EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt Valg, som gennemføres af Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden. Delrapporten indeholder analyserne af besvarelserne for særligt Rebild Kommune. Læs mere om den nationale rapport og projektet på www.aktivtældreliv.dk. Den 4. december 2012 Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink 2173 3735 dwb@marselisborg.org Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C www.marselisborg.org Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt

Kommunerapport: Rebild 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi?... 5 1.2 Resumé af analysen for Rebild Kommune... 5 2 Læsevejledning... 6 3 Omfanget af oplevet ensomhed... 6 4 Kontakt til familie og venner... 9 4.1 Kontakt til familien... 9 4.2 Kontakt til venner og bekendte...11 4.3 Sammenfatning...16 5 Aktiviteter... 16 5.1 Deltagelse i aktiviteter...16 5.2 Ønske om flere aktiviteter...18 5.3 Årsager til manglende deltagelse...19 5.4 Sammenfatning...20 6 Baggrundsforhold... 21 6.1 Baggrundskarakteristika...21 6.2 Økonomisk og helbredsmæssig situation...23 6.3 Lønnet eller frivilligt arbejde...26 6.4 Den boligmæssige situation...27 6.5 Sammenfatning...29

Kommunerapport: Rebild 4 1 Indledning Hver fjerde ældre er ensom Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv Deltagende kommuner Faglig følgegruppe Et af de mest omfattende datagrundlag Selvom man ældre har tæt kontakt til familie og venner, har nogen at tale med og støtte sig til ved problemer, så er der stadig ældre, der oplever med ensomhed. 24,5 pct. af ældre oplever ofte eller engang imellem ensomhed. Projekt Ensomt og aktivt ældreliv et frivilligt valg har til formål at skabe en forbindelse mellem ældre, der føler sig uønsket alene og de mange frivillige foreninger og tilbud om aktiviteter og samvær, der findes rundt omkring i landets kommuner. Projektet gennemføres i 25 kommuner fordelt over hele landet, nærmere bestemt i Vesthimmerland, Morsø, Rebild, Thisted, Aalborg, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Vejle Skive, Odense, Svendborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Ishøj, Ballerup, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Lolland, Guldborgssund, Næstved, Slagelse, Odsherred og Faxe Kommuner. Projektets følges af en følgegruppe bestående af Ensomme Gamles Værn, Frivilligcentre og Selvhjælp (FriSE), Kommunernes Landsforening og Ældresagen. Som en del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg er der gennemført en omfattende undersøgelse af det sociale liv hos ældre i 25 danske kommuner. Der er dels gennemført en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 18.687 personer på 65+ år, med 8.830 besvarelser og en samlet svarprocent på 47,3 pct., dels er der gennemført 24 dybdegående interviews med ældre i alderen 65+. Dette er et af de mest omfattende datagrundlag om ældres sociale liv. På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet en rapport Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi?, der beskriver analysen og konklusionerne. Denne kan findes på www.aktivtældreliv.dk. Rapportens konklusioner er kort sammenfattet nedenfor. Formålet med denne rapport Svarprocent Denne rapport er en delrapport særligt for Rebild Kommune. Formålet med denne rapport er at beskrive de ældre i Rebild Kommune og deres sociale liv herunder omfanget af oplevet ensomhed, ældres kontakt til familie og venner og endelig deres deltagelse i lokale aktiviteter. Rapporten holder løbende beskrivelser og analyser op imod de nationale data, så kommunen kan se, hvordan de ældres sociale liv tager sig ud i forhold til landsgennemsnittet. Denne delrapport baserer sig på besvarelserne for Rebild Kommune sammenlignet med resultaterne på landsplan. I Rebild har 307 personer svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent for Rebild på 43 pct.

