1 Baggrund Med afsæt i Kommissorier - Spor for analyser af sundhedsområdet - 2017 fokuseres der hermed på udvikling af strategi og nye løsninger for demensområdet i Holstebro Kommune. Med henblik på udarbejdelse af en bæredygtig strategi for området pågår et forløb med to faser, hvor der i fase 1 er fokus på at afdække eksisterende status, praksiserfaring og viden på området og at indhente ny viden og inspiration med henblik på at beskrive principper for relevante tiltag på demensområdet i Holstebro kommune. Hovedproblemstillingen for så vidt angår den del af demensområdet, der går på demente borgere med udadreagerende/udgående adfærd, enten skal i en form for skærmet afdeling, eller om man skal søge at integrerede disse borgere i de eksisterende plejetilbud. I fase 2 fokuseres på at arbejde med at folde principperne ud og konkretisere forslag til justeringer af praksis frem mod endelige beslutningsoplæg. Der er udarbejdet notat med organisation, faseplan samt tids- og procesforløb med henblik på udarbejdelse af en bæredygtig strategi for demensområdet i Holstebro Kommune. Mennesker med demens Demens er en sygdom, der ikke kun rammer den enkelte men hele familien. Det er en sygdom, der vender op og ned på det liv, man kender, og det er en sygdom, som der desværre ikke findes en helbredende behandling for. At få en demensdiagnose betyder ikke, at der ikke er hjælp at hente. Mange mennesker lever et langt og godt liv på trods af demens. En grundlæggende forudsætning for at kunne leve et godt liv med en demenssygdom er, at mennesket med demens mødes med forståelse og ses som et helt menneske med egne ønsker og behov også selvom det ikke altid er muligt at udtrykke disse. For selvom hukommelsen svigter og minderne og med tiden også sproget forsvinder, så betyder det ikke, at mennesket bag sygdommen er forsvundet. Med dette afsæt har regeringen i Demenshandlingsplan 2025 formuleret følgende værdier i samarbejdet med mennesker med demens: Værdighed Tryghed Indflydelse på eget liv Respekt for forskellighed og det levede liv En individuel, helhedsorienteret tilgang i behandling, pleje og omsorg med udgangspunkt i mennesket bag sygdommen Meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser i hverdagen. Forekomst I dag lever godt 35.100 danskere over 65 år med demens, men vi ved også, at mange flere har en demenssygdom uden at have fået stillet diagnosen. Det reelle antal skønnes at være omkring 80.000 mennesker. I takt med, at vi bliver flere ældre og lever længere, forventes flere også at blive ramt af demens i de kommende år. Demenssygdom bliver ofte forbundet med ældre mennesker, men demens kan ramme voksne i alle aldre. I forbindelse med demenssygdom anvendes betegnelsen yngre sædvanligvis om mennesker op til 65 år. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der er ca. 2.800 danskere under 65 år med en demensdiagnose. Kilde: Demenshandlingsplan 2025, Sundheds- og Ældreministeriet, 2017.
2 Prognosen for antallet af mennesker med demens i DK 2017 2040 beregnet af Nationalt Videnscenter for demens tegner dette billede: 2017 2020 2025 2030 2035 2040 87.319 93.506 106.877 122.738 138.097 149.882 Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, 2017 Af bilag 3, Forekomst af demens i Danmark, fremgår dels prognosen for hele landet dels prognosen fordelt på regionalt niveau. Diagnose og sværhedsgrad Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens. Omkring 200 forskellige sygdomme kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser. Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom, men mange andre sygdomme kan være årsag til demens. Sygdomme forbundet med demens kan opdeles i tre overordnede grupper: 1. Neurodegenerative sygdomme Ved neurodegenerative sygdomme forstås sygdomme, hvor der sker en gradvis, oftest langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner. Fx Alzheimers sygdom, Frontotemporal demens eller Lewy body demens.
