BAGGRUND FOR REVISION AF NORMER FOR AMINOSYRER OG PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER
|
|
- Edvard Thøgersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAGGRUND FOR REVISION AF NORMER FOR AMINOSYRER OG PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR Normen for lysin til diegivende søer er fastholdt, mens normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er sænket, hvilket reducerer proteinindholdet og foderprisen. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION THOMAS SØNDERBY BRUUN & PER TYBIRK UDGIVET: 21. DECEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Søer Ernæring Sammendrag I 2015 blev der fastlagt nye aminosyrenormer til diegivende søer med baggrund i et forsøg med stigende tildeling af protein og aminosyrer. Lysinnormen blev fastlagt til 7,7 g pr. FEso, og de øvrige aminosyrenormer blev fastholdt som samme procentdel af lysin som den hidtidige norm fra Der er herefter gennemført to afprøvninger for at finde det nødvendige proteinniveau til at sikre fuld udnyttelse af de tilsatte aminosyrer lysin, methionin, treonin og tryptofan, når disse overholder normerne. Med baggrund i den første afprøvning, som ikke gav et helt klart svar, udformede Normudvalget en foreløbig anbefaling med minimum 120 g fordøjeligt protein pr. FEso og reduktion af det anbefalede niveau for en række aminosyrer. Denne anbefaling kunne bruges, indtil et mere præcist svar kunne findes i en opfølgende afprøvning. 1
2 I den sidste afprøvning var der en særdeles tydelig effekt af stigende protein på kuldtilvækst og fravænningsvægt med et klart knækpunkt. Aminosyreindholdet i procent af lysin i knækpunktet er basis for de nye normer, hvor lysinnormen er fastholdt, men hvor fire aminosyrer er reduceret en anelse i forhold til anbefalingen fra Herved er det blevet muligt at overholde samtlige nye aminosyrenormer ved en ny vejledende minimumsnorm på 118 g fordøjeligt protein. Det er dog vigtigt at sikre, at alle aminosyrenormer overholdes, da specielt foderblandinger med meget hvede og solsikkeskrå kan kræve højere proteinindhold for at overholde alle normer. Reduktion af normen for fordøjeligt protein, methionin, leucin, histidin og valin betyder, at foder til diegivende søer bliver 3-5 kr. billigere pr. 100 FEso, samtidig med at belastningen af søer og miljøet reduceres. Det lavere proteinniveau betyder ligeledes, at den nye norm kan bruges helt fra indsættelse i farestalden, da der ikke er grund til at frygte pattegrisediarré ved et så lavt proteinniveau. De nye normer er også publiceret i seneste version af normer for næringsstoffer. DOWNLOAD: Normer for næringsstoffer Baggrund Normerne for aminosyrer og protein til diegivende søer er i de seneste år revideret gentagne gange. I hele perioden fra var normen uændret og lå på 6,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso og 110 g fordøjeligt protein pr. FEso. Med udgangspunkt i et litteraturstudie udført i 2013 blev normen for alle aminosyrer undtagen valin øget med 10 %, uden at normen for protein blev ændret. Valinnormen i gram pr. FEso blev fastholdt, hvorved forholdet fordøjeligt valin:lysin blev reduceret fra 83 % til 76 % [1]. I gennemførte SEGES Svineproduktion et stort dosis-respons forsøg med stigende proteinkoncentration, som viste, at kuldtilvæksten blev forøget og søernes vægttab reduceret [2]. Dette forsøg resulterede desuden i, at lysinnormen blev fastlagt til 7,7 g pr. FEso. De øvrige aminosyrer blev fastholdt som samme procentdel af lysin, som i normerne fra 2013, da forsøgsdesignet med stigende indhold af alle aminosyrer ikke gav mulighed for at evaluere, om aminosyreprofilen var korrekt. Konsekvensen heraf var, at en række aminosyrer sandsynligvis lå over søernes behov, men for at være sikker på at overholde alle aminosyrenormer blev minimumsnormen for protein fastlagt til 125 g ford. protein pr. FEso. I praksis skulle nogle blandinger have endnu højere proteinindhold for at overholde alle normer. De højere normer for alle aminosyrer og protein medførte en betydeligt forøget foderpris, og desuden var svineproducenter bekymrede for, om det højere proteinniveau ville øge risikoen for pattegrisediarré, hvis foderet blev brugt før, under og lige efter faring. Da baggrunden for behovet for en række aminosyrer var meget usikkert bestemt, blev det besluttet at gennemføre afprøvninger af det 2
3 nødvendige proteinniveau for at normerne for lysin, methionin, methionin + cystin, treonin og tryptofan kunne udnyttes fuldt ud. SEGES Svineproduktion gennemførte derfor to afprøvninger med et stigende indhold af protein og med tilstræbt fast niveau af lysin, methionin, methionin+cystin, treonin og tryptofan for at kunne vurdere, hvilket proteinniveau, der var nødvendigt til at sikre en maksimal kuldtilvækst og dermed bedst mulig udnyttelse af foderets lysin, methionin, methionin+cystin, treonin og tryptofan. Det var samtidig forventet, at disse afprøvninger kunne medføre et lavere proteinniveau, som ville medføre billigere foder og mindske miljøbelastningen [3,4]. Formålet med dette notat er at beskrive baggrunden for, at Normudvalget i efteråret 2017 valgte at revidere de gældende normer for protein og aminosyrer til diegivende søer. Materiale og metode I meddelelse nr [2] findes baggrunden for den aktuelle norm på 7,7 g fordøjeligt lysin