Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan 2018

1 Indhold 2 Indledning....3 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet...3 3.1 Jobomsætning...4 3.2 Udviklingen fremadrettet...5 4 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2018...7 5 Beskæftigelsesplanens opbygning...8 6 Resultater de seneste år...8 6.1 Udviklingen i jobcentrets målgrupper...9 6.2 Status på varighed...11 7 Oversigt over særlige indsatsområder i 2018...12 7.1. Ministermål...12 7.2. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse...12 7.2.1 Kontanthjælp og uddannelseshjælp...13 7.2.2. Uddannelseshjælpsmodtagere...14 7.2.3 Sygedagpenge...16 7.2.4 Førtidspension, Fleksjob og Ledighedsydelse...17 7.2.5 A-dagpenge...19 7.3 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft...19 7.4 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende...20 7.5 Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse....22 7.6 Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes...24 8 Oversigt over mål i beskæftigelsesplan 2018...25 Side 2

2 Indledning Hvert år udarbejder Jobcenter Vesthimmerland en beskæftigelsesplan, som med udgangspunkt i en analyse af udviklingen de seneste år, angiver en retning for jobcentrets beskæftigelsesindsats i det pågældende år. Beskæftigelsesplan 2018 er udarbejdet august/september 2017 for sikre et datagrundlag, der er så opdateret som muligt. Således er der taget udgangspunkt i udviklingen til og med 1. kvartal 2017. Beskæftigelsesplan 2018, er som de foregående år formet af de krav og reformer som beskæftigelsesindsatsen er underlagt. Refusionsreformen, som trådte i kraft i 2016, betyder for det første, at fokus kontinuerligt er rettet på varigheden af borgernes forløb på tværs af ydelser. Jobcenteret har på denne bagrund fokus på at tilrettelægge en beskæftigelsesindsats, der går på tværs af jobcentrets målgrupper og forhindrer en suboptimering, hvor en succes det ene sted har afledte negative konsekvenser på andre områder. For det andet betyder det, at der til stadighed er fokus på effekten af beskæftigelsesindsatsen, ligesom indsatsen skal give mening. Målet for indsatsen er, at hjælpe borgerne hurtigst muligt i job eller uddannelse med fokus på varige løsninger. Centrale elementer er blandt andet en tidlig helhedsorienteret indsats og samarbejde med virksomheder. Beskæftigelsesplan 2018 tager således udgangspunkt i ovenstående, og udstikker målene og dermed pejlemærkerne for beskæftigelsesindsatsen i 2018 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet I Nordjylland er beskæftigelsen steget med 506 fuldtidspersoner fra juni 2016 til juni 2017, hvilket svarer til en stigning på 0,2 procent. I samme periode er beskæftigelsen i Vesthimmerlands Kommune faldet med 0,1 % - et fald på 13 fuldtidspersoner Fra juli 2016 til juli 2017 steg ledighedsprocenten i Nordjylland med 0,5 % procentpoint til 4,5 %. I samme periode er ledighedsprocenten i Vesthimmerlands Kommune steget med 0,6 procentpoint til 4 %. Nedenstående viser udviklingen i ledigheden i Region Nordjylland Figur 1: Procentvise udvikling i antal fuldtidsbruttoledige juni 2016- juni 2017 Kilde: STAR Side 3

Figur 1 viser, at ledigheden i Region Nordjylland samlet set er steget med 12,2 % mod 5,4 % på landsplan i perioden juni 2016 juni 2017. I Vesthimmerlands Kommune er der sket en stigning i ledigheden på 17 % i den givne periode. I Region Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden marts 2010 og frem til medio 2016. Siden da har ledigheden været svagt stigende, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. I juni 2017 var der 12.401 fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland. Det er 1.341 flere ledige end samme måned året før. Antal fuldtidsledige toppede i februar 2010 med 22.669. Sammenlignes ledigheden i juni 2017 med toppen i 2010, er antallet af ledige faldet med 9.371, men antallet er fortsat højere end det ekstremt lave niveau i 2008. Nedenstående figur 2 viser udviklingen i beskæftigede, arbejdsstyrke og ledighedsprocent for de 16-64 årige i Vesthimmerlands Kommune i perioden 2008-2016 Figur 2:Beskæftigede, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Vesthimmerland 16-64 år Kilde: STAR Figur 2 viser, at der i perioden 2008 til 2016 er der sket et fald i beskæftigelsen i Vesthimmerlands Kommune. At det ikke har medført en stigning i ledighedsprocenten skyldes, at arbejdsstyrken samtidig er faldet. Det betyder dog også, at der er en risiko for, at størrelsen på arbejdsstyrken kan være en udfordring, hvis der som forventet kommer en stigning i efterspørgslen på arbejdskraft. Det er derfor helt afgørende, at jobcentret sikrer, at så stor en del af arbejdsstyrken som muligt, er klar til at tage et arbejde. Samtidig er det jobcentrets opgave, at hjælpe personer med problemer ud over ledighed tilbage i arbejdsstyrken og videre på arbejdsmarkedet. 3.1 Jobomsætning I de seneste 12 måneder har jobomsætning været stigende i knap halvdelen af de nordjyske kommuner. Figur 3 viser udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, maj måned Side 4

