9/30 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Medlemsstat: Danmark. Ledsagedokument til

EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2012) XXX draft 9/30 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Medlemsstat: Danmark Ledsagedokument til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af vandrammedirektivet (2000/60/EF) Vandområdeplaner DA DA

1. GENERELLE OPLYSNINGER NO5103 Skagerrak SE5 North Sea Kattegat SE4 DK1 DK DK1 DK2 DK3 DK4 Baltic Sea DE9500 DE5000 DE9610 0 50 100 DE9650 km PL6000 Figur 1.1: Kort over vandområdedistrikter Internationale vandområdedistrikter (inden for EU) Internationale vandområdedistrikter (uden for EU) Nationale vandområdedistrikter (inden for EU) Lande (uden for EU) Kystvande Kilde: WISE, Eurostat (landegrænser) 1

Den danske befolkning er på 5,6 mio. indbyggere (det præcise tal pr. 1. januar er 5 560 628 1 ). Danmark har et samlet areal på 43 321 km 2 (2). VOD Navn Størrelse 3 (km 2 ) (Areal, inkl. kystvande, i parentes) Lande, der deler VOD DK1 Jylland og Fyn 31999 - DK2 Sjælland 9318 - DK3 Bornholm 588 - DK4 Internationalt (Vidå-Kruså) 1100 (DK) + 250 (DE) DE Tabel 1.1: Oversigt over Danmarks vandområdedistrikter Kilde: Vandområdeplaner indgivet til WISE 4 : http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/wfdart13. Danmark har et internationalt vandområdedistrikt (VOD) (Vidå-Kruså, DK4), som strækker sig ind i Tyskland. De internationale vandområdedistrikter, der strækker sig ind i Tyskland, er ikke udpeget samlet. Der er mere end ét grænseoverskridende vandløbsopland i vandområdedistrikterne. Navn på internationalt vandopløbsland Nationalt VOD Lande, der deler grænser Koordinationskategori 3 km² % Kruså/Krusau DK4 DE 15 71,4 Vidå/Wiedau (Rudbøl Sø/Ruttebüller See) DK4 DE 1 081 80,5 Tabel 1.2: Grænseoverskridende vandopløbslande efter kategori (se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 8.1) og andel i Danmark i % 5 Kategori 1: Samarbejdsaftale, samarbejdsorgan og vandområdeplan på plads. Kategori 2: Samarbejdsaftale og samarbejdsorgan på plads. Kategori 3: Samarbejdsaftale på plads. Kategori 4: Samarbejde ikke formaliseret. Kilde: Komparativ EU-undersøgelse af belastninger og foranstaltninger i de vigtigste vandområdeplaner i EU. 2. STATUS FOR VANDOMRÅDEPLAN MED HENSYN TIL RAPPORTERING OG OVERHOLDELSE Alle vandområdeplaner blev vedtaget den 21.12.2011 og forelagt Kommissionen den 22.12.2012. Elektronisk rapportering til WISE fandt sted i foråret 2012. Overtrædelsesprocedure mod Danmark for manglende vedtagelse og forelæggelse af vandområdeplaner blev afsluttet i begyndelsen af 2012. 1 2 3 4 5 Eurostat: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tps00001&tableselection=1&f ootnotes=yes&labeling=labels&plugin=1. Kommissionens rapport fra 2009, bilag om medlemsstaternes metoder (http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/implrep2007/pdf/sec_2009_415_2_en.pdf). Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/. Dette bilag afspejler de oplysninger, som medlemsstaten har rapporteret til WISE, men som kan være blevet ajourført siden vedtagelsen af vandområdeplanerne. Der kan derfor være uoverensstemmelser mellem de oplysninger, der er rapporteret i vandområdeplanerne, og WISE. Komparativ EU-undersøgelse af belastninger og foranstaltninger i de vigtigste vandområdeplaner i EU. 2

De forelagte planer og data findes på EIONET: http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/wfdart13. Der er ingen overordnede vandområdeplaner for DK1 og DK2, men i DK1 er der 15 deldistrikter med hver sin vandområdeplan. I DK2 er der seks deldistrikter med hver sin vandområdeplan. Hver vandområdeplan for et deldistrikt (delplan) er forelagt som en separat pdf-fil i en zippet mappe for det overordnede VOD i EIONET. 2.1 Primære styrkeområder 6 Forholdsvis god fælles struktur i delplanerne, som hænger tæt sammen med kravene i vandrammedirektivet. Der er benyttet en national procedure ved gennemførelsen af vandrammedirektivet. Den primære kompetente myndighed er Naturstyrelsen. Der er gennemført en omfattende og gennemsigtig høringsproces. Der blev modtaget mere end 4 200 høringssvar. De modtagne bemærkninger og svarene på disse bemærkninger findes i planerne. Der rapporteres en forholdsvis høj tæthed af målestationer for indvand, og det skyldes primært antallet af operationelle overvågningssteder i vandløb. Af de få biologiske kvalitetselementer, der er udviklet til klassificeringssystemet, er der udviklet grænselinjer mellem klasserne af økologiske kvalitetsratioer, som er i overensstemmelse med de interkalibrerede grænser, der er angivet for interkalibreringsfase 1 i den officielle afgørelse. Miljøkvalitetskrav er anvendt for alle kemiske forurenende stoffer, der måles i vand, og værdier for årligt gennemsnit (AA) og højeste tilladte koncentration (MAC) er taget i betragtning. Valget af relevante forurenende stoffer til måling er baseret på en screeningsundersøgelse fra 2008. Der er også resultater fra nationale overvågningsprogrammer vedrørende forurenende stoffer i sedimenter. Kvælstofbelastningen er kvantificeret, og der er gennemført en kvantitativ inddeling af kilderne. En omfattende analyse af vandanvendelsen i Danmark er vedlagt i bilag 8 til vandområdeplanerne. I hver vandområdeplan anføres alle planlagte afværgeforanstaltninger, herunder landbrugsrelaterede foranstaltninger, og det omtrentlige areal er beskrevet sammen med omkostningerne til og virkningerne af disse foranstaltninger. Foranstaltningerne beskrives også i et katalog over foranstaltninger med oplysninger om virkninger og omkostninger. Der er gennemført flere foranstaltninger for at mindske den hydromorfologiske belastning. Gennemførelsen af vandrammedirektivet og habitatdirektivet er integreret. Sammenhængen med andre direktiver er også beskrevet. 2.2 Primære mangler Systemet til klassificering af økologisk tilstand er ikke veldefineret, og der mangler en stor del af de biologiske kvalitetselementer. De danske klassificeringsmetoder er kun udviklet for bundfauna i vandløb, klorofyl i søer og dybdegrænse for ålegræs og bundfauna (fjorde) eller 6 Som følge af den sene rapportering modtog Danmark i modsætning til andre medlemsstater ikke en skrivelse med foreløbige resultater, som medlemsstaten kunne kommentere skriftligt. I stedet blev der sendt en e-mail i juli 2012, og et møde blev afholdt i august. Der er taget behørigt hensyn til oplysningerne i bilaget. 3

