RELATIONSKORTET RIKKE HORSGAARD

Relaterede dokumenter
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

sport.dk Ung handicapidræt

Bliv dit barns bedste vejleder

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

Kollegial supervision på et narrativt grundlag

LOVE ME TINDER, Peter. RADIODRAMA af. EIRIK SÆTER STORDAHL og JULIE BUDTZ SØRENSEN. Episodeforfatter, andet afsnit: EIRIK SÆTER STORDAHL

Feltobservation d. 1/ : (16 elever i klassen)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Børnehave i Changzhou, Kina

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kreativ Forvandling. En lille e-bog hvor du kan lære at Sætte dig mål du når.

Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam

Fremtidens medlemshvervning

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Bliv afhængig af kritik

Du må være med! -4. Børn må være med

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Lad os tale om. mine følelser

Fra problem til fortælling Narrative samtaler.

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik.

Sommer Juni, Juli, August

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker

Tusnelda. Marie Kongsted Møller.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

NOVELLE VERDEN IFØLGE FREDERIKKE 58

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Motivational interviewing.

Interview med drengene

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

10 spørgsmål til pædagogen

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Middelfart d V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Effektundersøgelse organisation #2

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Den Motiverende Samtale og børn

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel

Transkript:

RELATIONSKORTET RIKKE HORSGAARD

Relationskortet - et sprog ind i relationerne Relationskortet er en måde at få sprog. Det er en måde at få viden om effekten. Relationskortet er baseret på de klassiske narrative kort, brugt med en vinkel så relationen er i fokus. Det er udviklet som en alternativ supervisionsform, men primært for fagligt at kvalificere arbejdet. Relationskortet bidrager til den refleksion som er afgørende for at optagelse af nye plot kan ske, og at tidligere dominerende historier dekonstrueres.

INTERVIEWER

Fortællingen om OS Den fælles historie Hvor og hvornår? Hvad var den unges situation omkring det tidspunkt? Hvorfor kom den unge? Hvad bemærkede kontaktpersonen på det tidspunkt? Hvad forsøgte kontaktpersonen sig med? Hvordan udviklede det sig? Hvad tænkte den unge om det løbende? Navngivning og Agenthed

Udforskning af det unikke De SMÅ forandringer i historien. Fx. den unge begynder at komme. Den unge begynder at tale om sig selv, begynder at tage telefonen, eller begynder at ringe selv. UDFOLD hvad der skete i deres relation på dette tidspunkt. Hvad den unge tænkte omkring det som skete. Hvad den unge tænkte i forhold til sine valg/handlinger. Nothing comes from nothinng

CASE med Anders og Aziz: Aziz: Anders: Aziz: Anders: Anders: I fortæller at du Anders pludselig begyndte at komme. Hvad skete der lige der? Det ved jeg ikke, men det var også på det tidspunkt at Anders holdt op med at give mig lammere. Når det fortjente han måske ikke længere? Hvornår var det? Det var for ca. 3 mdr. siden. Så engang i sommers. Hvad lavede I egentligt sammen på det tidspunkt? Vi trænede meget. Men der var også en gang hvor vi kom gående Kan du huske den historie Anders? Ja. Var det derefter du begyndte at komme og du stoppede med at give Aziz lammere. Mumler.

Re-membering 1) Hvad gør kontaktpersonen? 2) Med hvilke øjne kigger kontaktpersonen på den unge? 3) Hvad er det kontaktpersonen betyder for dig? 4) Hvad bliver muligt for den unge når han/hun er sammen med kontaktpersonen? 5) Hvad betyder den unge for kontaktpersonen?

Case med Anders og Aziz Aziz er beskyttende. Anders får følelsen af tillid. Anders kan lægge forsvaret. Aziz får lov til at være vigtig i Anders liv. Det var jo derfor han blev pædagog. (Bevidning) Anders hører at han betyder noget. (Det vi ikke kan sige ellers, bliver muligt at sige)

CASE med Tom og Julie Det, at du har snakket med Tom; hjalp det? Lykkedes planen? Blev det lettere? Julie: Ja, meget. Herefter tales om de konkrete ting Julie har besluttet sig for og har opnået, nemlig at starte i skole, passe skolen og at stoppe med at ryge hash. Tom, hvordan er det at høre, at du er god at snakke med og til at forklare ting og give råd? Tom: Det er da dejligt at høre, at man kan bruges. Det er da rigtig fedt. Det er også rigtig fedt at høre, at det rent faktisk har haft en effekt, fordi det ved man jo aldrig. Det er svært at vide, hvad der virkelig virker, så det er rigtig fedt, det lapper jeg til mig. Det synes jeg da er dejligt.

