fortælling via en tidslinje, hvor der indtegnes væsentlige begivenheder og perioder. 3. Analyse af udvalgte aspekter af patientologi: 3.1. Hvordan påvirkes patienten af sin sygdom (krop, tanker og følelser)? 3.2. Er der sket ændringer i patientens selvopfattelse, reaktionsmåder og handlemønstre? 3.3. Hvordan opfatter andre patienten? (f. eks. sundhedsprofessionelle (læge, sygeplejersker), familie, bekendte, medpatienter) Hvilke ændringer er sket i patientens hverdagsliv? 3.5. Hvilke begivenheder og forløb har særlig betydning for patienten? 3.6. Hvordan ser fremtiden ud fra patientens perspektiv? 4. Diskussion: 4.1. Sammenhold resultaterne af analysen af patientfortællingerne med Bastø s model over menneskers erfaringer med sygdom og skade (Bastø, Liv-Karin Halvorsen (2009). Reaktioner og strategier i bearbejdningen af sygdom og ulykke. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen udg. København, Gads forlag. University College Lillebaelt 27

28 Sygepleje Guide til litteratursøgning og fremstilling/analyse af udviklings- eller forskningsbaseret artikel 1) Systematisk litteratursøgning: Hvor/hvilke databaser er der søgt på (danske, nordiske, internationale)? Hvilke søgeord blev benyttet? Hvor mange poster gav søgningen? Ud fra hvilke kriterier blev der valgt ud af søgeresultaterne? Fremstilling af udviklings- eller forskningsbaseret artikel 2) I forhold til indholdet i artiklen: Hvad er undersøgelsens formål? Hvornår er artiklen publiceret? Hvor er artiklen publiceret? Hvem er forfatterne? Hvordan kan undersøgelsen anvendes? Hvad er undersøgelsens metode? Hvem og hvor mange deltog i undersøgelsen? Hvad er undersøgelsens resultat? Hvad er undersøgelsens konklusion? Hvilke relevante forbehold? Hvad er jeg blevet klogere på? Hvad er stadig underbelyst eller ubesvaret? University College Lillebaelt 28

29 Sygepleje At arbejde problembaseret Mål Under dette centrale element skal du sammen med din basisgruppe skaffe dig indsigt i de centrale begreber inden for den på studiet anvendte pædagogiske metode, problembaseret læring. Lektionen har sammenhæng med forelæsning omhandlende problembaseret læring og indgår i forløb med casearbejde på modul 1. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Anvende problembaseret læring (PBL) som studiemetode til kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje Læringsaktivitet Forberedelse før lektion: Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring, PBL - for elever, studerende og lærere,1.udg., Dafolo A/S Frederikshavn. I lektionen: I basisgruppen drøftes principperne i problembaseret læring med udgangspunkt i dine oplevelser og erfaringer med gruppearbejde og samarbejde. Modullitteratur Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring, PBL - for elever, studerende og lærere,1.udg., Dafolo A/S Frederikshavn University College Lillebaelt 29

30 Sygepleje Forskellige forståelser af kroppen Mål Under det centrale element; Indsigt i og forståelse af, hvad det vil sige at være patient/borger, skal der i disse lektioner fokuseres på forskellige teoretiske forståelser af kroppen. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg. Identificere forhold, der har indflydelse på patientens oplevelse af velvære knyttet til kropspleje og kropstemperatur. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 2 lektioner, hvor forskellige forståelser af kroppen bliver præsenteret. Undervisningen vil veksle mellem oplæg fra underviser og dialog, hvor de studerendes viden om og erfaring med at have/og være en krop er udgangspunktet. Forberedelse før lektionerne Lomborg, Kirsten (2000): Kroppens betydning i klinisk sygepleje. I: Ramhøj, Pia, Egerod, Ingrid og Taleman, Jens (red.): Klinisk sygepleje 1 praksis og udvikling. 1. udgave, Akademisk forlag, Denmark, ISBN University College Lillebaelt 30

31 Sygepleje Oplevelsen af at være patient, start case 1, gruppearbejde, videndeling case 1 Mål I perioden fra uge integreres fagene sygepleje og anatomi/fysiologi i et forløb med problembaseret læring (PBL) som læringsmetode. Det centrale element Oplevelse af at være patient er den første del af forløbet. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt for følgende princip: Sygeplejersker skal handle ud fra en forståelse for hvad det vil sige at være patient Mål der knytter sig til dette centrale element er: At reagere på patienten/borgeren og dennes oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet At få forståelse for hvad det vil sig at være patient Anvende problembaseret læring (PBL) som studiemetode til kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje Læringsaktivitet Læringsaktiviteten har følgende struktur i forhold til lektioner på skemaet: 2 lektioner: Oplevelsen af at være patient start case 1 3 lektioner: Oplevelsen af at være patient gruppearbejde 2 lektioner: Oplevelsen af at være patient videndeling case 1 Forberedelse før lektioner: Case 1 læses og medbringes. Litteratur fra lektioner omhandlende Indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at være patient samt erfaringer fra kliniske studier. Modullitteratur Amtsrådsforeningen et al. (2003). Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus, Århus Amt Bastø, Liv-Karin Halvorsen (2007). Reaktioner og strategier i bearbejdningen af sygdom og ulykke. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen udg. København, Gads forlag. s Hovland, Ragnar (2007). Det er ikke noget at tage sig af. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen udg. København, Gads forlag. s Ramhøj, Pia (1998). Narrativer. Fortællingens muligheder i sygeplejen. I: Lyngaa, Janne (red.). Sygeplejefag. Refleksion og handling. Bind 2. København, Munksgaard: s University College Lillebaelt 31

32 Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005). Den gode opgave. 3. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Kap. 8 Litteratur og informationssøgning til opgaven s Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring, PBL - for elever, studerende og lærere, 1.udg., Dafolo A/S Frederikshavn University College Lillebaelt 32

33 Case 1 University College Lillebaelt 33

34 University College Lillebaelt 34

35 Sygepleje Metode i sygeplejen Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode. Sygeplejeprocessen forstås her som problemløsning hvor du, i et anerkendende og respektfuldt samarbejde med patienten, varetager patientens behov for sygepleje. Den illustrerer den kliniske beslutningsproces i sygepleje og er grundlag for den skriftlige dokumentation heraf. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Beskrive behov som begreb med udgangspunkt i Virginia Hendersons teori Identificere sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode Læringsaktivitet Forberedelse før lektioner: lektioner: Metode i sygeplejen: Odgaard, E. (2009). Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 1.2, 3.udg. København. Gads Forlag. s Casen Petra Paludan (er vedhæftet) I lektionerne: Der veksles mellem oplæg fra underviser, gruppearbejde og diskussion i plenum. De studerende identificerer grundlæggende behov ud fra case, hvorefter disse beskrives ved hjælp af teori med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Modullitteratur Odgaard, E. (2009). Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 1.2, 3.udg. København. Gads Forlag. s Supplerende litteratur Bjørnshave, Bodil. (2005). Sygeplejeprocessen. I: Bydam, Jan & Hansen, Janet Mary. Sygeplejens fundament, bind udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Skaug, Eli-Anne & Andersen, Irene D. (2005). Beslutningsprocesser i sygepleje. I: Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Grundlæggende sygepleje udg.. København. Munksgaard Danmark. s University College Lillebaelt 35