pr. FEso. Meddelelsen viste en stigende kuldtilvækst, dog aftagende merudbytte ved de højeste protein- og lysinniveauer. Tolket med broken-line var der maksimal kuldtilvækst ved 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEso og 128 g fordøjeligt protein pr. FEso, mens en kurvelineær tilgang tydede på marginale positive effekter af stigende lysin, som strakte sig helt op til de højeste lysin- (8,5 g fordøjeligt pr. FEso) og proteinniveauer (142 g fordøjeligt pr. FEso). Stigende aminosyreforsyning gav desuden et reduceret vægttab hos søerne i diegivningsperioden. Baseret på en samlet vurdering, herunder foderomkostningerne ved stigende aminosyreforsyning, blev normen for fordøjeligt lysin fastlagt til 7,7 g pr. FEso, hvorimod de øvrige aminosyrers andel af lysin blev fastholdt som i normen fra Med baggrund i resultaterne fra Meddelelse 1098 [2] blev det besluttet at afprøve effekten af stigende proteinforsyning ved konstant niveau af lysin, methionin, methinon+cystin, treonin og tryptofan. To afprøvninger blev gennemført, hver med seks forsøgsgrupper, hvor det var tilstræbt at ramme normerne for lysin, methionin, methionin+ cystin, treonin og tryptofan i samtlige grupper. Proteinindholdet steg fra lavt (gruppe 1) til højt proteinindhold (Gruppe 6), hvorved indholdet af de øvrige aminosyrer (isoleucin, leucin, valin, histidin, fenylalanin og tyrosin) var stigende i procent af lysin fra gruppe 1-6. I den første afprøvning (Meddelelse 1110) [3] blev både protein- og lysinniveauerne højere end planlagt, mens methionin og methionin + cystin var lidt under normen, og derfor måske de mest begrænsende aminosyrer. Der blev afprøvet proteinniveauer fra g fordøjeligt protein pr. FEso, mens alle grupper havde et indhold på 8,1-8,3 g fordøjeligt lysin, 4,4-4,6 g fordøjeligt methionin + cysin og 5,2-5,4 g fordøjeligt treonin pr. FEso. 3
4 I den anden afprøvning [4] blev lysinniveauet lidt under normen, nemlig 7,3-7,5 g fordøjeligt pr. FEso, og proteiniveauet varierede fra g fordøjeligt protein pr. FEso. I alle grupper var indholdet af fordøjeligt treonin 4,7-5,0 gram fordøjeligt treonin, 4-4,7 g fordøjeligt methionin + cystin og 2,3-2,6 gram fordøjeligt methionin pr. FEso. Det betød, at fordøjeligt treonin var cirka 65 % af fordøjeligt lysin - som i normsættet - mens fordøjeligt methionin varierede mellem % af fordøjeligt lysin og fordøjeligt methionin+cystin mellem % af fordøjeligt lysin. Overindholdet af lysin i den første afprøvning [3] betød, at man ikke direkte kunne bruge målte aminosyrer i procent af målt lysin som udtryk for den ideelle profil men nærmere måtte tolke de målte aminosyreniveauer ved optimal produktion som absolutte behov. Det lidt lavere lysinindhold i den anden afprøvning [4] betød til gengæld, at det laveste aminosyreindhold til optimal produktion kunne tolkes som procent af lysin. Konsekvenser for råvaresammensætning og foderpris I forbindelse med Normudvalgets vurdering af gennemførte afprøvninger og forsøg blev der opstillet flere scenarier, som blev underbygget af modeloptimeringer for at danne et overblik over konsekvenserne for råvare- og næringsstofsammensætning og foderpris. Optimeringerne blev alle foretaget med tre forskellige udgangspunkter, nemlig den hidtidige norm fra 2015, anbefalingen fra 2016 og den nye norm. Indhold af mineraler, mikromineraler, vitaminer og fytase blev holdt konstant i scenarierne, svarende til gældende normer, for at kunne sammenligne alle blandinger direkte. Alle blandinger blev desuden optimeret med et krav til energiindhold på 1,07 FEso pr. kg. Se detaljer om forudsætninger og foderpriser i Appendiks 1. Alle foderoptimeringer blev gennemført i programmet WinOpti.net (AgroSoft A/S, Tjørring) med de senest opdaterede råvarer fra SEGES Svineproduktions fodermiddeltabel [5]. Normudvalgets beslutningsgrundlag er i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat desuden blevet opdateret med resultaterne fra årets kornhøst [6], og i den forbindelse blev det besluttet at vurdere de økonomiske konsekvenser af varierende råvarevalg baseret på følgende scenarier: Diegivningsblanding baseret på 60 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt, henholdsvis med og uden frit valin (Appendiks 2). Diegivningsblanding baseret på 40 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt, henholdsvis med og uden frit valin (Appendiks 3). Diegivningsblanding baseret på 20 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt, henholdsvis med og uden frit valin (Appendiks 4). Diegivningsblanding baseret på 20 % byg, hvede, 8 % solsikke, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt, henholdsvis med og uden frit valin (Appendiks 5). 4
