Bilag 1. Teknisk kravspecifikation
Side2/15 Vejledning Bilag 1 indeholder 6 afsnit med specifikation af krav til systemet, som Roskilde Kommunes hjemmeside skal baseres på samt de funktionaliteter, som hjemmesiden ønskes at rumme og kunne håndtere. Bilag 1 udgør selve kravsspecifikationen for den tekniske del af Roskilde Kommunes nye hjemmeside med de i udbudsmaterialet beskrevne brugsscenarier som baggrund for den tekniske kravsspecifikation. Roskilde Kommune ønsker de enkelte krav i den tekniske kravsspecifikation besvaret i kort prosatekst med dertilhørende relevante screenshots, vi forventer at krav-id og titel tydeligt fremgår i besvarelsen. Dvs. de i udbudsmaterialet beskrevne brugsscenarier skal ikke direkte besvares, men der kan med fordel henvises til brugsscenarierne i den skriftlige besvarelse af den tekniske kravsspecifikation. Leverandøren kan med fordel henvise til eksempler fra andre kunder og cases, som kan være med til at belyse hvordan leverandøren vil løse det / de relevante krav som er defineret af Roskilde Kommune på de følgende sider. Hvert afsnit danner rammen omkring nogle centrale elementer i kravene til hjemmesiden: CMS Indholdsproduktion og kvalitetsstyring Søgning Søgemaskineoptimering Nyhedsformidling og brugerinddragelse Billeder og video Webformular og databaser Hvert krav er angivet med id, titel, beskrivelse og type. For hvert krav er angivet kravtype. Krav er opdelt i Mindstekrav (M) og Krav (K). Alle krav, der er kategoriseret som Mindstekrav skal opfyldes. Opfyldes de ikke, kan Roskilde Kommune vælge at afvise tilbuddet. Alle krav, der er kategoriseret som Krav skal opfyldes eller delvist opfyldes. 2
Side3/15 CMS Roskilde Kommune ønsker et tidssvarende og fremtidssikret CMS, der skal tilbyde en høj grad af brugervenlighed og fleksibilitet for de mange webredaktører samt for systemets administratorer. Krav id : 1.1 Kravtitel : CMS Type : M Beskrivelse: Roskilde Kommune har truffet en strategisk beslutning om at satse på en open source baseret webløsning og har valgt Drupal som systemplatform (Content Management Platform) herunder Drupal CMS til styring af indhold. Det er kommunens vurdering, at Drupal er den platform som bedst matcher og imødekommer de i udbudsmaterialet beskrevne krav, ønsker, behov og brugsscenarier. Krav id : 1.2 Kravtitel : Systemopsætning og udviklingsplan Type : M Beskrivelse: Leverandøren skal redegøre for anbefalet opsætning af Drupal (CMP og CMS), med genanvendelse af så mange af de fællesudviklede komponenter og funktioner i OS2-fællesskabet, som er relevant og muligt indenfor de rammer som er givet ift. opbygning af ny IA og tilpasningen af hjemmesiden ift. Responsivt Web Design. Løsningen skal være så åben og tilgængelig, så det bliver muligt at udvikle øvrige af Roskilde Kommunes webløsninger i CMS ens kerne. Løsningen skal have en åben itarkitektur, så det sikres, at komponenter fra løsningen kan genbruges i andre af kommunens webløsninger. Og samtidig gør det muligt at videregive komponenter til de øvrige kommuner i OS2-fællesskabet (gerne baseret på en kodning der følger OS2 Code-guidelines - se bilag 4). Der ønskes en redegørelse for anbefalet Drupal version og udviklingsplaner for produktet i forhold til dato for næste version, frekvens for nye versioner og kundens eventuelle omkostninger ved opgraderinger. Leverandøren skal levere dokumentation for systemets opsætning samt installationsvejledning. Dokumentationen skal til enhver tid i kontraktperioden svare overens med den installerede løsning. Fejl og andre problemer opstået som følge af en mangelfuld dokumentation løses uden beregning af leverandøren. Krav id : 1.3 Kravtitel : Supportmodeller Type : M Beskrivelse: Leverandøren skal beskrive hvilke supportmodeller Drupal kan installeres under og hvad de forskellige modeller koster over en 4 årig periode. 3