36 Sygepleje Holde kroppen ren og velplejet start case 2, gruppearbejde, videndeling case 2 Mål I perioden fra uge integreres fagene sygepleje og anatomi/fysiologi i et forløb med problembaseret læring (PBL) som læringsmetode. I en vekselvirkning mellem at mødes med underviser og basisgruppe og individuelle studier skal du arbejde med behovene at holde huden ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder ud fra fastlagte læringsbehov. Det anbefales, at du for casen opsummerer resultatet af dit arbejde og dine overvejelser om, hvad du har lært og lægger dette i din arbejdsportfolio. Under det centrale element Holde kroppen ren og velplejet skal du skaffe dig indsigt for følgende princip: Menneskers blufærdighed må ikke krænkes Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere forhold, der har indflydelse på patienters oplevelse af velvære knyttet til kropspleje Redegøre for sygeplejefaglige overvejelser i forhold til kropspleje og beskyttelse af hud og slimhinder Søge og udvælge patientologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod det at være patient generelt samt grundlæggende behov, her kropspleje Søge og udvælge curologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod grundlæggende behov, her kropspleje Anvende problembaseret læring (PBL) som studiemetode til kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje Anvende portfolio som redskab for egen læring Læringsaktivitet Læringsaktiviteten har følgende struktur i forhold til lektioner på skemaet: 2 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet start case 2 3 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet gruppearbejde 2 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet videndeling case 2 Forberedelse før lektioner: Case 2 læses og medbringes. Borge, A. M. (2007). Personlig hygiejne. I: Pedersen, Søren (red..), Sygeplejebogen 1.2. Kbh.: Gad. s Case 2: Sengebadet Hanne er sygeplejestuderende i sin første 3 dages klinik på modul 1. Hun er på en onkologisk afdeling. Hanne skal følges med en sygeplejerske og de skal hjælpe en 35-årig brystamputeret kvinde med personlig hygiejne. Kvinden bliver sengebadet. Under vask af overkroppen siger kvinden pludselig: Er det virkelig nødvendigt at udstille mig sådan for de andre? University College Lillebaelt 36

37 Modullitteratur Studieplan Modul 1 Fag og profession Sygepleje Henderson, Virginia (2000) Sygeplejens grundlæggende principper. 2. Udg. Kbh. DSR Mathisen, J. (2007) Hvad er sygepleje. Virginia Hendersons svar. I Pedersen, S. & T.E. Mekki, Sygeplejebogen 1.2 (s.12-30) Kbh. Gads Forlag. Pedersen, Søren (red.) (2007): Sygeplejebogen 1.1 og udg. Kbh., Gads Forlag. ISBN: (bd. 1.1). ISBN: (bd. 1.2). Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring, PBL - for elever, studerende og lærere,1.udg., Dafolo A/S Frederikshavn University College Lillebaelt 37

38 Sygepleje Holde kroppen ren og velplejet start case 3, gruppearbejde, videndeling case 3 Mål I perioden fra uge integreres fagene sygepleje og anatomi/fysiologi i et forløb med problembaseret læring (PBL) som læringsmetode. I en vekselvirkning mellem at mødes med underviser og basisgruppe og individuelle studier skal du arbejde med behovene at holde huden ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder ud fra fastlagte læringsbehov. Det anbefales, at du for hver case opsummerer resultatet af dit arbejde og dine overvejelser om, hvad du har lært og lægger dette i din arbejdsportfolio. Vær desuden opmærksom på, at der til case 3 er krav om, at du udarbejder portfolioark i forhold til nogle af opgaverne. Portfolieark er vedhæftet som bilag 2. Under det centrale element Holde kroppen ren og velplejet skal du skaffe dig indsigt for følgende princip: Personlig hygiejne er et grundlæggende element i al sygepleje Mennesker kan få en oplevelse af velvære efter personlig hygiejne Hjælp til personlig hygiejne skal udføres med udgangspunkt i patientens situation Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere forhold, der har indflydelse på patienters oplevelse af velvære knyttet til kropspleje Redegøre for sygeplejefaglige overvejelser i forhold til kropspleje og beskyttelse af hud og slimhinder Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til kropspleje Søge og udvælge patientologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod det at være patient generelt samt grundlæggende behov, her kropspleje Søge og udvælge curologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod grundlæggende behov, her kropspleje Anvende problembaseret læring (PBL) som studiemetode til kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje Anvende portfolio som redskab for egen læring Læringsaktivitet Læringsaktiviteten har følgende struktur i forhold til lektioner på skemaet: 2 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet start case 3 3 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet gruppearbejde 2 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet videndeling case 3 Forberedelse før lektioner: Case 3 læses og medbringes. University College Lillebaelt 38

39 Borge, A. M. (2007). Personlig hygiejne. I: Pedersen, Søren (red..), Sygeplejebogen 1.2. Kbh.: Gad. s Case 3: Med eller uden vaskefad Katrine, som er sygeplejestuderende på modul 4, skal sammen med sin vejleder hjælpe en ældre kvindelig patient med personlig hygiejne. Vejlederen beder Hanne om at stille de nødvendige redskaber frem på et rullebord inde ved patienten. Katrine bliver i tvivl om, hvad hun skal vælge: Pakken Easy-bath eller almindelige engangssvampe, vand, sæbe og vaskefad. Katrine har hørt, at Easy-bath er mere hygiejnisk, men kan ikke forestille sig, at den ældre meget sirlige patient vil være glad for den måde at blive vasket på. Modullitteratur Henderson, Virginia (2000) Sygeplejens grundlæggende principper. 2. Udg. Kbh. DSR Mathisen, J. (2007) Hvad er sygepleje. Virginia Hendersons svar. I Pedersen, S. & T.E. Mekki, Sygeplejebogen 1.2 (s.12-30) Kbh. Gads Forlag. Pedersen, Søren (red.) (2007): Sygeplejebogen 1.1 og udg. Kbh., Gads Forlag. ISBN: (bd. 1.1). ISBN: (bd. 1.2). Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring, PBL - for elever, studerende og lærere, 1.udg., Dafolo A/S Frederikshavn University College Lillebaelt 39

40 Portfolieark - Overvejelser før de kliniske øvelser i forhold til: At holde kroppen ren og velplejet(case 3) Bilag 2 1) Procedure: Hvilke praktiske procedurer skal udføres i forbindelse med personlig hygiejne? Hvilke utensilier skal I anvende? Hvilken rækkefølge vil være hensigtsmæssig? 2) Guidning Hvad skal patient og sygeplejerske gøre i handlingsforløbet? Hvordan og hvornår informeres patienten? 3) Hygiejne Hvilke hygiejniske principper skal overholdes? Og hvorfor? 4) Sikkerhed Hvordan beskyttes patienten mod skader i plejesituationen? 5) Ergonomi Hvordan beskyttes sygeplejersken mod skader? 6) Lethed Hvilket tempo skal plejesituationen foregå i? Hvilke hensyn skal der tages? Hvordan får man flow i plejesituationen? 7) Omsorg Hvordan kommunikeres med patienten? Hvad er vigtigt at lægge mære til ud over lige det praktiske, patienten skal have hjælp til? Hvordan får man øje på og inddrager patientens ønsker? De syv punkter er taget fra: Nielsen, C., Larsen, K., Skovsgaard, A., & Stenholt, B. (2007). Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken, 17, 1-5. University College Lillebaelt 40