5 Resultater og diskussion Resultaterne fra den første afprøvning af stigende protein fra 112 til 148 g fordøjeligt protein pr. FEso ved konstant lysinkoncentration viste ingen statistisk sikre udslag på kuldtilvækst eller fravænningsvægt [3]. Da 112 g fordøjeligt protein gav den numerisk laveste kuldtilvækst, og da der blev fundet et lavere indhold af protein i somælk end ved de højere proteinniveauer [7], blev det i 2016 besluttet at lave en foreløbig anbefaling på 120 g fordøjeligt protein pr. FEso med samme krav til aminosyrer, som kunne opnås med 120 g fordøjeligt protein, med et råvarevalg som i afprøvningen [8]. Selv om denne afprøvnings resultater ikke gav et klart svar, understøttede de imidlertid resultaterne fra den nye afprøvning og medvirkede derfor til øget sikkerhed på konklusionerne om proteinbehovet til diegivende søer. Den senest gennemførte afprøvning [4] viste et meget klart responsbillede for kuldtilvækst og fravænningsvægt, som bedst kunne beskrives med en broken-line model med knækpunkt ved 115 g fordøjeligt protein pr. FEso. Se Figur 1, som viser kuldtilvækst. For de øvrige figurer henvises til [4]. Teoretisk forventes det, at alle søer har behov for samme aminosyreprofil, men lidt forskellige behov for protein, eftersom de alle har forskellige mælkeydelser. Det må derfor forventes, at stigende proteintildeling med fast niveau af lysin, treonin, tryptofan og methionin + cystin hvor lysin var lidt under behovet - vil give et forventet respons, som svarer til broken-line. Hvorimod der ved stigende tildeling af alle aminosyrer (stigende mængde idealprotein) ville forventes en mere kurvelineær effekt med aftagende merværdi grundet søernes varierende mælkeydelser, og fordi de enkelte søers behov vil variere gennem diegivningsperioden. I denne afprøvning var det afgørende for tolkningen, at lysinniveauet var marginalt begrænsende for kuldtilvæksten. Det betyder, at indhold af aminosyrer i knækpunktet kan tolkes som behov i procent af lysin og ikke som absolutte behov. Denne tolkning forudsætter dog, at hverken treonin, tryptofan, methionin eller methionin+cystin var mere begrænsende end lysin. Dette er således en forudsætning for den valgte normprofil, som skønnes overholdt. 5
6 3,6 Gennemsnitlig daglig kuldtilvækst, kg pr. dag 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2, Fordøjeligt protein pr. FEso Figur 1. Gennemsnitlig daglig kuldtilvækst ved stigende indhold af fordøjeligt protein pr. FEso i diegivningsfoderet estimeret med henholdsvis broken-line ( ) og kurvelineær model ( - ). I figuren repræsenterer de nederste kurveforløb førstekuldssøerne, mens de øverste kurveforløb repræsenterer kuldssøer, som havde en højere gennemsnitlig daglig kuldtilvækst (P<0,001). De vandrette streger ( ) angiver de korrigerede middelværdier (LSMEANS) for hver enkelt gruppe på x-aksen, og de lodrette streger ( ) angiver 95 % konfidensintervallet for de korrigerede middelværdier på y-aksen. Det fundne knækpunkt for brokenline modellen var 115 g fordøjeligt protein pr. FEso (-2 Log Likelihood: 579,6; AIC: 595,6), mens det fundne knækpunkt for den kurvelineære model var 131 g fordøjeligt protein pr. FEso (-2 Log Likelihood: 582,0; AIC: 598,0). Det vandrette niveau ved knækpunkterne (3,02 kg pr. dag og 3,33 kg pr. dag) angiver kuldtilvæksten for henholdsvis 1. kuldssøer og kuldssøer, når protein ikke begrænser søernes ydelse. Tabel 1 angiver det analyserede indhold af aminosyrer i gruppe 3 og gruppe 4 samt det beregnede indhold i knækpunktet. 6
7 Tabel 1. Beregnet indhold af fordøjeligt protein og lysin pr. FEso og de øvrige aminosyrer i procent af lysin i gruppe 3 og 4 samt i knækpunktet for maksimal kuldtilvækst [4] Aminosyreprofil i Indhold Gruppe 3 Gruppe 4 knækpunkt (maksimal kuldtilvækst) 1 Analyseret indhold, omregnet til fordøjeligt g pr. FEso Protein 109,3 118,0 115,0 Lysin 7,38 7,42 7,41 Aminosyreprofil, fordøjeligt i procent af fordøjeligt lysin Methionin 33,6 33,1 33,1 Cystin 24,1 26,3 25,5 Methionin + cystin 57,7 59,3 58,6 Treonin 65,2 65,9 65,4 Tryptofan 22,5 23,3 23,0 Isoleucin 54,7 61,1 58,8 Leucin 100,5 110,6 106,9 Histidin 34,8 38,3 37,1 Fenylalanin 69,4 76,2 73,7 Tyrosin 50,7 55,8 53,9 Fenylalanin + tyrosin 120,1 132,0 127,6 Valin 64,8 71,0 68,7 1 Beregnet på basis af den aminosyresammensætning, der blev opnået i knækpunktet ved kurven for broken-line modellen, og som anses for værende den aminosyreprofil, der netop sikrede maksimal kuldtilvækst. Det beregnede indhold i knækpunktet var udgangspunktet for den nye norm for leucin, histidin og valin, som Normudvalget vurderede med stor sandsynlighed til at være de mest begrænsende aminosyrer i denne afprøvning og dermed lige så begrænsende som lysin i knækpunktet. Det var ikke muligt at vurdere, hvilken af disse tre aminosyrer som var mest begrænsende, men der er i den endelige normsætning sket små justeringer fra de målte niveauer (se nedenfor). Afprøvningen har endvidere givet anledning til en lille justering af normerne for methionin og methionin+ cystin. Begrundelserne for justeringerne af normerne fremgår af Tabel 2. 7
8 Tabel 2. Begrundelser for justeringer af aminosyrenormer til diegivende søer Aminosyre (fordøjelig) Methionin og methionin + cystin Leucin Histidin Valin Begrundelse for justering af norm Det blev besluttet at nedjustere methionin fra 32 til 31 % af lysin og methionin + cystin fra 60 til 58 %. Baggrunden er, at methionin og methionin + cystin i mælken kun udgør cirka 26 %, henholdsvis % af lysin. I knækpunktet udgjorde methionin 33 % af lysin [4], mens indholdet af methionin i gruppe 6 på 2,3 g pr. FEso kun udgjorde 31 % af lysin i knækpunktet (7,4) uden negativ effekt. I knækpunktet udgjorde methionin + cystin 58,6 % af lysin [4]. Det lavere indhold af methionin og methionin + cystin i mælk end i foder afspejles i, at der måles lavere procentvis optag i yveret end for f.eks. lysin [9] og en lav udnyttelsesgrad af methionin [10]. Samlet set blev det vurderet, at der kunne spares lidt på foderprisen ved at sænke normerne for methionin og methionin + cystin, og at de nye normer ikke er begrænsende for fuld udnyttelse af de øvrige aminosyrer. Den danske norm er for disse aminosyrer fortsat betydeligt højere end NRC s norm til diegivende søer fra 2012 [11], hvor normen er 26 %, henholdsvis 54 % af lysin for methionin og methionin+cystin. Indholdet i knækpunktet var 107 % af lysin. Da mælkens indhold af leucin i procent af lysin er betydeligt højere (cirka 116 %), er normen rundet op til 108 % af lysin. Indholdet i knækpunktet var 37 % af lysin. Dette er rundet ned til 36 % ud fra tre argumenter for, at behovet er lidt lavere end i knækpunktet. 