Generelle oplysninger

Relaterede dokumenter
Generelle oplysninger. Kommunenavn Skriv navn, adresse og CVR-nummer på den kommune, der ansøger om ot være tilskudsmodtager. Projektoplysninger

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Generelle oplysninger

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Generelle oplysninger

Projekt Sammen om fastholdelse

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Vejledning til ansøgning om støtte til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør Ansøgningsfrist den 3.

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Generelle oplysninger

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Beskæftigelsespolitik

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Strategi for modtagelse og integration

Beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet. Aalborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

LO konference den 15. september 2005

Nationalt fokus på lokal integration

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Arbejdsmarkedsudvalget

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

UDVALGSSTRATEGI BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Beskæftigelsesplan 2019-

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Opkvalificering på transportområdet

Beskæftigelsesplan 2017

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Generelle oplysninger

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Beskæftigelsesplan 2017

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Beskæftigelsesplan 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Generelle oplysninger Kommunenavn Skriv navn, adresse og CVR-nummer på den kommune, der ansøger om at være tilskudsmodtager.

BESKÆFTIGELSESPLAN

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2018 Opfølgning på resultater 2. kvt. 2018

Orientering om status for beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet

Resultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI

Integrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Horsens Kommunes integrationspolitik

Branchepakker i Silkeborg Kommune - En del af integrationsindsatsen

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Beskæftigelsesplan 2018

DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM

Beskæftigelsesplan 2019

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN

Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet

Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

INTEGRATIONSSTRATEGI

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Beskæftigelsesplan 2017

Transkript:

Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk og indsendes via ansøgningsportalen. For yderligere information om udfyldelse af ansøgningsskema se vejledningen til ansøgningspuljen. Generelle oplysninger Kommunenavn Skriv navn, adresse og CVR-nummer på den kommune, der ansøger om at være tilskudsmodtager. Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød CVR-nr. 60183112 E-mailadresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og e-mailadresse for den tilskudsansvarlige i projektet. Jane Gottlieb, jobcenterchef Bjarkesvej 2 3450 Allerød jgsv@alleroed.dk Projektoplysninger Projektets formål Beskrivelsen skal indeholde ambitiøse og konkrete mål for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, herunder hvordan ambassadøren forventes at indgå i tilrettelæggelsen og organiseringen af indsatsen særligt med fokus på det gode match mellem flygtning og virksomhed. Ligeledes skal rammerne, for hvordan ambassadøren fremadrettet skal medvirke til at implementere best practice i kommunen, skitseres. Allerød Kommune har i perioden 2014 til 2017 modtaget 282 flygtninge og familiesammenførte. Borgere på integrationsydelse er nu den næststørste ledighedsgruppe i Allerød Kommune, kun overgået af forsikrede ledige. Antallet af borgere på integrationsydelse er således større end antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp til sammen. Det stærkt forøgede antal flygtninge og familiesammenførte var baggrund for at Allerød Kommune i 2016 udarbejdede en strategi for modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte. Strategien beskriver de overordnede kerneindsatser og politiske mål for indsatsen, og blev udarbejdet i tæt samspil mellem aktører på tværs af kommunens tilbud og med hjælp fra erhvervsliv, frivillige foreninger, flygtninge, boligforeninger og andre samarbejdspartnere.

