Perlens læreplan 2015 2016 Daginstitutionen Perlens læreplan for 2015 16 tager udgangspunkt i den situation Perlen stod i, i november 2014. Dette betyder, at det ikke er DCUM`s børneinterview og kortlægnings skemaer som danner udgangspunktet for fokusområderne i læreplanen. Forhistorien er, at institutionens personale sammen med en konsulent havde lavet en udredning af de vigtigste fokusområder i institutionen fremover. Disse var: Faglighed og samarbejde. Derudover havde institutionen behov for: øget kvalitet i børnenes pædagogiske dagligdag, styrket fokus på udviklingsstøttende relationer større forældre tilfredshed og tryghed, lavere personalefravær mere arbejdsglæde. I november 2014 tiltrådte ny konstitueret ledelsesteam. Ledelsesteamet definerede og udmeldte Perlens vision for de kommende 2 år. Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer! Personalet har på en pædagogisk lørdag drøftet ønsker til indsatsområder, samt besluttet hvordan der skal arbejdes med den pædagogiske læreplan i hverdagen sammen med børnene. Det er der kommet nogle konkrete emner til årsplanen ud af, samt nogle definitioner på rammer for. Derudover har Perlens forældre på et forældremøde drøftet og prioriteret deres ønsker til god kvalitet i daginstitutionen. Det viste sig at deres ønsker stemmer overens med visionen, idet de punkter som forældrene samlet set gav flest stemmer var: 1.At børnene trives og er trygge og glade for at komme i institutionen, 2. Gode relationer/samvær mellem børnene, 3. Voksne der guider, hjælper og er en tryg base. Alt dette lagt sammen fører hen til, at der er fremkommet nedenstående fokusområder i læreplanen. Fokusområderne er:
At alle børn mødes af og er deltagende i gode udviklingsstøttende relationer og samværssituationer. Dette med baggrund i at relationerne definerer trivsel og læringsmiljøet En hverdag som har strukturer og rammer for hensigtsmæssige og lærende udfoldelsesmuligheder. Dialogisk læsning og strukturerne omkring dette som en integreret af dagligdagen og udgangspunkt for med årsplanen og de pædagogiske læreplaner. I 2015 vil emnerne for hele Perlen være i første halvår og i andet halvår Hvem er jeg og hvem er de andre? Fokus på overgange og børnenes mulighed for at føle sig kompetente i forhold til skift. Dette gælder intern overgang mellem vuggestue og børnehave, samt overgang til SFO/skole Bestyrelsen og forældrene vil løbende blive inddraget i med læreplanens tiltag og evaluering. Evalueringen er foretaget ud fra tilbagemeldinger og fakta på nedenstående måder: Forældrenes besvarelser på Hjernen og hjertet. Børnenes besvarelser på Hjernen og hjertet Tilbagemeldinger fra forældre i dagligdagen Tilsyn af udefra konsulent. Brug af marte meo video optagelser registrering af forekomst af tegn. Brug af praksis fortælling. Hvad siger de om tegnene Refleksion og evaluering med ekstern konsulent af personalets og børnenes video optagelser fra dagligdagen. Registrering af børnenes måde at løse konflikter på. Personalets dialog evaluering på et p.møde. Sammenhæ ng/ baggrund for målet LæringsMåle t Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys Gode relationer mellem børn og voksne, og børnene imellem. At børnene bliver guidet af voksne som er rollemodelle og sprog: Voksne som er gode til at: Se børnenes intentioner og handlinger og sætter ord på dem således at børnene får Børn som ikke søger ud på gangen hele tiden, men er gode til at lege med hinanden. Er fordybet sammen. At stress og konflikt niveauet mellem børnene er lavt. Kompetence udviklingsforløb med personalet Via aktionslærings forløb omkring relationer. Implementering af marte meo som metode Marte meo Praksisfortæll inger Besøg af konsulent og tilbagemeldin g med fokus på relationer. Der er super meget med alle punkterne. Tegnene på
r på gode relationer er forudsætnin g for, at børnene kan indgå i gode relationer med hinanden. At kunne spejle sig selv som værdifuld deltager i gode relationer er fundamental t for at få et positivt selvbillede og få lyst og overskud til at trives og lærer. Strukturer og rammer for hensigtsmæ ssige og lærende udfoldelses muligheder Overskuelig hed og forudsigelig hed i hverdagen er nødvendigt for at børnene får mulighed for at samarbejde, da de dermed ved hvad de skal samarbejde selvregistrering og selvværd. Social og sprog. Sætte ord på børnene overfor hinanden således at de bliver socialt opmærksomme Igangsætter aktiviteter som sikrer at alle børn bliver aktive deltagere. og værdier: Skaber aktiviteter f.esk. samling, drama