Figur 3: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, maj måned. Kilde: STAR Figur 3 viser, at jobomsætningen er steget i 5 ud af 11 nordjyske kommuner de seneste 12 måneder. Jobomsætningen er en indikator på udviklingen i beskæftigelsen. En stigende jobomsætning afspejler ofte en stigende beskæftigelse og vice versa. På de seneste jobomsætningstal fra årsperioden maj 2016 april 2017 var der et samlet fald i jobomsætningen på 769 hvilket svarer til 1,0 %. I Vesthimmerlands Kommune er jobomsætningen i samme periode steget med 0,6 %. De brancher hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forgående 12 måneder er industri med 458 flere nye job, efterfulgt af transport med 244 flere nye job. Jobomsætningen har været stigende i det fleste brancher, men der har dog været et fald inden for bl.a. undervisning, rejsebureauer, rengøring og sundhed og socialvæsen 3.2 Udviklingen fremadrettet FREMKOM 3 rapporten i 2016 peger i fremskrivningen på et stort set uændret antal arbejdspladser i Himmerland frem til 2020. De største stigninger i antallet af arbejdspladser forventes indenfor fødevaresektoren, handel og forretningsservice og transportsektoren. I Himmerland forventer 41 % af virksomhederne at øge antallet af ansatte i de kommende 5 år, mens 8 % regner med at reducere antallet af ansatte. Yderligere peger FREMKOM 3 rapporten på, at der er udsigt til en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft med korte og lange videregående uddannelser og samtidig udsigt til et fortsat fald i efterspørgslen efter ikke-faglærte. Ligeledes var der allerede på dette tidspunkt rekrutteringsproblemer i relation til tømrere og murere samt udsigt til, at der også ville komme til at mangle elektrikere, kloakmestre og rørlæggere mv. Vedrørende mangel på arbejdskraft så understøttes dette af de fremskrivninger i relation til beskæftigelse, som STAR har udarbejdet, jvf. figur 4. Side 5

Figur 4: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer 2016-2018 Kilde: STAR Figur 4 viser, at beskæftigelsen forventes at stige med 1,8 % i Nordjylland frem mod 2018. Den største stigning i beskæftigelsen forventes inden for bygge og anlæg med 5,8 %. Samtidigt forventes beskæftigelsen at falde indenfor landbrug med 1,2 %. Indenfor privat service og industri forventes stigning i beskæftigelsen på henholdsvis 2,7 % og 2,6 %. I STARs fremskrivning af udviklingen i ledigheden 4.kartal 2016 til 4.kvartal 2018 i RAR området, så ser det ud til at den positive tendens i ledighedsudviklingen fortsætter. Fra 4.kvartal 2016 til 4. kvartal 2018 forventes ledigheden at falde med 577 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5,0 %. Vedrørende fremskrivning af arbejdsstyrken så forventes arbejdsstyrken i Region Nord-jylland samlet set at stige med ca. 4.100 fra 2017-18, hvilket svarer til en stigning på 1,5 %. I Vesthimmerlands Kommune forventes arbejdsstyrken at stige med 1,1 % i samme periode jf. figur 5. Figur 5: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner 2016 2018 Kilde: STAR Side 6

4 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2018 Beskæftigelsesministeren har i september 2017 udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2018. Målene er følgende: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusions-reform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansierings-bidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). IGU en udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal blive jobparate eller i beskæftigelse. På landsplan er der Side 7

86.000 kontanthjælpsmodtagere og 25.000 integrations-ydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf godt hhv. 26.000 og 13.000 er jobparate, svarende til hhv. ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommuner i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af ydelsesmodtagere, der er jobparate, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligeså vel som fejludbetalinger mindsker borge-renes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger, og senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. Målene er vejledende, og kommunerne er derfor ikke direkte forpligtet af disse. Jobcenter Vesthimmerland vurderer dog, at målene ligger fint i tråd med jobcentrets egne prioriteringer. Således indgår ministerens indsatsområder i Jobcenter Vesthimmerlands målfastsættelse for beskæftigelsesindsatsen i 2018. Opfølgning på indsatsen For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive stillet til rådighed på Jobindsats.dk til at supplere den lokale opfølgning på indsatsen. Disse er endnu ikke udviklet for alle målene. 5 Beskæftigelsesplanens opbygning Strukturen i Beskæftigelsesplan 2018 tager udgangspunkt i en gennemgang af resultaterne de seneste år. Her er de samlede resultater blevet opgjort og vurderet, hvorefter de primære fokusområder er blevet identificeret. Opbygningen er centreret omkring disse fokusområder. For hvert område beskrives den udvikling, som ligger til grund for behovet for et særligt fokus hvorefter, der er opstillet mål for indsatsen fremadrettet. 6 Resultater de seneste år Grundlaget for Beskæftigelsesplanen har været en gennemgang af udvikling og resultater de seneste år. Som udgangspunkt er alle opgørelser udarbejdet ved at se på udviklingen i perioden 3. kvartal 2015-2. kvartal 2016 til 3. kvartal 2016-1. kvartal 2017. I de tilfælde, hvor begrænset adgang til data eller justeringer på de enkelte områder er hensigtsmæssige, er det beskrevet nærmere i den konkrete kontekst. Analysen af resultaterne er sket på baggrund af følgende opgørelser: Side 8

