KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Rønbækskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 2.1 Nationale og lokale mål 6 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 9 4 RESULTATER 10 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 10 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 17 5 KVALITETSOPLYSNINGER 18 5.1 Faglig kvalitet 18 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 21 6.1 Samlet status 21 6.2 Ledelse 22 6.3 IT/digitale læringsformer 23 6.4 Inklusion 24 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 25 7.1 2. klasse læsning 25 7.2 3. klasse matematik 25 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 27 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Rønbækskolens skoledistrikt er den østlige del af Hinnerup by, Grundfør og et mindre oplandsdistrikt. Skoledistriktet består hovedsageligt af parcelhuse og er præget af at være beliggende tæt ved Århus.Skolen er normeret som 3- sporet skole fra 0.-9. årgang, men har i øjeblikket også 2 4-sporede årgange. I øjeblikket går der 703 elever på skolen, og skolen har siden 1993 haft en fritidsordning. SFO har i dag 270 elever. SFO-en modtager elever til og med 3. klasse. Næsten alle eleverne på alderstrinnene benytter SFO-en. Eleverne fra 4. til 6. klasse er tilknyttet fritidsklubben Gnisten, der er beliggende lige overfor skolen. Personalet består af ca. 90 personer fordelt på lærere, pædagoger og skolesekretærer. Hertil kommer et antal personer, der er ansat på særlige vilkår idet skolen finder det af betydning at leve op til social ansvarlighed som stor arbejdsplads i lokalsamfundet. Skolen, der er et-plansbyggeri, bygget i årene 1970 til 1973, er blevet gennemgribende renoveret i perioden 2001 og frem til 2008. I forbindelse med renoveringen er skolen blevet opdelt i årgangsafsnit med egne fællesrum. Ligesom der er oprettet møde- og forberedelsesrum til personalet. I dag fremtræder skolen lys og venlig med et indbydende undervisningsmiljø. Skolegårdene fremstår indbydende til mange forskelige aktiviteter og udfordringer for skolens elever. De fire skolegårdene er opbygget ud fra hver sit faglige tema og omfatter det musiske, det sproglige, det naturfaglige og det motoriske tema. Skolen indgår i tæt forbindelse med det lokale foreningsliv og skolens lokaler benyttes flittigt af foreninger og musik/aftensskole. Personalet på Rønbækskolen er aldersmæssigt et mix af erfarne og nyuddannede. Personalet er veluddannet og udviklingsorienteret. Skolen ledelse består af skoleleder, viceskoleleder og indskolingsleder. På Rønbækskolen tænkes skole og SFO som en helhed. Ønsket er en dag, hvor undervisning og fritid går hånd i hånd. Alle pædagoger i SFO-en deltager i undervisningen. Årgangsteamene er bærende i skolens organisering. Undervisning tilrettelægges, årsplan udarbejdes, tilgang til elever og forældre diskuteres og planlægges i teamet. Teamet er en vigtig faktor ved implementering af vedtagne nye tiltag på skoleniveau. Skolen har tradition for faglig kvalitet. Samtidig er Rønbækskolen en meget inkluderende skole - i forhold til elevtallet er der kun ganske få elever fra skoledistriktet, som har deres skolegang på andre skoler. Aldersintegreret undervisning i indskolingen (AI) er blevet en meget stor succes og de gode erfaringer transponeres videre på mellemtrinnet og udskolingen. Personalet i udskolingen deltager i indeværende skolår i et uddannelsesforløb som er etableret i samarbejde med Kirsten Broe. I indeværende skoleår er skolens AKT-lærere efteruddannede i Perspekt, som er et koncept, der lader eleverne til at arbejde kognintivt med deres sociale kompetencer i tilrettelagte forløb over 17 uger. Rønbækskolen har meget øje for forskellige undervisningstilgange, herunder projektarbejde, værkstedarbejde, læringsstile, Cooperative Learning, Storyline og andre tiltag, der understøtter læringen for den enkelte elev. I dette skoleår er udviklingen og implementeringen af folkskolerefomen og arbejstidsbstemmelserne de væsentligste indsatsområder. I alle afdelinger af skolen er der spændende tiltag, her skal blot nævnes udvidet fælles spiseordning efterfulgt af en lang aktivitetspaue, egne og nye valgfag i udskolingen, nye projektfag på mellemtrinnet Forældreopbakningen til Rønbækskolen er stor. Intranettet er den bærende skole-hjem-kontakt, og alle arbejder på at udnytte de muligheder, mediet giver. Alle ansatte har PC stillet til rådighed for arbejdet på skolen Skolen har skoleboden \\\'Appetitten\\\', der har en uddannet kok som leder. \\\'Appetitten tilbyder dagligt spændende og ernæringsrigtigt mad, der er i overensstemmelse med den kostpolitik som skolebestyrelsen i samarbejde med Støtteforeningen til skoleboden har udarbejdet. Maden kan købes direkte, eller forældre kan bestille maden via et netbaseret bestillingssystem. Det betyder at børnene ikke behøver at have kontanter med i skole og stå i kø i skoleboden. Bestillingssystemet håndterer også nu bestilling af skolemælk. Yderligere oplysninger fås på skolens hjemmeside på www.roenbaekskolen.dk. 3
4