1. Mælkens indhold er cirka 36 % i gennemsnit af flere undersøgelser [1] 2. Dyr i vækst kan nøjes med 32 % af lysin [12], selv om indholdet i det aflejrede er over 40 % [11], hvilket tyder på effektiv udnyttelse af histidin 3. Når der mobiliseres kropsprotein, hvor histidin udgør mere ned 40 % af lysin, frigøres der et overskud af histidin i forhold til indholdet i mælken, hvilket betyder, at der kan være en lavere andel i foderet, når der mobiliseres fra kroppen. Dette er normalt, især i starten af diegivningsperioden. Her er indholdet i knækpunktet på 69 % anvendt som norm, da det også er tæt på det gennemsnitligt fundne indhold i mælk, som svinger fra % mellem forsøg [1]. Ifølge NRC [11] er indholdet i soens krop også 69 % af lysin. Som nævnt er forsøget til bestemmelse af optimal aminosyreprofil gennemført ved 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEso, som er lidt under normen på 7,7 g fordøjeligt lysin pr. FEso. Alle normer er derfor opskaleret til 7,7 g fordøjeligt lysin pr. FEso med samme procentdel af lysin, som bestemt ved 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEso. Afprøvningens resultater kan ikke anvendes til at ændre lysinnormen, idet denne er fastlagt på grundlag af respons i den tidligere gennemførte afprøvning med stigende mængde idealprotein [2]. I nedenstående Tabel 3 ses normen, som blev introduceret i oktober 2017, og til sammenligning fremgår anbefalingen fra 2016 og den hidtidige norm fra
9 Tabel 3. Ny norm for fordøjelige aminosyrer pr. FEso og vejledende minimumsindhold for fordøjeligt protein pr. FEso til diegivende søer. Til sammenligning fremgår norm fra 2015 samt anbefalingerne fra norm [12] 2016 anbefaling [8] 2017 norm g fordøjeligt % af lysin g fordøjeligt % af lysin g fordøjeligt % af lysin pr. FEso pr. FEso pr. FEso Lysin 7, , ,7 100 Methionin 2, , ,4 31 Methionin + cystin 4,6 60 4,6 60 4,5 58 Treonin 5,0 65 5,0 65 5,0 65 Tryptofan 1, , ,54 20 Isoleucin 4,3 56 4,3 56 4,3 56 Leucin 8, , ,3 108 Histidin 3,0 39 2,9 38 2,8 36 Fenylalanin 4,2 55 4,2 55 4,2 55 Fenylalanin+tyrosin 8, , ,7 113 Valin 5, ,4 70 5,3 69 Protein, min Protein, vejl. min I Normer for Næringsstoffer har der hidtil været angivet et minimumskrav til fordøjeligt protein pr. FEso. 2 Fremover vil der blive angivet et vejledende minimumskrav til fordøjeligt protein pr. FEso, hvilket skal tolkes således, at minimumskravene til alle aminosyrer bør indgå ved optimering af en foderrecept, og at det vejledende minimumskrav således kun skal sikre mod deciderede optimeringsfejl, hvis krav til en aminosyre skulle forglemmes. I forhold til normen fra 2015 [12] er der sket betydelige ændringer for specielt leucin, valin og histidin, idet forholdet mellem disse aminosyrer og lysin er reduceret markant (fordøjeligt leucin:lysin er reduceret fra 115 % til 108 %; fordøjeligt valin:lysin er reduceret fra 76 % til 69 %; fordøjeligt histidin:lysin er reduceret fra 39 % til 36 %), mens også methionin og methionin+cystin er reduceret marginalt (fordøjeligt methionin:lysin er reduceret fra 32 % til 31 %; fordøjeligt methionin+cystin:lysin er reduceret fra 60 % til 58 %). Det måske mest overraskende resultat af de gennemførte forsøg var, at søernes behov for leucin i procent af lysin var betydeligt under leucins procentandel af lysin i mælk. Det viser, at selv om mælkens sammensætning kan give indikationer omkring behov, så kan det forsøgsmæssige behov afvige herfra. Nogle aminosyrer indlejres meget effektivt, fordi de ikke omsættes ret meget i organismen, mens andre aminosyrer kan have vigtige funktioner i kroppen, så behovet er større, end man kan læse af den aflejrede andel. Sidstnævnte forventes således at gælde for de svovlholdige aminosyrer og var medvirkende til, at Normudvalget fastholdt en højere norm for methionin og methionin + cystin end NRC s norm [11], som stort set afspejler mælkens indhold. 9