Side4/15 Krav id : 1.4 Kravtitel : Databaseunderstøttelse Type : M Beskrivelse: Leverandøren skal redegøre for hvilke databaseprodukter Drupal understøtter. Krav id : 1.5 Kravtitel : Webstedsunderstøttelse Type : M Beskrivelse: Leverandøren skal redegøre for hvilke webserverprodukter Drupal understøtter. Krav id: 1.6 Kravtitel: Hardware og software Type : M Beskrivelse: Leverandøren skal aflevere en detaljeret liste over systemkrav, som skal indeholde samtlige hardware og software krav i forhold til hosting af løsningen. Krav id: 1.7 Kravtitel: Login og personaliseret indhold Type: K Beskrivelse: Leverandøren skal redegøre for hvordan opsætningen af Drupal understøtter anvendelsen af login og hvordan systemet via NemID kan integrere personaliseret og personfølsomt indhold. Krav id : 1.8 Kravtitel : Differentierede brugerrettigheder Backend Type : M Beskrivelse: Systemet skal give mulighed for differentierede brugerrettigheder. Som udgangspunkt ønsker Roskilde Kommune 3 niveauer. Administrator/webmaster kan alt Webredaktør kan oprette subsites, sider og strukturere indhold Webforfatter kan oprette sider og strukturere indhold på lavere niveauer De enkelte brugere skal oprettes manuelt, derfor skal der ikke være integration til Roskilde Kommunes AD på dette område. Krav id : 1.9 Kravtitel : Driftsvejledning Type : M Beskrivelse: Leverandøren skal sammen med systemet levere en driftsvejledning som minimum indeholder: Beskrivelse af rutiner for backup og restore Beskrivelse af periodiske driftsrutiner herunder databaseoptimering og oprydning Fejlbeskrivelser og korrigerede handlinger 4
Side5/15 Driftsvejledningen skal til enhver tid i kontraktperioden være opdateret. Fejl og andre problemer opstået som følge af mangelfuld driftsvejledning løses uden beregning af leverandøren. Krav id : 1.10 Kravtitel : Statistik Type : M Beskrivelse: Roskilde Kommune skal have adgang til statistik over brugen af www.roskilde.dk og andre af kommunens sites opbygget i Drupal. Roskilde Kommune benytter i øjeblikket Siteimprove som statistiksystem. Krav id : 1.11 Kravtitel : Skabelonbaseret Type : M Beskrivelse: Opsætningen af Drupal skal være fleksibelt for webredaktørerne i forhold til opbygning af nye sideskabeloner og ændring af eksisterende. Det skal være muligt at tilføje, ændre og fjerne felter i skabelonerne. Krav id : 1.12 Kravtitel : Responsivt Web Design Type: M Beskrivelse: Leverandøren skal redegøre for hvordan opsætningen af Drupal understøtter anvendelsen af Responsive Web Design. Krav id : 1.13 Kravtitel : Opbygning og ændring af faste elementer Type : K Beskrivelse: Det skal som minimum være muligt for Roskilde Kommune selv at ændre hjemmesidens grundlæggende sideopbygning, elementplacering, struktur, farver, logoer mm. Leverandøren skal beskrive, hvad Roskilde Kommune selv kan ændre, og hvad der kræver involvering af leverandør. Krav id : 1.14 Kravtitel : Opbygning af URL s Type : M Beskrivelse: Opsætningen af Drupal skal understøtte, at sider kan flyttes rundt uden at links brydes hverken internt eller eksternt. Dette er ofte et problem ved systemer, der danner URL s ud fra hjemmesidens struktur. Der er forskellige løsninger på problemer, eksempelvis: URL s opbygget efter strukturen kombineret med permanente links Sidernes URL består af et unikt nummer Leverandøren skal redegøre for mulige løsninger og komme med sin anbefaling til opbygning. Den valgte løsning skal tage hensyn til søgemaskineoptimering. 5
Side6/15 Krav id : 1.15 Kravtitel : Friendly URL s Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for Roskilde Kommune at lave venlige URL s (URL alias); såsom www.roskilde.dk/borgerservice eller www.roskilde.dk/affald. Det skal kunne foregå i forbindelse med oprettelse af siden eller efterfølgende. Det skal være så enkelt, at webforfatterne selv kan gøre det. Systemet skal sikre, at der ikke opstår dubletter. Krav id: 1.16 Kravtitel: Browserkompatibilitet : M Beskrivelse: Leverandøren skal sikre at webløsningen, herunder webdesign, vises korrekt i alle gængse browsere på PC, tablet og mobil. Her tales om browsertyper som Internet Explorer, Firefox, Chrome, Safari og Opera. Leverandøren skal