To fluer med ét smæk - test til identifikation og karakteristik af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser

Relaterede dokumenter
Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder

Grammatiske vanskeligheder i narrativer fortalt af skolebørn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser

ARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER

Børnelogopædisk bistand

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Danske børn med sprogforstyrrelser

modstand Når sproget gør

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Sprogforstyrrelser 0611 også et problem blandt unge og voksne

Inferensfærdigheders betydning for læseforståelse

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?

Sprogmentor - indsigter fra et udviklingsprojekt

Børnelogopædisk bistand

Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Helene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann. Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: Tlf

Det lille barns sprog 0 3 år

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

Hjælp dit barn med at lære

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Tilrettelagt leg med børnemøder

Vores barn udvikler sprog

Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

Annette Esbensen Institut for Sprog og kommunikation Center for Sprog og Læring Syddansk Universitet. 16. august 2017

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

Tidlig sprogvurdering

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Sproglig udredning af tosprogede elever

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

Registreringsskema 3-årige børn

Helene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann. Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: Tlf

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

HIT MED LYDEN. Et inspirationskursus om konceptet Hit med lyden. Oplæg ved Birgitte Hjorth & Fie Kloster Fich

Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!

Indholdsfortegnelse. Roskilde Tekniske Gymnasium Pernille K. Klavsen Klasse 1.2

Taleboblen på Næsbjerg Skole

Nini og Momo. Til læreren. Vejledning: Indhold: 1. ordkort 2. dominospil 3. miniscrabble 4. opgaver 5. skriv med 6. krydsord 7.

Program 02/10/15. NRDLS - New Reynell Developmental Language Scales Reynell IV. Besøg gerne Sprogin på Facebook, BLOG eller hjemmeside

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn

Hvad vil jeg gerne lære jer?

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Om at indrette sproghjørner

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Speciale udarbejdet af: Ane Knüppel. Kandidatstudiet i psykologi ved Aalborg Universitet

Vores barn udvikler sprog

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER

Rummelighed er der plads til alle?

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Perspektiver på fysisk aktivitet

Sprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse. Mads Poulsen Center for Læseforskning

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

Pædagogisk læreplan Rollingen

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Journal i Den var kun i avisen om søndagen. Knold og Tot var

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.

En rigtig dreng kan også være en pige

Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.

Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

stimulering i Valhalla

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital

Resultatet af den kommunale test i matematik

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

EVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!

Transkript:

To fluer med ét smæk - test til identifikation og karakteristik af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser Rikke Vang Christensen, cand.mag. i audiologopædi, ph.d. og postdoc ved Københavns Universitet ALFs efteruddannelseskursus, Nyborg Strand 16. Marts 2015 Language and Cognition Perspectives from Impairment (LaCPI) Ligheder og forskelle i sammenhænge mellem sprogfærdigheder og andre kognitive færdigheder blandt danske børn med (1) SLI (specifikke sprogforstyrrelser) (5;10 til 14;2) (n=32) (2) autismespektrumforstyrrelser (cirka 12 år) (n=37) (3) læseforståelsesvanskeligheder (såkaldt poor comprehenders ) (cirka 12 år) (n=17) (4) upåfaldende sprogudvikling (5 til 14 år) (n 140) LaCPI (2011-2014) blev finansieret af en bevilling fra Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation til professor Elisabeth Engberg-Pedersen og af midler fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Se mere om projektet her: http://kommunikationsvanskeligheder.ku.dk/projekter/sprogogkognition/ Dias 2 1

Rikkes mission for de næste timer Opmærksomhed på, hvordan man i egen praksis fastslår, om et barn har sprogindlæringsvanskeligheder eller ej og om man eventuelt skal justere på sin praksis Viden om undersøgelsesmaterialers identifikationspotentiale hvordan kan vi få indblik i, om en test er god til at identificere sprogforstyrrelser? Indsigt i sætnings- og nonordsgentagelsestest og i sådanne tests potentiale i dansk børnelogopædisk praksis de to fluer : (1) identifikation og (2) karakteristik af vanskeligheder Rikkes plan for de næste timer Fælles overvejelser om identifikation af sprogindlæringsvanskeligheder En amerikansk undersøgelse af sprogtests identifikationspotentiale Sætnings- og nonordsgentagelsesopgaver som kliniske markører En klinisk markør er en opgave, der med stor sikkerhed identificerer børn med sprogforstyrrelser Karakteristika ved sætninger og nonsensord, som er inkluderet i gentagelsestestene udviklet i forbindelse med LaCPI-projektet Nogle LaCPI-resultater 2