10 Ved optimering af diegivningsfoder anbefales det fremover, at der stilles minimumskrav til samtlige aminosyrer fra Tabel 3. Dermed skal minimumskravet til protein fremover opfattes som et vejledende minimum, idet det med visse råvarekombinationer (typisk høj bygandel) er muligt at opfylde kravene til samtlige aminosyrer uden at overholde kravet om 118 g fordøjeligt protein pr. FEso. Ligeledes kan andre kombinationer kræve et højere proteinindhold end 118 g fordøjeligt protein pr. FEso for at overholde alle aminosyrenormer. Hvis et andet niveau af lysin end de 7,7 g fordøjeligt pr. FEso ønskes anvendt, anbefales det, at alle andre aminosyrer øges/reduceres tilsvarende, så de udgør procendelen af lysin, som fremgår i sidste kolonne i Tabel 3. Effekt af de nye normer på proteinniveau og foderpris De gennemførte afprøvninger viser, at søerne har et større aminosyrebehov, end da kuldstørrelsen var grise. Ligeledes viser afprøvningerne, at mælkeproduktionen og dermed kuldtilvæksten falder, hvis behovet ikke opfyldes. Foderets proteinniveau er sandsynligvis mindre væsentligt, bortset fra at et vist proteinniveau er nødvendigt for at opfylde behovet for aminosyrer, som ikke kan tilsættes. Minimumsbehovet for protein er altså primært af hensyn til aminosyrer, som ikke kan tilsættes, og ikke fordi, der mangler proteinbundet kvælstof. En begrænsning af overskudsprotein forbedrer soens proteinudnyttelse og sænker belastningen af soen, da denne ikke skal bruge unødig energi på at udskille overskudsprotein via urinen. Energiforbruget til udskillelse af overskudsprotein er allerede indregnet i proteinets energiværdi, når man beregner indhold af FEso, da energivurderingen er de enkelte næringsstoffers værdi, hvis de skal omsættes til ATP [13]. I praksis kræves derfor mindre fedttilsætning for at nå et givet indhold af FEso, ved et lavt proteinindhold i diegivningsfoderet. Omvendt kræves et højere fedtindhold for at få samme antal FEso pr. 100 kg, hvis foderets proteinindhold øges. Den vigtigste effekt af lavere proteinindhold er dog, at det reducerer foderprisen og miljøbelastningen. I de optimerede scenarier (Appendiks 2-5) blev der fundet store effekter af både normsæt og råvarevalgt på foderets indhold af fordøjeligt protein. Ligeledes kunne anvendelse af frit valin reducere proteinindholdet, især ved 2015 normen, hvor valinkravet var 76 % af lysin. Tabel 4 repræsenterer et overblik over disse effekter. 10
11 Tabel 4. Konsekvenser af optimeringsgrundlag, råvarevalg og eventuel brug af frit valin for foderets indhold af fordøjeligt protein pr. FEso Scenarie 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm frit valin + frit valin frit valin + frit valin frit valin + frit valin 60 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 125,54 122,25 118, , % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 127,98 123,30 119,93 118,87 118,10 116,70 20 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 130,43 124,35 122,37 119,92 120,54 117,75 20 % byg, hvede, 8 % solsikke, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 130,09 128,32 123, , Aminosyren, histidin, afgjorde foderets indhold af fordøjeligt protein pr. FEso. 2 Aminosyren, leucin, afgjorde foderets indhold af fordøjeligt protein pr. FEso. 3 Aminosyren, leucin, afgjorde foderets indhold af fordøjeligt protein pr. FEso. 4 Aminosyren, leucin, afgjorde foderets indhold af fordøjeligt protein pr. FEso. Det fremgår af Tabel 4, at proteinindholdet med frit valin i optimeringerne (hvilket anbefales, når prisrelationerne medfører billigere blandinger) kan reduceres cirka 7 gram pr. FEso ved at gå fra 2015 til 2017 norm. Forskellen mellem 2016 anbefalingen og 2017 normen er cirka 2 gram pr. FEso. Det fremgår desuden, at det nødvendige proteinindhold til at overholde alle normer er cirka 6 gram lavere i en blanding med 60 % byg og sojaskrå end i en blanding med kun 20 % byg, hvor der er 8 % solsikkeskrå. Eksemplerne illustrerer, at overholdelse af de enkelte aminosyrenormer er vigtigere end minimumsnormen for protein. Effekten af normerne på foderprisen er vist i Tabel 5. 11
12 Tabel 5. Konsekvenser af optimeringsgrundlag, råvarevalg og eventuel brug af frit valin for foderets pris pr. 100 FEso 1 Scenarie 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm frit valin + frit valin frit valin + frit valin frit valin + frit valin 60 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 179,19 178,74 175,97 174,88 40 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 178,28 177,65 174,77 174,66 173,81 173,64 20 % byg, hvede, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 177,38 176,55 173,84 173,55 172,90 172,53 20 % byg, hvede, 8% solsikke, afskallet sojaskrå og vegetabilsk fedt 176,90 176,55 174,21 173,11 1 Et femårs prissæt gældende for perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2017 er anvendt i alle optimeringer af foderøkonomiske effekter. Dog blev der for frit valin kun regnet med gennemsnitsprisen over et år (1. oktober 2016 til 30. september 2017). Som det fremgår af Tabel 5, bliver foderet cirka 4 kr. billigere pr. 100 FEso ved at gå fra 2015 til 2017 norm. Besparelsen ved 2017-normen i forhold til 2016 anbefalingen er cirka 1 kr. pr. 100 FEso. Denne vurdering er baseret på gennemsnitspriserne over fem år. Det fremgår endvidere af Tabel 4 og 5, at anvendelse af frit valin kan sænke proteinindholdet og foderprisen marginalt i visse råvarescenarier. Overordnet er det en fordel for søer og miljø at overholde alle normer ved lavest muligt proteinniveau, hvis det kan gøres uden merpris. Derfor er tilsætning af valin ofte relevant, især ved høj hvedeandel. Det vurderes i øvrigt, at foderblandinger med kun g fordøjeligt protein pr. FEso kan anvendes lige fra indsættelse i farestald i langt de fleste besætninger uden at øge risikoen for pattegrisediarré [2-4]. Forsøgene er godt nok først startet 1-2 dage efter faring, men der har ikke været effekt på pattegrisediarré, selv om der i alle tre afprøvninger har indgået en gruppe med mindst 139 g fordøjeligt protein pr. FEso [2-4]. Ved et fiberfattigt diegivningsfoder bør det overvejes at anvende et mere fiberrigt foder indtil faring af hensyn til faringsforløbet [14]. Det vurderes dog, at den daglige fiberforsyning sikres i et diegivningsfoder indeholdende cirka 1-2 % roepiller og cirka 35 % byg og havre. Den daglige fiberforsyning skal endvidere sikres ved, at søerne omkring faring ikke får mindre end 3,0 FEso pr. dag. 12