og navnelege således at børnene kan samarbejde om kulturen og strukturen og er opmærksomme på hinanden. : At føle sig kompetent fordi barnet har overblik og kan samarbejde omkring strukturer Social Børnene kan samarbejde med andre og tage tur fordi de kender rammerne og selv kan tage handling. Sprog At børnene er i stand til se de andre børns initiativer. (vuggestuebørn) At børnene med voksenguidning kan få øje på hinanden, i konflikter lytte til at få sat ord på konflikten af de voksne At børnene med voksenguidning kan tale om deres konflikter og sammen komme med løsningsforslag Voksne som er rolige, anerkendende og positivt guidende på det børnene kan gøre frem for det som børnene ikke må gøre. At børnene guider hinanden og fortæller hinanden om rammerne f.eks. I morgen er det os der har fællesrummet. Vi må være fire. Kender dagens struktur og samarbejder rundt omkring denne. Spørger om der kan ændres på strukturen f.eks om de må blive inde fra legepladsen. Viser forståelse for at nogle kammerater kan Implementering af brug af praksisfortællinger Inddragelse af forældrene via nyhedsbreve og møder. Hvilke stuers børn kan benytte hvilke rum hvornår? Brug af alle lokaler- etablering af nye rum i rummet. Legepladsen som et ekstra rum Hvilken adfærd er hensigtsmæssig i hvilke rum? Hvordan passer vi på tingene. Afklaring i p.gruppen, og guidning af børnene. Hvordan kommer man til at bruge de forskellige rum. Bliver de forskellige aftaler overholdt af voksne og børn. Bliver børnene guidet. Løbende evaluering af hvordan det går. Praksisfortæll inger. læring er generelt opfyldt. Børnene er blevet langt bedre til at få øje på hinanden og til ved voksenguidni ng at finde veje videre fra deres konflikter Vi får rigtig mange positive tilkendegivels er fra forældre i forhold til personalets samvær med børnene. Personalet er blevet gode til at hjælpe børnene til at gøre noget andet end det uhensigtsmæ ssige. Børnene kender rammerne og strukturen og samarbejder rundt om rammerne Børnene ved at de er forskellige og har behov for noget forskelligt. De fortæller om egne og hinandens
omkring. Ydermere er kendte og tydelige rammer og strukturer Væsentlige for at børnene kan bruge energi på at udvikle sig fremfor at søge at skabe mening i det der foregår. Børnene kan kommunikere med hinanden om de kendte rammer og guide hinanden Forskellige rum har forskellig kultur og forudsætter forskellig væremåde. Vi passer på tingene og har et ansvar Krop og Muligheder for at udfordre sin krop ude som inde. få lov til noget som de ikke selv kan i dag men måske i morgen. Viser hensyn til tingene og samarbejder omkring at rydde op, passe på tingene. At vuggestuebørnen e kender dagens rytme og samarbejder omkring denne Hvad kan børnene selv gøre? Kendte strukturer for dagen. Hvilke opgaver har hvilke voksne strukturer for de voksne. Kunne afvige fra de kendte strukturer og videreformidle dette til børnene således at de lærer at vi er forskellige og har forskellige behov. behov Oprydning er stadig et udviklingso mråde, men det er blevet bedre. Hvis der var en smiley med et større smil, skulle dette punkt have denne. Natur og naturfænomene r Det ene rum i rummet er et eksperimentariu m. Dialogisk læsning som udgangspun kt for med den pædagogisk e læreplan og årsplanen. Ved at tage udgangspun kt i handleplane n for dialogisk læsning, vil der sikres at alle 6 læreplanste : Børnene ved hvornår de skal arbejde med emnerne og oplever at deres engagementer bliver inddraget = selvværd og selvregistrering Børn i udsatte positioner har første prioritet i forhold til at få deres spor fulgt. Social Børnene oplever at være en del At børnene bliver opmærksomme på at deres engagementer er inddraget og væsentlige. At børnene taler om emnerne. At børnene får konkret viden om de emner der arbejdes med At børnene leger videre omkring de konkrete emner Taler om emnerne også efter de er slut Årsplanen tager udgangspunkt i at året indeholder en række traditioner. I forbindelse med disse traditioner planlægges emneperioder. I de perioder som ikke knytter sig til højtider/traditione r skiftes de forskellige stuer til at vælge emner. Emnerne vælges ud fra hvad børnene er optaget af, gør med glæde, er nysgerrig på og Dokumentati on som udarbejdes sammen med børnehavebør nene. Dokumentati on i vuggestuen som hænges i børnehøjde. At spørge forældrene om, hvad børnene fortæller. Vi har ikke været dygtige nok til at inddrage børnenes interesser og engagement er. Det er fortsat et fokus område.