klorofyl (åben kyst). Der mangler hydromorfologiske kvalitetselementer i klassificeringssystemet for søer og kystvande, og for vandløb er der ikke angivet grænselinjer mellem klasser for kontinuitet, vandføring og morfologisk variation af vandløbsbredder. Der angives ingen kriterier eller tærskler for definitionen af signifikante belastninger fra punktkilder og diffuse kilder. Der er ingen oplysninger om værktøjerne til vurdering af signifikant hydromorfologisk belastning. Det rapporterede overvågningssystem er nyt (NOVANA) og er ikke det, der blev anvendt til udviklingen af de første vandområdeplaner. Selv om det er nyt, er det tilsyneladende endnu ikke i fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet. Der foretages ingen operationel overvågning af beskyttede drikkevandsforekomster (grundvand). I forbindelse med de første vandområdeplaner blev flere kvalitetselementer ikke overvåget, og flere kvalitetselementer mangler i det nye program, f.eks. bundvegetation i vandløb. Der er ikke rapporteret målestationer for søer. Den økologiske tilstand vurderes med kun ét biologisk kvalitetselement for vandløb (bundfauna) og kun klorofyl a for søer. Vurderingerne rapporteres med "ingen oplysninger om konfidens" for 95 % af alle vandområder. Tilsyneladende er færre metoder nu tilgængelige sammenlignet med rapporten i 2007. Dette skal afklares. Grundlaget for vurdering af den kvantitative tilstand i grundvandsforekomster er svagt. Grundvandsovervågning gennemføres alene af vandforsyningsindustrien, og grundvandsforekomster, der overskrider grænseværdierne for drikkevand (f.eks. nitrater eller pesticider), opgives, og overvågningen indstilles. Det er derfor vanskeligt at analysere tendenser. Vandindvinding til kunstvanding er en vigtig kilde til denne belastning. Danmark benytter en snæver fortolkning af forsyningspligtydelser. Forureneren betalerprincippet anvendes for spildevandsrensning og vandforsyning, idet brugerne er ansvarlige for hele finansieringen af den leverede tjeneste, men der er ingen oplysninger om omkostningsdækning for andre forsyningspligtydelser (f.eks. for vand, der anvendes til kunstvanding, og vand, der indvindes direkte fra kilden af landbrugere). 3. STYRING 3.1 Tidsplan for gennemførelsen Danmark har benyttet en national tilgang til de forskellige høringer, der kræves i henhold til artikel 14 i vandrammedirektivet, og datoerne for høring var derfor de samme for alle vandområdedistrikter. Høringerne om udkastene til vandområdeplaner blev gennemført i to faser startende med høring af de lokale myndigheder i foråret 2010 efterfulgt af en offentlig høring. VOD Tidsplan Arbejdsprogram Endelig vandområdeplan Afsluttet den Alle VOD'er i DK Erklæring om høring 4 Væsentlige vandforvaltningsspørgsmål Udkast til vandområdeplan 22.6.2006 22.6.2006 22.6.2006 22.12.2007 22.12.2008 22.12.2009 Påbegyndt 20.12.2006 Påbegyndt 20.12.2006 7.12.2010 22.6.2007 Tabel 3.1.1: Tidsplan for de forskellige trin i gennemførelsesprocessen Kilde: WISE Påbegyndt 14.10.2010 22.12.2011

3.2 Administrative ordninger vandområdedistrikter og kompetente myndigheder Den primære kompetente myndighed for udformningen af vandområdeplaner er Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Naturstyrelsen er ansvarlig for den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandområdeplaner. Den kompetente myndighed udformer vandområdeplaner og de ledsagende indsatsprogrammer. I vandområdeplanerne fastlægges der mål for alle vandområder, der er omfattet af vandforvaltning, og programmerne beskriver, hvordan miljømålene vil blive opfyldt. Miljøministeren er vanddistriktsmyndighed. Det indebærer, at miljøministeren har det overordnede ansvar for, at vandområdeplaner bliver udarbejdet, og for at miljømålene bliver opfyldt. Naturstyrelsen varetager den praktiske opgave med at udarbejde vandområdeplaner og indsatsprogrammer. Kommunerne skal på baggrund af vandområdeplanerne udarbejde kommunale handlingsplaner for, hvordan vandområdeplaner og indsatsprogrammer skal udmøntes i praksis. Den lokale handlingsplan skal beskrive de lokale initiativer, der er nødvendige for at gennemføre vandområdeplanerne, og vandområdeplanerne skal tages i betragtning, når der gives nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser. Der er benyttet en national procedure ved gennemførelsen af vandrammedirektivet. Dette argument støttes af et betydeligt antal nationale dokumenter, der er tilgængelige for vandmyndighederne, og som f.eks. indeholder lovgivning, retningslinjer for indsatsprogrammerne, katalog over instrumenter, der skal anvendes i indsatsprogrammerne, osv. De 15 deldistrikter i DK1 og de seks deldistrikter i DK2 er opdelt på følgende måde og overholder angiveligt de hydrologiske grænser. 5

Figur 3.2.1: Kort over opdeling af Danmark i fire VOD'er og 23 hovedvandløbsoplande/afstrømningsområder Kilde: Vandområdeplan for Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt Jylland og Fyn, s. 13 3.3 Vandområdeplaner Struktur, fuldstændighed og retlig status Generelt er vandområdeplanerne velstrukturerede og overskuelige (de er tilsyneladende udarbejdet ved hjælp af en national skabelon), og de indeholder hovedkategorierne af de oplysninger, der kræves i henhold til vandrammedirektivets bilag VI. 6

Der er fire vandområdedistrikter i Danmark. Hvert vandområdedistrikt omfatter land- og havområder, der består af et eller flere vandopløbslande og tilknyttet grundvand og kystvand. Vandområdedistrikterne er igen inddelt i 23 hovedafstrømningsområder, for hvilke der er udarbejdet og indgivet delplaner. Der er ingen overordnede fælles vandområdeplaner for DK1 og DK2. Hvad angår vandområdeplanernes retlige status, er vandområdeplanerne de instrumenter, der bruges til at opfylde målene i EU's vandrammedirektiv, nemlig at "god tilstand" skal opnås for alle vandområder grundvand, vandløb, søer og kystområder ved havet inden 2015. Vandrammedirektivet blev gennemført i den danske lovgivning i 2004 ved miljømålsloven. I henhold til loven skal staten udvikle vandområdeplaner og indsatsprogrammer, der skitserer, hvordan Danmark vil opfylde EU's mål om "god tilstand" for danske vandområder. Miljøministeren er den godkendende myndighed, og vandområdeplanerne vedtages ved ministeriel bekendtgørelse. Vandområdeplanen er et planlægningsdokument med samme status som ministerielle bekendtgørelser, dvs. at planen i hierarkiet af retsakter ligger under love og ikke kan være i strid med dem. Den ligger på den anden side over administrative afgørelser. 7 Hvad angår planernes retsvirkning, skal vandområdeplanerne generelt tages i betragtning i de enkelte afgørelser. Vandområdeplanerne er bindende for nationale, regionale og lokale myndigheder. Myndigheder skal inddrage vandområdeplanernes mål og bestemmelser, når de udfører deres opgaver, og sikre, at de overholdes. Vandområdeplanerne er ikke bindende for enkeltpersoner, dvs. operatører og vandbrugere. Forpligtelsen til at sikre, at andre afgørelser og planer er forenelige med vandområdeplanerne, gælder for vandområdeplanerne i deres helhed. 8 3.4 Høring af offentligheden og inddragelse af berørte parter Høringerne om udkastene til vandområdeplaner blev påbegyndt sent, fordi der først skulle indgås en politisk aftale i Folketinget. Denne aftale, som blev kaldet "Grøn Vækst", blev indgået i april 2010, og derefter blev udkastene til vandområdeplaner udarbejdet. Der blev oprettet et særligt websted, www.vandognatur.dk, med oplysninger til offentligheden om disse planer. Høringsfasen for udkastene til planer var inddelt i to faser. I den første fase gennemførtes en høring om vandplaner i kommuner, regioner og offentlige institutioner. I den anden fase gennemførtes den offentlige høring. Der blev modtaget skriftlige bidrag fra enkeltpersoner, erhvervssammenslutninger, miljøorganisationer, landbrugets rådgivningscentre og offentlige myndigheder. Der blev også afholdt møder med kommuner, regioner og offentlige institutioner. Under den offentlige høring vedrørende vand- og naturplaner blev der modtaget mere end 4 200 høringssvar. I den supplerende høringsproces blev der modtaget 1 700 høringssvar. I idéfasen blev der desuden modtaget 1 700 svar. Antallet af møder og deltagere osv. er ikke angivet. I vandområdeplanerne er der er en generel beskrivelse af indvirkningerne af den offentlige høring på de endelige planer, og hvordan de modtagne bemærkninger indgik i overvejelserne. Det oplyses, at bidragene er opsummeret og præsenteret på Naturstyrelsens websted (www.naturstyrelsen.dk). Bidragene har angiveligt været vigtige, idet de medvirker til at sikre, at vandområdeplanerne udvikles på grundlag af nøjagtige data. Bidragene har i 7 8 Komparativ EU-undersøgelse af belastninger og foranstaltninger i de vigtigste vandområdeplaner i EU. Ibid. 7