Hvordan finder du ud af, om et barn har sprogindlæringsvanskeligheder og interventionsbehov? Lave scorer i sprogtest hvilke test og hvor lave scorer? Analyse af barnets sprog- og kommunikationsfærdigheder i spontantale viser mangler/afvigelser Nogen er bekymrede over barnets sprogudvikling fx forældre, pædagoger eller lærere Begrænsninger i barnets deltagelsesmuligheder... fx rolleleg med jævnaldrende kammerater i dukkekrogen i børnehaven, fodbold i fritiden, input til faglige drøftelser i skolen Spaulding, Plante & Farinella (2006) Scorer børn med SLI faktisk lavere på sprogtest (anvendt i USA) end børn med upåfaldende udvikling? Det er ikke velmotiveret at anvende ét bestemt cut-off (-1SD, -1,25 SD, -2SD) - uanset barnets alder og uanset test - til diagnosticering af SLI 6 3

7 Overlap mellem scorer for børn med SLI og børn med upåfaldende sprog! Illustration af resultater fra Spaulding, Plante & Farinella (2006) Spaulding, Plante & Farinella (2006) - fortsat Hvor mange af de test, som anvendes klinisk (i USA), oplyser om sensitivitet og specificitet? sensitivitet hvor sikkert testen udpeger børn med sprogvanskeligheder, og specificitet hvor sikkert testen udpeger børn uden sprogvanskeligheder OBS det acceptable niveau anses for at være 80%, mens det anses for godt med 90% sensitivitet og specificitet Ikke ret mange af testene: 9 (5) af 43 i Danmark CCC-2 (andre?) SLI? Diagnostisk + test (Sætningsgentagelse) - Standardidentifikation (bl.a. logopædisk intervention) + - 11 (91,7 %) 1 (8,3 %) 5 (6,9 %) 67 (93,1 %) 8 4

9 Sætningsgentagelse som klinisk markør? Korrekt gentagelse af sætninger afhænger af både bearbejd- ningsressourcer og sproglig formåen: gentagelse af sætninger inddrager fx korttidshukommelsen til midlertidig lagring af den lydlige information genkaldelsen understøttes af sproglige repræsentationer i langtidshukommelsen fx viden om grammatik og ord (fx Riches et al., 2010) Er sætningerne tilstrækkeligt lange (krævende) vil fejlmønstret i sætningsgentagelsen afspejle fejlmønstrene i barnets øvrige sprogproduktion (fx Riches, 2012) Historiefortælling: så han kalder på frøen Sætningsgentagelse: om morgenen hun låste vores dør Severin 7;11 år Gentagelse af sætninger, CELF-4 I en undersøgelse af 11-årige med (n=160) og uden (n=100) nuværende eller tidligere sprogforstyrrelser fandt Conti-Ramsden, Botting & Farragher (2001) god sensitivitet (90%) og udmærket specificitet (85%) potentiale som klinisk markør (identifikationstest) Eksempler fra den danske version af testen Vores sommerhus, som ligger ved havet, trænger til at blive malet Cirkusartisten viste børnene, hvordan man går på line og samtidig jonglerer med to bolde. vores sommerhus oppe på strandet (Andreas 7;7 år) 5

Sætningsgentagelse i LaCPI Udvikling af en opgave med potentiale til at 1. Identificere børn med sprogforstyrrelser 2. Karakterisere det enkelte barns særlige udfordringer med grammatiske elementer (udvalgte syntaktiske og morfologiske træk) Tak til Shula Chiat og Theo Marinis for inspiration og indspark i det indledende udviklingsarbejde Iben Nielsen & Stine Jensen for udvikling og afprøvning af den første version af opgaven og for samarbejde om instruktion og scoreark til en praktikerversion Dias 11 Sætningsgentagelse i LaCPI - fortsat 36 sætninger - 6 til 9 ord lange Systematisk inddragelse af bestemte grammatiske træk: Eksempel V2 I dag legede fåret i det våde græs Hv-spørgsmål Hvad ville han tegne til min fine søster? Passiver Relativsætninger Mit lam blev skubbet af den sure dame Pigen, der havde kysset moren, krammede babyen Hun kildede drengen, som pigen havde fanget datidsbøjning (legede, krammede), komplekse verbaler (ville tegne, havde kysset), personlige stedord (han, hun) og komplekse substantivsyntagmer (det våde græs, min fine søster) Dias 12 6

