5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1. 1 Problemformulering... 4 2. Metode... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 6 2.3 Empiri... 6 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik... 8 2. 5 Valg af teori... 9 3. Teori... 10 3.1 Identitetsdannelse... 10 Tre former for identitetsdannelse... 11 Selvidentitet:... 11 Personlig identitet:... 12 Social identitet:... 12 Opsamling af identitetsdannelse... 13 3.3 Axel Honneth: Behovet for anerkendelse... 13 Opsamling af Axel Honneth: Behovet for anerkendelse... 17 3.4 Inklusion og eksklusion... 17 Inklusion... 17 Eksklusion... 19 Opsamling af inklusion og eksklusion... 19 3.5 Socialt ansvar og aktivitetsfællesskaber... 20 Opsamling af socialt ansvar og aktivitetsfællesskaber... 22 3.6 Thomas Ziehe om ungdommen i dag... 23 Opsamling af Thomas Ziehe om ungdommen i dag... 26 3.7 Anthony Giddens om det senmoderne samfund... 26 Opsamling af Anthony Giddens om det senmoderne samfund... 28 4. Diskussion... 28 4.1 Unges identitetsdannelse... 28 Opsamling på unges identitetsdannelse... 32 4.2 Unges behov for anerkendelse... 33 Opsamling af unges behov for anerkendelse... 36 4.3 De fællesskaber de arbejder med i klubben... 36 Opsamling på de fællesskaber, de arbejder med i klubben... 38 4.4 Unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund... 39 Opsamling på unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund... 41 5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43 6. Konklusion... 44 7. Perspektivering... 46 Litteraturliste... 48 Bøger:... 48

Artikler:... 49 Internet sider:... 49 Bilag 1.... 50 2

1. Indledning En stor del af børn og unges hverdagsliv udspiller sig i dag i institutioner, hvilket gør at institutionen, og ikke mindst pædagoger i dag, spiller en stor rolle i børn og unges dannelse. Som menneske udvikler man sig, og danner sig i samspil og gennem relationer til andre. Det er derfor vigtigt for menneskers dannelse, at være en del af et fællesskab, da social deltagelse anses for at være en forudsætning for udvikling og læring. 1 Bent Madsen underbygger dette ved at sige : Dannelse af fællesskaber, er en forudsætning for dannelsen af individer. 2 Med denne udtalelse understreger han vigtigheden i, at være en del af et fællesskab, hvis man skal danne sig som individ. Det er også i fællesskabet, at man som individ bliver anerkendt, og værdsat for den person man er, hvilket er med til at danne en positiv selvopfattelse, og en sund identitet. Er man derimod ikke en del af et fællesskab, vil man ikke opleve sig selv som værende værdifuld, og man vil sandsynligvis danne en negativ konklusion om sit eget værd. Som pædagoger står vi altså med et stort ansvar, når vi taler om børn og unges dannelse, og ikke mindst trivsel. Det er derfor vigtigt, at vi er bevidste om hvordan vi bedst muligt kan støtte børn og unge i deres dannelse og udvikling. På baggrund af dette, vil vi i vores bachelor opgave beskæftige os med emnet, unges identitetsdannelse, med henblik på fællesskabets betydning for denne. Vi har valgt dette emne, da vi finder det interessant, og desuden yderst relevant og vigtigt at blive klogere på, når vi skal ud at arbejde i praksis. Derudover har vi begge to igennem vores tid på pædagogseminariet, og i vores praktik forløb, stiftet bekendtskab, og hørt meget om begreberne inklusion og fællesskaber, hvilket har gjort os nysgerrige, på at arbejde videre med dette. Inklusion er samtidig noget som bliver diskuteret meget i samfundsdebatten, og er i de seneste år blevet en stor del af den pædagogiske praksis. Vi syntes derfor, at det er vigtigt for os som pædagoger, at tilegne os viden inden for dette område, så vi er bevidste om, hvordan vi kan arbejde med inkluderende fællesskaber i praksis. 1 Madsen, Bent: Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund s. 209 2 Madsen, Bent: Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund s. 209 3

På baggrund af dette, er vi kommet frem til vores problemformulering. 1. 1 Problemformulering Vi vil i vores bachelor opgave undersøge følgende: Hvilken betydning har fællesskabet for unges identitetsdannelse i alderen 12-15 år? Og hvad kan vi som pædagoger gøre for at støtte unges identitetsdannelse i alderen 12-15 år? Vi vil herunder komme ind på følgende i vores opgave: - Hvilken betydning anerkendelse har for unges identitetsdannelse. - Hvordan pædagoger kan skabe inkluderende fællesskaber. - Det senmoderne samfunds betydning for unges identitetsdannelse. 2. Metode 2.1 Læsevejledning Vores opgave er opdelt i seks overordnede dele Et metodeafsnit, et teoriafsnit, et diskussions afsnit, et afsnit omhandlende pædagogens handlemuligheder, en konklusion på vores problemformulering, og til sidst en perspektivering. Hver af de seks dele i opgaven vil have en overordnet overskrift, samt under overskrifter som yderligere inddeler afsnittet. Hver overordnet overskrift vil være nummereret med et tal, og under overskrifterne vil være nummereret således at man kan se det passer til den overordnet del. (F.eks. 1. Teori, 1.1 Identitetsdannelse.) Vores opgave er opbygget kronologisk, og skal derfor læses i den rækkefølge den er sat op. I opgaven vil der før hvert afsnit, forekomme små indledninger til læseren. Disse indledninger vil kort beskrive hvad det næste afsnit vil handle om. Dette har vi valgt at gøre for, at give læseren et overblik over hvad det følgende afsnit handler om. Når vi i opgaven bruger citater fra bøger o. lign, vil vi skrive disse med kursiv. 4