flere tilfælde ført til en revurdering af udledninger, vandområdeforhold, foreslåede foranstaltninger osv., som igen har medført tilpasning af de endelige planer. Alle de modtagne høringssvar blev undersøgt, og vandområdeplanerne blev ændret yderligere. Det fremgår dog ikke klart af vandområdeplanerne, hvilke specifikke ændringer der blev foretaget på grund af høringerne, men sådanne oplysninger findes på Naturstyrelsens websted. Det er ikke oplyst, om der i fremtiden vil ske løbende inddragelse af berørte parter og offentligheden, men i høringsfasen blev der nedsat et vand- og naturråd bestående af repræsentanter for kommuner, naturbeskyttelsesorganisationer og regioner. 3.5 Samarbejde og koordinering på internationalt plan Det grænseoverskridende internationale vandområdedistrikt omfatter hovedvandområdet Vidå-Kruså, som udgøres af den danske del af de vandløbsoplande, der ligger på tværs hen over den dansk-tyske grænse. Den internationale karakter af dette vandområdedistrikt er kort omhandlet i vandområdeplanen for Vidå-Kruså. Der er også et resumé af foranstaltningerne til bekæmpelse af grænseoverskridende forurening. Der foreligger ikke en fælles international vandområdeplan for disse grænseoverskridende vandområder. Danmark og Tyskland gav i en fælles erklæring i 2005 tilsagn om, at de ville koordinere forvaltningen af afstrømningen til grænseoverskridende vandløb, og det har været udgangspunktet for vandområdeplanen for den danske del af det internationale vandområdedistrikt. Med den fælles erklæring, som fastlægger den generelle ramme for samarbejdet mellem de danske og tyske vandmyndigheder, fandt myndighederne det unødvendigt at fastlægge en international vandområdeplan eller nedsætte et internationalt vandnævn eller samarbejdsorgan. I stedet anvendes de eksisterende strukturer til samarbejde på tværs af grænsen. Disse afstrømninger er derfor "afstrømninger i kategori 3" (se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene). 4. KARAKTERISERING AF VANDOMRÅDEDISTRIKTER 4.1 Vandområdekategorier i VOD Alle vandområdekategorier er relevante for Danmark. Kategorien for overgangsvande bruges dog ikke, og der gives ingen begrundelse for, hvorfor denne kategori ikke er anvendt. De danske myndigheder har defineret to separate type kystvande: "åbne kystvande" og "fjorde". Nogle af disse fjorde kaldes "indre fjorde", f.eks. Limfjorden, hvor forholdene med hensyn til turbiditet, vanddybder, ferskvandsudskiftning og saltindhold nærmere svarer til forholdene i overgangsvande. I praksis betyder det bl.a., at fisk ikke bruges til klassificering af denne type vandområde. 4.2 Typologi for overfladevandområder Der er udviklet en typologi for overfladevandområder for alle de anvendte vandområdekategorier, f.eks. vandløb, søer og kystvande (inkl. fjorde). Den danske typologi er udviklet med det formål at tilvejebringe en fysisk typologi, der er så simpel som muligt. Det oplyses ikke, om denne typologi er blevet testet med biologiske data, selv om de danske myndigheder erklærer, at typologien er økologisk relevant. De indrømmer, at typologien bør suppleres af mere præcise beskrivelser af de komplekse referenceforhold inden for de variationer, der forekommer i en type. Dette er generelt og 8

gælder for alle de vandområdekategorier, der anvendes i Danmark (se ovenfor for overgangsvande). VOD Vandløb Søer Overgangsvande Kystvande DK1 6 17 0 15 DK2 6 17 0 8 DK3 6 17 0 1 DK4 6 17 0 1 I alt 6 17-15 Tabel 4.2.1: Typer overfladevandområder på VOD-niveau Kilde: WISE Referenceforhold er angivet for alle vandløbstyper, men kun delvist for søer og kystvande. De faktiske angivne referenceforhold er typespecifikke for vandløb. For søer er referenceforhold fastlagt ud fra interkalibreringsresultater, og de er typespecifikke for de tre søtyper, der er blevet interkalibreret (omfatter 7 % af de danske søer). Referenceforhold skal udvikles for de resterende søer. Referenceforhold for kystvande opgives for klorofyl a for forskellige kystområder, men sammenhængen med kysttyperne er uklar. Der gives ingen oplysninger om den metode, der er anvendt til at fastlægge referenceforholdene for vandløb. Den generelle referenceværdi 7 for bundfaunaindekset i danske vandløb forklares ikke i vandområdeplanerne, men er anført i den danske vejledning og vedrører bentisk invertebratfauna. Der anvendes ikke andre biologisk kvalitetselementer til fastlæggelse af referenceværdier i vandløb. For søer oplyses det ikke, hvordan referenceværdierne for klorofyl a er blevet udledt. De danske myndigheder har præciseret, at referenceforholdene for klorofyl a i søer er udviklet på grundlag af ekspertvurderinger. For kystvande er referenceforholdene baseret på historiske data. For dybdegrænsen for ålegræs forefindes der omfattende historisk materiale om dybdefordelingen af havgræsser i danske kystvande fra år 1900 og de efterfølgende årtier indtil 1930, som kan bruges til at fastlægge referenceforhold. For nogle typer kystvande foreligger der ingen historiske data om dybdegrænsen for havgræsser, og for disse typer er referenceværdien for dybdegrænsen for havgræsser baseret på modellering, hvor kvælstof bruges som proxy sammen med regressionen mellem dybdegrænse og samlet kvælstof. Den metode, der er anvendt til at fastlægge referenceværdier for fytoplankton (klorofyl a-koncentration) i kystvande, er forklaret i de nationale retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Bundfauna blev ikke anvendt i den første cyklus af vurderingen af økologisk tilstand. De danske myndigheder har forelagt følgende baggrundsrapporter: Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 5.0, Miljøministeriet, december 2010, særlig bilag 5 9. Basisanalyse del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 2004 10. 9 http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/c88ad233-0775-45b5-8c50-0a93b11f133d/120333/- Retningslinjer.pdf. 9

