Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder
Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer Børns sundhed: Direktør Finn Kamper- Jørgensen Forskningschef Morten Grønbæk Sundhed i Grønland: Peter Bjerregaard Alkohol: Morten Grønbæk Registerforskning: Henrik Brønnum-Hansen Sundhedsvaner, livsstil og levevilkår: Tine Curtis KRAM-undersøgelsen September 2007 Tine Curtis Side 2
Sundhedsprofiler i Danmark SUSY-undersøgelserne, SIFs landsdækkende Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (1987, 1994, 2000, 2005) SIFs kommunale sundhedsprofiler, samarbejde med KL, SIF har gennemført kommunale sundhedsprofiler i 7 kommuner, 4 yderligere på vej SIFs kommunale ulykkesprofiler KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), gennemføres af SIF i 13 kommuner Region Midtjylland Region Hovedstaden HEPRO, Region Nordjylland + 4 danske partnere September 2007 Tine Curtis Side 3
Hvad er sundhed? Hvad kan en sundhedsprofil fortælle os? Selvvurderet helbred Symptomer og gener i hverdagen Oplevet trivsel og livskvalitet Sundhedsvaner og anden livsstil Motivation og forandringsparathed Sociale relationer, ensomhed, tillid til andre, deltagelse i foreningsliv mv. Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Tillid til institutioner og brug af tilbud i lokalsamfundet September 2007 Tine Curtis Side 4
Procent (%) Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Regionale forskelle - køns- og aldersjusteret, SUSY-2005 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Hovedstad Sjælland Syd Midt Nord Langvarig sygdom Dårligt selvvurderet helbred For meget alkohol September 2007 Tine Curtis Side 5
Regionale forskelle og svær overvægt Køns- og aldersjusteret, SUSY-undersøgelserne 1987 1994 2000 2005 16 14 12 10 8 6 4 2 0 6 7 9 9 6 9 11 14 4 8 9 12 6 8 9 10 11 8 12 12 6 8 10 11 Hovedstad Sjælland Syd Midt Nord DK Hvad er det, der sker med overvægten i Nordjylland? September 2007 Tine Curtis Side 6
Hvorfor Region Nordjylland profilen? Afdække sundhedsproblemer, f.eks. alkoholproblemer, høj sygelighed og lign. i regionen og i kommunerne Være et overordnet planlægningsværktøj for den borgerrettede og patientrettede forebyggelse og behandlingsindsats Fungere som overvågningsinstrument og alarmklokke i forhold til utilsigtede eller uønskede udviklinger i sundhedstilstanden Bidrage til målretning af fremtidige indsatser og til evaluering af indsatsen gennem opfølgning Bidrage til at bevidstgøre og engagere borgerne Det særlige ved HEPRO: Fokus på social kapital September 2007 Tine Curtis Side 7
Hvad er Social kapital? De træk ved den sociale struktur (f.eks. tillid og normer for gensidig hjælp) der er ressourcer for borgerne og støtter fælles indsats Kawachi & Berkman. Social Epidemiology, 2000 Den sociale og kulturelle sammenhængskraft i samfundet, normer for samvær mellem mennesker og de samfundsmæssige institutioner, som de er en del af. Social kapital er den lim, som holder samfundet sammen, og som er en forudsætning for økonomisk vækst og livskvalitet Ismail Serageldin, Vice President, the World Bank September 2007 Tine Curtis Side 8
Kendetegn ved social kapital Det er eksternt til individet, noget socialt Det er et fælles gode Det er et biprodukt af sociale relationer Det binder samfundsmæssige processer sammen f.eks. økonomi, politik og det sociale liv Nøglebegreberne er tillid; fælles handlen; deltagelse; fælles værdier og normer; stærke sociale relationer Coleman JS. Am J Sociol 1998; 94 Supplement: S95-S120 Putnam RD. Making democracy work. Princeton University Press, 1993 HEPRO er den første større undersøgelse i Danmark, der belyser social kapital på befolkningsniveau September 2007 Tine Curtis Side 9
Betydning af skolens sociale kapital for skoleelevers sundhed Et dansk studie om social kapital Hvor enig eller uenig er du i følgende udtalelser: 1. Folk siger hej til hinanden og stopper op og taler på vejen 2. Det er trygt for børn at lege udenfor om dagen 3. Man kan stole på folk, der hvor jeg bor 4. Der er gode steder at være i fritiden (fx klubber, boldbaner, grønne områder) 5. Jeg kan spørge naboerne om hjælp, hvis jeg har brug for det 6. De fleste mennesker, der hvor jeg bor, ville udnytte mig hvis de fik chancen Due & Holstein - skolebørnsundersøgelsen www.hbsc.dk September 2007 Tine Curtis Side 10
Procentfordeling af svar i forskellige skoler, her to meget forskellige skoler 70 60 50 40 30 Lav (0-3) Mellem (4-5) Høj (6) 20 10 0 Skole 12 Skole 13 September 2007 Tine Curtis Side 11
Risiko for daglige symptomer efter forældres socialgruppe på skoler med forskellig social kapital 2,5 2 1,5 1 I-II III-IV 0,5 V-VI 0 Skoler med lav social kapital Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital P < 0.01 Holstein 2006 September 2007 Tine Curtis Side 12
Hvad er social kapital II Social kapital er det, der binder samfund sammen, det der skaber tillid blandt mennesker og får os til at stole på samfundet og dets institutioner, det der får os til at deltage og komme hinanden ved Social kapital kan betragtes som et bindeled mellem individers sunde valg (livsstil) og de fysiske, materielle og samfundsmæssige vilkår, mennesker lever i (levevilkår) Social kapital er med til at skabe rammerne for det sunde liv og dermed noget, der skal arbejdes for på alle niveauer September 2007 Tine Curtis Side 13
Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner belyser: livskvalitet og velbefindende, sygelighed, symptomer og konsekvenser af sygdom for den enkelte, grupper af borgere og hele befolkningen sundhedsvaner og livsstil samt motivation for ændring af vaner i forskellige grupper af befolkningen sociale relationer, deltagelse i fællesskabet, tillid til hinanden og samfundets institutioner risikofaktorer i arbejdsmiljø og lokalområdet Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis September 2007 Tine Curtis Side 14