Udviklingen i antal fuldtidspersoner, herunder andelen af hhv. arbejdsstyrke og befolkning. Udviklingen i den samlede varighed på tværs af ydelser. Status på ministerens indsatsområder Som grundlag for at vurdere udviklingen i Vesthimmerlands Kommune, sammenholdes denne med udviklingen i klyngekommunerne samt med udviklingen i Region Nordjylland og /eller i landet Klyngerne er sammensat for hver af de enkelte målgrupper, og Vesthimmerlands Kommune indgår derfor i forskellige klynger for hver af disse. Klyngekommunerne har samme rammevilkår 6.1 Udviklingen i jobcentrets målgrupper I det følgende gennemgås den overordnede udvikling i Vesthimmerlands Kommune de seneste år. Nedestående tabel viser borgere i Vesthimmerlands Kommune i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus 1.kvartal 2017 Tabel 1: Borgere i Vesthimmerlands Kommune i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus 1.kvartal 2017 1. kvartal 2017 Antal fuldtidspersoner Andel af befolkningen, pct. Gnsn. andel af befolkningen i øvrige klynge, pct. Udvikling i andel af befolkningen ift. samme kvartal året Gnsn. udvikling i andel af befolkningen i øvrige klynge ift. samme kvartal året før, pct. point Ydelsesmodtagere 5.139 22,0 23,8-1,1-0,8 A-dagpenge mv. 576 2,5 2,3-0,4-0,3 Kontanthjælp 468 2,0 2,1-0,9-0,8 Uddannelseshjælp 275 1,2 1,1-0,1-0,1 Integrationsydelse 251 1,1 0,8 0,9 0,6 Sygedagpenge 453 1,9 2,2-0,2 0,6 Jobafklaringsforløb 163 0,7 0,6 0,1 0,1 Revalidering og forrevalid- 17 0,1 0,2-0,1-0,0 Ressourceforløb 57 0,2 0,6 0,1 0,1 Ledighedsydelse 81 0,3 0,5-0,0-0,0 Fleksjob 500 2,1 2,3 0,1 0,1 Førtidspension 1.772 7,6 6,7-0,2-0,2 Efterløn 527 2,3 2,5-0,3-0,4 Beskæftigede 13.010 55,6-1,2 - SU-modtagere 1.064 4,5 - -0,2 - Øvrige 3.315 14,2-0,1 - Befolkning (16-66 år) 23.381 - - - - Anm.: A-dagpenge mv. omfatter a-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigede omfatter ikke personers ansættelse i fleksjob, løntilskud eller skånejob. Øvrige omfatter selvforsørgede, dvs. personer, der hverken modtager forsørgelsesydelse, SU eller har en registreret lønindkomst i Danmark. Desuden indgår personer på barsel og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) i øvrige. Befolkningstallet kan af flere grunde afvige fra summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige. Det skyldes, at befolkningstallet for jobcentre opgøres for et år af gangen, mens summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige ændrer sig for de enkelte jobcentre fra kvartal til kvartal som følge af flytning mellem kommuner og pendling ud over Danmarks grænser. En person kan også indgå flere gange i tabellen, fx som ydelsesmodtager og beskæftiget, mens de kun vil indgå én gang i befolkningstallet. Side 9

Det fremgår af tabel 1, at den samlede andel af ydelsesmodtagere udgør 22 % af befolkningen mod en gennemsnitlig andel på 23,8 % i klyngen. Ligeledes har der været et større fald i andelen i Vesthimmerlands Kommune (-1,1%) end i andelen i klyngekommunerne (- 0,8 %) set i relation til samme kvartal året før. Nedenstående tabel 2 viser udviklingen i antallet på offentlig forsørgelse fordelt på målgrupper i Vesthimmerlands Kommune. Tabel 2: Udvikling i antal fuldtidspersoner sammenlignet med klyngen og Region Nordjylland Målgrupper 3.kvt. 2015-2.kvt. 2016 3.kvt. 2016-1.kvt. 2017 Udvikling i perioden Klynge Region Nordjylland Dagpenge (inkl. AMY & SU*) 551 488-11,49% -12,99% -9,68% Kontanthjælp 667 454-31,91% -21,31% -23,95% Uddannelseshjælp 284 262-7,71% -8,93% -8,95% Revalidering 38 23-40,26% -10,67% -17,11% Forrevalidering 1 0-66,67% -0,56% -46,00% Integrationsydelse 24 252 952,78% 591,75% 623,19% Sygedagpenge (inkl. Jobafklaringsforløb) 618 595-3,78% 3,89% -1,24% Ressourceforløb 40 48 20,16% 10,86% 25,58% Ledighedsydelse 86 83-3,28% 1,73% -0,81% Fleksjob 473 492 4,16% 5,58% 5,67% Førtidspension 1.820 1.780-2,18% -0,90% -1,44% I alt 4.605 4.481-2,69% -0,53% -1,44% Kilde: Jobindsats. Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner inden for den valgte periode. *Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og særlig Uddannelseshjælp. Det fremgår af tabel 2, at Vesthimmerlands Kommune samlet set har haft et større procentvis fald i fuldtidspersoner end det er tilfældet for både klyngekommunerne og Region Nordjylland. På sygedagpengeområdet har Vesthimmerlands Kommune i perioden haft et fald i sygedagpengemodtagere på 12 %, men samtidig har Vesthimmerlands Kommune haft en stigning i jobafklaringsforløb, hvorfor faldet i perioden er 3,78 %. Det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere og den store stigning i integrationsydelsesmodtagere kan forklares med ændringer i 2016 i Lov om Aktiv Socialpolitik, hvor det blev besluttet, at personer som ikke havde opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år skulle modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp fra 1. juli 2016. Dette blev cirka 200 personer i Vesthimmerlands Kommune omfattet af. Når man kigger på udviklingen i en given periode, er det afgørende at være opmærksom på udgangspunktet. Således skal udviklingen altid vurderes på baggrund af det konkrete niveau. Det kan for eksempel ske ved at se på, hvor stor en andel de enkelte målgrupper udgør af henholdsvis arbejdsstyrken og befolkningen i de givne områder. Tabellen herunder viser en oversigt over disse andele. Side 10

Tabel 3: Antal fuldtidspersoner som andel af arbejdsstyrke og befolkning Andel arbejdsstyrken Andel befolkning Målgrupper VHK Klynge Region VHK Klynge Region Dagpenge (inkl. AMY & SU*) 2,9 2,8 3,0 2,0 1,9 2,2 Kontanthjælp 2,6 3,5 2,5 1,9 2,4 1,8 Uddannelseshjælp 1,5 1,7 1,5 1,1 1,2 1,0 Revalidering 0,1 0,2 0,3 0,1 0,2 0,2 Forrevalidering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Integrationsydelse 1,5 1,4 1,3 1,1 1,0 1,0 Sygedagpenge (inkl. Jobafklaringsforløb) 3,5 3,6 3,5 2,5 2,6 2,6 Ressourceforløb 0,3 0,9 0,8 0,2 0,6 0,6 Ledighedsydelse 0,5 0,7 0,6 0,4 0,5 0,5 Fleksjob 2,9 3,3 3,5 2,1 2,3 2,5 Førtidspension 10,4 11,3 9,2 7,6 8,0 6,7 I alt 26,2 29,4 26,3 19,1 20,7 19,0 Kilde: Jobindsats Målingen viser antal fuldtidspersoner i de enkelte målgrupper, som procentvis andel af hhv. arbejdsstyrken og befolkningen (16-66 år) i perioden 3. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. Det fremgår af tabel 3, at Vesthimmerlands Kommune samlet set ligger på niveau med Region Nordjylland og en del under klyngen med hensyn til antal fuldtidspersoner som procentvis andel af arbejdsstyrken og befolkningen. Den store forskel mellem Region Nordjylland, Vesthimmerlands Kommune og klyngekommunerne, er at kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere udgør en større del af arbejdsstyrken og befolkningen i klyngekommunerne end i Region Nordjylland og Vesthimmerlands Kommune. 6.2 Status på varighed Nedenstående tabel viser, hvordan antallet af forløb for hver målgruppe fordeler sig på varighed. Tabel 4: Andel forløb fordelt på varighed på alle ydelser (maj 2017) Målgrupper Område 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger over 52 uger VHK 26% 57% 14% 2% Dagpenge ekskl. Klynge 27% 56% 15% 3% ARMY og SU Region 24% 56% 16% 3% Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Sygedagpenge VHK 4% 21% 19% 55% Klynge 5% 18% 15% 61% Region 5% 18% 13% 64% VHK 9% 35% 24% 48% Klynge 9% 30% 18% 43% Region 9% 27% 18% 45% VHK 0% 0% 0% 100% Klynge 1% 8% 22% 69% Region 3% 14% 19% 64% VHK 25% 50% 11% 14% Klynge 20% 50% 14% 16% Region 20% 49% 15% 15% I alt VHK 16% 41% 16% 29% Side 11

