Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst og forløb Årsager Samtidig forekomst af andre lidelser Behandling
Lidt om PTSD: Traumer i hjernen
1. Genoplevelse af traumet 2. Undgåelse 3. Forhøjet alarmberedskab
Påtrængende erindringer om hændelsen Natlige mareridt om hændelsen eller andre skræmmende temaer Flashbacks, hvor man genoplever hændelsen, som om den sker,,her og nu. Ofte udløst af noget indre eller ydre Man bliver angst når man bliver mindet om traumet ofte opleves fysiske symptomer såsom sveden, hjertebanken eller muskelspænding, når man bliver mindet om hændelsen
Man forsøger f.eks. at undgå bestemte steder, mennesker eller aktiviteter, der er forbundet med traumet Man forsøger at undgå at tænke på traumet Kan give store begrænsninger i den daglige livsførelse Forhindrer at traumet bliver bearbejdet Forhindrer udslukning af angsten
Der er tale om et øget alarmberedskab, som er uden for viljens kontrol: Øget vagtsomhed Bliver nemt forskrækket Opmærksomhed på trusler Lav frustrationstærskel (irritabel, vredesudbrud) Søvnforstyrrelser vanskeligheder ved at falde i søvn eller sove igennem Støjfølsomhed Panikangst, svedeture, hjertebanken
Diagnosekriterier for PTSD i ICD-10: A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter) B. (1) tilbagevendende genoplevelse af traumet i,,flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt. eller (2) Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder der minder om traumet C. Undgåelse af alt der minder om traumet
D. (1) delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse eller (2) Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med 2 eller flere af følgende: (a) ind- eller gennemsovningsbesvær (b) irritabilitet eller vredesudbrud (c) koncentrationsbesvær (d) hypervigilitet (e) tilbøjelighed til sammenfaren E. Optræder indenfor 6 måneder efter den traumatiske oplevelse. Symptomerne skal skabe signifikant stress og lidelse, -eller funktionsnedsættelse.
Omkring halvdelen af alle mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve en hændelse der kan give PTSD Lidt over 2% af den europæiske befolkning lider af PTSD Prævalensen er forskellig i forskellige grupper: Blandt soldater er den ca. 10% (danske soldater i Afghanistan 8-12%) og blandt voldtægtsofre er den ca. 30% Meget udsatte grupper er brandmænd, politi, fængselsbetjente, personer der er ansat indenfor omsorgsområdet og redningsfolk. I disse grupper er prævalensen omkring 8-10% Der er flere kvinder end mænd der udvikler PTSD Nogle udvikler PTSD flere år efter hovedtraumet hvor der er et mindre trauma der udløser lidelsen
Folk kan udvikle PTSD efter alle slags hændelser som OPLEVES voldsomt truende eller skræmmende. F.eks. vold fra partner, voldtægt, seksuelt misbrug, alvorlige ulykker at være vidne til f.eks. noget af ovenstående Dette gælder især pludseligt opstået hændelser hvor personen ikke føler hun har kontrol eller føler hun ikke er i stand til at handle og hvor hun har oplevelse af at være truet på sin eksistens Sammenhæng mellem styrken og varigheden af den traumatiske begivenhed og sværhedsgraden af PTSD Personer der har haft andre psykiske lidelser før de blev udsat for den traumatiske begivenhed, er i større risiko for at udvikle PTSD, samt hvis personen har smerter som konsekvens af traumet
Omkring halvdelen af personer der får PTSD udvikler en depression Andre angstlidelser Alkohol og stofmisbrug Fysiske sygdomme såsom rygproblemer, astma, migræne
Medicinsk behandling Psykoedukation Psykoterapi
Ofte anvendes antidepressiv medicin, også kaldet SSRI og SNRI. Dette kan have positiv effekt på angsten. F.eks Sertralin, Citalopram, Venlafaxin Medicin kan hjælpe til bedre søvn Flere forskellige typer præparater Beroligende medicin Benzodiazepiner(vanedannende) Antipsykotika i lave doser
Undervisning om psykisk lidelse her PTSD Udveksling af viden og erfaring omkring sygdom / lidelse (hvis det foregår i gruppe) Sigter mod at øge forståelsen af egne reaktionsmønstre Mulighed for at lære strategier til håndtering af PTSD symptomer Kan eventuelt danne grundlag for senere traumefokuseret psykoterapi
Flere forskellige metoder kan anvendes Prolonged Exposure(PE), EMDR, Kognitiv adfærdsterapi, Narrativ Eksponeringsterapi (NET), Somatic Experiencing (SE) De mest virksomme metoder indeholder som udgangspunkt væsentlige elementer af eksponering for de traumatiske erindringer.
Eksempel: Det er en høj, slank mand der bryder ind hjemme hos en kvinde midt om natten og hun vågner ved at han står ved hendes seng. Han voldtager hende. Efterfølgende udvikler hun PTSD symptomer i form af bl.a. mareridtog flashbacks. Hun udvikler ligeledes angst for høje, slanke mænd, at være alene hjemme og for mørke. Derfor begynder hun bl.a. at undgå at færdes alene af frygt for at støde på høje, slanke mænd. Hun flytter hjem til sine forældre da hun ikke længere kan være alene i sin lejlighed.
Prolonged exposure(pe) Behandlingsprogrammet varer typisk i 8-15 uger hvor personen møder 1 x om ugen i 90 min. ad gangen. Består af 4 dele: Psykoedukation Åndedrætsøvelse Imaginær eksponering In vivo eksponering
At udsætte sig for noget angstfremkaldende med vilje Imaginær eksponering (eksponering i fantasien); at udsætte sig for indre angstfremkaldende billeder/tanker Eksponering in vivo(eksponering i virkelighedens verden); at udsætte sig for ydre angstfremkaldende situationer som man har undgået
At bryde undgåelses-/sikkerhedsadfærdens selvforstærkende mønster. Adfærden medfører midlertidig lettelse, men er på sigt med til at vedligeholde og forværre PTSD symptomerne Genoplevelse af erindringerne er med til at hun kan bearbejde den traumatiske oplevelse følelsesmæssigt Hun lærer at det ikke er farligt at tænke på den traumatiske oplevelse, ligesom det ikke er farligt i sig selv at føle angst. Lærer at hun godt kan håndtere frygten Angsten for situationer der minder hende om traumet bliver mindre. Katastrofetankerne er urealistiske Hun lærer at frygten gradvist formindskes når man gentagne gange konfronterer sig selv med erindringer og situationer hun tidligere har undgået