ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark Tel: +45 58 16 09 99 E-post: maren@skl.dk Areal og produktion af økologisk frugt og bær Det økologisk omlagte areal med frugt- og bær er i Danmark steget i perioden 1991-1999 fra 116 ha til 215 ha. Der er yderligere ca. 135 hektar (ha) under omlægning, en periode, som i Danmark varer 3 år. Dermed er det samlede økologisk dyrkede frugt- og bærareal ca. 350 ha eller ca. 4,5 % af det danske frugt- og bærareal. Se tabel 1. Produktionen af økologiske solbær skønnes til i -99 at være ca. 100 ton. Produktionen af økologiske jordbær skønnes i -99 til at være 175 ton, og anses nu for at være den største økologiske frugt- og bærkultur. Økologisk dyrkning af solbær (svarta vinbär) Vigtigste sorter Ben Lomond er hovedsort, idet mange af de økologiske plantninger blev plantet for 8-12 år siden, hvor Ben Lomond var hovedsorten generelt i Danmark. Den giver en fin saftkvalitet, men er meget følsom for meldug. Den svenske sort Titania vælges ofte til nyplantninger idet den har givet gode forsøgsudbytter under økologiske forhold. Ben Alder er blevet plantet en del, men flere rydder dem p.gr.a. angreb af knopgalmider. I forsøg på Danmarks Jordbrugsforskning afprøves solbærsorter under økologiske forhold. Desværre har sorterne med størst udbytte År/kultur 1991 1993 1995 1997 1997 1999 1999 øko i % øko i % af konv. af konv. Æble/pære 40 42 18 35,2 1,6 % 45,5*) 2,8% Kirsebær 8 8 8 10,3 0,4% Uspec. frugttræer 45 60 70 104,7 56,5 Solbær 17 25 27 69,4 4,5% 66,5 4,7% Jordbær 19,1 1,7% 34,5 3,5% Uspec.bær 6 10 18 9,1 12,4 Total 116 145 141 247,8 3,1% 215,4**) 2,8% *) Tallet gælder kun æble. Pærer og kirsebær figurerer ikke i statistikken for -99 **) Det økologiske areal faldt, primært fordi autorisationen blev frataget én stor producent. Kilde: Plantedirektoratet: Økologiske jordbrugsbedrifter samt Håndbog for Frugt- og Bæravlere 2001. Tabel 1. Det økologisk omlagte areal med frugt og bær i Danmark (ha). 356 Ekologiskt lantbruk Konferens Ultuna November 2001
haft en relativt dårlig kvalitet mmed hensyn til farve og C-vitamin. Titania anbefales som hovedsort til økologisk dyrkning, idet den både giver et godt udbytte af en rel. god kvalitet. Sygdomme Gråskimmel (Botrytis cinerea) i blomstringen er ofte et problem. Det medfører at blomsterne/bærrene drysser af. Meldug (Sphaerotheca morsuvae) ses altid i sorten Ben Lomond, men avlerne mener ikke, det er noget stort problem i de ældre plantninger. Skivesvamp (Pseudopeziza ribis) og Filtrust (Cronartium ribicola) afløver buskene efter høst (skörd), det er også et problem. Forebyggelse af svampesygdomme sker med sortsvalg, hvor bl.a. Titania er en meget robust sort. Gråskimmel forebygges af enkelte ved at lade humlebier udbringe svampen Trichoderma, som angriber gråskimmel. Bekæmpelse af meldug foretages af nogle ved sprøjtninger med svovl. Der er også erfaring for at bredspredning af gylle/ajle (flytgödsel/urin) i det tidlige forår bekæmper meldug. Effekten af disse behandlinger undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsforsøg. På Danmarks Jordbrugsforskning afprøves svovltolerancen hos de tre sorter Ben Alder, Ben Lomond og Titania. Sorternes udbytte har indtil videre ikke været påvirket af svovlbehandlingerne. Skadedyr Viklerlarver (Tortricidae spp.) kan lokalt være altødelæggende. Knopgalmider (Cecidophyopsis ribis) er et udbredt problem i ældre plantninger. Bladhvepselarver (Nematus