Klynge 15% 37% 16% 33% Region 15% 39% 16% 31% Kilde: Jobindsats. Målingen viser antal forløb fordelt på varighed. Varigheden er opgjort som uafbrudte forløb med ydelse. *Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse og Særlig Uddannelsesydelse Samlet set klarer Vesthimmerlands Kommune sig godt, målt på varigheden. Her har Vesthimmerlands Kommune en større andel korte sager med varighed op til 26 uger og en mindre andel lange sager end klyngen og regionen. Det samme gør sig gældende for sygedagpengesager. Her har Vesthimmerlands Kommune flere korte sager og lidt færre sager med varighed over 52 uger end både Regionen og Klynge kommunerne. At Vesthimmerlands kommune ligger med 100 procent på sager over 52 uger for revalidering skyldes, at de 12 personer på revalidering ligger over 52 uger. 7 Oversigt over særlige indsatsområder i 2018 I det følgende behandles de særligt udvalgte fokusområder for beskæftigelsesindsatsen 2018 7.1. Ministermål Ministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2018 ligger generelt i forlængelse af målene for 2017, dog nogle ændrede formuleringer samt et nyt mål om at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I det følgende gennemgås udviklingen for Jobcenter Vesthimmerland på de udmeldte områder, hvor efter der opstilles mål, som kan sikre en fortsat positiv udvikling på de enkelte indsatsområder. 7.2. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Da dette ministermål er relevant for alle målgrupper vil der blive beskrevet overordnede tiltag og efterfølgende udvikling og indsatser for hver enkelt målgruppe. Undtaget er udvikling og specifikke indsatser i relation til jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, da disse målgrupper indgår som et særskilt ministermål (jf. ministermål 4) og derfor beskrives under dette. Vesthimmerlands Kommune har kontinuerligt fokus på en tidlig og helhedsorienteret indsats i relation til borgere på offentlig forsørgelse med beskæftigelse eller uddannelse som slutmål. Samtidig er fokus på bæredygtighed, således at der som udgangspunkt skabes varige løsninger for den enkelte borger. Den oveordnede tilgang er, at indsatsen skal give mening for den enkelte borger, hvilket blandt andet betyder, at der er stort fokus på inddragelse af den enkelte borger samt mødet med og troen på den enkelte borger for på den måde at understøtte motivationen til at blive selvforsørgende. For at opkvalificere denne indsats deltager Vesthimmerlands Kommune fra sommeren 2017 frem til 2020 i projekt LISES (Local Innovation in Social and Employment Services). Målet med projektet er at udvikle nye og innovative løsninger i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere. Side 12

Projektet ønsker at undersøge hvordan beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges over for sårbare borgere i de danske kommuner og hvilken rolle og betydning har borgerne i denne proces og hvordan kan denne viden bruges til at udvikle modeller for indsats og borgerinddragelse, således at borgernes arbejdsmarkedstilknytning fremmes. Visionerne for projektet er blandt andet at udvikle nye og innovative løsninger, som kan afprøves og kvalificeres i den konkrete praksis i kommunerne. Projektets hypoteser er: Der forventes at være klare potentialer for at forbedre kvaliteten og resultaterne af beskæftigelsesindsatsen ved: 1) At udvikle politisk/organisatoriske strategier til at håndtere hyppige politiske, organisatoriske og økonomiske forandringer 2) At udvikle helhedsorienterede indsatser på tværs af organisatoriske enheder og fagområder 3) At udvikle tilgange til at kvalificere mødet mellem frontlinjemedarbejdere og borgere 4) At udvikle muligheden for reel inddragelse af (og samskabelse med) borgerne 5) At udvikle virksomhedssamarbejdet, således at arbejdsgivers forventninger og engagement medtænkes i beskæftigelsesindsatsen. Med fokus på det meningsgivende og individuelt tilrettelagte deltager Vesthimmerlands Kommune endvidere i frikommuneforsøg vedrørende en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats. Forsøget omhandler blandt andet fritagelse fra formkrav til lovpligtige samtaler omfattende alle målgrupper i jobcentret undtagen integration. Der ønskes med forsøget at udvikle nye, mere fleksible kontaktforløb med afsæt i en faglig risikovurdering, en tydelig plan med progressionsfokus og med faglig opfølgning. Kommunerne vil udvikle et mere individuelt og målrettet kontaktforløb i forbindelse med de lovpligtige samtaler med fokus på borgernes individuelle behov frem for one size fits all og dermed bidrage til øget motivation, empowerment og jobeffekt. Der er fokus på samtalerne ift. kadence, form og indhold således at indsatsen tilpasses den enkelte Det forventes at en mere målrettet indsats i samtaleforløbet kan være med til at flere kommer i arbejde i de nordjyske kommuner, og at ledighedsperioden generelt forkortes. Yderligere er den tidlige, virksomhedsrettede/baserede indsats ligeledes et centralt værktøj til at understøtte lediges vej til selvforsørgelse. Vesthimmerlands Kommune har samlet set haft et større procentvis fald i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse end både klyngekommunerne og Region Nordjylland i perioden 3.kvartal 2015 til 1.kvartal 2017 (jf. tabel 2 afsnit 6,1). Fokus er på at nedbringe antallet yderligere Mål for 2018: at nedbringe det samlede antal af borgere på offentlige ydelser i Vesthimmerlands Kommune. Udviklingen skal samlet set være på niveau med udviklingen i klyngen. 7.2.1 Kontanthjælp og uddannelseshjælp Det er intentionen med kontanthjælpsreformen, at antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere skal reduceres. Side 13

