NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

Relaterede dokumenter
NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Klinisk lederskab i praksis

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Patientansvarlig læge

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

At være pårørende til en kræftpatient

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Transskribering af samtale 1

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Forum for Underernæring

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Fra køkken til patient

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Did you feed your patient today?

Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark

Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hospitalsmodelprojekt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

En udskrivningssygeplejerske på sengeafsnit. Hvad betyder det for kvaliteten i tværsektorielle patientforløb?

Morten Freil Direktør

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

MinVej.dk OM PROJEKTET

Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Hvordan får vi læger og sygeplejersker til at henvise til STOPLINIEN? (både i almen praksis og på sygehuse)

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

Basal palliation på et stort hospital

Evaluering af klinik på modul 2. Efterår (klinikperiode uge 48-49, 50-51)

Evaluering af klinik på modul 2. Forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)

Identification of patients at risk

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

DSKE - Temadag Sonderernæring den

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Second opinion DPCG 6. november Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Kommunikativ omsorgsetik

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Formål med undersøgelsen

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Morten Freil Direktør

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Hvad er vigtigt for dig?

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Transkript:

NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018

Hvorfor NutriDia? Manglende identifikation af vægttab Manglende opfølgning på vægttab Tidspres i klinikken Idéen bag udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj var: Forbedre samtale om vægttab og ernæring med patienten Bidrage til patientinddragelse/ansvar for behandling Synliggøre medvirkende faktorer til vægttab Manglende viden hos patienter (søger på nettet) Styrke forebyggelse og behandling af vægttab

Beslutningsstøtteværktøj Giver patient og sundhedspersonale bedre grundlag for samtalen Information om behandlingsmuligheder ernæring Understøtter patientinddragelsen i den individuelle behandling Værktøjet gør IKKE: Anbefaler patienter en behandlingsmulighed fremfor en anden Erstatter samtalen mellem patient og fagperson

Hvorfor cancerpatienter? Vægttab på 15-80 % forekommer hos cancerpatienter afhængigt af diagnose Årlig incidens på ca. 35.000 nydiagnosticerede i DK ca. 15.000 med betydende vægttab Primært HH, GI og lungecancer Vægttab giver dårligere behandlingsrespons

Prevalens På diagnosetidspunktet har 84% tabt >5% vægt Ernæringsrisiko jfr screening hos ikke-indlagte cancerpatienter er 27.7% (indlagte 44.1%) Hebuterne X. JPEN 2014 ;38(2) Hæmatologiske patienter med stamcelletransplantation 27%

Hyppighed af underernæring blandt kræftpatienter??? Cancer type Bugspytkirtel Mave-Spiserør Colon-rectum Hoved-hals Lunge Gynækologisk Forekomst af underernæring 80-85 % 60-85 % 30-60 % 65-75 % 45-60 % 15 % Stratton et al. 2003

Årsager til underernæring Øvrige faktorer; Sociale, viden, manglende fokus fra fagprofessionelle Behandlingen (Sekundær kakeksi) Kræftsygdommen selv + stressmetabolisme (primær kakeksi)

Initiale konsekvenser ved nedsat kostindtag ved cancer Tab af muskelmasse (og også fedtmasse) Tab af funktion Livskvalitet, herunder tab af socialt liv og depression

Konsekvenser af underernæring hos cancerpatienter Nedsat tolerance, gennemførbarhed og effekt af behandlingen Øget risiko for kirurgiske komplikationer Øget indlæggelsestid, sundhedsomkostninger, øget depression, nedsat livskvalitet, og overlevelse

Målgruppen i NutriDia Cancerpatienter med vægttab Fra behandlingsstart til endt rehabilitering Redskabet kan følge patienten gennem hele forløbet Inklusionskriterier Vægttab Tablet/smartphone

Udviklingsproces Evidens og erfaring Iterativ proces med 3 test faser Implementering Brug Afrapportering

Mål for implementeringsfasen I alt 50 inkluderede patienter NutriDia anvendes aktivt i klinikken Inddrages i samarbejdet med sygeplejersker, læger og diætister

App til Patienter Website til Personale

NutriDia hvad kan det? Patienten monitorerer: Måltider, vægt, symptomer/ubehag og aktivitetsniveau Illustrerer et samlet billede af patientens ernæringsmæssige tilstand Fagpersonen orienterer sig i patientens indtastninger Forberedt til mødet med patienten Informationsbibliotek Forklaring og lindringsforslag husråd Ernæring i forbindelse med kræft behandlingsmuligheder Udgangspunkt for samtalen mellem fagperson og patient Styrke dialogen/beslutningen om den rette ernæringsbehandling Forebygge yderligere vægttab

Sygeplejerske: Jeg kan lynhurtigt få et helhedsindtryk af ptt. s tilstand inden næste behandling Læge: Jeg kan lettere inddrage patienten I behandlingen vha. NutriDia

