Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Relaterede dokumenter
Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Mit liv som plejebarn

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Forældreinddragelse. til barnets bedste. Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

Temaaften om forældresamarbejde

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Når din nærmeste har whiplash

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Temadag om usynlige skader AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN ULYKKESRAMT

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Jeg kan mærke hvordan du har det

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

TEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Skilsmissebørn i Børnegården

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Det ufødte barns udvikling og adfærd

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

Socialudvalgsmøde d. 8. november Skanderborg Rusmiddelcenter Charlotte Korsgaard Nielsen

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Børne- og Ungepolitik

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Velkommen til kursusdag 3

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres.

Hvordan hjælpes en mand bedst muligt til at forblive en nærværende og aktiv far igennem en kriseperiode?

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

At tale om det svære

Internt notatark. Emne: Status på projekt Helhedsorienteret indsats november 2014

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Åben Anonym Rådgivning. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

MÅLSÆTNING FOR BØRNEHAVEN FIRKLØVERET

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

Transkript:

Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018

Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at blive set, hørt, forstået som forældre Kommunikation og dialog er central for det gode samarbejde Børnenes forældre, søskende og øvrige familie er vigtige og betydningsfulde gennem hele livet

FBU ForældreLANDSforeningen Foreningen er stiftet i 1969 af forældre FBU er en brugerorganisation FBU tilbyder frivilligt socialt arbejde FBU s formål er at samle, støtte og rådgive forældre, hvis børn og unge i familien modtager eller har modtaget særlig støtte efter Serviceloven, herunder anbringelse uden for hjemmet

FBU fortsat Hvordan arbejder FBU: Støtter og rådgiver forældrene gennem kurser, aktiviteter og samtalegrupper ex. Årligt forældrekursus Støtter og rådgiver og tilbyder at være bisidder for den enkelte forælder Arbejder for at støtten ydes til gavn for hele familien

forældre til et anbragt barn At være forældre med et eller flere børn anbragt udenfor hjemmet en særdeles krævende opgave Forældre ønsker det bedste for deres barn. Det er en meget svær proces at erkende, at det, man som forældre kan tilbyde sit barn, ikke slår til.. menneskeligt nederlag - ikke at være i stand til at tage sig af sit barn, oplevelse af selvværd og selvrespekt føler sig kasserede som forældre personlig krise kan aktivere og forstærke tidligere ubearbejdede oplevelser af afvisning, tab og svigt

fortsat tilstand af chok med medfølgende depression og selvmordstanker. en lettelse som er forvirrende og provokerende og opleves som en forbudt følelse, præget af skyld. stor ensomhed stå alene med kaos af tanker og følelser tabu hvem kan man snakke med hvem kan holde til at høre om de svære tanker og følelser?

Fortsat reagere med tilbagetrækning i forsøg på at beskytte sig selv mod smerten kan bryde kontakten med barn i kortere eller længere perioder trække sig fra samarbejdet følelser af savn, sorg, skyld, skam, svigt, vrede, jalousi, afmagt, frustration, magtesløshed, lettelse, ensomhed betyder for de fleste forældre, at de i forbindelse med anbringelsen af barnet selv har behov for støtte til at håndtere det følelsesmæssige kaos

Mange forældre føler det særligt vanskeligt, når barnet anbringes i familiepleje. Plejeforældre kan i forældres øjne komme til at symbolisere superforældre, der kan alt det, som forældrene ikke kan og mere til Usikkerhed hvordan skal jeg nu være forældre Kræver styrke at gå konstruktivt ind i samarbejdet omkring barnet

FBU erfaringer FBU erfaringer at får forældre personlig støtte til krisen, til at håndtere de mange følelser, til fortsat at være forældre og til at indgå i samarbejdet vejen til at genfinde den nødvendige styrke. Det med personlig støtte vender jeg tilbage til. Senere i forløbet kan forældre måske føle glæde over at barnet trives og udvikler sig føle glæde over samarbejdet og kontakten med dem, som tager sig af barnet.

Start af anbringelsen Kommunen fastsætter rammerne for samarbejde med forældre og plejeforældre/anbringelssted Lav skriftlige samarbejdsaftaler Følg op regelmæssig Reagerer straks på vanskeligheder Konfliktmægling

Dele forældreopgaver Hvem køber tøj Hvem skal med til læge, tandlæge Hvem skal med til frisør Hvem deltager i arrangementer i børnehave, skole etc. intra net Hvordan træffer vi store beslutninger om barnet- konfirmation, fest, m.m.

Forældres ønsker til plejefam. Forældre ønsker anerkendelse og respekt som barnets forældre, og accept af at det er dem som er far og mor Husk at forældre gør og har gjort det bedste de kunne med deres muligheder Fokus på hvad forældre kan, og ikke alt det de ikke kan

Plejefamilier Plejefamilier skal være klar over deres rolle og opgave i forhold til barnet, de er vigtige ressourcepersoner i barnets liv Et ja som plejefamilie er ja til at involvere sig i barnets familie og netværk Passe på barnet, holde af det Dermed også holde af forældrene, som barnet er en del af

Forældre Forældre ønsker det bedste for deres barn og ønsker at deres barn har det godt hos plejefamilien. Forældre ved godt at barnet har brug for at blive taget vare på og holdt af i den familie det bor. Forældre ved godt, at dette er vigtigt for deres barns udvikling og liv. Plejefamilien skal arbejde på at sikre at barnets forældre får så god en plads i barnets liv, som forældrenes egen situation giver mulighed for.

Barnet og reaktioner på samvær Hvordan tolke barnets reaktioner før og efter samvær Plejefamilier og kommune skal være ydmyge overfor tolkning af reaktioner Der kan være mange grunde til reaktioner også grunde som hører til i plejefamilien Selvfølgelig skal man have øjnene åbne for der er krænkelser eller overgreb og utryghed

Arbejdet som plejefamilie At tage vare på en anden families barn og det at være i samspil og samarbejde med barnets egen familie er ikke noget man bare kan som en naturlig ting i verden. En plejefamilie har brug for at kommunen som ansvarlig leder og koordinerer den samlede indsats efter behov ud fra det enkelte barns situation. Kommunen skal tage stilling til rollen hos plejefamilien og rollen hos forældrene

FBU LINIEN 70 27 00 27 Landsforeningen driver FBU LINIEN, som er en åben anonym telefonrådgivning Der er også en brevkasse, hvor man kan sende spørgsmål brevkassen@fbu.dk FBU LINIEN benyttes af forældre, pårørende, støttepersoner ( 54) og andre fagpersoner, herunder også plejeforældre FBU LINIEN passes af socialrådgivere med mange års erfaring inden for anbringelsesområdet

Formål med FBU LINIEN og det frivillige arbejde At yde hjælp til selvhjælp Yde omsorg, støtte og rådgivning til forældrene At yde støtte i de følelsesmæssige processer krise, sorg, vrede, afmagt At støtte forældrene i at blive hørt og blive inddraget i sagens forløb At være bisidder til møder med forvaltning/anbringelsessted

Hjælp til forældrene Støtteperson til forældre servicelovens 54 Handleplan til forældrene Forældrekursus afholdt af FBU Temadage afholdt af FBU