Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse
Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. Og fremdriftsreformen synes også at skulle tages op igen efter folketingsvalget i foråret 2015. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i januar 2015. Efterhånden som der foreligger nye data, vil de enkelte kapitler blive revideret. Dette er en revision af kapitel 9. Oktober 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side... 1 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft... 2 1.3. Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau... 3 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver... 4 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark... 1 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark... 4 2.2.1. Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed... 4 2.2.2. Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne... 10 2.2.3. Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne... 10 3. Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, 2013... 2 3.1.1. De 20-64 årige i befolkningen... 2 3.1.2. Arbejdsstyrken (20-64 årige)... 2 3.1.3. Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige)... 5 3.1.4. Delkonklusion... 5 3.2. Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2013... 5 3.2.1. Ungdomsuddannelse... 5 3.2.2. Videregående uddannelse... 6 3.2.3. Erhvervskompetencegivende uddannelse... 7 3.2.4. Delkonklusion... 7 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, 2005-2014... 11 3.4. Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2013... 11 3.5. Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark?... 14 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)?... 16 3.6.1. En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige og de 60-64 årige... 17 3.6.2. En antalsmæssig sammenligning... 19 3.7. Konklusion... 19 Region Syddanmark I Strategi & Analyse
DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget?... 1 4.2. Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse?... 3 4.2.1. De formelle faglige forudsætninger... 4 4.2.2. Vurderingen af uddannelsesparathed... 5 4.2.3. Delkonklusion... 6 5. Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse... 1 5.2.1. I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse?... 1 5.2.2. I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse?... 3 5.2. Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen?... 5 5.3. Uddannelsesønskerne i regionerne, 2014... 8 5.4. Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer... 9 5.4.1. Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker... 9 5.4.2. Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse... 10 5.5. De frie og private grundskoler samt efterskolerne... 11 5.6. Søgningen fra grundskolen... 13 5.7. Konklusion... 14 DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, 2005-2014... 1 6.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser... 1 6.3. Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli 2004-2014... 2 6.3.1. Udviklingen i antal ansøgere... 2 6.3.2. Hvor kommer ansøgerne fra?... 4 6.4. Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, 2004-2014... 6 7. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, 2004-2013... 1 7.2. Optagne elever, 2004-2013... 3 7.2.1 Udviklingen i tilgangen... 3 7.2.2. Gymnasiefrekvenser... 5 7.2.3. Geografisk baggrund... 7 7.3. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2004-2013... 12 7.4. Alder, studietid og spildtid... 14 7.4.1. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb... 14 7.4.2. Alder ved gennemførelsen... 18 7.4.3. Studietid... 20 7.4.4. Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid... 22 7.5. Konklusion... 24 Region Syddanmark II Strategi & Analyse
8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling... 1 8.2. Frafaldets årsager... 2 8.2.1. Ungdomsuddannelserne... 2 8.2.2. De videregående uddannelser... 3 8.3. Frafaldets omfang... 5 8.3.1. Ungdomsuddannelserne... 5 8.3.2. De videregående uddannelser... 9 8.4. Gennemførelse og fastholdelse... 9 8.4.1. Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse?... 9 8.4.2. Fastholdelse på de videregående uddannelser... 13 DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv... 2 9.1.1. Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse... 2 9.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2004... 5 9.2. Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen... 7 9.