FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Relaterede dokumenter
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

Valinnorm til diegivende søer

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Foderkurver til diegivende søer

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Lysinnorm til diegivende søer

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

SENESTE NYT OM SOFODRING

- så den kan passe 15 grise

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Soens produktion af råmælk og mælk

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Stil skarpt på poltene

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

RESPONS AF LYSIN TIL DIEGIVENDE SØER VED KONSTANT PROTEINNIVEAU

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Korrekt fodring af polte

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

SEGES P/S seges.dk 1

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

NY AMINOSYREPROFIL TIL DIEGIVENDE SØER REDUCERER BEHOVET FOR PROTEIN

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Fodring af søer, gylte og polte

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Viden, værdi og samspil

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Fodringsstrategier for diegivende søer

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

ÆNDRING AF AMINOSYREPROFIL SPARER PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Erdedanskesøerblevetforstore?

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Mælk nok til et stort kuld grise

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

BAGGRUND FOR REVISION AF NORMER FOR AMINOSYRER OG PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

MERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN

VALIN TIL HØJTYDENDE DIEGIVENDE SØER

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Ændringer i normer for næringsstoffer

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Optimal fodring af soen før og efter faring

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

GODE PERSPEKTIVER I AT LOGGE FODERSTYRKE HOS DIEGIVENDE SØER

Det lugter lidt af gris

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Antal blandinger til fremtidens sohold

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Spækscanning af søer inspiration til 2015

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Transkript:

FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion Optimering af foderforbruget i farestalden Protein og aminosyrer til diegivende søer Take home messages 2..

3...

SLUTFODERSTYRKE I DIEGIVNINGSPERIODEN - KAN MAN FODRE SIG TIL HØJ KULDTILVÆKST? Flere forsøg indikerer positiv korrelation mellem foderoptagelse og mælkeydelse (Vadmand et al., 2015; Strathe et al., 2017; Craig et. al., 2016) Oftest stort vægttab hos søer med høj mælkeydelse (Strathe et al., 2017) 4..

Max. foderstyrke (FEso pr. Dag) AFPRØVNING I 2 BESÆTNINGER - 6 GRUPPER MED 110 KULD PR. GRUPPE 12 grise Maks. 7,5 FEso/dag Maks. 8,75 FEso/dag 12 10 8 24-48 timer e. faring Maks. 10,0 FEso/dag Maks. 7,5 FEso/dag 6 4 2 14 grise Maks. 8,75 FEso/da 0 Maks. 10,0 FEso/dag Dage efter faring 5..

Kuldtilvækst, kg pr. dag KULDTILVÆKST - INGEN SIKKER EFFEKT AF SLUTFODERSTYRKEN 3,3 3,2 3,1 3 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 a b a b 6.. FORELØBIGE RESULTATER

Soens vægttab i dieperioden, kg VÆGTTAB - MANGEL PÅ FODER STRAFFES MED VÆGTTAB 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 a b a b a b c a b c 7.. FORELØBIGE RESULTATER

Rygspæktab, mm RYGSPÆKTAB - MERE FODER REDUCERER RYGSPÆKTAB 3,5 3 2,5 2 a b a b a b c a a b 1,5 1 0,5 0 8.. FORELØBIGE RESULTATER

9..

FODRING OG EFTERFØLGENDE REPRODUKTION - KONSEKVENSER VED STORT VÆGTTAB Flere dage fra fravænning til løbning (Strathe et al. 2017; Zak et al., 1997; Koketsu et al., 1996; Koketsu et al., 1997; Baidoo et al., 1992) Lavere kuldstørrelse i efterfølgende kuld (Zak et al., 1997) Lavere faringsprocent i efterfølgende kuld (Baidoo et al., 1992) Den kritiske grænse er sandsynligvis 10-13 % af kropsvægten (Clowes et al. 2003; Zak et al., 1997; Schenkel et al., 2010; Koketsu et al., 1996) Flere forsøg indikerer at særligt proteinmobilisering er kritisk (Clowes et al. 2003; Schenkel et al., 2010; Bruun et al. 2017) 10..

Faringsprocent, % SLUTFODERSTYRKE OG REPRODUKTION - INGEN PÅVIRKNING AF FARINGSPROCENT 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 P > 0,114 11.. FORELØBIGE RESULTATER

Totalfødte grise pr. kuld i efterflg. kuld, stk. SLUTFODERSTYRKE OG REPRODUKTION - INGEN/USIKKER PÅVIRKNING AF TOTALFØDTE 20,2 20 19,8 19,6 19,4 19,2 19 18,8 P < 0,008 a b P > 0,432 12.. FORELØBIGE RESULTATER

KONKLUSIONER - SLUTFODERSTYRKE Højere kuldtilvækst opnås med flere grise i kuldet Man kan ikke fodre sig til højere kuldtilvækst Andre undersøgelser viser noget andet (Strathe et al., 2016) Mere foder lapper på huldtabet hos de højtydende søer For stort huldtab øger risikoen for reduceret kuldstørrelse efterfølgende Sandsynligvis proteintab i den højtydende besætning idet rygspæktabet er stort set ens 13.

14..

FODERFORBRUGET I FARESTALDEN - KRITERIER FOR OPTIMERING I Flere grise i kuldet øger behovet for foder Slutfoderstyrken bør tilpasses antallet af grise og kuldtilvæksten 10 FEso til 14 grise er ikke for meget Hvad med >14 grise i kuldet? Foderoptagelsen bliver blot endnu vigtigere for at holde huldet Skal lysin øges ud over 7,7 g st. ford. pr. FEso?