Vandløb: Bilag 9 til Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger 11. Kystvande: Bilag 5 til Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger, s. 3 12. Søer: Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. 4.3 Afgrænsning af overfladevandområder Vandløb med et afstrømningsområde på mindre end 10 km 2 kan være separate vandområder, hvis det er påkrævet i henhold til specifikke love (f.eks. lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb eller lov om miljøbeskyttelse). Med hensyn til søer er alle søer på mere end 5 ha afgrænsede vandområder. Også mindre søer kan være separate vandområder, hvis de er afgrænset i henhold til regionale planer eller retningslinjer fra myndigheder inden for andre områder i henhold til lovgivningen for disse områder. Natura 2000-søer er også separate vandområder. Overfladevand Vandløb Søer Overgangsvande Kystvande Gen- Gen- Gen- Gen- VOD nem- nem- nem- nem- Antal snitlig Antal snitligt Antal snitligt Antal snitligt længde areal areal areal (km) (km 2 ) (km 2 ) (km 2 ) DK1 12640 619 7 0 104 242 DK2 3601 269 107 0 55 212 DK3 340 19 1 0 3 1357 DK4 300 33 15 0 0 0 I alt 16881 940 0 162 252 Grundvand Antal Gennemsnitligt areal (km 2 ) Tabel 4.3.1: Overfladevandområder, grundvandsforekomster og deres dimensioner Kilde: WISE 4.4 Identifikation af signifikante belastninger og påvirkninger Danmark har ikke rapporteret belastninger og påvirkninger til WISE 13. Kvantitative data om antallet af vandområder, der er udsat for specifikke belastninger, gives derfor ikke nedenfor. Følgende væsentlige belastninger og påvirkninger er anført i delplanerne: 10 11 12 13 http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/87c17030-22c0-4e59-8283- 751EAA1E1F16/0/Vejledningomkarakteriseringafvandforekomsterogopg%C3%B8relseafp%C3%A5virknin ger.pdf. http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/c88ad233-0775-45b5-8c50-0a93b11f133d/120350/bilag9.pdf. http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/c88ad233-0775-45b5-8c50-0a93b11f133d/120342/bilag5.pdf. Som følge af denne mangel på data viser data baseret på WISE, at alle vandområder er uden belastninger, og disse tabeller er derfor udeladt i bilaget for denne medlemsstat. 10

Belastninger Forurening fra landbruget Byspildevand fra husholdninger og industrien Forurening fra akvakultur Hydromorfologisk belastning, f.eks. spærringer, inddigning, opstemning, rørlagte vandløb og dræning Vandindvinding til kunstvanding og offentlig vandforsyning Påvirkninger Næringsstofberigelse Organisk berigelse Kontaminering (pesticider) Næringsstofberigelse Organisk berigelse Kontaminering (tungmetaller og persistente organiske miljøgifte) Næringsstofberigelse Organisk berigelse Kontaminering (tungmetaller og persistente organiske miljøgifte) Ændrede levesteder Vandknaphed (kun lokal) Tabel 4.4.1: Typer af påvirkninger pr. belastning Kilde: Opsummeret ud fra oplysninger i tabel 2.2.1 i delplanen for DK1.2 Limfjorden (tilsvarende tabeller findes for de andre delplaner) Der angives ingen kriterier eller tærskler for definitionen af signifikante belastninger fra punktkilder og diffuse kilder. Delplanerne indeholder tabeller med tal for udledninger af N og P (samt organisk kulstof angivet som BOD 5 i nogle delplaner) fra punktkilder, f.eks. vandrensningsanlæg, stormafløb, industrien, dambrug og ikke-tilsluttede husholdninger, og de indeholder også en kvantitativ inddeling af kilderne. Disse tal er baseret på nationale, regionale og kommunale statistikker og WebGIS-oplysninger, jf. de nationale retningslinjer, men disse oplysninger fremgår ikke klart af delplanerne. Delplanerne indeholder også tabeller med tal for diffuse belastninger af N og P fra landbrug og vidtrækkende grænseoverskridende luftforurening. Den kvantitative inddeling af kilderne til diffuse belastninger i absolutte og relative tal viser bidraget til de samlede belastninger i forhold til belastningerne fra punktkilder. Der foreligger ingen oplysninger i delplanerne om, hvordan disse beregninger er foretaget, men der henvises til en rapport fra DMU fra 2010 (der henvises dog ikke udførligt til rapporten i planerne). For vandindvinding viser et lagkagediagram i delplanerne den vandindvinding, der tillades fra offentlig og privat vandforsyning, landbruget og andre. Størstedelen af vandindvindingen sker fra grundvand, selv om en del vand til kunstvanding hentes fra vandløb. En anden tabel viser den faktiske vandindvinding fra grundvandsforekomster med oplysninger om antallet af indvundne kubikmeter og anvendt procentdel i forhold til det tilladte. Den maksimale indvinding af grundvand må ikke overstige 35 % af den naturlige grundvandsdannelse. I henhold til tabellerne i delplanerne foretages der kun overindvinding i meget få grundvandsforekomster, men kunstvanding blev ikke vurderet i forbindelse med de første vandområdeplaner. Metoden til beregning af vandindvindingen er ikke beskrevet i planerne eller de nationale retningslinjer. I de nationale retningslinjer for belastninger af overfladevandområder oplyses det kun, at de offentlige vandværker leverer data om vandindvinding. Den metode, der er beskrevet i disse retningslinjer, omfatter grundlæggende en gennemgang af alle nationale, regionale og kommunale statistikker og WebGISoplysninger. Der er ingen oplysninger i vandområdeplanerne om de værktøjer, der er anvendt til at vurdere signifikant hydromorfologisk belastning. De eneste oplysninger af denne art er anført i delplanernes afsnit 2.2.6 "Andre påvirkninger", hvor forskellige former for hydromorfologisk belastning og andre belastninger beskrives. Der anvendes et fysisk indeks til at vurdere 11

Artikel 7 Indvinding af drikkevand Badning Fugle Europæisk andet Fisk Levesteder Lokale Nationale Nitrater 15 Skaldyr Byspildevandsdirektivet 16 morfologisk belastning (fysisk variation) for vandløb, men ikke for søer eller kystvande. Alle belastninger vurderes ved hjælp af officielle statistikker og WebGIS i henhold til den danske vejledning om karakterisering. Oplysningerne om kemisk forurening og de primære kilder er meget begrænsede og generelle. Byspildevand, landbrug, akvakultur, sejlads og allerede forurenede grunde nævnes generelt som kilder, om end uden nogen form for kvantificering. Baggrundsdokumentation: WISE-kapitel 2.2.4.2 henviser til bilag 2 og 3 til bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. Der gives vejledning i, hvor oplysninger om signifikante belastninger kan findes, og der henvises til officielle statistikker og WebGIS 14. 4.5 Beskyttede områder Danmark er fritaget for udpegelse af specifikke følsomme områder i medfør af nitratdirektivet og direktivet om rensning af byspildevand, da det betragter hele området som følsomt eller sårbart. Danmark bruger ikke overfladevand til indvinding af drikkevand. Antal beskyttede områder VOD DK1 256 76 169 23 DK2 99 31 71 13 DK3 6 2 12 DK4 7 4 5 Total 368 113 257 36 Tabel 4.5.1: Antallet af beskyttede områder af alle typer i hvert vandområdedistrikt og for hele landet for overflade- og grundvand 17. Kilde: WISE 14 15 16 17 Bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13004&exp=1). Danmark har udarbejdet og anvender handlingsprogrammer for hele sit nationale område og er derfor i henhold til artikel 3, stk. 5, i nitratdirektivet (1991/676/EØF) fritaget for pligten til at kortlægge specifikke sårbare zoner. Danmark anvender strengere krav til behandling af spildevand på hele sit område og er derfor i henhold til artikel 5, stk. 8, i direktivet om rensning af byspildevand (1991/271/EØF) fritaget fra pligten til at kortlægge specifikke følsomme områder. Disse oplysninger stammer fra rapporteringen af beskyttede områder i henhold til vandrammedirektivet. Der er indberettet flere/andre oplysninger i henhold til andre direktiver. 12

