Inklusion i Velfærdssamfundet. Synopsis til IIS eksamen

Transkript

1 Inklusion i Velfærdssamfundet Synopsis til IIS eksamen

2 Indledning Da velfærdsstaten udvikler sig hen imod et velfærdssamfund, hvor borgerne ikke længere i samme grad kan forvente, at staten varetager alle borgernes sociale og økonomiske problemer, er vi måske på vej imod et samfund, hvor det enkelte individ i øget omfang holdes til ansvar for sin egen udvikling. Dette kommer i høj grad til at ramme de svagere grupper i vores velfærdssamfund, så som misbrugere, fattige familier og særligt udsatte børn og unge, hvor deres integration og sociale inklusion får ringere betingelser. Globaliseringen spiller også en rolle i udviklingen af vores velfærdssamfund, og her tænker jeg på både et økonomisk og et socialt plan, set i form af nye kulturer og værdier, som vil opstå. Denne udvikling kunne måske påvirke den sociale sektor og vores velfærdssamfund i den videre fordeling af goderne i de forskellige livsfællesskaber. Staten retter ansvaret mere mod det enkelte individ og deres familier, og man taler ligefrem om et risikosamfund 1, hvor man i højre grad indretter sig på at fordele onder - nemlig trusler mod sikkerhed, tryghed og sociale tilhørsforhold. Et spørgsmål kunne være, om sådan et risikosamfund vil skabe flere udemokratiske grupper 2 og eksklusion af deres gruppedannelser. Hvad med de socialpolitiske målsætninger, lovgivningen i velfærdssamfundet og de internationale konventioner? Vil værdier som retfærdighed og social tryghed forsat kunne opretholdes i et velfærdssamfund? Det moderne velfærdssamfund er i en rivende udvikling, som gør, at pædagogen står over for mange nye udfordringer i forhold til den sociale ulighed i vores samfund. I denne opgave tænker jeg specielt på særligt udsatte unge, som er i gang med en vigtig identitetsdannelse i forhold til sig selv og det øvrige samfund. Så spørgsmålet er: Hvad sker der i velfærdssamfundet, når pædagogen skal arbejde med særligt udsatte unge, hvor den sociale ulighed ser ud til at blive større og større? Vil pædagogen kunne være med til at påvirke det moderne velfærdssamfund, så den sociale ulighed får mindst mulige menneskelige omkostninger for disse unge udsatte? Problemformulering Hvilken betydning har velfærdssamfundet for særligt udsatte unge, og hvordan sikker pædagogen bedst deres inklusion og opnåelse af anerkendelse, og hvilke dilemmaer vil dette give pædagogen i forhold til brugergruppen og samfundet? 1 Ulrik Beck. 2 Alex Honneth.

3 Afgrænsning Da jeg har været i praktik på et børnehjem med anbragte unge, vil min brugergruppe være særligt udsatte unge mellem år, som er anbragt uden for hjemmet. Målgruppen er samtidig særligt udsatte unge, der har gode betingelser og muligheder for at skabe en videre positiv identitetsdannelse. Begrebsafklaring Det moderne velfærdssamfund: Det nuværende samfund også betegnet som det postmoderne samfund. Social ulighed: Er defineret som de forskelle, der er i befolkningens adgang til samfundets ressourcer. Vil man undersøge den sociale ulighed, baserer man det på de fordelingsmæssige forskelle, der gør sig gældende mellem forskellige grupper, fx. veluddannede og uuddannede og lavt- og højtlønnede. En af forklaringerne på den sociale ulighed er den sociale arv. Social arv: Begrebet social arv opfattes ofte som overførelse af sociale problemer fra forældre til børn, selv om dette langt fra er sandheden i mange tilfælde. Begrebet vil i denne opgave derfor indebære, at de særligt udsatte unge har en belastet baggrund med mulighed for at være i en social opdrift. Metode. Jeg vil tage udgangspunkt i FN s Børnekonvention om barnets rettigheder, hvor bl.a. artikel 25 synes at være aktuel for anbragte unge i Danmarks velfærdssamfund. Yderligere vil jeg bruge 58 i Kapitel 11 fra serviceloven omkring særlig støtte til børn og unge. Disse love og regelsæt vil jeg holde dem op i forhold til Henning Hansens (Morten Ejrnæs) Kapitel 11 i bogen Sociologi og socialt arbejde, samt Per Schulth Jørgensens afsnit Barnet i risikofamilien/risiko i det postmoderne samfund fra bogen Børn og familie i det postmoderne samfund og se hvilken betydning dette kunne have for min brugergruppe i et moderne velfærdssamfund. Derefter vil jeg lave en kort analyse af Bent Madsens anskuelser af social inklusion. Disse anskuelser omkring social inklusion og hans beskrivelser omkring udviklingspsykologi vil jeg sætte op i en komparativ analyse i forhold til sociologen Alex Honneth og hans normative teorier omkring identitetsdannelse i det moderne samfund.