41 Sygepleje Holde kroppen ren og velplejet case 3 kliniske øvelser Mål I perioden fra uge integreres fagene sygepleje og anatomi/fysiologi i et forløb med problembaseret læring (PBL) som læringsmetode. I en vekselvirkning mellem at mødes med underviser og basisgruppe og individuelle studier skal du arbejde med behovene at holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder og at holde legemstemperaturen inden for normale grænser ud fra fastlagte læringsbehov. Det anbefales, at du opsummerer resultatet af dit arbejde og dine overvejelser om, hvad du har lært og lægger dette i din arbejdsportfolio. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere forhold, der har indflydelse på patienters oplevelse af velvære knyttet til kropspleje og kropstemperatur Redegøre for sygeplejefaglige overvejelser i forhold til kropspleje og beskyttelse af hud og slimhinder Redegøre for sygeplejefaglige overvejelser i forhold til at holde legemstemperaturen inden for normale grænser Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til kropspleje og kropstemperatur Anvende problembaseret læring (PBL) som studiemetode til kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje Anvende portfolio som redskab for egen læring Læringsaktivitet Forberedelse før lektioner: Pedersen, Søren (red.)(2007): Sygeplejebogen 1.1 og udg. Kbh., Gads Forlag. ISBN: (bd. 1.1). ISBN: (bd. 1.2). Portfolieark fra case 3 og 4 medbringes. I lektionerne: De 4 lektioner i kliniske øvelser foregår i sygeplejelokalerne og er praktiske øvelser. Alle møder i uniform ved sygeplejelokalerne (L2.12). (Medbring gerne egen sæbe, crème, shampoo og tandbørste/tandpasta). De første 3 lektioner omhandler sygepleje i relation til at holde huden ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder. Der er tale om praktiske øvelser på basis af teoretiske overvejelser, hvor I skal øve jer i personlig hygiejne og prøve at blive vasket af andre. Udgangspunktet for undervisningen er de overvejelser og teoretiske studier, I har gjort jer på baggrund af case 1-3 i caseforløbet på modul 1. På basis af portfolieark fra case 3 og sygeplejeprocessen gennemgår vi sammen, hvordan I vil udføre kropspleje, herunder hvor vi kan hente teoretisk belæg for vores sygeplejehandlinger. University College Lillebaelt 41

42 Derefter planlægger og prøver I i praksis i øvelokalet. Målet er, at alle prøver både at være patient og at være sygeplejerske. Til sidst ryddes op og vi evaluerer De sidste 3 lektioner omhandler sygepleje i relation til at holde legemstemperaturen indenfor normale grænser. Det vil sige praktiske øvelser på basis af teoretiske overvejelser, hvor I skal øve jer i temperaturmåling og eksperimentere i forhold til, hvad det vil sige at opretholde normal legemstemperatur. Udgangspunktet for undervisningen er de overvejelser og teoretiske studier, I har gjort jer på baggrund af case 4. På baggrund af portfolieark fra case 4 og sygeplejeprocessen planlægges det praktiske i forhold til temperaturmåling, hvorefter det prøves i praksis i øvelokalet. I øvelokalet kan I desuden prøve forskelle på temperatur målt i øret, i aksil og gerne også rektalt. Der kan eksperimenteres med temperaturmåling, hvor patienten pakkes ind i rigelige tæpper mm i sengen, eller sendes let påklædt ud eller i koldt brusebad. Til sidst ryddes op og vi evaluerer. Modullitteratur Borge, A. M. (2007). Personlig hygiejne. I: Pedersen, Søren (red..), Sygeplejebogen 1.2. Kbh.: Gad. s Holst, I. J. (2007). Temperaturregulering. I: Pedersen, Søren (red.), Sygeplejebogen 1.2. Kbh.: Gad. s Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring, PBL - for elever, studerende og lærere, 1.udg., Dafolo A/S Frederikshavn University College Lillebaelt 42

43 Sygepleje Holde kroppen ren og velplejet start case 4, gruppearbejde, videndeling case 4 Mål I perioden fra uge integreres fagene sygepleje og anatomi/fysiologi i et forløb med problembaseret læring (PBL) som læringsmetode. I en vekselvirkning mellem at mødes med underviser og basisgruppe og individuelle studier skal du arbejde med behovene at holde legemstemperaturen inden for normale grænser ud fra fastlagte læringsbehov. Det anbefales, at du for casen opsummerer resultatet af dit arbejde og dine overvejelser om, hvad du har lært og lægger dette i din arbejdsportfolio. Vær desuden opmærksom på, at der til case 4 er krav om, at du udarbejder portfolioark i forhold til nogle af opgaverne. Portfolieark er vedhæftet som bilag 3. Under det centrale element Holde kroppen ren og velplejet skal du skaffe dig indsigt for følgende princip: Menneskers blufærdighed må ikke krænkes Mennesker har et grundlæggende behov for at holde legemstemperaturen inden for normale grænser Mål der knytter sig til dette centrale element er: Identificere forhold, der har indflydelse på patienters oplevelse af velvære knyttet til kropstemperatur Redegøre for sygeplejefaglige overvejelser i forhold til at holde legemstemperaturen inden for normale grænser Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til kropstemperatur Søge og udvælge patientologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod det at være patient generelt samt grundlæggende behov, her kropstemperatur Søge og udvælge curologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod grundlæggende behov, her kropstemperatur Anvende problembaseret læring (PBL) som studiemetode til kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje Anvende portfolio som redskab for egen læring Læringsaktivitet Læringsaktiviteten har følgende struktur i forhold til lektioner på skemaet: 2 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet start case 4 3 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet gruppearbejde 3 lektioner: Holde kroppen ren og velplejet videndeling case 4 Forberedelse før lektioner: Case 4 læses og medbringes. Holst, I. J. (2007). Temperaturregulering. I: Pedersen, Søren (red.), Sygeplejebogen 1.2. Kbh.: Gad. s University College Lillebaelt 43

44 Case 4: Med eller uden dyne Hans, som er sygeplejestuderende på modul 4, får at vide af sin vejleder under rapporten, at den patient, som de i fællesskab skal varetage plejen af, har temperaturforhøjelse til 39.2 C. Vejlederen beder Hans om at kontrollere patientens temperatur. Patienten er en ung kvinde på 27 år. Hans går ind til patienten for at hilse på hende. Patienten ligger under dynen. Hun er rød i hovedet og hun sveder. Modullitteratur Henderson, Virginia (2000) Sygeplejens grundlæggende principper. 2. Udg. Kbh. DSR Mathisen, J. (2007) Hvad er sygepleje. Virginia Hendersons svar. I Pedersen, S. & T.E. Mekki, Sygeplejebogen 1.2 (s.12-30) Kbh. Gads Forlag. Pedersen, Søren (red.) (2007): Sygeplejebogen 1.1 og udg. Kbh., Gads Forlag. ISBN: (bd. 1.1). ISBN: (bd. 1.2). Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring, PBL - for elever, studerende og lærere, 1.udg., Dafolo A/S Frederikshavn University College Lillebaelt 44

45 Portfolieark - Overvejelser før de kliniske øvelser i forhold til: At holde legemstemperaturen inden for normale grænser (case 4) Bilag 3 1) Procedure: Hvilke praktiske procedurer skal udføres i forbindelse med personlig hygiejne? Hvilke utensilier skal I anvende? Hvilken rækkefølge vil være hensigtsmæssig? 2) Guidning Hvad skal patient og sygeplejerske gøre i handlingsforløbet? Hvordan og hvornår informeres patienten? 3) Hygiejne Hvilke hygiejniske principper skal overholdes? Og hvorfor? 4) Sikkerhed Hvordan beskyttes patienten mod skader i plejesituationen? 5) Ergonomi Hvordan beskyttes sygeplejersken mod skader? 6) Lethed Hvilket tempo skal plejesituationen foregå i? Hvilke hensyn skal der tages? Hvordan får man flow i plejesituationen? 7) Omsorg Hvordan kommunikeres med patienten? Hvad er vigtigt at lægge mære til ud over lige det praktiske, patienten skal have hjælp til? Hvordan får man øje på og inddrager patientens ønsker? De syv punkter er taget fra: Nielsen, C., Larsen, K., Skovsgaard, A., & Stenholt, B. (2007). Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken, 17, 1-5. University College Lillebaelt 45