Vores fodnotesystem fungerer ved, at når vi har præsenteret teori, citater m.m. vil vi til slut markere det med en fodnote. Denne fodnote henviser til bunden af siden, hvor der vil stå hvilken kilde vi har det fra. Når vi i opgaven skal referere til en teoretiker, vil vi kun skrive teoretikerens efternavn f.eks. Bent Madsen=Madsen. Den første del i opgaven er vores metodeafsnit, som er opdelt i tre dele. I første del af vores metodeafsnit vil vi præsentere vores valg af teori, samt begrunde disse valg. I anden del af metodeafsnittet, vil vi redegøre for hvilken slags empiri vi har valgt at anvende i opgaven, som er to kvalitative interviews. Vi vil derudover redegøre for, hvilke metodiske overvejelser vi gjorde os, i forbindelse med dette. I sidste del af metodeafsnittet, vil vi fremstille den videnskabsteoretiske vinkel vi har på opgaven. Anden del af vores opgave er teoriafsnittet. Her vil vi redegøre for vores valgte teori, som vi senere hen vil inddrage når vi skal diskutere vores empiri. Der vil til sidst i hvert teoriafsnit være en sammenfatning af det foregående afsnit. Dette har vi valgt at gøre, for at give læseren et overblik over, hvad der er blevet præsenteret i afsnittet. Herefter kommer vores diskussion. I dette afsnit vil vi inddrage vores teori, samt udvalgte citater fra vores interviews. Med udgangspunkt i teorien, vil vi diskutere de udvalgte citater fra vores interviews, med henblik på at belyse vores problemformulering. Vi vil i opgaven betegne vores interviewpersoner som afdelingslederen og pædagogen. De udvalgte citater vil vi skrive med kursiv, og efter hvert interview citat,vil vi skrive et tidspunkt. Dette tidspunkt illustrerer hvornår i interview optagelserne, at citatet forekommer. Vi har valgt at skrive tidspunkt på citaterne, da vi på denne måde hurtigt kan finde udtalelserne, hvis dette skulle blive aktuelt. Vores interviews vil kun være repræsenteret som udvalgte citater i dette afsnit, og vil ikke ligge som bilag. Vi vil undervejs i diskussionen lave små sammenfatninger, dette gør vi for at give læseren et overblik over, hvad vi er nået frem til i vores diskussion. 5

Herefter følger et afsnit som vi kalder pædagogens handlemuligheder. I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i vores problemformulering, diskutere hvilke handlemuligheder pædagoger har i praksis, i forbindelse med at støtte unge i deres identitetsdannelse. Disse handlemuligheder vil vi diskutere på baggrund af vores teori, samt vores indsamlede empiri. Derefter konkludere vi på vores problemformulering. Dette vil vi gøre på baggrund af vores teori, og vores empiriske undersøgelse, samt de handlemuligheder vi har fundet frem til. Til sidst vil vi perspektivere til artiklen jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk af Malene Charlotte Larsen 3, der handler om sociale mediers betydning for unges identitetsdannelse. 2.2 Begrebsafklaring Unge: Når vi i opgaven skriver unge, henviser vi til unge i alderen 12-15 år. Dette gør vi da det er denne målgruppe, vi har beskæftiget os med, i denne opgave. Fællesskab: Når vi i opgaven skriver fællesskab, har vi valgt at referere til Per Schultz Jørgensens definition om hvad et fællesskab er: Et fællesskab handler om mennesker, der skaber noget sammen, der vil noget med hinanden. 4 Det senmoderne samfund: Når vi i opgaven skriver om det senmoderne samfund, henviser vi til det samfund vi lever i, i dag. 2.3 Empiri I vores opgave har vi valgt at anvende to kvalitative interviews, som vi har foretaget med to ansatte i en juniorklub for 6 og 7 klasser på Frederiksberg. Inden vi skulle foretage vores interviews, havde ingen af os kendskab til klubben eller til vores interviewpersoner. Dette ser vi om en fordel, da vi på denne måde kunne være mere objektive og åbne, og ikke være påvirket af tidligere indtryk. Vi er dog bevidste om, at 3 Malene Charlotte Larsen er ph.d. og adjunkt på Aalborg Universitet og forsker i unges brug af sociale medier. 4 Jørgensen, Per Schultz: Fællesskab i forskellighed s. 27. 6

det er umuligt at være helt objektive, da vi alle har for forståelser, hvilket ikke kan undgås. Den ene af vores interview personer er ansat som afdelingsleder i juniorklubben, og den anden som pædagog. De er begge uddannede pædagoger. Vi valgte at benytte den kvalitative interviewmetode, da denne metode gav os mulighed for en mere dybdegående, og deltaljeret undersøgelse af vores problemfelt, i modsætning til den kvantitative interviewmetode. Den kvalitative interviewmetode gav os samtidig mulighed for, at spørge yderligere ind til de svar vi fik, pga. den personlige kontakt under interviewet. 5 Før vi skulle ud at foretage vores interviews, havde vi forberedt nogle spørgsmål i form af en interviewguide, der omhandlede vores problemfelt. Vi undlod bevidst at sende vores interviewguide til vores interviewpersoner inden interviewet, da vores antagelse var, at vi på den måde bedst kunne sikre os, at de svar vi fik, bar præg af oprigtighed. Vi valgte dog at sende dem de overordnede emner, som interviewet ville omhandle. Dette gjorder vi for at vores interviewpersoner havde en chance for, at forberede sig på hvilke emner vi ville komme ind på under interviewet. I vores interviewguides valgte vi, at benytte samme spørgsmål til henholdsvis afdelingslederen, og pædagogen. Dette valgte vi at gøre, da vi syntes det kunne være interessant, at undersøge hvorvidt der er forskelle og/eller ligheder på, hvordan en afdelingsleder og en pædagog, forholder sig til vores problemfelt i praksis. Samt hvilke oplevelser og erfaringer de har med problemfeltet. Vi valgte endvidere at interviewe vores interviewpersoner hver for sig, da vores formodning var, at dette kunne sikre os, at interviewpersonerne ikke blev påvirket af hinanden. Ved at interviewe dem hver for sig, var vores antagelse at interviewpersonerne ville have nemmere ved, at svare ærligt på vores spørgsmål, og være mere åbne. 5 Internet side: http://www.analysedanmark.dk/kvalitative-metoder/ 7