Strategiens vision er, at flygtninge og familiesammenførte i Allerød Kommune hurtigst muligt bliver selvforsørgende aktive medborgere, der trives i og med det lokale samfund. Dette skal ske via en helhedsorienteret indsats der sætter mål og rammer for en tværgående tilgang til integration af flygtninge og familiesammenførte. Delområderne i strategien er: Modtagelse én indgang til kommunen Hensigtsmæssig boligplacering midlertidigt og permanent Selvforsørgelse hurtigst muligt Leg og læring uddannelsesmuligheder hele livet Sundhed og trivsel At være en del af lokalsamfundet Med vedtagelse af strategien blev der samtidig sat ambitiøse mål for indsatsen. I forhold til selvforsørgelse blev det eksempelvis fastlagt, at 33 pct. af de borgere som var omfattet af integrationsprogrammet skulle være selvforsørgende ved udgangen af 2017, og at andelen skal være 50 pct. inden udgang i år 2020. Indsatsen i 2017 resulterede i, at 39 pct. af de flygtninge og familiesammenførte der var omfattet af integrationsprogrammet ved udgangen af december måned, var selvforsørgende. Et særdeles fint resultat, men også et resultat som har synliggjort, at de borgere som umiddelbart har kompetencer til at komme på arbejdsmarkedet nu er i job/uddannelse, og at vejen til arbejdsmarkedet er væsentligt længere for restgruppen. Indsatsen fremadrettet skal derfor i langt højere grad fokusere på virksomhedsnær opkvalificering. En del af de ledige udlændinge har nemlig endnu ikke de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Dette fordrer, at Allerød Kommune prioriterer den jobrettede indsats, og at der etableres et tæt samarbejde med virksomhederne. Et arbejde er den bedste ramme for at lære om det danske samfund og for at lære sproget. Danskuddannelse vurderes at have den bedste effekt, såfremt sproget bliver trænet og brugt - også uden for den undervisningsmæssige sammenhæng. Dette gælder både de almene dansk-sproglige færdigheder og det fagspecifikke sprog, som der er brug for på de enkelte arbejdspladser. Med henblik på at sikre en bedre integration på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet har Allerød Kommune udviklet en særlig Allerød Uddannelse for nye medborgere. Allerød Uddannelsen har hidtil været målrettet nyankomne borgere, men vil primo 2018 også blive tilbudt borgere som allerede er i beskæftigelse eller uddannelse. Uddannelsen indlejrer den i forvejen udførte kursusaktivitet i kommunens integrationshus, danskundervisning, indføring i Allerød som by mv. Allerød Kommune ønsker at ansætte en integrations- og beskæftigelsesambassadør som kan medvirke til at styrke den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, og sikre sammenhæng til indsatsen i de øvrige dele af den kommunale forvaltning jf. ovennævnte delområder i strategien, således at de i størst muligt omfang medvirker til at understøtte beskæftigelsesindsatsen. Allerød Kommune deltager i Frikommuneforsøg II under overskriften Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgere, hvor der er fokus på at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemstillinger. Vi er som led i Frikommune Forsøg II i fuld gang med at omlægge indsatsen, således at den enkelte medarbejdere i højere grad skal koordinere og være ansvarlige for, i samarbejde med borgere og øvrige aktører, at tilrettelægge en indsats der sikrer, at borgeren hurtigst mulig bliver selvforsørgelse. Projektet Integrations- og beskæftigelsesambassadør ligger særdeles god i tråd med dette, og Allerød Kommune finder at de 2 projekter gensidigt kan