maer kommer i anvendelse. Derudover vil handleplane n for dialogisk læsning være værdifuld i med årsplanen. af fleksible fællesskaber. At de lærer børn at kende fra andre stuer. : Traditioner er en del af den danske kultur. Børnenes egen kultur inddrages via deres interesser og spor. Natur og naturfænomen er. Det skal sikres at der foregår aktiviteter i nature og at børnenes nysgerrighed og mulighed for eksperimenteres stimuleres, Krop og taler om. Der tages udgangspunkt i en bog som svarer til børnegruppernes alder. Der vælges fokusord, konkreter og planlægges aktiviteter i relation til emnet og bogen og således at der arbejdes med alle 6 læreplanstemaer Der planlægges dage hvor børn og voksne mødes på tværs af deres stue. 1x pr mdr. er der fælles arrangement for alle Perlens børn og voksne. Praksisfortæll inger. Udstillinger fra emnerne Børnene har været optaget af de emner vi har med. Tegnene er opfyldt Vi har kun fået med dialogisk oplæsning i et af temaerne d.v.s i tre måneder. Metoden har ikke været brugt nok. Skal inkluderes i alle emner. Emnet skal struktureres således at alle børn bliver del af en lille gruppe med dialogisk læsning. Tidsperioden skal være så lang at det er muligt at indarbejde børnenes interesser og spor i emnet. Årsplanens emner er Bevægelse Hvad kan min krop. Hvordan ser jeg ud. Hvad tør og vil jeg. Hvad bevæger mig og hvordan mærkes det? Vuggestuebørn: At børnene viser glæde ved at bevæge sig Kender og kan pege på deres kropsdele. Vuggestue: Forhindringsbaner, sangfagte lege, massage, kigge på kroppen, Fotos, Praksisfortæll inger Bevægelses temaet fungerede rigtig godt. Tegnene for læring blev
Social : Bevægelseslege med andre. Fællesskab, vente på tur, more sig, Krop og Masser af kropslige lege og udfordringer, store lege-dage for alle børn i huset Natur og naturfænomen er. Bevægelse i naturen. Hvad kan bevæge sig i naturen. Hvad bevæger sig omkring os. Hvad kan vi bevæge. Hvad betyder for børnekulturen i gruppen. Gerne vil deltage i aktiviteterne. Bliver nysgerrige på og at sætte ting i Lærer andre børn og voksne at kende og deltager i aktiviteterne med glæde med plads til deres forskellighed. Børnehavebørn: Viser glæde, lyst og initiativ til at bruge deres krop på forskellige måder. Kender og kan benævne kroppens ydre dele og kendskab til kroppens indre dele. Tør eksperperimenter e med og egen kropsformåen. Har lyst til at deltage i aktiviteterne og leger videre selv på de lege der bliver sat i gang klatre, kravle, løbe, skovture, trille med ting. Opfordre til brug af krop. Hvad kan min krop af r. Fjer, bordtennis bolde m.m. Børnehave Over under m.m. Store lege dage. Mobiler, biler, lys i, vand, kuglebaner, Tegne krop i. Hvad kan min krop og hvordan bevæger den sig. Video, dagbøger, Udviklingspla ner. Dialog om målene. Hvad fortæller børnene hjemme. opfyldt Hvem er jeg og hvem er du? Kendskab til egen krop, egne interesser, r, grænser, følelser. Hvad gør mig glad ked af det m.m. Vuggestue Kan sætte krop og mimik på egne behov, følelser, grænser, ønsker. Kan genkende følelsesudtryk hos de andre i Fokus på en hverdag med plads til Selvstændighed, selvhjulpenhed. Min familie, andres familier, Andres grænser, ønsker, behov og forståelser. Mellemfolkelig Video/marte Meo Praksis fortællinger, Fotos. Dagbøger Dette tema fungererede ikke helt så godt som s - temaet. Vi fik
