LOKALPLAN 01-027 BOLIGER, VESTERVEJ SØNDERHOLM AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2004
Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Tlf. 9931 3131 Forsidebilledet viser Vestervej ud for Gråkjærvej 17
Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...10 Servitutter...10 Lokalplanbestemmelser Indledning...13 1. Formål...14 2. Område og zonestatus...14 3. Arealanvendelse...14 4. Udstykning...14 5. Bebyggelsens placering og omfang...15 6. Bebyggelsens udseende...15 7. Ubebyggede arealer...15 8. Veje, stier og parkering...16 9. Tekniske anlæg...16 10. Miljø...16 11. Grundejerforening...16 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...17 13. Lokalplan og byplanvedtægt...17 14. Servitutter...17 15. Retsvirkninger...17 Vedtagelse...18 Tinglysning...19 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...21 Støj fra trafik, Bilag C *...23 Parkeringsnormer, Bilag F *...25 Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Illustrationsskitse... Bilag 4 Aalborg Kommune
Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune 5
Redegørelse NYRUPVEJ NY NIBEVEJ VESTERVEJ ERHVERV BOLIGER VESTERVEJ BØRNEHAVE BOLIGER VESTERVEJ BUSSTOP BUSSTOP NIBEVEJ BUSSTOP BUSSTOP Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget 1999. Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet for at imødekomme et ønske om at kunne opføre boliger på arealer i den nordlige ende af Sønderholm. Lokalplanen danner grundlag for opførelse af åbenlav og tæt-lav bebyggelse. Den åbne-lave bebyggelse vil blive placeret i den vestlige del af lokalplanområdet, mens tæt-lav byggelsen vil blive placeret i den østlige ende af lokalplanområdet. Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i den nordøstlige del af Maj 2004 7
Redegørelse Sønderholm og afgrænses som vist på oversigtskortet side 7. Området ligger i byzone, og de to arealer, der ønskes bebygget, er begge privatejet. Det vestlige areal er på ca. 7.000 m 2 og det østlige areal er på ca 6.000 m 2. Arealerne ligger i dag brak eller anvendes til græsning af enkelte heste. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Kommuneplanens målsætning for Sønderholm er, at det i fremtiden skal være et lille, velfungerende lokalsamfund med lokal service. Udgangspunktet er, at bevaringshensynet i forhold til de historiske spor skal tilgodeses, samtidig med en fortsat mulighed for en mindre bolig- og erhvervsudvikling. Lokalplaner skal have et bevarende sigte. I rammerne er der gjort bemærkning om, at der i den nordlige del af byen og langs Ny Nibevej er enkelte huller, hvor der er mulighed for at bygge enkelte nye boliger eller miljøvenlige erhvervsvirksomheder. Boligområdet mod vest, et nedlagt landbrug. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet afgrænses mod nord af udyrkede marker og Ny Nibevej. Vest for området findes børnehave og mindre industri. Mod syd og øst ligger parcelhuse, der udgør den nyere del af Sønderholm. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 6.4.D1 Gl. Sønderholm. Gl. Sønderholm, der er den ældre del af Sønderholm, skal være et blandet byområde, hvor boliger er integreret med landbrugsejendomme og andre erhverv. I rammerne fastlægges anvendelsen til boligformål, offentlige formål, privat service, butikker og enkelte erhverv. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes seneste boligprognose for 2002-2015 er det forudsat, at der inden for Sønderholm lokalcenter vil blive bygget ca. 28 nye boliger. Dele af det nye boligbyggeri indgår i boligprognosen med 3 boliger. Det skønnes, at der vil kunne opføres 5 åben-lav boliger i området mod vest og 10 tæt-lav boliger i området mod øst. I alt vil der kunne opføres 15 boliger i lokalplanområdet. Der er altså tale om mulighed for et væsentligt større boligbyggeri end forudsat i prognosen. Ny Nibevej er den mest markante nabo mod nord. 8 Maj 2004