4 Teoriafsnit Henning Hansen (Morten Erjnæs): Velfærdsstaten Her omtales 4 prototyper for velfærdsstater. Den liberale, katolske, korporative og Den skandinaviske model. En anden teori er forsørgelsestrekanten, der viser, hvor de forskellige individer eller fællesskaber tjener eller gives deres økonomi. Per Schultz Jørgensen: Børn og familie i det postmoderne samfund Omtaler 2 begreber, som er Indre sammenhæng og Robusthed, som er i samspil med hinanden. Den indre sammenhæng omfatter særlige kvaliteter i relationerne som fx gensidig loyalitet og accept, mens robusthed henviser til kontakterne til det ydre netværk og viser sig som kontrol med livsbegivenheder og forventninger om at kunne lære og udvikle sig i forhold til fremtidige belastninger. Per S Jørgensen opstiller 3 niveauer, der hviler på en samfundsmæssigt defineret loyalitet. Den samfundsmæssige indsats af genetablering af social integration. Den familiemæssige indsats af udvikling af sammenhæng og robusthed og Den personlige indsats af psykologisk myndiggørelse. Bent Madsen: Integration og inklusion i det moderne samfund Offensivt og defensivt operationsfelt Det defensive operationsfelt. Interventionsformer inden for institutionen Det Offensive operationsfelt. Livssammenhæng uden for institutionen Grænser for fællesskabet Et beskyttelsesperspektiv. Mod vedvarende nederlag Et gensidighedsperspektiv. At der i social inklusion er en gensidig påvirkning mellem individet og fællesskabet, der giver et positivt udbytte af samværet Et fagligt perspektiv. Nødvendig viden og metoder til at skabe et socialt miljø i institutionen Udviklingspsykologi Den Humanistiske psykologi og nyere Relationspsykologi som en identitetsdannelsesproces Her er det begreber som selvværd, selvfølelse og selvopfattelse, der beskriver udviklingen omkring en identitetsdannelse. Humanistisk psykologi (H.psy.) Individet realiserer sig selv ved at bearbejde sine egne forestillinger. Relations psykologi (R.psy.) Her ses den indre forestillingsverden som resultatet af et samspil mellem individ og omverden. Det er menneskets fortolkning af omgivelsernes reaktioner, der skaber den sociale realitet, som mennesket handler ud fra.