3 2. Vaskulær demens Ved vaskulær demens forstås demens forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar. Forstyrrelserne kan fx skyldes blodpropper, blødninger eller forsnævring af hjernens blodkar. 3. Andre sygdomme En lang række andre sygdomme med direkte eller indirekte påvirkning af hjernens funktion kan medføre kognitiv svækkelse. Det kan fx være stofskiftesygdomme, kronisk mangel på B-vitaminer eller forgiftningstilstande. Den specialiserede udredning foregår på regionale demensklinikker eller i ældrepsykiatriske og geriatriske teams. Demensdiagnostik er et område præget af hastig faglig udvikling og der findes flere klassifikationssystemer inden for området, hvoraf det ene system forventes at udkomme i en opdateret udgave i løbet af 2018 (ICD-11). Selv om demens i mange tilfælde er jævnt fremadskridende, er der tradition for at opdele forløbet i tre grader af demens. Opdelingen er rent beskrivende, og i praksis er det vanskeligt at skelne præcist mellem de tre faser. Let demens Moderat demens Svær demens Den kognitive svækkelse medfører kun let forringelse af funktionsevnen i hverdagen. Rutineprægede dagligdags- og fritidsaktiviteter kan stadig gennemføres og muliggør en stort set uafhængig tilværelse. Komplekse opgaver som brug af offentlig transport eller internet volder ofte problemer. Den kognitive svækkelse medfører en betydelig forringelse af funktionsevnen. Den demensramte kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle og/eller kommunale støtteforanstaltninger - bl.a. hjemmehjælp, dagcenter, hjemmesygeplejerske og madudbringning. Personen kan sjældent lades alene. Den kognitive svækkelse betyder, at den demensramte er helt afhængig af hjælp fra andre. Flytning til plejebolig vil ofte være nødvendig. Regelmæssig overvågning nødvendig. Den relative fordeling af let, moderat og svær demens varierer med alderen. I de 'yngre' aldersgrupper er der relativt mange med let demens og i de ældre aldersgrupper ses en højere andel af svært demente. Et internationalt ekspertpanel (Dementia UK, 2007) har anslået, at let demens på tværs af aldersgrupperne udgør ca. 55 % af alle demenstilfælde, moderat demens udgør ca. 32 % og svær demens udgør ca. 12-13 %. Kilde: www.videnscenterfordemens.dk Diagnose og adfærd Med henblik på at sikre relevant behandling og indsats til en demensramt borger er udredning og diagnosticering af stor betydning. Den specialiserede udredning foregår på regionale demensklinikker eller i ældrepsykiatriske og geriatriske teams i tæt samarbejde med borgers praktiserende læge. De enkelte demensdiagnoser er karakteriseret af at påvirke den berørte persons prognose, livsvilkår og adfærd på forskellig vis. I det daglige samarbejde med den demensramte, pårørende og netværk er det imidlertid adfærden, der er i fokus, ikke diagnosen. Forskellige faktorer som f.eks. andre sygdomme, fysiske rammer, social kontekst mv. kan have indflydelse på den enkeltes adfærd og handlemønstre.
4 Samarbejdet med mennesker med demens er ofte særligt udfordret i forhold til demensramte borgere med en udadreagerende adfærd. I de tilfælde vil der oftest være tale om borgere med Frontotemporal demens. De adfærdsmæssige problemstillinger kan også forekomme ved Alzheimers sygdom, vaskulær demens mv. Desuden kan somatiske faktorer som delir, infektioner mv. evt. kombineret med demens give lignende problemstillinger. Den udadreagerende adfærd, der fører til problemer og konflikter med andre, er oftest udtryk for forhold som: manglende overblik nedsat evne til planlægning personlighedsændringer svækket dømmekraft manglende evne til empati nedsat impulskontrol nedsat tærskel for stimuli asocial adfærd styret af egne behov. Styrelsen for Social Service under Socialministeriet har i tilknytning til ODA-projektet (Organisering af Dag- og Aflastningsindsatsen) udformet et redskab til afdækning af demensadfærd, hvori demensramtes adfærd beskrives opdelt på fire trin. De fire grader er: problemfri, ubehag, svær ulempe og fare. Karakteristika for adfærd hos en demensramt svarende til grad fire og omgivelsernes oplevelse heraf: Personen Præget af aggressivitet med udadreagerende adfærd - risiko for skade i forbindelse med fald, slag eller lignende. Råbende messende. Udgange uden overtøj / mangler trafikforståelsen. Husvild kan ikke finde egen bolig. Hjælpeløshed i personlige gøremål pleje, måltider m.v. Indre uro rastløs hvileløs vandrende. Pillende / rodende. Omgivelsernes oplevelse Voldsom adfærd; slår, truer, sparker, niver, spytter, kradser m.v. Udgange fra bolig uden nødvendig ledsagelse med risiko for omgivelserne til følge. Risiko for medpatienter overskrider grænser og udløser voldsreaktion. Lugt- og støjgener. Manglende mulighed for at vejlede, korrigere, støtte og hjælpe klienten på gr. af dennes tilstand. Deraf følgende afmagt eventuel magtanvendelse. Tiltagende træthed / sløvhed. Kilde: Styrelsen for Social Service, Socialministeriet: Redskab. Afdækning af demensadfærd (U. årstal). Forud for udredning og eventuel diagnosticering af en demenssygdom pågår ofte et længerevarende forløb med talrige udfordringer for såvel den berørte borger som pårørende, arbejdsplads og netværk omkring borger.