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau?... 14 9.4. Konklusion... 15 10. Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark 10.1. Befolkningsfremskrivning for de 16-20 årige, 2014-2030... 1 10.2. Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn... 6 10.2.1. Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne... 6 10.2.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal... 8 10.3 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland... 11 10.3.1. Indledning... 11 10.3.2. Forudsætninger for fremskrivningen... 11 10.3.3. Trekantområdet... 12 10.3.4. Sydvestjylland... 15 10.3.5. Sønderjylland... 18 10.4 Konklusion... 21 Region Syddanmark III Strategi & Analyse
11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? 11.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen... 1 11.1.1. Omfanget af flytninger... 1 11.1.2. Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper... 2 11.1.3. Flyttetidspunkt... 4 11.1.4. Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund... 4 11.1.5. Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst... 4 11.1.6. Delkonklusion... 5 11.2. Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 11.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen?... 5 11.2.2 Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet?... 11 11.2.3. Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen?... 12 11.2.4. Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage?... 14 11.2.5. Delkonklusion... 14 11.3. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse... 16 11.3.1. Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse... 16 11.3.2. Uddannelsesforløbet... 18 11.3.3. Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang 1985... 19 11.3.4. Delkonklusion... 26 12. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 12.1. Assens Kommune... 4 12.2. Faaborg-Midtfyn Kommune... 5 12.3. Kerteminde Kommune... 6 12.4. Langeland Kommune... 7 12.5. Middelfart Kommune... 8 12.6. Nordfyns Kommune... 9 12.7. Nyborg Kommune... 10 12.8. Odense Kommune... 11 12.9. Svendborg Kommune... 12 12.10. Ærø Kommune... 13 12.11. Fredericia Kommune... 14 12.12. Kolding Kommune... 15 12.13. Vejle Kommune... 16 12.14. Billund Kommune... 17 12.15. Esbjerg Kommune... 18 12.16. Fanø Kommune... 19 12.17. Varde Kommune... 20 12.18. Vejen Kommune... 21 12.19. Haderslev Kommune... 22 12.20. Sønderborg Kommune... 23 12.21. Tønder Kommune... 24 12.22. Aabenraa Kommune... 25 13. Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse
9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? UNI-C har lavet fremskrivninger af uddannelsesmønstrene, således at man f.eks. ser på årgangen 2014 og beregner, hvorledes de unge går gennem uddannelsessystemet i løbet af de næste 25 år 1. Når denne model er central at beskæftige sig med, skyldes det, at de to uddannelsespolitiske målsætninger - mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse i 2015 - mindst 60% skal have en videregående uddannelse i 2020 vurderes på basis af denne model. Dvs. det er den årgang, der forlader 9. klasse i 2015, der skal forventes at opnå det første mål. Selvom op mod 95% ønsker at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, jvf. kapitel 5, er det alligevel ikke alle, der gennemfører den, dvs. der er et frafald, jvf. kapitel 8. Grundene hertil kan være mange, f.eks. - forberedelsen af de unge i grundskolen til fortsat uddannelse har ikke været god nok - vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok - støtten fra omgivelserne (hjemmet mv.) har ikke været god nok - (for) langt til uddannelsesstedet - uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok - det har været for fristende at tage et job og tjene penge på kort sigt Omvendt vil nogle af dem, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, gøre det på et senere tidspunkt og evt. gennemføre den. Og ligeledes vil nogle af de frafaldne begynde på en (anden) uddannelse og gennemføre denne. Ved at se på en periode på op til 25 år søger profilmodellen at tage højde for disse til- og afgange. En lang tidshorisont er således nødvendig, hvis man vil se noget, der er tæt på slutresultatet for en årgang. I princippet kunne en elev, der forlader grundskolen i 2014, være færdig med en videregående uddannelse 10 år efter, men der er i gennemsnit 3½ års spildtid 2, som her er defineret som - 10. klasse (6 måneder) - dobbelt ungdomsuddannelse (3 måneder) - studieskift (5 måneder) - forsinkelse i uddannelsen (4 