Vesthimmerlands Kommune ønsker at optimere den tidlige indsats, således varigheden på såvel kontanthjælp som på uddannelseshjælp reduceres. Vesthimmerlands Kommune har på denne baggrund blandt andet iværksat Projekt Håndholdt Indsats (PHI), hvor der laves en tidlig screening/risikovurdering af den enkelte borger og på baggrund af denne iværksætte individuelt tilrettelagt forløb. Indsatsen varetages af et team bestående af virksomhedskonsulent og beskæftigelsesmedarbejder således, at beskæftigelsessporet og/eller uddannelsessporet kontinuerligt er i fokus og med mulighed for parallelindsatser. Det forventes at en tidlig, helhedsorienteret og virksomhedsbaseret indsats vil betyde hurtigere afklaring, og dermed kortere vej til job eller uddannelse. Vesthimmerlands Kommune deltager endvidere projekt Flere skal med (finansieret af puljemidler fra STAR). Formålet er her at hjælpe de borgere, hvor langvarig sygdom er en forhindring for arbejde. Er borgeren i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal borgerens sag forberedes til rehabiliteringsteamet. For de øvrige borgere skal der igangsættes en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest mulige opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Jobcentret sammentænker indsatsen i Projekt Flere skal med med Projekt Håndholdt Indsats (PHI) med det formål at opnå synergieffekt samt yderligere optimering af opgaveløsning til gavn for borgerne. Det centrale omdrejningspunkt er den virksomhedsrettede/virksomhedsbaserede indsats, hvor ledige via virksomhedspraktikker bliver afklaret, kommer nærmere på arbejdsmarkedet eller kommer i ordinært arbejde eller uddannelse. 7.2.2. Uddannelseshjælpsmodtagere Tabel 5 viser, hvor stor en andel af unge på forsørgelse, der i gennemsnit er afsluttet til uddannelse eller beskæftigelse de seneste år. Vesthimmerlands kommune har i perioden 2015-2017 haft et fald i andelen der afsluttede til uddannelse, men en lille stigning i antallet, der afsluttede til beskæftigelse. Klyngen har i perioden haft et fald i afslutning til både uddannelse og beskæftigelse, hvor regionen har haft en lille stigning i afslutning til uddannelse, men ligeledes har haft et fald i afslutning til beskæftigelse. Vesthimmerlands Kommune er i perioden faldet til et niveau lige under Regionen og 6,8 procentpoint under klyngekommunerne med afslutning til uddannelse. Både klyngen og Region Nordjylland har oplevet et fald i andelen af unge, der er afsluttet til beskæftigelse, men Vesthimmerlands Kommune har haft en lille stigning. Tabel 5: Andel unge på ydelse som påbegynder uddannelse eller beskæftigelse (gns. i perioden) Andel i uddannelse Andel i beskæftigelse Område 2015-16 2016-17 2015-16 2016-17 Vesthimmerlands kommune 38,7% 34,9% 66,1% 66,7% Klyngen 43,7% 41,7% 60,5% 58,6% Region Nordjylland 37,7% 37,9% 72,3% 69,7% Kilde: Jobindsats. Målingen viser andel modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse mellem 16 og 29 år, som ikke er i gang med uddannelse og i perioden begynder på uddannelse eller i beskæftigelse. Data er trukket for perioden marts 2015 til februar 2016 og fra marts 2016 til februar 2017. Side 14

Antallet af personer på uddannelseshjælp i Vesthimmerlands Kommune er faldet mindre end i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Med hensyn til andel af arbejdsstyrken, så ligger Vesthimmerlands Kommune over klyngen, men under Region Nordjylland. Det er vigtigt, at få vendt udviklingen for at kunne reducere andelen af arbejdsstyrken på uddannelseshjælp. I 2017 var målet, at begrænse antallet af unge på uddannelseshjælp til 240 fuldtidspersoner. Samtidig skal andelen uddannelseshjælpsmodtagere med en varighed på over 52 uger nedbringes til 35 %. Angående målet vedrørende nedbringelse af andelen af uddannelseshjælpsmodtagere med en varighed over 52 uger til 40 % viser udviklingen (jf. tabel 4), at målet pt. ikke er indfriet idet varigheden er på 48 %. Andelen i klyngekommunerne og Region Nordjylland er henholdsvis 43 % og 45 %. Antallet af fultidspersoner er faldet fra 284 til 262 i perioden 3.kvartal 15-1.kvartal 2017. Målet på de 240 er dermed ikke opfyldt. Den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettetede indsats er, som tidligere nævnt, et centralt omdrejningspunkt i Vesthimmerlands Kommunes indsats overfor ledige unge som afklaring ift. job og/ eller uddannelse uanset om den unge er tæt eller langt fra uddannelse og /eller arbejdsmarkedet. Nedenstående viser udviklingen i andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller opnår ordinære timer i en måned. Figur 6: Andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller opnår ordinære timer i en måned. Kilde: STAR Det fremgår af figuren, at Vesthimmerlands Kommune ligger nr. 1 i hele landet, det vil sige har den højeste andel. Dette understreger blot, at Vesthimmerlands Kommune bruger virksomhedspraktik, som et aktivt redskab i aktiveringsindsatsen og skal ses som resultat af den forstærkede virksomhedsrettede indsats, som jobcentret iværksatte i sensommeren 2015. Side 15