aflevere en liste over de browsertyper og browserudgaver, som webløsningen forventes at kunne understøtte. Indholdsproduktion og kvalitetsstyring Roskilde Kommune vil tilbyde brugerne service via en overskuelig og brugervenlig hjemmeside. Navigationen skal give overblik, indholdet skal være opdateret og siderne skal være overskuelige. Vi har fokus på brugervenlighed for vores webredaktører og genbrug af data både fra eksterne kilder, men også fra interne både for at spare ressourcer og løfte kvaliteten således at vores indhold altid er opdateret og aktuelt. Krav id : 2.1 Kravtitel : Brugervenlighed for webredaktøren Type : M Beskrivelse: Processen med at producere og publicere indhold skal være intuitiv og bygget op om brugervenlige værktøjer. Dvs. det skal være nemt og hurtigt for den enkelte webredaktør eks. at lægge billeder ind på en indholdsside eller linke til dokumenter fra et dokumentarkiv og det skal være let at variere og målrette indhold via indholdskasser. Krav-id : 2.2 Kravtitel : Integration med borger.dk Type : K Beskrivelse: Opsætningen af Drupal skal indeholde funktionalitet integration med borger.dk s webservice på alle niveauer, da vi forventer at benytte os af tekstimport på den fremtidige hjemmeside. 6
Side7/15 Krav id : 2.3 Kravtitel : Arrangementskalender fra Kultunaut Type : K Beskrivelse: Roskilde Kommune har et samarbejde med Kultunaut, hvorfra en kalendervisning over de kulturelle arrangementer i kommunen kan hentes. Opsætningen af Drupal skal derfor kunne understøtte denne webservice. Krav id : 2.4 Kravtitel : Publicering Type : M Beskrivelse: Publiceringen til hjemmesiden skal kunne foregå automatisk på et fastsat tidspunkt eller ved at der publiceres straks efter redigeringen. Det skal være muligt at fastsætte en specifik udgivelsesperiode, hvor indholdet automatisk publiceres og afpubliceres. Krav id : 2.5 Kravtitel : Visning af publicering Type : M Beskrivelse: Det skal være muligt at se på ethvert indhold hvorvidt det er udgivet eller ej. Det skal ligeledes være muligt at se, om der er sat en specifik udgivelsesperiode. Krav id : 2.6 Kravtitel : Genbrug af sideindhold Type : M Beskrivelse: Det skal være muligt at udgive samme side/indhold til flere forskellige steder i hjemmesidens struktur. Det skal være muligt at bevare breadcrumb og menustruktur på trods af side genbrug fra en anden placering i menuen. Det skal sikres at redigering af de genbrugte sider kun foregår ét sted. Krav id : 2.7 Kravtitel : Muligheder i editoren Type : M Beskrivelse: Leverandøren skal redegøre for mulighederne i editoren, herunder muligheder for tekstredigering, tabelredigering, indsættelse af medier, imagemaps mv. Leverandøren skal også komme med deres anbefaling af hvilke funktioner, der reelt er nødvendige. Krav id : 2.8 Kravtitel : Typografier Type : M Beskrivelse: Editoren skal indeholde standardtypografier, som sikrer en ensartet og tilgængelig opbygning af sider. Ved tekstproduktion skal editoren som minimum give mulighed for at arbejde med følgende fast definerede typografier: Overskrift 1 3 Brødtekst 7
Side8/15 Punktopstilling i flere niveauer Nummererede opstillinger Tabeltekst Tabelheadertekst Grafiktekst (Tekst oven på knapper) Billedtekst Krav id : 2.9 Kravtitel : Billedbehandlingsmodul Type : K Beskrivelse: Opsætningen af Drupal skal indeholde en mulighed for at foretage basal billedredigering. Leverandørens skal beskrive mulighederne for redigering af billeder. Krav id : 2.10 Kravtitel : Stavekontrol Type : K Beskrivelse: Editoren skal indeholde stavekontrol for sprogene dansk og engelsk. Krav id : 2.11 Kravtitel : Versionering Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt at oprette flere sprog for det enkelte site. Administratoren skal på en enkel måde kunne oprette et nyt sprog, der gør det muligt at tilgå sitet på engelsk, polsk, arabisk, osv. Det skal være muligt at ændre alle tekster, grafik, menuer osv. så sitet efter valg af det pågældende sprog fremstår som et selvstændigt sprogsite. Efter