13 Konklusion Der er gennemført tre afprøvninger til bestemmelse af diegivende søers protein og aminosyrebehov. I 2015 blev normen for lysin fastlagt til 7,7 g fordøjeligt pr. FEso med en minimumsnorm på 125 gram fordøjeligt protein pr. FEso. Med baggrund i to efterfølgende afprøvninger med stigende indhold af protein ved konstant indhold af lysin, methionin, methionin + cystin, treonin og tryptofan er der fastlagt nye og lavere normer for methion, methionin+cystin, leucin, histidin og valin på henholdsvis 31 %, 58 %, 108 %, 36 % og 69 % af lysin. Lysinnormen er fastholdt på 7,7 g fordøjeligt pr. FEso. Herved er det blevet muligt at overholde alle de nye aminosyrenormer ved cirka 118 g fordøjeligt protein pr. FEso. Det er dog vigtigt at sikre, at alle aminosyrenormer overholdes, da specielt foderblandinger med meget hvede og solsikkeskrå kan kræve højere proteinindhold for at overholde alle normer. Reduktion af normen for fordøjeligt protein og nævnte aminosyrer betyder, at foder til diegivende søer bliver 3-5 kr. billigere pr. 100 FEso i forhold til normen fra 2015, samtidig med at belastningen af søer og miljø reduceres. I forhold til anbefalingen fra 2016 er besparelsen cirka 1 kr. pr. 100 FEso. 13
14 Referencer [1] Bruun, T.S.; Hansen, A.V.; Tybirk, P. (2013): Baggrund for ændring af aminosyrenormer til diegivende søer. Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Bruun, T.S.; Strathe, A.V.; Vinther, J.; Tybirk, P.; Hansen, C.F. (2017): Mere protein og aminosyrer til diegivende søer øger kuldtilvæksten. Meddelelse nr SEGES Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [3] Højgaard, C.K.; Bruun, T.S.; Hansen, C.F. (2017): Ændring af aminosyreprofil sparer protein til diegivende søer. Meddelelse nr SEGES Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [4] Højgaard, C.K.; Theil, P.K. & T.S. Bruun (2017): Ny aminosyreprofil til diegivende søer reducerede behovet for protein. Meddelelse nr SEGES Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [5] Fodermiddeltabel (2017) Link: [ ]. SEGES Svineproduktion. [6] Poulsen, J.; Sloth, N.M. (2017): Næringsindhold i korn fra høsten Notat nr SEGES Svineproduktion. [7] Højgaard, C.K. (2016): The protein and amino acid requirements of hyperprolific, lactating sows. Master s Thesis, Københavns Universitet. [8] SEGES Videncenter for Svineproduktion (2016): Ny anbefaling for protein og aminosyrer til diegivende søer. Link: [9] Larsen, U.K.; Oksbjerg, N.; Storm, A.C.; Feyera, T.; Theil, P.K. (2017): Mammary nutrient uptake in multiparous sows fed supplementary arginine during gestation and lactation. Journal of Animal Science. 95: [10] Strathe, A.V.; Bruun, T.S.; Hansen, C.F.: Short communication: The efficiency of utilizing dietary protein and amino acids for milk production in sows. Under udarbejdelse. [11] NRC (2012): Nutrient requirements of swine. Subcommittee on Swine Nutrition, Committee on Animal Nutrition, National Research Council. [12] Tybirk, P.; Sloth, N.M.; Bruun, T.S.; Kjeldsen, N.J. (2015): Normer for næringsstoffer. 21. udgave. Videncenter for Svineproduktion. [13] Tybirk, P.; Strathe, A.B.; Vil, E.; Sloth, N.M. (2006): Det danske fodervurderingssystem til svinefoder. Rapport nr. 30. Dansk Svineproduktion. [14] Bruun, T.S.; Højgaard, C.K.; Krogh, U.; Theil, P.K.; Vinther, J. (2015): Fodertilskud i sen drægtighed reducerede dødfødte i en besætning. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. Aktivitetsnr.: //LISH// 14
15 Appendiks 1 Anvendte normsæt og priser i optimeringsscenarier. Tabel 6. Udgangspunkt for optimering af foderrecepter til vurdering af økonomiske konsekvenser. I parentes er de enkelte aminosyrers forhold til lysin angivet Aminosyreindhold, fordøjeligt g pr. FEso Optimeringskrav Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm Lysin 7,7 7,7 7,7 Methionin 2,46 (32) 2,46 (32) 2,4 (31) Methionin + cystin 4,6 (60) 4,6 (60) 4,5 (58) Treonin 5,0 (65) 5,0 (65) 5,0 (65) Tryptofan 1,54 (20) 1,54 (20) 1,54 (20) Isoleucin 4,3 (56) 4,3 (56) 4,3 (56) Leucin 8,9 (116) 8,5 (110) 8,3 (108) Histidin 3,0 (39) 2,9 (38) 2,8 (36) Fenylalanin 4,2 (55) 4,2 (55) 4,2 (55) Fenylalanin+tyrosin 8,7 (113) 8,7 (113) 8,7 (113) Valin 5,85 (76) 5,4 (70) 5,3 69) 1 Ved alle optimeringer er disse krav anvendt som minimumskrav. Da methionin kan omdannes til cystin i soen, var der mulighed for at tilsætte ekstra frit methionin for at overholde kravet til methionin + cystin. I alle optimeringer af foderøkonomiske effekter er et femårs prissæt gældende for perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2017 (Tabel 7) anvendt. Da priserne på frit valin i samme periode har været faldende som følge af ændret udbud, blev det besluttet, at der for frit valin kun blev regnet med gennemsnitsprisen over et år (1. oktober 2016 til 30. september 2017). Tabel 7. Anvendte femårs gennemsnitspriser ved beregning af økonomiske konsekvenser Råvare Kode i fodermiddeltabel Pris, kr. pr. 100 kg Byg, vår, Hvede, Sojaskrå, afskallet toastet Solsikkeskrå, afskallet Vegetabilsk fedt/olie L-lysinhydroclorid, 98,5 % DL-Methionin, 99 % L-Treonin, 98,5 % L-tryptofan, 98 % L-Valin, 96,5 %