5. OVERVÅGNING 5.1 Generel beskrivelse af overvågningsnettet Figur 5.1.1: Kort over målestationer for overfladevandområder (venstre) og grundvandsforekomster (højre) Målestationer for vandløb Målestationer for søer Målestationer for overgangsvande Målestationer for kystvande Målestationer for ikke-klassificerede overfladevandområder Målestationer for grundvandsforekomster Vandområdedistrikter Lande uden for EU Kilde: WISE, Eurostat (landegrænser) Der er sket en betydelig ændring af målestationerne mellem rapportering i henhold til artikel 8 (som angivet i gennemførelsesrapporten for vandrammedirektivet fra 2009) og rapportering i henhold til artikel 13. Danmark har et forholdsvist stort antal målestationer, selv om ikke alle typer målinger foretages, og ikke alle kvalitetselementer overvåges på de angivne steder. Det overvågningsnet, der blev anvendt til udarbejdelsen af de nuværende vandområdeplaner, er ikke angivet i disse planer. I stedet oplyses der om et nyt overvågningsprogram, nemlig Det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen, NOVANA 18. Det nye program, som løber fra 2011-2015, sikrer angiveligt bedre overholdelse af vandrammedirektivet, idet det tidligere program var baseret på overvågning, som blev etableret inden vandrammedirektivet. Vandområdeplanerne indeholder en meget kort beskrivelse af det nye program, og der henvises til webportalen WebGIS 19 for flere oplysninger. Oplysninger var delvist rapporteret til WISE, og der er visse 18 19 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, 2. del. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. www.naturstyrelsen.dk. ISBN: 978-87-7279-013-8. Afsnit 6.3 for vandløb, afsnit 7.3 for søer og afsnit 8.3 for kystvande. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv2011 13

uoverensstemmelser. Denne vurdering forsøger så vidt muligt at skelne mellem de to generationer af overvågning, og det antages, at det overvågningsnet, der er beskrevet i gennemførelsesrapporten fra 2009, blev anvendt til de første vandområdeplaner. Danmark har ikke rapporteret til WISE, hvilke kvalitetselementer der overvåges. Som følge af denne mangel på data omfatter data baseret på WISE ingen kvalitetselementer, og disse tabeller er derfor udeladt i bilaget for denne medlemsstat RBD Overgangsvande Vandløb Søer Kystvande Grundvand Kon Op Kon Op Kon Op Kon Op Kon Op Kvant DK1 607 1971 0 250 0 0 162 312 419 419 419 DK2 140 393 0 89 0 0 77 119 185 185 185 DK3 15 27 0 3 0 0 4 3 13 13 13 351 DK4 14 84 0 9 0 0 0 0 19 19 19 I alt efter type af sted 776 2475 0 351 0 0 243 434 636 636 636 Antal målestationer i 3251-677 636 5391 alt 20 Tabel 5.1.1: Antal målestationer efter vandområdekategori Kon = Kontrolovervågning Op = Operationel Kvant = Kvantitativ Kilde: WISE For vandløb er antallet af operationelle målestationer steget drastisk (fra 748 til 2 477), mens antallet af kontrolovervågningsstationer, som er rapporteret til WISE, er steget mindre (fra 728 til 776). I henhold til programbeskrivelsen for NOVANA er der 800 stationer til kontrolovervågning (tabel 6.3, s. 90) og 5 700 stationer til operationel overvågning (tabel 6.5, s. 93) for vandløb. Oplysningerne er dog ikke klare (som forklaret ovenfor). For søer viser WISE-dataene, at der er 190 stationer til kontrolovervågning og 351 stationer til operationel overvågning, mens gennemførelsesrapporten fra 2009 viser, at der er 263 stationer til kontrolovervågning og 265 stationer til operationel overvågning. I henhold til programbeskrivelsen for NOVANA er der 150 stationer til kontrolovervågning (tabel 7.1, s. 110) og 310 stationer til operationel overvågning (tabel 7.7, s. 118). For kystvande er antallet af stationer også steget, og der er i henhold til WISE-dataene 243 stationer til kontrolovervågning og 434 stationer til operationel overvågning, mens gennemførelsesrapporten fra 2009 viser, at der kun er 34 stationer til kontrolovervågning og 51 stationer til operationel overvågning. I henhold til programbeskrivelsen for NOVANA varierer antallet af stationer i forhold til kvalitetselementerne fra 13 stationer (fytoplankton) til 65 stationer (ålegræs) (tabel 8.1, s. 132). For grundvandsforekomster er antallet af stationer faldet, idet der blev indberettet 636 stationer til både kvantitativ overvågning, kemisk overvågning og kontrolovervågning til WISE sammenlignet med 858 stationer i den forrige rapport. Overvågningsprogrammet for beskyttede drikkevandsforekomster (kun grundvand) indgår ikke i NOVANA-programmet. 20 Antal stationer beregnet ud fra data rapporteret for hver station. Hvis der ikke er rapporteret data på stationsniveau, suppleres tabellen med data rapporteret på programniveau. 14