5 Status, udfordringsbillede og mulighedsrum Demensområdet har stor bevågenhed i Sundhed, Holstebro Kommune i forhold til sikring af kontinuerlig udvikling indsatser og kvalitet. Der er således igangsat et arbejde i 2016 med henblik på at udarbejde en demensstrategi, der understøtter sundhedspolitik, værdighedspolitik, nationale og lokale udviklingsspor og som skal sikre en høj faglig kvalitet i indsatserne og en maksimal udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer på området. Historik Der har i 2016 været en særlig bevågenhed på forhold omkring sikring af borgere med demens, der går fra hjemmet og er ude af stand til at finde hjem igen. Det til trods skønnes det ikke fagligt muligt, eller ønskeligt, at garantere en 100 % sikring mod at borgere med demens forlader deres hjem og ikke er i stand til at finde hjem igen. Ligeledes skønnes det ikke muligt, at garantere en 100 % sikring af at pårørende eller personale omkring borgeren bliver adviseret, når borgeren med demens forlader sin bopæl eller sit opholdssted. Der er i 2016 søgt og bevilget midler til etablering af sikringsudstyr i enkelte af kommunens plejeboliger, der ikke tidligere har haft sikringsudstyr. Kommunens plejecentre fremstår således i dag med varierende grad af sikringsudstyr. Aktuelt forholder ledelsen i Sundhed sig til følgende spørgsmål i forhold til den daglige drift på demensområdet: 1. Har vi som kommune de relevante tilbud og indsatser til mennesker med demens? - Hvad kan og skal vi gøre anderledes? 2. Har personalet relevant uddannelse og kompetencer i forhold til mennesker med demens? - Prioritering og sikring af fortsat kompetenceudvikling på demensområdet Aktuelle indsatser på demensområdet Holstebro Kommunes aktuelle tilbud på demensområdet er illustreret her.