understøtte hinanden og sikre der sættes ekstra fokus på indsatsen for den gruppe af flygtninge og familiesammenført som er længere fra arbejdsmarkedet. Ambassadørens fokusområder skal være: Organisering af indsatsen Opgaven med modtagelse og integration af flygtninge er blevet mere omfattende, og mere differentieret. Den kræver mere af de kommunale aktører der arbejder med flygtninge, af vores erhvervsliv som tilbyder praktik- og arbejdspladser, af flygtningene selv, af skoler og institutioner, øvrige kommunale service- og myndighedsopgaver, af foreningsliv og af Allerøds borgere i det hele taget. Ambassadørens rolle vil være, at sikre at alle de indsatser der iværksættes understøtter det beskæftigelsesrettet perspektiv således at borgeren fra alle aktører møder en forventning om at blive selvforsørgende og aktiv i det danske samfund. Jobstøttementor En stor del af de flygtninge og familiesammenførte der er ankommet de seneste år er i dag selvforsørgende. Allerød Kommunes erfaring er, at disse borgere forsat har brug for massiv støtte i forhold til at fastholde job/uddannelse. Nogle borgere har vanskeligt ved at se formålet med et ufaglært job som et skridt på vejen til et faglært job, og arbejdsgiverne oplever, at kulturelle forskelle er en barrierer i forhold til en god integration på arbejdspladsen. Ambassadøren skal have fokus på at understøtte såvel borgere som virksomheder i forbindelse med og efter ansættelse, og skal fungerer som sparringspartner i forhold til at løse eventuelle udfordringer. Særligt i forhold til virksomhederne skal ambassadøren sikre, at virksomhederne oplever, at de ikke står alene med udfordringerne, men til enhver tid kan får hurtig og professionel hjælp/sparring. Succesfulde IGU-forløb Allerød Kommune har etableret IGU-forløb ved såvel private som kommunale arbejdsgivere. Særligt i forhold til de kommunale IGU-forløb er der en fastholdelsesproblematik grundet aflønning til EGUoverenskomst. Mange borgere oplever at få færre penge til rådighed efter påbegyndelse af EGU end ved at være på Integrationsydelse. Ligeledes er det Allerød Kommunes erfaring, at tilrettelæggelse af uddannelse unger IGU-forløbet er særdeles udfordrende grundet mange aflysninger af kursusforløb. Allerød Kommune har derfor påtaget sig opgaven med at tilrettelægge uddannelsen for at understøtte arbejdsgiverne. Vi ser en opgave for ambassadøren i forhold til at fastholde IGU-forløb samt at indgå i et samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og kommuner med henblik på at tilrettelægge af undervisning for IGU-elever. Ordinære job Mange flygtninge og familiesammenførte har ikke formel uddannelse, men alene praktisk erfaring, som ikke er umiddelbar anvendelig på danske virksomheder. Ambassadørens opgaven er at skabe et match mellem virksomheden behov og borgeren kompetencer og hidtidige erhvervserfaring, eventuelt via et interne opkvalificeringsforløb ved sidemandsoplæring og på sigt via arbejdsmarkedsuddannelse når borgerens sproglige kompetencer er til det. Ambassadøren skal kunne agere som sparringspartner for virksomheden ved tilrettelæggelse af uddannelse og i forhold til supplerende danskuddannelse eventuelt som virksomhedsforlagt danskuddannelse. En særlig målgruppe er unge under 18 år som har brug for hjælp til at finde et fritidsjob. Erfaringsmæssig er risikoen for at unge ender på offentlig forsørgelse mindre hvis de i alderen 13 til 17 år har opnået en eller anden form for erhvervserfaring. I samarbejde med Ungdommens