5.2 Overvågning af overfladevandområder Oplysningerne nedenfor er baseret på det nye danske program for overvågning (NOVANA 2011-2015), som er anført i vandområdeplanerne (se ovenfor). For vandløb overvåges bundvegetation (bentiske alger) ikke. Der er ingen begrundelse for udelukkelsen af denne parameter. Også fytoplankton i vandløb er udelukket, men det begrundes med, at dette biologiske kvalitetselement ikke er videnskabeligt relevant for danske vandløb (s. 88 i NOVANA). I henhold til dette program skal forbindelsen til grundvandsforekomster ikke overvåges, og det er uklart om, alle eller nogle af de øvrige hydromorfologiske kvalitetselementer overvåges. For de fysisk-kemiske kvalitetselementer mangler parametrene konduktivitet (salinitet), klorid og sulfat i overvågningsprogrammet. Det begrundes ikke, hvorfor disse understøttende kvalitetselementer mangler i overvågningsprogrammet. For søer mangler både bundvegetation samt de understøttende kvalitetselementer klorid og sulfat, morfologiske forhold og forbindelse til grundvandsforekomster. Det begrundes ikke, hvorfor disse kvalitetselementer mangler. For kystvande mangler alle hydromorfologiske kvalitetselementer. Der gives ingen begrundelse. Danmark har udviklet et operationel overvågningsprogram for alle de vandområdekategorier, der anvendes i Danmark (vandløb, søer og kystvande). For vandløb overvåges kun bundfauna. De danske myndigheder har forklaret, at kun de biologiske kvalitetselementer, der er blevet interkalibreret i den første afgørelse, og for hvilke der er udviklet en dansk metode, er blevet overvåget og anvendt i de første vandområdeplaner. Det forventes, at flere biologiske kvalitetselementer vil blive anvendt i de næste vandområdeplaner. For søer anvendes kun de biologiske kvalitetselementer klorofyl a og makrofytter. For kystvande er kvalitetselementerne de samme som ved kontrolovervågning (alle biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer). Der er anvendt screening til at identificere relevante forurenende stoffer (både prioriterede stoffer og specifikke nationale forurenende stoffer). NOVANA indeholder omfattende lister med potentielt relevante stoffer samt miljøkvalitetskrav for vand og for nogle stoffer også sedimenter. Kviksølv overvåges også i fisk i søer. Overvågningen omfatter kun stoffer, der i screeningsundersøgelsen blev fundet i koncentrationer, der vurderes at være signifikante for vandmiljøet, og foretages kun i vandområder, der er eksponeret for udledninger af disse stoffer. Danmark har ca. 17 000 vandløbsområder, 940 søområder og 162 kystvandsområder (se den foregående tabel). I WISE-tabel 5.1.2.b er det samlede antal overvågede vandområder ikke angivet, kun det samlede antal klassificerede vandområder. For vandløb oplyses det, at bentisk invertebratfauna er klassificeret i over 10 000 vandområder (ca. 60 % af alle vandområder), mens det i NOVANA oplyses, at bentisk invertebratfauna overvåges ved 5 700 stationer. For søer er 78 % af vandområderne klassificeret (ved hjælp af kun klorofyl a), og for kystvande er 66 af 104 (eller 162 i henhold til tabellen ovenfor) vandområder klassificeret (ved hjælp af ålegræs og/eller klorofyl a). Disse tal viser, at der må være anvendt gruppering af vandområder, men der gives ingen oplysninger om gruppering i delplanerne eller i de nationale vejledninger om overvågning og klassificering. Oplysninger om gruppering findes de nationale retningslinjer for indsatsprogrammerne. Der er ikke indført et fælles grænseoverskridende overvågningsprogram. Overvågning af grænseoverskridende vandområder (to søer, et stort grænsevandløb og flere mindre grænseoverskridende vandløb) gennemføres i henhold til NOVANA-retningslinjerne for Danmark og i henhold til tyske retningslinjer for de tyske vandområder. Vandområderne er 15

blevet udpeget i et samarbejde mellem DK og DE i henhold til en international aftale fra 2005. Baggrundsdokument/national vejledning: I delplanerne henvises der til det nye danske program for overvågning NOVANA (Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015, 2. del. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. ISBN: 978-87-7279-013-8) http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national_naturbeskyttelse/- Overvaagning_af_vand_og_natur/NOVANA/novana.htm. 5.3 Overvågning af grundvandsforekomster Antallet af målestationer er forskelligt i den aggregerede WISE-rapport "GWST_sites" sammenlignet med den rapport, der blev indgivet i 2007 (se ovenfor), og antallet af målestationer i den aggregerede WISE-rapport stemmer ikke overens med (er meget højere end) det antal, der angives i programbeskrivelsen for NOVANA, som beskrevet i det følgende afsnit. Der er udviklet et kvantitativt overvågningsprogram for grundvand. Antallet af stationer er ikke klart, da oplysningerne i den aggregerede WISE-rapport (638 stationer) ikke stemmer overens med oplysningerne i NOVANA (116 stationer). Der angives vandkvantitetsparametre i de tilfælde, hvor den kvantitative tilstand er i risiko for overindvinding: grundvandsstand og vandindvinding i forhold til grundvandsforekomstens størrelse og alder. Vandbalance og grundvandsdannelse er modelleret på national skala ved hjælp af en dansk metode. Det er uklart, om der findes et separat kontrolovervågnings- og operationelt overvågningsprogram for grundvand i Danmark. Der findes et overvågningsprogram for det nuværende net af 116 stationer i henhold til NOVANA (s. 68). Parametervalget er forskelligt for vandområder i risiko og afhænger ikke af en overskridelse af nitratdirektivets grænseværdi for nitrat (50 mg/l NO 3 svarende til 15 mg/l N-NO 3 ). For vandområder i risiko afhænger parametervalget af en overskridelse af grænseværdierne for drikkevand for andre hovedbestanddele (dominerende ioner, herunder natrium og klorid (salt)) på baggrund af screeningsdata for specifikke og prioriterede forurenende stoffer fra 1993 til 2008. Der anvendes følgende hovedgrupper af parametre: nitrat og andre hovedbestanddele (ioner og CO 2 ), metaller og persistente organiske miljøgifte, herunder pesticider. Der findes en udførlig liste over parametre, der kan anvendes i overvågningsprogrammet afhængigt af screeningsresultaterne, i programbeskrivelsen for NOVANA. Der er ingen særskilt forklaring af forholdet mellem parametervalget og specifikke belastninger eller påvirkninger. Det oplyses, at analyseprogrammet for grundvandets kemiske tilstand indtil videre er på et foreløbigt niveau, men for vandområder, hvor grænseværdien i henhold til nitratdirektivet og/eller grænseværdierne for pesticider og andre forurenende stoffer overskrides, planlægges der et program for overvågning af udviklingen for nitrat og udvalgte hovedbestanddele baseret på prøver, der udtages hvert år eller hvert tredje år. Det er ikke klart, om dette analyseprogram vil omfatte andre forurenende stoffer, da det ikke oplyses i den danske programbeskrivelse. En artikel 6-undtagelse anvendes for mange grundvandsforekomster. Det eneste overvågningsprogram, der er beskrevet, er dog ikke specifikt for disse vandområder, men er i stedet generelt, uanset om undtagelser er anvendt eller ej. Programmet for overvågning af udviklingen anvendes specifikt i forbindelse med vandområder i risiko, men der gives ingen oplysninger om undtagelser i det pågældende afsnit i programbeskrivelsen. Da de fleste grundvandsforekomster tilsyneladende er anført på listen over undtagelser, anvendes det nationale overvågningsprogram sandsynligvis også for disse. 16