Kommunerapport: Rebild 5 1.1 Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi fokuserede overodnet set på spørgsmålet hvad kan mindske risikoen for ensomhed? At have nogen at tale med Efterspørgslen efter aktiviteter Det korte svar er, at det handler om at have nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte. Både familien samt venner og bekendte viser sig som vigtige i disse nære relationer. Væsentligt er det, at dem, der deltager i aktiviteter i lokalområdet, ser deres venner oftere, og dermed kan deltagelse i aktiviteter danne grundlag for flere nære relationer. En række baggrundsforhold som dårligt helbred og at være enlig, øger risikoen for ensomhed. Langt flere ensomme end ikke-ensomme efterspørger flere aktiviteter. Ensomme ældre ønsker især samvær og mulighed for at lære nye mennesker at kende. Men alligevel er det svært for mange at benytte sig af de eksisterende tilbud. Det skyldes bl.a. at de savner nogen at følges med, det er svært at komme ind i fællesskabet som ny, eller de mangler viden om aktiviteterne. 1.2 Resumé af analysen for Rebild Kommune I Rebild oplever flere ældre begge former for ensomhed 90 pct. har nogen at tale med, hvis de har behov for det Ældre i Rebild Kommune er i langt højere grad aktive i forhold til I Rebild Kommune oplever 27,2 pct. af de ældre ofte eller en gang imellem ensomhed. Den samlede andel af ensomme er således kun en smule større sammenlignet med landsplan, hvor ca. en fjerdedel oplever ensomhed. Mens andelen af ældre, der oplever enten at føle sig uønsket alene eller alene sammen med andre ikke afviger betydeligt fra landsgennemsnittet er der imidlertid flere ældre i Rebild, der ofte eller en gang imellem oplever begge former for ensomhed. Samtale er en af de vigtigste forebyggende faktorer, når det gælder ensomhed. I Rebild Kommune har de ældre overodnet set mere kontakt med familien end med venner og bekendte, hvilket også er tendensen på landsplan. De ældre i Rebild Kommune er også på niveau med landsgennemsnittet, når det handler om tilfredsheden med kontakten til familie, venner og bekendte. Her angiver 83,4 pct. at de er tilfredse med kontakten til familien, mens 87,4 pct. er tilfredse med kontakten til venner og bekendte. Dette stemmer fint overens med, at ca. 90 pct. angiver, at de ofte eller for den meste har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Sammenlignet med de øvrige kommuner, er de ældre i Rebild Kommune i langt højere grad aktive. Hvor omkring ¼ af de ældre på landsplan ikke er brugere af aktivitetstilbud, gælder dette kun for 15,4 pct. af de ældre i Rebild Kommune. Sammenlignet med landsgennemsnittet er de ældre i Rebild i større omfang medlem af pensionistforeninger ligesom

Kommunerapport: Rebild 6 landsplan Efterspørgslen efter aktiviteter flere deltager i enkeltstående arrangementer af interesse. Derudover er der også væsentligt flere end på landsplan, der har enten lønnet eller frivilligt arbejde, samt flere der jævnligt hjælper familie, venner og naboer. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at 27,1 pct. af de ældre ude i foreninger i Rebild Kommune ofte eller en gang imellem oplever ensomhed, hvilket gør sig gældende for ca. 30 pct. af de ikke aktive ældre. Der er altså ikke den store forskel på andelen af ensomme blandt de aktive og de ikke aktive ældre. Til gengæld er der forskel på efterspørgslen af aktiviteter i hverdagen mellem de ensomme og ikke ensomme ældre. 17,6 pct. af de ensomme ældre i kommunen efterspørger flere aktiviteter i deres hverdag, hvilket kun gør sig gældende for 2,4 pct. af de ikke ensomme ældre. De primære årsager til at de ældre ikke benytter eksisterende tilbud er manglende tid og lyst, men de ældre er også begrænset ved, at de ikke kan finde tilbud, der passer deres ønsker, samt at de ikke kan komme frem eller deltage pga. helbredsproblemer. 2 Læsevejledning Rapportens opbygning Dette afsnit giver et kort oprids af indholdet i hvert afsnit af rapporten. Afsnit 3 analyserer omfanget af oplevet ensomhed som defineres ved, at den ældre enten føler sig uønsket alene eller alene sammen med andre. Afsnit 4 omhandler de ældres kontakt til familie og venner herunder om den ældre har nogen at tale med om problemer og hvem de går til, hvis de har brug for støtte. Afsnit 5 gennemgår hvilke aktiviteter, de ældre er brugere af, og om der er forskel på de ældres deltagelse alt efter om de oplever ensomhed eller ej. Afsnittet belyser desuden hvilke aktiviteter, de ældre efterspørger samt hvilke årsager der kan være til manglende deltagelse. Afsnit 6 gennemgår en beskrivelse af baggrundsforholdene for ældre i Rebild Kommune. 3 Omfanget af oplevet ensomhed Ensomhed har mange udtryksformer Dette afsnit belyser omfanget af oplevet ensomhed blandt ældre i Rebild Kommune. Ensomheden kan optræde i form af at føle sig alene, selvom at man har lyst til at være sammen med andre eller ved at føle sig alene, selvom man befinder sig blandt andre. Ensomhed kan melde sig efter at have mistet en ægtefælle, mens andre oplever ensomhed, fordi de f.eks. er forhindret i en aktiv hverdag på grund af dårligt helbred. Figur 1 viser fordelingen af ældre i henholdsvis Rebild Kommune og på nationalt plan, der oplever at føle sig uønsket alene.

Kommunerapport: Rebild 7 Figur 1 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? 10 8 6 61,2% 59,5% 4 2 20,8% 17,4% 16,2% 16,8% 4,6% 4,0% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Rebild (N=304) Nationalt (N=8717) 4,6 pct. føler sig ofte uønsket alene Figuren viser, at 4,6 pct. af ældre i Rebild Kommune ofte oplever at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. 17,4 pct. oplever det en gang imellem, mens 16,8 pct. har svaret ja, men sjældent. 61,2 pct. føler sig ikke uønsket alene. Der er således stort set ingen afvigelse i forhold til de nationale tal. Figur 2 viser andelen af ældre, der oplever at føle sig alene blandt andre.