måneder) - uddannelsespause (24 måneder) Det betyder i praksis, at selv fra 15 til 25 år efter afgangen fra grundskolen sker der stadig ændringer i det højest fuldførte uddannelsesniveau. Eksempelvis stiger andelen med en videregående uddannelse med 6 procentpoint fra 15 år til 25 år efter afgangen fra grundskolen. Ved anvendelse af modellen skal man således være særligt opmærksom på, at - modellen fremskriver en adfærd, der bygger på den nuværende adfærd - når der tales om f.eks. 2014-årgangen, viser modellen hvilket uddannelsesniveau, denne årgang forventes at opnå op til 25 år efter, dvs. i 2039 - fremskrivningen på kommune- og regionsniveau ikke tager højde for flytninger fra/til kommunen/regionen (se kapitel 11) 1 2 Modellen tager højde for kompetencer opnået i såvel det ordinære som det parallelle uddannelsessystem. En alternativ fremskrivning kan ses i Dansk Arbejdsgiverforening (2009). Høtbjerg Henriksen (2013). Region Syddanmark 9.1 Strategi & Analyse
Modellen tager således heller ikke endnu fuldt hensyn til den betydelige indsats, der nu gøres i kommunerne mhp. at få flere gennem uddannelsessystemet. Det er vigtigt her også at huske på, at fordi der stort set tages hånd om alle unge i bl.a. UU-systemet, er det ikke ensbetydende med, at de alle også får en uddannelse. Samlet set kan man dog forvente, at modellen indtil videre underestimerer uddannelsesandelene. 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv I dette afsnit ses først på de væsentligste træk ved den forventede uddannelsesadfærd - 5-25 år ud i fremtiden for de unge, der afslutter 9. klasse i 2014 i Region Syddanmark og i hele landet (I bilag 27 er vist en oversigt over alle 5 regioner) - 25 år efter afslutningen af 9. klasse for årgangene 2005-2014. 9.1.1. Årgang 2014, 25 år efter afslutningen af 9. klasse Iflg. fremskrivningsmodellen ventes 93,3% af årgang 2014 at have fået mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere, jvf. fig. 9.1. Vi bemærker, at andelen stiger helt op til de 25 år efter. 10 år efter afgangen fra grundskolen er andelen således kun nået op på 86,7%. Udviklingen i Region Syddanmark og i hele landet er her helt den samme. Dette skal sammenholdes med målsætningen om, at andelen skal op på 95% for 2015-årgangen, som Region Syddanmark således er tæt på at nå. Fig. 9.1. Uddannelsesudviklingen for 2014-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Der er både i Region Syddanmark og i hele landet en forskel på andelen af piger (95,1%) og drenge (91,5%), der ventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Pigerne ventes således at nå 95%- målsætningen. Region Syddanmark 9.2 Strategi & Analyse
I Region Syddanmark forventes 62,1% at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Dermed er Region Syddanmark nået op på det forventede niveau for hele landet (61,9). Andelen er således nået over målsætningen om at mindst 60% i 2020 skal have en videregående uddannelse. Men drengene ligger meget lavere end pigerne med hhv. 54,3% og 69,1%. Pigerne har således allerede nået målsætningen. Der er således især grund til en yderligere indsats i forhold til drengene. Det forventes, at andelen i Region Syddanmark, der får en lang videregående uddannelse (26,5%) ligger lidt under andelen i hele landet (28,2%) men over den tidligere målsætning på 25%. Igen ligger pigerne højere (31,1%) end drengene (25,5%), men begge køn ligger over målsætningen. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse ventes i Region Syddanmark at være 6,7% - 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Udviklingen er her helt parallel i Region Syddanmark og i hele landet (7,1%). Også her udmærker pigerne sig ved at have en lavere andel (4,9%) end drengene (8,5%). Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er ens i Region Syddanmark (85,6%) og i hele landet (84,9%), jvf. fig. 9.2. Det skyldes at den lavere andel med lang videregående uddannelse i Syddanmark end i hele landet opvejes af en højere andel i Syddanmark mht. erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelser. Fig. 9.2. Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for 2014- årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. På ungdomsuddannelserne er det både på de merkantile og tekniske erhvervsfaglige uddannelser, hvor andelene er højere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. fig. 9.3. Til gengæld er der lidt færre i Region Syddanmark, der ventes at slutte med en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) end i hele landet, hvilket er en af grundene til den lavere andel med en lang videregående uddannelser, som typisk kræver en forudgående gymnasial uddannelse. Region Syddanmark 9.3 Strategi & Analyse