valg af det pågældende sprog backend skal det være muligt frontend enten at tilføje et flag eller på anden måde gøre det muligt for brugeren at ændre sprog. Krav id : 2.12 Kravtitel : Copypaste fra andre kilder Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt at indsætte data fra andre applikationer, samt muligheder for at få koden renset til valid kode. Eksempelvis tekst kopieret fra Word og kopierede tabeller fra Excel. Leverandøren bedes redegøre for hvordan det foregår i Drupal. Krav id : 2.14 Kravtitel : Preview Type : M Beskrivelse: Editoren skal indeholde en previewfunktion der gør det muligt, at se hvordan indholdet vil fremstå på hjemmesiden. 8
Side9/15 Krav id : 2.15 Kravtitel : Webeditering Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for webredaktøren at stå på en specifik side i frontenden og herfra hoppe direkte til redigering af den specifikke side i backenden eller kan redigere den direkte via frontenden. Krav id : 2.16 Kravtitel : Mediebibliotek Type : M Beskrivelse: Hjemmesiden skal indeholde et eller flere mediebiblioteker til upload af billeder, video, lyd, dokumenter, pdf mv. Mediebiblioteket skal kunne påføre metadata for de enkelte elementer. Hvilke metadata, der kunne være relevante i forhold til Roskilde Kommune, må leverandøren gerne komme med bud på. Det skal være muligt for administratorer at tilføje og fjerne tilladte filtyper. Krav id : 2.17 Kravtitel : Automatisk visning af filer i mapper Type : K Beskrivelse: Roskilde Kommune har ofte brug for at vise en kronologisk samling af bestemte medier fra mediebiblioteket. Eksempler er dagsordner, referater og postlister. Systemet skal have en funktionalitet, der gør det muligt at indsætte en mappe viser på en side. Mappeviseren skal automatisk og dynamisk vise links til de filer der er i en pågældende mappe. Det skal være muligt at vælge om der skal sorteres på dato eller titel. Krav id : 2.18 Kravtitel : Søgning i Drupal Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt at søge efter sider, mapper, filer mv. i backenden, så webredaktørerne hurtigt kan finde det de skal rette uden nødvendigvis at skulle navigere gennem hele strukturen. Der skal eks. kunne søges på page id, titel, metadata osv. Krav-id : 2.19 Kravtitel : Sideansvar Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for administrator, redaktør og forfatter at få et samlet overblik over, hvilke sider man har ansvar for. Krav-id : 2.20 Kravtitel : Medarbejdersøgning Type : M Beskrivelse: Det skal være muligt at finde medarbejdere på www.roskilde.dk. Vi øn- 9
Side10/15 sker at integrere denne søgning med telefonbogen på kommunens intranet. Derfor skal der være integration til Roskilde Kommunes AD på dette område. Søgning på roskilde.dk Søgning skal gøre det nemt for brugerne, at finde relevant information på tværs af hjemmesidens struktur. Søgemulighederne skal understøtte og hjælpe brugerne med at nå frem til det korrekte søgeresultat i første forsøg. Roskilde Kommune har en aftale med firmaet Siteimprove om at bruge deres tjenester Searchimprove og Autocomplete og det vil vi forsat have på den fremtidige hjemmeside. Søgefunktionen skal kunne søge på www.roskilde.dk og de tilhørende kampagne- og institutionssider. Det forudsættes, at søgeresultatet skal præsenteres med sidetitel, resumé eller første del af teksten og fremhævet søgeord samt at brugeren har mulighed for at sortere i søgeresultatet. Desuden skal søgningen tilbyde indtastningshjælp og funktionen Mente du. Krav-id : 3.1 Kravtitel : Integration med Siteimprove Type : M Beskrivelse: Det fremtidige CMS skal kunne integreres med Siteimproves tjenester. Søgemaskineoptimering Flere og flere begynder deres søgning i Google og andre søgemaskiner for at finde relevante oplysninger på Roskilde Kommunes hjemmeside. Derfor er søgemaskineoptimering vigtig for Roskilde Kommune. Det er derfor vigtigt, at hjemmesiden fra starten opbygges så den er søgemaskinevenlig og at systemet indrettes så vores webforfatter og redaktører skaber så