Sætningsgentagelse, Andreas 7;7 år hvad ville hun købe til det brune æsel hvad vil(le) hende købe for det brune æsel barnet som søsteren havde passet savnede faren søsteren og far de savnede barnet hun ville ikke læse i den tykke bog hende vil(le) ikke læse i den tykke bog Han havde gemt en god kage til pigen han havde gem(t) en god kage til pigen Andreas sætningsgentagelsesscore: 10 af 36 korrekte / 54 af 108 point 14 Nonordsgentagelse som klinisk markør? Mange forskningsundersøgelser fra en række forskellige sprog indikerer, at børn med SLI klart har vanskeligheder med nonordsgentagelse men hvorfor? A child s ability to repeat a novel word may be affected by any of the component skills involved in the process of hearing, encoding, and producing a word form: the ablity to perceive speech distinctions; the preciseness, robustness, or organization of phonological and morphological representations; the ability to store the word form; and motor planning and articulation skills. The impairments of children with SLI may affect performance at any point or at many points in this process. (Graf Estes, Evans & Else-Quest, 2007) 7

Nonordsgentagelse som klinisk markør - fortsat I hvor høj grad forskellige færdigheder og processer og sårbarheder her kortlægges med nonordsgentagelse, ser ud til at afhænge af opgavens karakteristika Pråskrimamsk: Inddragelse af (svære) konsonantklynger udfordrer barnets lydproduktionsfærdigheder Tømmebarlig: Inddragelse af elementer, der svarer til rigtige ord eller grammatiske markører på det givne sprog, vil betyde, at barnet i højere grad skal bruge sin sproglige viden for at løse opgaven Nonordsgentagelsestesten i LaCPI 2 stavelser (n=4) 3 stavelser (n=6) 4 stavelser (n=6) 5 stavelser (n=4) Tryk på første stavelse [ˈdyfa] Tryk på en midterstavelse Tryk på sidste stavelse [saˈby] [ˈt s ybalo] [liˈfat s o] [p h usaˈme] [myˈsabot s i] [feloˈbani] [buniˈfat s ymo] [semolyˈfina] [balimoˈt s e] Ingen af de inkluderede stavelser i de 20 nonord svarer til et rigtigt dansk ord Hver sproglyd forekommer kun én gang i hvert nonord Fra den ene stavelse til den næste ændres artikulationssted og måde fra den ene konsonant til den næste Tak til Line Baes (cand.mag. i audiologopædi) for bidragene til udviklingen af testen i forbindelse med hendes specialeprojekt 8

Nonordsgentagelse, Benjamin 8;11 år semolyfina semolifava pusame pusani nofelybati novembati domysibuna dumesabuna mysaboti mubasasi Benjamins nonordsgentagelsesscore: 4 af 20 korrekte / 74.3 % korrekte fonemer LaCPI-deltagere i denne præsentation Deltagerne med SLI var logopædisk identificeret som børn med leksikale og/eller grammatiske vanskeligheder og modtog intervention på undersøgelsestidspunktet Kontrolbørnene havde ikke kendte sprogforstyrrelser Så mig lege en øhm sånen øhm cykle 9

LaCPI-deltagere - fortsat Alder Dias 19 Matricer WechslerNonverbal Billedbenævnelse TROG-2 Børn med SLI (n=20) 5;9-9;11 7;6 (1;2) 8-21 15.3 (3.0) 11-59 40.3 (11.8) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=54) p=.740 p=.086 5;3 10;4 7;8 (1;4) 0-23 16.6 (4.9) 23-76 57.6 (12.0) Z= -4.51, p< 0.001, r =.51 5-16 10.1 (3.5) 4-20 14.4 (3.8) Z= -3.88, p< 0.001, r =.47 Sætningsgentagelse korrekte sætninger og point Korrekte sætninger max. 36 Børn med SLI (n=20) 0-23 8.1 (6.6) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=51) 5-36 27.1 (7.0) Z= -6.06, p< 0.001, r =.72 Antal point max. 108 0-83 46.4 (24.6) 38-108 93.9 (13.7) Z= -6.09, p< 0.001, r =.72 Dias 20 Børnene med SLI opnåede markant lavere scorer end kontrolbørnene 10