Fig. 9.3. Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2014-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Fig. 9.4. Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2014, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.4 Strategi & Analyse
Der er forskel mellem kønnene mht. at flere piger end drenge får en uddannelse og at uddannelsesniveauet er højere blandt pigerne end drengene. Hertil kommer, at pigerne gennemfører andre typer uddannelser end drengene, jvf. fig. 9.4. På de erhvervsfaglige uddannelser forventes pigerne således i langt højere grad end drengene at få en merkantil eller social- og sundheds erhvervsfaglig uddannelse, mens drengene i overordentlig høj grad dominerer de tekniske erhvervsfaglige uddannelser. Det er naturligvis helt i tråd med analysen at de unges valg af uddannelse i 9. og 10. klasse (se kapitel 5). På de videregående uddannelser ventes pigerne at dominere de lange og især de mellemlange videregående uddannelser, hvorunder de mange velfærdsuddannelser findes, mens der ventes relativt flere drenge, der får en kort videregående uddannelse. Sidstnævnte skyldes, at de korte videregående uddannelser ofte bygger på de tekniske erhvervsfaglige uddannelser. Vi finder de samme resultater for hele landet. 9.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2005 Frem til 2008 var andelen, der ventedes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 3, let faldende, men herefter steg den fra 86% (2008) til 93% i 2011. Herefter er den ikke steget mere, jvf. fig. 9.5. Dette skal sammenholdes med 95%-målsætningen, som således ikke er kommet nærmere i de sidste par år. Andelen ligger i Region Syddanmark meget tæt på andelen i hele landet i hele perioden. Fig. 9.5. Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, 2005-2014, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. 3 I ungdomsuddannelserne skelnes i første række mellem 1) erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, der foregår på en teknisk skole, handelsskole, erhvervsskole, social- og sundhedsskole, landbrugsskole, søfartsskole o.l. 2) studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), herunder stx (studentereksamen), hf, hhx, htx o.l. Region Syddanmark 9.5 Strategi & Analyse
Andelen med en videregående uddannelse var 47-48% i perioden frem til 2008, hvorefter den er steget markant, og for 2012-2014-årgangene ligger andelen nu over 60%. Denne andel skal sammenholdes med 60%-målsætningen. I hele perioden har andelen været lidt højere i hele landet end i Region Syddanmark. Andelen, der ventes at få en lang videregående uddannelse, har været stigende siden 2004, men især siden 2008, så målsætningen om de 25% er nu nået. Andelen faldt dog i 2014. Udviklingen har været parallel i Region Syddanmark og i hele landet, men med relativt færre i Region Syddanmark. Endelig har andelen uden en kompetencegivende uddannelse været svagt stigende frem til 2008, men begyndte herefter at falde. Siden 2011 har den dog ligget stabilt på 6-7%. Udviklingen har været nogenlunde den samme i Region Syddanmark og i hele landet. Sammenfattende har der således været en negativ udvikling frem til 2008, men med en klar forbedring siden 2008. 2014 synes dog at ligge dårligere end 2013. 60%-målsætningen er nået, mens 95%-målsætningen synes vanskeligere at nå. Sammenligner vi piger og drenge, genfinder vi de overordnede udviklinger, men på forskelligt niveau, jvf. fig. 9.6. Pigerne forventes således i alle årgangene hyppigere at få mindst en ungdomsuddannelse end drengene (7 procentpoint frem til 2008, hvorefter forskellen blev lidt indsnævret), hyppigere en videregående uddannelse (15-19 procentpoint, men en svagt faldende forskel i de seneste år) og en lang videregående uddannelse (3 procentpoint uden tendens til ændringer i forskellen). I 2014 er alle forskellene udvidet. Der har således i de allerseneste år således været små tegn på, at forskellene mellem pigerne og drengene er blevet mindre, men for 2014-årgangen er der igen sket en modsatrettet tendens. Fig. 9.6. Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, 2005-2014, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.6 Strategi & Analyse
