Undervisningsbeskrivelse Termin 2016 /2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Nikoline Holm Braüne og Trine Korp Skovgaard 1.ux Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til faget Titel 2 Noveller Titel 3 Lyrik Titel 4 Eventyr Titel 5 Oldtiden & Den norrøne digtning Titel 6 Middelalder og folkeviser Titel 7 Digital dannelse Side 1 af 10
Titel 1 Introduktion til faget Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal eleverne introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad disse indeholder. Primær litteratur - HTX Bekendtgørelsen - Dansk A - Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-14) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang, Gyldendal (s. 344-354) Uge 33-34 (4 lektioner) I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og faglig viden/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan for grundforløbet. : : - Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål. - Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne. - Anvendelse af selvevaluering til at konkretisere eget syn på fagligt niveau, udfordringer og målsætning dette følges op i slutningen af skoleåret med en ny selvevaluering og refleksionsskrivning. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og læreroplæg Gruppearbejde og individuel arbejdsform Side 2 af 10
Titel 2 Noveller Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanalysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis. Primær litteratur - Andersen, Vita (1978): Fejlen fra Hold kæft og vær smuk - Sørensen, Villy (1953): Blot en drengestreg fra Sære historier - Aidt, Naja Marie (2006): Slik fra Bavian - Jensen, Johannes V. (1898): Cecil fra Himmerlandsfolk - Jessen, Ida (1997): Ude på vandet fra Den anden side af havet - Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød fra Fra Hytterne (1887) Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 38-70 og 89-90) Uge 35-46 (20 lektioner) Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at åbne teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne lærer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmisser via detaljeret nærlæsning. Kernestof - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Det danske sprog og sproglig variation - Kanonlitteratur: Johannes V. Jensen - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kon- Side 3 af 10
tekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig analyse af en given tekst. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning med læreroplæg Gruppearbejde og -fremlæggelse Evaluerings- og feedbackkulturen implementeres i undervisningen Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 3 Lyrik Forløbet har til formål at præsentere eleverne for lyrikgenren og forskellige former for digte både hvad angår form og indhold. Primær litteratur - Kristensen, Tom (1920): Fribytter fra Fribytterdrømme - Højholt, Per (1977): Frokost i det grønne fra PRAKSIS: Revolver - Andersen, Vita (1977): Jeg bliver inviteret ud fra Tryghedsnarkomaner - Andersen, H.C. (1827): Det døende barn fra avisen Kjøbenhavnsposten - Strunge, Michael (1981): Natmaskinen fra Vi folder drømmens faner ud - Thomsen, Søren Ulrik (1996): Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet fra Der skabtes vaklen - Hassan, Yayha (2013): Barndom fra Yahya Hassan Sekundær litteratur - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. - Ewald, Mette; Taber, Rikke (2016); Lyrik - når sproget spiller, Systime Uge 46-49 (11 lektioner) At introducere eleverne til lyrikgenren med særlig fokus på lyrikanalyse; det visuelle, det lydlige, digtets stemme, syntaks, samt ordklasser, sprog og stil. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Tom Kristensen og H.C. Andersen - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og Side 4 af 10
samtale, der er tilpasset situationen. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Kendskab til lyrikgenrens karakteristika og elementer - Forståelse for opbygning, rimtyper, metaforer, virkemidler og sproglige forudsætninger - Anvendelse af analysemetoder til at udarbejde både en mundtlig og en skriftlig analyse af lyrik. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Titel 4 Eventyr Forløbet introduceres med en generel indføring til genren. Primær litteratur: - Andersen, H.C. (1844): De røde Skoe fra Nye eventyr - Tredje samling - Brødrene Grimm (1821): Tusindskind fra Brødrene Grimm Eventyr - anden samling - Kidde, Rune T. (2000): Klaskepot fra Søde Sally Sukkertop og andre ækle eventyr (2000) Uge 1-4 (7 lektioner) Side 5 af 10
At introducere eleverne for eventyrgenren henholdsvis kunst- og folkeeventyr, deres forskelle og ligheder. Eleverne introduceres desuden til psykoanalyse, som de skal gå i dybden med i et senere forløb (folkevise). - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Kanonlitteratur: H.C. Andersen Væsentligste arbejdsformer - Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælleren, komposition, A.J. Greimas aktantmodel, eventyrtræk og tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten. - Kendskab til den psykoanalytiske tilgang til litteratur Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde Titel 5 Oldtiden & Den norrøne litteratur Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga. Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Derudover vil arbejdet med sagaen ligge op til et lille forløb om sproghistorie og dialektik. Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt, hævn, kult og rite, og der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans. Primær litteratur: Ravnkel Frøjgodes saga - anonym forfatter Sekundært materiale: Johannes Fibiger: Litteraturens Veje Oldtiden i Norden, Gads Forlag (2000) Side 6 af 10
Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6) Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden genrenoter sagaer, Gyldendal (2012) Film: Quentin Tarantino: Kill Bill vol. 1 (2003) Anvendte hjemmesider: http://litteratur.gyldendal.dk/indgange/perioder/oldtid.aspx www.kristeligt-dagblad.dk ( Jo, hvide mænd begår også æresdrab ) Øvrigt: Øvelse: Runesten og skrifttegn 4-11 (13 lektioner) Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i Norden både nu og historisk set. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder kult og rite, slægt over individ samt æt, ære og hævn. - Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sammenhæng. - Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn. Side 7 af 10
Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde med vidensdeling Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Skriftligt arbejde Titel 6 Middelalder & folkeviser Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser. Eleverne skal lærer at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen, den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning. Primær litteratur: - German Gladensvend (fælles analyse) - Agnete og havmanden (skriftlig aflevering) Tekster til gruppeoplæg: - Harpens kraft - Elverhøj - Elverskud - Valravnen - Stolt Elins Hævn - Ebbe Skammelsen Sekundær litteratur: - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53) - Larsen, Ole Schultz (2015); Psykoanalytisk metode fra Håndbog i dansk, Systime. 12-17 (15 lektioner) Eleverne skal lære at gå analytisk og psykoanalytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med forskellige folkeviser med henblik på fremlæggelse. Eleverne skal dels give en analyse og fortolkning af teksten, dels formidle folkevisen kreativt. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Folkeviser Side 8 af 10
- Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Væsentligste arbejdsformer - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Forståelse for psykoanalytisk læsning. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 7 Digital dannelse Primær litteratur: - Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier, Systime 2017 - Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014: https://friktionmagasin.dk/samtykke-14841780be52 Medietekst: - Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar, https://www.youtube.com/watch?v=ydmonwfvjyo Uge 18-20 (8 lektioner) Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative problematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medierne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunikation på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres erfaringer på nettet. Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et klassens digitale kodeks - retningslinjer for god takt og tone på nettet. Side 9 af 10
Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Tekster og teksttyper der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Tale- og skriftkultur overfor digitale kulturformer - Mediernes udvikling form og indhold - Teknologiske betingelser betydning for kommunikationens indhold og form. - Faglige og teknologiske sprogformer - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem relation til deres produktions og receptionsvilkår. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Væsentligste arbejdsformer - Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twitter, YouTube og Snapchat - Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation, herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata. - Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunikation på sociale platforme. Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum. Side 10 af 10