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Styrker: Resultater Rigtig gode resultater Overgang til ungdomsuddannelse Et godt stykke over gennemsnittet og lever op til >95%-kravet Ledelse Ambitiøse mål Skaber involvering Trygt og arbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvilket har medført et meget lavt sygefravær Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Mange inkluderede elever i skoledistriktet Meget kompetente og dygtige fagpersoner i en velfungerende struktur Digitale læringsformer/ it i undervisningen Kompetente fagpersoner Stort udbud i læringsmidler Svagheder: Resultater Overdreven fokus på faglige resultater med risiko for mindre fokus på trivsel Ledelse Arbejdsmængden er ikke i overensstemmelse med bemandingen. Digitale læringsformer/ it i undervisningen Økonomi 1 PC pr elev Kompetencdækning Støder imod teamtanken og fålærerprincippet Muligheder: Resultater Med fokus på tværfaglighed at styrke såvel faglighed som trivsel Ledelse Styrke ledelsen med ansættelse af afdelingsleder Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Udviklingen af PLC vil styrke en holistisk tilgang til eleven Digitale læringsformer/ it i undervisningen Udvikling af multimodal undervisning Kompetencedækning Stærkere faglig fokus Trusler: Resultater Ensidig fokus kan/vil medføre manglende udvikling af øvrige kompetencer Overgang til ungdomsuddannelse Hvis karakterkravet til ungdomsuddannelserne realiseres er der risiko for at >95% ikke nås Ledelse Risiko for udbrændthed Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Ensidig fokus på faglighed vil medføre flere ekskluderede elever Den gældende økonomiske model kan friste til kassetænkning Digitale læringsformer/ it i undervisningen Økonomien 5
Kompetencedækning Muligt opgør med årgangsteamtanken 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2014. Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en 6
måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i 2016 90 pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo 2015. Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via www.uddannelsesstatistik.dk. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse 7
Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 8
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 9
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Rønbækskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2011/12 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Generelt er skolens resultater tilfredsstillende. Vi har svært ved at forstå resultatet for 3. årgang matematik, som ligger lige på grænsen i relation til kommunens resultat, men langt over landsgennemsnittet. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Rønbækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4-1,0-0,5 13,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-16,4 10,3 17,0 27,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2,2 1,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 10
Forskellen på hhv 2. og 4. årgang er signifikant. Og der er, ikke overraskende, forskel på jævnaldrende årgange Skolen scorer højt på begge årgange En gedigen indsats på læseområdet synes at bringe de gode resultater 4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Rønbækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 6,2 9,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 11,1 20,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0,5-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra skoleår til skoleår er selvsagt betinget af mange faktorer, som gør en sådan sammenligning mindre valid. På begge årgange er der opnået resultater som må betegnes som værende meget tilfredsstillende 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Rønbækskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatet lægger op til en drøftelse af om vi angiver den "tilpasse udfordring" til de dygtigste elever 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Rønbækskolen 11
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4 0,0 3,6 8,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,2-2,8-6,7 11,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3-2,9 0,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Jf. tidligere, så handler dette om "den tilpasse udfordring" - differentierer vi undervisningen i tlstrækkelig grad? Dette område arbejder vi intenst med via klassekonferencer og fokus på læringsmålstyret undervisning 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Rønbækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,9-3,5 3,3 1,4 5,3 0,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Sammenholdt med landsgennemsnittet er resultaterne absolut tilfredsstillende 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Rønbækskolen 12
Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatet og problemstillingen for 2. årgang er kendt og der er iværksat indsatser i ressourcecenter-regi med støtte på såvel trivsel som faglighed for en del af eleverne, samt tilrettlæggelse af fagspecifikke kursusforløb i den daglige undervisning 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Rønbækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,3-10,6-2,6 6,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-8,8-8,3-4,4 13,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,2 0,2 1,8-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Signifikant forskel på 4. årgang imellem skoleårene, men årgangens resultater er i sig selv tilfredsstillende. 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Rønbækskolen 13