Redegørelse Skoler og institutioner Børn, der kommer til at bebo den nye bebyggelse, kan benytte Sønderholm Skole. Skolen har undervisning fra børnehaveklasse til 7. klassetrin. Elever i 8.-9. klassetrin overføres til Frejlev Skole. Envidere er der en daginstitution med plads til i alt 45 børn (nabo til lokalplanområdet). Kollektiv trafik I følge kommuneplanens målsætning for den kollektive trafikbetjening bør gangafstanden mellem bolig og busstoppested ikke være længere end 400 m. Lokalplanområdet betjenes p.t. med fire afgange i timen. Busserne har stoppesteder på Nibevej. Lokalplanområdet ligger ca. 600 m fra busstoppestedet. Kommunens målsætning er således ikke opfyldt. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Miljøforhold Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Derfor stilles der ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse med en fremtidig anvendelse af området til boligbebyggelse. Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal separatkloakeres. Separat spildevand fra matr. nr. 50a skal afledes mod nord til den eksisterende ledning, der passerer over lokalplanområdets nordvestlige del. Separat spildevand fra matr. nr. 32b skal afledes til den eksisterende ledning i den vestlige del af matr. nr. 58a. Spildevandet ledes videre til rensning på Aalborg Renseanlæg Vest. Separat overfladevand fra matr. nr. 50a skal afledes mod nordvest til den eksisterende overfladevandsledning, der passerer mellem Vestervej 36 og 48, over matr. nr. 10dn. Denne ledning afleder til det eksisterende bassin nord for Ny Nibevej. Separat overfladevand fra matr. nr. 32b skal afledes mod øst til den eksisterende overløbsledning fra overløbsbygværket på matr. nr. 58b. Fra matr. nr. 32b afledes til det eksisterende bassin ved krydset Ny Nibevej/Vestervej. Fra hele lokalplanområdet udledes overfladevandet via Kalvekærsgrøften til Munkbækken. Det vil være nødvendigt at udføre offentlige anlægsarbejder, før boligområdet på matr.nr. 50a kan kloakeres. Det kan ligeledes blive nødvendigt at foretage ekspropriation. Det må derfor forventes, at der vil gå mindst 6 måneder fra en beslutning om byggeriets gennemførelse, til der kan afledes overfladevand fra området. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der er sket jordforurening inden for lokalplanområdet. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbiler leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Maj 2004 9
Redegørelse Dagrenovation". Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på telefon 99314955. I områder med tæt-lav bebyggelse skal det vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer i området. Ved projektering skal der tages hensyn til adgang, sortering og opbevaring af affald. Trafikstøj Ny bebyggelse skal beskyttes mod trafikstøj fra Ny Nibevej. Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i sove og opholdsrum. På udendørs opholdsarealer til bebyggelsen må støjeniveauet fra vejtrafik ikke overstige 55 db(a). Trafikstøj skal måles som anført i Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder. Konsekvenser for landbrug Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) er der særlige bestemmelser for etablering, udvidelse og ændringer af erhvervsmæssigt dyrehold på ejendomme, der ligger nærmere end 300 m fra byzonegrænsen, herunder fremtidige byzoneområder iflg. kommuneplanens rammer. For de omkringliggende landbrugsejendomme vil der således ikke ske ændringer i mulighederne for at etablere erhvervsmæssigt dyrehold, da det areal lokalplanen omfatter, er omfattet af kommuneplanens rammer for fremtidige byzoneområder. De omkringliggende landbrugsejendomme kan derfor fortsætte den hidtidige lovlige drift. Vurdering af de omkringliggende virksomheder og institutioners indvirkning på lokalplanområdet: Matr. nr. 50a har som nærmeste naboer mod vest, virksomheden Kramboden, Vestervej 48 og Børnehaven, Vestervej 36. Kramboden belaster omgivelserne