6 I den tidlige fase af et forløb for en borgere med demens i nogle tilfælde før diagnosen er stillet - tilbydes borger og den berørte familie vejledning og støtte med henblik på eventuel sygdomsudredning og på at sikre en tryg og meningsfuld hverdag for alle parter. Heri indgår individuelle samtaler, dagtilbud, tilbud i cafe drevet af frivillige, undervisning og vejledning, følgevenneordning, samarbejde med andre relevante aktører på området samt evt. mulighed for at søge om hjælp til personlig pleje og praktisk bistand alt afhængig af den enkelte borgers situation. Berørte familier stifter bekendtskab med kommunens demensvejledere og demenskonsulenter og der aftales forskellige former for opfølgende tiltag i det omfang borger og pårørende ønsker det og det skønnes fagligt relevant. Der er i 2016 søgt og bevilget satspuljemidler til at understøtte og udbygge de forebyggende indsatser med henblik på at imødegå det forventede øgede pres på plejeboligbehov i takt med den forventede stigning i forekomst af mennesker med demens og med henblik på at inddrage og aktivere ressourcer på området i civilsamfundet. Hos købmanden, frisøren, buschauffører og i foreningsregi for blot at nævne nogle. I takt med udviklingen i det enkelte demenssygdomsforløb når den demensramte borger har svær grad af demens og ikke kan være alene i hjemmet kan MTO-ophold eller afløsning i hjemmet være et relevant tilbud. Senere i sygdomsforløbet er der risiko for, at den demensramte borger ikke længere har mulighed for at bo trygt i privat hjem. Det kan blive aktuelt med et plejeboligtilbud med fokus på prioritering af behovsspecifikke indsatser for den enkelte borger og pårørende. Alle plejeboligenheder i Holstebro Kommune har mulighed for at tilbyde bolig til mennesker med demens dog er de fysiske rammer i nogle plejeboligenheder mere velegnede end andre. Dette handler om sikringsforhold (hegn), størrelse og overskuelighed i forhold til ind-og udgange, egnede nicher og udefaciliteter i forhold til borgers behov, plejepersonalets specifikke kompetencer, fremmødeprofiler mv. De største udfordringer Mulighed for at sikre tilbud til mennesker med demens og deres pårørende af høj faglig kvalitet herunder at sikre rette kompetence til rette opgave - udgør aktuelt den største udfordring på demensområdet. Mere specifikt drøftes muligheder og perspektiver i etablering af specialtilbud til mennesker med demens i Holstebro Kommunes plejeboligområde, der har integrerede tilbud i forhold til botilbud, midlertidige opholdstilbud til udadreagerende borgere med demens, dagtilbud mv. Det er tidligere besluttet at nedlægge decentrale, skærmede boenheder til borgere med demens i Holstebro Kommune. Erfaringer viste, at boliger i skærmede enheder ikke løste udfordringer med det rette botilbud til borgere med særlige udfordringer som følge af en demenssygdom netop på det tidspunkt, hvor behovet var aktuelt og nogle gange akut, idet der sjældent var ledig kapacitet i de skærmede enheder i den konkrete situation. Denne udfordring ses i dag løst på forskellig vis i landets kommuner og en del kommuner har demenscentre, der rummer dels botilbud til borgere med svær grad af demens og dels akutte midlertidige opholdstilbud til borgere med udadreagerende adfærd. I demenscenter tankegangen ligger også en særlig forventning til etablering af et fagligt miljø, der både er en forudsætning for den konkrete opgaveløsning og for en kontinuerlig kompetenceudvikling til medarbejdere i demenscenter regi og i øvrige kommunale sundhedstilbud. I Holstebro Kommune har alle plejeboligenheder i dag mulighed for at tilbyde bolig til mennesker med demens. I de tilfælde, hvor borgers adfærd får karakter af at være udadreagerende og til fare for sig selv og andre hjælpes den enkelte borger i sin nuværende (ple-
7 je)bolig i form af en socialpædagogisk indsats, før evt. flytning til et mere velegnet tilbud kommer på tale. En flytning medfører nye rammer, manglende genkendelighed og øget stressniveau, hvilket kan give yderligere forvirring og udadreagerende adfærd. Der er situationer, hvor der er behov for særlig faglig indsats og/eller en-til-en bemanding til en udadreagerende eller på anden vis særlig urolig borger med demens. I Holstebro kommune finansieres denne særlige indsats via demenspuljen, som aktuelt er budgetteret til 0,5 mio. kr. Behovet for denne finansiering har imidlertid de senere år ligget på 2 2,5 mio. kr. I tilfælde af behov for planlagte eller akutte