Da vi valgte at anvende den kvalitative interviewmetode, var vi bevidste om, at vi ud fra vores interviews ikke kan generalisere. Med dette mener vi, at vores interviews kun repræsenterer sig selv, og er dermed kun et indblik i den pædagogiske praksis i juniorklubben. Vi kan derfor på baggrund af vores interviews ikke konkludere at det er sådan at virkeligheden er, men derimod kun hvordan virkeligheden er for vores interviewpersoner i juniorklubben. 6 Derudover er vi klar over, at vores tolkninger af de to interviews er subjektive tolkninger, som kan være præget af dels vores for forståelser af problemfeltet, og dels de resultater vi gerne vil frem til i vores opgave. Vores undersøgelse har altså ingen videnskabelig værdi, og andre læsere af vores interviews, ville sandsynligvis tolke vores interviews anderledes end hvad vi har gjort. 7 Vi mener dog at vi igennem vores interviews har fået informationer og svar nok, som vi finder væsentlige og anvendelige i vores projekt. 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik Hermeneutik betyder at fortolke, forklare, oversætte. 8 og handler om at fortolke meningen med menneskeskabte ting i lyset af den historiske sammenhæng, de er frembragt i 9. For at forstå meningen bag tingene, er man altså nødt til at medtænkte den kontekst produktet er frembragt i. Måden man opnår forståelse af meningen, er ved at fortolke. Den hermeneutiske videnskabsteori interessere sig ikke kun for ting, men for alt der er frembragt med en mening. Hvor hermeneutikken før i tiden kun var fortolkning af tekster, er det i dag fortolkning i en bredere forstand. Alt hvad der er skabt med en mening, kan således gøres til genstand for fortolkning. Dette kan f.eks. være en lov, et kunstværk, en handling, et interview og en fortælling m.m. 10 Vores opgave vil tage afsæt i den hermeneutiske videnskabsteori, da vi i opgaven vil fortolke vores kvalitative interviews ud fra vores valgte teori, for at opnå en forståelse af vores problemfelt fællesskabets betydning for unges identitetsdannelse. Derudover 6 Jensen, Noona Elisabeth: Metodebogen pædagogstuderende mellem profession og akademisering s. 114. 7 Kvale, Steinar: Om tolkning af kvalitative forskningsinterviews S. 5 8 Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne: Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. s. 98. 9 Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne: Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. s. 98. 10 Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne: Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. s. 98. 8

tager vi i opgaven også højde for den historiske sammenhæng vores interviews er frembragt i, ved at inddrage et samfundsmæssigt perspektiv på unges identitetsdannelse. 2. 5 Valg af teori Til at belyse vores problemformulering vil vi i opgaven inddrage følgende teori: Bent Madsen er sociolog og cand.pæd. i pædagogik, og er ansat som centerleder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Vi vil i opgaven anvende Bent Madsens teori om identitetsdannelse. Vi finder denne teori brugbar, da teorien bygger på en interaktionistisk forståelse af menneskets identitetsdannelse. I afsnittet om identitetsdannelse, vil vi redegøre for George Herbert Meads teori om de tre former for identitet selvidentitet, personlig identitet og social identitet, som er beskrevet og fortolket af Bent Madsen. Vi vil derudover redegøre for Bent Madsens teori, om inklusion og eksklusion. Dette har vi valgt, da Bent Madsen beskriver fællesskabet som værende en forudsætning for menneskelig dannelse, og beskriver hvordan pædagoger kan arbejde med inklusion i praksis. Til sidst vil vi anvende Bent Madsens teori om socialt ansvar og aktivitetsfællesskaber. Dette har vi valgt at gøre, da disse teorier ligger op til pædagogens handlemuligheder i praksis ift. at skabe inkluderende fællesskaber. Axel Honneth er tysk sociolog, filosof og professor. Vi har i vores opgave valgt at anvende Axel Honneths anerkendelsesteori. Denne teori er normativ, og beskriver anerkendelse i henholdsvis privatsfæren, den offentlige sfære og den sociale sfære, som en forudsætning for, at man som individ kan danne en sund identitet. Vi finder denne teori velegnet til, at give en forståelse for hvilken betydning anerkendelse har for dannelsen af individer. Til at belyse det samfundsmæssige perspektiv på unges identitetsdannelse, har vi valgt at anvende den engelske sociolog Anthony Giddens, samt den tyske ungdomsforsker og professor i pædagogik Thomas Ziehe. Vi vil anvende Anthony Giddens og Thomas Ziehe, til at beskrive hvilke vilkår og faktorer, der præger unges opvækst i det senmoderne samfund i dag. Samt hvilken betydning dette har for unges identitetsdannelse. Vi vil 9

redegøre for Thomas Ziehes begreb kulturel frisættelse, samt redegøre for Anthony Giddens begreber Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, samt selvidentitet. I afsnittet om pædagogens handlemuligheder vil vi beskrive de handlemuligheder vi er kommet frem til, på baggrund af vores teori og empiri. Herunder Berit Baes 11 fire kommunikative væremåder, som pædagoger kan anvende i praksis ift. at danne anerkendende relationer til unge. 3. Teori 3.1 Identitetsdannelse Vi vil i nedenstående afsnit redgøre for Madsens teori om identitetsdannelse. Herefter vil vi redegøre for Meads teori, om de tre former for identitetsdannelse; Selvidentitet, personlig identitet og social identitet. De tre identitets former dannes i samspil med hinanden. Begrebet identitet stammer fra det latinske ord idem, der betyder den samme. Man er den samme i dag, som man var i går og man er også den samme i morgen, på trods af de forandringer der sker med krop og bevidsthed. 12 Madsen beskriver menneskets identitetsdannelse ud fra en interaktionistisk forståelse af menneskets udvikling. Denne forståelse bygger på en antagelse om, at mennesket er et socialt væsen, og at menneskets udvikling ikke kan finde sted, uden interaktion med andre mennesker. Dannelse af identitet sker altså i relationen mellem mennesket og dets sociale omverden, og udspiller sig i mange forskellige relationer og sociale kontekster. Identitet er dermed ikke en personlig tilstand, hvor egenskaber er fast forankrede i hvert enkelt menneske, men en dynamisk proces, hvor identitet er noget som udvikles, og forandres livet igennem, alt afhængig af de sociale kontekster og relationer mennesket indgår i. 11 Berit Bae, norsk børneforsker, uddannet pædagog og professor. 12 Clausen, Birgitte Prytz m.fl.: Unge og identitet - socialisation i otte forskellige lande s. 9 10