med støj fra transport internt på virksomheden. Virksomhedens tilkørsel ligger dog ikke op mod området, og det vurderes derfor, at Kramboden med den nuværende indretning og drift ikke vil give miljøkonflikter i forbindelse med lokalplanområdets anvendelse til boliger. Kramboden ligger i et område, hvor der i følge kommuneplanen og lokalplan 01-015 kan placeres virksomheder op til miljøklasse 3. Med placeringen af boliger på matr. nr. 50a, medfører det en begrænsning i de fremtidige anvendelsesmuligheder af erhvervsområdet. Børnehaven Vestervej 36 er som børneinstitution kategoriseret som miljøklasse 1-3. Hvor børnehavens legeplads er placeret umiddelbart op til matr. nr. 50a kan det blive nødvendigt at etablere en støjafskærmning mellem boligområdet og børnehaven. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 10 Maj 2004
Redegørelse Nedenfor er nævnt servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv. der er vist på Bilag 2, Arealanvendelse, er korrekte. Matr. nr. 32b, Sønderholm By, Sønderholm Dato: 16.04.1998 Vedr.: Oversigtsareal Påtaleberettiget: Den pågældende vejbestyrelse. Vestervej 27. Bevaringsværdig bygning umiddelbart syd for lokalplanområdet, jf. Kommuneatlas Aalborg Syd. Matr. nr. 32b og 35k, Sønderholm By, Sønderholm Dato: 16.04.1998 Vedr.: Vejbyggelinie Påtaleberettiget: Den pågældende vejbestyrelse. Maj 2004 11
Redegørelse 12 Maj 2004
Planbestemmelser Matr.nr. 32b m.fl Sønderholm By, Sønderholm AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø Plan-Byg Forstæder og Opland Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 31 31 NYRUP- VEJ VESTERVEJ NY NIBEVEJ 01-027 TJELEVEJ GRÅKÆRVEJ VESTERVEJ STADIONVEJ TJELEVEJ VESTERVEJ Lokalplanområdets afgrænsning, Indledning NIBEVEJ Mål 1:6000 0 100 200m Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Maj 2004 13
Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at delområde A kan anvendes til åben-lav boligbebyggelse i maks. 1½ etage, 1.2 at delområde B kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i maks. 1 etage, 1.3 at bebyggelsen i delområde B kommer til at udgøre en arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver, 1.4 at bebyggelse i område C anvendes til åben-lav boliger og 1.5 at vejadgangen til område A og B bliver fra Vestervej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sønderholm By, Sønderholm matr. nr. 32b, 32h, 34a, 35f, 35g, 35h, 35i, 35k, 35l, 35m, 35n, 35o, del af 50a, 50ar, 50aø, 50ba, 50bb, 50bc, 50bd, 53 y, 53 ah, 59 c, del af vejareal litra "e" Gråkærvej. samt alle parceller, der efter den 05.11.2003 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanens område opdeles i delområderne A, B og C, se Bilag 2, Arealanvendelse. 2.3 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A * Boliger (åben-lav) * Tekniske anlæg 3.2 Anvendelse, delområde B * Boliger (tæt-lav) # * Tekniske anlæg 3.3 Anvendelse, delområde C * Boliger (åben-lav) * Tekniske anlæg # Omfatter også bygninger og anlæg til fælles brug for beboerne, såsom fælleshuse, cykel- og redskabsskure, miljøstationer mv. Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning såsom små transformere. 4. Udstykning 4.1 Udstykning i delområde A og C Grunde må ikke udstykkes med en mindre størrelse end 700 m 2. 4.2 Udstykning i delområde B Grunde må ikke udstykkes med en mindre størrelse end 75 m 2. 4.3 Udstykning i øvrigt. Grunde til transformere og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning kan udstykkes uanset grundstørrelse. 14 Maj 2004