16 Appendiks 2 Scenarie med 60 % byg og sojaskrå. Tabel 8. Billigste foderblanding baseret på 60 % byg og sojaskrå med og uden frit valin og ved 2015 norm, 2016 anbefaling og 2017 norm Indhold 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm frit valin + frit valin frit valin + frit valin frit valin + frit valin Råvare, % Byg, vår, ,00 60,00 60,00 60,00 60,00 60,00 Hvede, ,70 16,92 18,42 18,42 19,28 19,28 Sojaskrå, afskallet toastet 18,96 17,71 16,21 16,21 15,34 15,34 Solsikkeskrå, afskallet Vegetabilsk fedt/olie 2,07 2,00 1,92 1,92 1,88 1,88 L-lysinhydroclorid, 98,5 % 0,187 0,225 0,271 0,271 0,298 0,298 DL-Methionin, 99 % 0,057 0,063 0,073 0,073 0,069 0,069 L-Treonin, 98,5 % 0,055 0,074 0,095 0,095 0,108 0,108 L-Valin, 96,5 % - 0, L-tryptofan, Energiindhold Foderenheder, FEso pr. kg 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 Aminosyreindhold, fordøjeligt g pr. FEso Protein 125,54 122,25 118,05 118,05 115,67 115,67 Lysin 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 Methionin 2,46 2,46 2,49 2,49 2,42 2,42 Methionin + cystin 4,67 4,62 4,60 4,60 4,50 4,50 Treonin 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 Tryptofan 1,69 1,63 1,57 1,57 1,54 1,54 Isoleucin 4,99 4,81 4,59 4,59 4,47 4,47 Leucin 9,22 8,90 8,52 8,52 8,30 8,30 Histidin 3,14 3,03 2,90 2,90 2,82 2,82 Fenylalanin 6,21 6,00 5,75 5,75 5,61 5,61 Tyrosin 4,21 4,06 3,88 3,88 3,77 3,77 Valin 5,85 5,85 5,43 5,43 5,30 5,30 Beregnet pris Pr. 100 kg, kr. 191,73 191,25 188,29 188,29 187,12 187,12 Pr. 100 FEso, kr. 179,19 178,74 175,97 175,97 174,88 174,88 16
17 Appendiks 3 Scenarie med 40 % byg og sojaskrå. Tabel 9. Billigste foderblanding baseret på 40 % byg og sojaskrå med og uden frit valin og ved 2015 norm, 2016 anbefaling og 2017 norm Indhold 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm frit valin + frit valin frit valin + frit valin frit valin + frit valin Råvare, % Byg, vår, ,00 40,00 40,00 40,00 40,00 40,00 Hvede, ,17 37,90 39,09 39,48 39,75 40,26 Sojaskrå, afskallet toastet 19,13 17,34 16,17 15,77 15,51 14,98 Solsikkeskrå, afskallet Vegetabilsk fedt/olie 1,43 1,34 1,27 1,25 1,24 1,21 L-lysinhydroclorid, 98,5 % 0,189 0,244 0,28 0,292 0,300 0,316 DL-Methionin, 99 % 0,057 0,066 0,072 0,075 0,068 0,071 L-Treonin, 98,5 % 0,055 0,081 0,098 0,104 0,108 0,115 L-Valin, 96,5 % - 0,029-0,007-0,009 L-tryptofan, Energiindhold Foderenheder, FEso pr. kg 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 Aminosyreindhold, fordøjeligt g pr. FEso Protein 127,98 123,30 119,93 118,87 118,10 116,70 Lysin 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 Methionin 2,46 2,46 2,47 2,48 2,40 2,41 Methionin + cystin 4,70 4,63 4,60 4,60 4,51 4,50 Treonin 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 Tryptofan 1,73 1,65 1,60 1,58 1,57 1,55 Isoleucin 5,04 4,78 4,61 4,55 4,51 4,44 Leucin 9,36 8,90 8,60 8,50 8,44 8,30 Histidin 3,20 3,04 2,94 2,90 2,88 2,83 Fenylalanin 6,25 5,96 5,76 5,70 5,65 5,57 Tyrosin 4,24 4,02 3,88 3,83 3,80 3,73 Valin 5,85 5,85 5,40 5,40 5,30 5,30 Beregnet pris Pr. 100 kg, kr. 190,76 190,08 187,01 186,89 185,98 185,80 Pr. 100 FEso, kr. 178,28 177,65 174,77 174,66 173,81 173,64 17
18 Appendiks 4 Scenarie med 20 % byg og sojaskrå. Tabel 10. Billigste foderblanding baseret på 20 % byg og sojaskrå med og uden frit valin og ved 2015 norm, 2016 anbefaling og 2017 norm Indhold 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm frit valin + frit valin frit valin + frit valin frit valin + frit valin Råvare, % Byg, vår, ,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 Hvede, ,63 58,88 59,55 60,46 60,21 61,25 Sojaskrå, afskallet toastet 19,30 16,98 16,34 15,40 15,68 14,62 Solsikkeskrå, afskallet Vegetabilsk fedt/olie 0,79 0,67 0,63 0,58 0,60 0,54 L-lysinhydroclorid, 98,5 % 0,191 0,263 0,282 0,311 0,302 0,335 DL-Methionin, 99 % 0,057 0,068 0,071 0,077 0,068 0,073 L-Treonin, 98,5 % 0,055 0,089 0,098 0,112 0,107 0,123 L-Valin, 96,5 % - 0,038-0,015-0,018 L-tryptofan, Energiindhold Foderenheder, FEso pr. kg 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 Aminosyreindhold, fordøjeligt g pr. FEso Protein 130,43 124,35 122,37 119,92 120,54 117,75 Lysin 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 Methionin 2,46 2,46 2,46 2,47 2,40 2,40 Methionin + cystin 4,72 4,64 4,62 4,60 4,54 4,50 Treonin 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 Tryptofan 1,78 1,67 1,64 1,60 1,61 1,57 Isoleucin 5,08 4,75 4,65 4,52 4,56 4,40 Leucin 9,49 8,90 8,74 8,50 8,57 8,30 Histidin 3,25 3,05 2,99 2,91 2,93 2,84 Fenylalanin 6,30 5,92 5,81 5,65 5,70 5,52 Tyrosin 4,26 3,98 3,90 3,79 3,82 3,69 Valin 5,85 5,85 5,40 5,40 5,30 5,30 Beregnet pris Pr. 100 kg, kr. 189,79 188,91 186,01 185,70 185,01 184,60 Pr. 100 FEso, kr. 177,38 176,55 173,84 173,55 172,90 172,53 18