9.2. Overgange og gennemførelse i et kommunalt perspektiv, 2014-årgangen Udvalgte overgangsprocenter på kommuneniveau er vist i tabel 9.1 samt i fig. 9.7. Målet for den andel, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse er 95%. Samlet set ventes 92,9% at få mindst en ungdomsuddannelse i 2014-årgangen. Alle kommunerne ligger over 90%. Tabel 9.1. Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2014) fra grundskolen. Pct. Drenge og piger med mindst ung.udd. komp. Gennemført erhv.komp. udd. I alt Heraf Erhv.fagl. udd. VU LVU Gennemført uddannelse Studiekomp. udd. Uden komp. udd. Assens 93,9 86,0 25,3 60,6 25,5 5,1 6,1 Faaborg-Midtfyn 93,0 86,0 27,0 59,0 26,8 5,3 7,0 Kerteminde 91,6 84,2 24,9 59,3 25,1 5,7 8,4 Langeland 91,1 84,1 31,1 52,9 21,0 5,8 8,9 Middelfart 94,0 86,7 23,2 63,5 31,0 5,2 6,0 Nordfyn 92,5 85,2 26,1 59,0 25,0 5,2 7,5 Nyborg 92,4 85,4 24,0 61,4 21,4 5,4 7,6 Odense 91,7 84,1 19,2 64,9 31,6 6,4 8,3 Svendborg 94,0 85,7 21,9 63,8 28,8 6,6 6,0 Ærø 94,2 86,5 30,0 56,6 22,6 6,1 5,8 Fredericia 93,5 85,5 25,3 60,2 27,8 6,4 6,5 Kolding 93,8 86,2 23,3 62,9 26,4 5,7 6,2 Vejle 94,0 87,1 23,0 64,1 28,8 5,4 6,0 Billund 95,1 88,8 28,0 60,8 25,4 4,8 4,9 Esbjerg 92,8 84,0 23,2 60,8 23,5 6,7 7,2 Fanø 90,2 81,1 20,0 61,2 19,5 7,0 9,8 Varde 94,9 89,2 24,7 64,5 27,1 4,4 5,1 Vejen 93,8 86,5 28,2 58,3 23,3 5,6 6,2 Haderslev 93,5 85,0 25,4 59,5 24,4 6,0 6,5 Sønderborg 93,4 85,3 22,2 63,0 25,6 6,3 6,6 Tønder 93,8 86,0 29,0 57,0 22,5 6,0 6,2 Aabenraa 93,1 84,6 27,3 57,4 22,6 6,3 6,9 Fyn 92,6 85,1 22,9 62,3 28,3 5,9 7,4 Trekantområdet 93,8 86,5 23,6 62,9 27,7 5,7 6,2 Sydvestjylland 93,7 86,2 25,1 61,1 24,5 5,7 6,3 Sønderjylland 93,4 85,2 25,5 59,6 24,0 6,2 6,6 Region Syddanmark 93,3 85,6 24,0 61,6 26,5 5,9 6,7 Nordjylland 93,4 86,2 26,5 59,8 27,6 5,3 6,6 Midtjylland 93,4 85,9 23,3 62,6 27,5 5,9 6,6 Hovedstaden 92,1 83,3 18,8 64,5 32,4 7,3 7,9 Sjælland 92,8 84,3 26,3 58,0 24,8 6,5 7,2 Hele landet 92,9 84,9 23,0 61,9 28,2 6,3 7,1 Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. I Sydjylland ligger gennemsnittet over regionsgennemsnittet, mens Fyn ligger under regionsgennemsnittet (6 ud af 10 kommuner). Region Syddanmark 9.7 Strategi & Analyse
Målet for den andel, der gennemfører en videregående uddannelse er 60%. Kun Sønderjylland (3 ud af 4 kommuner) ventes ikke at nå denne målsætning for 2014-årgangen. Godt halvdelen af kommunerne ventes at nå denne målsætning for 2014-årgangen, heraf alle i Trekantområdet, jvf. fig. 9.7b. Ideelt set er det ønskeligt, at alle får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), men regionsgennemsnittet er kun 84,9%. Restgruppen består i denne sammenhæng af personer, der - kun forventes at få en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. personer med en gymnasial uddannelse, der ikke har ført til gennemførelse af en videregående uddannelse eller anden erhvervskompetencegivende uddannelse (5,9% i regionen og 6,3% i hele landet, men med betydelige udsving blandt de 22 syddanske kommuner, fra 4,4% i Varde Kommune til 7,0% i Fanø Kommune) - ikke forventes at få en uddannelse overhovedet (6,7% i regionen og 7,1% i hele landet) Andelen, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, ligger især over regionsgennemsnittet på Fyn (7,4%). Der er meget stor forskel mellem drengene og pigerne. I 15 af kommunerne (11 af de 12 sydjyske kommuner) ventes pigerne at nå 95%-målsætningen (95,1% i gennemsnit), mens dette ikke er tilfældet i nogen af kommunerne mht. drengene (91,5% i gennemsnit). Der er således behov for en særlig indsats over for drengene. I alle kommunerne ventes pigerne at nå 60%-målsætningen om at de skal have en videregående uddannelse (69,1% i gennemsnit), mens målsætningen ikke ventes nået for drengene i en eneste af kommunerne (54,3% i gennemsnit). Igen er der således et særligt behov for en styrket indsats over for drengene. Delkonklusion Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster for 2014- årgangen på lang sigt. I regionen ventes 92,9% at få mindst en ungdomsuddannelse, men det varierer fra 90,2% til 95,1%. Kun Billund Kommune forventes at opfylde målsætningen. Målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse er opfyldt (61,0% i regionen), men spændet mellem kommunerne er stort fra 52,9% til 64,9%. Drengene halter langt efter pigerne mht. opfyldelsen af de to målsætninger. En mere detaljeret afbildning af profilerne på kommuneniveau kan ses i bilag 30. Her ses endvidere profilerne for hhv. drenge og piger. I opsummeringen vedr. de enkelte kommuner i kapitel 9 vil disse blive inddraget yderligere. Region Syddanmark 9.8 Strategi & Analyse