ribesii), Havesnegle (Helicidae spp.) og ørentviste (Forficula auricularia) kan optræde som forurening af produktet i høstkasserne (men kravler som regel selv ud). Bladlus (Aphididae spp.) og bladgalmyg (Dasineura tetensi) ses af og til. Forebyggelse sker ved opsætning af fuglekasser. Bekæmpelse af viklerlarver er forsøgt med vekslende held med det biologiske middel Bacillus thuringiensis. Bekæmpelse af knopgalmider sker med svovl. Fjernelse af angrebne knopper/buske har i enkelte tilfælde bremset et angreb. Total nedskæring af angrebne buske, hvor materialet fjernes fra marken har også bremset et knopgalmideangreb. Effekten af behandling med økologisk godkendte sprøjtemidler undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsprojekt i solbær. Ukrudt (Ogräs) Burresnerre (Galium aparine) er det største problem, Kvik (Agropyrum repens), Agersnerler (Convolvulus arvensis) og Tidsler (Circium arvense) de næste. Ukrudt bekæmpes af nogle med et sideforskudt jordbehandlingsredskab i selve rækken og klipning af græsbanerne mellem rækkerne. Andre nøjes med at klippe græs og ukrudt tæt ind til buskene. De fleste bruger tid på at håndluge burresnerre. Sorten Ben Lomond er lettere at holde ren end andre sorter, da den er bred og skygger godt for ukrudtet. 357
Flere forsøg på avlerniveau søger at finde nye redskaber/metoder til renholdelse i solbær bl.a. med plastdækning og ukrudtsbrænding. Resultaterne kan måske nedbringe arbejdstiden til renholdelse i fremtiden. Udbytte-niveau Solbærudbyttet ligger på ca. 2 3 t/ha i gennemsnit af de seneste 5 år, med udsving fra < 1t/ha til 4,5 t/ha. Udbyttet i solbær påvirkes relativt ofte af lokal nattefrost. Udbyttet har i 2001 været ekstra godt, helt op til 6 7 t/ha i økologisk dyrkning. Markedsforhold Solbær afsættes næsten udelukkende til industri, hvor nogle få danske virksomheder aftager økologiske solbær i øjeblikket. Der er en lille eksport af danske biodynamiske solbær til Tyskland, samtidigt med, at der importeres økologiske solbær. Salg af friske solbær sker i meget begrænset omfang, typisk med salg direkte fra høstmaskinen til forbrugere. Produktionsbegrænsende faktorer Omlægning af eksisterende plantninger koster dyrt, som følge af de 3 års omlægningstid. I øjeblikket har den konventionelle solbæravl meget gunstig økonomi, det frister nogle til at lægge tilbage igen til konventionel drift. Sæson-arbejdskraft til f.eks. at luge burresnerre er svær at skaffe. Ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende med nuværende teknik. Manglende (bristande) viden og erfaring om næringsstofforhold, sygdoms- og skadedyrsregulering under økologiske forhold begrænser dyrkningssikkerheden. Økologisk dyrkning afjordbær (jordgubbar) Vigtigste sorter Honeoye, Polka, Korona og Dania er de mest anvendte, desuden dyrkes lidt Kent, Symphony, Senga Sengana, Pegasus og Pandora. Fremkomsten af sorten Honeoye har haft stor betydning for udviklingen af økologisk jordbærdyrkning. Honeoye angribes stort set ikke af svampesygdomme og giver derfor gode økologiske udbytter, smagen er desværre ikke på højde med f.eks. Korona. I Danmarks Jordbrugsforskning afprøves jordbærsorter under usprøjtede forhold. Her har bl.a. Kimberly og Florence givet gode udbytter kombineret med god smag. Desværre er det plantemateriale, som vi har kunnet få af Kimberly været inficeret med Antrachnose. (sortråd). Sygdomme Gråskimmel (Botrytis cinerea) kan være et stort problem, Meldug (Sphaerotheca macularis) ses normalt ikke. 358 Ekologiskt lantbruk Konferens Ultuna November 2001
