Grovfoderseminar 2002 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl, Dansk Kvæg, Produktionsøkonomigruppen Kvæg
Indholdsfortegnelse Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m... 2 Bedre kvalitet i kornhelsæd... 10 Sidste nyt inden for dyrkning af majs... 15 Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring... 22 Sædskiftebetingede skadegørere i bælgplanter... 51 Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?... 55 Sporer i ensilage og mælk... 62 Hvordan undgår vi sand i ensilage af grønafgrøder og kløvergræs... 70 Økologisk dyrkning af proteinafgrøder... 74 Den bedste kombination af kløvergræs- og majsensilage... 82 v/ Ole Aaes, Dansk Kvæg Side - 1 -
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed - 2 -
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. V/ Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet og Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed Indvoldsparasitter er først og fremmest et problem for 1. års græssende ungdyr. I mange besætninger har man oplevet problemer med manglende tilvækst, utrivelighed og diarré. Specielt i økologiske besætninger har der været mange dødsfald, først og fremmest som følge af coccidiose på græs. I de seneste 10 år har lungeorm hos malkekøer forvoldt store tab. Indvoldsorm og coccidier Der er reelt 3 grupper af indvoldsparasitter, som giver problemer hos kvæg på græs: Løbetarmorm Smitten findes i stort set alle besætninger. Smittetrykket er forskellig fra besætning til besætning, idet det afhænger meget af græsningsforhold og driftsform. Overvintret smitte på marken opformeres i dyrene, som udskiller stigende mængder æg med gødningen, der resulterer i den såkaldte "juli-stigning" i græsset (se figur 1). Tegn på massiv smitte ses især hos 1. gangs græssende ungdyr. Symptomerne er utrivelighed og diarré, der tager til hen på sommeren. Så galt går det dog sjældent, hvis der er græs nok. Ældre dyr kan også vise symptomer, specielt hvis de tidligere har været behandlet intensivt med ormemiddel, og derfor ikke har udviklet tilstrækkelig immunitet. Smitten med løbetarmorm er forudsigelig, og problemer kan varsles ved hjælp af gødningsprøver. Senere på sæsonen kan man benytte indholdet af pepsinogen i blodprøver til at vurdere den skade ormene forvolder i løbeslimhinden. Figur 1. Forløb af græssets koncentration af løbetarmorm-larver L3 (kurve over skraveret felt) på en permanent græsgang, som blev afgræsset af en gruppe førstegangs-græssende kalve. Kalvegruppens udskillelse af æg (EPG) er vist som stiplet kurve. (Efter Foldager et al., 1981). Hvor stor er den overvintrede smitte? På vedvarende græsarealer og græsmarker, der er blevet afgræsset det foregående år, vil der være overvintret smitte med løbetarmorm. Denne smitte udvikler sig hos de græssende dyr og vil vise sig som æg i gødningen 5-6 uger efter udbindingen. Tælling af æg i gødning kan derfor bruges til at vurdere smitterisikoen på en given græsmark. Derefter kan man tage stilling til, om behandling med ormemiddel er nødvendig. - 3 -
Brug følgende strategi for den kommende græsningssæson: 1. Ingen behandling med ormemiddel ved udbindingen. 2. 5-6 uger efter udbindingen opsamles gødningsprøver fra 5-10 kvier, der er på græs for første gang. Gødningen skal være frisk afsat. Gødningsbægre og handsker fås hos dyrlægen. 3. Prøverne må ikke blandes. Bægrene fyldes helt og køles ned, inden de samme dag afleveres til dyrlægen. 4. Dyrlægen undersøger selv prøverne eller sender dem til undersøgelse (tælling af æg af løbetarmorm). 5. Antallet af æg pr. gram gødning (EPG) bliver anvendt som et udtryk for den overvintrede græsmarkssmitte. 6. På basis af EPG i de 5-10 prøver (flok-epg) vurderes, om behandling med ormemiddel er nødvendig. Ægtællingerne afgør strategien Ved højt flok-epg (alle prøver mellem 100-300 eller mindst én prøve på 300 EPG eller derover): Behandl med ormemiddel senest 1. august eller foretag foldskifte til ren mark i midten af juli. Ved moderat flok-epg (alle prøver mellem 0 og 300 EPG): Er der tegn på infektion med løbe-tarmorm (diarré, afmagring)? Tag evt. et nyt hold gødningsprøver i juli eller få målt pepsinogen i blodprøver. Er der græs nok? Vurdér om behandling er nødvendig, hvis foldskifte i juli ikke er muligt. Ved lavt flok-epg (alle prøver på 50 EPG og derunder): Husk under alle omstændigheder at holde øje med kvierne og græsmængden. Coccidier Coccidiose på græs er især et problem hos 1. gangsgræssende ungdyr på vedvarende græsmarker. Der findes to former for coccidiose på græs: 1) Udbindingscoccidiose (Eimeria alabamensis) optræder med vandig diarré og voldsomt væsketab i første eller anden uge efter udbinding eller flytning. 2) Græsmarkscoccidiose (blandingsinfektion med staldtyperne E. bovis og E. zürnii) forekommer typisk 4-8 uger efter udbinding eller flytning. Udbrud af coccidiose kan derfor også ses om efteråret. Diarré i de første måneder af græsningssæsonen skal altid lede tankerne hen på coccidiose snarere end indvoldsorm. Infektion med løbetarmorm og coccidier kan være svære at skelne fra hinanden, idet begge infektioner kan medføre utrivelighed, diarré og i nogle tilfælde dødsfald. Ormemiddel virker ikke mod coccidiose. Lungeorm Infektion med lungeorm kan ikke forudsiges, og smitten findes ikke i alle besætninger - eller smitten findes hos ungdyrene og ikke hos køerne. Mange besætninger er derfor fuldt modtagelige og kan opleve voldsomme udbrud - også hos køer - når smitten kommer ind i besætningen, for eksempel via indkøbte dyr eller via raske smitteudskillere blandt kvierne. Udbrud af lungeormsyge kan komme på alle tidspunkter fra juni og frem - meget afhængig af vejret. I tørre somre kommer problemerne først, når regnen sætter ind. Immuniteten er kortvarig og kan tabes fra den ene sæson til den næste. Leverikter Leverikter var tidligere udbredt og fandtes hos ca. 20 % af alle voksne slagtedyr. Dræning og afvanding op gennem 1970 erne til 1980 erne har medført at problemet er næsten væk. Leverikter findes nu hos 1-2% af slagtedyrene. Ikter vil ikke blive nærmere omtalt her (der henvises til LK- meddelelse nr. 534, 2000. Leverikter- kun få slagtedyr inficeret). Målet for afgræsning Vi vil gerne opnå, at dyrene får en lavgradig smitte med indvoldsparasitter, som ikke medfører sygdom, men bevirker at de opbygger immunitet, som beskytter dem i de følgende græsningssæsoner. Vi ønsker at kvier på græs skal opnå samme tilvækst som kvier på stald. Målet er en kælvningsvægt på mindst 575 kg (375 kg for jersey) ved en kælvningsalder på 24-26 mdr. (22-24 mdr. for jersey). Nedsat tilvækst på græs betyder lavere kælvningsvægt eller højere kælvningsalder. Lungeorm er en yderst lumsk infektion, som foruden dødsfald kan medføre en langvarig sygdomsperiode med drastisk fald eller helt ophørt mælkeydelse. Derfor er det vigtig at forebygge lungeorminfektion. - 4 -
Man kan forebygge problemer med indvoldsparasitter på flere måder Rene marker - en ønskesituation Det ideelle ville være at lukke de 1. års græssende dyr ud på smittefri arealer, det vil sige marker, der det foregående år kun blev brugt til slæt eller blev afgræsset af andre dyrearter. Det er imidlertid ønsketænkning i de fleste besætninger. Derfor er det vigtigt, at man planlægger en strategi for, hvordan man kontrollerer smittetrykket i flokken. Uanset system vil der altid være en risiko for smitte med lungeorm, da dyrene kan have smitten med fra stalden. Det gælder alle aldersgrupper. Undgå vedvarende græsarealer til de 1. års græssende Den permanente kalvefold kan rumme massiv smitte med coccidier såvel som indvoldsorm. Det er specielt her man har oplevet de massive udbrud af coccidiose med mange dødsfald. Oocysterne, som er coccidiernes smittefarlige stadium, overlever i græsset, ikke alene fra det ene år til det andet, men formentlig i flere år. Oocyster er nogle af de mest robuste af de fritlevende parasitstadier. De kan f. eks. overleve i hø høstet på inficerede marker i op til 8 måneder. Kalve, der sulter, bukker lettere under for coccidiose. Derfor er det vigtigt at undgå et brat foderskift ved udbinding af kalve. Regulér belægningsgraden Høj belægningsgrad tvinger dyrene til at æde buskgræsset, hvor antallet af ormelarver er højt. Derfor skal græsarealet udvides hen gennem sæsonen eller flokstørrelsen skal reduceres. Det reducerer smittetrykket med parasitter. Foldskifte til ren mark i juli Den mest effektive forebyggelse mod løbetarmorm er at flytte de 1. års græssende kvier til et ikke-smittet areal i midten af juli og samtidig udvide arealet. Danske undersøgelser har vist, at det giver den samme tilvækst som intensiv ormemiddelbehandling. Det bedste er at flytte kvierne til en mark, der ikke er afgræsset tidligere på sæsonen (se figur 2). Men det kan også være til en del af køernes græsareal. Køerne er immune overfor løbetarmorm og opformerer normalt ikke smitten. De 2. års græssende kvier bør normalt også have udviklet immunitet. Derfor kan det være en fordel at lade 1. og 2. års græssere græsse sammen indtil midten af juli, fordi det "fortynder" smitten. Herefter flyttes 1. års græsserne f.eks. over på en del af køernes areal (se figur 3). En anden mulighed er at lade de første års græssende kvier få et nyt græsareal efter ærtehelsæd, der høstes cirka den 1. juli. - 5 -
Figur 2. Eksempel på græsmarksplan for kvier Figur 3. Eksempel på græsmarksplan for kvier - 6 -
Sen udbinding Kan man vente med at lukke de 1. års græssende ud til begyndelsen af juni, vil den overvintrede smitte i græsset være så godt som uddød. Smittespredningen holder sig derfor til et lavt niveau til langt hen på sæsonen. Det værste man kan gøre er at lukke ældre dyr ud tidligt og derefter lukke de 1. gangsgræssende ud senere i samme fold. Hvis 1. og 2. års græssende skal ud på samme mark, skal de ud samtidig. Er der kalve, der skal ud senere, må de i en fold (efter slæt) for sig, for at forebygge effektivt. Suppleringsfoder i august Ved at tilbyde et attraktivt tilskudsfoder i form af grønpiller i august måned nedsættes appetitten på græs så meget, at dyrenes larveoptagelse begrænses væsentligt. Arbejdsbyrden kan begrænses ved at udfodre grønpillerne i en simpel hjemmebygget foderautomat, som kan flyttes og genanvendes år efter år. Udfodring af 200 kg grønpiller gav samme mertilvækst som intensiv behandling med ormemidler. Udbinding af små kalve (5-6 mdr.) få uger i september Herved smittes kalvene og de starter immunitetsudviklingen, så de er immune ved næste sæsons begyndelse. Man skal dog være opmærksom på, at de kan smittes med lungeorm og nå at udvikle voldsomt udbrud på den korte tid. Ligeledes er der risiko for coccidiose, hvis det er de 1. års græssendes mark, de kommer ud på. Reguleret storfold eller kort hviletid forebygger ikke Reguleret storfold eller foldafgræsning med 4-6 folde med 3-5 ugers hviletid, kortest hviletid først på sæsonen er meget udbredt. Foldafgræsning forebygger ikke mod løbetarmorm, og kun delvist mod lungeorm! Afgræsning i storfold, hvor 1. års græssende har det samme areal hele sæsonen, duer ikke! To eksempler på hvor galt det kan gå Eksempel 1 Besætning med massivt udbrud af lungeormsyge hos malkekøer Besætningen består af 65 SDM-køer. Køerne har været på græs hver sommer de sidste 13 år. Der har aldrig tidligere været problemer med lungeorm. Hændelsesforløb Køerne bindes ud den 15. maj 1999 på 4 ha kløvergræs. Der er udbragt gylle på arealet den 15. marts. Den 6. juni flyttes køerne til 8 ha slætmark, som er delt i to folde. Hver mandag skiftes fold. Den 28. juli bliver den nye kostald færdig, og køerne tages på stald om dagen. Den 10. august flyttes køerne ind på en ny græsmark efter helsæd. En uge senere begynder de første køer at hoste. Man ser tiden an. Hosten forstærkes. Den 21. august bliver alle køer taget på stald og behandlet med et ormemiddel gennem munden. Der er voldsomme problemer med vejrtrækningen og hoste, og 4 køer dør. Behandlingen virker tilsyneladende ikke, og nogle uger senere bliver halvdelen af køerne behandlet igen. Køerne magrer af, og de køer, der skal kælve fra august til februar, kan ikke malkes op igen. En opgørelse af ydelsestabet ved hjælp af Laktationskurveprogrammet viser, at det udgør ca. 32.000 kg mælk. Diagnose Diagnosen lungeorm stilles ved at påvise larver i gødningen. Antallet af larver har dog ikke direkte sammenhæng til smittens sværhedsgrad. Hos køer er larveudskillelsen så lav, at den er svær at påvise. Fund af blot én larve i en enkelt af flere prøver bekræfter diagnosen lungeorm. Hoste hos køer på græs skal altid vække mistanken om, at der er udbrud af lungeorm. Med god erfaring kan man stille diagnosen ved de karakteristiske symptomer alene. Hoste hos køer på græs skyldes sjældent virus. - 7 -
Lungeorm kan ikke varsles Smitte med lungeorm kan ikke varsles. Man skal bruge øjne og ører og være på vagt overfor de mindste tegn hos dyrene. Behandling i tide Eksemplet viser, at et angreb af lungeorm hos malkekøer skal tages meget alvorligt. Ved de første tegn på hoste og besværet vejrtrækning skal køerne omgående tages på stald og dyrlægen kontaktes. Det er vigtigt at behandle med ormemiddel tidligt i forløbet, inden lungeskaderne opstår. Køerne skal blive på stald i 3 uger. Der fås nu et ormemiddel på recept, som ikke har tilbageholdelsestid på mælken. Lungeorm hos malkekøer skal forebygges Lungeorm hos malkekøer forebygges først og fremmest ved at undgå overbelægning af afgræsningsarealet og ved at veksle mellem afgræsning og slæt. Hvis belægningsgraden er høj, er der en meget stor afsætning af gødning pr. arealenhed. Dermed er der større risiko for et stort smittetryk med parasitter. For lille areal/for lang afgræsningstid I den aktuelle besætning var der i starten af sæsonen 0,06 ha pr. ko. Afgræsningsarealet blev fordoblet til 0,12 ha pr. ko den 6. juni, da køerne blev flyttet til en ny græsmark efter første slæt. Det nye areal var inddelt i to folde, som der blev skiftet mellem hver mandag. Med kun én uges hviletid har dette afgræsningssystem ikke forebygget mod lungeorm. Forebyggelse ved foldskifte kræver mindst 5-6 ugers hviletid. Et græsareal på 0,12 ha pr. ko producerer cirka 5 FE pr. ko pr. dag i slutningen af juli, hvor den udnyttede græsvækst kan forventes at være omkring 40 FE pr. ha pr. dag. Denne græsoptagelse svarer til knap en tredjedel af den samlede foderration. Afgræsningstiden burde derfor være begrænset til maksimalt 8 timer i døgnet, men køerne græssede både dag og nat. Derfor har afsætningen af gødning på arealet været mere end dobbelt så stor som nødvendig. Det har været stærkt medvirkende til at øge smittetrykket med lungeormlarver. Køerne er blevet massivt smittet med lungeorm inden den 10. august, hvor de flyttes til en ny græsmark efter helsæd. Afgræsningstiden bør tilpasses græsudbuddet pr. ko både for at reducere risikoen for lungeorm og for at opsamle så meget husdyrgødning som muligt og dermed undgå unødige tab. Det betyder, at afgræsningstiden ikke bør være længere end svarende til andelen af græs i foderrationen. Hvis græsset for eksempel udgør en tredjedel af foderrationen, bør køerne maksimalt være på græs en tredjedel af døgnet. Som en tommelfingerregel kan køerne i gennemsnit optage 1 FE græs i timen, når græsoptagelsen er højest 5-6 FE. Køernes afgræsningsareal bør være minimum 0,3 ha pr. ko, hvis de skal være på græs både dag og nat. Er de kun på græs om dagen, kan græsarealet reduceres til minimum 0,15 ha pr. ko, når arealet kan udvides til græs efter helsæd omkring den 1. august. Eksempel 2 Besætning med diarré og dødsfald hos kvier på grund af løbetarmorm Den 12. maj bliver 12 kvier i alderen 5-10 måneder (hold 1) lukket på græs for første gang. Arealet er inddelt i 3 folde. Kvierne starter i fold 1 og skifter mellem fold 1 og fold 2 med 2-3 ugers intervaller. Der bliver undersøgt gødningsprøver for æg af løbetarmorm 5-6 uger efter udbindingen, og resultatet viser moderat flok-epg som tegn på, at der er en vis mængde smittefarlige larver, der har overvintret fra foregående sæson. Efter at der er taget slæt i fold 3 i slutningen af juni, lukkes kvierne på dette areal den 20. juli. I juli lukkes yderligere 6 kalve i alderen 3-6 måneder (hold 2) ud til de 12 kvier. De nu i alt 18 kvier går 3 uger i fold 3, kommer derefter over i fold 2 og efter 3 uger tilbage i fold 1 i en uge. Herefter flyttes flokken med 14 dages intervaller. - 8 -