Fig. 9.7a. Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse), 2014. Pct. Målsætning: 95%. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.9 Strategi & Analyse
Fig. 9.7b. Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, 2014. Pct. Målsætning: 60% Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.10 Strategi & Analyse
Fig. 9.7c. Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, 2014. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.11 Strategi & Analyse
Det er karakteristisk, at forskellene i andelene, der får mindst en ungdomsuddannelse i de 4 områder, opstår allerede 5 år efter afgangen fra 9. klasse og herefter fortsætter nogenlunde uændret (i procentpoint), jvf. fig. 9.8a og bilag 28. Selvom udviklingen i hele regionen nogenlunde svarer til udviklingen i hele landet, er det ligeledes karakteristisk, at Sydjylland i hele perioden ligger højere end regionsgennemsnittet, mens Fyn ligger lavere. Fig. 9.8a. Andelen af 2014-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Fig. 9.8b. Andelen af 2014-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Ser vi på de videregående uddannelser, opstår forskellene først senere, og de synes at blive øget lidt mellem 10 og 15 år efter afgangen fra 9. klasse, jvf. fig. 9.8b og bilag 29. Region Syddanmark 9.12 Strategi & Analyse
9.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Hensigten med afsnittet er at sammenligne det forventede uddannelsesniveau for drenge og piger med hhv. dansk og udenlandsk herkomst. Vi har tidligere set, at piger i højere grad end drenge får mindst en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Samtidigt får pigerne i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end drengene, og færre står uden en kompetencegivende uddannelse. Sammenligner vi piger og drenge af dansk herkomst gælder ovennævnte også for denne gruppe. Ser vi dernæst på piger og drenge af fremmed herkomst er billedet lidt anderledes, jvf. fig. 9.9. Fig. 9.9. Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2014-årgangen, Syddanmark. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. For det første forventes piger og drenge af udenlandsk herkomst sjældnere end de unge af dansk herkomst at få mindst en ungdomsuddannelse. Forskellen er her især stor mellem drengene. De unge af udenlandsk herkomst er således længere fra at opnå 95%-målsætningen - især drengene. For det andet forventes piger af udenlandsk herkomst lidt oftere at få en videregående uddannelse og forventes således også at nå 60%-målsætningen. Drenge med udenlandsk herkomst er noget længere fra 60%-målsætningen end drenge af dansk herkomst. For det tredje forventes både drenge og piger af udenlandsk herkomst relativt oftere at få en lang videregående uddannelse end de unge af dansk herkomst. For det fjerde forventes flere piger og drenge af udenlandsk herkomst at stå uden en kompetencegivende uddannelse end de danske piger og drenge. Forskellen er særlig stor mellem drengene. For det femte forventes flere drenge og piger af udenlandsk herkomst sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse end de danske piger og drenge. Region Syddanmark 9.13 Strategi & Analyse
9.4. Konklusion Set i relation til uddannelsesmålsætningerne var Region Syddanmark på vej mod målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, men andelen er ikke steget de seneste år. Det er drengene, der trækker andelen ned. Målet om at mindst 60% skal have en videregående uddannelse, ventes nået for pigernes vedkommende, men langt fra for drengenes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod. I regionen ventes 92,9% at få mindst en ungdomsuddannelse, men det varierer fra 90,2% til 95,1%. Kun Billund Kommune forventes at opfylde målsætningen. Målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse er opfyldt (61,0% i regionen), men spændet mellem kommunerne er stort fra 52,9% til 64,9%. Der er meget stor forskel mellem drengene og pigerne. I 15 af kommunerne (11 af de 12 sydjyske kommuner) ventes pigerne at nå 95%-målsætningen (95,1% i gennemsnit), mens dette ikke er tilfældet i nogen af kommunerne mht. drengene (91,5% i gennemsnit). Der er således behov for en særlig indsats over for drengene. I alle kommunerne ventes pigerne at nå 60%-målsætningen om at de skal have en videregående uddannelse (69,1% i gennemsnit), mens målsætningen ikke ventes nået for drengene i en eneste af kommunerne (54,3% i gennemsnit). Igen er der således et særligt behov for en styrket indsats over for drengene. Den store spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt opstår allerede på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bagud lige fra starten. Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er en smule højere i Region Syddanmark end i hele landet. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, herunder en videregående uddannelse. Region Syddanmark 9.14 Strategi & Analyse