FODERFORBRUGET I FARESTALDEN - KRITERIER FOR OPTIMERING II Proteintabet i dieperioden skal reduceres Tilstrækkeligt med lysin og råprotein i hele dieperioden Den usynlige vægttabsgrænse ligger muligvis omkring 20 kg Overdrevne slankekure ved fede søer i dieperioden skal undgås Stort proteintab hævner sig i næste cyklus

17..

HVORFOR BÅDE ANBEFALING OG NORM? - RESULTATET AF ET FORSØG UDEN UDSLAG Normændringen i 2015 var uden entydigt svar: Effekt af at øge proteinkoncentrationen Effekt af at øge lysin Effekt af at øge lysin og de forventede mest begrænsende aminosyrer (met+cys+tre+try) Dosis-responsforsøg med 6 grupper á 84-88 søer Alle grupper planlagt til at overholde normer for lys+ met+cys+tre+try Planlagt at st. ford. råprotein skulle varieres fra 102-142 g st. ford. pr. FEso 18..

Råprotein (g st. ford. pr. FEso) Foderstyrke (FEso pr. dag) DOSIS-RESPONSFORSØG MED PROTEIN - PROTEIN FODEROPTAGELSE (NUMERISK) 160 150 140 130 6,9 6,8 6,7 P = 0,28 120 6,6 110 100 90 6,5 6,4 80 1 2 3 4 5 6 Gruppe 6,3 1 2 3 4 5 6 Gruppe 19..

Råprotein (g st. ford. pr. FEso) Kuldtilvækst (kg pr. dag) DOSIS-RESPONSFORSØG MED PROTEIN - PROTEIN KULDTILVÆKST 160 150 140 130 120 110 100 90 3,3 3,25 3,2 3,15 3,1 3,05 3 P = 0,52 80 1 2 3 4 5 6 Gruppe 2,95 1 2 3 4 5 6 Gruppe 20..

Råprotein (g st. ford. pr. FEso) Vægtændring (kg) DOSIS-RESPONSFORSØG MED PROTEIN - PROTEIN VÆGTTAB HOS SOEN 160 150 140 130 120-5 -7-9 -11 1 2 3 4 5 6 110 100 90 80 1 2 3 4 5 6 Gruppe -13-15 -17-19 Gruppe P = 0,57 21..

Råprotein (g st. ford. pr. FEso) Rygspækændring (mm) DOSIS-RESPONSFORSØG MED PROTEIN - PROTEIN RYGSPÆKTAB HOS SOEN 160 150 140-2 -2,5 1 2 3 4 5 6 130 120-3 110 100-3,5 90 80 1 2 3 4 5 6 Gruppe -4-4,5 Gruppe P = 0,19 22..

KONKLUSION PÅ DOSIS-RESPONSFORSØGET - EN ANBEFALING SUPPLERER NORMEN St. ford. pr. FEso Norm % af lysin Anbefaling % af lysin Råprotein, min. 125-120 Lysin 7,7 100 7,7 100 Methionin 2,46 32 2,46 32 Methionin + cystin 4,6 60 4,6 60 Treonin 5,0 65 5,0 65 Tryptofan 1,54 20 1,54 20 Isoleucin 4,3 56 4,3 56 Leucin 8,9 115 8,5 110 Histidin 3,0 39 2,9 38 Fenylalanin 4,2 55 4,2 55 Fenylalanin+tyrosin 8,7 113 8,7 113 Valin 5,85 76 5,4 70

KONKLUSION PÅ DOSIS-RESPONSFORSØGET - EN ANBEFALING SUPPLERER NORMEN St. ford. pr. FEso Norm % af lysin Anbefaling % af lysin Råprotein, min. 125-120 Lysin 7,7 100 7,7 100 Methionin 2,46 32 2,46 32 Methionin + cystin 4,6 60 4,6 60 Treonin 5,0 65 5,0 65 Tryptofan 1,54 20 1,54 20 Isoleucin 4,3 56 4,3 56 Leucin 8,9 115 8,5 110 Histidin 3,0 39 2,9 38 Fenylalanin 4,2 55 4,2 55 Fenylalanin+tyrosin 8,7 113 8,7 113 Valin 5,85 76 5,4 70

INDVENDINGER TIL ANBEFALINGEN - HVAD MED VALIN? Intet respons i afprøvningen Selv ved valin:lysin på 59 % (Gruppe 1) Specialeprojekt viste afvigende sammensætning af mælkeprotein i gruppe 1 (Højgaard, 2016) Ved 121 g st. ford. råprotein var valin:lysin 65 % (Gruppe 2) Med anbefalingen foreslås valin:lysin70 % Irsk forsøg med søer med kuldtilvækst på >3,3 kg/dag fandt ingen effekt af at gå over valin:lysin på 69 % (Craig et al. 2016) Understøttes af yderligere et forsøg (Paulicks et al., 2003) Leucin er sandsynligvis begrænsende før valin (Højgaard, 2016; Krogh, 2017) 25...

26...

TAKE HOME MESSAGES Tilpas slutfoderstyrken til antallet af grise hos soen 10 FEso til 14 grise er altså ikke spildt Et fast loft er ikke løsningen Loftet kunne tilpasses den enkelte besætnings kuldtilvækst Alt tyder på at høje vægttab forårsaget af proteinmobilisering er mest skadeligt Proteintab hævnes i næste cyklus Slankekure over flere cykler? Brug anbefalingen (120 g) frem for normen (125 g) indtil resultater af igangværende afprøvning foreligger 27..

28..