Diagnose I september får hold 2 diarré, og den yngste kalv dør den 15. september. Dagen efter bliver der indsendt gødningsprøver fra de øvrige 5 kalve i hold 2 til laboratoriet, og kalvene bliver behandlet med ormemiddel. Der påvises højgradig udskillelse af æg af løbetarmorm. En uge senere dør endnu en kalv fra hold 2. Flere fejl I besætningen følger man rådet om at kontrollere niveauet af overvintret smitte i græsset ved at opsamle gødningsprøver 5-6 uger efter udbindingen. Men der bliver begået flere fejl. Eksemplet viser blandt andet, at det kan være fatalt at lukke yngre dyr ud til ældre 1. års græssende kvier. De skal lukkes ud samtidig, eller de yngre skal ud på et areal for sig selv, der ikke har været afgræsset tidligere i sæsonen. Kvierne i Hold 1 bliver ikke syge, idet de gradvist er ved at opbygge immunitet; men de opformerer smitten. Den medfører, at de yngre kalve får en massiv smitte straks ved udbindingen i juli og bliver syge. Løbetarmorm hos første gangs græssende kvier skal forebygges Foldafgræsning med en hviletid på 3-5 uger forebygger ikke effektivt mod løbetarmorm hos 1. års græssende kvier. Afgræsningssystemet i den aktuelle besætning har derfor ikke forebygget mod løbetarmorm. Der blev foretaget et totalt foldskifte den 20. juli, hvilket skulle forebygge effektivt. Imidlertid kommer kvierne 3 uger senere tilbage til de tidligere afgræssede folde, og dermed forsvinder den forebyggende virkning fuldstændigt. Desuden kommer de små kvier, der er helt uden immunitet mod løbetarmorm, ud til de lidt større kvier i midten af juli, hvor parasitbelastningen er maksimal. Salmonella Gylle til afgræsningsmarker indebærer en stor smitterisiko, idet der kan være store mængder bakterier, parasitæg og -larver i gyllen. Hvis man undtagelsesvist er nødt til at bringe gylle ud på afgræsningsmarker, skal marken ligge tom i mindst 60 dage; dvs. at der skal tages slæt, inden der kommer dyr ud på marken, og man bør fortrinsvis lade voksne dyr afgræsse sådanne marker. I øvrigt henvises til pjecen Smitte fra husdyrgødning råd og fakta. LR, december 2001. - 9 -
Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 -
Bedre kvalitet i kornhelsæd V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette system skal tages i anvendelse i 2004. Centralt i dette system er fodermidlernes indhold af NDF, fordøjeligheden af NDF og nedbrydningsprofilen for NDF (NDF er et udtryk for cellevægsstoffer). NDF er derfor en vigtig kvalitetsparameter ved vurderingen af grovfoder, fordi NDF eller cellevæggene hovedsageligt kommer fra grovfoder. Analysering af NDF Siden 1999 er der i landsforsøgene med vårbyghelsæd analyseret NDF i tørstof, som et udtryk for indholdet af cellevægge, og EFOS opløseligheden af NDF, som et udtryk for fordøjeligheden af cellevæggene. Det har desværre ikke været muligt, at korrigere EFOS opløseligheden af NDF til in vivo, fordi der ikke findes en korrektionsfaktor hertil. I 2001 har DJF udviklet en metode til beregning af FK NDF, som er et udtryk for fordøjeligheden af NDF in vivo (Intern rapport nr. 142, DJF). Denne metode forventes anvendt i landsforsøgene fremover. Ved denne metode beregnes FK NDF ud fra indholdet af NDF og ud fra fordøjeligheden af det organiske stof. Den del af det organiske stof, der ikke kan fordøjes, betragtes som ufordøjeligt NDF. Ud fra indholdet af total NDF og ufordøjeligt NDF kan FK NDF beregnes. Der er en god sammenhæng mellem EFOS opløseligheden af NDF og FK NDF (korrelationsfaktor 0,80). Værdierne for EFOS opløseligheden af NDF ligger ca. 15 procentenheder under værdierne for FK NDF. Vårbygsorter og NDF I foderrationer med et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt NDF, f.eks. foderrationer med en stor andel af græsensilage af god kvalitet, vælges der vårbygsorter til helsæd, som har en god kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi. Her ligger sorten Cicero i toppen som gennemsnit af to års forsøg. Men også den velkendte sort Meltan samt Odin ligger godt. I foderrationer med et lille indhold af fordøjeligt NDF, som f.eks. rationer baseret på store mængder majs og helsæd bør vælges sorter, som har en god kombination af et højt udbytte og en høj FK NDF. Det ser desværre ud til, at der er en negativ korrelation mellem udbytte og FK NDF. Sorten Cicero har dog som gennemsnit af de seneste års landsforsøg brudt dette mønster, idet den både har kunnet præstere et topudbytte og en rimelig fordøjelighed af NDF. Udsædsmængder og type af udlæg I landsforsøgene 2001 er det undersøgt hvordan udsædsmængden og typen af udlæg påvirker udbytte og kvalitet. Resultater herfra er vist i tabel 1. Det største nettoudbytte er opnået ved en udsædsmængde på 60 kg byg pr. ha uanset type af udlæg. Det bekræfter de hidtidige anbefalinger. Udsædsmængden har ikke påvirket foderværdien markant ved de tre typer af udlæg. Ved de to største udsædsmængder har der ingen væsentlig forskel været på EFOS opløseligheden af NDF. Ved den mindste udsædsmængde på 25 kg byg pr. ha er fordøjeligheden af cellevæggene øget med 4 procentenheder, men prisen har været knap 1000 FE pr. ha. Ved den lave udsædsmængde har tørstofprocenten været så lav (især med ital. rajgræs), at det er nødvendigt at fortørre afgrøden for at undgå tab ved saftafløb. - 11 -
Tabel 1. Udsædsmængde vårbyg og type af udlæg til helsæd, 3 forsøg 2001. (Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 288) Kg bygudsæd pr. ha Pct. tørstof EFOS opl. af NDF, pct. Kg tørstof pr. FE Nettomerudb. a.e. pr. ha Hvidkløvergræs 25 27,1 41,6 1,38-60 31,0 38,4 1,36 9,3 100 32,0 38,8 1,39 7,8 Rødkløvergræs 25 28,4 41,1 1,33-60 32,2 37,3 1,35 8,3 100 33,0 38,5 1,38 4,7 Ital. rajgræs 25 24,0 45,7 1,37-60 28,3 41,7 1,32 10,2 100 29,3 42,5 1,34 9,9 LSD 7,7 Høsttid for vårbyghelsæd I 1999-2001 er udført forsøg med høsttider i vårbyghelsæd. Begrundelsen for at tage fat i denne forsøgsopgave igen var at få klarlagt, hvordan fordøjeligheden af cellevæggene ændrer sig i tiden fra grønbygstadiet til tiden omkring normal helsædshøst (vækststadium 51-85). Forsøgene viste, at vårbyghelsæd skal høstes i vækststadium 81-83. Høst en til to uger tidligere øger ikke indholdet af fordøjelige cellevægge, men giver et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi. Senere høst giver et meget tørt foder med et højt indhold af stivelse og et lavt indhold af sukker, der let tager varme under opfodringen. Høst af vårbyg som grønbyg i vækststadium 51 giver knapt halvt udbytte i forhold til høst som helsæd fire til fem uger senere. Forskellen i udbyttet kompenseres helt eller delvist af udbyttet i det efterfølgende udlæg. Grønbyg har en betydelig højere foderværdi end helsæd og har et højt indhold af fordøjelige cellevægge (Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 285). - 12 -
Bedre kvalitet i kornhelsæd Analysering af NDF Vårbygsorter og NDF Udsædsmængder og type af udlæg Høsttid i vårbyghelsæd Helsæd/grønafgrøder høst 2001 Antal analyser Vårbyghelsæd 2055 Byg/ærtehelsæd 2120 Vinterhvedehelsæd 377 Ærtehelsæd 535 Grønbyg 432 Grønrug 120 Grønært 135 Helsæd/grønafgrøder i alt 5774 Pct. 35,6 36,7 6,5 9,3 7,5 2,1 2,3 100,0 Kilde:LK-medd. Landskontoret for Kvæg, nr. 931 og 932, 2001 Dias 1 Dias 2 Analysering af NDF i helsæd 1999-2001 2002 NDF i tørstof NDF i tørstof NDF i tørstof In vitro opløselighed af NDF In vivo opløselighed af NDF EFOS opløselighed af NDF FK NDF (beregnet) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 FK NDF Høsttid i vårbyghelsæd, 1999-2001 y = 0,8143x + 22,475 R 2 = 0,8049 0 10 20 30 40 50 60 70 EFOS-opløselighed af NDF, pct. Dias 3 Dias 4 Dias 5 Dias 6 Vårbyghelsæd, 2001 (3 forsøg) Kg bygudsæd pr. ha Pct. tørstof EFOS opl. af NDF, pct. Kg tørstof pr. FE Nettomerudb. a.e. pr. ha Hvidkløvergræs 25 27,1 41,6 1,38-60 31,0 38,4 1,36 9,3 100 32,0 38,8 1,39 7,8 Rødkløvergræs 25 28,4 41,1 1,33-60 32,2 37,3 1,35 8,3 100 33,0 38,5 1,38 4,7 Ital. rajgræs 25 24,0 45,7 1,37-60 28,3 41,7 1,32 10,2 100 29,3 42,5 1,34 9,9 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 288. Dias 7 Dias 8-13 -
Dias 9 Dias 10 Dias 11 Dias 12 Høsttid i vårbyghelsæd 1999-2001 FK-NDF 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 y = 0,0344x 2-5,4082x + 261,86 R 2 = 0,6814 40 50 60 70 80 90 100 Vækststadie Dias 13 Dias 14-14 -
Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 -
Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg Sammenstillinger af udbytteresultater fra landsforsøgene og majsvarmeenheder har vist, at en sort som LG 2080 skal have mindst 2400-2500 majsvarmeenheder for at udvikle sig tilfredsstillende. LG 2080 dyrkes ikke mere, men svarer til sorter som Antares og Manatan i tidlighed. LG 2080 er afprøvet sammen med Antares i flere år i landsforsøgene. På en uge i september stiger antallet af majsvarmeenheder i gennemsnit med ca. 100 majsvarmeenheder, og tørstofprocenten stiger i gennemsnit med ca. 1,5 procent. Områder med 100 majsvarmeenheder mindre end 2400-2500 majsvarmeenheder bør derfor vælge en sort med 1,5 procentenheder højere tørstofindhold ved høst end Antares og Manatan. Områder med 200 majsvarmeenheder mindre end 2400-2500 bør vælge sorter med mindst 3,0 procentenheder højere tørstofindhold end Antares og Manatan. Omvendt kan områder med 100 majsvarmeenheder højere end 2400-2500 vælge sorter, som har op til 1,5 procentenheder lavere tørstofindhold end Antares og Manatan. Områder med 200 majsvarmeenheder mere end 2400-2500 kan tilsvarende vælge sorter, som har op til 3,0 procentenheder lavere tørstofindhold end Antares og Manatan. Inden for den aktuelle gruppe af sorter kan man vælge den eller de sorter, som har den bedste kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi. Ved valg af majssorter er første prioritet, at sorten ikke har tendens til lejesæd. Anden prioritet er, at sorten har en tidlighed, så den kan nå 30 procent tørstof. Tredje prioritet er en god kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi eller en god kombination af et højt udbytte og en høj FK NDF. Ny normal for majsvarmeenheder på vej I løbet af 90erne er antallet af majsvarmeenheder steget i forhold til normalen 1971-1990. Stigningen har været størst i Sønderjylland med ca. 200 majsvarmeenheder og mindst i Vendsyssel med ca. 100 majsvarmeenheder. Der er enighed om, at en del af denne stigning skyldes den globale opvarmning, og at denne stigning vil fortsætte. Danmarks JordbrugsForskning er derfor i gang med at beregne en ny normal 1981-2000. Samtidig undersøges om andre metoder til beregning af varmesum er bedre egnet end den canadiske model (Ontario), som vi anvender nu. I de fleste lande i Europa anvendes en simpel sum af døgnmiddeltemperaturen minus en basistemperatur. Som basistemperatur i Frankrig bruges 6 grader, og i Holland bruges 8 grader. Når den nye normal er klar, er det planen, at den skal bruges til sortsvalg efter principperne skitseret i ovenstående afsnit. Typer af majssorter: Stay-green- eller visnetyper Stay-green sorter er karakteriseret ved, at kolben modner hurtigere end stængelen. Planterne forbliver grønne under kernefyldningen, og først sent i dette forløb går stængelen over i modningsfasen. Ved tidspunktet for ensilering er planterne stadig helt grønne. På dette tidspunkt er indholdet af stivelse højt og tørstofprocenten lav. Fordelen ved stay-green angives at være en højere fordøjelighed af cellevæggene. Ulempen er, at hvis kolben ikke udvikles tilstrækkeligt, fås en afgrøde med lav tørstofprocent. - 16 -
Sorter af visnetypen er karakteriseret ved, at stængelen går betydeligt før over i modningsfasen og modner mere parallelt med kernefyldningen end stay-green typerne. Planterne begynder forholdsvis tidligt at gulne nedefra. Ved tidspunktet for ensilering har planterne ofte et gult og vissent udseende, især den nederste halvdel af planterne. I forhold til stay-green typerne er indholdet af stivelse lavere og tørstofprocenten højere. Fordelen ved visnetypen er, at tørstofprocenten i underudviklet majs er højere end i stay-green typen. Imellem disse to yderpunkter er der en glidende overgang, dvs. alle mulige mellemtyper. Da stay-green typerne har et højere forhold mellem stivelsesprocenten (i tørstoffet) og tørstofprocenten end visnetyperne, kan dette forholdstal give et vink om type. Dette forholdstal eller stay-green index er i tabel 1 beregnet for de majssorter, som har deltaget i sortsforsøgene i 2000 og 2001. Tabel 1. Forholdet mellem pct. stivelse i tørstof og tørstofprocenten i majssorter, 2000-2001. Sort Stay-green index Santiago (-11) 1,06 Symphony (-10) 1,06 Manatan (0) 1,04 Vogue (-8) 1,03 Limaclass (-4) 1,02 Anjou 211 (-17) 1,02 Speedy (1) 1,01 Loft (-2) 1,01 Nescio (-15) 1,00 Naxos (-7) 1,00 Ascona (-4) 1,00 Hudson (4) 1,00 Apache (-5) 0,99 Justina (-13) 0,98 Renard (3) 0,98 Crescendo (9) 0,97 Tassilo (1) 0,97 Buxxil (3) 0,96 Cameron (-6) 0,94 Airbus (-15) 0,94 Portland (6) 0,93 Target (8) 0,93 Banguy (-15) 0,92 Antares (1) 0,91 Byzance (-9) 0,91 Pretti (4) 0,91 Vernal (13) 0,91 Goldoli (-7) 0,90 Passat (10) 0,89 Avenir (29) 0,89 ( ) = Dage tidligere eller senere moden end Manatan. Det ses, at sorter som Santiago, Symphony og Manatan er udprægede stay-green typer, mens sorter som Avenir, Passat og Goldoli er udprægede visnetyper. Derimellem er der en stor mellemgruppe. - 17 -
I tabel 2 er sammensætningen vist for Santiago, som en udpræget Stay-green type, og for Goldoli, som en udpræget visnetype. Tabel 2. Sammensætningen i Santiago (stay-green) og Goldoli (visne) i Landsforsøgene 2001. (Oversigten 2001, side 292) Santiago (stay-green) Goldoli (visnetype) % tørstof 27,0 28,7 Stivelse, % i ts. 30,3 27,4 NDF, % i ts. 39,0 38,7 FK NDF 59,1 60,4 FK org. stof. 73,0 73,8 Kg ts. pr. FE 1,24 1,21 Santiago har en lavere tørstofprocent og et højere indhold af stivelse. Men FK NDF og FK organisk stof har ikke været højere i Santiago end i Goldoli. NDF i majsorter Indholdet af NDF, FK NDF og nedbrydningshastigheden af NDF bliver centrale elementer i det ny fodermiddelvurderingssystem, som er under udarbejdelse på nordisk plan. Indholdet af NDF i tørstoffet er derfor analyseret i sortsforsøgene med majs 2001. På baggrund af NDF i tørstoffet og FK organisk stof er FK NDF beregnet efter den nye model udviklet af DJF (Intern rapport nr. 142, DJF 2001). Resultaterne er indføjet i tabel 3, som svarer til tabel 17, side 292 i Oversigten 2001 udvidet med NDF i tørstof og FK NDF. Resultaterne kan ses i tabelbilaget under Landbrugsinfo. Indholdet af NDF varierer mellem 38 og 45 pct. af tørstof, og FK NDF varierer mellem 57 og 61. Der er tendens til, at - FK NDF er faldende med stigende tørstofprocent - FK NDF har ikke været højere i stay-green typer end i visnetyper. Sortsvalg og NDF I foderrationer rig på fordøjelige cellevægge bør man vælge majssorter med en god kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi, dvs. et lavt kg tørstof pr. FE. Det kan være foderrationer, som indeholder en del græsensilage af god kvalitet eller sukkerroeaffald. I foderrationer med et lille indhold af fordøjelige cellevægge, bør man vælge sorter, som har en god kombination af et højt udbytte og en høj FK NDF. Det kan være foderrationer, hvor majs eller helsæd udgør en stor del af rationen. - 18 -