Bilag 27. Regionale og landsuddannelsesprofiler, 2014 En figur viser, hvordan de unge, der er gået ud af 9. klasse i 2014 forventes at bevæge sig gennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Modellen tager således højde for f.eks. de evt. uddannelsesskift, der sker undervejs. Der vises figurer for - geografiske områder - 5 regioner i hele landet - hele landet - køn (kun Region Syddanmark og hele landet) - drenge og piger - i alt Eksempel på læsning af figuren vedr. Region Syddanmark: 100% forlader grundskolen. Heraf fortsætter - 66,3 (inden for 25 år efter afgangen fra grundskolen) i en gymnasial uddannelse (evt. via 10. klasse) - 30,3 i en erhvervsfaglig uddannelse (evt. via 10. klasse) - 2,4% i en særligt tilrettelagt uddannelse (STU) - 1,1% ikke, og de kommer aldrig i gang med en ungdomsuddannelse Ikke alle gennemfører en ungdomsuddannelse, og der er en del skift mellem de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. I alt ventes 89,3% at få en ungdomsuddannelse (inden for 25 år), heraf - 33,3% (mindst) en erhvervsfaglig uddannelse - 67,0% (mindst) en gymnasial uddannelse - 12,7% både-og (også medregnet i 2 ovennævnte tal) 1,7% STU Efter ungdomsuddannelsen afslutter en del deres uddannelsesforløb. 69,9% går i gang med en videregående uddannelse. Heraf er 4,4% unge, der ganske vist ikke får en ungdomsuddannelse, men de kan gå i gang med en videregående uddannelse efter f.eks. at have taget nogle enkeltfag på hf. Der er således 93,3%, der får mindst en ungdomsuddannelse, hvilket kan holdes op målsætningen om mindst 95%. Slutresultatet er, at efter 25 år står - 6,7% helt uden en færdiggjort uddannelse efter grundskolen - 5,9% har en studiekompetencegivende uddannelse, f.eks. studentereksamen, der ikke er fulgt op af yderligere uddannelse - 85,6% får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf - 24,0% en erhvervsfaglig uddannelse - 61,6% en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%, heraf - 1,7% med en særligt tilrettelagt uddannelse Kilde: http://www.uvm.dk/service/statistik/tvaergaaende-statistik/andel-af-en-aargang-derforventes-at-faa-en-uddannelse/profilfigurer Region Syddanmark 9.15 Strategi & Analyse
Hele landet Region Syddanmark Region Syddanmark 9.16 Strategi & Analyse
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark 9.17 Strategi & Analyse
Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark 9.18 Strategi & Analyse
Hele landet, drenge Hele landet, piger Region Syddanmark 9.19 Strategi & Analyse
Region Syddanmark, drenge Region Syddanmark, piger Region Syddanmark 9.20 Strategi & Analyse
Bilag 28. Andelen af 2014-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 5 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 15 år efter 9. klasse 20 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Drenge Assens 65,5% 85,6% 89,8% 91,2% 92,1% Faaborg-Midtfyn 64,6% 83,9% 89,5% 91,4% 92,3% Kerteminde 60,3% 80,4% 85,6% 87,4% 88,3% Langeland 53,4% 75,9% 82,4% 84,9% 86,3% Middelfart 68,8% 85,4% 89,2% 90,8% 91,6% Nordfyn 65,1% 84,3% 88,8% 90,4% 91,2% Nyborg 65,5% 83,2% 87,6% 89,7% 90,5% Odense 65,7% 81,8% 86,7% 88,7% 89,6% Svendborg 66,7% 84,1% 89,1% 91,0% 92,3% Ærø 60,7% 86,2% 90,8% 92,1% 92,7% Fredericia 64,4% 82,7% 88,1% 90,4% 91,4% Kolding 69,8% 85,8% 90,1% 91,5% 92,4% Vejle 71,0% 86,6% 90,6% 92,1% 92,8% Billund 68,2% 87,9% 91,9% 93,2% 93,8% Esbjerg 66,7% 84,2% 88,4% 89,9% 90,6% Fanø 49,8% 72,5% 79,0% 81,8% 83,1% Varde 71,8% 88,3% 91,8% 93,0% 93,6% Vejen 65,7% 84,7% 88,9% 90,7% 91,7% Haderslev 67,6% 84,7% 88,8% 90,5% 91,2% Sønderborg 67,9% 84,3% 89,2% 90,9% 91,6% Tønder 67,8% 86,6% 90,3% 92,0% 93,0% Aabenraa 69,0% 85,1% 88,8% 90,2% 91,0% Fyn 65,3% 83,1% 87,9% 89,8% 90,7% Trekantområdet 69,3% 85,6% 90,0% 91,6% 92,4% Sydvestjylland 67,7% 85,6% 89,6% 91,1% 91,8% Sønderjylland 68,1% 85,0% 