Et menneskes handlinger er grundlæggende responsive. Hvilket betyder at ens handlinger kun tilskrives mening og betydning, når andre mennesker reagerer og handler på disse. Det er dermed i refleksionen over den sociale respons som vi modtager fra andre, at vi finder frem til hvem vi er. Ved at tolke og reflektere over den sociale respons vi modtager, tillægger vi handlingen en bestemt mening, og man kan sige at mennesker vurderer sig selv gennem andres øjne. Idet ligger også bevidstheden om at vi iagttager andre, og vi ved derfor at andre iagttager os på samme måde. Madsen bruger Meads triade til, at beskrive hvordan handlinger hænger sammen som små sekvenser; 1) Handling. 2) respons. 3) refleksion. Vi handler, derefter modtager vi respons, hvorefter vi reflektere over responsen. Det er i denne proces, at handlingen tilskrives mening for en selv, og også for andre. Man er derfor som menneske afhængig af, at den anden part forholder sig aktivt til ens handlinger, da man ellers ikke kan tilskrive egne handlinger mening. 13 Identitetsdannelse er altså en proces, hvor mennesker gensidigt medvirker til at definere hinanden som nogen. 14 Tre former for identitetsdannelse Selvidentitet: Et individs selvidentitet dannes, når individet iagttager sig selv som objekt. Mead beskriver individets selv, som opdelt i to et jeg og et mig. Jeg et er det iagttagende subjekt, og mig et bliver dannet ved at blive iagttaget af jeg et. Det er i denne proces der udspiller sig mellem jeg et og mig et, at individet danner sit selv. Når et individs jeg handler, reflekterer jeg et over egne handlinger, ved at tolke andre menneskers respons på disse. Denne respons som jeg et modtager, organiseres som individets mig. Dannelsen af selvidentitet sker i de tætte relationer i et menneskes liv, f.eks. familie og venner. Disse relationer kendetegnes ved, at parterne har stor betydning for hinanden. Mead taler her om begrebet den betydningsfulde anden. Det er altså en forudsætning for dannelse af selvidentitet, at have og kunne indgå i tætte betydningsfulde relationer. 15 13 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 266-268 14 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 275 15 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 269 271 11

Personlig identitet: Dannelsen af individets personlige identitet, sker via udefraiagttagelser, når andre iagttager os. Denne form for identitet konstrueres af de nære betydningsfulde relationer, i det sociale netværk som har et personligt kendskab til personens livshistorie. Personen betragtes ikke kun via ydre identitetstræk, men som et unikt individ med særlige personlige karaktertræk, f.eks. holdninger og værdier. Den personlige identitet har stor betydning for selvidentiteten, da de nære betydningsfulde relationer har visse forventninger til personen, som udtrykkes ved forventninger til bestemte roller. Disse forventninger kan være meget stærke, da de dannes i individets tætte og personlige netværk. Der kan her opstå rollekonflikter hvis personens selvopfattelse, ikke er den samme som de nære relationers opfattelse. 16 Social identitet: Grundlaget for dannelsen af den sociale identitet sker også ved en udefra-iagttagelse. I denne sammenhæng er der tale om fjerne og formelle relationers iagttagelse af personen. Kendetegnet ved denne identitetsdannelse, sker på baggrund af mere eller mindre offentlige informationer om personen, f.eks. køn, alder, udseende, og sprog. Da de fjerne og formelle relationer danner grundlag for den sociale identitet, er det eneste man kan identificeres ved, det man har tilfælles med andre. Man deler derfor den sociale identitet med andre, der tilhører samme gruppe og kategori som en selv. Ved at tilhøre en bestemt gruppe eller kategori, vurderes personen i forhold til disse. Den sociale identitet kan altså også ses som en persons sociale position. Da nogle sociale positioner forbindes med en positiv social identitet, og andre med en negativ social identitet, har den sociale identitet stor betydning for dannelsen, af den personlige identitet. 17 I forbindelse med menneskets identitetsdannelse, og de tre ovennævnte identiteter taler Madsen om, at vi mennesker stræber efter social værdsættelse, og har en frygt for at skille os ud fra mængden. Med dette følger en bevidsthed om at vi bliver iagttaget af andre, og vi prøver i den forbindelse, at kontrollere det indtryk vi giver andre af os selv. Dette gør vi ved at fremstille os selv, så omverden får et positivt billede af os. I dette ligger en iscenesættelse af os selv, hvor vi afprøver forskellige roller og sider af os selv, 16 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 271-272 17 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 272-273 12

alt afhængigt af hvilken social scene vi færdes i, og hvilke tilskuere der er tilstede. Denne iscenesættelse er ifølge Madsen, noget vi mennesker gør, for at vi kan opleve en overensstemmelse mellem selvidentitet, personlig identitet og social identitet. 18 Opsamling af identitetsdannelse Vi har indtil videre fundet ud af: At mennesket er et socialt væsen, og at et menneskes udvikling ikke kan finde sted uden interaktion med andre mennesker. Dannelsen af identitet sker altså i relationen mellem mennesket og dets sociale omverden, og er en dynamisk proces der udvikles og forandres livet igennem. Menneskers handlinger tilskrives mening ved, at vi tolker og reflektere over den sociale respons vi modtager fra andre, og det er i denne proces at vi finder frem til hvem vi er. Man kan dele menneskets identitetsdannelse op i tre former; selvidentitet, personlig identitet og social identitet. Disse tre former for identitet dannes i samspil med hinanden. Mennesker stræber efter social værdsættelse, og har en frygt for at skille sig ud. Idet ligger der en iscenesættelse af os selv, hvor vi afprøver forskellige roller, for at give omverden et positivt billede af os, og for samtidig at opleve en harmoni mellem selvidentitet, personlige identitet og sociale identitet. 3.3 Axel Honneth: Behovet for anerkendelse Vi vil i det følgende afsnit beskrive Honneths teori om anerkendelse. Vi vil beskrive Honneths tre sfære for anerkendelse, som han mener at man som individ har brug for, for at kunne udvikle en positiv identitet, og få et godt liv. Honneth knytter i sin teori identitetsdannelse, og betingelserne for anerkendelse sammen, i forhold til de udviklingsbetingelser der er i det senmoderne samfund. Honneths teori bygger på de positive betingelser der skal være til stede for, at det behov man som individ har for anerkendelse kan indfries, så man kan leve et værdigt liv. Teorien beskriver konsekvensen af, hvis man som individ ikke får anerkendelse, både for individet, men også for samfundet. 19 18 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 274-275 19 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 275 13