Kommunerapport: Rebild 8 Figur 2 Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre? 10 8 69,1% 71,6% 6 4 2 2,6% 2,3% Ja, ofte 15,5% 10,8% Ja, en gang imellem 12,8% 15,3% Ja, men sjældent Nej Rebild (N=304) Nationalt (N=8744) 18,1 pct. oplever ofte eller en gang imellem at føle sig alene blandt andre Figuren viser, at 2,6 pct. ofte føler sig alene, selvom man er sammen med andre. 15,5 pct. føler det en gang imellem, mens 12,8 oplever denne følelse sjældent. 69,1 pct. af de ældre i Rebild Kommune har svaret, at de ikke har følt sig alene, selvom man er sammen med andre. Der er altså flere ældre i Rebild Kommune end på landsplan, der en gang imellem føler sig alene, selvom de er sammen med andre. Andelen af ældre, der oplever ensomhed i henholdsvis Rebild Kommune og på nationalt plan illustreres i nedenstående figur. For at kunne skelne mellem hvor mange ældre, der hver især oplever de to former for ensomhed og hvor mange, der oplever begge former, er der foretaget en omregning, der adskiller disse kategorier. Tallene afviger derfor fra tidligere figurer i dette afsnit, hvor folk der oplever begge former har været medregnet.

Kommunerapport: Rebild 9 Figur 3 Typer af oplevet ensomhed i Rebild Kommune og på nationalt plan 27,2 pct. af de ældre oplever ofte eller en gang imellem at føle ensomhed Ovenstående figur viser den samlede andel af ældre, der oplever ensomhed i Rebild kommune og på landsplan 1. Figuren viser, at 9,1 pct. af de ældre oplever at føle sig uønsket alene, 5,2 pct. oplever at føle sig alene sammen med andre og 12,9 pct. oplever begge former for ensomhed. I alt oplever således 27,2 pct. af de ældre i Rebild Kommune ofte eller en gang imellem ensomhed. Flere ældre i Rebild oplever begge former for ensomhed Som det også fremgik af figur 2, er der altså flere ældre i Rebild end på landsplan, der oplever at føle sig alene sammen med andre. Ligeledes er der i kommunen en væsentlig større gruppe ældre, der oplever begge former for ensomhed end på landsplan. 4 Kontakt til familie og venner Resumé Nedenstående afsnit beskriver de ældres kontaktforhold til familie samt venner og bekendte. Afsnittet gennemgår derudover hvorvidt de ældre er tilfredse med omfanget af kontakt og hvem de ældre taler med. 4.1 Kontakt til familien Figur 4 viser hvor ofte den ældre har kontakt til familien. 1 Andelen af ensomme er defineret ved dem der har angivet at de ofte eller en gang imellem oplever at føle sig enten uønsket alene, alene blandt andre eller både uønsket alene og alene blandt andre.

Kommunerapport: Rebild 10 Figur 4 Hvor ofte er du i kontakt med familie, som du ikke bor sammen med? 10 8 6 48,7% 49,2% 4 2 26,6% 27,3% Dagligt eller næsten dagligt 1 eller 2 gange om ugen 19,4% 17,0% 1 eller 2 gange om måneden 3,9% 4,9% Sjældnere end 1 gang om måneden 1,3% 1,6% Aldrig Rebild (N=304) Nationalt (N=8757) 26,6 pct. er i daglig kontakt med familien. Figuren viser, at 26,6 pct. af de ældre i Rebild Kommune er i kontakt med deres familie dagligt eller næsten dagligt. Lidt under halvdelen er i kontakt med familien 1 eller 2 gange om ugen, mens 19,4 pct. er i kontakt med dem 1 eller 2 gange om måneden. 5,2 pct. har kontakt med familien sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig. På dette område adskiller Rebild Kommune sig ikke fra de andre kommuner. I figur 5 ses omfanget af tilfredshed med kontakten til familien.

Kommunerapport: Rebild 11 Figur 5 Synes du, at den kontakt, du har med din familie er af et passende omfang? 10 8 83,4% 81,2% 6 4 2 13,2% 15,9% Ja, det er passende Både/og - jeg er tilfreds, men ville gerne have mere kontakt Rebild (N=302) 3,3% Nationalt (N=8687) 2,9% Nej, jeg synes vi har for sjældent kontakt 83,4 pct. synes at kontakten til familien er passende Figur 5 viser, at 83,4 pct. er tilfredse med kontakten til familien. 13,2 pct. svarer at de er tilfredse, men at de gerne vil have mere kontakt, mens 3,3 pct. angiver, at de har for sjælden kontakt til familien. Rebild Kommune ligger sig dermed op af de nationale til, dog er der en lille afvigelse i andelen af ældre, der synes omfanget af kontakten til familien er passende og andelen, der ønsker mere kontakt. 4.2 Kontakt til venner og bekendte Figur 6 viser, hvor ofte den ældre er i kontakt med venner og bekendte.