Sætningsgentagelse identifikation af SLI SLI? Sætnings- + gentagelse Korrekte - SLI? Sætnings- + gentagelse Point - Klinisk identificeret + - 18 (90.0 %) 2 (10.0%) 3 (5.9 %) 48 (94.1 %) Klinisk identificeret + - 18 (90.0 %) 2 (10.0%) 16 korrekte + SLI 2 (3.9 %) 49 (96.1 %) Andreas sætningsgentagelsesscore: 10 af 36 korrekte / 54 af 108 point Dias 21 70 points + SLI Nonordsgentagelse korrekte nonord og procentvis fonemkorrekthed Korrekte nonord max. 20 Børn med SLI (n=19) 0-15 5.4 (3.9) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=54) 3-20 12.6 (3.6) Z= -5.20, p< 0.001, r =.61 PPC* max. 100 45-94 72.4 (13.6) 60-100 90.1 (7.5) Z= -4.82, p< 0.001, r =.56 * PPC = Percentage Phonemes Correct Procentvis fonemkorrekthed Dias 22 Børnene med SLI opnåede klart lavere scorer end kontrolbørnene 11

Nonordsgentagelse identifikation af SLI SLI? Nonords- + gentagelse Korrekte - Klinisk identificeret + - 15 (78.9 %) 4 (21.1 %) 6 (11.1 %) 48 (88.9 %) 8 korrekte + SLI SLI? Nonords- + gentagelse PPC - Klinisk identificeret + - 16 (84.2 %) 3 (15.8 %) 8 (14.8 %) 46 (85.2 %) Benjamins nonordsgentagelsesscore: 4 af 20 korrekte / 74.3 % korrekte fonemer 84.5% + SLI Dias 23 Bemærkninger til resultaterne Sætningsgentagelsestesten ser ud til at have godt identifikationspotentiale ( 90%) Nonordsgentagelsestesten ligger omkring det acceptable niveau ( 80%) yderligere analyser hvem fanger testen Ét barn med SLI scorede over afskæringsværdien i begge gentagelsesopgaver alle øvrige deltagere med SLI scorede lavt i mindst én af de to gentagelsesopgaver hvorfor klarede denne 7-årige sig så relativt godt? Et kontrolbarn scorede lavt i begge gentagelsesopgaver kunne der her være tale om uidentificerede sprogforstyrrelser? 12

Karakteristika fejl i sætningsgentagelsesopgaven Andreas: hvad ville hun købe til det brune æsel hvad vil(le) hende købe for det brune æsel Benjamin: hvem ville hun gemme i mit røde hus? hvad har hun gemme i den røde hus han læste brevet som konen havde sendt hun læse brevet når kone(n) send(t) det gale æsel sparkede til træet den gale æsel sparkede i træet Karakteristika fejl i sætningsgentagelsesopgaven - fortsat Verber ugrammatisk bøjning Antal fejl i gruppen Antal børn Børn med SLI (n=19) 145 18 børn (0-23 fejl) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=51) 57 26 børn (0-5 fejl) Kendeord forkert køn Antal fejl i gruppen Antal børn Z=-5.02, p<.001, r=.60 83 19 børn (1-18) 43 24 børn (0-6 fejl) Z=-5.59, p<.001, r=.67 Personlige stedord forkert kasus Antal fejl i gruppen Antal børn 28 6 børn (0-9 fejl) 24 5 børn (0-10 fejl) Z=-2.19, p=.023, r=.26 Dias 26 13

Det fortsatte arbejde med LaCPIdataene Karakteristik ud fra dataene i nonordsgentagelsen Sammenhænge mellem børnenes præstationer i gentagelsesopgaverne og deres præstationer i andre test og er der forskelle på børn med SLI og kontrolbørn eller på børn i forskellige aldre? Fungerer opgaverne også i en uselekteret gruppe? børnehavegrupper/skoleklasser hvor vi må forvente cirka 6% forekomst af sprogforstyrrelser Hvad kan alt dette bruges til? Hvad tager du med dig fra oplægget? Jf. missionen om opmærksomhed på praksis vedrørende at fastslå sprogindlæringsvanskeligheder og på undersøgelsesmaterialers identifikationspotentiale samt på karakteristika ved sætnings- og nonordsgentagelse Har du lyst til at bruge sætnings- og/eller nonordsgentagelsestesten? Send en mail til rikkec@hum.ku.dk Tak for i dag! 14