Honneth beskriver tre anerkendelsessfære, 1;privat sfære 2;den offentlige sfære 3; den sociale sfære. Disse tre sfære mener Honneth at man som individ skal anerkendes i, for at opnå det gode liv. Privat sfære: Her får man som individ anerkendelse igennem kærlighed. Anerkendelsen kommer til udtryk igennem intime, og følelsesmæssige relationer til familie, venner og kærester. Når man som menneske møder kærligheden igennem relationer, så danner individet erfaringer med, at være i et afhængighedsforhold til konkrete og betydningsfulde andre individer. Det er i denne sfære at individet udvikler selvtillid. Selvtillid er en forudsætning for, at individet senere i livet kan indgå i nære relationer og danne venskaber. Selvtillid er samtidig et udtryk for en følelse af sikkerhed, som man får når man råder, over et fysisk og psykisk velfærd. Denne sfære anses for at være den mest grundlæggende form for anerkendelse, da den er en forudsætning for at kunne indgå i relationer med andre mennesker. Individet bygger i denne sfære de mest elementære erfaringer op, ved at være et selvstændigt subjekt. Hvis man oplever at blive udsat for moralsk krænkelse i denne sfære, så vil det medføre at ens selvtillid bliver berøvet. Her tænkes krænkelse som, at individets behov for selvtillid ikke anerkendes. Dette kunne være i forhold til fysisk mishandling, psykiske overgreb, vold og tortur. Disse faktorer kan have betydning for individet vil få varige forringelser for at individet kan danne venskaber og parforhold. 20 Den offentlige sfære: I denne sfære kaldes anerkendelsen for almen agtelse. I denne sfære kommer anerkendelsen til udtryk i gennem staten, der beskytter individet igennem de rettigheder, man som borger har. Igennem disse rettigheder får borgeren 20 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 277-278. 14

social anseelse. Her kan bl.a. som eksempel nævnes, retten til at få en uddannelse, til at arbejde, til at have en indtægt og have et sted at bo. Almen agtelse betyder, at man bliver behandlet på lige fod med alle andre, og at man bliver opfattet som en tilregnelig medborger, som kan deltage i den demokratiske proces. Det er vigtigt i denne sfære, at man som individ ikke bliver udsat for forskels behandling af offentlige myndigheder, men at alle har samme rettigheder. I denne sfære udvikler individet selvagtelse, hvilket vil sige, at individet bliver i stand til at udvise selvrespekt. Dette bliver en forudsætning for, at man som individ kan tage sine rettigheder i besiddelse. Selvagtelse og selvrespekt opretholdes, ved at man som individ får en bevidsthed om, at man har samme ret til velfærdssamfundets sociale goder, som alle andre. Hvis individet bliver moralsk krænket i denne sfære, vil individets selvagtelse lide skade. Eksempler på moralsk krænkelse; lovgivningen der diskriminerer bestemte grupper, at der bliver indført særlige regler som kun gælder for særlige grupper i samfundet f.eks. flygtninge, børn og unge med særlige behov, arbejdsløse mm. 21 Den sociale sfære: I denne sfære kaldes anerkendelsen for social solidaritet. Denne form for anerkendelse får individet fra samfundet, i de forskellige fællesskaber som individet deltager i, både privat, arbejdsmæssigt, og i fritiden. At være en del af fællesskaber, anses for at være en forudsætning for at man som individ kan realisere ens særlige potentialer, da ens personlige egenskaber først får værdi, når man bidrager til et fællesskab. Når individet bidrager til at få fællesskabet til at fungere, så sætter individet dets særlige former for præstationer til rådighed som et fælles gode, dette er både i forhold til arbejdslivet og privatlivet. Individet danner i denne sfære selvværdsættelse, da dette dannes ved at individets individuelle præsentationer og bidrag, bliver anerkendt af fællesskabet. 21 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 278-279. 15

Individet bliver anerkendt for de egenskaber der tilhører individet. Det bliver i fællesskabet værdsat, at individet kan bidrage med dets særegenhed. Herved bliver fællesskabet udviklet som et værdifællesskab, hvor hvert individ kan se sit eget værd, i lyset af de fælles mål og bestræbelser der er i fællesskabet. Social solidaritet er, at betragte en person som værende værdifuld, i forhold til at personen bidrager til en fælles livs praksis. Solidaritet er mere end at kunne vise respekt og tolerance overfor andre, men også at man ved, at man har brug for de egenskaber og potentialer som andre stiller til rådighed, for at kunne realisere ens livsmål. Derfor er det vigtigt, at man som individ deltager aktivt i fællesskaber, for at kunne udvikle selvværdsættelse. Som individ kan man i denne sfære blive krænket, hvis ens bestræbelser, præsentationer og egenskaber, ikke bliver set som værdifulde for andre. Dette kan have betydning for, om man som individ bliver socialt ekskluderet. Hvis individets personlige bidrag ikke værdsættes af et fællesskab, kan individet føle sig ydmyget pga. det bliver betragtet som værdiløs. 22 Disse tre sfære er en forudsætning for hinanden, og er en forudsætning for et fuldt integreret samfund. Hvis individet ikke får anerkendelse i disse tre sfære, eller hvis individet ikke er i stand til at få følelsesmæssigt opmærksomhed, kognitiv respekt og social agtelse, så vil individet risikere at miste et positivt forhold til sig selv, som er grundlæggende for individets udvikling. Honneth mener at anerkendelse i disse tre sfære er grundlæggende, for at opnå det gode liv. Hvis individet derfor ikke får anerkendelse i de tre sfære, så vil det ikke være muligt for individet at opnå det gode liv. 23 22 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 279-280. 23 Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse s. 11-13. 16