46 Sygepleje Holde kroppen ren og velplejet forberede seminar/gruppearbejde, seminar Mål I perioden fra uge integreres fagene sygepleje og anatomi/fysiologi i et forløb med problembaseret læring (PBL) som læringsmetode. I en vekselvirkning mellem at mødes med underviser og basisgruppe og individuelle studier skal du arbejde med behovene at holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder og at holde legemstemperaturen inden for normale grænser ud fra fastlagte læringsbehov. Det anbefales, at du opsummerer resultatet af dit arbejde og dine overvejelser om, hvad du har lært og lægger dette i din arbejdsportfolio. Under dette centrale element skal du gennem seminaret evaluere læringsproduktet, arbejdsprocessen, gruppedynamik og egen indsats. Mål der knytter sig til dette centrale element er: Viden Beskrive hvad sygeplejens etiske retningslinjer står for Redegøre for sygeplejen som omsorgsfag relateret til et historisk og et nutidigt perspektiv Identificere begreber i sygeplejefaget: relation, krop og omsorg Beskrive værdier og omsorg i sygeplejefaget ud fra en udvalgt sygeplejeteoretiker Identificere sygeplejens genstands- og virksomhedsfelt Beskrive behov som begreb med udgangspunkt i Virginia Hendersons teori Identificere sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode Identificere forhold der har indflydelse på patientens oplevelse af velvære knyttet til kropspleje og kropstemperatur Redegøre for sygeplejefaglige overvejelser i forhold til kropspleje og beskyttelse af hud og slimhinder Redegøre for sygeplejefaglige overvejelser i forhold til at holde legemstemperaturen inden for normale grænser Færdigheder Anvende portfolio som redskab for egen læring Formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige problemstillinger Søge og udvælge sygeplejerske- og patientfortællinger rettet mod menneskets grundlæggende behov, her kropspleje og kropstemperatur Søge og udvælge patientologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod det at være patient generelt samt grundlæggende behov, her kropspleje og kropstemperatur Søge og udvælge curologiske udviklings- og forskningsbaserede tekster, rettet mod grundlæggende behov, her kropspleje og kropstemperatur Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til kropspleje og kropstemperatur Anvende problembaseret læring (PBL) som studiemetode til kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje University College Lillebaelt 46

47 Kompetencer Reagere på patient/borgeren og dennes oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet I samarbejde med medstuderende og undervisere at tilrettelægge egen læring Læringsaktivitet Forberedelse før lektioner: Orientering i forhold til mål i modulplan og studieplaner Opsummering af de kundskaber & færdigheder som du har nået i forhold til mål for læringsudbytte for caseperioden. Følgende spørgsmål kan være relevante at stille dig selv: (Hvad ved du nu? Hvor har du din viden fra? Hvad vil du arbejde videre med?) Overvejelser over læreprocesser og gruppedynamik fx hvordan var: medlemskabet, tilhørsforholdet, - accepten, - kontrollen, - magten, - indflydelsen åbenheden og omsorgen i gruppen?) I lektionerne: Fælles faglig diskussion omkring emnerne oplevelse af at være patient, at holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder og at holde legemstemperaturen indenfor normale grænser med udgangspunkt i en case Refleksion over hvilke mål for læringsudbytte I har indfriet i perioden og hvilke mål for læringsudbytte I evt. endnu ikke har indfriet. Refleksion over arbejdsproces og gruppedynamik Modullitteratur Litteratur for hele modulet i alle fag se modullitteratur på Fronter University College Lillebaelt 47

48 Studieplan Modul 1 Fag og profession Anatomi og Fysiologi Anatomi og fysiologi Lektion 1-8 (introduktion til faget og helhedsbillede af den menneskelige organisme) Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i hvad faget handler om og hvordan den naturvidenskabelige tænkning er. Derudover skal du få et indtryk af kroppens forskellige organsystemer, organer og væv. Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Identificere den menneskelige organismes forskellige organsystemer samt deres funktion Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 8 lektioner, hvor den første er en introduktion til faget. De efterfølgende 7 lektioner bruges til at præsentere celler, væv, kredsløbet, respirationssystemet, fordøjelsessystemet, nyrer og urinveje samt det endokrine system og nervesystemet. Lektionerne er planlagt som dialogbaserede lektioner. Efter følgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, hvad der skal foregå i lektionerne og endelig hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektion 1 (introduktion) Forberedelse før lektionen. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind I. Gads forlag. KBH. ISBN: , s ; National studieordning, Studieplan modul 1 (Fronter - arkiv) Lektion 2-4 (Cellen, væv, kredsløb og respiration) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind I, II. Gads forlag. KBH. ISBN: Bind I:s (cellen), (væv), (kredsløb, resp.), bind II s (kredsløb), (resp). Lektion 5-7 (nyrer og urinveje, fordøjelsessystemet, nervesystemet og det endokrine system) Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind I, II. Gads forlag. KBH. ISBN: Bind I, (fordøjelsessystem, nyrer + urinveje, nervesystem, endokrine system), bind III: (fordøjelsessystem); (nyrer + urinveje) Bind I, (homeostase). University College Lillebaelt 48

49 Studieplan Modul 1 Fag og profession Anatomi og Fysiologi Lektion 8 (opsamling på helhedsbilledet) Forberedelse før lektionen. Den teori der ligger for lektionerne 1-7. Udbytte efter de første 8 lektioner: Du bør efter lektionerne kunne Identificere fagudtryk vedrørende retninger, planer og områder, som anvendes til at beskrive et kropsområde eller placeringen af et brud mm. Identificere kroppens organsystemer og organer Identificere kroppens forskellige væv Identificere organsystemernes og organernes overordnede funktioner Modullitteratur Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind I-VI. Gads forlag. KBH. ISBN: Supplerende litteratur. (viser billederne fra fysiologibogen)(juni 2010) (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2010) (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2010) (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2010) (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2010) (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2010) udgivelser/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, juni 2010). University College Lillebaelt 49

50 Anatomi og Fysiologi Studieplan Modul 1 Fag og profession Anatomi og Fysiologi Lektion 9-16 (Organismens styringssystemer) Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i og forståelse af nervesystemet; dets overordnede styringsfunktioner, dets opbygning samt, hvilke funktioner, der ligger knyttet til det. Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold beskrive nervesystemets anatomiske og fysiologiske inddeling identificere et center og et ganglie beskrive dannelsessted, funktion og kredsløb af cerebrospinalvæsken redegøre for de autonome og somatiske reflekser i CNS beskrive placering og funktion af hypothalamus beskrive impulsdannelsen, impulsledningen og overførelsen i den kemiske synapse beskrive karakteristika for henholdsvis det somatiske nervesystem beskrive karakteristika, forløb og innervationsområder for sympaticus og parasympaticus, samt samspillet mellem dem forklare smertesansen identificere de centre i CNS som har betydning for bevægelse beskrive, hvordan organismen registrerer og reagerer på sanseindtryk. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 8 lektioner omhandlende nervesystemet. Undervisningsformen er dialogbaseret klasseundervisning med mulighed for gruppearbejde undervejs i forløbet. Lektionerne ligger altid parvis. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. Efter følgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne og hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektion 9-10 Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind I og IV. Gads forlag. KBH. ISBN: Bind I: s , 91-96, bind IV: s Lektion Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. II. Bind IV. Gads forlag. KBH. ISBN: Bind IV: s Lektion University College Lillebaelt 50