søgbar information som muligt. Krav id : 4.1 Kravtitel : Søgemaskinevenlig opbygning Type : M Beskrivelse: Systemet skal understøtte, at informationer på www.roskilde.dk og andre subsites kommer højt op i Google, Bing og andre søgemaskiner. Leverandøren skal redegøre for dette samt de krav der i den forbindelse stilles til webforfattere og redaktørernes arbejde. Krav id : 4.2 Kravtitel : Tags/keywords Type : K Beskrivelse: Systemet skal understøtte produktion og tilknytning af tags/keywords til indholdet. Det skal angives om systemet automatisk kan foreslå tags ud fra titel og indhold, og leverandøren skal redegøre for hvorledes webredaktørerne guides til at vælge de bedste tags/keywords. 10
Side11/15 Krav id : 4.3 Kravtitel : XMLsitemap Type : K Beskrivelse: Systemet skal dynamisk kunne generere XMLsitemap, som kan anvendes til søgemaskineoptimering. Krav id : 4.4 Kravtitel : Robots.txt Type : K Beskrivelse: Der skal være fuld adgang til robots.txt. Leverandøren skal opsætte robots.txt. Krav id : 4.5 Kravtitel : 301 URL redirect Type : K Beskrivelse: Leverandøren skal beskrive mulighederne for 301 URL redirects. Krav id : 4.6 Kravtitel : Dublicate content Type : K Beskrivelse: Leverandøren skal redegøre for hvorledes man undgår dublicate content. Nyhedsformidling og brugerinddragelse Roskilde Kommune lægger vægt på aktualitet og dynamik, og at borgerne kan bruge hjemmesiden interaktivt både til at hente oplysninger og bidrage til den offentlige debat. Krav id : 5.1 Kravtitel : Nyhedsmodul Type : M Beskrivelse: Opsætningen af Drupal skal indeholde et nyhedsmodul til nyhedsartikler, nyhedsbreve og RSS. Leverandøren skal redegøre for funktionaliteten. Krav id : 5.2 Kravtitel : Nyhedsartikler Type : K Beskrivelse: Nyhedsartikler skal vises både på en samlet nyhedsoversigt og integreret på de sider, som de indholdsmæssigt relaterer sig til. Krav id : 5.3 Kravtitel : Visning af nyhedsartikler Type : K Beskrivelse: Der gælder de samme krav for nyhedsartikler, som for almindelige indholdssider i forhold til indholdsredigering. Nyhedsartikler skal automatisk være undtaget for emneregister og sitemap. 11
Side12/15 Krav id : 5.4 Kravtitel : Nyhedsartikler publiceringsperiode Type : K Beskrivelse: På nyhedsartikler skal der kunne angives start og slutperiode for automatisk publicering. Start og slutperiode skal kunne angives med år, måned, dato og klokkeslæt. Krav id : 5.5 Kravtitel : Nyhedsarkiv Type : K Beskrivelse: Når nyhedsartikler har passeret sluttidspunktet for publiceringsperioden, skal nyheden automatisk flyttes til et nyhedsarkiv. Krav id : 5.6 Kravtitel : Nyhedsarkiv sortering Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for brugeren at sortere nyhedsarkivet i forhold til: Dato Titel Nyhedsartiklens placering/tilknytning til strukturen. Krav id : 5.7 Kravtitel : Abonnement Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for den enkelte bruger at tilmelde, ændre og opsige abonnement på nyhedsartikler og nyhedsbreve via en central abonnementsliste. Det skal være muligt for Roskilde Kommune, at definere hvilke oplysninger brugeren skal angive om sig selv ved tilmelding. Det skal være muligt at tegne abonnement på en række nyhedskategorier og nyhedsbreve defineret af Roskilde Kommune. Roskilde Kommune skal have mulighed for løbende at tilføje og nedlægge nyhedskategorier og nyhedsbreve. Roskilde Kommune skal have mulighed for at tilgå og redigere alle data om abonnenter. Krav id : 5.8 Kravtitel : Udsendelse til abonnenter via mail Type : K Beskrivelse: Mailen skal automatisk sammensætte én mail der medtager nyhedsartikler fra alle de nyhedskategorier abonnenten er tilmeldt. Den samme nyhed må ikke vises mere end én gang i mailen. 12