ophold på akutpladser og/ eller midlertidige pladser for en borger med demens får borger et tilbud på lige fod med andre borgere, som er visiteret til midlertidigt ophold, f.eks. borgere til fysisk genoptræning, alvorligt syge og døende borgere. Det kan være en særlig udfordring at sikre faglige indsatser af høj kvalitet for alle borgere i både botilbud og midlertidige opholdstilbud, idet de særlige karakteristika for adfærd og behov for mennesker med demens kan kollidere med almindeligt hensyn til øvrige borgere og beboeres integritet, forløb og velbefindende på den pågældende lokalitet. Kompetencer At varetage pleje og omsorg for personer med demens stiller særlige krav til personalets faglige og personlige kompetencer ligesom indretningen af de fysiske omgivelser har stor betydning for indsatsmuligheder og effekt heraf. Sikringen af faglige kompetencer på demensområdet har været et fokusområde gennem flere år. I 2010/2011 deltog de medarbejdere, der dengang var ansat i kommunens plejeboligtilbud i demenskurserne 1-2-3 under en jobrotationsordning. Da der fortløbende sker en udskiftning af medarbejdere er der afviklet interne kursusforløb for nye medarbejdere i efteråret 2016. Derudover har der været afholdt et uddannelsesforløb for demenskorpset (1-2 udvalgte medarbejdere fra hver plejeboligenhed) i 2015. Det overvejes om dette forløb skal tilbydes til alle medarbejdere, der tidligere har deltaget i demenskurserne 1, 2 og 3. Endelig benytter flere plejeboligenheder sig af tilbuddet om undervisning og vejledning via VISO på demensområdet. Dette med afsæt i konkrete borgersager eller som generelle forløb f.eks. om temaet Den socialpædagogiske tilgang i arbejdet med mennesker med demens. Senest er der netop afsendt ansøgning til satspuljemidler i forlængelse af Demenshandlingsplan 2025 med henblik på en storstilet satsning på kompetenceudvikling over flere år (2017 2019) se bilag 4. Der er fokus på at supplere og omsætte det nuværende teoretiske vidensniveau om demens hos SOSU medarbejdere, som over de seneste år er erhvervet via grunduddannelserne, AMU-kurserne, Demens 1 og 2 og interne kurser. Frem for alt er der fokus på at sikre transfer af den indhentede viden til et anvendelsesniveau i praksis sammen med borger og samarbejdsparter herunder pårørende og netværk omkring borger. Ansøgningen skitserer decentrale kompetenceudviklingsforløb med 6 x 1 uges intensivt aktionslæringsforløb (video observationer/følge observationer og feedback, faglige refleksionsseancer, 1 1 supervision, Marte Meo metode mv.) på hver lokation (plejeboligenheder og hjemmeplejedistrikter). Hvert forløb vil tage afsæt i daglig praksis omkring konkrete borgere. For sygeplejerskernes vedkommende er der behov for tilførsel af viden på specialniveau i form af relevante diplom moduler. På ledelsesniveau vil fokus være på understøttelse af fortløbende kompetenceudvikling og organisatorisk understøttelse af praksislæring som metode som en integreret del af daglig praksis. Forløbet for ledergruppen planlægges som et fælles intro- midtvejs- og sluteva-
8 lueringsforløb samt relevant deltagelse i aktionslæringsforløb i den enkelte leders eget ledelsesområde. Det storstilede projektforløb med en kombination af undervisning (tilførsel af viden), aktionslæringsforløb, organisatoriske udviklingsforløb vil give et massivt kompetenceløft på tværs af den sundhedsfaglige organisation i Holstebro kommune, der netop har fokus på omsætning af faglig kompetence til tværfaglig praksishandling omkring og sammen med mennesker med demens og deres pårørende og netværk. Der kan forventes svar på denne puljeansøgning primo september 2017. Specialtilbud Aktuel drøftes muligheder og perspektiver i forhold til etablering af integrerede specialtilbud til mennesker med svær grad af demens i Holstebro Kommunes plejeboligområde. Etablering heraf vil udgøre et væsentligt kvalitetsløft for målgruppen i form af: Sikring af et attraktivt tilbud af relevant, høj faglig kvalitet (herunder også godt omdømme) Sikring af relevante fysiske rammer på den konkrete lokation Sikring af en faglig ekspertise, der danner grundlag for fortløbende kompetenceudvikling på tværs af hele sundhedsområdet i Holstebro Kommune Forventning om frigørelse af økonomiske ressourcer som følge af: o Færre ophold udenfor Holstebro Kommune o Færre flytninger til andre kommuner o Udskydelse af tidspunkt for behov for plejebolig o o Færre hospitalsindlæggelser Mulighed for eventuel