Planbestemmelser 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Delområde A og C Bebyggelsesprocent maks. 25 Etager maks. 1½ Bygningshøjde maks. 7,5 m målt fra terræn eller niveauplan, jf. bygningsreglementet. 5.2 Delområde B Bebyggelsesprocent maks. 30 Etager maks. 1 Bygningshøjde maks. 6,5 m målt fra terræn eller niveauplan, jf. bygningsreglementet. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Udformning, delområde B Bebyggelsen skal udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver. 6.2 Ydervægge Ydervægge skal fremtræde som blank murværk eller som overfladebehandlet murværk (pudset eller vandskuret). Delpartier og mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer. Træbeklædte flader skal fremstå i træets naturlige farve, eventuelt behandlet med træolie, eller fremstå malet i farver fra jordfarveskalaen. 6.3 Tage Tage på beboelsesbygninger skal udføres som ligebenede saddeltage med hældning på 25 o - 50 o. Tagbeklædningen skal udføres med tagsten af tegl eller beton, tagpap med listedækning eller af stål. Dog skal udbygningen af eksisterende huse i delområde C kunne foretages med eksisterende taghældning og tagmateriale. 6.4 Mindre bygninger Mindre bygninger som f.eks. redskabsskure cykelskure, garager, carporte, skure til affaldssortering etc. skal udføres med samme ydervægsmaterialer som beboelsesbygningerne eller opføres i træ. Tage udføres med fladt tag eller med samme hældning som på beboelsesbygningen. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholds- og fællesarealer Der skal for hver af delområderne A og B udlægges et samlet fælles opholdsareal for områdets beboere svarende til mindst 10% af områdets areal (excl. vejudlæg). Placering af det fælles opholdsareal skal i princippet ske som vist på Bilag 3 og 4, Illustrationsskitse. Fælles opholdsarealer må ikke bebygges eller bruges til oplag af nogen art, parkering, campering eller lignende. Dog kan der på fælles opholdsarealer opføres enkelte mindre bygninger til brug for områdets drift som opholdsareal. 7.2 Hegn Hegn i skel må kun bestå af levende hegn. Faste hegn må kun opsættes på den enkelte grund i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen. 7.3 Terrænregulering Terrænregulering må ikke finde sted nærmere skel end 1,0 m. Terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til færdigreguleret terræn må ikke foretages. 7.4 Beplantning Den eksisterende beblantning langs østgrænsen for delområde B skal bevares. Birketræerne, der danner allé langs indkørselsvejen til område B, skal bevares. Maj 2004 15
Planbestemmelser 7.5 Belysning Belysning af veje og fælles opholdsarealer skal udføres således, at der opnås en god helhedsvirkning. 9.3 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg, som er synlige fra veje og fællesarealer. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang til område A og B Vejadgangen til lokalplanområderne skal ske fra Vestervej som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Vejen udlægges i en bredde af min. 8 m. Kørebanebredden skal være min. 5,5 m. Hvor der etableres parkering vinkelret på kørebanen, skal der være min. 7m bredt udbakningsareal. Ved projektering af vejene skal sikres, at der bliver tilstrækkeligt manøvrerum for renovationsvæsenets vogne, ligesom vejene skal være beregnet for trafikbelastning på min. 18 tons akseltryk og være fri for hindringer mv. Hvor vejen ender blindt, skal der etableres vendeplads. 8.2 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F, Parkeringsnormer, side 25. 8.3 Stier Stier skal udlægges i en bredde af 3m. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger under terræn El-ledninger, telefon-, TV-kabler og lign. skal fremføres under terræn. 9.2 Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal separatkloakeres. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres tekniske anlæg i miljøklasse 1-2, se Bilag A, Erhvervskategorier. 10.2 Støj fra trafik Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum. På udendørs opholdsarealer til bebyggelsen må støjniveauet fra trafik ikke overstiger 55 db(a). 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse af grundejerforening Delområde A og B. For hver af delområderne A og B skal der oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for delmråderne. Delområde C Ingen bestemmelser. 11.2 Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune 11.3 Grundejerforeningens vedligeholdelsespligter Grundejerforeningen skal varetage grundejernes fælles opgaver som drift og vedligeholdelse af veje, belysning, fælles afløbsanlæg og fællesarealer m.m. inden for lokalplanens område 16 Maj 2004