Forebyggelse sker ved sortsvalg, hvor især Honeoye er meget robust overfor gråskimmel. Desuden fræses rækkerne meget smalle, så planterne får luft. Forsøg på DJF har vist, at aftopning efter høst reducerer gråskimmelangreb det følgende år. Det anvendes delvist i praksis. Stor rækkeafstand og et sundt sædskifte vælges også som forebyggelse. Gødskning foretages ikke eller på meget lavt niveau, det virker også forebyggende mod svampesygdomme. Enkelte plukker de angrebne bær fra for at hindre smitte. Forebyggelse af gråskimmel sker flere steder med den antagonistiske svamp Trichoderma, som kan udbringes ved hjælp af humlebier i blomstringen. Skadedyr De fleste har ingen problemer med skadedyr, med undtagelse af fugle (råger/råkor), og et enkelt sted har haft problemer med Hindbærsnudebiller (Anthonomus rubi). Forebyggelse af skadedyr sker ved et normalt sundt sædskifte. En enkelt har erfaring for, at strigling reducerer forekomsten af snegle. Ukrudt (Ugräs) Jordbærdyrkningens største problem er ukrudt, især flerårige arter som kvik (Agropyrum repens) og Tidsler (Circium arvense) samt Brændenælder (Urtica dioeca/u.urens). Ukrudtsreguleringen foretages mellem rækkerne med rækkefræsere eller radrensere. Dette kombineres med striglinger over hele stykket samt 2 3 håndhakninger. Resultatet kan blive yderst tilfredsstillende, men behandlingerne kræver megen arbejdstid. På meget tung jord giver striglen ringere effekt. En enkelt avler har valgt at klare ukrudtet ved at plante på sort plast og har opnået et godt resultat derved. Forbedret kendskab til brug af strigling har medført arbejdsbesparelser i jordbærdyrkningen nu i forhold til tidligere. Nyudviklede renseredskaber med fotosensorer kan evt. reducere håndarbejdet i en nær fremtid. Markedsforhold Produktionen af økologiske jordbær er i stærk stigning og er sandsynligvis i øjeblikket på højde med eller større end den økologiske produktion af æbler. Afsætningen sker via supermarkeder og grossister men i høj grad direkte til forbruger via vejsalg og selvpluk. Kun en meget begrænset mængde af danske økojordbær går til industri. Der importeres økologiske jordbær både til frisk konsum og til industri. Jordbærmarkedet er skrøbeligt, da det reagerer hurtigt på kvalitetsfejl, men bærrene har indtil nu kunnet afsættes til rimelige priser. Udbytte-niveau Jordbærudbyttet ligger på 6 7 t/ha i gns. over de sidste 5 år med udsving fra 3t/ha til 13t/ha. Udbyttet afhænger meget af sortsvalg og klima, men også af plukkemetoden. Selvpluk giver en ringere høst- 359
Produktionsbegrænsende forhold Sæson- arbejdskraft til renholdelse og plukning er en begrænsende faktor for mange. Sædskiftejord med god beliggenhed for salg/selvpluk nævnes også som en mangel. Sikkerhed for et godt, sundt økologisk plantemateriale savnes. Økologisk jordbærproduktion stiger i øjeblikket som følge af flere forhold: Forbedret sortsudvalg, som forskningen har afprøvet og vurderet under økologiske forhold. Forskning i dyrkningsteknik til forebyggelse af gråskimmel. Forbedret brug af strigle til bekæmpelse af ukrudt i jordbær. Disse forhold har betydet, at Landbrugets Rådgivningscenter gennem de seneste år har haft baggrund for at lave en dyrkningsvejledning for økologiske jordbær og dermed gjort den samlede viden let tilgængelig for avlerne. 360 Ekologiskt lantbruk Konferens Ultuna November 2001
361