Tabel 3. Sorter af majs til ensilering, 2001. (Oversigt over Landsforsøgene 2001). Majs Pct. af tørstof Pct. tørstof råprot træstof stivelse sukk. NDF FK NDF FK org. stof Kg tørstof pr. FE Udb. og merudb. pr. ha tørstof hkg stivelse hkg 2001, 7 forsøg, plan I Måleblanding 1) 29,3 8,2 19,7 31,0 6,3 38,0 59,3 73,5 1,22 141,2 43,8 116,1 100 Avenir 36,8 8,3 20,4 32,8 3,6 39,2 58,6 72,8 1,24-13,8-2,1-13,0 89 Passat 31,9 8,4 20,6 30,2 5,6 39,6 57,4 72,1 1,26-6,5-3,0-8,6 93 Pretti 31,9 8,4 22,3 30,1 4,4 42,2 56,6 70,6 1,30-4,5-2,7-11,1 90 Crescendo 32,0 7,9 20,9 31,2 4,6 40,0 58,8 72,6 1,25-4,2-1,0-6,2 95 Target 31,2 8,2 21,5 30,6 4,6 41,0 57,5 71,5 1,28-13,3-4,8-15,9 86 Hudson 30,9 7,9 20,9 31,6 4,5 39,9 58,9 72,5 1,25-3,0-0,2-5,4 95 Speedy 29,7 8,2 19,6 31,6 5,6 38,0 59,0 73,4 1,22-6,5-1,3-5,6 95 Tassilo 29,3 8,1 20,5 29,7 6,6 39,3 58,3 72,7 1,24-1,7-2,3-3,5 97 Vernal 31,4 8,3 20,4 30,2 6,1 39,2 57,5 72,4 1,24-5,0-2,6-6,3 95 Limaclass 27,9 8,6 21,4 28,3 5,8 40,7 59,6 72,3 1,26-12,8-7,4-14,1 88 PR39B29 31,5 8,2 22,2 29,9 4,5 42,2 57,3 70,9 1,30-6,8-3,6-12,5 89 Fabius 31,5 8,5 21,5 30,3 4,6 40,8 58,6 72,0 1,26-2,3-1,7-5,9 95 LSD 5,8 2,6 5,4 2001, 8 forsøg, plan II Måleblanding 1) 28,9 8,2 20,0 31,0 5,8 38,5 58,8 73,0 1,23 135,7 42,0 110,5 100 Renard 30,8 8,3 21,2 29,6 5,1 40,3 58,9 72,1 1,26-7,4-4,1-8,3 92 Buxxil 30,7 8,9 20,5 30,0 5,2 38,8 59,5 72,8 1,23-5,7-2,9-4,7 96 Chelsea 28,9 8,3 24,2 26,2 5,1 45,0 57,6 69,6 1,35-6,3-8,1-14,7 87 Algans 30,2 8,7 20,9 29,3 5,3 39,8 58,6 72,3 1,25 5,5-0,7 2,7 102 Birko 28,6 8,7 21,3 29,2 4,7 40,4 58,9 72,1 1,26-1,2-2,7-3,7 97 Laurelis 24,0 8,3 22,6 23,0 9,2 42,4 59,2 71,3 1,30 3,5-10,0-3,2 97 Soldier 30,8 8,6 21,6 28,6 5,8 40,9 58,1 71,6 1,27-6,7-5,1-8,6 92 LG 3181 29,5 8,9 20,4 30,9 4,1 38,8 59,4 72,9 1,23-13,9-4,4-11,8 89 LZM 149/96 29,7 8,4 21,4 28,4 5,7 40,7 58,6 72,1 1,25 3,1-2,7 0,2 100 Baxxau 29,7 8,7 20,4 29,9 5,3 39,0 59,7 72,9 1,23-3,7-2,6-3,5 97 Serenade 28,6 8,4 21,7 28,1 6,0 41,0 58,4 71,8 1,27 6,0-2,2 1,3 101 Reinaldo 30,7 8,4 19,9 32,8 4,7 38,3 58,8 72,8 1,23 3,7 3,6 3,1 103 LSD 5,1 2,5 5,0 2001, 8 forsøg, plan III Måleblanding 1) 29,1 8,2 20,0 30,6 6,1 38,5 58,8 73,1 1,23 135,8 41,6 110,7 100 Manatan 29,5 8,4 19,8 32,0 5,6 38,1 58,0 72,9 1,22-0,5 1,7-0,1 100 Loft 29,3 8,6 20,2 30,5 5,5 38,8 58,4 72,7 1,24-4,3-1,4-4,3 96 Ascona 29,4 8,3 20,4 29,6 6,3 39,1 59,2 72,9 1,23-3,7-2,5-3,6 97 Antares 31,2 8,7 21,1 29,2 5,4 40,3 58,2 72,1 1,25 1,2-1,6-1,5 99 Portland 31,4 8,3 21,2 29,8 5,6 40,3 58,4 72,2 1,25 2,8-0,4 0,2 100 Cameron 29,2 8,9 21,1 28,6 6,2 40,1 59,1 72,5 1,24 4,8-1,4 2,7 102 Byzance 28,1 8,6 22,4 27,1 5,8 42,2 58,1 71,1 1,29 6,8-3,0-0,1 100 Aimeri 27,9 8,3 21,0 29,6 5,4 40,0 58,7 72,4 1,25-0,3-1,4-2,3 98 Sheppy 27,9 8,8 20,7 29,3 6,3 38,7 58,3 72,8 1,23-10,3-4,9-9,0 92 Meribel 26,9 8,3 22,6 26,3 7,0 42,6 58,2 71,0 1,30 5,4-4,6-1,9 98 Total 28,3 8,7 20,9 29,2 5,3 40,0 59,1 72,4 1,25-10,4-4,9-10,1 91 Schumi 27,0 8,3 22,3 23,3 9,7 42,2 59,4 71,6 1,28 3,8-9,1-1,5 99 LSD 4,5 2,9 4,6 2001, 7 forsøg, plan IV Måleblanding 1) 29,1 8,1 19,7 31,3 5,9 38,1 59,2 73,4 1,22 132,3 41,4 108,8 100 Apache 29,0 8,1 20,1 30,6 5,8 38,8 59,3 73,2 1,23-8,9-3,7-8,1 93 Naxos 29,2 7,8 20,3 30,2 5,5 39,0 59,4 73,1 1,23-5,9-3,2-6,4 94 Goldoli 28,7 8,3 20,2 27,4 8,4 38,7 60,4 73,8 1,21-7,8-7,2-5,8 95 Vogue 27,8 8,1 20,6 29,9 5,6 39,6 57,8 72,2 1,25-0,4-1,9-3,5 97 Airbus 26,5 7,8 21,4 26,9 7,6 40,7 59,6 72,4 1,26 0,6-5,7-3,2 97 Justina 27,5 7,7 21,4 28,3 6,7 40,6 59,1 72,3 1,25 4,6-2,6 0,4 100 Banguy 27,4 7,8 20,2 27,3 8,5 38,8 61,3 74,0 1,21 2,9-4,4 3,1 103 Santiago 27,0 8,4 20,3 30,3 5,1 39,0 59,1 73,0 1,24 2,7-0,5 0,5 100 Symphony 28,5 8,3 20,8 29,9 4,9 39,9 58,7 72,2 1,26-2,6-2,6-5,6 95 Nescio 27,9 8,3 20,5 29,4 5,8 39,3 60,0 73,2 1,23 0,2-2,4-0,9 99 Anjou 211 26,0 8,4 21,7 27,3 6,0 41,2 59,7 72,2 1,26-7,2-7,2-9,3 91 Romario 26,5 8,1 22,4 25,3 8,0 42,3 58,3 71,3 1,29 8,4-5,8 0,6 101 LSD 5,7 2,4 5,2 1) Manatan, Banguy, Loft, Naxos a.e. Fht. for a.e. - 19 -
Nyt om majs Majsvarmeenheder og sortsvalg Ny normal for MVE på vej Stay-green og visnetyper NDF i majssorter Dias 1 Dias 2 Silomajs Mål: 30-32 pct. Tørstof Forøgelse i september 100 varmeenheder (Ontario) pr. uge 1.5 procentenheder tørstof pr. uge eller 0,2 pr. dag Dias 3 Dias 4 Valg af majssort i Danmark Varmeenheder (Ontario) Minimum i forhold til LG 20.80 eller Antares Tørstof, % Tidlighed, dage 2200-2300 2300-2400 2400-2500 2500-2600 >2600 +3,0 +1,5 0-1,5-3,0 +14 +7 0-7 -14 Dias 5 Dias 6 Majsvarmeenheder Majsvarmeenheder ved Tylstrup 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1960 1970 1980 1990 2000 Kilde: DJF Stay-green Kolben modner hurtigere end stængelen Grønne planter ved høst Lav tørstofprocent Højt indhold af stivelse Dias 7 Dias 8-20 -
Visnetyper Kolber og stængel modner samtidig Gule/ visne planter ved høst Højere tørstofprocent Lavere indhold af stivelse Stay-green index Stay-green index = Stay-green - højt index Visnetyper lavt index Pct. stivelse i tørstof Pct. tørstof Dias 9 Dias 10 Stay-green contra visnetyper Majssorter 2000-01 % tørstof Stivelse, % i ts. NDF, % i ts. FK NDF FK org. stof. Kg ts. pr. FE Santiago (stay-green) 27,0 30,3 39,0 59,1 73,0 1,24 Goldoli (visnetype) 28,7 27,4 38,7 60,4 73,8 1,21 Sort Stay-green index Sort Stay-green index Santiago (-11) 1,06 Crescendo (9) 0,97 Symphony (-10) 1,06 Tassilo (1) 0,97 Manatan (0) 1,04 Buxxil (3) 0,96 Speedy (1) 1,01 Cameron (-6) 0,94 Loft (-2) 1,01 Portland (6) 0,93 Naxos (-7) 1,00 Banguy (-15) 0,92 Ascona (-4) 1,00 Antares (1) 0,91 Hudson (4) 1,00 Vernal (13) 0,91 Apache (-5) 0,99 Goldoli (-7) 0,90 Justina (-13) 0,98 Passat (10) 0,89 Avenir (29) 0,89 Dias 11 Dias 12 Majssorter 2001 Majssorter 2001 NDF, pct. af tørstof 47,0 45,0 43,0 41,0 39,0 37,0 R2= 0,0424 35,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 Pct. tørstof FK NDF 63,0 61,0 59,0 57,0 R 2 = 0,1572 55,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 Pct. tørstof Dias 13 Dias 14 Majssorter 2001 Majssorter 2000-01 FK NDF 63,0 61,0 59,0 57,0 R 2 = 0,0279 55,0 20,0 22,0 24,0 26,0 28,0 30,0 32,0 34,0 Stivelse, pct. i tørstof FK NDF (2001) 65 63 61 59 57 R 2 = 0,0337 55 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 1,10 Stay-green index (2000-01) Dias 15 Dias 16-21 -
Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring - systemer/sædskifter og dyrkningsforhold - fodring og økonomi Ole Aaes, Dansk Kvæg Martin Mikkelsen, Karsten A. Nielsen, Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvægl - 22 -
Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring Rudolf Thøgersen og Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Martin Mikkelsen, Peter Mejnertsen og Karsten A. Nielsen, Landskontoret for Planteavl Rasmus Andersen, Projektleder for Produktionsøkonomigruppen Kvæg Produktionsøkonomigruppen Kvæg Landbrugets Rådgivningscenter Januar 2002-23 -
Forord I foråret 2001 besluttede mejerierne, at økologiske mælkeproducenter fremover skulle fodre deres besætninger med 100% økologisk foder mod hidtil 90% økologisk foder. Dette for at styrke troværdigheden og afsætningen af økologisk mælk. En 100% økologisk fodring giver nye udfordringer vedrørende køernes næringsstofforsyning og bedriftens produktionsøkonomi. Den konventionelle del af foderrationen har typisk været sammensat af indkøbte rapskager og korn. Kan disse fodermidler erstattes med andre fodermidler og kan foderniveauet og dermed ydelsesniveauet holdes ved en overgang til 100% økologisk fodring? Et andet spørgsmål er, om økologiske mælkeproducenter med fordel kan dyrke andre afgrøder end kløvergræs, korn og ærter. Det kunne f.eks. være vinterraps og lupiner. For at få belyst de nævnte problemstillinger har Produktionsøkonomigruppen Kvæg udarbejdet denne rapport. Rapporten tager udgangspunkt i en modelejendom med 150 ha og 100 årskøer (stor race) med opdræt. Modelejendommen regnes igennem med 9 forskellige sædskifter og dermed 9 forskellige foderrationer. De 9 sædskifter kommenteres med hensyn til dyrkningssikkerhed. På baggrund af de forskellige forudsætninger vurderes køernes næringsstofforsyning og mælkeydelsen. Produktionsøkonomien og næringsstofbalancen for de 9 forskellige eksempler beregnes. Det er vores håb, at rapporten kan bidrage til, at den økologiske mælkeproducent får taget de bedste beslutninger med hensyn til de udfordringer, han står overfor ved 100% økologisk fodring. Søren Kolind Hvid, Landskontoret for Planteavl har foretaget beregningerne af næringsstofbalancer ved hjælp af edb-programmet GRØNT REGNSKAB. Produktionsøkonomigruppen Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter - 24 -
Indhold Forord Sammendrag Modelejendom Foderforsyningssystemer Markbruget System 1 og 2. Kløvergræs, korn (og grønpiller i system 2) System 3. Kløvergræs, korn og majs System 4. Kløvergræs, korn og ærter System 5. Kløvergræs, korn og smalbladet lupin System 6. Kløvergræs, korn og vinterraps System 7. Kløvergræs, korn, majs og smalbladet lupin System 8. Kløvergræs, korn, majs og vinterraps System 9. Kløvergræs, korn, majs og grønpiller Kvægbruget Køernes foderoptagelseskapacitet Virkning af AAT på mælkeydelsen Virkning af fedtsyrer på mælkeydelsen Foderværdi af anvendte fodermidler Foderplaner og køernes næringsstofforsyning Køernes mælkeydelse Selvforsyningsgrad med foder Næringsstofbalancer Økonomiske resultater Følsomhedsanalyser Diskussion og konklusion Tabelbilag - 25 -
Sammendrag Der er opstillet 9 systemer med forskellig sædskifte og fodring for en bedrift med 100 malkekøer med opdræt på 150 ha JB 4-6 uden vanding. Modelberegningerne for de opstillede systemer giver grundlag for følgende konklusioner: Høj selvforsyningsgrad med økologisk foder stiller krav om en høj grovfoderkvalitet med hensyn til fordøjelighed og ensilagekvalitet. 100% selvforsyning med økologisk foder kræver mindst 1,5 ha almindelig agerjord pr. ko med opdræt af stor race. Afvigelser fra normen for AAT har mindre virkning på mælkeydelsen i foderrationer med en høj grovfoderandel af en høj kvalitet, men i de fleste vinterfoderrationer må forventes en virkning på mælkeydelsen, f.eks. 0,15 kg EKM pr. g AAT i intervallet 80-90 g AAT pr. FE. Alle systemer med rækkeafgrøder giver en mere kompliceret drift og en mere usikker foderforsyning end systemet baseret på kløvergræs og korn. Med 1,5 ha pr. ko med opdræt kan der i alle systemer holdes en positiv balance af næringsstofferne P og K, hvis der indkøbes svinegylle op til 140 kg N pr. ha. Det beregnede kvælstofoverskud på bedriftsniveau varierer mellem 95 og 131 kg N pr. ha. Overskuddet er mindst i systemer med kvælstofkrævende afgrøder som majs og vinterraps. Forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne er små og kan let udlignes af variationer i udbytter og priser. Den bedste økonomi er opnået i systemet med majs, hvor der er indkøbt rapskager og i systemerne hvor majs er suppleret med lupin eller grønpiller, men forskellene er små. Udbyttet i majs skal mindst være 7.000 FE netto pr. ha, for at der er økonomi i at dyrke økologisk majs. Systemerne med markært, lupin og vinterraps, men uden majs, har ikke givet bedre økonomi end systemet med kløvergræs og korn. Forudsætninger og målsætning på den enkelte kvægbedrift bør være afgørende for valget af foderforsyningsstrategi. Tabel 1. Økonomiske resultater i de 9 foderforsyningssystemer. System *) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1.000 kr. DB, i alt 2.590 2.618 2.652 2.587 2.587 2.599 2.641 2.614 2.644 Kap. omk., mark -348-369 -371-347 -351-330 -363-355 -374 Kap. omk., stald -800-800 -800-800 -800-800 -800-800 -800 Finansiering -1.144-1.154-1.167-1.153-1.152-1.169-1.156-1.163-1.159 Resultat 298 295 313 287 283 300 322 296 311 Forskel 0-3 15-11 -15 1 23-2 12 *) Se tabel 2-26 -
Modelejendom Der er taget udgangspunkt i en modelejendom med 100 malkekøer plus opdræt af stor race svarende til 156 dyreenheder (DE). Ydelsesniveauet er 8.000 kg EKM pr. årsko. Arealet er på 150 ha, og jordtypen er JB 4-6 uden vanding. Køerne er opstaldet i løsdrift på spalter med sengebåse, mens opdrættet går på dybstrøelse med spaltegulv ved foderbordet. Foderet udfodres som fuldfoder i vinterhalvåret. I sommerhalvåret satses på maksimal afgræsning svarende til 1.800 og 700 FE kløvergræs henholdsvis pr. årsko og pr. årsopdræt. Den gennemsnitlige foderudnyttelse over hele året er 87% for både køer og opdræt. Foderforsyningssystemer Tabel 2 viser en oversigt over de foderforsyningssystemer, der indgår i modelberegningerne. Der er taget udgangspunkt i et meget enkelt system baseret på grønært med udlæg, 1.- 3. års kløvergræs, vårbyg og havre (System 1). I System 2 er 30% af kløvergræsudbyttet ved slæt bjærget som tørret grønt i form af grønpiller. I System 3 er en del af kløvergræsensilagen erstattet af majsensilage, og der er indkøbt proteinbeskyttede rapskager for at opfylde køernes behov for AAT og fedtsyrer. I System 4 og 5 dyrkes henholdsvis ærter og lupiner for at øge AAT-indholdet i malkekøernes vinterfoderration. Det er forudsat, at ærterne er varmebehandlet ved expandering for at øge AAT-indholdet. I System 6 dyrkes vinterraps med det formål at øge såvel AAT- som fedtsyreindholdet i malkekøernes vinterfoderration. Det er forudsat, at rapsfrøene behandles på en oliemølle, hvor der sker en varmebehandling af rapskagerne, så proteinnedbrydningsgraden reduceres og AAT-indholdet øges. I System 7, 8 og 9 dyrkes majs til ensilering samt henholdsvis smalbladet lupin (blå lupin), vinterraps og kløvergræs til fremstilling af grønpiller. Tabel 2. Oversigt over foderforsyningssystemer i modelberegningerne. System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Grønært Kløvergræs Korn - Grønpiller - Indkøb af rapskager Majs Ærter Smalbladet lupin Vinterraps - - - Smalbladet lupin Majs Majs Majs Vinterraps Grønpiller - 27 -
Markbruget Tabel 3 viser markplanerne i de 9 systemer. Kløvergræs lægges ud i en grønafgrøde (grønært eller grønbyg), der ensileres i midten af juli. Kløvergræsmarkerne udnyttes i 2 til 3 brugsår. I system 4 er halvdelen af arealet med grønært erstattet af grønbyg for at give plads til ærter til modenhed i sædskiftet. Vårbyg bruges som første års korn, mens havre bruges i andet år med korn. Tabel 3. Markplaner i de 9 systemer (ha). Afgrøde Udbytte pr. ha System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Grønært/udlæg 3.500/2.000 FE 30 30 30 30* 30 25 25 25 25 1. års kløvergræs 5.500 FE 30 30 30 30 30 25 25 25 25 2. års kløvergræs 5.500 FE 30 30 30 30 30 25 25 25 25 3. års kløvergræs 5.200 FE 19 19 20 18 25 15 25 25 Majs 7.000 FE 15 15 10 12,5 Vårbyg 4.300 kg 30 30 30 26 21 25 25 10 25 Havre 4.300 kg 11 11 15 6 10 15 12,5 Markært 3.500 kg 14 Smalbladet lupin 3.000 kg 15 10 Vinterraps 2.200 kg 25 15 I alt 150 150 150 150 150 150 150 150 150 * 15 ha erstattet med grønbyg for at få plads til ærter til modenhed i sædskiftet Kløvergræs I alle sædskifter er dyrkning af kløvergræs til afgræsning og slæt den bærende afgrøde med hensyn til produktion af foder og med hensyn til fiksering af kvælstof og reduktion af kornets sædskiftesygdomme. Det forudsættes derfor, at græsmarksdriften er i top. Der skal produceres afgræsningsgræs og ensilage af høj kvalitet. Græsmarksdriften er en kombination af afgræsning og slæt. Så foderoptagelsen under afgræsning er ikke reduceret på grund af kontamination af husdyrgødning. Den nyeste teknik er taget i anvendelse ved produktion af ensilage for at bringe kvalitet og effektivitet i top. Dvs. at der satses på hurtig fortørring. Kløvergræsset skårlægges bredt og afgrøden samles i store skår med en storrive før finsnitning. Udlæg af kløvergræs Som dæksæd for udlæg af kløvergræs er der valgt ærter eller vårbyg, der høstes grønt som grønært eller grønbyg. - 28 -