19 Appendiks 5 Scenarie med 20 % byg og 8 % solsikkeskrå. Tabel 11. Billigste foderblanding baseret på 20 % byg, 8 % solsikkeskrå og sojaskrå med og uden frit valin og ved 2015 norm, 2016 anbefaling og 2017 norm Indhold 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm frit valin + frit valin frit valin + frit valin frit valin + frit valin Råvare, % Byg, vår, ,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 Hvede, ,15 53,80 55,37 55,37 56,15 56,15 Sojaskrå, afskallet toastet 13,90 13,22 11,65 11,65 10,86 10,86 Solsikkeskrå, afskallet 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 Vegetabilsk fedt/olie 1,65 1,62 1,53 1,53 1,49 1,49 L-lysinhydroclorid, 98,5 % 0,279 0,300 0,348 0,348 0,372 0,372 DL-Methionin, 99 % 0,037 0,041 0,048 0,048 0,045 0,045 L-Treonin, 98,5 % 0,065 0,074 0,097 0,097 0,109 0,109 L-Valin, 96,5 % - 0, L-tryptofan, Energiindhold Foderenheder, FEso pr. kg 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 1,07 Aminosyreindhold, fordøjeligt g pr. FEso Protein 130,09 128,32 123,96 123,96 121,78 121,78 Lysin 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 7,70 Methionin 2,46 2,46 2,46 2,46 2,40 2,40 Methionin + cystin 4,79 4,76 4,71 4,71 4,62 4,62 Treonin 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 Tryptofan 1,71 1,68 1,61 1,61 1,57 1,57 Isoleucin 4,99 4,89 4,66 4,66 4,55 4,55 Leucin 9,07 8,90 8,50 8,50 8,30 8,30 Histidin 3,17 3,11 2,97 2,97 2,90 2,90 Fenylalanin 6,13 6,01 5,75 5,75 5,62 5,62 Tyrosin 3,98 3,90 3,70 3,70 3,61 3,61 Valin 5,85 5,85 5,40 5,40 5,30 5,30 Beregnet pris Pr. 100 kg, kr. 189,28 189,02 186,40 186,40 185,23 185,23 Pr. 100 FEso, kr. 176,90 176,65 174,21 174,21 173,11 173,11 19
20 Anvendte forkortelser Forkortelse Betydning Fordøjeligt Protein og aminosyrer: standardiseret ilealt fordøjeligt Protein Råprotein Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 20
BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereNYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereLysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mereNY AMINOSYREPROFIL TIL DIEGIVENDE SØER REDUCERER BEHOVET FOR PROTEIN
Støttet af: NY AMINOSYREPROFIL TIL DIEGIVENDE SØER REDUCERER BEHOVET FOR PROTEIN MEDDELELSE NR. 1122 Afprøvningen viste, at det var muligt at reducere foderets indhold af fordøjeligt protein uden at reducere
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs merePROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN
PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN MEDDELELSE NR. 1114 En reduceret protein- og lysinforsyning til soen fra indsættelse i farestalden til tre dage efter faring påvirker ikke
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normer for Næringsstoffer er ændret i opsætning, således at normer for aminosyrer og makromineraler er i samme tabel. Dette har medført en række mindre præciseringer af normer,
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereRESPONS AF LYSIN TIL DIEGIVENDE SØER VED KONSTANT PROTEINNIVEAU
Støttet af: RESPONS AF LYSIN TIL DIEGIVENDE SØER VED KONSTANT PROTEINNIVEAU MEDDELELSE NR. 1151 På baggrund af nærværende afprøvning er normer for aminosyrer og protein til diegivende søer verificeret,
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereBAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereÆNDRING AF AMINOSYREPROFIL SPARER PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER
ÆNDRING AF AMINOSYREPROFIL SPARER PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER MEDDELELSE NR. 0 Øget brug af frie aminosyrer til overholdelse af gældende norm for lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan muliggør
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereEKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE
EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE ERFARING NR. 1715 Mere energi, protein og lysin i perioden fra to dage før faring til otte dage efter faring påvirker ikke entydigt faringsforløb,
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereVALIN TIL HØJTYDENDE DIEGIVENDE SØER
Støttet af: VALIN TIL HØJTYDENDE DIEGIVENDE SØER MEDDELELSE NR. 1059 Øget standardiseret fordøjeligt valin:lysin-ratio ud over 80 % i diegivningsfoderet påvirkede ikke daglig kuldtilvækst eller søernes
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereMERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN
Støttet af: MERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN MEDDELELSE NR. 1098 Ved at øge diegivningsfoderets indhold af aminosyrer og protein opnås en højere daglig kuldtilvækst og
Læs mereIMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
Læs mereEKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN MEDDELELSE NR. 1158 Tildeling af drægtighedsfoder med 103 gram fordøjeligt protein og 5,8 gram fordøjeligt
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereINGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING
Nr. 1173 Udgivet 23. august 2019 INGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING Thomas Sønderby Bruun a, Julie Krogsdahl Bache a a SEGES Svineproduktion, Den Rullende
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereNORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015
NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015 NOTAT NR. 1513 Ændring af aminosyreprofil i normsæt til smågrise og slagtesvin giver mulighed for lidt lavere proteinindhold og foderpris. Der er desuden indført
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereAMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER
Støttet af: AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER MEDDELELSE NR. 1135 Dosisresponsforsøg med lysin, methionin og treonin ved et lavt og et højt proteinniveau, hvor maksimal produktivitet
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mere