Uddannelsesvejledning skal ambassadøren i virksomhedskontakten have fokus på at skabe jobåbninger til denne målgruppe. Virksomhedsnær aktivering Et skridt på vejen til ordinær ansættelse vil for langt de fleste være virksomhedsnær aktivering. Ambassadørens rolle vil være at indgå aftaler med virksomhederne om etablering af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Fokusområdet skal være virksomheder indenfor brancher, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, og hvor flygtninge og familiesammenførte efter et kortere oplæringsforløb eller kortere kursusforløb kan varetage jobbet. Det kan f.eks være indenfor bygge- og anlæg, transport, social- og sundhed eller restaurant/hotel branchen. Ambassadørens skal arbejde målrettet med forløbstankegangen således, at der tænkes i en mere langsigtet plan for borgere der tilbydes virksomhedsnær aktivering, som indeholder virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og ordinære timer gerne i kombination. Ved at virksomhederne indgår i opkvalificeringen, øges rekrutteringsgrundlaget. Dertil sikrer virksomheden sig en arbejdskraft, der har netop de kvalifikationer, som virksomheden har brug for. Forløbstankegangen vurderes at være særlig relevant for den svagere del af målgruppen, idet de derved får mulighed for at lære under vejs, og kan opnå ordinære timer i små step ad gangen. Særlig for kvinder uden uddannelse og erhvervserfaring vurderes dette at være relevant. Ambassadøren vil få til opgave at udvikle brugen af Kompetencekort, som arbejdsgiver skal udfylde i forbindelse med virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud med henblik på synliggørelse af borgerens uformelle kompetencer. Ambassadøren skal ligeledes indgå i det tværkommunale samarbejde Nordsjællands Rekrutterings Service i forhold til at sikre, at flygtninge og familiesammenførte kommer i betragtning til de ledige job på mangleområderne samt indgår i diverse opkvalificeringsforløb. Allerød Uddannelse Et led i Allerød Kommunes Strategi for modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte er etableringen af et særligt uddannelsesforløb som skal understøtte beskæftigelsesindsatsen og integrationen i Allerød. Uddannelsen skal ruste borgeren til at gebærde sig på en dansk arbejdsplads og i det danske samfund. Vi har med stor succes haft integreret en lokal virksomhed i undervisningen, og vil gerne udbygge dette fremover. Ambassadøren vil derfor få som opgave at etablere samarbejde med virksomheder, som kan forestå undervisning i forskellige emner, det kan være eksempelvis være arbejdspladskultur, IT på virksomheden, jobsamtalen, et indblik i arbejdet indenfor forskellige brancher, iværksætteri mm. Best practice Allerød Kommunen vurderer, at der fortsat er behov for intern koordinering i forhold til at skabe fælles retning i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats såvel internt i kommunen som til relevante aktører på området som virksomheder, sprogskole, uddannelsesinstitutioner mm. Koordinering af indsatsen bliver mere central fremadrettet, idet den gruppe af flygtninge og familiesammenførte der fortsat ikke er i arbejde ofte har flere/komplekse problemstillinger, som kræver en helhedsorienteret indsats. Ambassadøren rolle bliver at: o Sikre systematisk formidle viden på tværs af organisationen herunder særligt fra projektet o Deltage i tværkommunale netværk o Kortlægning af målgruppen og tilrettelæggelse af målrettet indsatser

o o o o Sikre empowermentabaseret tilgang til borgeren Styrke forløbstankegangen i den virksomhedsrettede indsats Forestå progressionsmåling Implementering af best practice i opgavevaretagelse og opfølgning herpå Mål for projektet Allerød Kommune vil opstille følgende mål for projektet. Andelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet der er selvforsørgende skal ved udgangen af 2021 være 60 pct. Andelen af borgere der tilbydes ordinære job efter virksomhedsnær aktivering skal øges med 50 pct. Alle borgere og virksomheder tilbydes jobstøttementor ved virksomhedsnær aktivering. Andelen af unge flygtninge og familiesammenførte med fritidsjob som indgang til arbejdsmarkedet skal øges med 25 pct. Der arbejdes systematisk med forløbstankegangen for de svagere borgere. Allerød Kommune arbejder systematisk med videndeling internt i kommunen Allerød Kommune anvender progressionsmålinger i indsatsen og arbejder systematisk med implementering af best practice. Projektets primære målgruppe En beskrivelse af karakteristika hos målgruppen i kommunen. Herunder den samlede målgruppes størrelse samt kvinde- og ungegruppen. Ved udgangen af januar 2018 var der i Allerød Kommune 184 borgere på Integrationsydelse, heraf var 157 borgere omfattet af integrationsprogrammet. Ifølge Allerød Kommunes oplysninger modtager 63 af disse borgere aktuelt ikke offentlig forsørgelse, idet de er i job, uddannelse eller af anden grund er selvforsørgende. Det er vores opfattelse, at den fremadrettede indsats i højere grad skal tilrettelægges, så den tilgodeser borgere, som er længere fra arbejdsmarkedet end den hidtidige indsats. Allerød Komme har derfor identificeret forskellige målgrupper, som vi tænker skal have en indsats tilpasset deres særlige behov. Målgrupperne er følgende: Jobparate 31 borgere Borgeren har typisk ingen/kortere uddannelse fra hjemlandet, men har erhvervserfaring. Skal tilbydes kortere virksomhedsnær aktivering med henblik op oplæring herefter ordinære job. Uddannelsesrelaterede aktiviteter 7 borgere Borgerne er i gang med FVU, VUC eller anden uddannelse. Det forventes at de fortsætter på SU berettiget uddannelse ved afslutning af nuværende tilbud. Kvinder under 50 år uden uddannelse og erhvervserfaring 22 borgere (heraf 7 på barsel) Borgeren har typisk ingen uddannelse fra hjemlandet og har ingen reel erhvervserfaring. Har ofte mange børn. Er ikke særligt motiveret for at komme på arbejdsmarkedet. Det vurderes, at der skal iværksættes særlige forløb med fokus på motivation og efterfølgende virksomhedsnær aktivering tilrettelagt med virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og stigende antal ordinære timer. Opkvalificering tilrettelægges som sidemandsoplæring, da danskkundskaberne er ringe. Der kan med fordel iværksættes Mindspring- projekter.