Denne strategi er valgt for at få den mest sikre metode til etablering af kløvergræs, begrænse risikoen for angreb af bladrandbiller på kløver og for at få et nyt afgræsningsareal til rådighed for malkekøerne fra slutningen af juli. Grønbyg høstes i slutningen af juni når der er udsigt til 2 3 dage med tørvejr og vælges frem for grønært, hvor der dyrkes ærter til modenhed. Grønært høstes midt i juli når der er udsigt til 3 til 4 dage med tørvejr. Udlæg af almindelig rajgræs For at begrænse tabet af kvælstof ud af rodzonen efter korn til modenhed sås 8 til 10 kg rajgræs pr. ha sammen med kornet. Rækkeafgrøder: Majs dyrkes traditionel som en rækkeafgrøde. Dyrkningsforsøg med vinterraps og smalbladet lupin har også vist, at de skal sås på rækker for at opnå de bedste resultater. Etablering som rækkeafgrøde giver mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharve og radrenser, så håndlugning ikke er nødvendigt. Det er et absolut krav at disse rækkeafgrøder holdes fri fra ukrudt fra begyndelsen af vækstperioden. Det er næsten umuligt at redde en afgrøde, hvor den mekaniske ukrudtsbekæmpelse er påbegyndt for sent. Før man begynder at dyrke rækkeafgrøder skal driftslederen sikre sig: at afgrøden kan holdes fri for ukrudt der er effektivt materiel til rådighed at der er tid til mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller der er en aftale om etablering og ukrudtsbekæmpelse med en samarbejdspartner eller maskinstation, der magter opgaven dvs. har udstyr og erfaring. - 29 -
System 1 og 2. Kløvergræs og korn Sædskifte: 5 marksskifte 1. Grønært m. udlæg kløvergræs 2. 1. års kløvergræs 3. 2. års kløvergræs 4. 3. års kløvergræs/korn, havre med rajgræs 5. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte, som også kan gennemføres med et 4 markskifte. I 5 markskiftet, hvor afgrøden 4 ud af 5 år fjernes ved slæt eller afgræsning er næsten problemfri med hensyn til frøukrudt og kvik. Evt. problemer med rodukrudt løses, hvor der dyrkes korn til modenhed. System 1 og 2 er ens med hensyn til sædskifte, arealfordeling og afgrødevalg men i system 2 bjærges en mindre del af kløvergræsset som løntørret foder. Afgrødefordeling i ha 79 41 Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn 30 Grønpiller: I system 2 bjærges cirka 30% af slætudbyttet i kløvergræs som grønpiller for at øge foderrationens indhold af AAT. - 30 -
System 3. Kløvergræs, korn og majs Sædskifte: 5 marksskifte 1. Grønært med udlæg af kløvergræs 2. 1. års kløvergræs 3. 2. års kløvergræs 4. Majs/korn, havre med rajgræs 5. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte, der også kan gennemføres som et 4 markskifte. Afgrødefordeling i ha 60 45 Grønært m. udlæg Kløvergræs 30 15 Korn Rækkeafgrøde Majs: Hvis man vil dyrke majs er det et krav, at der er vilje og materiel til at holde den fri for ukrudt - ellers skal man undlade majsdyrkning. Majs skal holdes fri for ukrudt fra vækstperiodens begyndelse med ukrudtsharvning, efterfølgende radrensning og hypning. Gylle nedfældes før pløjning for at mindske ukrudtstrykket. Majs kan i sædskiftet placeres efter kløvergræs - den gode kvælstof eftervirkning giver sammen med tilførsel af ca. 25 ton gylle pr. ha en næsten fuld kvælstof tilførsel. Der vil også være det laveste ukrudtstryk 1. år efter kløvergræs. Majs kan også placeres efter korn i sædskiftet. Her er risikoen for skader fra fugle og jordboende skadedyr mindre. En begrænset forekomst af kvik kan bekæmpes i efteråret forud for majs ved skrælpløjning og harvning. Ulempen er, at der skal tilføres større mængder kvælstof i form af gylle til majsen. En placering efter korn, hvor der er gennemført en kraftig efterårsbehandling mod rodukrudt vil medføre en betydelig udvaskning af kvælstof i efteråret og tilførslen af kvælstof til majsen skal være mindst 60 tons gylle pr. ha. - 31 -
System 4. Kløvergræs, korn og ærter Sædskifte: 5 marksskifte med kryds 1. Grønkorn/grønært med udlæg 2. 1. års kløvergræs 3. 2. års kløvergræs 4. 3. års kløvergræs/korn, vårbyg med rajgræs 5. Ærter/korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: For at der ikke skal opstå sædskifteproblemer for ærter til modenhed anvendes grønbyg som dæksæd for udlægget af kløvergræs på det areal, hvor der 4 år senere skal dyrkes ærter til modenhed. Afgrødefordeling i ha 80 40 Grønbyg/grønært m. udlæg Kløvergræs Korn og ærter 30 Ærter: Ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharvning er let at håndtere, hvis der ukrudtsharves rettidigt. Ærtedyrkning til modenhed kræver mindst 4 ærtefri år i sædskiftet. Ved hyppig ærtedyrkning ses ofte en udbyttedepression, og risikoen for angreb af ærterodråd (Aphanomyces euteichesl) kan medføre misvækst i både ærter til modenhed og høstet som grønafgrøde, især i nedbørsrige år. - 32 -
System 5. Kløvergræs, korn og smalbladet lupin Sædskifte: 5 marksskifte 1. Grønært med udlæg 2. 1. års kløvergræs 3. 2. års kløvergræs 4. 3. års kløvergræs/korn, havre og vårbyg med rajgræs 5. Korn, vårbyg med rajgræs/smalbladet lupin Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte uden større risiko for opformering af sædskiftesygdomme. Ved at lade lupiner skifte plads i sædskiftet (krydse) kan man opnå 9 år mellem dyrkning af lupin og altid mindst 3 år mellem grønært og lupin. Afgrødefordeling i ha 78 30 15 27 Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøde Smalbladet lupin: (Lupinus angustifolius) Erfaringerne med dyrkning af lupin til modenhed i Danmark er ret begrænset. Men fra dyrkning af lupin til grønt er erfaringerne med mekanisk renholdelse ved ukrudtsharvning gode. Lupiner til modenhed kan også sås på rækker (24 eller 50 cm) således at de kan radrenses. Nye typer/sorter af smalbladet lupin kan give nye muligheder for dyrkning under danske forhold. De nye sorter, f.eks. Prima, har mere eller mindre begrænset sideskudsdannelse. Frøene er placeret på den øverste del af planten, og afmodningen sker sidst i august. Indholdet af bitterstofferne alkaloider er lavt, hvilket giver mulighed for at anvende lupin til både kvæg og svin. I forsøg er der høstet op til 5 tons pr. ha. Nye økologiske forsøg tyder på at udbytteniveauet er ca. 5 hkg lavere pr. ha i smalbladet lupin end i ærter. Lupin kan blive angrebet af den frøbårne sygdom Anthracose (Colletrotichum gloesporioides). En sygdom som de nye typer skulle være ret tolerante overfor, men udsæden skal være sund. Gråskimmel kan som for ærter være et problem - men i ovenstående sædskifte bliver det næppe et problem. Det anbefales at der er 3 år imellem dyrkning af ært og lupin for at undgå problemer med svampesygdomme. - 33 -
System 6. Kløvergræs, korn og vinterraps Sædskifte: 6 marksskifte 1. Grønært med udlæg 2. 1. års kløvergræs 3. 2. års kløvergræs 4. 3. års kløvergræs 5. Vinterraps 6. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte med gode muligheder for at bekæmpe rodukrudt. Afgrødefordeling i ha 75 25 25 Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøde 25 Vinterraps: Vinterrapsen sås med enkornssåmaskine på 50 cm rækkeafstand. Det er et absolut krav, at rapsen holdes ren ved radrensning. Der er ingen sædskiftemæssige problemer med at dyrke vinterraps og ærter i samme sædskifte, når ærterne høstes som grønært. Med hensyn til angreb af skadedyr er man som økolog meget sårbar. Dyrkning af vårraps er derfor udelukket. Vårraps er endvidere også et større ukrudtsproblem end vinterraps. Er der rapsjordlopper i det pågældende dyrkningsområde, bør man også undgå dyrkning af økologisk vinterraps. Angreb af glimmerbøsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg kan man som regel leve med i økologisk vinterrapsdyrkning. For at undgå opformering og spredning af spildrapsfrø bør man lade så mange rapsfrø som muligt spire, inden der foretages en dybere jordbehandling. Anvend en ukrudtsharve eller en let harve i efteråret. Behandlingsdybde er max. 3 cm. - 34 -
System 7. Kløvergræs, korn, majs og smalbladet lupin Sædskifte: 6 marksskifter 1. Grønært med udlæg 2. 1 års kløvergræs 3. 2 års kløvergræs 4. 3 års kløvergræs/korn, havre med rajgræs 5. Majs/smalbladet lupin 6. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte med gode muligheder for bekæmpelse af rodukrudt. Afgrødefordeling i ha 65 35 25 Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøde 25 Majs: Majsen placeres efter 3. års kløvergræs. Den gode kvælstofeftervirkning giver sammen med ca. 25 tons gylle pr. ha næsten optimal kvælstoftilførsel og få problemer med bredbladet ukrudt. Hvis der skulle være kvikproblemer på arealet, kan majsen flyttes et år og dyrkes efter korn uden udlæg. Kvik efter korn bekæmpes i efteråret før majs med en kraftig stubbehandling, f.eks. skrælpløjning. Det vil dog medføre en betydelig udvaskning af kvælstof og kræve tilførsel af mindst 60 tons kvæggylle pr. ha. Smalbladet lupin: Placeres i sædskiftet efter korn og der dyrkes også korn med efterafgrøde året efter smalbladet lupin. Lupin sås til modenhed på rækker (24 eller 50 cm), således at de kan renses. - 35 -
System 8. Kløvergræs, korn, majs og vinterraps Sædskifte: 6 marksskifte 1. Grønært med udlæg 2. 1 års kløvergræs 3. 2 års kløvergræs 4. 3 års kløvergræs 5. Majs/vinterraps 6. Korn, vårbyg og havre med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte, hvor majs og vinterraps placeres efter kløvergræs for at udnytte kvælstofeftervirkningen på bedste måde. Afgrødefordeling i ha 75 25 25 Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøder 25 Vinterraps: Græsarealet pløjes i begyndelsen af august, og vinterrapsen etableres med en énkornssåmaskine på 50 cm rækkeafstand, så der er mulighed for rensning efterår og forår. Majs: Etableres efter kløvergræs. Tidligt forår findeles grønsværen med en stubharve eller roterende redskab som en fræser, tallerken- eller spaderulleharve. Umiddelbart før såning af majs nedfældes gyllen med en sortjordsnedfælder, og arealet pløjes. - 36 -
System 9. Kløvergræs, korn, majs og grønpiller Sædskifte: 6 marksskifte 1. Grønært med udlæg 2. 1 års kløvergræs 3. 2 års kløvergræs 4. 3 års kløvergræs 5. Majs/korn, havre med rajgræs 6. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte med gode muligheder for at bekæmpe rodukrudt. Afgrødefordeling i ha 75 25 12,5 37,5 Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøder Majs: Etableres efter kløvergræs. Tidligt forår findeles grønsværen med en stubharve eller roterende redskab som en fræser, tallerken- eller spaderulleharve. Umiddelbart før såning af majs nedfældes gyllen med en sortjordsnedfælder, og arealet pløjes. - 37 -
Kvægbruget Køernes foderoptagelseskapacitet Praktiske erfaringer og registreringer på økologiske malkekvægbedrifter viser, at køerne kan optage mere grovfoder end forventet ud fra normerne. Den højere foderoptagelse skyldes en højere grovfoderandel, der giver et højere og mere stabilt ph i vommen. Det giver bedre betingelser for de cellulolytiske bakterier, der dermed hurtigere omsætter foderets cellevægsstoffer. Jensen (1997) angiver, at køernes foderoptagelseskapacitet (K-faktor) på 10 økologiske helårsforsøgsgårde var cirka 0,4 fyldeenheder over normen. Ved fodring med fuldfoder kan K- faktoren være forøget med op til 10% (Strudsholm et al., 1999). I BEDRIFTSLØSNING regnes med en forøgelse på 5%, hvilket svarer til cirka 0,35 fyldeenheder. Ved fodring med store mængder grovfoder i fuldfoder kan man ikke forvente at få en effekt af både grovfoderandel og fodringsprincip. Derfor må vi forvente, at forøgelsen af K-faktoren på 5% ved fodring med fuldfoder også gælder, når der fodres med store mængder grovfoder. I modelberegningerne har vi forudsat, at der fodres med fuldfoder. K-faktoren er derfor kun korrigeret med 5% i forhold til normen, hvilket som nævnt svarer til standard i BEDRIFTSLØSNING. Virkning af AAT på mælkeydelsen Produktionsforsøg har vist, at mælkeydelsen stiger med cirka 0,3 kg EKM pr. gram AAT pr. FE, når indholdet øges fra cirka 80 til 90 gram AAT pr. FE (Kristensen, 1997). Forsøg med køer på græs tyder imidlertid på, at normen for AAT til malkekøer kan afviges ved afgræsning, uden det får konsekvenser for køernes mælkeydelse. Det skyldes formentligt, at den mikrobielle proteinsyntese i vommen er højere for frisk kløvergræs, end den beregnes til i AAT-værdien. Anbefalingen er dog, at man så vidt muligt sikrer, at tilskudsfoderets indhold af AAT mindst svarer til normen på 90 gram pr. FE. Tilsvarende er der forsøg, der tyder på, at AAT-normen også kan afviges ved fodring med meget store mængder letfordøjelig kløvergræsensilage, hvilket også kan skyldes højere mikrobiel proteinsyntese. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå underforsyning med AAT ved fodring med store mængder letfordøjelig ensilage. Proteinnedbrydningsgraden i ensilage afhænger blandt andet af, hvor stor nedbrydning af protein, der sker under ensileringsprocessen. Det er primært smørsyrebakterier, der nedbryder protein. Ved en gunstig ensilering dannes hurtigt en tilstrækkelig mængde mælkesyre, der reducerer ph og øger det osmotiske tryk, hvilket hæmmer væksten af smørsyrebakterier. Grønpiller Tørret grønt har et højere indhold af AAT end frisk eller ensileret græs, fordi proteinets nedbrydningsgrad i vommen reduceres ved varmebehandlingen. Ved samme energiværdi (kg tørstof pr. FE) er indholdet af AAT cirka 30 gram højere pr. FE i tørret grønt end i ensilereret græs. Fordøjeligheden af formalet tørret grønt er lavere end af ikke formalet græs på samme udviklingstrin, fordi hastigheden af græspartiklernes passage ud af vommen øges med faldende partikelstørrelse. Den beregnede energiværdi af formalet tørret grønt er derfor lavere end af ensileret græs af den samme afgrøde. Til gengæld har flere forsøg vist, at grønpiller kan øge udnyttelsen af grovfoderets cellevægsstoffer i forhold til fodring med stivelsesrigt tilskudsfoder. - 38 -
Ærter Ærter har normalt en høj proteinnedbrydningsgrad, der er årsag til, at AAT-indholdet i ærter er lavere end i korn, selvom proteinindholdet er dobbelt så højt. Proteinnedbrydningsgraden kan imidlertid reduceres og AAT-indholdet øges ved at varmebehandle ærterne. Undersøgelser har vist, at expandering til en temperatur på 115 0 C øger AAT-indholdet fra 93 til 120 gram pr. FE (Lund et al., 1998). Der mangler imidlertid produktionsforsøg med malkekøer, der dokumenterer virkningen af varmebehandlede ærter på mælkeydelsen. Smalbladet lupin Proteinnedbrydningsgraden af smalbladet og hvid lupin er undersøgt ved nylonposemetoden (Nielsen & Beck, 1997). De fandt, at proteinnedbrydningsgraden faldt med stigende soldstørrelse ved formaling, hvorved der skete en betydelig stigning i det beregnede AATindhold (Tabel 4). Reduktionen i nedbrydningsgrad skete især ved formaling på 4 mm sold. Det kunne tyde på, at valsning af smalbladet lupin giver maksimal AAT-værdi, men spørgsmålet er, om stigningen i AAT er reel. Den større partikelstørrelse resulterer måske i længere opholdstid i vommen, hvorved den reelle nedbrydningsgrad er højere end bestemt ved nylonposemetoden. Hvis den større partikelstørrelse giver passage af større partikler ud af vommen, resulterer det måske i lavere fordøjelighed i tyndtarmen. Tabel 4. Beregnede AAT- og PBV-værdier for smalbladet og hvid lupin i forhold til formalingsgrad (Nielsen & Beck, 1997). Smalbladet lupin Hvid lupin Formalingsgrad, sold mm 1 2 4 1 2 4 Proteinnedbrydningsgrad, % 70 67 56 70 69 55 AAT, g pr. FE 110 119 146 98 100 133 PBV, g pr. FE 147 136 105 129 127 88 Der mangler produktionsforsøg med malkekøer, der viser virkningen af lupinfrø på mælkeydelsen. Der findes dog forsøg i litteraturen, der viser, at 10% lupinfrø i rationen har givet samme mælkeydelse som en tilsvarende mængde sojaskrå (Barneveld, 1999). Sammenlignet med byg har lupinfrø givet højere mælkeydelse, når der blev fodret med dårlig til moderat kvalitet af grovfoder. Når køerne derimod afgræssede græs af en høj kvalitet, gav lupinfrø ikke højere ydelse end havre og byg (Barneveld, 1999). Et nyt engelsk forsøg med varmebehandlet hvid lupin til malkekøer gav lidt lavere foderoptagelse end fodring med sojaskrå (19,3 mod18,5 kg tørstof). Mælke- og proteinydelsen var dog ikke signifikant påvirket, men mælkens protein- og kaseinindhold var lavere (Allison et al., 2001). Virkning af fedtsyrer på mælkeydelsen Indholdet af fedtsyrer i rationer til højtydende malkekøer har en veldokumenteret virkning på mælkeproduktionen. Figur 1 viser, hvordan ydelsen af mælkefedt og -protein pr. årsko afhænger af fedtsyreindholdet i foderrationen. - 39 -