Kommunerapport: Rebild 12 Figur 6 Hvor ofte er du i kontakt med venner og bekendte, som du ikke bor sammen med? 10 8 6 49,8% 45,1% 4 2 19,6% 22,1% Dagligt eller næsten dagligt 1 eller 2 gange om ugen 23,6% 24,8% 1 eller 2 gange om måneden 6,6% 6,8% Sjældnere end 1 gang om måneden 0,3% 1,2% Aldrig Rebild (301) Nationalt (8716) 19,6 pct. har daglig kontakt med venner og bekendte. 49,8 pct. har ugentlig kontakt. I figuren fremgår det, at 19,6 pct. har kontakt med venner og bekendte på daglig basis, mens 49,8 pct. har kontakt 1 eller 2 gange om ugen. Derudover har 23,6 pct. kontakt til dem 1 eller 2 gange om måneden og endelig har i alt 6,9 pct. kontakt sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig. Igen ligger Rebild Kommune op af de nationale tal, dog er der en anelse færre, der har daglig kontakt med venner og bekendte. Til gengæld er der flere, der har kontakt med dem på ugentlig basis. Figur 7 viser i hvilket omfang den ældre er tilfreds med kontakten til venner og bekendte.

Kommunerapport: Rebild 13 Figur 7 Synes du, at den kontakt, du har med dine venner og bekendte er af et passende omfang? 10 8 87,4% 84,9% 6 4 2 Ja, det er passende Rebild (N=301) Nationalt (N=8685) 9,6% 12,1% Både/og - jeg er tilfreds, men ville gerne have mere kontakt 3,0% 3,0% Nej, jeg synes vi har for sjældent kontakt 87,4 pct. mener at kontakten er passende I figuren ses, at 87,4 pct. mener, at omfanget af kontakt med venner og bekendte er passende, mens 3 pct. mener, at de har for sjældent kontakt. Tilfredsheden adskiller sig derfor ikke synderligt fra de nationale tal. Dog er der en anelse flere end på landsplan, der mener at omfanget er passende, selvom der er færre ældre i Rebild, der har daglig kontakt med venner og bekendte. Følgende figur viser om den ældre har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte.

Kommunerapport: Rebild 14 Figur 8 Har den ældre nogen at tale med, hvis vedkomne har problemer eller brug for støtte? 10 8 6 63,5% 60,5% 4 27,0% 27,7% 2 Ja, jeg har ofte nogen at tale med Ja, jeg har for det meste nogen at tale med 6,9% 8,1% Ja, jeg har nogen gange nogen at tale med 2,6% 3,7% Nej, jeg har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med Rebild (N=304) Nationalt (N=8725) 63,5 pct. har ofte nogen at tale med Figuren viser, at 63,5 pct. ofte har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Henholdsvis 27 pct. og 6,9 pct. har for det meste eller nogen gange nogen at tale med, mens 2,6 pct. har svaret aldrig eller næsten aldrig. Dermed adskiller Rebild Kommune sig ikke væsentlig fra de øvrige kommuner. Figur 9 viser en oversigt over hvem den ældre har talt med om at føle sig uønsket alene.

Kommunerapport: Rebild 15 Figur 9 Hvem har den ældre talt med om at føle sig uønsket alene? Min ægtefælle/samlever* Min kæreste* Familie Hjemmehjælperen* Venner og bekendte 33,3% 3 29,3% 3 22,0% 20,6% 24,0% 69,2% 64,1% 67,2% Nabo Lægen Forebyggende medarbejdere fra kommunen* Medarbejdere på dagcenter eller andre kommunale medarbejdere* Andre 6,9% 5,3% 4,4% 2,6% 1,9% 3,4% 1,2% Jeg har ikke talt med nogen om det 21,9% 29,4% Rebild (N=160) 2 4 6 8 10 Nationalt (3206) Note: Det var muligt at vælge flere svarmuligheder. Dem der har angivet, at de ikke har følt sig alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre, er ikke inddraget. * indikerer, at antallet af besvarelser er holdt op mod, hvor mange der har haft den givne mulighed 2. 69,2 pct. taler med deres ægtefælle eller samlever Af figur 9 fremgår det, at partneren er den person, som de ældre, der har en partner, oftest vælger at tale med om at føle sig alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. I forhold til landsplan, er der en større andel af de ældre, der har hjemmehjælp, som vælger at tale med denne om ensomhed. Ligeledes afviger Rebild Kommune (21,9 pct.) fra landsplan (29,4 pct.) ved, at der er færre ældre, der ikke har talt med nogen om at føle sig uønsket alene. Hvad angår andelen af ældre, der har hjemmehjælp eller kæreste og som vælger at tale med 2 Omregningerne er foretaget som følger: De, der har talt med deres kæreste er holdt op mod de, der har en kæreste De, der angivet ægtefælle/samlever er holdt op mod de, der har en ægtefælle/samlever De, der angiver hjemmehjælperen er holdt op mod de, der selv modtager personlig pleje De, der angiver dagcentermedarbejdere er holdt op mod de, der kommer på et dagcenter De, der har talt med de forebyggende medarbejdere er holdt op mod de på 75 år og derover, der har fået tilbudt dette