Der er ikke indført et internationalt overvågningsprogram for grundvand. Overvågning af grænseoverskridende vandområder (ingen information om grænseoverskridende grundvandsforekomster) gennemføres i henhold til NOVANA-retningslinjerne for Danmark og i henhold til tyske retningslinjer for de tyske vandområder. Vandområderne er blevet udpeget i et samarbejde mellem DK og DE i henhold til en international aftale fra 2005. 5.4 Overvågning af beskyttede områder Der er indført et specifikt overvågningsprogram for beskyttede grundvandsforekomster, der anvendes til drikkevand. Dette overvågningsprogram er ikke en del af det nationale program (NOVANA), men gennemføres af vandværkerne. Overvågning gennemføres ikke i råvandet, men først i drikkevandet efter rensning. Grundvandsforekomster, der overskrider grænseværdierne for drikkevand, opgives og overvåges ikke længere af vandværkerne. Dette program omfatter 421 målestationer. Danmark bruger ikke overfladevand til indvinding af drikkevand. Der er ikke indberettet oplysninger om målestationer for beskyttede grundvandsforekomster, der anvendes til drikkevand, til WISE. I 2007 blev der indberettet 70 sådanne målestationer (DK1: 35, DK2: 32, DK3: 1, DK4: 3). Der er også et overvågningsprogram for overfladevand for Natura 2000-lokaliteterne under habitatdirektivet. Der er ikke udpeget specifikke følsomme områder i medfør af nitratdirektivet og direktivet om rensning af byspildevand (se ovenfor). Ud over de beskyttede drikkevandsforekomster nævnt ovenfor er der indberettet flere målestationer for andre beskyttede områder end i rapporten fra 2007, hvor der ikke blev indberettet andre målestationer end stationerne til overvågning af grundvandsforekomster, der anvendes til drikkevand. Overfladevand Indvinding Direktivet Grundvand VOD af om Habitats- til drikkevand Drikkevandskvalitevanområder af Bade- Fugle- rensning Fisk lokalite- ter Nitrater Skaldyr drikkevand fra overfladevanvand byspilde- DK1 0 0 49 369 0 554 554 177 0 309* DK2 0 0 11 153 0 0 183 82 0 164* DK3 0 0 0 5 0 0 5 0 0 13* DK4 0 0 0 16 0 0 8 0 0 10* I alt 0 0 60 543 0 554 750 259 0 496 Tabel 5.3.1: Antal målestationer i beskyttede områder 21 Bemærk: *Antal målestationer rapporteret på programniveau. Kilde: WISE 21 Antal stationer beregnet ud fra data rapporteret for hver station. Hvis der ikke er rapporteret data på stationsniveau, suppleres tabellen med data rapporteret på programniveau. 17

6. OVERSIGT OVER TILSTAND (ØKOLOGISK, KEMISK OG GRUNDVAND) VOD I alt Høj God Moderat Ringe Dårlig Ukendt Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) DK1 2234 182 8,1 597 26,7 611 27,4 226 10,1 191 8,5 427 19,1 DK2 3237 69 2,1 646 20,0 1259 38,9 463 14,3 187 5,8 613 18,9 DK3 351 55 15,7 167 47,6 60 17,1 3 0,9 1 0,3 65 18,5 DK4 31 13 41,9 3 9,7 4 12,9 3 9,7 3 9,7 5 16,1 I alt 5853 319 5,5 1413 24,1 1934 33,0 695 11,9 382 6,5 1110 19,0 Tabel 6.1: Økologisk tilstand for naturlige overfladevandområder Kilde: WISE VOD I alt Høj God Moderat Ringe Dårlig Ukendt Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) DK1 1359 11 0,8 244 18,0 149 11,0 82 6,0 28 2,1 845 62,2 DK2 680 0 0 72 10,6 110 16,2 46 6,8 23 3,4 429 63,1 DK3 11 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 11 100 DK4 68 1 1,5 23 33,8 5 7,4 15 22,1 11 16,2 13 19,1 I alt 2118 12 0,6 339 16,0 264 12,5 143 6,8 62 2,9 1298 61,3 Tabel 6.2: Økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder Kilde: WISE VOD I alt God Ringe Ukendt Antal % Antal % Antal % DK1 2234 29 1,3 3 0,1 2202 98,6 DK2 3237 0 0 0 0 3237 100 DK3 351 0 0 0 0 351 100 DK4 31 0 0 0 0 31 100 I alt 5853 29 0,5 3 0,05 5821 99,5 Tabel 6.3: Kemisk tilstand for naturlige overfladevandområder Kilde: WISE VOD I alt God Ringe Ukendt Antal % Antal % Antal % DK1 1359 3 0,2 6 0,4 1350 99,3 DK2 680 0 0 0 0 680 100 DK3 11 0 0 0 0 11 100 DK4 68 0 0 0 0 68 100 I alt 2118 3 0,1 6 0,3 2109 99,6 Tabel 6.4: Kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede vandområder Kilde: WISE 18

VOD I alt God Ringe Ukendt Antal % Antal % Antal % DK1 271 138 50,9 133 49,1 0 0 DK2 101 72 71,3 29 28,7 0 0 DK3 6 6 100 0 0 0 0 DK4 7 5 71,4 2 28,6 0 0 I alt 385 221 57,4 164 42,6 0 0 Tabel 6.5: Kemisk tilstand for grundvandsforekomster Kilde: WISE God Ringe Ukendt VOD Total Anta l % Antal % Antal % DK1 271 190 70,1 81 29,9 0 0 DK2 101 49 48,5 52 51,5 0 0 DK3 6 6 100 0 0 0 0 DK4 7 4 57,1 3 42,9 0 0 Total 385 249 64,7 136 35,3 0 0 Tabel 6.6: Kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster Kilde: WISE 19

VOD I alt Global tilstand (økologisk og kemisk) God eller bedre 2009 God eller bedre 2015 Stigning 2009-2015 God økologisk tilstand 2021 God kemisk tilstand 2021 God økologisk tilstand 2027 God kemisk tilstand 2027 Globale undtagelser 2009 (% af alle overfladevandområder) Art. Art. Art. Art. 4, 4, 4. 4, stk. 4 stk. 5 stk. 6 stk. 7 Antal % Antal % % Antal % Antal % Antal % Antal % % % % % DK1 13364 15 0,1 67 0,5 0,4 24 0 0 0 DK2 3925 0 0,0 0 0,0 0,0 26 0 0 0 DK3 362 0 0,0 0 0,0 0,0 6 0 0 0 DK4 333 0 0,0 0 0,0 0,0 40 0 0 0 I alt 17984 15 0,1 67 0,4 0,3 24 0 0 0 Tabel 6.7: Overfladevandområder: tilstand i 2009 og forventet tilstand i 2015, 2021 og 2027 22 Vandområder med god tilstand i 2009 tilhører følgende kategori: 1. Den økologiske tilstand er høj eller god, og den kemiske tilstand er god (undtagelser er ikke taget i betragtning). Vandområder, der forventes at opnå god tilstand i 2015, tilhører følgende kategorier: 1. Den økologiske tilstand er høj eller god, og den kemiske tilstand er god (undtagelser er ikke taget i betragtning). 2. Den kemiske tilstand er god, og den økologiske tilstand er moderat eller derunder, men ingen økologiske undtagelser. 3. Den økologiske tilstand er høj eller god, og den kemiske tilstand opnår ikke god tilstand, men der er ingen kemiske undtagelser. 4. Den økologiske er moderat eller derunder, og den kemiske tilstand opnår ikke god tilstand, men der er ingen økologiske eller kemiske undtagelser. Bemærk: Vandområder, hvor ukendt/uklassificeret/ikke relevant er angivet for økologisk eller kemisk tilstand, er ikke taget i betragtning. Kilde: WISE (for data om tilstand i 2009 og 2015 samt undtagelser) og vandområdeplaner (for data om tilstand i 2021 og 2027) 22 Data for 2009 og 2015 hentet fra WISE. Data for 2021 og 2027 fastlagt under vurderingen af vandområdeplanerne. 20