8.400 Ydelse, kg EKM pr. årsko 8.200 8.000 7.800 20 25 30 35 Fedtsyrer i foderrationen, g pr. FE Figur 1. Ydelse af fedt og protein pr. årsko i forhold til indhold af fedtsyrer i foderrationen. Foderværdi af anvendte fodermidler Høj selvforsyning med økologisk foder kræver en høj fordøjelighed af grovfoderet. Vi har derfor forudsat en lidt højere fordøjelighed af kløvergræsensilage end gennemsnittet, hvilket betyder, at græsset skal slættes lidt tidligere. Vi har desuden fastsat indholdet af råprotein 1,0 procentenhed højere end i Fodermiddeltabellen. Foderværdien af de anvendte grovfodermidler er vist i tabel 5. Tabel 5. Foderværdi af anvendte grovfodermidler i modelberegningerne. Kløvergræs, Kløvergræsensilage Grønærtensilage Majsensilage afgræsning Bælgplante, % 40 40 100 - Tørstof, % 17,5 34,3 33,0 31,0 Foderværdi pr. FE Kg tørstof 1,04 1,14 1,22 1,17 AAT, g 92 77 81 97 PBV, g 68 59 64-70 Fyldefaktor køer 0,41 0,49 0,50 0,49 Fyldefaktor ungdyr 1,03 1,22 1,13 1,30-40 -
Tabel 6 viser foderværdien af de anvendte tilskudsfodermidler i modelberegningerne. Foderværdien af grønpiller er fastsat ud fra den gennemsnitlige kvalitet af kløvergræsensilagen. Tabel 6. Foderværdi af anvendte tilskudsfodermidler i modelberegningerne. Valset byg Valset havre Grønpiller Ærter, varmebeh. Lupin, ubeh. Rapskage, varmebeh. Tørstof, % 85,0 85,0 92,0 85,0 89,0 2) 89,0 Råprotein, % af tørstof 11,2 12,1 18,0 24,8 32,6 2) 33,7 Proteinnedbryningsgrad, % 71 78 59 54 1) 68 3) 50 4) FK oprindeligt protein 91 94 89 97 1) 99 91 Råfedt, % af ts. 2,9 5,7 3,4 2,0 7,1 2) 14,6 Træstof, % af ts. 5,3 13,5 25,5 6,4 14,3 2) 13,0 FK organisk stof 85,0 73,0 72,0 92,0 81,1 78,7 Foderværdi pr. FE Kg tørstof 0,90 1,07 1,32 0,78 0,84 0,80 kg foder 1,05 1,26 1,43 0,92 0,95 0,90 AAT, g 87 84 116 127 112 121 PBV, g -47-10 23 10 121 90 Fedtsyrer, g 18 49 21 11 51 94 Stivelse, g 546 514 0 383 186 20 1) Lund et al., 1998, 2) Fernández, 2000, 3) Nielsen & Beck, 1997, 4) Fastsat ud fra, hvad der kan opnås. - 41 -
Foderplaner og køernes næringsstofforsyning Tabel 7 viser de anvendte foderplaner til de højtydende køer i sommerhalvåret. Planerne er næsten ens for de forskellige systemer. Det ville dog være ønskeligt at kunne reducere mængden af letomsættelige kulhydrater og PBV i rationen, men der er meget begrænsede muligheder for på bedriften at producere tilskudsfodermidler med et højt indhold af fordøjelige cellevægsstoffer og et lavt indhold af PBV. Den eneste mulighed er grønpiller, men det var ønskeligt med et lavere PBV-indhold. Tabel 7. Foderplaner for malkekøer på optimalt foderniveau, sommer (gennemsnit over sæsonen) System 1, 4, 5 og 6 2 3, 7, 8 og 9 FE pr. ko pr. dag på optimalt foderniveau Kløvergræs 11,0 11,0 11,0 Kløvergræsensilage 2,0 1,0 Majsensilage 2,0 Valset byg/havre 5,3 5,3 5,3 Grønpiller 1,0 I alt 18,3 18,3 18,3 Tabel 8 viser de anvendte foderplaner til de højtydende køer i vinterhalvåret. Den anvendte mængde grønærtensilage svarer til den overskydende mængde i de forskellige systemer, idet vi har valgt at fodre kvierne med grønærtensilage. I praksis er det ofte vanskeligt at opnå samme kvalitet som i kløvergræsensilage. Desuden bliver stivelsesindholdet i køernes foderration højt, hvis der indgår store mængder grønærtensilage samtidig med, at der alene suppleres med byg og havre som tilskudsfoder. I System 1 er der alene suppleret med valset byg og havre, hvilket giver et lavt AAT-indhold i rationen. I System 2 er 30% af slætudbyttet i kløvergræs bjærget som tørret grønt i form af grønpiller, hvilket øger indholdet af AAT i rationen. I System 3 er en del af kløvergræsensilagen erstattet af majsensilage. Desuden er der suppleret med indkøbte proteinbeskyttede rapskager for at opfylde normen for AAT og for at øge fedtsyreniveauet. I System 4 er en stor del af kornet erstattet af varmebehandlede ærter, hvorved normen for AAT er opfyldt. Imidlertid er indholdet af PBV også øget, mens indholdet af fedtsyrer er reduceret, blandt andet fordi der ikke indgår havre i sædskiftet. I System 5 er der suppleret med smalbladet lupin for at øge indholdet af AAT, men samtidig er PBV-indholdet øget betydeligt. I System 6 er der suppleret med rapskager, så normen for AAT er opfyldt. Samtidig er der sket en reduktion af ensilage i rationen, fordi arealet med kløvergræs er reduceret, idet det er forudsat, at den nødvendige mængde raps dyrkes på ejendommen. I system 7, 8 og 9 er en del af kløvergræsensilagen erstattet af majsensilage samtidig med, at der fodres med henholdsvis smalbladet lupin, rapskager og grønpiller, hvilket giver en bedre forsyning med såvel AAT som PBV end i system 3. - 42 -
Tabel 8. Foderplaner for malkekøer på optimalt foderniveau, vinter System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FE pr. ko pr. dag på optimalt foderniveau Kløvergræsensilage 9,4 7,4 6,5 10,7 9,7 8,2 6,4 7,9 6,0 Grønærtensilage 1,7 1,7 1,7 1,0 1,7 0,8 0,8 0,8 0,8 Majsensilage 3,5 4,0 2,5 3,2 Halm 0,3 Valset havre 2,2 2,2 1,8 2,8 2,2 Valset byg 5,0 4,0 3,8 2,1 4,1 5,6 3,5 2,2 2,5 Grønpiller 3,0 3,7 Ærter, varmebeh. 4,5 Lupin, ikke varmebeh. 2,9 1,8 Rapskager, varmebeh. 2,8 3,4 2,0 I alt 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 Indhold af næringsstoffer, gram pr. FE AAT 81 87 90 90 85 90 87 87 91 PBV 22 21 24 35 45 29 10 21 7 Fedtsyrer 23 23 31 18 24 33 25 32 23 Stivelse 234 197 181 174 171 184 258 210 207 Køernes mælkeydelse Tabel 9 viser den forventede virkning af AAT- og fedtsyreniveauet på mælkeydelsen i vinterhalvåret. Der er taget udgangspunkt i System 1, hvor der er forudsat en mælkeydelse på 8000 kg EKM pr. årsko. Virkningen af AAT er generelt sat til 50% af den fundne virkning i produktionsforsøg på 0,3 kg EKM pr. gram AAT pr. FE, fordi flere forsøg antyder, at virkningen er mindre ved fodring med store mængder letfordøjelig kløvergræsensilage. Der er kun regnet med en virkning for 70% af den producerede mælk, fordi normen for AAT bedre kan opfyldes i den sidste del af laktationen. Virkningen af fedtsyreniveauet er fastsat ud fra produktionsfunktionen vist i figur 1. Der er dog kun regnet med fuld virkning for 70% af den producerede mælk og 50% virkning for de resterende 30% af mælken. I sommerhalvåret er der forudsat samme mælkeydelse i alle systemer, idet de anvendte foderplaner er næsten ens. - 43 -
Tabel 9. Forventet virkning af fedtsyre- og AAT-niveau på mælkeydelsen i vinterhalvåret i forhold til system 1. System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Kg EKM pr. årsko Virkning af fedtsyrer 0 0 +96-74 +14 +115 +27 +105 0 Virkning af AAT 0 +126 +189 +189 +84 +189 +126 +126 +189 Virkning i alt 0 +126 +285 +115 +98 +304 +153 +231 +189 Selvforsyningsgrad med foder Tabel 10 viser en opgørelse af foderproduktion, indkøb og foderbehov i de ni systemer. Den teoretiske selvforsyningsgrad er beregnet som foderproduktionen i forhold til foderbehov. I system 6 og 8 indgår produktionen af rapsolie i foderproduktionen, selvom rapsolien sælges ud af bedriften. De solgte foderenheder i rapsolie erstattes af indkøbt vårbyg. Den højeste teoretiske selvforsyningsgrad med foder opnås i systemer med en høj andel grovfoder (system 3 og 9). Tabel 10. Produktion af foder i forhold til besætningens foderbehov. System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Foderproduktion 1.000 FE Vårbyg 123 123 123 109 86 102 102 41 102 Havre 39 39 51 0 20 0 34 51 43 Markært 0 0 0 52 0 0 0 0 0 Smalbladet lupin 0 0 0 0 46 0 32 0 0 Vinterraps 0 0 0 0 0 95 0 57 0 Grovfoder 592 592 600 590 591 532 596 604 630 Halm 18 18 20 10 12 10 16 13 17 Sødmælk 4 4 4 4 4 4 4 4 4 Foderproduktion i alt 776 776 798 765 759 743 783 769 796 Indkøb af foder Kalveblanding 4 4 4 4 4 4 4 4 4 Rapskager 0 0 36 0 0 0 0 0 0 Vårbyg 9 15-37 25 30 109 9 58-3 Foderbehov, i alt 789 795 802 794 793 803 796 799 798 Teoretisk selvforsyningsgrad, % 98 98 100 96 96 93 *) 98 96 *) 100 *) Solgt rapsolie indgår i foderproduktion og den teoretiske selvforsyningsgrad. Næringsstofbalancer Til alle ni systemer er der indkøbt svinegylle til supplering af næringsstoffer på bedriften. Kløvergræsset er i 1. og 2. brugsår i gennemsnit tildelt ca. 25 tons svinegylle eller kvæggylle pr. ha og 3. års kløvergræs er tildelt 15 tons gylle før slæt. Majsen er tilført ca. 25 tons kvæggylle pr ha. Vinterrapsen er tilført ca. 25 tons kvæggylle pr. ha. Vårbyg og havre til modenhed er tilført ca. 15 tons gylle pr. ha. Bælgplanterne ærter, smalbladet lupin og grønært er ikke tilført gylle. - 44 -
I tabel 11 ses de mængder af svinegylle, der er indkøbt og hvor mange DE det svarer til. I alle ni systemer er der anvendt husdyrgødning svarende til 1,2 DE pr. ha. Tabel 11. Indkøb af husdyrgødning System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Svinegylle, tons 650 650 550 650 650 550 650 600 700 Svarende til antal DE 35,4 34,4 29,9 35,4 35,4 29,9 35,4 32,7 38,1 Bedriftsbalance Beregningerne er udført med edb-programmet GRØNT REGNSKAB, dvs. at kvælstoffiksering er beregnet efter Kristensen (2000). I figur 2 ses en oversigt over næringsoverskuddet af N, P og K på bedriftsniveau. Kvælstofoverskuddet varierer fra 95 kg N pr. ha i system 3 til 131 kg N pr. ha i system 5. Fosforoverskuddet er ca. 5 kg pr ha i alle systemer. Kaliumoverskuddet varierer mellem 8 og 20 kg pr. ha i de forskellige systemer. For indkøbt gylle betales 25 kr. pr. ton nedfældet i marken. Den indkøbte mængde af gylle er tilpasset det forventede udbytteniveau og er afbalanceret således at der er næsten samme overskud af fosfor (P) og ( K) i de forskellige systemer. Da forskellen i overskud af næringsstoffer mellem de forskellige systemer er forholdsvis lille, kan de ni systemer/sædskifter betragtes som ligeværdige med hensyn til næringsstofbalancer. 140 120 100 Kg pr. ha 80 60 40 20 Kg N pr. ha Kg P pr. ha Kg K pr. ha 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 System Figur 2. Overskud af kvælstof, fosfor og kalium på bedriftsniveau. - 45 -
Besætningens kvælstofudskillelse I figur 3 ses den mængde kvælstof, der udskilles pr. DE ab dyr. Udskillelsen af kvælstof er generelt lavest i systemerne med majsensilage (system 3, 7, 8 og 9), Kvælstofudskillelsen er højest i systemer, hvor der suppleres med proteinfodermidler som ærter, lupin og rapskager samtidig med, at der ikke dyrkes majs (system 4, 5 og 6). 130 125 120 Kg N pr. DE 115 110 105 100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 System Figur 3. Udskillelse af kvælstof pr. DE, ab dyr. Kvælstofoverskud på markniveau I figur 4 ses kvælstofoverskuddet på markniveau for de ni systemer. De kvælstofkrævende afgrøder majs og vinterraps er med til at reducere N-overskuddet, i særdeleshed i system 3, 8 og 9. 130 125 120 115 110 Kg N pr. ha 105 100 95 90 85 80 75 70 1 2 3 4 5 6 7 8 9 System Figur 4. Kvælstofoverskud pr. ha på markniveau. - 46 -
Når man vurderer næringsstofoverskud eller N-balancer skal man være bevidst om, at det ikke er det samme som udvaskning af kvælstof. Men et stort N-overskud udgør en øget risiko for udvaskning af kvælstof. For eksempel kan denitrifikationen af kvælstof ved afgræsning være 2 til 20 gange større end i andre afgrøder og den mængde udvaskes ikke, men tabes til luften som fri kvælstof. Luftens indhold af frit kvælstof er i forvejen ca. 70%. Økonomiske resultater Der er taget udgangspunkt i kalkuler og prisforudsætninger fra BEDRIFTSPLAN 2001 i BEDRIFTSLØSNING. Ærter og lupiner er sat til en intern overførselspris på 1,40 kr. pr. FE. For ærter er tillagt omkostninger til varmebehandling og transport på 28 øre pr. FE svarende til en omkostning på 30 kr. pr. 100 kg. Rapsfrø er forudsat solgt til 3,60 kr. pr. kg. Varmebehandlede rapskager er indkøbt til 3,16 kr. pr. FE svarende til 3,51 kr. pr. kg. Indkøbt svinegylle er sat til 25 kr. pr. ton inklusiv nedfældning. Antallet af malkekøer er ens i de ni systemer, hvilket betyder, at der forudsættes købt ekstra mælkekvote svarende til forskellene i mælkeydelse (Tabel 8). I finansieringsomkostningerne er medregnet forrentning og afskrivning af mælkekvoten. Der er regnet med afskrivning af mælkekvoten over 8 år, 7% rente, 2% inflation og 30% marginalskat. Det giver en årlig omkostning på 83 øre pr. kg mælkekvote. De økonomiske resultater for de ni systemer er vist i tabel 12. Forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne er små med de valgte forudsætninger. Årsagerne til forskellene mellem systemerne kan ses i tabel 13. Det højeste økonomiske resultat opnås i system 7 med majs og smalbladet lupin samt kløvergræs og korn (+23.000 kr. i forhold til system 1). Det skyldes en kombination af høj hektarstøtte og højt dækningsbidrag fra kvæg. Det laveste økonomiske resultat opnås i system 5 med smalbladet lupin, kløvergræs og korn. Dette skyldes et lavt dækningsbidrag fra marken. Tabel 12. Økonomisk resultat for 9 foderforsyningssystemer ved 100% økologisk fodring System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 i 1.000 kr. DB excl. støtte, mark 924 924 927 911 891 950 895 929 917 Hektarstøtte 186 186 232 183 192 193 222 193 193 Hektarstøtte, udtagne 47 47 59 47 47 49 56 49 49 arealer Driftstilskud, økologi 79 79 76 80 80 78 76 78 78 Dækningsbidrag, mark 1.235 1.235 1.293 1.221 1.211 1.270 1.249 1.249 1.237 DB excl. støtte, kvæg 1.327 1.354 1.330 1.337 1.348 1.300 1.364 1.336 1.378 Slagtepræmie 28 28 28 28 28 28 28 28 28 Gødningsproduktion 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Dækningsbidrag, kvæg 1.355 1.382 1.358 1.366 1.376 1.329 1.392 1.365 1.407 Dækningsbidrag i alt 2.590 2.618 2.652 2.587 2.587 2.599 2.641 2.614 2.644 Kapacitetsomkostninger, -348-369 -371-347 -351-330 -363-355 -374 mark Kapacitetsomkostninger, stald -800-800 -800-800 -800-800 -800-800 -800 Finansiering -1.144-1.154-1.167-1.153-1.152-1.169-1.156-1.163-1.159 Resultat 298 295 313 287 283 300 322 296 311-47 -
Tabel 13. Årsager til forskelle i det økonomiske resultat i forhold til system 1 System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 i 1.000 kr. DB excl. støtte, mark 0 0 3-13 -33 26-29 5-7 Hektarstøtte 0 0 46-3 6 7 35 7 7 Hektarstøtte, udtagne 0 0 12 0 0 2 10 2 2 arealer Driftstilskud, økologi 0 0-3 2 2-1 -2-1 -1 Dækningsbidrag, mark 0 0 58-14 -25 35 13 14 2 DB excl. støtte, kvæg 0 28 3 11 21-26 37 10 52 Slagtepræmie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Gødningsproduktion 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Dækningsbidrag, kvæg 0 28 3 11 21-26 37 10 52 Dækningsbidrag i alt 0 28 61-4 -4 9 50 23 54 Kapacitetsomkostninger, 0-21 -24 1-4 17-15 -7-26 mark Kapacitetsomkostninger, 0 0 0 0 0 0 0 0 0 stald Finansiering 0-10 -23-9 -8-25 -12-19 -15 Resultat 0-3 15-11 -15 1 23-2 12 Følsomhedsanalyser Resultater af følsomhedsanalyser er vist i tabel 14. Det fremgår tydeligt, at variationer i markudbytter eller priser nemt kan udligne forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne. Udbyttet i vinterraps viser den største følsomhed på grund af en høj pris, hvilket understreger den økonomiske risiko ved dyrkning af økologisk vinterraps. I områder med gode forhold for majsdyrkning, hvor der kan opnås et merudbytte på f.eks. 2.000 FE pr. ha, vil systemerne med majs stå stærkt. Systemerne med de højeste mælkeydelser (især system 3 og 6) vil stå bedre, hvis man forudsætter, at mælkekvotens værdi ikke forringes over tid og derfor ikke skal afskrives. Tabel 14. Følsomhedsanalyser på det økonomiske resultat System 1 2 3 4 5 6 7 8 9 i 1.000 kr. Udbytte, majs +/- 2.000 FE/ha 0 0 +/- 36 0 0 0 +/- 36 +/-24 +/-30 Udbytte, ært +/- 1.000 kg/ha 0 0 0 +/-21 0 0 0 0 0 Udbytte, lupin, +/- 1.000 kg/ha 0 0 0 0 +/-22 0 +/-15 0 0 Udbytte, raps +/- 1.000 kg/ha 0 0 0 0 0 +/-90 0 +/-54 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Pris, rapskager, +/- 1,00 kr./kg 0 0 +/-32 0 0 +/-38 0 0 0 Uden afskrivning af mælkekvote 0 +8 +19 +8 +6 +20 +10 +15 +12-48 -