Opsamling af Axel Honneth: Behovet for anerkendelse Axel Honneth beskriver i sin teori tre sfære for anerkendelse man som individ har brug for, for at udvikle en positiv identitet. I privat sfæren, får individet anerkendelse fra sine tætte relationer, i den offentlige sfære får individet anerkendelse fra staten, og i den sociale sfære får individet anerkendelse fra de fællesskaber individet er en del af. De tre sfære er med til at udvikle individets selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse, som er med til at give individet et positivt billede af sig selv. Får man som individ ikke anerkendelse i de tre sfære, vil dette have en negativ påvirkning af individets identitet, og individet vil, ifølge Honneth, ikke have mulighed for at opnå det gode liv. 3.4 Inklusion og eksklusion Vi vil i følgende afsnit redegøre for Madsens teori om inklusion og eksklusion. For at forstå begrebet inklusion, er man samtidig nødt til at se på begrebet eksklusion. Inklusion og eksklusion giver kun mening som begrebspar hvis de kobles sammen, og de skal altså tænkes som hinandens forudsætninger. 24 Inklusion Inklusion betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele. 25 Inklusion bygger på tanken om alle menneskers ret til at være en del af fællesskabet, uanset forskellighed og særlige behov, og det er en proces der skal minimere ekskluderende faktorer i børn og unges liv. 26 Inklusion handler derfor om, at udvikle fællesskaber hvor børn og unges grundlæggede behov for at blive anerkendt som ligeværdige deltagere, bliver tilgodeset. 27 I det Inkluderende fællesskab handler det altså om, at skabe betingelser for alles sociale deltagelse, det handler kort sagt om at undgå eksklusion. 28 24 Pedersen, Carsten m.fl.: Inklusionens pædagogik - fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen s. 12. 25 Citat af: Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 203. 26 Pedersen, Carsten m.fl.: Inklusionens pædagogik - fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen s. 13. 27 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 232. 28 Pedersen, Carsten m.fl.: Inklusionens pædagogik - fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen s. 13. 17

I det inkluderende fællesskab anser man forskellighed som en ressource, frem for et problem, samt en grundlæggende betingelse for alles læring og udvikling. 29 Inklusion er båret oppe af en forestilling om, at social deltagelse er en forudsætning for læring og dannelse 30, og i følge Madsen handler inklusion derfor om, at skabe udviklings og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for de almene daginstitutioner. 31 I forbindelse med at danne inkluderende fællesskaber snakker Madsen om, at det er de professionelle i det institutionelle miljø som har det største ansvar, når det kommer til at skabe de sociale betingelser som det kræver, for børn og unges dannelse. 32 Derfor er man som pædagog nødt til at se på relationen mellem barnet og fællesskabet, og ikke kun fokusere på barnet, som værende det som skal udvikles og ændres, for at passe ind. Det er dermed fællesskabet der skal udvikles og ændres, for at imødekomme børn og unges forskelligheder, 33 og det er fællesskabet der skal tilføres ressourcer for, at skabe et anerkendende miljø for alle børn. 34 Med udgangspunkt i børn og unges forskellighed, skal pædagoger skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn i institutionerne, hvilket kræver at man skaber rum for børns forskellige behov i fællesskabet. Her snakker Madsen om differentierede fællesskaber, som han beskriver som et fællesskab af fællesskaber 35 Med dette mener han, at det er vigtigt at børn og unge har adgangsmuligheder til flere forskellige typer af mindre fællesskaber i fællesskabet. Dette er vigtigt, da alle børn og unge har brug for at være en del af en gruppe hvor de er velkomne, og fordi, at alle børn og unge har forskellige behov, og mestrer kompetencer i forskellige grader i forskellige situationer. 29 Pedersen, Carsten m.fl.: Inklusionens pædagogik - fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen s. 17. 30 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 236. 31 Pedersen, Carsten m.fl.: Inklusionens pædagogik - fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen s. 13. 32 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.232. 33 Schou, Carsten og Pedersen, Carsten: Samfundet i pædagogisk arbejde s. 179. 34 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 232. 35 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 210. 18

Differentierede fællesskaber giver altså børn og unge mulighed for, at opnå erfaringer ved at afprøve forskellige roller og positioner i forskellige sociale kontekster, og de får derved muligheden, for at være en del af et fællesskab. 36 I fællesskabet vil den unge opleve sig selv som værende et betydningsfuldt, og værdifuldt individ, der bidrager til fællesskabet. Det er altså gennem de relationer man indgår i, i fællesskabet, som giver adgang til anerkendelse. Unge som bliver anerkendt i fællesskabet for den de er, og det de gør, vil danne en positiv konklusion om eget værd. Eksklusion Eksklusion handler om at skubbe nogle ud, der før var inde, eller at holde nogle ude, der ikke tidligere har været inde. 37 Ifølge Madsen er eksklusion fra fællesskabet, ikke kun identitetstruende, men også identitetsberøvende, da man ved at være ekskluderet fra fællesskabet, frarøves muligheden for den interaktion der er kilden til alle former for identitetsdannelse. 38 Eksklusion fra fællesskabet er altså en proces der underminerer menneskers selvværd, da ens egenskaber og præstationer ikke anerkendes som værende værdifulde for andre. 39 Opsamling af inklusion og eksklusion Ifølge Madsen handler inklusion om at skabe fællesskaber der inkluderer alle børn og unge indenfor almene daginstitutioner, uanset forskellighed og særlige behov. Inklusion handler altså om, at skabe betingelser for alles sociale deltagelse, da social deltagelse i fællesskabet anses for at være en forudsætning for udvikling og dannelse. Er man ikke en del af et fællesskab, anses dette for at være direkte identitetsberøvende. Madsen snakker i denne forbindelse, om at børn og unge skal have adgangsmuligheder til flere forskellige typer af fællesskaber, da unge er forskellige, og har brug for at være en del af en gruppe. Disse fællesskaber giver børn og unge mulighed for, at afprøve 36 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.210. 37 Citat af: Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.203. 38 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 274. 39 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.280. 19