Implementering i klinikken. Praksis Rekruttering af patienter Personale i afdelingerne screener patienter Udleverer deltagerinformation Alle potentielle patienter skrives på kandidatlisterne Sikrer et retvisende billede af målgruppen Projektsygeplejersker Introducerer og installerer appen på patientens telefon/tablet Følger op og fastholder patienterne i projektet. Faciliterer brugen af NutriDia i klinikken

Personale Aalborg Universitets Hospital Onkologisk dagafsnit Ernæringsambulatorium Stråleterapi Thoraxkirurgisk Abdomialkir. A1 + A2 Primær sektor Nordkraft rehabilitering Center for sundhed og kræft KBH Hjørring rehabilitering Almen Praktiserende læge i Hobro Herlev Hospital

Resultater 51 inkluderede patienter (som aktivt har brugt NutriDia flere gange med fagperson) Personale kvalitative interviews Oplever at være bedre forberedt til mødet med patienten Nemt at danne sig et overblik over patientens aktuelle situation Virker relevant i dialogen med patienten sikrer patientinddragelse Udfordringer i implementeringen Begrænset implementeringsperiode Travlhed i praksis Tekniske nedbrud i APPén

Kvantitative data

Spørgeskemaundersøgelse Udsendt til de sidste 20 deltagere

Spørgeskema fortsat

Kvalitative data, semistrukturerede interviews 15 patienter i alderen 33-76 år(+ 3 pårørende) Personale: 1 tværfagligt fokusgruppe Personale: 9 individuelle (spl, læge, diætist)

Viden om kost og mål.. Jeg spiser kun for at overleve, fordi jeg skal, ikke fordi det er hverken sjovt eller behageligt eller smager godt. Jeg skal bare have det. Fordi det skal jeg. Og jeg kan jo se på app en at du har ikke fået de kalorier og du har ikke fået de proteiner, du skal. Mand HH cancer 51 år. Så jeg spiser faktisk, øh.., nogle gange er den grøn og nogle gange er den gul den er aldrig rød Mand pancreas cancer 54 år. Følger du så med på pilene der? Jamen, den der skala der- den følger jeg meget med i årh, nu er jeg godt med, så kan jeg faktisk godt slappe lidt af eller ja, måske jeg lige skal spise noget. Kvinde HH cancer 70 år Jeg tror jeg ville have haft lidt svært ved at få -især proteinerne, få nok af dem. For man skal lige sådan tænke lidt over, hvad kan du spise for at få det. Det har hjulpet mig til at finde ud af man ved jo godt, at der er i kød og i æg og sådan nogle ting der, men der er jo egentligt også mange andre ting du kan spise, som du måske har mere lyst til, når du har det skidt, end lige netop de der ting der. Kvinde pancreas cancer 50 år

Dialog Jeg fik ros da jeg kom i dag. Af sygeplejersken. Hun kunne se at jeg var nået i mål hver dag siden sidst. Mand. GI Cancer 71 år Nu går det jo efterhånden ret godt med at spise. Så nu har vi aftalt (med lægen) at jeg selv følger med i APPen og ser hvor meget sonde jeg er nød til at tage om aftenen. Mand HH cancer 65 år Sygeplejersken herinde hun kigger også, hun sagde også at jeg skulle have lidt flere proteiner. Så jeg fik proteindrik med hjem som jeg skulle prøve.. Mand GI cancer 54. Jeg bliver inddraget mere i min behandling, når lægen kigger på mine indtastninger undervejs Mand HH cancer 50

Personale Sygeplejerske Ingen tvivl om at patienterne spiser mere når de er med i NutriDia. De forstår det ligesom på en anden måde. Sygeplejerske. Fokusgruppeinterview Gir mig mulighed for at kunne spørge mere ind til bivirkninger, og forberede patienten på det kommende forløb. Mange gange har de glemt det fra sidst, men så kan vi se tilbage og forebygge. Sygeplejerske Jeg kan forberede mig på hvad vi skal snakke om i konsultationen- og møde patientens udfordringer på en anden måde. Onkolog

Personale det tekniske Jeg var lidt skeptisk i starten, og tænke at de kan de ældre patienter ikke finde ud af - men, det kan de godt. Sygeplejerske dagafsnit Lækkert design, og det gør virkelig arbejdet nemmere. Hjælper med at prioritere tiden i samtalen. Onkolog

Næste step Afrapportering til SST 31.3.18 Publicering. Undervejs Ønske om implementering i eksisterende IT systemer og udbredelse. Ønske: Mulighed for inkludering i LKT Hvis vil vi søge fondsmidler til implementeringsstøtte og støtte undervisning og hjælp til patienter

TAK Til jer der lyttede Til deltagere- patienter og personale i NutriDia Til SST for at give mulighed for projektet mette.holst@rn.dk Tak til Fresenius-Kabi for invitationen til at fortælle om NutriDia