Diskussion og konklusion Høj selvforsyning med økologisk foder bidrager væsentligt til en god økonomi i den økologiske mælkeproduktion. Høj fordøjelighed og god ensilagekvalitet af grovfoder er én af forudsætningerne for at få en høj selvforsyningsgrad med økologisk foder. Men desuden skal der naturligvis være et tilstrækkeligt stort areal. Arealkravet for at opnå 100% selvforsyning med økologisk foder vil normalt være minimum 1,0 ha sædskifteareal pr. DE med normale markudbytter. Én af de største udfordringer ved 100% økologisk fodring er at opfylde køernes behov for AAT og fedtsyrer uden indkøb af tilskudsfoder. Forsøg og praktiske erfaringer tyder dog på, at afvigelser fra normen for AAT har mindre virkning på mælkeydelsen, når der fodres med en stor andel grovfoder af en høj kvalitet. I vinterfoderrationer må det dog forventes, at der i det fleste tilfælde vil være en virkning på mælkeydelsen af at opfylde normen for AAT. Den umiddelbart mest oplagte mulighed for at øge foderrationens indhold af AAT, er at bjærge en del af kløvergræsset som grønpiller, men det kræver, at græsset har en høj fordøjelighed. Grønpiller øger desuden ikke foderrationens indhold af fedtsyrer væsentligt. Varmebehandlede rapskager må forventes at give den største virkning på mælkeydelsen, fordi varmebehandlede rapskager både har et højt indhold af AAT, PBV og af fedtsyrer. Ubehandlede rapskager har et lavt indhold af AAT, men giver en god forsyning med PBV og fedtsyrer. Ubehandlede rapskager passer derfor godt i foderrationer med majs- eller helsædsensilage, men virkningen på mælkeydelsen må normalt forventes at være højere, hvis rapskagerne er varmebehandlede. Rapsfrø er en god fedtkilde, men har et meget lavt indhold af AAT og et moderat indhold af PBV. Varmebehandling af ærter i form af expandering har i forsøg øget indholdet af AAT betydeligt, men der mangler forsøg, der dokumenterer en virkning på mælkeydelsen. Ubehandlede valsede ærter kan ikke forventes at give væsentlig bedre virkning på mælkeydelsen end valset byg, da indholdet af AAT ikke er højere end i byg. Forsøg tyder på, at ubehandlede lupiner har et relativt højt indhold af AAT. Indholdet af PBV er desuden højt og indholdet af fedtsyrer er lidt højere end i grønpiller men lavere end i rapskager. Ubehandlede lupiner passer godt i foderrationer med majs- eller helsædsensilage. Forskellene i de økonomiske resultater mellem de ni systemer er små. Årsagen til, at der ikke er større økonomisk virkning af en højere mælkeydelse er dels høje priser på fodermidler med højt indhold af AAT og fedtsyrer, og dels høje omkostninger til mælkekvote, når den forudsættes afskrevet over 8 år. Det økonomiske resultat i system 3 og 6 forbedres med 50 60.000 kr., hvis prisen på rapskager reduceres fra 3,51 til 2,51 kr. pr. kg og mælkekvoten ikke afskrives. Modelberegningerne med de valgte forudsætninger giver grundlag for følgende konklusioner: Høj selvforsyningsgrad med økologisk foder stiller krav om en høj grovfoderkvalitet med hensyn til fordøjelighed og ensilagekvalitet. 100% selvforsyning med økologisk foder kræver mindst 1,5 ha almindelig agerjord pr. ko med opdræt af stor race. Afvigelser fra normen for AAT har mindre virkning på mælkeydelsen i foderrationer med en høj grovfoderandel af en høj kvalitet, men i de fleste vinterfoderrationer må forventes en virkning på mælkeydelsen, f.eks. 0,15 kg EKM pr. g AAT i intervallet 80-90 g AAT pr. FE. - 49 -
Alle systemer med rækkeafgrøder giver en mere kompliceret drift og en mere usikker foderforsyning end systemet baseret på kløvergræs og korn. Med 1,5 ha pr. ko med opdræt kan der i alle systemer holdes en positiv balance af næringsstofferne P og K, hvis der indkøbes svinegylle op til 140 kg N pr. ha. Det beregnede kvælstofoverskud på bedriftsniveau varierer mellem 95 og 131 kg N pr. ha. Overskuddet er mindst i systemer med kvælstofkrævende afgrøder som majs og vinterraps. Forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne er små og kan let udlignes af variationer i udbytter og priser. Den bedste økonomi er opnået i systemet med majs, hvor der er indkøbt rapskager og i systemerne hvor majs er suppleret med lupin eller grønpiller, men forskellene er små. Udbyttet i majs skal mindst være 7.000 FE netto pr. ha, for at der er økonomi i at dyrke økologisk majs. Systemerne med markært, lupin og vinterraps, men uden majs, har ikke givet bedre økonomi end systemet med kløvergræs og korn. Forudsætninger og målsætning på den enkelte kvægbedrift bør være afgørende for valget af foderforsyningsstrategi. Kilder R.D. Allison, A.R. Moss & J.S. Blake, 2001. The effect of feeding rations containing heattreated rapeseed meal, lupins and beans to lactating dairy cows on milk yield and quality. Proceedings of the British Society of Animal Science 2001, p 4. Banefeld, R.J. van, 1999. Understanding the nutritional chemistry of lupin (Lupinus spp.) seed to improve livestock production efficiency. Nutrition Research Reviews 12, 203-230. Fernández, J.A., 2000. Fordøjelighedsforsøg med Lupin E 101 til voksende svin. Personlig medd., 2 pp. Venligst stillet til rådighed af DLF-Trifolium. Jensen, C.H., 1997. Afgrødevalg og fodring - kvægbedriftens selvforsyning og økonomi. I: Driftsledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug. Intern Rapport nr. 91, Statens Husdyrbrugsforsøg, p. 39-48. Kristensen, V.F., 1997. Optimal proteinforsyning. I: Malkekøerne ernæring, Intern Rapport nr. 88, Statens Husdyrbrugsforsøg, p. 46-55. Kristensen,!.S., 2000. Notat vedr. indirekte beregning af N-fiksering, Danmarks JordbrugsForskning. Lund, P., Weisbjerg, M.R. & Hvelplund, T., 1998. Expandering af kraftfoder til kvæg. Grøn Viden, Husdyrbrug, Danmarks JordbrugsForskning, 8 pp. Nielsen, N.I. & Beck, M.B., 1997. Foderværdi af sød lupin til drøvtyggere. En undersøgelse af formalingsgradens indflydelse på proteinværdien af Lupinus angustifolius og Lupinus albus. Strudsholm, F., Aaes, O., Madsen, J., Kristensen, V.F., Andersen, H.R., Hvelplund, T. & Østergaard, S., 1999. Danske fodernormer til kvæg, Rapport nr. 84, Landsudvalget for Kvæg, 47 pp. Tersbøl, M., Bertelsen, I. & Pedersen, J.B., 1999. Økologisk dyrkning. I: Oversigt over landsforsøgene, Red. Carl Åge Pedersen, Landsudvalget for Planteavl, p. 250-277. - 50 -
Sædskiftebetingede skadegørere i bælgplanter Karsten A. Nielsen, Landskontoret for Planteavl - 51 -
Sædskiftebetingede skadegørere i bælgplanter v/ Karsten A. Nielsen På en økologisk bedrift er det af stor betydning, at sædskiftet er i orden for at begrænse risikoen for sædskiftebetingede skadegørere. Inden for næsten alle plantearter kan hyppig dyrkning give problemer og dermed et betydeligt udbyttetab. Disse tilfælde er ikke vanskelige at erkende. Det er straks værre, når svampesygdomme eller nematoder giver anledning til mindre men vedvarende udbyttedepression. I det efterfølgende omtales kun de skadevoldere, som har relation til de planter og sædskifter, som er brugt i de ni sædskifter. Ærter Ærter angribes af en lang række sygdomme, som er betinget af sædskiftet. Disse sygdomme er: Ærterodråd (Aphanomyces euteiches) Rodbrand (Pythium spp. m.fl.) Visnesyge (Fusarium oxysporum) Ærtesyge (Ascochyta pisi m.fl.) Ærteskimmel (Peronospora viciae f.sp.pisi) Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) Af ikke-sædskiftebetingede sygdomme kan gråskimmel (Botrytis cinerea) være et problem. Derfor anbefales følgende antal år mellem dyrkning af ærter og en række andre afgrøder. Tabel 1. Antal dyrkningsfri år Afgrøde \ forfrugt Byg/ærter Ærter Smalbladet lupin Hestebønne Byg/ærtehelsæd* 1-2 3 1 2 Ærtehelsæd* 3 3 1 2 Ærter 4-5 4-5 1 3-4 Raps 3-4 4 2 3-4 Smalbladet lupin 1 1 2 1 Hestebønne 3-4 3-4 1 4-5 *) = med udlæg af græs eller kløvergræs Smalbladet lupin Med hensyn til sædskiftebetingede sygdomme er dyrkning af lupiner en stor fordel i et ærtetrængt sædskifte. Af ikke-sædskiftebetingede sygdomme kan lupin blive angrebet af den frøbårne sygdom antracnose (Colletotrichum gleosporoides). - 52 -
Hestebønne Dyrkning af hestebønne kunne også være en fordel for et ærtetrængt sædskifte, men risiko for angreb af chokoladeplet (Botrytis fabae) i fugtigt vejr gør dyrkning af hestebønne på økologiske kvægbrug ret uinteressant. Derudover kan lus også blive et stort problem. Kløvergræs Dyrkning af kløvergræs til slæt og afgræsning er ret problemfri med hensyn til sædskiftebetingede svampesygdomme. Kløverskivesvamp (Pseudopeziza trifolii) har med hensyn til udbytte ringe betydning. Kløvermeldug (Erysiphe trifolii) er ret udbredt - især i rødkløver om efteråret. Den store sædskiftebetingede fare ved dyrkning af kløver er opformering af nematoder. Nematoder opdeles i: Cystenematoder Kløvercystenematoder (Heterodera trifolii), som angriber både rød- og hvidkløver Kløvercystenematoder er ikke særlig specifikke. De vides at angribe 86 plantearter i 9 forskellige familier heraf 17 arter i slægten Trifolium. Symptomer i marken ses ofte som områder med dårlig vækst, dvs. udbyttedepression. Der kan udtages jordprøver til analyse Stængelnematoder Stængelnematoder (Ditylenchus dipsaci) er generelt artsspecifikke, dvs. stængelnematoder fra hvidkløver angriber ikke rødkløver man er lidt mere usikker om stængelnematoder fra rødkløver kan angribe hvidkløver. Tabel 2. Oversigt over hvilke stængelnematoder fra en art, der angriber en anden art. Stængelnematoder fra Afgrøde Hvidkløver Rødkløver Lucerne Hvidkløver ja (nej) (ja) Rødkløver nej ja nej Alsikkekløver (ja) (ja) (ja) Lucerne nej nej ja Løg ja (ja) ja ja = værtsplante, nej = ikke værtsplante, ( ) = tvivl eller modstridende oplysninger Kilde, Nematoder på växter, Centraltryckeriet, Borås 1971. Symptomer: Større sammenhængende områder med misvækst. Symptomer kan ses gennem hele vækstperioden. Midt i de store pletter kan kløverplanterne dø bort. I rødkløver er sygdomsbilledet meget karakteristisk. Deformiteter ses typisk ved rodhalsen, hvor der næsten kan komme løgformede udvækster. I hvidkløver er sygdomsbilledet også karakteristisk. Her er det typisk, at der opstår deformiteter ved udløbernes vækstpunkter. Ligesom ved rødkløver kan der forekomme løgformede udvækster. Mængden af nematoder halveres normalt hvert år der ikke dyrkes en værtsplante. Men ved meget kraftige angreb skal der gå 6 til 7 år, før der igen kan dyrkes kløver. - 53 -
Fig 1. Angreb af stængelnematoder på rødkløver. Landbrugets Rådgivningscenter Fig. 2 Angreb af stængelnematoder på hvidkløver. Landbrugets Rådgivningscenter - 54 -
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 -
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg Omkostninger pr. FE (grovfoder) Omkostningerne ved at producere grovfoder indbefatter: stykomkostninger energi til markmaskiner maskinstation vedligeholdelse af markmaskiner afskrivning af markmaskiner forrentning af markmaskiner arbejdsløn for markarbejde (incl. eget arbejde) jordleje (eventuel hektarstøtte modregnes) Det betyder, at omkostningerne pr. FE er beregnet som lagt på lager. Foderenhederne er udtrykt i nettofoderenheder, dvs. de foderenheder, der placeres på foderbordet. Omkostningerne til lagring og udfodring er således ikke med i det, der normalt betragtes som produktionsomkostninger pr. FE. (Lager- og udfodringsomkostninger er derimod medtaget under kapacitetsomkostninger, stald). I pjecen Produktionsøkonomi Kvæghold 2001 på side 39 i figur 4 er der beregnet omkostninger pr. FE grovfoder med udgangspunkt i resultater fra 1999 fra 26 studielandbrug. Det fremgår, at de gennemsnitlige grovfoderomkostninger har andraget 91øre/FE, og at 25 % af bedrifterne har produceret grovfoder til mindre end 77 øre/fe. Disse beløb er benyttet til beregning af henholdsvis gennemsnit og de bedste i tabel 1. - 56 -
Tabel 1. Teoretisk eksempel på "bundlinieøkonomi" Produktionsomfang: 100 årskøer med opdræt (stor race) 550.000 FE grovfoder Økonomisk oversigt: (alle beløb i 1.000 kr.) Dækningsbidrag minus kapacitetsomk. mark Gennemsnit De bedste Forskel 550.000 FE "sælges" til køer til 90 øre 495 495 0 550.000 FE produceres (91 og 77 øre/fe) -501-424 77 DB for 100 køer (10672 og 12328 kr/ko) 1067 1233 166 Dækningsbidrag minus kapacitetsomk. mark i alt 1061 (1304) (243) Kapacitetsomkostninger, stald Energi 44 41-3 Vedligeholdelse 87 77-10 Forsikringer 16 17 1 Diverse 25 19-6 Afskrivninger 194 147-47 Arbejdsløn (incl. eget arbejde) 486 397-89 Finansieringsomk. (incl. forrentning af egenkapital) 350 300-50 Kapacitetsomkostninger, stald i alt 1202 (998) (-204) "Resultat på bundlinien" -141 (307) (448) Eksemplet er teoretisk. Den vandrette forskel mellem gennemsnit og de bedste er meget realistisk. Hvorvidt de kan opsummeres lodret, er der ikke dokumenteret belæg for. Kommentarer til de enkelte punkter: se teksten. Dækningsbidrag for køer med opdræt I pjecen Produktionsøkonomi Kvæghold 2001 på side 30 i tabel 16 er det vist, at det gennemsnitlige dækningsbidrag på 116 konventionelle bedrifter med produktionsregnskab blev 10.672 kr./ko med opdræt af stor race. Dette beløb er benyttet til beregning af gennemsnit i tabel 1. Den bedste fjerdedel af disse besætninger opnåede 12.328 kr./ko, hvilket fremgår af tabel 17 på side 31. De 12.318 kr./ko er benyttet til de bedste. Forskellen mellem disse 2 beløb skyldes forskelle i en lang række faktorer såsom mælkeydelse, foderudnyttelse, mælkepris, foderpris (excl. eget grovfoder, der i alle tilfælde er fastsat til 90 øre/fe) med mere. Det vil ikke blive behandlet her. Energi, forsikringer, vedligeholdelse, diverse og afskrivninger Sammenhængen mellem kapacitetsomkostninger og produktionsomfanget er analyseret på basis af 8.500 regnskaber fra år 2000 i regnskabsdatabasen. Sammenhængen er stor. Således kan den statistiske model forklare 88% af variationen i kapacitetsomkostningerne (Der henvises til udsendelse af 17. januar 2002 fra Landskontoret for Driftsøkonomi Kapacitetsomkostningernes sammenhæng med produktionsomfang ). Der er analyseret for gennemsnitstal og for et gennemsnit på de bedrifter, der set i forhold til deres produktionsomfang har haft de laveste omkostninger. Beløb pr. årsko af stor race for henholdsvis gennemsnit og laveste tredjedel er vist nedenfor. Disse beløb er benyttet til beregningerne i tabel 1. - 57 -