Kommunerapport: Rebild 16 denne om at føle sig uønsket alene, bør det bemærkes, at der er tale om relativt få respondenter, hvilket kan give en skævvridning af resultaterne. 4.3 Sammenfatning 90 pct. af de ældre har ofte eller for det meste nogen at tale med For langt størstedelen af de ældre i Rebild Kommune gælder det, at de har kontakt til både familie samt venner og bekendte på enten daglig eller ugentlig basis. Overordnet set er der flere, der har kontakt til familien end som har kontakt med venner og bekendte, hvilket også er tendensen på landsplan. Det at størstedelen har jævnlig kontakt med familie samt venner og bekendte stemmer fint overens med, at ca. 90 pct. angiver, at de ofte eller for det meste har nogle at tale med, hvis de har behov for det. Det er primært partneren som de ældre taler med om ensomhed, men også familien (30 pct.) og hjemmehjælperen (30 pct.) er hyppige samtalepartnere når det handler om, at føle sig alene, selvom man har lyst til at være sammen med andre. 5 Aktiviteter Resumé Dette afsnit fokuserer på de ældres deltagelse i aktivitetstilbud i lokalområdet. Afsnittet belyser følgende forhold: Den ældres deltagelse i lokale aktivitetstilbud Omfanget af ældres deltagelse alt efter om de oplever ensomhed Årsager til manglende deltagelse 5.1 Deltagelse i aktiviteter Nedenstående figur viser en oversigt over, om de ældre er brugere af de lokale aktivitetstilbud og i så fald hvilke.

Kommunerapport: Rebild 17 Figur 10 Er du bruger af nogle af de aktivitetstilbud, der er i dit lokalområde? Jeg er medlem af en eller flere (pensionist)foreninger 37,1% 64,6% Jeg deltager i enkeltstående arrangementer af interesse, eksempelvis foredrag, udflugter, fester, koncerter og kurser 42,0% 53,1% Jeg dyrker motion (idræt, gymnastik/motion i en idrætsforening, motionscenter eller lign.) 34,4% 36,5% Jeg kommer på et aktivitetscenter/dagcenter/lokalcenter 9,8% 8,4% Jeg går på aftenskole eller daghøjskole (AOF, FOF osv.) 6,9% 7,7% Andet 3,3% 7,7% Jeg har en besøgsven eller en anden frivillig, der kommer i hjemmet 0,3% 0,9% Nej, jeg er ikke bruger af aktivitetstilbud 15,4% 25,9% 2 4 6 8 10 Rebild (N=305) Nationalt (N=8704) Figuren viser, at flest ældre i Rebild Kommune er medlem af en eller flere pensionistforeninger (64,6 pct.), deltager i enkeltståede arrangement (53,1 pct.) og dyrker motion (34,4 pct.). 15,4 pct. er ikke deltagere i aktivitetstilbud 15,4 pct. af de ældre i kommunen er ikke burgere af et aktivitetstilbud, hvilket er væsentligt lavere end på landsplan (25,9 pct.). Ydermere er deltagelsen i pensionistforeninger og i enkeltstående arrangementer større end landsgennemsnittet.

Kommunerapport: Rebild 18 Figur 11 viser andelen af ældre der oplever ensomhed alt efter om de er aktive eller ej. Figur 11 Oplevet ensomhed alt efter om de ældre er aktive eller ej 10 Deltagelse i aktiviteter alter efter om man er ensom 8 72,2% 69,9% 72,6% 75,1% 6 4 27,8% 30,1% 27,4% 24,9% 2 Aktiv Ikke aktiv Aktiv Ikke aktiv Frederiksberg (N=316) Oplever ensomhed Nationalt (N=8708) Oplever ikke ensomhed 27,1 pct. af de aktive ældre oplever ensomhed Af figur 11 fremgår det, at der blandt de aktive ældre i Rebild Kommune er 27,1 pct. der oplever ensomhed, mens det samme gør sig gældende for 29,8 pct. af de ældre, der ikke er aktive. Dermed oplever lidt over ¼ af de ældre ude i foreninger ofte eller en gang imellem ensomhed, hvilket er tæt op af andelen af ensomme ikke aktive ældre (29,8 pct.). Sammenlignet med landsplan, er der i Rebild Kommune en anelse flere ældre, der oplever ensomhed både blandt de aktive og de ikke aktive ældre. 5.2 Ønske om flere aktiviteter Figur 12 viser behovet for aktiviteter blandt ældre alt efter om de oplever ensomhed eller ej. Figur 12 Aktivitetsbehov fordelt på ældre, der henholdsvis oplever og ikke oplever ensomhed