medfinansiering fra Socialområdet ved målgruppesammenfald. Målgruppe Målgruppen for specialtilbud på demensområdet i Holstebro Kommune kan beskrives således: Borgere med svær grad af demens, der bevirker at, de ikke kan rummes i nuværende bolig uden at være til fare for sig selv og/eller andre - herunder også medarbejdere Målgruppen til specialtilbud kan i forhold til de berørte borgeres adfærd afgrænses på grundlag af klassificeringen af Styrelsen for Social Service grad fire fare se beskrivelsen side 3. Målgruppen for et specialtilbud kan eventuelt suppleres med nedenstående grupper, når kapaciteten tillader det: Udredningsforløb for borgere med demenslignende adfærd Borgere med svær demens, der skal på planlagt ferieophold, for at ægtefælle aflastes Borgere med svær demens, som har brug for akut MTO, men hvor der ikke er udadreagerende adfærd Borgere med svær demens, der er i risikogruppe for genindlæggelser eller gentagne MTO tilbud Borgere, der i forhold til den konkrete situation har behov for indsats i ovennævnte MTO regi, men som ellers hører under socialområdets opgaveportefølje Borgere med hjerneskade med lignende adfærd. Indhold og faglige standarder Den faglige standard for et specialtilbud til borgere med svær grad af demens tager afsæt i fagligt anerkendte anbefalinger (Tom Kitwoods demensligning). I denne optik kan demenssygdommen ikke anskues alene, men er afhængig af den dementramtes personlighed før sygdommen brød ud, personens livshistorie, personens hel-
9 bredsmæssige tilstand og det hjernemæssige forfald og socialpsykologi. Med socialpsykologi menes samspillet mellem personen med demens og omgivelserne. Overordnet set skal det faglige tilbud tilgodese de midlertidige behov hos borgerne. Indsatserne skal kompensere for og forebygge den uhensigtsmæssige adfærd, som kan opstå, som følge af demenssygdommen eller den demenslignede sygdom. Tilbuddet skal således imødekomme uhensigtsmæssigt samspil i miljøet samtidig med at indsatserne rettes mod de øvrige, konkrete sundhedsfaglige udfordringer, der specifikt kan være hos den enkelte borger. Det betyder bl.a. At der skabes faste rammer/struktur, så hverdagen er forudsigelig At miljøet er anerkendende og respektfuldt At der er mulighed for skærmning At der er mulighed for afledning At stimulering minimeres således, at uhensigtsmæssige impulshandlinger forebygges At miljøet stimulerer til en bedre hverdag, end den borger selv skaber At der er mulighed for meningsfuld aktivitet, ud fra borgerens behov og livshistorie At samarbejdspartnere nytænkes med bl.a. massør, psyko-motorisk terapeut, musikterapeut, diætist mv. Der arbejdes med handleplaner for borgers fysiske, psykiske og sociale udfordringer og behov herunder også socialpædagogisk handleplan, livshistorie, uroskemaer mv. Endvidere arbejdes der med sansevurdering for at undgå over- og understimulering. Medarbejderne uddannes med henblik på at kunne dæmpe optræk til konflikt og for at kunne passe på sig selv. Hver borger tilknyttes en lokal forløbsansvarlig medarbejder og demenskonsulenter indgår som samarbejdspartner i forhold til den enkelte borgers forløb og behov. Forventninger til de fysiske rammer De fysiske rammer har afgørende betydning for muligheden for at i mødekomme den enkelte borgers konkrete udfordringer i en tilspidset situation, hvor borger også er udadreagerende. Det stiller særlige krav til omgivelser, miljø og fysiske rammer i form af: Fleksibel, enkel og overskuelig indretning En vis grad af mobil indretning, så denne kan tilpasses de borgere der aktuelt opholder sig i tilbuddet Mulighed for at dæmpe støj og regulere synsindtryk Flere opholdsrum/ fællesarealer, så der er gode muligheder for at skærme Antal rum i lejlighed ikke afgørende Udgang til lukket have med mulighed for meningsfuld beskæftigelse evt. to adskilte haver Lejlighederne kan evt. ligge spredt i givet fald med fællesrum eller små gangpassager imellem Gode oversigtsforhold for personalet og mulighed for at personalet altid er synligt Mulighed for husdyrhold f.eks. kaniner, høns, hund Adgang til køkken Gode muligheder for gå- og cykelture i natur eller rolige steder Adgang til motionscykel el. lign samt dobbeltcykel Evt. sanserum. Medarbejderkompetencer Det forventes, at alle medarbejdere i et specialtilbud for mennesker med svær grad af demens har basal faglig uddannelse inden for demensområdet. Dertil kommer behov for at nøglemedarbejdere har specialuddannelse og erfaring inden for fagområdet.