Social Være åben for andre børns måder at gøre ting på, se ud, være en del af fællesskabet. Hvad gør de andre glad ked af det. At vi har forskellige ressourcer og muligheder og ikke skal have det samme på samme måde Krops og Dreng pige. samvær og på billeder Viser interesse for billeder af egen og de andres familier. Kan vise egne kropsdele sætte ord på. Kan lide at bruge sin krop. Viser interesse for de andre børn Kan dele legetøj. Vise omsorg og hensyn til hinanden komme med f.eks sut til hinanden. Trøste. samirkes kultur kasser med husgeråd, legetøj. Bøger, tøj m.m. Mad fra forskellige lande. Inddrage forældre. Lege fra forskellige lande Fokus på Mangfoldighed, Tale og arbejde med ligheder, forskelle. Hvad har alle børn brug for, bliver glade for. Dialog om det vi ser og forældrene hører mange små nye børn og opdeling i aftalte grupper var derfor svært. Emnets aktiviteter fik ikke helt den dybde, som vi havde ønsket. Mange af tegnene på læring blev dog opfyldt. Vi kan noget forskelligt med kroppen. Hvordan bruger vi vores krop. Natur og natur fænomener. Børnehavebørn Sætte ord på sig selv og situationerne. Selvregistrering, selvforståelse. Hvad kan jeg i parken, skoven, stranden, legepladsen, haven Hvordan ser min familie ud. Hvordan bor jeg, hvordan bor de andre. Viden om egen kultur og familie. Nysgerrighed omkring andre forskellige kulturer. Kan tilsidesætte egne behov kan hjælpe trøste andre Vente på tur og tage tur. Hvilken kultur kommer jeg fra de andre. Fokus på overgange og børnenes mulighed for At børnene har lyst til at komme på besøg i børnehaven. Evaluering sammen med forældre på-
at føle sig kompetente i forhold til skift, Overgange mellem vuggestue og børnehave Overgang til SFO/skole At føle sig kompetent fordi nogle at aktiviteter, sange, lege er de samme. At øve sig i små overskuelige bidder. At blive ked af det og kunne trøstes. Social At kende nogen inden start via fællesarrangeme nter og besøg. Blive en del af en nye gruppe, Få lov til at kigge på og dernæst koble på i eget tempo. Få nye venner. Krop og Ofte en nem måde at blive en del af en ny gruppe på. og værdier. Hvordan gør man her i denne gruppe. Sprog. At kunne sætte ord på de følelser der er i forbindelse med skift Selv kan sige til og fra i forhold til længden af besøg At børnene føler tryghed og lyst til at være sammen med de voksne på den nye stue. Kan trøstes hvis de bliver kede af det De kommende skolebørn At de har lyst til at deltage i aktiviteterne Viser interesse og koncentration. Glæder sig til at komme i skole.. At føle sig værdifuld og velkommen som ny i grup Bedre samarbejde mellem personalet i forhold til overgang ml. vug og bh. Afholdelse af på vej i bh. møder Klare og kendte procedurer for overgang mellem vug og bh. Hvornår gives forældre besked. Hvad definerer hvilken stue. Samme procedure for alle stuer. Videregivelse af nødvendige beskeder. Barnets besøg i den nye gr. Mindst 14 dage før. Møde for de kommende forældre i bh. Samme metoder/rytme f.eks via dialogisk læsning, samling, sange Målrette arbejde omkring de kommende skolebørn. Samarbejdlege, selvhjulpenhed, lidt skoleopgaver, hukommelse, koncentration.turt agning hvordan det går med barnet i den nye gr. Overholdes aftaler og procedurer? De kommende skolebørn Vil de gerne deltage. Udfyldelse af d okumentet. Godt samarbejde med forældre omkring skoleafklarin g Overgang fra vuggestue til børnehave er blevet optimeret og mere struktureret. Dette har betydet en langt bedre opstart i børnehaven Forældremø det før start er berigende for begge parter og kommer barnet til gode Der er blevet professionel t og målrettet med de kommende skolebørn med virkelig god effekt. De blev en rigtig velfungeren de gruppe, med mod på at starte i SFO/skole. Tegnene blev opfyldt At turde tage kontakt til de nye kammerater sætte ord på. Kompetenceskema er og møde med forældre.
Besøg i SFO. Lege på SFO legeplads. Knytte bånd ml. de børn som skal på samme skole.