Kommunerapport: Rebild 19 10 8 6 63,5% 75,4% 51,5% 69,9% 4 2 17,6% 18,9% 22,3% 18,5% 3 26,6% Oplever ensomhed 2,4% Oplever ikke ensomhed Oplever ensomhed 3,5% Oplever ikke ensomhed Rebild (N=285) Nationalt (N=8406) Ja, jeg vil gerne deltage i flere aktiviteter i min hverdag Nej, ikke pt. men jeg kan godt forestille mig at deltage i flere aktiviteter på et senere tidspunkt Nej, jeg er tilfreds med aktiviteterne i min hverdag 17,6 pct. af ensomme ældre vil gerne deltage i flere aktiviteter Flere ældre er tilfredse med aktivisterne i hverdagen Figuren viser, at ud af de ældre, der oplever ensomhed, er der 17,6 pct., der gerne vil deltage i flere aktiviteter, mens 63,5 pct. er tilfreds med aktiviteterne i deres hverdag. Hos de ældre, der ikke oplever ensomhed, er der tilsvarende 2,4 pct., der gerne vil deltage i flere aktiviteter, mens ca. 75 pct. er tilfredse. Der er således en betydelig større efterspørgsel efter aktiviteter i hverdagen blandt de ældre, der oplever ensomhed. Sammenlignet med de nationale tal, er der flere ældre i Rebild Kommune, som er tilfredse med aktiviteterne i deres hverdag. Dette gør sig gældende for såvel de ensomme, som de ikke ensomme ældre. 5.3 Årsager til manglende deltagelse Følgende figur illustrerer hvilke årsager, der ligger til grund for at den ældre ikke deltager i flere aktiviteter/tilbud.

Kommunerapport: Rebild 20 Figur 13 Årsager til at den ældre ikke deltager i flere aktiviteter/tilbud Jeg har ikke tid 46,4% 43,5% Jeg har ikke lyst 26,8% 28,9% Jeg har ikke kunnet finde et tilbud, der passer til de ønsker, jeg har Jeg kan ikke komme frem og/eller deltage, fordi jeg har fysiske helbredsproblemer (eksempelvis gangbesvær, sygdom) Andet Jeg savner nogen at følges med Jeg kan ikke komme frem på grund af transportproblemer Jeg kender ikke de lokale aktiviteter/tilbud godt nok til at vide, om de er interessante Jeg har ikke råd til at deltage 7,2% 7,2% 6,8% 9,7% 6,8% 7,7% 6,8% 6,0% 4,9% 4,6% 4,5% 4,9% 3,8% 5,9% Vesthimmerland (N=253) Nationalt (N=7901) 2 4 6 8 10 Tid og lyst er de primære årsager til at ældre ikke deltager i aktiviteter Figuren viser, at de primære årsager til manglende deltagelse i aktivitetstilbud er, at de ældre ikke har tid (46,4 pct.) og lyst (26,8 pct.). Af andre årsager nævner 7,2 pct., at de ikke har kunnet finde et tilbud, der passer deres ønsker, mens 6,8 pct. angiver, at de ikke kan komme frem eller deltage pga. helbredsproblemer. De forskellige årsager til manglende deltagelse afviger ikke markant fra de nationale tal. 5.4 Sammenfatning Færre ældre i Rebild er ikke De ældre i Rebild Kommune adskiller sig fra landsplan ved at kun 15,4 pct. ikke er brugere af aktivitetstilbud. Derudover er der langt flere ældre i Rebild Kommune, der er medlem af

Kommunerapport: Rebild 21 brugere af aktivitetstilbud Ensomme ældre er også at finde blandt de aktive en pensionistforening (64,6 pct.) end på landsplan (37,1 pct.). 27,1 af de ældre ude i foreninger i Rebild Kommune oplever ofte eller en gang imellem ensomhed. Dette gør sig gældende for ca. 30 pct. af de ældre, der ikke er aktive. Det er altså her værd at bemærke, at andelen af aktive ældre, der oplever ensomhed, ikke adskiller sig betydeligt fra de ikke aktive ældre, der på samme vis oplever ensomhed. Til gengæld er der forskel på efterspørgslen af aktiviteter i hverdagen mellem de ensomme og ikke ensomme ældre. 17,6 af de ensomme ældre i kommunen efterspørger flere aktiviteter i deres hverdag, hvilket kun gør sig gældende for 2,4 pct. af de ikke ensomme ældre. 6 Baggrundsforhold Resumé Følgende afsnit indeholder en beskrivelse af baggrundsforholdene for de ældre i Rebild Kommune. I afsnittet er der rettet fokus mod følgende faktorer: 1. Baggrundskarakteristika, dvs. køn, alder, civilstand 2. Økonomisk og helbredsmæssig situation 3. Om de udfører lønnet eller frivilligt arbejde 4. Personens boligmæssige situation 6.1 Baggrundskarakteristika Tabel 1 viser den samlede fordeling af køn og alder for respondenter i Rebild Kommune.