Ja, det synes du er dejligt. Hvorfor er det du synes det er dejligt? Tom: Ja, det er jo fordi så giver det mening. I vores fag er der jo meget et skridt frem og to tilbage, og når der så er fremgang, skal man da ride med på den bølge og have lov at sidde og sole sig lidt i den. Og Julie sidder jo og siger, at hun kan bruge den hjælp, hun har fået ved at sidde hernede og snakke med mig Men det er jo Julie, der gør alt arbejdet. Tom fortæller med en meget varm stemme og røde kinder. Han er tydeligt stolt. Ved siden af sidder Julie og smiler. Hun er med på, at det er hende, som har æren for, at Tom er berørt og stolt og føler, at hans arbejde giver mening.

Refleksion Nyt PLOT Hvis en alternativ begivenhed ikke kan optages i det dominerende PLOT vil begivenheden blive betragtet som en tilfældighed. Det vil altså ikke give anledning til at danne en ny alternativ historie. Kun ved at udsætte den alternative begivehed for refleksion, kan den være med til at dekonstruerer det dominerende PLOT og give plads til en ny alternativ historie.

CASE med Anders og Aziz: Aziz: Anders: Aziz: Anders: Anders: I fortæller at du Anders pludselig begyndte at komme. Hvad skete der lige der? Det ved jeg ikke, men det var også på det tidspunkt at Anders holdt op med at give mig lammere. Når det fortjente han måske ikke længere? Hvornår var det? Det var for ca. 3 mdr. siden. Så engang i sommers. Hvad lavede I egentligt sammen på det tidspunkt? Vi trænede meget. Men der var også en gang hvor vi kom gående Kan du huske den historie Anders? Ja. Var det derefter du begyndte at komme og du stoppede med at give Aziz lammere. Mumler.

CASE med Anders og Aziz Anders: Mumler. Undskyld, den skal jeg lige have igen. Anders: Så er det alligevel ikke rigtigt. Hvad er ikke rigtigt? Anders: Så er det alligevel ikke rigtigt at voksne ikke er til at stole på. Er det sådan du indtil nu har tænkt? Anders: Ja. Er det på en måde sådan et princip du har haft i livet? Anders: Det er mit slogan. Så hvad får dig til at sige at det ikke altid er rigtigt? Anders: Det kan jeg jo se med Aziz. Så hvis du før sagde at voksne ikke er til at stole på, hvad vil du så nu sige? Anders: Måske at nogen er til at stole på. Altså nogen gang kan man ikke stole på og nogen gange kan man godt. Eller hvad? Anders: Ja, sådan noget lignende AGENTHED

STILLADSERING Identitet Stilladsering Tanker og handlinger tilkendes vigtighed.

FREMTID Vi besøger fremtiden og bygger dermed bro fra det den unge oplevede med kontaktpersonen og det den unge kunne sammen med kontaktpersonen, til den unges fremtidige relationer.

Case: Anders og Aziz Så nu sidder du lige pludselig her og opdager at der er nogen voksne man kan stole på? Er der egentlig andre voksne hvor det også er sandt? Anders: Måske Henrik. Hvem er Henrik? Anders: Han er min nye vejleder. Har du også en fornemmelse af at han er en af dem som man kan stole på? Anders: Måske. Måske? Anders: Jeg vil lige se det først. Ja, det er jo det vi snakkede om at du kan. Det der med at du har de der stole på antenner. Er der andre? Er der andre Aziz er ude i verden?

Så hvad kan RELATIONSKORTET?

SAGT om kortet Anders: Så er det alligevel ikke rigtigt at voksne ikke er til at stole på. Aziz: Nu ved jeg præcis hvor vi er i forløbet og hvor jeg skal hen. Julie: Jeg viste slet ikke at jeg havde udviklet mig så meget. Tom: Inden denne snak var jeg usikker på om fortætte skulle afsluttes. Nu er det tydeligt for mig at Julie kan selv. Det er rigtig fedt at høre, at det rent faktisk har haft en effekt, fordi det ved man jo aldrig. Det er jo svært at vide, hvad der virkelig virker. Adam: Man kommer tættere på hinanden Lars: Det er en god ramme at snakke om det

RELATIONSKORTET