Økologiske undtagelser (% af alle Økologisk tilstand God God økologisk overfladevandområder) økologisk VOD I alt God eller God eller Stigning tilstand 2027 Art. 4, Art. 4, Art. 4, Art. 4, tilstand 2021 bedre 2009 bedre 2015 2009-2015 stk. 4 stk. 5 stk. 6 stk. 7 Antal % Antal % % Antal % Antal % % % % % DK1 2234 779 34,9 1361 60,9 26,1 22,4 0 0 0 DK2 3237 715 22,1 1803 55,7 33,6 27,2 0 0 0 DK3 351 222 63,2 269 76,6 13,4 5,7 0 0 0 DK4 31 16 51,6 17 54,8 3,2 29,0 0 0 0 I alt 5853 7047 29,6 3450 58,9 29,3 24,1 0 0 0 Tabel 6.8: Naturlige overfladevandområder: økologisk tilstand i 2009 og forventet tilstand i 2015, 2021 og 2027 23 Kilde: WISE (for data om tilstand i 2009, 2015 samt undtagelser)og vandområdeplaner (for data om tilstand i 2021og 2027) Kemisk tilstand Kemiske undtagelser (% af alle God kemisk God kemisk overfladevandområder) VOD I alt God eller bedre 2009 God eller bedre 2015 Stigning 2009-2015 tilstand 2021 tilstand 2027 Art. 4, stk. 4 Art. 4, stk. 5 Art. 4. stk. 6 Art. 4, stk. 7 Antal % Antal % % Antal % Antal % % % % % DK1 2234 29 1,3 32 1,4 0,1 0 0 0 0 DK2 3237 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0 0 DK3 351 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0 0 DK4 31 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0 0 I alt 5853 29 0,5 32 0,5 0 0 0 0 0 Tabel 6.9: Naturlige overfladevandområder: kemisk tilstand i 2009 og forventet tilstand i 2015, 2021 og 2027 24 Kilde: WISE (for data om tilstand i 2009 og 2015 samt undtagelser) og vandområdeplaner (for data om tilstand i 2021 og 2027) 23 24 Data for 2009 og 2015 hentet fra WISE. Data for 2021 og 2027 fastlagt under vurderingen af vandområdeplanerne. Data for 2009 og 2015 hentet fra WISE. Data for 2021 og 2027 fastlagt under vurderingen af vandområdeplanerne. 21

VOD I alt Kemisk tilstand for grundvandsforekomster God eller bedre 2009 God eller bedre 2015 Stigning 2009-2015 God kemisk tilstand 2021 God kemisk tilstand 2027 Kemiske undtagelser (% af alle grundvandsforekomster) Art. 4, Art. 4, Art. 4, Art. 4, stk. 4 stk. 5 stk. 6 stk. 7 Antal % Antal % % Ant al % Antal % % % % % DK1 271 138 50,9 138 50,9 0,0 49 0 0 0 DK2 101 72 71,3 72 71,3 0,0 29 0 0 0 DK3 6 6 100,0 6 100,0 0,0 0 0 0 0 DK4 7 5 71,4 5 71,4 0,0 29 0 0 0 I alt 385 221 57,4 221 57,4 0,0 43 0 0 0 Tabel 6.10: Grundvandsforekomster: kemisk tilstand i 2009 og forventet tilstand i 2015, 2021 og 2027 25 Kilde: WISE (for data om tilstand i 2009, 2015 samt undtagelser) og vandområdeplaner (for data om tilstand i 2021 og 2027) Kvantitativ status for Kvantitative undtagelser (% af grundvandsforekomster God God alle grundvandsforekomster) kvantitativ kvantitativ VOD I alt God eller God eller Stigning Art. 4, Art. 4, Art. 4, Art. 4, tilstand 2021 tilstand 2027 bedre 2009 bedre 2015 2009-2015 stk. 4 stk. 5 stk. 6 stk. 7 Antal % Antal % % Antal % Antal % % % % % DK1 271 190 70,1 190 70,1 0,0 30 0 0 0 DK2 101 49 48,5 49 48,5 0,0 51 0 0 0 DK3 6 6 100,0 6 100,0 0,0 0 0 0 0 DK4 7 4 57,1 4 57,1 0,0 43 0 0 0 I alt 385 249 64,7 249 64,7 0,0 35 0 0 0 Tabel 6.11: Grundvandsforekomster: kvantitativ tilstand i 2009 og forventet tilstand i 2015, 2021 og 2027 26 Kilde: WISE (for data om tilstand i 2009, 2015 samt undtagelser) og vandområdeplaner (for data om tilstand i 2021 og 2027) 25 26 Data for 2009 og 2015 hentet fra WISE. Data for 2021 og 2027 fastlagt under vurderingen af vandområdeplanerne. Data for 2009 og 2015 hentet fra WISE. Data for 2021 og 2027 fastlagt under vurderingen af vandområdeplanerne. 22

VOD I alt stærkt modificerede vandområder og kunstige vandområder God eller bedre 2009 Økologisk potentiale God eller bedre 2015 Stigning 2009-2015 Godt økologisk potentiale 2021 Godt økologisk potentiale 2027 Økologiske undtagelser (% af alle stærkt modificerede vandområder/kunstige vandområder) Art. 4, stk. 4 Art. 4, stk. 5 Art. 4, stk. 6 Antal % Antal % % Antal % Antal % % % % % DK1 1359 255 18,8 291 21,4 2,6 18,5 0 0 0 DK2 680 72 10,6 137 20,1 9,6 16,9 0 0 0 DK3 11 0 0,0 0 0,0 0,0 0 0 0 0 DK4 68 24 35,3 27 39,7 4,4 41,2 0 0 0 I alt 2118 351 16,6 455 21,5 4,9 18,6 0 0 0 Tabel 6.12: Stærkt modificerede vandområder og kunstige vandområder: økologisk potentiale i 2009 og forventet økologisk potentiale i 2015, 2021 og 2027 27 Kilde: WISE (for data om tilstand i 2009, 2015 samt undtagelser) og vandområdeplaner (for data om tilstand i 2021 og 2027) Art 4, stk. 7 27 Data for 2009 og 2015 hentet fra WISE. Data for 2021 og 2027 fastlagt under vurderingen af vandområdeplanerne. 23

VOD I alt stærkt modificerede vandområder og kunstige vandområder God eller bedre 2009 Kemisk tilstand God eller bedre 2015 Stigning 2009-2015 Antal % Antal % % God kemisk tilstand 2021 Ant al God kemisk tilstand 2027 Kemiske undtagelser (% af alle stærkt modificerede vandområder/kunstige vandområder) Art. 4, stk. 4 Art. 4, stk. 5 Art. 4, stk. 6 Art. 4, stk. 7 % Antal % % % % % DK1 1359 3 0,2 9 0,7 0,4 0 0 0 0 DK2 680 0 0 0 0 0 0 0 0 0 DK3 11 0 0 0 0 0 0 0 0 0 DK4 68 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt 2118 3 0,1 9 0,4 0,3 0 0 0 0 Tabel 6.13: Stærkt modificerede vandområder og kunstige vandområder: kemisk tilstand i 2009 og forventet tilstand i 2015, 2021 og 2027 28 Kilde: WISE (for data om tilstand i 2009, 2015 samt undtagelser) og vandområdeplaner (for data om tilstand i 2021 og 2027) 28 Data for 2009 og 2015 hentet fra WISE. Data for 2021 og 2027 fastlagt under vurderingen af vandområdeplanerne. 24

Figur 6.1: Kort over økologisk tilstand for naturlige overfladevandområder i 2009 Figur 6.2: Kort over økologisk tilstand for naturlige overfladevandområder i 2015 Bemærk: Farver baseret på vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.4.2, litra i). Kilde: WISE, Eurostat (landegrænser) Høj God Moderat Ringe Dårlig Ukendt Vandområdedistrikter Lande uden for EU 25