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,9-8,3-5,2 1,8 1,1 0,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.1.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Rønbækskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 7,8 8,6 8,1 Skolen, 2012/13 7,4 7,2 7,4 Skolen, 2011/12 7,9 9,0 8,0 Kommunen, 2013/14 7,1 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktgennemsnittet og udviklingen i dette taler for sig selv. 4.2.1.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Rønbækskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 7,2 8,3 8,6 8,5 7,8 8,3 Skolen, 2012/13 7,1 7,8 8,3 6,1 7,4 7,4 Skolen, 2011/12 7,5 8,1 9,8 8,4 8,0 8,0 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. At drengene mht karakterer ikke matcher pigerne i dansk og i de bundne prøvefag er jo ingen overraskelse. Vi ser, i den henseende, frem til det kommende skoleårs "Projekt Drenge" 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.2.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Rønbækskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 8,1 7,7 Skolen, 2012/13 7,4 7,4 Skolen, 2011/12 8,0 7,7 15
Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolen "leverer" støt og kontinuerligt gode resultater ved afgangsprøven 4.2.3 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.3.1 Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Rønbækskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 97% 97% 94% 94% 99% 0% 25% 50% 75% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 4.3.1.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Rønbækskolen 3 måneder, 2013 3 måneder, 2012 3 måneder, 2011 46% 42% 52% 46% 44% 42% 15 måneder, 2012 88% 96% 15 måneder, 2011 88% 94% 15 måneder, 2010 88% 98% 0% 25% 50% 75% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det ser ud til, at skolen kontinuerligt lever op til "95%-kravet" 17
5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet 5.1.1 Undervisning og kompetencedækning 5.1.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Rønbækskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 86% 89% 92% 0% 25% 50% 75% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18
5.1.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Rønbækskolen Dansk 99% Engelsk Tysk 88% 91% 95% Historie 54% 82% Kristendomskundskab 44% 56% Samfundsfag 69% Matematik 89% 91% Natur/teknik 58% 73% Geografi Biologi Fysik/kemi 77% 81% Idræt 73% 83% Musik 82% 93% Billedkunst 55% 65% Håndarbejde 77% Sløjd 91% Madkundskab 85% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kristendomskundskab: Vi har ikke mange liniefagsuddannede, men mange lærere med det 1-årige fag Kristendom & Livsoplysning, og vi har kun markeret de linjefagsuddannelsen n/t, idræt, musik og billedkunst: I den aldersintegrerede indskoling læses disse fag fælles på stamhold. Stamholdene er inddelt i 3 storgrupper Vi har sikret, at er er en liniefagsuddannet lærer i disse fag i hver storgruppe. Denne har det oveordnede faglige ansvar, men der er "medundervisere" som ikke er liniefagsuddannede 19
5.1.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Rønbækskolen 1. Klasse 86% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 74% 83% 89% 84% 87% 80% 5. Klasse 6. Klasse 84% 84% 87% 95% 7. Klasse 92% 97% 8. Klasse 91% 9. Klasse 90% 96% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. se forklaring vedr. Kompetencedækning opdelt på fag 20
6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status 6.1.1 Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Rønbækskolen Ledelse 3,6 4,3 IT/digitale læringsformer 3,5 3,7 Inklusion 3,7 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 21
6.2 Ledelse 6.2.1 Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Rønbækskolen 4,3 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,8 4,2 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,6 4,7 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,6 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen har en særdeles lav fraværsprocent! Det er ledelsens opfattelse at en del af årsagen hertil ligger i skabelsen af et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. 22
6.3 IT/digitale læringsformer 6.3.1 Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Rønbækskolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,5 3,7 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,5 3,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,4 3,9 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,3 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 23
6.4 Inklusion 6.4.1 Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Rønbækskolen Inklusion, samlet 3,7 4,0 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,7 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 4,2 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 24