51 Forberedelse før lektionerne. Studieplan Modul 1 Fag og profession Anatomi og Fysiologi Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind IV og VI. Gads forlag. KBH. ISBN: Bind IV: s ; bind VI: s , 25-26, 32-34, 36, 40-44, Lektion Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind VI. Gads forlag. KBH. ISBN: Bind VI: s , 25-26, 32-34, 36, 40-44, Udbytte efter lektion 9-16: Du bør efter lektionerne kunne beskrive nervesystemets anatomiske inddeling beskrive nervesystemets fysiologiske inddeling beskrive nervevævets opbygning og funktion beskrive gliacellernes forekomst og funktion beskrive nerveimpulsdannelsen beskrive impulsledningen gennem aksonet beskrive overførslen af nerveimpulser v.h.a. neurotransmittere beskrive hjerne- og rygmarvshinder identificere subarachnoidalrummets og epiduralrummets placering beskrive dannelsessted, funktion og kredsløb af cerebrospinalvæsken beskrive blod-hjernebarrierens opbygning og funktion beskrive medulla spinalis opbygning og funktion identificere placering og inddeling af hjernestammen identificere cerebellums (lillehjernens) placering og opbygning samt beskrive dens funktion beskrive opbygning og funktion af thalamus og hypothalamus identificere cerebrums (storhjernens) placering og opbygning samt beskrive dens funktion beskrive henholdsvis de motoriske/efferente og sensoriske/afferente nervers/baners forløb beskrive karakteristika for henholdsvis det somatiske og det autonome nervesystem beskrive en autonom refleksbue beskrive karakteristika, forløb og innervationsområder for sympaticus og parasympaticus, samt samspillet mellem dem identificere innervationsområder for hjernenerverne: Nervus vagus og nervus glossopharyngeus identificere alfa- og beta receptorers placering forklare, hvordan den bevidste smerteoplevelse kan blokeres identificere de limbiske strukturers placering samt beskrive deres funktioner beskrive retikulærsubstansens placering og funktion Modullitteratur Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind I-VI. Gads forlag. KBH. ISBN: Supplerende litteratur. University College Lillebaelt 51

52 Studieplan Modul 1 Fag og profession Anatomi og Fysiologi (viser billederne fra fysiologibogen)(juni 2010) (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2010) (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2010) (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2010) (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2010) (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2010) udgivelser/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, juni 2010). University College Lillebaelt 52

53 Anatomi og Fysiologi Studieplan Modul 1 Fag og profession Anatomi og Fysiologi Lektion (Organismens kommunikation med det indre og ydre miljø) Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i og forståelse for hudens opbygning og funktion, herunder temperaturregulering. Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Identificere hudens opbygning og funktioner Redegøre for, hvordan det temperaturregulerende center reagerer ved normale påvirkninger Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 2 lektioner. Undervisningsformen er dialogbaseret klasseundervisning med. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. Efter følgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne og hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektion Forberedelse før lektionerne. Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind V og VI. Gads forlag. KBH. ISBN: Bind V: s , bind VI: s. 25, 48 Udbytte efter lektion 17-18: Du bør efter lektionerne kunne identificere og beskrive hudens opbygning og dens blodforsyning beskrive hudens vigtigste opgaver beskrive, hvordan huden reagerer på sansestimuli, herunder smerte, tryk/ berørings og temperatur stimuli forklare, hvordan det temperatur regulerende center kan kompensere/ reagere ved normale påvirkninger og belastninger med henblik på at opretholde homeostase. Modullitteratur Wyller, Vegard Bruun (2008). Det sunde og det syge menneske. Bind I-VI. Gads forlag. KBH. ISBN: Supplerende litteratur. (viser billederne fra fysiologibogen)(juni 2010) (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2010) University College Lillebaelt 53

54 Studieplan Modul 1 Fag og profession Anatomi og Fysiologi (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2010) (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2010) (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2010) (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2010) udgivelser/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, juni 2010). University College Lillebaelt 54

55 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Biokemi og biofysik Lektion 1-5 (Introduktion og makromolekyler) Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i hvad faget handler om, hvorfor det er relevant for en sygeplejerske samt tilegne dig viden i forhold til kulhydrater, lipider, proteiner og enzymer. Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Beskrive menneskets og den enkelte celles kemiske sammensætning Redegøre for kroppens kemiske processer Beherske fagets terminologi (skriftligt og mundtligt) Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 5 lektioner, hvor den første er en introduktion til faget. Efter følgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, hvad der skal foregå i lektionerne og endelig hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektion 1 (introduktion) Forberedelse før lektionen. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s. 15 Lektion 2 (kulhydrater) Du er sygeplejerske og ansat på en børneafdeling. Et spædbarn er indlagt pga. gulsot og opkast hver gang det får mælk. En blodprøve afslører galaktosæmi, (øget mængde galaktose (= kulhydrat) i blod og væv). Der er en mistanke om at barnet ikke kan omdanne galaktose til glukose. For at kunne fortælle forældrene hvad det betyder og hvad konsekvenserne er, må du som sygeplejerske have en viden om kulhydrater, om enzymer og om næringsstofomsætning. (billede fra Ugeskr. for læger 2006, 168(7)) Forberedelse inden lektionerne Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne 1. Angiv, hvor i naturen der findes kulhydrat. 2. Angiv, hvad organismen bruger kulhydrat til. University College Lillebaelt 55

56 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Kulhydrater inddeles på baggrund af deres størrelse i tre grupper: monosakkarider, oligosakkarider og polysakkarider. 3. Angiv hvad sakkarid betyder og angiv hvad mono-, di-, oligo og polysakkarid betyder. Glukose er kroppens vigtigste kulhydrat. Glukose er et monosakkarid. 4. Angiv to andre monosakkarider, som er hexoser ligesom glukose 5. Hvad betyder hexose? 6. Hvad betyder pentose? 7. Angiv to pentoser, som findes i organismen og angiv hvor i organismen de findes. De vigtigste oligosakkarider er disakkariderne maltose, laktose og sukrose. 8. Angiv hvor i naturen disse disakkarider findes 9. Beskriv hvilke monosakkarider disakkariderne er sammensat af I dyre og planteriget findes 3 polysakkarider, som I skal have kendskab til 10. Angiv navnene på de tre polysakkarider og hvor de findes 11. Angiv hvad de er opbygget af På klassen Nogle af de stillede spørgsmål gennemgås sammen med underviseren. Lektion 3 (Fedtstof /lipid ) Du arbejder som sygeplejerske og har en patient, som er alkoholiker. Patienten er overvægtig, men lider samtidig af mangel på vigtige næringsstoffer og vitaminer, som f.eks. essentielle fedtsyrer. For at forstå, hvordan man kan være overvægtig og samtidig mangle livsvigtige næringsstoffer har du brug for en viden omkring fedtstof/lipid og cellers stofskifte. Forberedelse inden lektionerne. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne. Fedtstof kaldes i fagsproget for lipid. Angiv på punktform hvad du ved om lipid (hvad er det, hvor findes det, har vi brug for det, er det skadeligt/ sundt). På klassen til selve lektionen Efter introduktionen, hvor vi gennemgår, hvad lipid kaldes, hvilke grundstoffer, der indgår og hvad vi bruger lipid til, er der gruppearbejde og til sidst opsamling på gruppearbejdet. To og to arbejdes der med hhv. Fedtsyrer 1. Hvordan er fedtsyrer opbygget? 2. Er nogle fedtsyrer vandopløselige og hvis ja, hvilke er og hvorfor er de? 3. Hvad menes med mættede versus umættede (mono-, poly-) fedtsyrer? 4. Hvad menes med essentielle fedtsyrer? 5. Hvad er forskellen på vegetabilske versus animalske fedtsyrer? Glycerider 6. Hvordan er de opbygget? 7. Hvad er forskellen på animalske og vegetabilske glycerider? 8. I subcutis deponeres lipid i form af et glycerid. Hvor mange fedtsyrer er dette glycerid opbygget af? 9. Er nogle glycerider mere sunde end andre? Fosfolipider University College Lillebaelt 56