5 Derfor betragtes enhver situation også som en åben situation, med et spillerum for fortolkninger. Derved skabes de betingelser, hvorunder individerne handler i forhold til hinanden. Stemplingsteorien. Den primære og den sekundære afvigelse Den Primære. Eksempelvis brud på normer i et givet fællesskab. Dette kan mødes af omverdenen/fællesskabet med afvisninger, fordømmelser og trusler (diagnose). Ud af den primære afvigelse opstår den sekundære afvigelse, som både er en social og individuel proces, hvor personen nu handler i overensstemmelse med den stempling, som det er lykkedes omgivelserne at hæfte på ham/hende. Deltager aktivt i egen stempling. Alex Honneth: Sociologen Alex Honneth har udviklet en normativ teori om menneskets udviklingsbetingelser i det moderne samfund, hvor han knytter identitetsdannelse sammen med betingelser for anerkendelse. Samtidig forklarer han, hvad manglende anerkendelse i form af krænkelse af individet kan føre til. Her taler han bl.a. om varige forringelser af muligheder, erfaringer af foragt, når man f.eks. oplever sig selv uden rettigheder, og følelsen af værdiløshed. Han opstiller tre forskellige samfundsmæssige sfærer, hvor identitetsdannelse finder sted. den private sfære. Anerkendelse igennem intime og følelsesmæssige relationer i familien mellem forældre og børn, som udvikler selvtillid. den retslige sfære (Også kaldet den offentlige sfære). Staten beskytter individet igennem rettigheder og lovgivning. Alle anerkendes på lige fod med andre, og dette udvikler selvagtelse. den Solidariske Sfære (sociale sfære). Udvikler selvværdsættelse ved deltagelse i værdifællesskaber, der anerkender ens egenskaber og særegenheder, der bidrager til fællesskabet. To andre begreber af Honneth er uretbevidsthed, som udtrykker, at undertrykte grupper ikke har idealforestillinger om et retfærdigt samfund og derfor uklare moralitetskrav, og begrebet usynlighed, som udtrykker, at nogle mennesker lider under ikke at blive set, som f.eks. rengøringshjælpen, der bliver ignoreret og derfor ikke tager sig selv til positiv efterretning og føler sig socialt anerkendt. Lovgivning og konventioner FN s Børnekonvention og barnets rettigheder, artikel 3, 9, 12, 20, 25, 28, 31, 36 og 40 Kapitel 11 i serviceloven En lovgivning, der har til formål at sikre særlig støtte til børn og unge og skabe de bedst mulige opvækstvilkår, som findes hos alle andre jævnaldrende. Socialministeriets socialpolitiske målsætninger. Normer for beslutninger om samfundsindretning.

6 Analysedel/diskussion - i følgende afsnit fremhæver jeg med grønt, når jeg har tænkt mig at uddybe til eksamen. FN s børnekonvention artikel 25, samt serviceloven 58 om Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke giver børn og unge den grundlæggende beskyttelse til et videre liv med mulighed for egen myndiggørelse i et moderne velfærdssamfund. Disse love og regelsæt ser jeg som en grundlæggende samfundsværdi, der vægter langt højere end andre påvirkninger, der kunne komme i form af globaliseringen eller omkring de sociale uligheder i form af en økonomisk fordeling. Kigger man ud på samfundet i dag, ser det ud til, at den liberale samfundsmodel 1 sammen med korporative værdier vinder mere og mere ind i vores skandinaviske velfærdsmodel. Dette kunne måske være med til at forrykke forsørgelsestrekanten, hvor staten pålægges et større socialt ansvar, som de bliver nødt til at skubbe videre til civilsamfundet på grund af færre penge i statskassen. En sådan udvikling vil kunne få betydning for særligt udsatte unge og skabe en større ubalance i samspillet mellem begreberne indre sammenhæng og ydre robusthed 2. Da samfundet bygger på gensidige relationer mellem individet og fællesskabet eller civilsamfundet og staten omkring loyalitet og accept som er omtalt som de Indre sammenhæng, ville dette også påvirke kontrollen med egne livsbegivenheder, som er omtalt som den ydre robusthed. Med ovenstående anskuelse omkring civilsamfundet og staten vil der blive flere særligt udsatte unge, og deres familier vil stå i sårbare situationer i forhold til deres samfundsmæssige situation. Her tænker jeg på genetablering af social integration og inklusion og dermed også et øget pres på særligt udsatte unge og deres problemer med myndiggørelse af egen identitet. I en videre analyse vil jeg kort beskrive nogle af de udfordringer, omkring hvordan pædagogen bedst muligt sikker inklusion og anerkendelse i en identitetsdannelse (myndiggørelse). Bent Madsen omtaler begreberne defensiv og offensiv operationsfelt, hvor han ligger vægt på, at udvide det offensive operationsfelt ved at inkludere flere livssammenhænge i individets hverdag uden for institutionen. Her kunne en arbejdsmodel af social inklusion med de særligt udsatte unge være at tænke i differentierede fællesskaber. Det vil sige, at individerne får mulighed for at være deltagere i flere typer fællesskaber og både være sammen med dem, der er magen til og dem, der er forskellige fra 1 Henning Hansen: Sociologi og socialt arbejde (velfærdsmoder, forsørgelsestrekanten og socialt medborgerskab) 2 Per Schultz Jørgensen: Børn og familie i det postmoderne samfund (sammenhæng og robusthed - myndiggørelse)