10 Der vil være behov for at definere forskellige grader af kompetenceniveauer inden for de enkelte faggrupper. De faglige kompetencer skal gå hånd i hånd med den enkelte medarbejders personlige kompetencer og følgende faktorer er særligt vigtige elementer i rekrutteringen af en tværfaglig stab af medarbejdere til et midlertidigt opholdstilbud til udadreagerende borgere med demens: Erfaring, viden og evne til, at inddrage socialpædagogik i det daglige arbejde Lyst til løbende udvikling og supervision Evne til at kunne reflektere over egne handlinger og observationer Evne og lyst til tværfagligt teamsamarbejde SSA, sygeplejersker, pædagoger, musikterapeut, psykomotorisk terapeut, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist m. fl. Et særligt tæt samarbejde med demenskonsulenterne forventes at være en given forudsætning Evne til at håndtere konflikter og svære problemstillinger Fleksibelt fremmøde afhængigt af de aktuelle borgeres behov Evne og lyst til at samarbejde med eksterne ressourcer fra demenskorps, VISO rådgivning og andre relevante samarbejdsparter. Endelig må det understreges at fremmødet i et tilbud, der også rummer udadreagerende borgere med demens nødvendigvis må være større end i såkaldte almindelige plejeboligtilbud. Den særlige opgavekarakter og situationer med behov for tæt bemanding i forhold til en enkelt borger indikerer dette særlige behov. Økonomiske betragtninger Holstebro Kommunes specialtilbud til borgere med svær grad af demens kan samles på et sted eller integreres i de eksisterende plejeboligtilbud. Overvejelser i forhold til kapacitet, typer af pladser, den enkelte enheds placering og funktionalitet, daglige driftsgrundlag og sikring af, at de rette medarbejderkompetencer altid er til stede, bør indgå i beslutning herom og i beregningen af de økonomiske konsekvenser af tilbuddet. Endvidere er der fortsat en udfordring i den økonomiske håndtering af bevilling af en midlertidig opholdsplads til en demensramt borger med udadreagerende adfærd, idet der kan være tale om længere midlertidige ophold en vi sædvanligvis ser - uger, måneder, ½ og hele år. Der er behov for yderligere definition af midlertidighed evt. med en øvre grænse ligesom der er behov for drøftelse af, hvordan huslejespørgsmålet håndteres i en længerevarende midlertidig periode. I nogle kommuner har man i enkelte og meget specielle tilfælde konverteret en MTO plads til permanent plads, således at den pågældende borger egentlig bor permanent i en afdeling med MTO, og dermed betaler husleje. Der vil være behov for finansiering af en række konkrete udgifter til etablering af bygningsintegreret sikringsudstyr og overvågningsteknologi, hvilket udgør en engangsinvestering. Fremmødeprofilerne i et specialtilbud fordrer yderligere afklaring af forventninger til antal og sammensætninger af specialpladser for at kunne fortage en beregning. Her kan evt. hentes inspiration i andre kommuners tilbud. Endelig vil der blive tale om behov for egentlig kompetenceudvikling af medarbejdergruppen både kortsigtet og langsigtet. Beregning heraf afventer svar på tidligere omtalte puljeansøgning primo september 2017. Ved etablering af et specialtilbud forventes den eksisterende demenspulje på 0,5 mio. kr. pr. år at kunne inddrages.