57 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik 10. Hvordan er de opbygget? 11. Hvad er det specielle ved dette lipid? 12. Fosfolipider udgør størstedelen af cellers cellemembran. Hvordan er placeringen af fosfolipiderne i cellemembranen? Steroider 13. Hvordan er de opbygget (grundskelet)? 14. Kolesterol er et steroid. 15. Hvor får organismen kolesterol fra? 16. Hvad bruger organismen kolesterol til? 17. Hvad kan kroppen omdanne kolesterol til? 18. Hvilken funktion har de steroider, som kolesterol omdannes til, i organismen? Lipoproteiner 19. Beskriv kort hvordan de er opbygget. 20. Hvad betyder opbygningen i forhold til lipidernes vandopløselighed? Lipoproteiner inddeles i forhold til deres størrelse og vægtfylde. 21. Hvad kaldes de forskellige lipoproteiner? 22. Hvad er indholdet af kolesterol i de nævnte lipoproteiner? 23. Er det et problem at have meget af det lipoprotein, der indeholder meget kolesterol? Hvis ja hvorfor? Lektion 4-5 (Proteiner og enzymer) Du er sygeplejerske på en børneafdeling. En pige på 13 år indlægges på grund af anoreksi (nervøs spisevægring). Hendes hudfarve er kedelig grå, håret har en mat farve og hun vejer kun 27 kg. Hvorfor ser hun ud som hun gør? For at kunne svare på dette og for at kunne fortælle pigen om det må du vide noget om kroppens proteiner og om sofskiftet. ( i_29.jpg&imgrefurl= p3k_ohwpp8n yeu0a6rkjrihljxi=&h=371&w=161&sz=16&hl=da&start=51&tbnid=pgspk8feww2hm:&tbnh=122&tbnw=53&prev=/images%3fq%3danoreksi%26gbv%3d2%26 ndsp%3d20%26hl%3dda%26sa%3dn%26start%3d40) Forberedelse inden lektionerne Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s , Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne. 1. Angiv hvilke grundstoffer der indgår i proteiner. 2. Beskriv opbygningen af en aminosyre. 3. Redegør for hvad man forstår ved essentielle aminosyrer. 4. Beskriv proteiners primære, sekundære, tertiære og kvarternære struktur. 5. Redegør for denaturering af proteiner. På klassen 1. lektion: I dialog at tale om opbygning, syntese og struktur af proteiner. 2. lektion: Gruppearbejde ift. enzymer samt opsamling 1. Definer et enzym (dvs. hvad er det og hvad gør det) University College Lillebaelt 57

58 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik 2. Beskriv hvad ordene reversibel og irreversibel betyder. Hastigheden, hvormed et enzym udøver sin virkning påvirkes af: substratkoncentrationen, enzymkonc., temperatur og ph. 3. Forklar hvordan hastigheden påvirkes af disse faktorer. Enzymers funktion kan hæmmes/ inhiberes. 4. Forklar hvad der menes med hhv. kompetitiv og nonkompetitiv hæmning/ inhibering. 5. Beskriv hvad der menes med kofaktorer Udbytte efter de første 5 lektioner: Du bør efter lektionerne kunne beskrive opbygningen af kroppens makromolekyler (kulhydrat, lipid og protein) definere et enzym beskrive kompetitiv og nonkompetitiv enzymhæmning. Modullitteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: University College Lillebaelt 58

59 Biokemi og Biofysik Lektion 6-7 (Cellen) Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i hvad en celle er, hvordan den er opbygget, hvilke organeller der indgår i en celle, hvordan stoffer transporteres gennem cellemembranen, hvordan proteiner dannes og hvordan en celle kan blive til to celler (celledeling). Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Beskrive menneskets og den enkelte celles kemiske sammensætning Redegøre for kroppens kemiske processer Beherske fagets terminologi (skriftligt og mundtligt) Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 2 lektioner. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, hvad der skal foregå i lektionerne og endelig hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektion 1-2 Forberedelse inden lektionerne. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s ; s ; s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne Cellen er kroppens mindste selvstændige enhed. Cellen er omgivet af en cellemembran, der sikrer et konstant miljø i cellen. I cellen findes forskellige organeller, som har hver deres opgave/ funktion. 1. Beskriv opbygningen af cellemembranen (stoffer der indgår samt deres funktion), gerne med illustrationer. 2. Hvad er formålet med membranjunctions. 3. Angiv de 3 forskellige membranjunctions og hvor de findes. 4. Hvad er et organel? 5. Angiv og beskriv følgende organellers placering og funktion; nukleus, ribosomer, ru og glat endoplasmatisk retikulum, golgiapparat, mitokondrier og lysosomer. 6. Beskriv kort hvad der karakteriserer mitose og meiose. På klassen I de 2 lektioner gennemgås cellers membranpotentiale, transport gennem cellemembranen og proteinsyntesen. Udbytte efter lektion 6 og 7: University College Lillebaelt 59

60 Du bør efter lektionerne kunne Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik beskrive cellens, organellernes og cellemembranens opbygning beskrive de forskellige transportveje igennem cellemembranen forklare begreberne osmose og osmotisk tryk beskrive proteinsyntesen definere mitose og meiose Modullitteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: University College Lillebaelt 60

61 Biokemi og Biofysik Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Lektion 8-11(Gastransport og syre-base regulation) Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i erytrocytters opbygning, syntese og funktion og i O2 og CO2 s optagelse, transport og afgivelse i kroppen. Derudover skal du opnå en forståelse for organismens syre base regulation. Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Beskrive menneskets og den enkelte celles kemiske sammensætning Redegøre for kroppens kemiske processer Beherske fagets terminologi (skriftligt og mundtligt) Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 4 lektioner. To lektioner vil omhandle gastransport og erytrocytter og de sidste to vil omhandle syre-base regulation. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, hvad der skal foregå i lektionerne og endelig hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektion 8-9 Forberedelse inden lektionerne. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s ; s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne Din krop har brug for en gasart, der findes i atmosfærisk luft 1. Hvad kaldes denne gas og hvad skal kroppen bruge gassen til? 2. Din krop producerer en gas, som udskilles til den atmosfæriske luft. 3. Hvad kaldes denne gas og hvorfor producerer kroppen denne gas? Har du kendskab til andre gasser, som dannes i kroppen? De to gasser, som vi optager og afgiver vha. lungerne/ vejrtrækningen skal bindes til en celle for at kunne blive transporteret i blodet. 4. Hvorfor skal de det og hvad kaldes cellen? 5. Beskriv opbygningen af en erytrocyt (hvad er den opbygget af? hvilke strukturer bruger cellen for at binde gasserne? hvilke navne kan denne struktur have afhængigt af hvad der sidder bundet til den?). På klassen University College Lillebaelt 61