50+ med dårlige danskkundskaber 10 borgere Gruppen er karakteriseret ved meget dårlige danskkundskaber og ringe progression på trods af indsats på sprogskole. Har ofte også ringe forståelse af mulighederne på det danske arbejdsmarked. Skal have en indsats i form af virksomhedsnær aktivering, men i virksomheder med andre etniske ansatte som kan hjælpe med sproget. Psykisk sårbare eller borgere med misbrug 10 borgere Gruppen er aktuelt langt fra arbejdsmarkedet, og er ofte i længerevarende behandling. Det vurderes ikke relevant at iværksætte aktiviteter på nuværende tidspunkt. Fysisk udfordrede 8 borgere Borgerne er under afklaring i forhold til om de fysiske gener er varige, væsentlige og stationære, således at der kan tages stilling til, om de er omfattet af reglerne om fleksjob. Udsatte unge (bandemiljø) 2 borgere Borgeren er i risiko for at ende i et kriminelt miljø eller har afsonet fængselsstraf. Det vurderes at der skal iværksættes virksomhedsrettet aktivering med henblik på at skabe motivation for uddannelse. Unge i alderen 13 til 30 år Størstedelen af gruppen forventes at kunne indgår i et ordinært uddannelsesforløb, og har ikke brug for en indsats. Ca. 10 borgere forventes at få brug for en hjælpende hånd i forhold til at finde et fritidsjob, som kan give dem erfaring med arbejdsmarkedet og lyst til en uddannelse. Det vurderes herudover at 7 unge vil har brug for en særlig tilrettelagt indsats for ikke at ende på langvarig offentlig forsørgelse. Allerød Kommune ønsker primært at tilknytte ambassadøren gruppen af kvinder under 50 år samt unge under 18 år. Det vurderes, at der for disse grupper er behov for en særlig koordinering af indsatsen på tværs af den offentlige forvaltning, virksomheder, sprogskoler og uddannelsesinstitutioner. Endvidere vil der være behov for længerevarende indsatser som skal tilrettelægges under hensyntagen til borgerens individuelle behov, virksomheds ønsker og arbejdsmarkedet behov. Nuværende indsats for projektets målgruppe Beskrivelse af kommunens nuværende beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte, herunder konkrete initiativer og strategier samt en beskrivelse af den nuværende organisering af indsatsen. Allerød Kommune etablerede primo 2015 Integrationshuset som varetager integrationsindsatsen for borgere omfattet af integrationsprogrammet. Endvidere varetager Integrationshuset den koordinerende opgave i forhold til den øvrige del af forvaltningen. Integrationshuset er organisatorisk en del af Jobcentret, men er placeret på særskilt adresse i midtbyen. Målet med beskæftigelsesindsatsen i Allerød Kommune er først og fremmest, at borgeren så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende, og at den enkelte får mulighed for at udleve sit fulde potentiale på det danske arbejdsmarked. Der tilrettelægges en indsats der består af virksomhedsrettet aktivering, danskuddannelse og Allerød Uddannelse. Allerød Uddannelsen er et særligt lokal tilbud, hvor alle nyankomne borgere undervises i, hvordan man gebærder sig på arbejdsmarkedet og i det danske samfund, sundhedsfremmende oplysninger mm. Det primære fokus i indsatsen er ordinære job og herefter virksomhedsrettet aktivering og IGU-forløb. En stor del af borgeren er nu selvforsørgende, og den resterende gruppe har haft vanskeligt ved at finde