7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 2. klasse læsning Sammenhæng/status: For mange af eleverne har dårlige læseresultater ved seneste nationale test. Mål: Målet er, at vi skal tager udgangspunkt i dét sted, hvor eleven er - og vise eleven det næste trin frem imod målet - den nærmeste udviklingszone. Tiltag: De 3 børn der i slutningen af 2. klasse, ifølge DVO testen, viste tegn på dyslektiske vanskeligheder er tilbudt et langt og omfattende læsekursus målrettet dyslektikere. De modtager 3 gange ugentligt undervisning i skolens ressourcecenter. En enkelt elev har endvidere modtaget kompenserende hjælpemidler. De svage læsere har modtaget en læsemappe hvori der er læsemateriale samt registrerings art. Arbejdet med denne mappe foregår i hjemmet og i tæt dialog med forældrene. Alle elever er omfattet en månedlig læsekontrakt, der løbende bliver fulgt af læreren. Årgangen har udarbejdet og præsenteret en læseskabelon, som skal bruges i hjemmet. Af skabelonen fremgår det, at eleverne dagligt, i hjemmet, skal læse højt, læse selv og få læst højt. I skabelonen er endvidere anvisninger til, hvordan man bearbejder en tekst før, under og efter læsningen Der arbejdes endvidere med læseforståelsesstrategier på årgangen, hvilket er både differentierende og inkluderende. I 3. klasse har der været afholdt et 3 ugers læsekursus på årgangen. Der følges op på de prøver der indgår i skolens læsepolitik. Tegn: De tegn vi ser hos børn, der bliver bedre og hurtigere læsere, er en større læseglæde. De får et mere nuanceret sprog, og deres deltagelse i samtaler øges i takt med, at læseforståelsen øges. Stavningen bliver ligeledes bedre. Evaluering: Den frivillige læsetest tages på hele årgangen. Der tages løbende læsetest på børnene, og de elever der klarer sig dårligere end forventet re-testes efter en målrettet indsats. 7.2 3. klasse matematik Sammenhæng/status: Andelen af elever, der har gode resultater ligger under 80% Mål: 25
For den gruppe elever der ikke levede op til et tilfredsstillende resultat i den nationale matematiktest i 3. klasse, og som i andre test samt i den daglige undervisning ikke er på det niveau, man kan forvente af en elev i 4. klasse, er der på årgangen fokus på basismatematik. Vi vil, ved at fokusere på de 4 regnearter, positionssystemet samt styrkelse af børnenes tro på sig selv, højne deres faglige niveau i matematik. Tiltag: Efter den nationale test i 3. klasse, som skal betragtes som et øjebliksbillede, blev der hurtigt via andre test fulgt op på de børn på årgangen, hvor testresultatet var overraskende i en negativ retning. Det viste sig her, at resultatet fra den nationale test var misvisende, og at statustallet på 25% på årgangen med et ikke tilfredsstillende resultat er en del lavere. Endvidere er følgende tiltag sat i værk: 2 lektioner om ugen undervises eleverne på kompetencehold En gruppe børn fra har fået tilbudt et 10 ugers matematikkursus af en lektions varighed i skolens ressourcecenter. Ressourcelærer på årgangen gør det muligt at lave holddeling i klasserne Der er afholdt forældremøder hvor aftaler i forhold til matematiktiltag er indgået. Der er for et enkelt barn lavet eneundervisning i skolens ressourcecenter Tegn: Fremfor at være passive i matematikundervisningen vil vi have øje for, at eleverne begynder at vise initiativ, motivation og interesse for faget i den daglige undervisning. Evaluering: Vi har booket den frivillige nationale test til de elever der ikke havde et tilfredsstillende resultat sidst. Derudover følger vi løbende op på resultaterne af de test, vi bruger på skolen( MAT prøverne) 26
8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen hilser den tidlige involvering i kvalitetsrapporterne velkommen. Den nuværende timing åbner bedre mulighed for at bruge rapportens information aktivt til forbedring af skolen. Rønbækskolen er flot placeret i rapportens målepunker, hvilket er en stor cadeau til skolens elever og personale. Vi finder det positivt, at der i kvalitetsrapporten er kommet fokus på konkrete tiltag i form af handlingsplaner. Det gør rapporten til et mere brugbart og værdiskabende instrument sammenlignet med tidligere. Skolebestyrelsen bemærker, Rønbækskolen er godt på vej til at indfri regeringens forventning til, at mindst 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolens store elevtal til trods er der signifikant forskel på årgangenes præstationer. Få svage eller stærke elever kan rykke resultaterne betragteligt. I stedet for at sammenligne eksempelvis 3. klasse årgang 2012/2013 med 3. klasse årgang 2013/2014 virker det mere relevant at følge udviklingen i én årgang gennem årene. Rønbækskolens moderne organisering med aldersintegreret indskoling volder kvalitetsrapporten problemer. Eksempelvis virker den tilsyneladende lave kompetencedækning blandt personalet misvisende, når indskolingen er organiseret, så hver årgang råder over fagkompetent personale med ansvar for tilrettelæggelse af undervisningen, mens dele af undervisningen varetages af personale uden det relevante linjefag. Vi mener, denne organisering er fuldt forsvarlig og ønsker, kvalitetsrapporten var i stand til at afspejle dette valg bedre. Det virker ikke umiddelbart muligt at vurdere effekten af skolereformen, hvilket er en skam. Tilsvarende virker målepunkterne ikke umiddelbart egnede til at vurdere effekten af den aldersintegrerede indskoling. Det vil være oplagt at inkludere resultaterne fra den trivselsundersøgelse, der lige nu afvikles på skolen i kvalitetsrapporten fremadrettet. Vi håber, det sker fra 2016. 27
Rønbækskolen Favrskov Kommune 1