62 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik I den første lektion fortæller I hinanden to og to, hvad I ved om erytrocytten (5 min). Skriv ned hvis der er noget i er usikker om. Samlet på klassen besvares evt. spørgsmål. Der gennemgås hvordan O2 optages, transporteres og afgives (obs. saturation) Herefter gennemgås hvordan CO2 optages i blodet, transporteres og afgives til luften. På klassen Anden lektion starter med at 2 fra holdet løber ca. 10 gange op og ned ad trappen, hvorefter disse studerende trækker vejret gennem et sugerør (kort eller langt) så længe de kan eller i 1. minut. Alle samles igen på klassen og 2 studerende, der ikke har været fysisk aktive trækker vejret gennem et sugerør (kort eller langt) så længe de kan eller i max. 1. minut. Efterfølgende taler vi om, hvad I kunne mærke/ observere og hvad der mon skete i kroppen, da de studerende løb op og ned ad trappen og hvad der sker, når man efterfølgende trækker vejret gennem et sugerør. Spiller længden af sugerøret en rolle? Vi skriver stikord ned på tavlen og hver især udfærdiger et skriftligt ark til deres arbejdsportefolio, hvor der arbejdes med de vejledende spørgsmål. Der vil sandsynligvis være nogle ting, som ikke kan besvares. Dette arbejdes der videre på i forbindelse med lektionerne vedrørende syre-baseregulering og stofskiftet. Lektion Forberedelse inden lektionerne. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s ; s. 216; s ; s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne 1. Beskriv hvad der karakteriserer en syre 2. Beskriv hvad der karakteriserer en base 3. Definer en buffer 4. Beskriv hvad ph er 5. Tænk på de lektioner vi havde om ilt og kuldioxid, hvor nogle af jer løb op og ned af trappen og efterfølgende trak vejret gennem et sugerør. Kig i jeres arbejdsportfolio. Er der ubesvarede spørgsmål så tag dem med til undervisningen. På klassen I den første lektion gennemgås kort at vi har tre organer/væv, som er ansvarlige for at sikre en nogenlunde neutral ph i vores blod. I forhold til blodet inddrages de studerendes viden om plasmaproteiner og deres opbygning. Husk blodets forskellige buffere og hvorfor er blodets ph lidt basisk? I forhold til pulmones inddrages de studerendes forudsætninger fra lektionerne om ilt og kuldioxid. Har nogle ubesvarede spørgsmål. Forklar vha. kulsyrebikarbonatligevægten. Endelig i forhold til renes gennemgås dennes funktioner ift syre base reguleringen. University College Lillebaelt 62

63 På klassen samt gruppearbejde Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Kort gennemgang af de fire syrebase ubalancer, herefter gruppearbejde (med sidekammerat) + opsamling. Opgaver til gruppearbejdet: 1. Diabetes patienter skal være opmærksomme på at deres glukose niveau i blodet holdes nogenlunde konstant. For at patienternes celler kan få gavn af glukosen skal de have tilført insulin. Hvis en patient ikke får insulin og cellerne ikke kan optage og forbrænde glukose må de forbrænde et andet næringsstof. Diskuter, hvilket næringsstof der vil blive forbrændt i stedet for glukose? (Hjælp på side 246) Angiv konsekvenser heraf; hvad sker der i forhold til kroppens syre base balance, når det andet næringsstof forbrændes i store mængder og hvad betyder det i forhold til nogle af kroppens celler? Hvordan vil kroppen prøve at kompensere for den ubalance der opstår i forhold til kroppens syre base status? 2. Angste personer kan få et anfald af hyperventilation. Hvad betyder hyperventilation? Forklar, hvad der sker på det biokemiske niveau, når man hyperventilerer og beskriv hvordan kroppen vil kompensere for denne ubalance. 3. En patient, som har store opkastninger kan få en syre-base ubalance. Diskuter, hvilken ubalance der er tale om og forklar hvordan kroppen vil prøve at kompensere for denne ubalance. 4. Kom med eksempler på tilstande, hvor der kan opstå en respiratorisk acidose og forklar hvorfor den opstår og hvad kroppen vil gøre for at kompensere for denne ubalance. Udbytte efter lektion 8-11: Du bør efter lektionerne kunne identificere en syre eller base beskrive hvad ph er for en størrelse forklare, hvad der menes med en ligevægt vha. kulsyre-bikarbonat ligevægten beskrive hæmoglobins funktion beskrive de forskellige måder, hvorpå O2 og CO2 transporteres forklare, hvordan blodet, respirationen og nyrerne kan regulere syre/ base balancen identificere sygelige tilstande der medfører syre- eller baseforgiftning University College Lillebaelt 63

64 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik beskrive metabolisk og respiratorisk acidose og alkalose Modullitteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: University College Lillebaelt 64

65 Biokemi og Biofysik Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Lektion (Hepar og stofskifte) Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i og opnå en forståelse af hepars funktioner, cellers stofskifte samt reguleringe af cellers stofskifte. Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Beskrive menneskets og den enkelte celles kemiske sammensætning Redegøre for kroppens kemiske processer Beherske fagets terminologi (skriftligt og mundtligt) Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 5 lektioner. To lektioner vil omhandle hepar og dennes funktioner, mens de sidste 3 lektioner omhandler stofskiftet. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, hvad der skal foregå i lektionerne og endelig hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektion Forberedelse inden lektionerne. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne Leveren hedder i fagsprog hepar. Hepar omtales som et serviceorgan. Beskriv, gerne vha. et mind-map, hvilke funktioner hepar har. På klassen Hepars rolle i forhold til næringsstofomsætning gennemgås. Herunder, hvordan næringsstofferne kommer til hepar. Gruppearbejde Du er sygeplejerske på afdeling S (afdeling for medicinske mavetarm sygdomme). I har en patient med cirrose (skrumpelever) pga. kronisk alkoholisme. Objektivt ses hos patienten: - ødemer (væskeophobning) i abdomen (bughulen)( = ascites) og - ikterus (gulfarvning af slimhinder), som ses i sklera. Patientens afføring er lysere end normalt og der foreligger portal hypertension (forhøjet tryk i det portale kredsløb) og anæmi (blodmangel). I går blev patientens tilstand forværret idet han fik hepatisk encephalopati (levercoma) (grad 3), men patienten har pga. behandling fået det bedre igen. To og to diskuteres følgende spørgsmål (svarene bør i lægge i jeres arbejdsportfolio). University College Lillebaelt 65

66 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik 1. Patienten har cirrose. Illustrer/ forklar hepars normale opbygning. 2. Ved cirrose erstattes hepatocytter af fibroblaster (bindevævsceller). Hvilken betydning, tror du, det kan have for hepars anatomiske opbygning? Fibroblaster 3. Patienten lider af kronisk alkoholisme. Forklar hepars nedbrydning af alkohol. Forklar herunder antabus virkning. Beskriv kort, hvordan lægemidler nedbrydes i hepar. 4. Patienten har ikterus. Hvad er det og hvorfor er det opstået hos jeres patient? 5. Patienten har lys og fedtet afføring. Prøv (evt. vha. jeres mindmap over hepars funktioner) at forklare hvorfor afføringen er lysere end normalt og fedtholdig(hænger til dels sammen med det forrige spørgsmål). Hjælp til jer. Diskuter følgende: hvem producerer galde, hvad består galde af og hvilken funktion har galde. 6. Patienten har anæmi og ascites (ødem i bughulen). Hepars funktion er nedsat pga. cirrose/ arvævsdannelsen. To af hepars normale depot funktioner samt en funktion i forhold til aminosyrestofskiftet kan forklare, hvorfor din patient har anæmi og ødemer. 7. Din patient havde hepatisk encephalopati. Dette skyldes hepars manglende fjernelse af et bestemt affaldsstof, som dannes når proteiner nedbrydes. Hvad er proteiner opbygget af og hvad dannes der når proteiner nedbrydes. Hvad vil dette nedbrydningsprodukt omdannes til? Dette = det affaldsstof, som gav patienten hepatisk encephalopati. Hvad ville hepar gøre hvis patienten havde været rask. Har du forslag til hvordan patienten kan undgå igen at få hepatisk encephalopati? 8. Tænk over alle de observationer og fakta du har kendskab til i forhold til din patient. Hvad vil en blodprøve taget fra din patient vise? Dvs., hvad vil levertallene være? Lektion Forberedelse inden lektionerne. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. ISBN: , s University College Lillebaelt 66