Gennemsnit Laveste tredjedel Energi 442 406 Vedligeholdelse 867 771 Forsikringer 162 166 Diverse omkostninger 253 188 Afskrivninger 1.941 1.467 Arbejdsløn (stald) I de 2 regneark Økonomisk Overblik og Grovanalyse Arbejdsforbrug opereres med normtimeberegninger set i forhold til produktionsomfanget. Eksempelvis beregnes normtimetallet for 100 køer med opdræt således: konstant pr. bedrift 250 timer 100 køer a 32 timer 3.200 timer I alt normtimer 3.450 timer Af en ikke publiceret undersøgelse af timeindsatsen på 89 mælkeproduktionsbedrifter i år 2000 med omkring 150 årskøer fremgår det, at bedrifterne i gennemsnit har brugt ca.110% af normen. Den laveste femtedel ligger på lidt over 80%. På baggrund heraf er der lavet følgende beregninger til tabel 1: Gennemsnit: 3.450 timer x 110% x 128 kr./time = 485.760 kr. De bedste: 3.450 timer x 90% x 128 kr./time = 397.440 kr. Finansieringsomkostninger (stald) Der er forudsat et kapitalgrundlag på 5 mio. kr. til mælkekvote, bygninger, besætning og beholdninger. Med en gennemsnitlig rente på 7% bliver finansieringsomkostningerne 350.000 kr. Det forudsættes, at de bedste kan nøjes med at betale 6% i gennemsnit (eller 300.000 kr.). Sammenfald mellem gode præstationer på flere områder Når forskelle mellem bedrifter (gennemsnit og de bedste) skal forklares, henvises som oftest til god og dårlig driftsledelse. En ofte anvendt forklaring er: De gode driftsledere gør de rigtige ting, og de gør tingene rigtigt. Ud fra ovennævnte teoretiske opstilling er der ikke belæg for at opsummere forskelle på flere områder. Det er derimod hensigten at åbne øjnene for den store forskel, der er mellem en gennemsnitsindsats og det, de bedste præsterer set på det enkelte område. Og samtidig understrege, at der er mange indsatsområder, hvor der kan opnås forskellige økonomiske resultater. Det er således ikke nok blot at producere billigt grovfoder (med høj kvalitet). Det giver et positivt bidrag; men mange andre forhold skal også være i orden. Flere undersøgelser antyder dog kraftigt, at der ofte er sammenfald mellem gode præstationer på flere områder. Dette kan der blandt andet læses om i artiklen Mange bække små gør en god driftsleder, som har været bragt i Danske Mælkeproducenter i maj 2001. Den gengives her til yderligere fordybelse i emnet. - 58 -
Mange bække små..... gør en god driftsleder! Forskellen mellem god og mindre god driftsledelse ligger gemt i mange små detaljer, der imidlertid tilsammen kan blive til meget store indtjeningsforskelle. For at blive en god driftsleder må man være i besiddelse af både talent, motivation og træningsflid. At blive en god driftsleder er en proces, som man nødvendigvis må arbejde med - sammen med sin(e) rådgiver(e). Her skal man især være opmærksom på opfølgning og overvågning. Spredning i den samlede økonomi I løbet af de sidste 10 år er antallet af bedrifter med mælkeproduktion faldet fra omkring 19.000 til ca. 9.000 stk. Derfor kunne man måske forvente, at spredningen i de økonomiske resultater ville formindskes. Men nej, tværtimod er spredningen større end nogensinde. I tabel 1 er 2.348 konventionelle malkekvægsbedrifter med stor race opdelt i fem lige store grupper efter resultat til kapital- og arbejdsaflønning i 1999. Størrelsesøkonomiske forhold er bortelimineret, inden udvælgelsen til de fem grupper er foretaget. På trods heraf er der stor spredning mellem grupperne. Til kapital- og arbejdsaflønning var der således ca. 300.000 kr. mere i gruppe 5 end i gruppe 1. Men hvor ligger forskellene? For det første var dækningsbidraget godt 200.000 kr. større i gruppe 5 end i gruppe 1. Dertil kommer ca. 70.000 kr. mindre i kontante kapacitetsomkostninger og knap 30.000 kr. i formindskede driftsmæssige afskrivninger. Oven i det hele er finansieringsomkostningerne i gruppe 5 ca. 50.000 kr. mindre, hvilket bringer det samlede resultat fra landbruget op på 360. 000 kr. mod bare 9.000 kr. i gruppe 1. Tabel 1. Kvægbedrifter opdelt efter stigende indtjening, 1999 *) Gruppe 1 2 3 4 5 Antal køer 64,9 67,3 67,6 70,5 69,0 Antal ha 76,4 73,6 72,7 74,1 68,3 - - - - - - Beløb i 1.000 kr. - - - - - - Dækningsbidrag 949 1.041 1.083 1.173 1.156 Kapacitetsomkostninger ekskl. løn 364 350 336 327 293 Driftsmæssige afskrivninger 193 184 180 187 165 Til kapital- og arbejdsaflønning 392 507 567 659 698 Lønomkostninger 81 84 82 88 85 Finansieringsomkostninger 302 294 274 283 253 Resultat fra landbruget 9 129 211 288 360 *) 470 konventionelle bedrifter med stor race i hver af de fem grupper. Spredning i dækningsbidragene Til trods for, at produktionsomfanget kun varierer lidt mellem grupperne, er der stor forskel på de opnåede dækningsbidrag. Der er ikke på ejendommene foretaget intern opdeling af dækningsbidraget. Men ved at forudsætte samme fodereffektivitet i besætningen og samme foderenhedspris for indkøbt foder er der i tabel 2 opstillet et groft overblik over, hvorledes dækningsbidragene er fordelt. Dækningsbidragene i salgsafgrøderne er forholdsvis sikkert beregnet. Spredningen her er beskeden; men gruppe 5 har opnået det højeste dækningsbidrag pr./ha trods lavere kornudbytte. Udbytterne i grovfodermarkerne er meget groft beregnet. De anførte forudsætninger om samme fodereffektivitet og ens foderpriser gør, at der kan være en vis usikkerhed. Men de meget store forskelle mellem grupperne harmonerer godt med tilsvarende resultater i produktionsregnskaberne. Det beregnede grovfoderudbytte i gruppe 5 er ca. 44 % højere og dækningsbidraget ca. 2.000 kr./ha større end i gruppe 1. - 59 -
Den anvendte gruppeudvælgelse, hvor størrelsesøkonomiske forskelle er fjernet, har ud over omtrent ens produktionsomfang også resulteret i, at mælkeydelsen pr. årsko næsten er konstant grupperne imellem. Det er dækningsbidraget derimod ikke!!! Gruppe 5 har præsteret 2.800 kr./årsko eller 17 øre/kg EKM mere end gruppe 1. Tabel 2. Grovanalyse af dækningsbidraget. (Forudsat samme fodereffektivitet og pris/fe for indkøbt foder). Gruppe 1 2 3 4 5 Salgsafgrøder: Antal ha 23,7 23,1 21,5 20,6 16,8 Kornudbytte, hkg/ha 54 54 52 51 47 Beregnet DB, kr./ha 6.300 6.100 6.400 6.500 6.800 Grovfoder: Antal ha 47,7 45,7 46,6 48,8 47,5 Beregnet udbytte, FE/ha 5.000 6.100 6.400 6.700 7.200 Beregnet DB, kr./ha 3.100 4.000 4.300 4.600 5.000 Malkekøer: Antal årskøer 64,9 67,3 67,6 70,5 69,0 Mælkeydelse, kg EKM/årsko 7.295 7.532 7.552 7.772 7.652 Beregnet DB, kr./årsko 9.000 9.800 10.100 10.600 10.800 Beregnet DB, kr./kg EKM 1,23 1,30 1,34 1,39 1,41 Spredning - driftsledelse Normalt forklares den store spredning i resultaterne med forskelle i driftsledelse. Men hvad er god driftsledelse? Ja, som det fremgår af ovennævnte spredningsanalyser, er der ikke bare et enkelt sted at pege på. Derimod er det summen af en masse mindre forskelle, der alle peger i én retning. Her viser grovanalyserne store forskelle i dækningsbidrag på grovfoder og malkekøer. Men der er også væsentlige forskelle i kontante kapacitetsomkostninger, driftsmæssige afskrivninger og finansieringsomkostninger. Og alle går i samme retning og ender op i en forskel på 350.000 kr. på bundlinien mellem de to ydergrupper. Andre undersøgelser og beregninger foretaget af Produktionsøkonomigruppen Kvæg på Landbrugets Rådgivningscenter har vist samme billede. Det gælder således også, når der analyseres på de biologiske faktorer. Det er mange bække små, der til slut (på bundlinien) bliver til en meget stor å. God driftsledelse karakteriseres ved, at der er taget vare på såvel store som små opgaver. Herved sikres, at både daglige handlinger og strategiske beslutninger trækker i den rigtige retning i forhold til opstillede mål og visioner. Det er der nogle, der evner, mens andre ikke kan få det til at fungere nær så godt. Men er det at være en god driftsleder noget, man bare er født med? Eller kan/skal det læres gennem surt slid? Efter min vurdering er det med driftsledelse akkurat som med en idrætsudøver: Et vist medfødt talent må kombineres med motivation til træning og udvikling, hvis man skal opnå gode resultater. Hvordan bliver jeg en bedre driftsleder? Igen kan vi lære af idrætsudøveren. Først måler han sin præstation - Hvor højt kan jeg springe?. - Dernæst sammenligner han sin præstation med andres eller med normer - Hvor højt springer de andre? eller Hvad er normalt for mit køn og alderstrin?. - Så sætter han sig et mål - Om tre måneder vil jeg springe 10 cm højere!. - Måske hyrer han en træner, der lærer ham, hvad der skal til for at springe højere - Du skal lære én ting ad gangen. - I fællesskab finder de ud af, hvilken detalje det er bedst at begynde med - Dit tilløb skal være buet; så du kan sætte af, når du løber parallelt med overliggeren. - Træneren overvåger det nye forsøg, og følger op på detaljen, til den sidder fast. Så startes der på en ny detalje - Stræk højre ben ved passage af overliggeren". - Idrætsudøveren har brug for, at træneren kan instruere ham rent praktisk. Men han har også brug for at blive rost, når detaljen lykkes. - 60 -
Billedet af idrætsudøveren skal selvfølgelig overføres til driftslederen og hans rådgiver(e); men princippet er ikke til at tage fejl af. Der, hvor det desværre ofte halter i dagligdagen, er efter min vurdering opfølgning og overvågning. Kan man som driftsleder rette fejl uden at blive overvåget og fulgt op på? I hvert fald ikke altid. Moralen er, at man som driftsleder må forvente/forlange en opfølgning og overvågning i de tilfælde, hvor der skal rettes væsentlige fejl. Som det fremgår af eksemplet med højdespringeren er det afgørende for at opnå forbedringer, at der tages udgangspunkt i den unikke, individuelle situation. Dette gælder selvfølgelig også ved udvikling af driftslederegenskaberne. Man må blandt andet være opmærksom på, at der er store forskelle i de krav, der stilles til driftslederen, alt eftersom der er tale om en enkeltmandsbedrift eller en bedrift med flere ansatte. Det indebærer således også, at man ved investering i store udvidelser af produktionen på bedriften må være opmærksom på, at kravene til driftsledelsesegenskaber kan ændre sig fundamentalt. Den gode og den onde cirkel Også læringsprocessen som driftsleder kan sammenlignes med læringsprocessen hos idrætsudøveren. Oplever idrætsudøveren, at træningen af en detalje giver positive resultater, er det med til at give motivation til at fortsætte. Han kan mærke, at det nytter, og får øget motivation til at fortsætte træningen. Han stoler fuldt og fast på sin træner og glæder sig til at høre, hvor han kan sætte ind i næste omgang. Han udvikler sig - kommer ind i den gode cirkel. Desværre kan det også gå modsat. Typisk går der så mange ting galt, at det ikke er til at bestemme sig til, hvilken fejl der først skal rettes. Idrætsudøveren prøver i første omgang at ændre tilløb, men bliver ikke ved længe nok til at få resultater. Så prøver han 2-3 andre ting lige efter hinanden, uden at det får effekt. Han lytter kun med et halvt øre til træneren - ja, det kan ende med, at han skyder skylden for de manglende resultater på træneren. Træneren taber også sin motivation - begge synes sikkert, at de spilder deres tid. Til sidst mister idrætsudøveren sin selvtillid, synes, at alt er håbløst, og det kan ende med endnu dårligere resultater end før. Hvad med dig selv? Hvordan har du det selv med driftsledelse? Ønsker du at blive en bedre driftsleder? Så er nøgleordene: Talent Motivation Træning Brug dig selv og din(e) rådgiver(e) i en aktiv proces. Så skal du nok blive bedre til at springe op på de økonomiske højder. - 61 -
Sporer i ensilage og mælk Dorte Bossen, Dansk Kvæg - 62 -
Sporer i ensilage og mælk V/ Dorte Bossen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed Introduktion Anaerobe sporer i mælken kan give anledning til spild i osteproduktionen. Derfor fjernes sporer i mælken dels ved centrifugering og samtidig hæmmes sporernes udvikling ved nitratbehandling. Nitratbehandling af mælken er imidlertid i strid med Arla Foods (og tidligere MD Foods) kvalitetspolitik. Derfor har mejeriet iværksat forskellige tiltag for at reducere leverandørmælkens sporeindhold. Blandt andet begyndte MD Foods i 1998 at måle og informere producenterne om leverandørmælkens sporeindhold. Formålet med målingerne var at forberede producenterne på et kommende kvalitetskrav til mælkens sporeindhold. Sporer i ensilagen er den primære kilde til sporer i gødning og mælk. Samtidig med mejeriernes tiltag blev der derfor i rådgivningen sat fokus på mulighederne for at undgå sporer i ensilagen. Blandt andet er der informeret massivt om ensileringsteknik, god ensileringspraksis og virkningen af forskellige ensileringsmidler. Der er også skabt mulighed for at måle ph og sporeindhold i ensilage. Den information giver mælkeproducenterne mulighed for at vurdere ensileringsforhold m.v. i forhold til ensilagekvaliteten. Det giver også producenten mulighed for at planlægge anvendelsen af forskellige ensilagepartier mest hensigtsmæssigt. Bilaget her viser status på udviklingen i ensilagens sporeindhold fra 1999 til 2001. Desuden vises resultater fra en undersøgelse af variationen i sporeindhold indenfor samme ensilageparti, samt udvalgte resultater fra en masteropgave fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole om sporer. Opgaven belyser blandt andet sammenhængen mellem sporeindholdet i ensilage, udfodret foder og gødning. Status på mejeriernes planer om afregning af mælk efter sporeindhold Pr. 1. oktober 2002 vil leverandører af mælk til Arla Foods i Danmark blive afregnet efter mælkens indhold af sporer efter skalaen vist i tabel 1. Ved den kommende ensileringssæson er det derfor vigtigt, at al vores viden om at lave god ensilage med lavt sporeindhold sættes i arbejde. Tabel 1. Afregningsmodel for sporer i mælk gældende fra 1. oktober 2002. Sporer i mælken (antal pr. liter) Tillæg / Fradrag (øre pr. kg mælk) < 400 + 4 400 1100-2 > 1100-15 I begyndelsen af januar 2002 udsendte Arla Foods forslag til en ny fælles afregningsmodel for svenske og danske leverandører. I Sverige har man allerede i dag en afregningsmodel, der omfatter sporer. Danmark har hidtil kun haft den fiktive afregningmodel til at synliggøre en mulig kommende konsekvens af højt sporeindhold i mælken. Den viste afregningsmodel for sporer i mælk (tabel 1) bliver justeret og tilpasset, så der også bliver fælles afregningsregler for sporer i mælk i den fælles dansk-svenske afregningsmodel som træder i kraft pr. 1. oktober 2003. Status på mælkens indhold af sporer Det har ikke været muligt at skaffe data til at belyse dette område, før bilaget skulle trykkes. Status på ensilagens indhold af sporer Figur 1 viser indholdet af sporer i forskellige typer ensilage for årene 1999, 2000 og 2001. - 63 -
Generelt viser figuren at Andelen af prøver med forhøjet sporeindhold er faldet tydeligt i byg- og hvedehelsæd, hvor der tidligere har været en stor andel af prøver med højt sporeindhold. Der i 2001 var stort set samme andel af prøver med forhøjet indhold af sporer i alle typer helsæd og grønbyg (17-24% prøver med mere end 200 sporer pr. g tørstof). I majsensilage er det kun ca. 10% af prøverne, der har forhøjet sporeindhold. Der fortsat i efterslæt og grønrug, er en stor andel prøver (46-47%) med forhøjet sporeindhold, fordi de almindeligvis ensileres med en forholdsvis lav tørstofprocent. Der er stor forskel mellem år, for nogle ensilagetyper (f.eks. græsensilage), mens forskellen mellem år for andre ensilagetyper (f.eks. bygærtehelsæd og kløvergræs) er meget lille. Af ensilagen fra år 2001 er der indtil videre lavet sporeanalyser på ca. 2.450 ensilageprøver. Det er mindre end halvt så mange som de foregående to år. Med krav om lavt sporeindhold i mælken fra 1. oktober 2002 er kendskab til ensilagens sporeindhold vigtigt, for at planlægge anvendelsen af ensilagen. Det gælder på den ene side om, at færrest mulige sporer bringes ind på foderbordet. Skal køerne nødvendigvis have ensilage med højt sporeindhold, gælder det måske i høj grad om at mindske den periode, de skal have sådan en type ensilage. Samtidig gælder det om at være særlig grundig med malkehygiejnen i den pågældende periode. UK-undersøgelse Baggrund og formål Anaerobe sporer i ensilagen stammer primært fra kontaminering af den høstede afgrøde med jord. Hvis der ikke er optimale ensileringsforhold, opformeres smørsyrebakterier i ensilagen, hvilket kan øge indholdet af anaerobe sporer kraftigt. Det målte sporeindhold i ensilagen afhænger til en vis grad af, hvornår prøven udtages, i forhold til hvornår afgrøden er ensileret. Derfor bør prøver til sporeanalyse tidligst udtages 4-6 uger efter ensileringsdatoen. Alligevel kan der være stor variation i sporeindholdet målt i samme ensilageparti. For at øge kendskabet til sporernes fordeling i et ensilageparti, blev der i løbet af vinteren 2000/2001 udtaget prøver af 25 partier af byg- og hvedehelsæd fra det sønderjyske område. Man ville undersøge følgende: Om sporeindholdet varierede, afhængig af hvor i partiet ensilageprøven var udtaget. Hvor mange prøver der skal tages for at få et godt billede af ensilagens sporeindhold. Hvor i ensilagepartiet det er bedst at udtage prøver. Gennemførelse Der blev udtaget 4 prøver i hvert ensilageparti som vist i figur 2. Hver prøve blev splittet op i to delprøver. Den ene bestod af ensilage fra de øverste 25 cm af partiet, mens den anden bestod af ensilage, som lå dybere end 75 cm nede i partiet. Delprøverne 1, 3, 5 og 7 blev samlet til en prøve (mærket Ø), som repræsenterede ensilage fra partiets øverste lag. De øvrige 4 delprøver (2, 4, 6 og 8) blev mærket med A, B, C og D og blev indsendt til laboratoriet hver for sig. Det spyd der blev anvendt til prøveudtagning, blev sprittet af mellem hver prøveudtagning for at undgå overslæbning af sporer fra én prøve til den næste. Prøverne A, B, C og D var i hvert af de 25 ensilagepartier udtaget forskellige men kendte steder i forhold til kanten af ensilagepartiet. Prøverne kunne derfor inddeles, efter om de var taget i kanten af ensilagepartiet (K) eller fra midten af ensilagepartiet (M). Kantprøver var udtaget i de yderste 20% af ensilagepartiet, mens midtprøver var udtaget i de øvrige 60% af ensilagepartiet (se figur 3). Prøverne blev opbevaret i køleskab, indtil de blev sendt til Steins Laboratorium A/S. Prøverne blev analyseret for tørstof, ph, sporer samt mælke- og smørsyre. De blev også analyseret for eddike- og propionsyre, men på grund af en forkert forbehandling på laboratoriet var disse analyseresultater ikke troværdige. I alt blev 125 prøver analyseret. På et udleveret skema blev der for hvert ensilageparti noteret længde og bredde samt en angivelse af, hvor i partiet de enkelte prøver var udtaget. Der blev endvidere samlet information om ensileringsteknik. - 64 -