fodfæste på arbejdsmarkedet på trods af virksomhedsnær aktivering. Det rette match mellem virksomhed og borgere har været vanskeligt på baggrund af borgernes manglende uddannelse og danskkundskaber. Der har kun i begrænset omfang været iværksat særlige initiativer for projektets målgrupper. Der har for kvinder været gennemført et Mindspring-projekt, og der er etableret et sy-værksted. I forhold til virksomhedsnær aktivering har Allerød Kommune i samarbejde med ATP gennem flere år haft et særligt forløb for kvinder, bestående af faglig opkvalificering og målrettet danskuddannelse med gode resultater. For gruppen af unge under 18 år har Allerød Kommune ikke tidligere iværksat en beskæftigelsesrettet indsats. De unge har været tilbudt et forløb i modtagerklasse, skolegang mm., og er overgået til en indsat i Integrationshuset eller Jobcentret, når de er fyldt 18 år. Allerød Kommune oplever, at den hidtidige indsats har være relevant i forhold til de mest jobparate borgere, men at der nu er behov for et andet fokus i indsatsen for at få de sidste med. Der er behov for at styrke forløbstankegangen og et øget fokus på opkvalificering. Beskrivelse af hvordan målene/resultaterne nås Beskrivelsen skal indeholde kommunens erfaringer og ambitioner fremadrettet for en mere virksomhedsrettet indsats, herunder hvordan målet om minimum 50 pct. beskæftigelse efter tre års ophold for målgruppen opnås. Endvidere skal det beskrives, hvordan tilrettelæggelsen vil sikre en forbedret indsats i forhold til kvinderne. Allerød Kommune har gennem mange år samarbejdet med virksomhederne om ordinær rekruttering og virksomhedsnær aktivering. Virksomhederne medvirker villigt til at afklare og udvikle borgerens arbejdsevne også når det gælder de svageste borgere. Vejviljen til at indgå i opkvalificering af flygtninge og familiesammenførte, der ikke umiddelbart er jobparate, har dog være noget mindre, og oftest har det være forventningerne til borgeren danskkundskaber, som har været barrieren. Allerød Kommune oplever således, at borgeren ikke har kunne matche virksomhedernes minimumskrav. Der ses således et potentiale i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne således, at også de svagere borgere kan øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi ser, at vejen til en styrket virksomhedsrettet indsats handler om et øget fokus på virksomhedernes behov, bedre afdækning af krav til faglige, personlige og social kompetencer, klare planer for udvikling af borgernes kompetencer, og en kontinuerlig understøttelse af indsatsen fra Allerød Kommune undervejs. De sproglige udfordringer skal imødegås ved tolkebistand ved opstart og løbende ved behov. Har virksomheden ikke mulighed for at tilbyde ansættelse, skal den virksomhedsrettede aktivering have fokus på dokumentere borgerens kompetencer via kompetencekortet, således at de kan bruge det aktivt i deres videre jobsøgning. Borgerens motivation for at indgå i virksomhedsrettet aktivering skal styrkes via inddragelse af virksomhederne i undervisningen på Allerød Uddannelsen, rollemodeller og Mindspring projekter som kan synliggøre, hvilke muligheder der åbner sig for borgeren ved at være i beskæftigelse i stedet for offentlig forsørgelse.