Side13/15 Det skal være muligt at afsende mail til abonnenter på et dagligt fastsat klokkeslæt. Roskilde Kommune skal have mulighed for at udsende til abonnenterne på et andet tidspunkt end det dagligt fastsatte afsendelsestidspunkt. Krav id : 5.9 Kravtitel : RSSfeed Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt at abonnere på nyhedskategorier via RSSfeed. Roskilde Kommune skal have mulighed for at tilføje nye og rette i eksisterende RSSfeeds. Krav id : 5.10 Kravtitel : Rapporter Type : K Beskrivelse: Det skal som minimum være muligt at danne rapporter over: Udsendelse af nyhedsartikler og nyhedsbreve der er fejlet Tilmeldte brugere Nyhedsartikler med kommentarer (mulighed for at sortere på dato og antal kommentarer) Måling af succesrate for udsendelse af mails i form af antal klik Krav id : 5.11 Kravtitel : Kommentering Type : K Beskrivelse: Roskilde Kommune ønsker, at det er muligt at slå kommentarfunktionen til og fra på udvalgte nyheder, høringssider og indholdssider, samt at kunne lukke muligheden for at kommentere efter en given periode, men at det stadig er muligt at se den debat som har fundet sted på siden. Den ansvarlige webforfatter/redaktør modtager hver gang en mail, når der kommenteres på den givne nyhed eller indholdsside, ligesom det er muligt for webforfatter/redaktøren at slette en upassende kommentar. Derudover skal brugeren udfylde en CAPTCHA for at verificere, at det er et menneske, der sidder bag tasterne. Krav id : 5.12 Kravtitel : Deling af indhold Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for brugerne af kommunens hjemmeside at dele relevant indhold bl.a. på diverse sociale medie-platforme. Roskilde Kommune foreslår tjenesten Add this som en mulig platform for dele funktionen. Billeder og video 13
Side14/15 Roskilde Kommune ønsker i vid udstrækning at gøre brug af billeder og video for at levendegøre hjemmesiden. Derudover skal det være muligt at integrere videoklip fra Roskilde Kommunes kanal på YouTube og Vimeo, samt embede videoer fra videotjenesten Bits On The Run. Krav id : 6.1 Kravtitel : Billedalbum Type : K Beskrivelse: Opsætningen af Drupal skal indeholde funktionalitet til billedalbum. Det skal være muligt for webforfatterne/redaktørerne at oprette billedalbums. Krav id : 6.2 Kravtitel : Metadata Type : K Beskrivelse: For hvert enkelt billede skal der registreres metadata. Eks. Dato og tidspunkt for upload Beskrivelse/billedtekst Billedstørrelse Navn på webredaktør Krav id : 6.3 Kravtitel : Upload flere filer på én gang Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for webforfatteren/redaktøren at uploade flere filer på én gang. Krav id : 6.4 Kravtitel : WebTV Type : K Beskrivelse: Roskilde Kommune har sin egen kanal på YouTube og Vimeo, hvor diverse filmklips kan integreres fra. Der skal endvidere være muligt at embede videoer fra videotjenesten Bits On The Run (http://www.longtailvideo.com/bits-on-the-run/). Webformularer Roskilde Kommune ønsker mulighed for, at webredaktørerne nemt og hurtigt kan opbygge webformularer på www.roskilde.dk. Krav id : 7.1 Kravtitel : Webformular Type : M Beskrivelse: Systemet skal indeholde formularfunktionalitet. Krav id : 7.2 Kravtitel : Webformular Type : K 14
Side15/15 Beskrivelse Det skal være nemt for webredaktørerne at oprette og vedligeholde webformularer. Krav id : 7.3 Kravtitel : Vedhæftede filer Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for webredaktøren og brugeren at tilføje vedhæftede filer. Krav id : 7.4 Kravtitel : Output Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for webredaktøren at få følgende output efter brugerindtastning: Mail CSV format Krav id : 7.5 Kravtitel : Mail Type : K Beskrivelse: For hver enkelt webformular skal det være muligt for webredaktøren at specificere hvilken mailadresse indtastede data skal sendes til. Krav id : 7.6 Kravtitel : CSV format Type : K Beskrivelse: Efter hver brugerindtastning skal de indtastede data sendes til en CSV fil, som efterfølgende kan importeres til bearbejdning i eksempelvis Excel. Der skal være én unik CSV fil for hver formular. Krav id : 7.7 Kravtitel : Kvittering for indtastning Type : K Beskrivelse: Det skal være muligt for brugere via en webformular at udfylde kontaktoplysninger, som anvendes til udsendelse af kvittering for indtastede oplysninger. 15