forskellige roller, og opnå sociale erfaringer. Han kalder disse fællesskaber for differentierede fællesskaber. 3.5 Socialt ansvar og aktivitetsfællesskaber Vi vil i dette afsnit redegøre for Madsen teori om socialt ansvar og aktivitetsfællesskaber. I forbindelse med at skabe inkluderende fællesskaber taler Madsen om, at børn og unge skal udvikle socialt ansvar. Socialt ansvar kan ses som en forudsætning for at skabe social inklusion, og vil sige at børn og unge skal lære hvordan man passer på hinanden, viser ansvar overfor hinanden, danner venskaber samt andre forpligtende relationer i hverdagens fællesskaber. I et forskningsprojekt er det blevet undersøgt hvordan børn og unge udvikler socialt ansvar. I forskningsprojektet har man undersøgt de sociale og kulturelle betingelser, der er til stede i børn og unges skoleliv, fritidsliv og familieliv for at deltage i forskellige fællesskaber. Socialt ansvar undersøges her, som noget der udvikles på baggrund af normer og værdier, i bestemte sociale relationer, og som praktiseres i bestemte kulturelle sammenhænge. Man kan altså ikke alene forstå socialt ansvar som bestemte egenskaber ved det enkelte barn, men noget som udvikles i samspil med de forskellige fællesskaber, et barn er en del af. Dette betyder, at det enkelte barn handler forskelligt, alt afhængig af de sociale situationer, og at børns ansvar overfor hinanden, afhænger af deres relationer til hinanden; om de kender hinanden godt, er gode venner, klassekammerater m.m. Man lærer socialt ansvar ved, at praktisere det i de fællesskaber som har opbygget normer og værdier for, hvordan man tager sig af hinanden, og ved at gøre sig erfaringer med, at optræde i omsorgsfulde roller overfor hinanden. 40 Madsen nævner i forbindelse med socialt ansvar, at betingelserne for at udvikle socialt ansvar i børn og unges skoleliv er begrænset. 40 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 290. 20

Forskningsprojektet viser, at nogle børn oplever at være uden for klassefællesskabet, enten fordi de har en oplevelse af, at de andre børn kun er sammen med dem af pligt, eller fordi de føler sig valgt fra i venskabsrelationerne. Til gengæld er de sociale betingelserne for at udøve socialt ansvar anderledes i børn og unges fritidsliv. En fritidsklub er en social arena for børn og unge, der muligvis ikke ville have mødt hinanden uden for skolelivet. I klubben danner børn og unge aktivitetsfællesskaber om f.eks. idræt, spil, dans, ridning m.m. Disse fællesskaber har den effekt, at opløse de relationer og sociale positioner, som børn og unge har med sig fra skolen. I disse fællesskaber, er børn og unges fokus og interesse, rettet mod at få aktiviteten til at fungere. Der skabes derfor i disse rammer, bedre betingelser for at udvikle gensidig hjælpsomhed. I aktivitetsfællesskaber, er det relationen til selve aktiviteten som er drivkraften i fællesskabet, og ikke de personlige relationer til hinanden. Det er altså selve aktiviteten og den oplevelse som knyttes hertil, som udgør en fælles praksis. 41 Aktivitetsfællesskaber kan være gode at arbejde med, da det giver mulighed for at inkludere børn og unge, der muligvis er isoleret fra fællesskabet. I aktivitetsfællesskaber er aktiviteterne mere voksenstyrede, hvilket giver børn og unge en større mulighed for, at deltage og få en betydningsfuld rolle i fællesskabet. Pædagoger kan altså tilrettelægge, og planlægge forskellige aktiviteter hvor børn og unge får en oplevelse af, at blive værdsat som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. 42 I aktivitetsfællesskaber er pædagogens faglige fokus på børn og unges omgangstone, deres sociale trivsel og deres indbyrdes relationer i fællesskabet, og hvis nogle børn og unge oplever at være isoleret fra fællesskabet, agerer pædagogen som rollemodel. I aktivitetsfællesskaber får børn og unge erfaringer med at vise omsorg og hjælpsomhed, hvilket skaber gode forudsætninger, for udøvelsen af socialt ansvar. En afgørende faktorer for udøvelsen af socialt ansvar er altså, at børnene har voksne som støtter dem i 41 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 287-289. 42 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s. 251. 21

at danne fællesskaber, med relationer på tværs af sociale, kulturelle og faglige forskelligheder. Madsen nævner i forbindelse med dannelsen af inkluderende fællesskaber og socialt ansvar, at der er stor forskel på de fællesskaber som pædagoger danner og deltager i sammen med børn og unge, og de fællesskaber som de selv danner. Hvor børnefællesskaber ikke har noget målrettet pædagogisk formål, men dækker børnenes egne sociale behov for at være sammen med hinanden som venner, så har de fællesskaber som pædagoger danner, et pædagogisk mål, som er at skabe udvikling og læring. Når man taler om børn og unges udvikling og læring, er det derfor vigtigt både at inddrage et institutionelt og et børneperspektiv. 43 I børnefællesskaberne lærer børnene ikke nødvendigvis at udøve socialt ansvar, da dannelsen af børnefællesskaber ofte sker på baggrund af hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor. 44 Det er en grundlæggende social dynamik, at børn danner hierarkier, hvilket resulterer i at den enes inklusion, ofte er den andens eksklusion. At blive ekskluderet fra fællesskabet, er altså ikke kun noget der sker for børn der er anderledes, men elementære betingelser for dannelse af børnefællesskaber. 45 Det er derfor vigtigt, at pædagoger er opmærksomme på dette, og støtter børnene i at danne fællesskaber, hvis de skal udvikle socialt ansvar. 46 Opsamling af socialt ansvar og aktivitetsfællesskaber For at skabe inkluderende fællesskaber, er det en forudsætning at unge lærer at udøve socialt ansvar. Dette kan unge lære ved, at optræde i omsorgsfulde roller overfor hinanden. I aktivitetsfællesskaberne i fritidsklubben, er betingelserne for at udøve socialt ansvar gode, da disse fællesskaber kan opløse de sociale positioner, de unge har med sig fra andre fællesskaber. Aktivitetsfællesskaber er gode at arbejde med, da disse fællesskaber ofte er mere voksenstyret, hvilket gør det muligt, at inkludere unge der ikke er en del af fællesskabet. 43 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.291. 44 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.293. 45 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.245. 46 Madsen, Bent: Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund s.293. 22