Vejen til arbejdsmarkedet for gruppen af kvinder uden uddannelse og erhvervserfaring forventes at blive styrket ved et sammentænkt forløb, der arbejder med motivation, viden om arbejdsmarkedet, erfaringsudveksling med ligestillede som er i arbejde, samt et virksomhedsrettet forløb der klart beskriver forventninger og muligheder. For unge, der har behov for et virksomhedsrettet indsats som afsæt til uddannelse eller job, vil det på tilsvarende vis være relevant med en styrket indsats, der fokuserer på områder med behov for arbejdskraft og klare planer for udvikling af kompetencer. Regeringen har som målsætning om at minimum 50 pct. er i beskæftigelse efter tre års ophold. Som beskrevet ovenfor er Allerød Kommune godt på vej i forhold til at indfri målet om, at 50 pct. skal være i arbejde indenfor 3 år. Ved udgangen af 2017 var 39 pct. selvforsørgende, hvorfor målet for 2021 er fastsat til 60 pct. Det forventes, at målet kan indfris ved ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør, som kan understøtte en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats og koordinering af den beskæftigelsesrettede indsats internt i kommunen og i forhold til sprogskoler og øvrige samarbejdspartner. Allerød Kommune forventer, at særligt ambassadørens opgave i forhold til at sikre systematisk videndeling og implementering af best practice på baggrund af de erfaringer der indhentes via de tværkommunale netværk i projektet vil gøre en forskel for indsatsen. Organisation og ledelse Beskriv projektets organisationsstruktur og ledelse, herunder hvordan følgende sikres: o En tydelig politisk forankring o En stærk ledelsesmæssig styring og organisering o Ejerskab til projektet på tværs af ledelsesstrategi og på tværs af relevante sektorer og forvaltninger o Videreførsel af projektets aktiviteter og resultater efter projektets afslutning Allerød Kommune har vedtaget en strategi for modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte, hvor det primære mål er, at borgeren skal blive selvforsørgende. Det primære i indsatsen er virksomhedsrettet aktivering. Ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør understøtter kommunens strategi, og forventes at øge resultatmålene væsentligt. Politisk er der stor fokus på integrationsområdet, og fagudvalg samt økonomiudvalget behandler kvartalsvis opfølgningsnotat, hvor de løbende resultater beskrives. Opfølgningsnotatet vil blive udvidet med resultatmål i forhold til dette projekt, såfremt Allerød Kommune får andel i projektmidlerne. Integrations- og beskæftigelsesambassadøren vil organisatorisk blive tilknyttet jobcenteret, og vil fysisk blive placeret i Allerød Kommunes Integrationshus hvorfra integrationsindsatsen og den virksomhedsrettede indsats til dagligt varetages. Den pågældende medarbejder vil blive tilknyttet styregruppen for strategien for at sikre ejerskab til projektet på tværs af den kommunale forvaltning.

Jobcenterchefen vil agere som projektleder, og vil være ansvarlig for at implementere og gennemføre de beskrevne indsatser. Forankring Beskrivelse af, hvordan projektets aktiviteter tænkes videreført efter projektets afslutning. Allerød Kommune har som mål for projektet blandt andet fastsat, at der skal arbejde systematisk med forløbstankegangen, videndeling og implementering af best practice. Det fordrer, at der udarbejdes metoder og arbejdsgangsbeskrivelser, som anvendes af alle kommunens integrationskonsulenter og virksomhedskonsulenter i kontakten med virksomhederne. Efter projektets ophør vil det således være muligt at arbejde videre med de relevante indsatser. Det forventes, at erfaringerne med en styrket virksomhedsrettet indsats kan overføres til øvrige udsatte målgrupper i Jobcentret, hvorfor Allerød Kommunen har et stort incitament til at sikrer fokus på implementering af virksomme indsatser og til at dokumentere effekterne af indsatserne. Tilskudsansvarliges navn (med blokbogstaver) og underskrift* *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Jane Gottlieb, jobcenterchef Politisk godkendt Der stilles krav om politisk godkendelse, evt. kan oplysninger om politisk godkendelse eftersendes. Hvis der er tale om et fælles kommunalt projekt er der krav om politisk godkendelse i alle kommuner. Ja, projektet er politisk godkendt Nej, den politiske godkendelse eftersendes X