67 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Du er sygeplejerske og tager imod en yngre kvindelig patient der skal have fjernet sin gl. thyroidea (skjodbruskkirtel) pga. thyreotoksikose (forhøjet stofskifte). For at kunne tale med kvinden om, hvad der sker ved thyreotoksikose og hvad operationen vil ændre må du have en viden om stofskiftet og dets regulering. På klassen Stofskifte defineres, regulering beskrives kort, og de kemiske processer, der kan foregå i forhold til næringsstofferne gennemgås. Gruppearbejde og opsamling I grupper (to og to) drøftes, bl.a. hvilke kemiske processer de enkelte næringsstoffers udsættes for og hvad der sker under de forskellige kemiske processer. Monosakkarider Hvilke monosakkarider ankommer til hepar fra mavetarm kanalen? Via hvilket system af blodkar føres monosakkariderne til hepar? Hvad kan hepar gøre med de tre monosakkarider og vha. hvilke kemiske processer vil hepar gøre de ting den gør? Inddrag følgende: om processerne er aerob eller anaerob, om der dannes meget eller lidt ATP, om der bruges ATP, hvornår de forskellige processer foregår og hvilke hormoner, der fremmer processerne. Hvornår dannes der laktat? Hvad er galaktosæmi? Hvilke monosakkarider forlader hepar og føres ud i det store kredsløb/ det systemiske kredsløb? Hvad kan muskelceller lave med de monosakkarider, der føres ud i det store kredsløb? Hvad kan kroppens øvrige celler lave med de monosakkarider, der føres ud i det store kredsløb? Lipid Hvilken slags lipid kommer fra mavetarmkanalen til hepar og hvilken vej bruges? Hvilke kemiske processer vil der foregå i hepars celler i forhold til lipid? Hvilke kemiske processer foregår i fedtceller, erytrocytter, neuroner og øvrige celler i forhold til lipid? Hvad er ketonstoffer og hvornår dannes ketonstoffer? Protein Hvad kan hepar gøre med de aminosyrer der kommer fra kostens proteiner? Hvad kaldes de kemiske processer? Hvad kan renes tubulusceller gøre med de aminosyrer der kommer fra kostens proteiner? Hvad kan kroppens øvrige celler gøre med de aminosyrer der kommer fra kostens proteiner Hvad er karbamid og hvor, hvordan og hvornår dannes det? University College Lillebaelt 67

68 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Udbytte efter lektion 12-16: Du bør efter lektionerne kunne beskrive omsætningen af monosakkarider, kolesterol, TG og aminosyrer i organismen beskrive hepars rolle med hensyn til nedbrydning af erytrocytter, alkohol og lægemidler/ hormoner identificere indholdet i galde og produktionsstedet identificere hepars depotfunktioner beskrive, hvordan glukose, fedtsyrer og aminosyrer kan forbrændes i en celle identificere lipoproteiner identificere celler, som er afhængige af tilstedeværelsen af glukose forklare følgerne af en høj fedtsyreforbrænding Modullitteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: University College Lillebaelt 68

69 Biokemi og Biofysik Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Lektion (Væske og elektrolytbalancen) Mål Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i og forståelse for kroppens forskellige væskefaser, vandindgift og vandudgift, natrium- og kaliumionens betydning for organismen samt kunne forstå væske og elektrolytubalancer samt følger heraf. Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Beskrive menneskets og den enkelte celles kemiske sammensætning Redegøre for kroppens kemiske processer Beherske fagets terminologi (skriftligt og mundtligt) Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 3 lektioner. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, hvad der skal foregå i lektionerne og endelig hvad dit udbytte af lektionerne bør være. Lektioner Forberedelse inden lektionerne. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne 1. Beskriv, hvad der menes med homeostase begrebet. 2. Beskriv fordelingen af væske i det voksne menneske. Sammenlign 1) kvinder og mænd og 2) børn versus voksne versus ældre. 3. Beskriv, hvad der menes med hhv. vandindgift og vandudgift og hvad er størrelsen på disse? 4. Beskriv hvordan fordelingen af salte/ ioner er hhv. i og udenfor cellen. 5. Forklar hvad du ved om natrium ionen. 6. Forklar hvad du ved om kalium ionen. På klassen Væskestrømmen mellem kapillærer og celler gennemgås. De fire væske og elektrolyt ubalancer defineres og symptomer kobles på. University College Lillebaelt 69

70 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik Gruppearbejde og opsamling Der arbejdes to og to med efterfølgende opgaver og til sidst gennemgås ubalancerne og casene kobles på. Du er ansat som sygeplejerske på geriatrisk afdeling. Det er en varm sommer og du får indlagt en patient, hr. Per Larsen, som besvimede, mens han stod i køen på posthuset. I faldet slog Per Larsen sit hovede. Du observerer en meget lille, ældre herre med mange rynker. Huden er slap og bleg. Pulsen er forhøjet. Patienten har ikke drukket nok væske og er besvimet. 1. To og to. Diskuter hvilken form for ubalance denne herre lider af og forklar (biokemisk) hvad det betyder, dvs. forklar hvordan vand og salte flytter sig fra blodet til intercellulærrummet og evt. ind i cellen. Du er ansat som sygeplejerske på en børneafdeling. En patient har fået opsat et drop. Patienten var blevet indlagt pga. dehydrering, der skyldtes massiv opkastning i flere døgn. Patienten bliver tiltagende sløv og er lidt forvirret. Det viser sig at patienten har fået et glukosedrop i stedet for at saltvandsdrop. 2. To og to. Diskuter hvilken form for dehydrering patienten blev indlagt med og forklar (biokemisk), hvad der efterfølgende sker ved den fejlagtige behandling med glukosedroppet. Du er ansat som sygeplejerske på geriatrisk afdeling. En patient har været i behandling med isoton saltvand i flere uger, fordi patienten pga. kroniske smerter glemmer at indtage væske. Patienten vil helst sidde op i sengen, da det ellers er svært at trække vejret. Du observerer fortykkede halsvener. Dette skyldes en ny væske-elektrolytubalance. 3. To og to. Diskuter, hvilken form for ubalance der er tale om. Og forklar (biokemisk), hvad der sker ved denne ubalance. Forestil dig at du skal lave en isoton saltvands opløsning, men kommer til at regne forkert, således at saltvandsopløsningens konc. i stedet for 9 mg/ ml (~fysiologisk saltvand) bliver 18 mg/ ml. I stedet for at give patienten ½ liter saltvand over 2 timer indstilles droppet så patienten får 1 L over 2 timer. Dette vil føre til en væske-elektrolytubalance. 4. To og to. Diskuter hvad I vil observere hos patienten og forklar (vha. biokemien) hvorfor I vil observere det nævnte. Angiv hvad ubalancen kaldes. En ung kvinde vil gerne tabe sig og beslutter at hun kun vil drikke vand i 1 uge. Hun vil tabe sig, fordi bikinisæsonen ligger forude, faktisk er det allerede rigtig varmt med daglige temp. over 26 C.. Kvindens kæreste synes at kvinden faktisk ser tykkere ud nu, hvor hun drikker 5-6 liter vand om dagen. Hun er også noget irriteret og glemsom. Kvinden har fået en væske-elektrolytubalance. University College Lillebaelt 70

71 Studieplan Modul 1 Fag og profession Biokemi og Biofysik 5. To og to. Diskuter hvilken ubalance hun får og forklar hvad der sker (biokemisk) ved denne form for ubalance. Du er sygeplejestuderende på 1. modul. For at lære dine medstuderende bedre at kende arrangeres forskellige sociale aktiviteter. I går var du på Pubcrawl sammen med dine medstuderende. Det var vældig sjovt og der blev drukket et par øl eller mere.i dag vågnede du med mega tømmermænd. 6. Prøv at argumentere for, hvilken væske-elektrolyt ubalance du har fået. Udbytte efter lektion 17 til 19: Du bør efter lektionerne kunne beskrive homeostase begrebet identificere kroppens forskellige væskefaser beskrive vandindgift og vandudgift beskrive Na+ og K+ ionernes roller i den menneskelige organisme navngive hormoner, der deltager i reguleringen af væske og elektrolytbalancen forklare en isoton, hyperton og hypoton dehydrering forklare en isoton, hyperton og hypoton overhydrering Modullitteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN: University College Lillebaelt 71