89,2% 90,8% 91,6% Syddanmark 67,2% 84,5% 88,9% 90,6% 91,5% Hele landet 67,3% 83,8% 88,2% 90,0% 90,9% Piger Assens 77,3% 90,3% 93,5% 94,7% 95,6% Faaborg-Midtfyn 71,3% 87,0% 91,1% 92,6% 93,7% Kerteminde 73,5% 87,4% 91,3% 93,3% 94,4% Langeland 73,9% 88,8% 92,7% 94,1% 94,8% Middelfart 78,8% 90,9% 94,2% 95,7% 96,3% Nordfyn 70,5% 86,2% 90,9% 92,7% 94,0% Nyborg 75,0% 87,8% 91,7% 93,2% 94,2% Odense 75,8% 88,0% 91,7% 93,1% 93,9% Svendborg 75,6% 88,9% 93,2% 94,7% 95,6% Ærø 80,9% 91,2% 94,3% 95,4% 95,9% Fredericia 78,7% 89,6% 92,9% 94,5% 95,4% Kolding 76,3% 88,8% 92,8% 94,3% 95,2% Vejle 76,1% 88,6% 92,7% 94,3% 95,1% Billund 79,8% 92,0% 94,8% 95,8% 96,5% Esbjerg 76,3% 88,4% 92,1% 93,8% 95,0% Fanø 80,1% 91,0% 93,8% 95,0% 95,7% Varde 78,6% 90,5% 94,1% 95,5% 96,2% Vejen 77,3% 90,3% 93,6% 95,1% 96,1% Haderslev 79,8% 90,9% 94,1% 95,4% 96,1% Sønderborg 75,2% 89,3% 93,1% 94,6% 95,4% Tønder 75,7% 88,5% 92,3% 93,7% 94,5% Aabenraa 78,2% 90,5% 93,2% 94,3% 95,1% Fyn 75,2% 88,4% 92,2% 93,7% 94,6% Trekantområdet 76,7% 88,9% 92,7% 94,4% 95,2% Sydvestjylland 77,5% 89,7% 93,2% 94,7% 95,7% Sønderjylland 77,2% 89,8% 93,2% 94,5% 95,3% Syddanmark 76,4% 89,0% 92,7% 94,2% 95,1% Hele landet 77,0% 89,4% 92,9% 94,3% 95,0% Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer. Region Syddanmark 9.21 Strategi & Analyse
Bilag 29. Andelen af 2014-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 5 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 15 år efter 9. klasse 20 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Drenge Assens 3,7% 33,6% 44,8% 49,8% 52,2% Faaborg-Midtfyn 3,6% 33,8% 45,2% 49,9% 52,3% Kerteminde 3,1% 30,2% 41,4% 46,5% 48,9% Langeland 3,1% 23,1% 32,6% 37,6% 40,0% Middelfart 3,9% 39,8% 51,2% 55,2% 57,3% Nordfyn 3,8% 34,6% 46,2% 50,6% 52,9% Nyborg 5,0% 36,1% 47,1% 51,8% 54,4% Odense 3,6% 38,5% 50,9% 56,2% 59,0% Svendborg 3,5% 34,7% 47,7% 52,8% 55,9% Ærø 1,6% 21,1% 31,3% 36,0% 37,9% Fredericia 4,0% 34,4% 45,4% 50,1% 52,7% Kolding 3,8% 38,8% 50,4% 55,2% 57,5% Vejle 3,0% 38,9% 50,6% 55,1% 57,6% Billund 3,0% 34,7% 47,9% 52,4% 54,7% Esbjerg 4,0% 34,2% 46,2% 51,2% 54,0% Fanø 3,3% 26,5% 39,3% 45,4% 48,5% Varde 4,6% 36,6% 48,2% 53,3% 56,0% Vejen 2,8% 29,5% 40,1% 44,8% 47,3% Haderslev 2,5% 31,9% 43,7% 48,4% 50,8% Sønderborg 3,6% 35,5% 49,5% 55,0% 57,8% Tønder 3,2% 31,2% 40,9% 45,5% 47,7% Aabenraa 3,7% 32,3% 42,0% 45,9% 47,8% Fyn 3,7% 35,8% 47,6% 52,6% 55,2% Trekantområdet 3,5% 38,0% 49,6% 54,2% 56,6% Sydvestjylland 3,8% 33,8% 45,6% 50,5% 53,1% Sønderjylland 3,3% 33,1% 44,7% 49,4% 51,9% Syddanmark 3,6% 35,3% 47,0% 51,8% 54,3% Hele landet 3,2% 35,9% 47,6% 52,4% 54,8% Piger Assens 4,5% 50,3% 62,3% 66,3% 68,8% Faaborg-Midtfyn 4,3% 48,2% 59,6% 63,5% 65,8% Kerteminde 4,8% 48,3% 61,2% 65,4% 68,0% Langeland 5,0% 42,9% 55,4% 60,3% 63,2% Middelfart 4,4% 50,2% 62,5% 66,9% 69,7% Nordfyn 4,1% 45,4% 57,6% 62,7% 65,9% Nyborg 3,1% 49,6% 61,2% 65,2% 67,9% Odense 4,0% 49,6% 63,7% 68,6% 71,3% Svendborg 3,3% 48,2% 63,5% 68,3% 70,9% Ærø 4,3% 56,6% 71,8% 75,5% 77,7% Fredericia 4,0% 48,5% 59,6% 64,3% 67,0% Kolding 3,4% 49,6% 61,9% 65,9% 68,3% Vejle 3,2% 49,5% 63,6% 68,2% 70,7% Billund 3,4% 49,7% 61,9% 65,3% 67,3% Esbjerg 3,9% 48,8% 61,1% 65,3% 68,0% Fanø 6,1% 53,4% 65,4% 68,9% 71,0% Varde 3,9% 54,1% 66,7% 71,1% 73,6% Vejen 3,4% 50,6% 63,3% 67,3% 69,6% Haderslev 3,2% 49,2% 62,3% 66,6% 69,2% Sønderborg 4,1% 48,5% 61,8% 66,3% 68,9% Tønder 2,7% 46,8% 59,2% 63,6% 66,1% Aabenraa 3,5% 49,4% 60,7% 64,6% 66,8% Fyn 4,0% 49,0% 62,2% 66,7% 69,4% Trekantområdet 3,4% 49,3% 62,2% 66,7% 69,1% Sydvestjylland 3,8% 50,4% 62,9% 67,0% 69,5% Sønderjylland 3,5% 48,5% 61,1% 65,4% 67,9% Syddanmark 3,7% 49,3% 62,1% 66,5% 69,1% Hele landet 3,6% 49,5% 62,5% 66,9% 69,3% Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer. Region Syddanmark 9.22 Strategi & Analyse
Bilag 30. Andelen, der 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes ikke at have taget en kompetencegivende uddannelse, at have taget en lang videregående uddannelse, en videregående uddannelse og mindst en ungdomsuddannelse. Årgang 2006, 2008, 2010, 2012, 2014. Pct. Assens Nordfyn Faaborg-Midtfyn Nyborg Kerteminde Odense Langeland Svendborg Middelfart Ærø Region Syddanmark 9.23 Strategi & Analyse
Bilag 30 fortsat Fredericia Vejle Kolding Billund Varde Esbjerg Vejen Fanø Region Syddanmark 9.24 Strategi & Analyse
Bilag 30 fortsat Haderslev Tønder Sønderborg Aabenraa Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer Region Syddanmark 9.25 Strategi & Analyse