Uddannelse Et af initiativerne til at understøtte, at flere unge får en uddannelse, er projekt Ungeindsats Himmerland. Projektet gennemføres i samarbejde Mariagerfjord og Rebild kommuner. Projektet er rettet mod unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i uddannelse. Målet er, at de unge skal påbegynde en uddannelse. Projektet omfatter 130 unge og succeskriteriet er, at 50 % af deltagerne påbegynder en uddannelse. Yderligere er Vesthimmerlands Kommune pt. i gang med at udvikle en unge- og uddannelsesstrategi, som skal understøtte alle unge med henblik på uddannelse og/ eller beskæftigelse. Mål for 2018: andelen af uddannelseshjælpsmodtagere, der udsluses til uddannelse skal som minimum være på niveau med klyngen samt at antallet af unge på uddannelseshjælp nedbringes. 7.2.3 Sygedagpenge Sygedagpengereformen har som mål, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats. En virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage til job. Den arbejdspladsbaserede indsats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i reformen for at reducere antallet af sygemeldte på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Det er derfor vigtigt, at den virksomhedsrettede indsats styrkes, og den sygemeldte borgers arbejdsplads inddrages i størst muligt omfang. Det er samtidig centralt for, at reformen kan lykkes, at indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. Udviklingen På sygedagpengeområdet har Vesthimmerlands Kommune i perioden 3.kvartal 2015 til 1.kvartal 2017 haft et fald i sygedagpengemodtagere på 12 procent, men samtidig har Vesthimmerlands Kommune haft en stigning i jobafklaringsforløb, hvorfor faldet i perioden er 3,78 procent Andelen af arbejdsstyrken, der er på sygedagpenge, er steget, ikke bare for Vesthimmerlands Kommune, men også for klyngen og i Region Nordjylland. Vesthimmerlands Kommune ligger på niveau med klyngen og Region Nordjylland, 0,5 procentpoint over målet på 3 %. Målet for 2017, var at andelen af sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger som minimum er på samme niveau som gennemsnittet i klyngen og at niveauet for andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge nedbringes til 3 % af arbejdsstyrken i løbet af 2017. Målet er dermed kun delvist opfyldt. Den virksomhedsrettede indsats Nedenstående viser udviklingen i andelen på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år) Side 16

Figur 7: Andelen på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år) Kilde: STAR Af figur 7 fremgår, at udviklingen i Vesthimmerlands Kommune følger udviklingen i resten af landet, men Vesthimmerlands Kommune har en højere andel. Vesthimmerlands Kommune har de seneste år arbejdet fokuseret med en genopretningsplan på sygedagpengeområdet. Pt. pågår blandt andet følgende: Fastholdelse af de allerede opnåede resultater Øget fokus på nedbringelse af antallet af borgere på jobafklaringsforløb Videre arbejde med udbredelsen af kendskab til den før-tidlige indsats på fastholdelsesområdet blandt aktører i sundhedsvæsenet. Yderligere er der stort fokus på fastholdelsesteamet, som arbejder på at forhindre, at borgeren kommer ind i et fuldt sygemeldingsforløb. Sidstnævnte gøres gennem en tidlig og målrettet indsats overfor borgeren før og under et sygdomsforløb. En fuld sygemelding kan medføre reduceret trivsel og en risiko for, at borgeren mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at få borgeren delvist i arbejde, da dette medvirker til, at der fastholdes en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der bliver i hurtigere grad taget kontakt til virksomhederne, når en person der kommer fra arbejdsmarkedet ender i et sygedomsforløb. Herudover får personen tilknyttet en rådgiver og en virksomhedskonsulent. Dette har allerede resulteret i, at flere bliver delvis raskmeldt, og derved fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Mål for 2018: Andelen af sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger som minimum er på samme niveau som gennemsnittet for klyngen samt at andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge nedbringes til 3 % af arbejdsstyrken i løbet af 2018 7.2.4 Førtidspension, Fleksjob og Ledighedsydelse Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal således bidrage til at sikre, at flere borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at færrest muligt ender på førtidspension. Målet skal nås ved, at der fremover sættes større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Med reformen er der derfor indført ressourceforløb, der skal sikre Side 17

en individuel, tværfaglig og sammenhængende indsats til borgere, som er i risiko for at ende på førtidspension. Udviklingen: Det fremgår af nedenstående tabel, at der siden førtidspensionsreformen trådte i kraft, er sket et fald i antal personer på permanent offentlig forsørgelse. Tabel 6: Udvikling i målgrupperne (opgjort i antal fultidspersoner) Målgruppe maj-14 maj-15 maj-16 maj-17 Fleksjob 445 463 479 516 Gammel ordning 72% 59% 48% 40% Ny ordning 28% 41% 52% 60% Ledighedsydelse 118 90 87 77 Ressourceforløb 22 30 44 65 Førtidspension 1.941 1.856 1.812 1.760 Tilgang det seneste år 26-85 -44-52 I alt 2.526 2.439 2.422 2.418 Kilde: Jobindsats Udviklingen i antal fleksjob viser, at der er sket en stigning fra 2014 til 2017. Det skyldes, at det er lykkes at flytte en stor gruppe af borgere fra gruppen af ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob. Derfor er der samtidig sket et fald i antal ledighedsydelsesmodtagere på ca. 35 % fra maj 2014 til maj 2017. Derudover fremgår det, at de nye fleksjob udgør 40 % af alle fleksjob i maj 2017. Antallet af førtidspensionister er faldet med 9,3 % i samme periode, hvilket primært skyldes at tilgangen til førtidspension som følge af reformen er kraftigt reduceret. Målet for 2017 var, som minimum, at bevare niveauet for 2016. Som det fremgår at tabel er dette mere end lykkes. Der vil fremadrettet ligeledes være fokus på, at få etableret og fastholdt så mange som muligt i fleksjob samtidig med, at der løbende arbejdes på at optrappe timetallet i de enkelte fleksjob. Målet for 2018 vedrørende ledighedsydelse og fleksjob er, som minimum, at bevare niveauet for 2017. Målet for 2018 vedrørende førtidspensionister er, at udviklingen i tilgangen til førtidspension ligger på niveau med klyngekommunerne og Region Nordjylland. Side 18