Kommunerapport: Rebild 22 Tabel 1 Køns- og aldersfordeling blandt besvarelser i Rebild Kommune og på nationalt plan Køn Besvarelser i Rebild Besvarelser på nationalt plan Antal pct. Antal pct. Kvinde 168 54,7 pct. 4775 54,1 pct. Mand 139 45,3 pct. 4053 45,9 pct. I alt 307 100 pct. 8828 100 pct. Alder 65-69 år 132 43 pct. 3294 37,8 pct. 70-74 år 78 25,4 pct. 2343 26,9 pct. 75-79 år 64 20,8 pct. 1578 18,1 pct. 80-84 år 20 6,5 pct. 911 10,4 pct. 85-89 år 9 2,9 pct. 414 4,7 pct. 90-94 år 3 1 pct. 155 1,8 pct. 95 år og ældre 1 0,3 pct. 28 0,3 pct. I alt 307 100 pct. 8723 100 pct. Kønsfordeling Aldersfordeling Tabellen viser, at undersøgelsen er basseret på besvarelser fra 54,7 pct. kvindelige respondenter og 45,3 pct. mandlige respondenter. Der er således en lille overrepræsentation af kvinder, hvilket dog ligger meget tæt på fordelingen på landsplan. Omkring 70 pct. af respondenter fra Rebild Kommune er under 75 år. Sammenlignet med landsplan er respondenter fra kommunen således en anelse yngre. Følgende figur viser en oversigt over de ældres civilstand.

Kommunerapport: Rebild 23 Figur 14 Hvad er din civilstand? Jeg er samlevende eller gift 67,2% 71,0% Jeg er enke/enkemand 17,7% 16,9% Jeg er alene 8,8% 7,8% Jeg er separeret eller fraskilt 4,2% 3,3% Jeg har en kæreste men bor alene 2,1% 1,0% Nationalt (N=8818) Rebild (N=307) 2 4 6 8 10 71 pct. af de ældre er samlevende/gift Figur 14 viser, at størstedelen af respondenterne er sammenlevende eller gift (71 pct.), mens 16,9 er enker eller enkemænd. Endelig bor 7,8 pct. alene og 3,3 pct. er separeret eller fraskilt. Der er således en større andel af respondenter fra Rebild Kommune, der er samlende eller gift i forhold til landsplan (67,2 pct.) 6.2 Økonomisk og helbredsmæssig situation Nedenstående delafsnit gennemgår de ældres økonomiske og helbredsmæssige situation, herunder i hvilket omfang de modtager hjælp til pleje. Målingen af de ældres økonomiske og helbredsmæssige situation tager udgangspunkt i de ældres selvoplevede helbred og økonomi. 3 Nedenstående figur viser hvordan de ældre vurderer deres økonomi. 3 Baggrunden herfor uddybes i rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi?, afsnit 1.4.3.

Kommunerapport: Rebild 24 Figur 15 Hvordan oplever du samlet din økonomi? 10 8 6 50,8% 49,7% 4 2 22,4% 22,3% 24,8% 24,5% 1,3% 2,8% 0,7% 0,7% Meget god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Rebild (N=303) Nationalt (N=6336) 22,4 pct. mener deres økonomi er meget god En selvvurderet dårlig økonomi øger risikoen for oplevet ensomhed blandt ældre. Figuren viser, at 22,4 pct. af de ældre mener, at deres økonomi er meget god, mens ca. halvdelen vurderer den til at være god. Endelig mener kun 2 pct. at deres økonomi er dårlig eller meget dårlig. Rebild Kommune ligger her stort set på niveau med de øvrige kommuner. Figur 16 viser, hvordan de ældre vurderer deres helbred.

Kommunerapport: Rebild 25 Figur 16 Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred? 10 8 6 4 37,7% 37,9% 29,5% 27,2% 28,5% 28,3% 2 5,6% 2,6% 1,7% 1,0% Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Rebild (N=302) Nationalt (N=6358) 29,5 pct. vurderer deres helbred til meget godt Dårligt helbred er ligeledes en af de baggrundsfaktorer, der øger risikoen for ensomhed blandt ældre. Faktisk er selvvurderet dårligt helbred det forhold med størst betydning for, om den ældre oplever ensomhed. Det fremgår af figuren, at 29,5 pct. vurderer deres helbred som værende meget godt, mens kun 4,3 pct. vurderer deres helbred til dårligt eller meget dårligt. Rebild Kommune adskiller sig således ikke betydeligt fra national plan. Figur 17 viser andelen af ældre, der modtager hjælp til personlig pleje eller praktisk bistand