I aktivitetsfællesskaber er det relationen til aktiviteten, som er drivkraften i fællesskabet, og ikke relationen til hinanden. Hvis unge skal lære at udøve socialt ansvar, er det vigtigt at de oplever andre optræde i omsorgsfulde roller overfor andre. Det er derfor vigtigt, at pædagoger agerer som rollemodeller, og støtter de unge i at danne fællesskaber, hvis de skal udvikle socialt ansvar. 3.6 Thomas Ziehe om ungdommen i dag Vi vil i det følgende afsnit redegøre for Ziehes teori om ungdommen i dag, herunder begrebet kulturel frisættelse. Ziehe har beskrevet et begreb som han kalder kulturel frisættelse. Med dette mener han, at der ikke længere er kulturelle udtryksformer og begreber, som fortæller hvad man skal gøre, eller at man skal være på en bestemt måde. Derfor har man nødvendigvis ikke de samme værdier, holdninger og normer, som den kultur man er født ind i. 47 Dette betyder at man i dag er kulturelt frisat, hvilket medfører at der er en forstærkelse af det subjektive og intensiteten, og en søgen efter mening. Ziehe mener at en af ulemperne ved kulturel frisættelse er, at de krav der er til individet, kan være svære at håndtere fordi, at det nu er op til individet at tillægge ting værdi, og selv tyde de symboler, der er i den omgivende kultur. Individet skal selv finde ud af hvad han/hun står for, og hvilke værdier han/hun repræsenterer. Mennesker i den vestlige verden har uanede muligheder til rådighed, i forhold til det de oplever igennem livet, f.eks. uddannelse, venner, rejser, job, udseende, livsstile mm. I og med at man har så mange valg, vil dette også medføre en masse fravalg, man som individ skal træffe. Disse valg vil dog ikke altid harmonere med unges erfaringer. Samfundet stiller i dag en masse krav til unge om, at de skal være effektive, målrettet og skal være i udvikling. Dilemmaet er her, at det kan være svært for unge at vælge, hvis de 47 Nørgaard, Britta: Pædagogik i sociologisk perspektiv s. 174. 23

ikke er fysiske og psykiske parate til at træffe disse valg, som samfundet forventer at de træffer Spørgsmålet er dermed om den viden som unge får fra skole, uddannelse, medier mm. er tilstrækkelig ift. til de valg de skal træffe, eller om den bevidsthed der er om, at når de træffer et valg, medfører det også et fravalg. Dette kan sætte de unge i en form for vildrede, som kan ses som afmagt, og en defensiv strategi for overhovedet at vælge, af angst for at vælge noget forkert. 48 Det at træffe et valg kan altså også være negativt, fordi at når man vælger noget, så nægter man også sig selv noget. De unge er i et præferenceorienteret miljø, men derfor er det ikke ensbetydende med, at unge er mere tilfredse, end hvad de var førhen. De har stadig en masse drømme og ønsker, hvilket er fint at have, men bevidstheden om at de ikke bliver opfyldt, er tilstede hele tiden. 49 Ziehe mener også at unge i dag er præget af en række sekundære erfaringer, altså erfaringer man kun oplever indirekte, f.eks. igennem medier, nettet mm. Disser erfaringer handler om voksenlivets sorg og glæder, indblik i seksualitet mm. disse ting stifter de unge bekendtskab med inden de selv har oplevet det, og har fået deres egne erfaringer. Dette betyder altså, at unge i dag har en bredere almen viden, end hvad man førhen har haft, som både kan gøre dem mere stærke, men også mere svage. Unge er i dag nødt til at forholde sig mere kritisk til ting, og de skal være bedre til at gennemskue mere komplekse problemstillinger pga. al den information, som de bliver bombarderet med i hverdagen. Den viden unge får igennem medier, nettet osv. kan være med til, at unge bliver mere usikre på deres egen rolle i tilværelsen, da fremtiden kan virke ubestemt og skræmmende pga. de mange valgmuligheder og urealistiske forventninger til dem. 48 Nørgaard Britta: Pædagogik i sociologisk perspektiv s. 174. 49 Social kritik nr. 109. s. 53. 24

De mest væsentlige forandringer kan sammenfattes på følgende måde: - en øget refleksivitet dvs. muligheden for at forholde sig til sin egen person f.eks. ved at iagttage, kommentere eller problematisere sig selv ved hjælp af sekundære erfaringer, der ligger forud for de primære erfaringer. - alt lader sig forme dvs. personligheden, kroppen, udseende, livsstil mm. formes af de valg, man træffer. - Individualisering dvs. frigørelsen fra traditionelle tolknings- og handlingsmønstre. 50 Unge har i dag muligheden for at vokse op og være lige den de gerne vil være, og muligheden er større end den nogensinde har været. Den viden som unge i dag besidder, i forhold til muligheder og alternativer, skaber en stor usikkerhed omkring deres identitet og fremtid. Disse valg de unge selv skal træffe, kan medføre præsentationsangst, det er derfor at man som individ er afhængig af andres bekræftelse. Unge har altid haft behov for, at kunne identificere sig med voksne, altså at kunne spejle sig i andre menneskers roller, for at finde ud af hvem de selv er, og dermed danne deres identitet. Men i det moderne samfund, er forældres normer og værdier blevet mere eller mindre ubrugelige. Det kan dermed blive problematisk for unge i dag, at søge og forme deres identitet, da de stadig har behov for identifikation og sociale tilhørsforhold. Ziehe mener derfor, at det er en illusion at tro, at unge i dag er uafhængige af det omgivende samfund, og at de selv kan vælge deres identitet. Det vil altså sige, at når unge bliver opmærksomme på deres egen utilstrækkelighed, kan denne tanke virke lammende og måske ende i en depression. Ziehe mener dermed at den kulturelle frisættelse bliver ambivalent, da den både frisætter og fastlåser. 51 50 Citat fra Brandt, Poul Thomas: Ungdom psykologiske linjer og vilkår s. 33. 51 Brandt, Poul Thomas: Ungdom psykologiske linjer og vilkår s. 33-34. 25