7.2.5 A-dagpenge Beskæftigelsesreformen har til formål at give forsikrede ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen et klart mål om at forbedre samarbejdet med, og styrke servicen til, landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og at lediges kompetencer matches med relevante jobåbninger. Det langsigtede mål med beskæftigelsesreformen er, at antallet af dagpengemodtagere reduceres varigt, ved at flere ledige afgår til varig beskæftigelse. Yderligere vil der i den beskæftigelsesrettede indsats være fokus på mangelområder samt et endnu tættere samarbejde mellem jobcentret, de faglige organisationer samt uddannelsesinstitutioner. Udvikling På dagpengeområdet ligger Vesthimmerland på niveau med de sammenlignelige kommuner, når det gælder andelen af arbejdsstyrken på A-dagpenge. Derfor er der god grund til at holde fast i den nuværende indsats. Udviklingen i antallet fuldtidspersoner i perioden 3. kvartal 2015 frem til 1. kvartal 2017 viser, at Vesthimmerlands Kommune har oplevet et fald i antallet af A-dagpengemodtagere (fuldtidspersoner) på 11,49 %. I samme periode har klyngekommunerne oplevet et fald på 12,99 % og Region Nordjylland et fald på 9,68 %. For at forbygge langtidsledighed har Vesthimmerlands Kommune iværksat en fremrykket indsats (personlig jobformidler) for A-dagpengemodtagere med minimum 26 ugers ledighed og som er i risiko for at blive langtidsledige. Succeskriteriet er, at 50 % af deltagerne efterfølgende er selvforsørgende. Projektet løber i perioden 1.september 2016 til udgangen af august 2018. Mål for 2018: udviklingen i antallet af fuldtidspersoner fra 2016 til 2018 skal være på niveau med klyngen. 7.3 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Den virksomhedsrettede indsats kan blandt andet måles ved at se på, hvor stor en andel af de lokale virksomheder, jobcentrene samarbejder med. Tabel 7: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Samarbejdsgrad Procentpoint 2015 2016 2017 Område ændring Vesthimmerlands kommune 26,6% 29,4% 29,4% 2,8% Region Nordjylland 28,1% 29,4% 30,2% 2,1% Klyngen 28,6% 29,9% 30,8% 2,2% Kilde: Jobindsats Tabel 7 viser, at Vesthimmerlands Kommune har forbedret den virksomhedsrettede indsats siden 2015. Samarbejdsgraden har i hele perioden ligget under klyngen og Region Nordjylland, men er fra 2015 til 2017 steget mere, sammenlignet med klyngens og Region Nordjyllands samarbejdsgrad. Side 19

Målet i Beskæftigelsesplan 2017 var at optimere samarbejdet yderligere, hvilket blandt andet skulle afspejle sig i en positiv udvikling i samarbejdsgraden, som minimum på niveau med klyngekommunerne. Målet er ikke opfyldt idet samarbejdsgraden i 2017 er på samme niveau som i 2016, hvorimod såvel klyngen som Region Nordlyland har øget samarbejdsgraden fra 2016 til 2071 med henholdsvis 0,9 % og 0,8 %. Ser man på udviklingen i samarbejdsgraden i perioden fra 2015 til 2017 har Vesthimmerlands Kommune haft den største positive ændring med 2,8 procentpoint mod 2,1 og 2,2 procentpoint for henholdsvis Region Nordjylland og klyngen. Jobcenter Vesthimmerland har et stærkt samarbejde med mange af de lokale virksomheder. Det gælder især virksomhedscenteraftalerne, hvor Vesthimmerland aktuelt har 53 aftaler. Disse giver Jobcenter Vesthimmerland en umiddelbar tilgængelig, fleksibel og individuel mulighed for at tilbyde en borger et virksomhedsrettet tilbud, der kan understøtte dennes vej til beskæftigelse eller uddannelse. Til de virksomheder, som jobcentret indgår aftaler med, tilbyder jobcentret en mentoruddannelse til relevante medarbejdere. Endvidere er det efterfølgende muligt for de uddannede mentorer at deltage i netværksaktiviteter som kan understøtte mentorrollen. Uddannelse og netværksaktiviteter faciliteres af jobcentret. Der er pt. uddannet omkring 300 mentorer. Der er fortsat et behov for at videreudvikle den virksomhedsrettede indsats. Det gælder for det første om at sikre, at flere får mulighed for at få et virksomhedsrettet tilbud. Men mindst lige så vigtigt er det, at der etableres virksomhedsrettede tilbud, som giver den ønskede effekt og hjælper de jobog uddannelsesklare tættere på beskæftigelse eller uddannelse, og bringer personer med udfordringer ud over ledighed tættere på disse mål, ved at bidrage til, at den nødvendige progression sker hurtigst muligt. Fremadrettet skal der fortsat fokuseres på samarbejdet med virksomhederne. Den tidlige virksomhedsrettede indsats som værktøj skal yderligere optimeres, ligeledes som jobcentret fortsat skal understøtte rekruttering til og fastholdelse i virksomhederne. For at understøtte dette har Vesthimmerlands Kommune indgået et samarbejde med Mariagerfjord og Rebild Kommune blandt med det formål, at sikre den bedste service og understøtte de lokale virksomheders mulighed for kvalificeret arbejdskraft. Dette skal sikres qua en fælles tværkommunal virksomhedsservice med fokus på rekruttering, fastholdelse samt målrettet opkvalificering af borgere i de tre kommuner. Mål for 2018: at optimere samarbejdet yderligere, hvilket blandt andet skal afspejle sig i en positiv udvikling i samarbejdsgraden, som minimum på niveau med klyngekommunerne. Side 20