Kommunerapport: Rebild 26 Figur 17 Modtager du/i hjælp til pleje eller praktisk bistand? Ja, min ægtefælle/samlever modtager hjælp til personlig pleje (hjemmehjælp) 3,6% 2,2% Ja, jeg modtager hjælp til personlig pleje (hjemmehjælp) 4,9% 4,3% Ja, jeg/vi modtager praktisk hjælp (eks. rengøring) 8,8% 10,5% Nej 84,0% 84,1% Rebild (N=307) Nationalt (N=8843) 2 4 6 8 10 84 pct. modtager ikke personlig pleje eller praktisk bistand Figuren viser, at langt størstedelen (84 pct.) af de ældre i Rebild Kommune ikke modtager hverken hjælp eller praktisk bistand, mens 8,8 pct. modtager praktisk hjælp og 4,9 pct. modtager hjælp til personlig pleje. I forhold til ældre, der modtager hjælp eller praktisk bistand, varierer Rebild Kommune ikke i forhold til landsgennemsnittet. 6.3 Lønnet eller frivilligt arbejde Respondenterne er blevet adspurgt, om de har lønnet eller frivilligt arbejde. Da undersøgelsen berører personer fra 65 år og opefter er der fortsat en del, der har lønnet arbejde. Dette afspejles i figur 18 nedenfor.

Kommunerapport: Rebild 27 Figur 18 Har du lønnet eller frivilligt arbejde? Jeg har lønnet arbejde mere end 10 timer pr. uge 4,4% 5,4% Jeg har lønnet arbejde mindre end 10 timer pr. uge 7,8% 4,7% Jeg udfører frivilligt arbejde gennem organisation eller forening (besøgsven, medlem af ældreråd mm.) 21,5% 28,5% Jeg hjælper jævnligt familie, venner eller naboer 33,6% 28,1% Jeg har hverken lønnet eller frivilligt arbejde Rebild (N=295) Nationalt (N=6330) 45,1% 56,7% 2 4 6 8 10 45,1 har hverken lønnet eller frivilligt arbejde Det fremgår, at 45,1 pct. hverken har lønnet eller frivilligt arbejde. 33,6 pct. hjælper jævnligt familie, venner eller naboer, mens 28,5 pct. udfører frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Ydermere har 7,8 pct. lønnet arbejde mindre end 10 timer pr. uge, mens 4,4 pct. har lønnet arbejde mere end 10 timer pr uge. Ældre i Rebild Kommune tager i høj grad del i lønnet og frivilligt arbejde I forhold til de nationale tal fremgår det, at ældre i Rebild Kommune i langt højere grad tager del i enten frivilligt eller lønnet arbejde. Flere ældre i kommunen hjælper jævnligt deres familie, venner eller bekendte og flere udfører også frivilligt arbejde i en organisation eller forening. 6.4 Den boligmæssige situation Følgende afsnit belyser de ældres bopælsforhold, herunder hvor længe de har boet i lokalområdet samt hvilken størrelse, deres nuværende by har. Figur 19 viser, hvor mange år de ældre har været bosat i lokalområdet.

Kommunerapport: Rebild 28 Figur 19 Hvor længe har du boet i det lokalområde, hvor du bor nu? 10 8 6 46,1% 45,3% 4 31,7% 28,7% 2 12,7% 9,8% 8,2% 8,2% 4,2% 5,1% Det meste af mit liv 20 år eller mere 10-19 år 5-9 år Mindre end 5 år Rebild (N=306) Nationalt (N=8820) 31,7 pct. har boet i lokalområdet det meste af livet Figur 19 viser, at 31,7 pct. af respondenterne i Rebild har boet i lokalområdet i det meste af deres liv, mens 46,1 pct. har boet der 20 år eller mere. Sammenlignet med de nationale tal varierer Rebild Kommune ikke nævneværdigt. Følgende figur illustrerer størrelsen på den by, den ældre bor i.

Kommunerapport: Rebild 29 Figur 20 Hvor stor er den by, du bor i? Størstedelen af de ældre bor i en mindre by Figuren viser, at 16,4 pct. bor i landdistrikt, 29,1 pct. er bosat i en landsby, 48,2 pct. bor i en mindre by, mens 6,4 pct. bor i en by med mere en 10.000 indbyggere. Dette svarer meget godt til det, man kan forvente ud fra Rebild Kommunes boligsammensætning 6.5 Sammenfatning Ældre i Rebild er yngre end på landsplan Ældre i Rebild Kommune adskiller sig ikke bemærkelsesværdigt fra landsplan hvad angår de fleste baggrundskarakteristika, dog er respondenterne i kommunen en anelse yngre end på landsplan. Langt størstedelen af de ældre i kommunen er gift eller samlevende og der er flere, der lever sammen med en partner end i resten af landet. Ældre i Rebild er mere aktive i forhold til lønnet og frivilligt arbejde De ældre i Rebild Kommune er mere aktive i frivilligt eller lønnet arbejde end de ældre i resten af landet. Blandt andet hjælper flere ældre i kommunen jævnligt deres familie, venner og bekendte og flere udfører frivilligt arbejde i en organisation eller forening.