7 dem selv. I forhold til særligt udsatte unge kunne det f.eks. være selvbærende ungefællesskaber, fritidsklubber og fællesskaber i samspil med institutionen. Dette giver de unge mulighed for at afprøve forskellige roller og positioner i forskellige kontekster. Udfordringen for pædagogen bliver da både at være i en initierende og reflekterende rolle med en kommunikativ rummelighed. At skabe et autoritært relationsforhold, der både fortolker, definerer og beskytter. Dilemmaet: afvejning i forholdet mellem beskyttelse og social inklusion Rummelig har sine grænser i social inklusion, og Bent Madsen opstiller tre punkter i Grænser for fællesskabet der beskytter individet.. Disse grænser vil af individet kunne opleves som krænkelse af dets videre identitetsdannelse. Dette kan medvirke til, at der opstår et pædagogisk spændingsfelt mellem individet og fællesskabet omkring definering af den sociale konstruktion af virkeligheden og den perifere rolle, som brugergruppen befinder sig i. Dilemma imellem individet og fællesskabet og opfattelsen af den sociale virkelighed En komparativ analyse imellem sociologen Honneth og Cand. pæd. i pædagogik Bent Madsen. Dette kan være en svær sammenligning på grund af deres forskellige uddannelsesmæssige baggrund, men jeg ser dem som to tænkere, der kan bidrage med forskellige ting. 3 Analyse-opstillinger af to identitetsdannelsesformer (en anerkendende tilgang og en udviklingspsykologisk med refleksion ) til senere diskussion i forhold til et videre inkluderende perspektiv/praksis 1. den private sfære i forhold til den Humanistiske psykologi (H.psy) I den private sfære modtager Individet kærlighed fra de nærmeste relationer, og tortur og vold nævnes som krænkelser i denne sfære. En sammenligning med disse krænkelser i H.psy. kunne være traumer, og her vil individet skulle gå i individuel terapi for igen at kunne genfinde sin selvtillid (Honneth) og sit selvværd (H.psy.) Den retslige sfære og den solidariske sfære kunne sammenlignes med Relationspsykologi (R.psy.) 2. I Den retslige sfære beskytter staten individet igennem rettigheder i form af f.eks. lovgivninger (og socialpolitiske målsætninger). Igennem denne anerkendelse vil individet kunne opnå selvagtelse i sin identitetsdannelse (Honneth). En sammenligning med R.psy. kunne være et støttende samarbejde fra pædagogen med åbne spørgsmål og fortolkninger af disse reaktioner. Dette ville måske kunne være med til at brugergruppen vil opbygge mere selvfølelse og selvrespekt. 3. Den solidariske sfære handler om deltagelse i værdifællesskaber og derigennem dannelse af selvværdsættelse omkring egne potentialer (Honneth). En sammenligning med R.psy. kunne være, at pædagogen tilstræber åben dialog for at understøtte brugergruppens selvstændighed. Dette vil give brugergruppen mulighed for at reflektere over egen selvopfattelse i forhold til fællesskabet og

8 samfundet. Den sekundære afvigelse. Her beskriver Bent Madsen i stemplingsteorien det at være aktivt deltagende i egen stempling. Dette er også gældende i Honneths begreb uretbevidsthed, da individet har forestillinger (stempling) med uklare moralitetskrav, og begrebet usynlighed, hvor individet/grupper ikke tager sig selv positivt til efterretning og derfor også stempler sig selv.