7.4 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Vesthimmerlands kommune oplevede frem til ultimo 2016 et markant øget antal asylansøgere. Pt. er der sket en nedjustering af kvoterne, hvilket har betydet et fald i antallet at asylansøgere. Vesthimmerlands Kommune har i 1.kvartal af 2017 modtaget 16 flygtninge. Dette ændrer dog ikke ved, at Vesthimmerlands Kommune tidligere har modtaget mange flygtninge, hvilket igen har medført en del familiesammenføringer. Udfordringen med at modtage og integrere flygtninge og familiesammenførte stor. Målet er at sikre en vellykket integration som kan sikre, at personerne i målgruppen hurtigst muligt besidder forudsætningerne for at forsørge sig selv. Midlet er hurtigst muligt i virksomhedsrettede forløb sideløbende med danskuddannelse. Yderligere har Vesthimmerlands Kommune fokus på uddannelse til de flygtninge og familiesammenførte, hvor det giver mening. Et af værktøjerne er styrket samarbejde med virksomhederne, herunder oprettelse af virksomhedscentre specifikt rettet mod målgruppen samt rekruttering og uddannelse af integrationsmentorer. For yderligere at understøtte og udvikle integrationsindsatsen deltager Vesthimmerlands Kommune i projekt Integration der virker en mere målrettet kommunal beskæftigelsesindsats. Initiativet skal gennem en målrettet og koordineret indsats med fokus på virksomme metoder, sikre et løft i beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Omdrejningspunktet i tilbuddene til borgerne bygger på virksomme metoder indeholdende en virksomhedsrettet indsats og mere brancheorienterede forløb. Initiativet omfatter både indholdet i indsatsen og organiseringen af den beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge, familiesammenførte og ikke-vestlige indvandrere med andre problemer end ledighed, herunder på tværs af faggrupper. Hovedfokus er dog lagt på indsatsen rettet mod nyankommne flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven. Nedenstående tabel viser udviklingen i andelen af beskæftigede flygtinge og familie til flygtninge. Tabel 8: Udviklingen i andelen af beskæftigede flygtinge og familie til flygtninge i perioden juni 2016 til juni 2017 Andel beskæftigede flygtninge og familie til flygtninge (min. 190 timer i kvartalet) i pct. Andel beskæftigede flygtninge og familie til flygtninge (min. 190 timer i kvartalet) i pct. Udviklingen fra juni 2016 til juni 2017 i pct. Juni 2016 Juni 2017 VHK 10,5 18,4 + 7,9 Klynge (gns.) 9,7 14,7 + 5 Region Nordjylland 9,1 15,7 + 6,6 Kilde: Jobindsats Anm.: Beskæftigede omfatter enten personer, som har været i ustøttet beskæftigelse (dvs. ekskl. timer i fleksjob, løntilskud og skånejob) i henholdsvis den valgte måned (uanset omfang) og i mindst 190 timer i kvartalet, dvs. den valgte måned og de to forudgående måneder. Opgørelsen omfatter personer, som opfylder følgende kriterier: De har fra og med 2004 fået opholdsgrundlag Side 21

som flygtning eller familiesammenført til en flygtning, de var i den valgte periode mellem 18 år (ultimo perioden) og 66 år (primo perioden), og de er registreret med en dansk bopæl den valgte periode. Hvis personen er mindreårig på tidspunktet for ankomsten til landet (udstedelse af CPR-nummeret), er datoen for det udstedte CPR-nummer overskrevet med datoen for det fyldte 18 år. Marts 2008 er første periode, hvor der foreligger e-indkomstdata for et helt kvartal (januar, februar, og marts 2008). Se i øvrigt info om måling. Tabellen viser, at Vesthimmerlands Kommunes andel af beskæftigede flygtninge er steget med 7,9 pointpoint i perioden juni 2016 til juni 2017, hvilket svaret til en stigning på 27 personer. Stigningen i Vesthimmerlands Kommune er større end stigningen i såvel klyngen som for Region Nordjylland IGU For yderligere at styrke den virksomhedsrettede indsats er der, som en del af trepartsaftalen, iværksat en 3-årig forsøgsordning IGU. Formålet med IGU en er at sikre arbejde og opkvalificering til flygtninge og familiesammenførte, og dermed fungere som trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Ordningen gør det muligt for offentlige og private virksomheder at ansætte flygtninge i et IGU-forløb. Kommunen har i den forbindelse en opgave med at rådgive og vejlede om ordningen, således at virksomhederne bliver opmærksomme på mulighederne Pr. 31. august 2017 har SIRI registreret i alt 772 IGU-forløb på landsplan, heraf 113 i RAR Nordjylland svarende til 14,6 %. I Vesthimmerlands Kommune er der i perioden juni 2016 til september 2017 oprettet 8 IGU forløb. Mål for 2018: at andelen af flygtninge og familiesammenførte, der bliver selvforsørgende, skal som minimum være på niveau med klyngen. 7.5 Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Vesthimmerlands Kommune har i perioden 1.kvartal 2016 til 1.kvartal 2017 oplevet et markant fald i antallet af borgere på kontanthjælp ( fuldtidspersoner) i antallet samt en markant stigning i antallet af borgere på integrationsydelse. Den samme udvikling gør gældende for klyngekommunerne og Region Nordjylland. Det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere og den store stigning i integrationsydelsesmodtagere skylde ændringer Lov om Aktiv Socialpolitik, hvor det blev besluttet, at personer som ikke havde opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år skulle modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp fra 1. juli 2016. I Vesthimmerlands Kommune var der pr. 1.juni 2017 459 kontanthjælpsmodtagere fordelt på 216 jobparate og 237 aktivitetsparate. Nedenstående tabel viser udviklingen i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer i henholdsvis juni 2016 og juni 2017 Tabel 9: Udvikling i andel jobparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer Juni 2016 opgjort i % Juni 2017 Opgjort i % Ændring procentpoint VHK 18,6 18,6 0 Klyngen 15,1 19,5 + 4,4 Region Nordjyl- 13,9 17,7 + 3,8 Side 22