Planbestemmelser 11.4 Foreningens størrelse Grundejerforeningen skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning. 12.2 Fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før de ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med: pkt. 7.1 Opholds- og fællesareal, pkt. 8.2 Parkering. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15. Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. Maj 2004 17
Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato lokalplanen har retsvirkning. Lars Overvad Nielsen civilingeniør 18 Maj 2004
Tinglysning Maj 2004 19
Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Maj 2004 21
Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Teknisk anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene P-pladser 1-3 kan indpasses på en harmonisk måde. 22 Maj 2004
Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) 55-65 db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder. Maj 2004 23
Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Maj 2004 25
51t 25d 14a 10cv 32d 10at 10cq 10cx 53aæ 35i 34a 10cs 35l 10av 50aø 10cz 10ah 35h 35n ax 14c 10cy 10co 53ah bb bc 32c 10 50 10ds 58b 58a 4p 31l 10a "q" 53bb "p" 53aø 57 30h 53k 53ba 10dq 10dp 10do 4q 30b 36g 36f 36c 59b "e" 10dæ 50bd 59c 59a 50a 30f 10dk 30g 13a 51i 27h 10ba 51n 8i 5h 56 12a 32h 31a 32b 35k 10dg "m" 10cp 50 35m 10cr 14f 10ct 10cu 50ar 53az 10ag az 53au 10ay 10aæ 53m 50ba 35f 10bf 10 10 10cn 53y 35g 35o au 60 Morten Vinges Vej Gråkærvej 3.77m 4.00 Gade 4.00m Tjelevej Ny Nibevej 9.00m Gade Gade Vestervej Fussingøvej AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 08.12.2003 Matrikelkort: Bilag 1 MÅL 1:2000 Ejerlav: Sønderholm By, Sønderholm SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE 8.00m 10dm 10cl 52s 10dn 50be 52r 52l 10ck 10dh 10ce 10cm 10ai 10bo 10m 10ar 10af 10ae 10be "k" 10ak 10bv 10as 10bn 10ch Vestervej Vestervej 10cf 10cg A B C
24 28 24 26 23 25 22 18 48 24B VESTERVEJ 21 58 56 35 30 28 23 19 33 22 8 26 6 5 17 4 10 24 7 3 9 15 MORTEN VINGES VEJ 36 34 12 16 14 2 11 1 13 VESTERVEJ 33 31 32 36 4240 38 30 28 28A A Aalborg Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer m.v. er korrekt vist. Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. 28B 28C VESTERVEJ NY NIBEVEJ 32 26 26A 30 29 17 SKAKVEJEN 27 26B 7 3 25A 5 C 9 1 26 GRÅKÆRVEJ 13 11 15 17 22 27 24A 21 VESTERVEJ 20 B 16 14 61 28 57 20 6 32 FUSSINGØVEJ 11 34 12 18 16 14 21 8 10 FUSSINGØVEJ 2 4A 25 23 4B 27 22 29 SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE VEJADGANG BYGGELINIE (TINGLYST DEN 17.04.1998) MÅL 1:2000 0 25 50 100M AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 08.12.2003 TJELEVEJ DELOMRÅDEGRÆNSE 34 32 36 44 38 46 40 42 TJELEVEJ Arealanvendelse: Bilag 2 OVERSIGTSSERVITUT (TINGLYST DEN 17.04.1998) DRÆNLEDNING BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTNING BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER
Illustrationsskitse, delområde A: Bilag 3 VESTERVEJ FÆLLESAREAL EKSISTE- RENDE HUS VESTERVEJ MORTEN VINGES VEJ Illustrationsskitsen er til vejledning ig inspiration og er derfor ikke bindende. MÅL 1:1000 0 10 25 50M AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 08.12.2003
Illustrationsskitse, delområde B: Bilag 4 Nord 5.6.2003 Lokalplanskabelon A3bilag Udfærdiget af: MAACH HUSE A/S Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 08.12.2003 MÅL: ikke i mål
Oversigtskort 01-027 NYRUPVEJ NYRUPVEJ NY NIBEVEJ 01-027 VESTERVEJ TJELEVEJ STADIONVEJ NIBEVEJ SØNDERHOLM HEDEVEJ VOKSLEVVEJ Mål 1:10000 0 100 250 500m 28.10.2002 Lokalplanskabelon Aalborg Kommune