Hypoteser Ensilage fra de øverste lag er ikke så hårdt presset sammen som i de dybere lag. Det kan påvirke ensileringsprocessen, så mælkesyredannelsen bliver mindre i de øverste lag til fordel for en højere smørsyredannelse. Øget smørsyredannelse vil give forhøjet indhold af smørsyrebakterier, der er ensbetydende med øget antal anaerobe sporer. Derfor kan der være forskel på indholdet af sporer i ensilage, afhængig af om det stammer fra det øverste lag eller fra dybere lag af et parti. På samme måde er ensilage, der ligger i kanten af et ensilageparti til tider ikke presset så hårdt sammen, som ensilagen i midten. Derfor kan der være forskel på indholdet af sporer i ensilage, afhængig af om det stammer fra kanten eller fra midten af ensilagepartier. Resultater Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem sporeindholdet i prøve Ø og det gennemsnitlige sporeindhold målt i prøverne A, B, C og D. Der kunne altså ikke påvises en forskel i sporeindholdet mellem ensilage fra toppen af et parti og ensilage fra de dybere lag. Resultater fra prøve Ø er ikke taget med i de øvrige statistiske analyser. Der blev heller ikke fundet statistisk sikker forskel i sporeindholdet mellem prøver udtaget henholdsvis i kanten og midt i ensilagepartierne. Undersøgelsen viste statistisk sikker sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af henholdsvis tørstof og mælkesyre. Korrelationen mellem sporer og henholdsvis tørstof og mælkesyreindhold var 30% og 31% af variationen i ensilagens sporeindhold. Der var tendens til en sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af ph, men der kunne ikke påvises en sikker sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af smørsyre. De to sidstnævnte sammenhænge er kendt fra ensileringsforsøg. Når de ikke kan eftervises her, skyldes det sandsynligvis for få prøver. Diskussion og konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater kan man ikke udpege bestemte steder i et ensilageparti (øvre lag versus dybere lag, kant versus midt) som værende specielt velegnede, når der skal udtages en repræsentativ ensilageprøve til sporeanalyse. Variationen mellem prøver indikerer dog, at det vil være fornuftigt at udtage og indsende 2-3 prøver pr. stak til kvalitetsanalyse. MPN-metoden, der står for Most Probable Number, er den metode, der anvendes til bestemmelse af sporeindholdet i ensilage. Det er grundlæggende en kvalitativ metode. Ved sporemåling på ensilage udtrækkes først sporer fra 25 g ensilage i 225 ml væske. Væsken podes på et vækstmedie i et reagensglas (rør). Vækstmediet er selektivt for nogle ganske få typer af smørsyrebakterier. Reagensglasset lukkes efterfølgende med en parafinprop, og varmebehandles (80 C i 10 minutter), hvorved alle vegetative celler bliver dræbt og parafinproppen tætnes for iltdiffusion. Efter inkubering ved 37 C i 4 døgn registreres aktiviteten i glassene. Den udtrykkes ved gasudvikling, der viser sig ved, at parafinproppen forskubbes i reagensglasset. Er der aktivitet skyldes det vækst af smørsyrebakterier, der er tilført glasset som anaerobe sporer. Ved inkubering af flere rør med forskellige fortyndinger af ensilagesaft kan metoden anvendes til kvantitativ måling af sporer i den oprindelig opløsning. Metodens præcision afhænger i høj grad af, hvor mange fortyndinger man laver og af antal rør pr. fortynding. Ved analyse for sporeindhold i ensilage podes 3 rør med 1 ml af en 10-1 fortynding og 3 rør med 0,1 ml af en 10-1 fortynding. Resultatet af metoden aflæses i en MPN-tabel. Detektionsgrænsen er 3.000 sporer pr 100 g ensilage svarende til ca. 200 sporer pr. g tørstof. Tabel 2 viser de målte resultater samt tilhørende 90% konfidensinterval. Desuden ses MPN, det mest sandsynlige antal sporer i prøven ved et givent analyseresultat samt det resultat, der præsenteres på udskriften til landmanden. - 65 -
Det fremgår af konfidensintervallerne i tabel 3, at MPN-metoden ikke er udpræget præcis til kvantitativ analyse for sporeindhold. Det er dog den bedste metode, der findes til kvantitativ analyse for sporeindhold. Tabel 2. Beregnet indhold af sporer pr. gram tørstof Målt resultat Beregnet Sporer pr. 100 g våd 90% konfidensinterval Det mest sandsynlige 35% tørstof ensilage resultat (MPN) < 3.080 530 17.780 < 3.000 < 200 3.610 700 18.620 3.000 - < 4.000 < 200 6.250 1.660 23.620 4.000 - < 7.000 200 7.440 2.120 26.090 7.000 - < 9.000 257 9.320 2.880 30.170 9000 - < 11.000 314 9.530 2.960 30.650 11.000 - < 15.000 429 11.520 3.770 35.230 15.000 - < 21.000 600 14.940 5.110 43.640 21.000 - < 23.000 657 15.880 5.470 46.100 23.000 - < 40.000 1.142 21.470 7.440 61.970 40.000 - < 90.000 2.571 23.980 8.220 69.930 90.000 - < 200.000 5.714 29.170 9.660 88.130 > 200.000 > 5.714 46.220 13.220 161.570 185.770 64.720 746.380 > 185.770 Kendskab til ensilagens indhold af mælkesyre og smørsyre, samt ph og eventuelt ammoniaktal kan være en hjælp ved tolkningen af resultater fra sporeanalyser. Ved en mindre vellykket ensilering når mælkesyrebakterierne ikke at skabe tilstrækkelig lav ph til at hæmme væksten af smørsyrebakterier. Ensilagen er derfor kendetegnet ved et forhøjet indhold af smørsyre og et lavt indhold af mælkesyre, og det giver en højere ph-værdi. Når ph ikke bliver tilstrækkeligt lav, kan proteolytiske bakterier nedbryde protein i ensilagen under dannelse af ammoniak. Derfor vil ammoniaktallet også være en indikator for ensilagekvaliteten. Tabel 3 viser, hvordan man kan anvende kendskab til mælkesyre, smørsyre, ph-værdi og ammoniaktal som en hjælp ved tolkning af sporeanalyserne. Ensilagens indhold af mælkesyre kan nu måles ved NIR-metoden. Analyse for mælkesyre kommer med stor sandsynlighed med i kvalitetsanalyserne fra næste ensileringssæson. I tabel 3 er der er ikke sat grænseværdier på, hvad der betragtes lavt og højt ved en given ensilagetype. Det vil vi arbejde videre med i den kommende sæson, når vi får flere analyseresultater at arbejde med. Tabel 3. Oversigt til hjælp ved tolkning af det målte sporeindhold i ensilage Sporer i ensilage Høj Høj Lav Lav ph Smørsyre Mælkesyre Ammoniaktal Høj Høj Lav Høj Passende Lav Høj Lav Passende Lav Høj Lav Høj Høj Lav Høj Tyder på: Mindre vellykket ensilering. Vellykket ensilering. Vellykket ensilering Mindre vellykket ensilering. Der er stor sandsynlighed for højt sporeindhold i hele ensilagepartiet Der forekommer tilfældigt fordelte lommer i ensilagen med højt indhold af sporer Det kan forekomme tilfældigt fordelte lommer i ensilagen med højt indhold af sporer Der er stor sandsynlighed for, at der opstår højt sporeindhold i hele ensilagepartiet. - 66 -
Masterprojekt Baggrund og formål Ovennævnte resultater udgjorde en del af et masterprojekt (Jensen, 2001), sammen med en undersøgelse af sammenhænge mellem indholdet af sporer i de enkelte anvendte fodermidler, det udfodrede foder, i gødningen og i mælken. I det følgende vises udvalgte resultater fra projektet, dog er resultater omkring mælkens indhold ikke medtaget. En del af formålet med projektet var at undersøge om Afdækning af ensilagen mellem udtagninger, udtagningsteknikken eller henstand i mixervogn havde betydning for sporeindholdet i den samlede foderration. Sporer kan opformeres i køernes fordøjelseskanal. Data Til den del af undersøgelsen er der anvendt data fra 13 af de ovennævnte 25 ejendomme i det sønderjyske område. Der blev målt sporeindhold i alle anvendte fodermidler til køerne, i det udfodrede foder samt i gødningsprøver fra 10% af køerne. Resultater Der blev fundet et højt indhold sporer i ensilage og roeaffald, men ikke i nogle af de øvrige anvendte fodermidler. Indholdet af sporer i fodermidler angives på analysecertifikatet pr. g tørstof. Undervejs i køernes fordøjelseskanal fordøjes omkring 75% af rationens totale tørstofindhold. Sporerne anses for at være ufordøjelige. For at kunne sammenligne sporeindhold målt i henholdsvis foder og gødning blev analyseresultaterne indledningsvis omregnet til et totalt sporeindhold i en foderration og et totalt indhold af sporer i 30 kg gødning svarende til en dags produktion. Der knytter sig en stor usikkerhed til de beregnede værdier, i henhold til usikkerheden på sporemålingen vist i tabel 3. Analysen viste, at mængde af sporer i gødningen i gennemsnit var 100 gange højere end mængden af sporer i det udfodrede foder. Med den usikkerhed, der er på den enkelte måling af sporeindhold i foder og gødning samt den forholdsvis sparsomme datamængde, kan undersøgelsens resultater dog hverken be- eller afkræfte muligheden for, at der sker en mindre opformering af sporer i køernes fordøjelseskanal. Kilder Jensen, Tina. H.; 2001. Anaerobe sporer i ensilage, gødning og mælk. Speciale fra Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Sektion for Genetik og Mikrobiologi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. 146 pp - 67 -
2001 4 7 89 2000 2 8 90 Majsensilage 1999 11 10 79 2001 8 9 83 Højt 2000 10 10 80 Middel Ærtehelsæd 1999 14 7 79 Lavt 2001 13 11 76 2000 21 13 66 Hvedehelsæd 1999 25 12 63 2001 14 9 77 2000 14 8 78 Bygærtehelsæd 1999 14 7 79 2001 12 10 70 2000 30 12 58 Byghelsæd 1999 31 10 59 2001 12 10 78 2000 17 13 70 Grønbyg 1999 19 10 71 2001 31 15 54 2000 30 9 61 Grønrug 1999 25 25 50 2001 23 24 53 2000 29 13 58 Efterslæt 1999 19 20 61 2001 7 10 83 2000 22 6 72 Græsensilage 1999 13 11 76 2001 11 11 78 2000 11 9 80 Kløvergræsensilage 1999 15 9 76 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 1. Oversigt over fordelingen af ensilageprøver efter det målte sporeindhold i årene 1999, 2000 og 2001. - 68 -
1 3 0 cm A 2 B 4 25 cm 1 5 7 C 6 D 8 75 cm 2 150 cm Figur 2. Skematisk oversigt over ensilageparti og udtagning af ensilageprøver til UKundersøgelsen. K K K K M M K K K K Figur 3. Oversigt over inddelingen af et ensilageparti. Skillelinjen mellem K og M går hele vejen rundt ved 20% af ensilagepartiets længde og bredde og ligger altså ikke lige langt fra kanten målt i meter. Prøver udtaget i det grå område (K) kaldes Kantprøver. Prøver udtaget i det hvide område (M) kaldes Midtprøver. - 69 -
Hvordan undgår vi sand i ensilage af grønafgrøder og kløvergræs Karsten A. Nielsen, Landskontoret for Planteavl - 70 -
Hvordan undgår vi sand i ensilage af grønafgrøder og kløvergræs v/ Karsten A. Nielsen Hvad kan vi gøre for at undgå iblanding af sand ved fortørring af grønafgrøder og græs? Jævne marker Korrekt indstilling af: - skårlægger - rive - pickup på finsnitter og presser Undgå løs jord Tættere plantedække Har vi overhovedet et problem? Ja, noget tyder på det. Tabel 1. Råaskeindhold i forskellige afgrøder og ved forskellige metoder, 2001 Pct. råaske i Grønært Grønbyg Grønrug Landsforsøgene 7,6 8,0 - (5,8-9,7) (7,2-9,2) Steins (økologer) 10,7 10,9 9,1 s = 2,4 Steins (konventionelle) 10,9 s = 2,4 s = 2,5 10,8 s = 2,3 s = 2,2 9,4 s = 2,3 Kløvergræs 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Landsforsøgene 8,0 (6,6-11,2) 8,5 (6,6-11,4) 8,6 (7,3-11,1) 10,3 (8,0-12,0) 10,5 (9,6-12,0) Steins (økologer) 9,7 10,0 11,2 13,0 - s = 1,8 s = 1,6 s = 2,0 s = 2,6 Steins (konventionelle) 9,5 s = 1,7 9,9 s = 1,5 10,3 s = 1,4 *), ( ) = størst og mindst, s = spredning. Når afgrøden høstes i Landsforsøgene, bliver afgrøden høstet direkte og kommer derved ikke i kontakt med jorden. Dvs. at vi må antage, at der i disse prøver er en meget begrænset iblanding af jord, og den målte råaskeprocent er stort set er et udtryk for indholdet af mineraler, der er større i grønafgrøde end i for eksempel helsæd. I resultater fra Steins er råaskeindholdet ca. 3 pct. større i grønafgrøderne grønært og grønbyg end den burde være, hvilket tyder på en betydelig iblanding af sand. I græsmarksprodukter ser det ikke så slemt ud. Her ligger prøver fra 1. til 3. slæt kun 1,5 pct. over tilsvarende prøver, der ikke har været i kontakt med jorden. Sammenlignes resultaterne fra 4. slæt i praksis og landsforsøgene, er forskellen 2,5 pct. mere sand i prøverne fra praksis. Det kan sikkert tilskrives, at landmændene i praksis også ensilerer en del efterafgrøder og kalder dem 4. slæt. Det er helt klart, at vi har et problem med forurening af ensilage med sand. Men hvor sker forureningen? - 71 -
Forureningen kan ske følgende steder: 1. Ved skårlægning, der sker med roterende skiver. 2. Ved sammenrivning. 3. Ved opsamling 4. Ved indlægning. Med hensyn til grønbyg og grønært er det ikke sandsynligt, at forurening af sand sker under sammenrivning, da det endnu ikke er normal praksis at disse afgrøder bredspredes og rives sammen. Forureningen af sand sker altså under punkt 1 (skårlægning) og 3 (opsamling). Undersøgelsen på JF har da også synliggjort, at der kan ske en betydelig forurening ved selve skårlægningen af græs (personlig kommunikation). Tabel 2 Hvad kan der gøres for at begrænse forureningen med sand? 1. Skårlægning Skarpe knive. Slæbeskoene skal være i orden. Trykket/vægten af skærebordet skal være lav. Korrekt stubhøjde. 2. Sammenrivning Korrekt indstilling af riven. Rivefingre må kun gå 2 cm ned i stubben eller ca. 1/3 af stubhøjden. Fremkørselshastigheden bør ikke være for høj afgrøden skal svæve rundt, ikke skubbes rundt. 3. Opsamling Korrekt indstilling af pick-up en. Pick-up fjedrene må kun gå ca. 2 cm ned i stubben eller ca. 1/3 af stubhøjden. Tabel 3.Hvilke afgrøder egner sig til skårlægning, bredspredning og sammenrivning Afgrøde Forbliver samlet i skår Skårlægges bredspredt og rives sammen Grønbyg ja måske Byg/ærte grøn nej egnet Grønært nej egnet Grønrug ja måske Kløvergræs nej særdeles egnet Fig. 1 Knivbjælken på en skivehøster kan indstilles således at den søger meget ned mod Jorden, derved bliver stubhøjden kort men den kan også let suge sand op i afgrøden. Landbrugets Rådgivningscenter - 72 -
Hård behandling Skånsom behandling Fig 2. Crimpningsgraden kan indstilles. Kløvergræs og bælgplanter bør behandles skånsom. Landbrugets Rådgivningscenter Fig. 3 Pickupfingerene bør kun gå ca. 2 cm ned i stubben Landbrugets Rådgivningscenter - 73 -