Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og fornuft er karakteriseret af: Kapitalisme Overvågning Militær/voldsmonopol Industrialisme Senmodernitet karakteriseret af: Nye former for tillid til ekspertsystemer: fra nære ansigt-til-ansigt-relationer til ansigtsløse relationer Adskillelse af tid og rum Øget refleksivitet s.f.a. aftraditionalisering, man opsamler viden, selvrealisering Udlejring af sociale relationer Identitetens dilemmaer Enhed versus opsplitning (stiv traditionalisme eller ureflekteret konformist) Magtesløshed versus empowerment (civilsamfundet eksproprieres) Myndighed versus usikkerhed (minus center for autoritet) Personlighed versus vareform (identitet eller livsstil) Plastisk seksualitet Struktur (systemroller) aktør (individer) = Strukturationsteori
Noteark om Ulrich Beck ULRICH BECK: RISIKO-SAMFUNDET Den kapitalistiske produktion skaber uintenderede menneskeskabte risici og er dermed den mørke side af vækstsamfundet. Begrebet kosmopolitisme viser hen til en global trussel, der binder verden sammen. Risikosamfundet: Menneskeskabte risici: Fattigdom er hierarkisk, men smoggen er demokratisk. Første moderne: Den nationalstatslige container /industrisamfundet Programmeret individualisering Instrumentelt natursyn Funktionel differentiering Videnskabelig rationalisering Erstatningsfællesskaber: Social klasse, familie, nation Den anden moderne: Kosmopolitisme Multidimensionel globalisering Radikaliseret individualisering Global miljøkrise Kønsrolle-revolution Den tredje industrielle revolution Institutionaliseret individualisering: arbejdsmarkedet, velfærdsstat Valgbiografi Samfundets destruktionskræfter Samfundets produktionskræfter Grænseværdier Refleksivitet
Noteark om Thomas Ziehe THOMAS ZIEHE: IDENTITETSDANNELSE OG SOCIALISATION Individet er er blevet frisat af det traditionelle samfund men er overladt til sig selv i det moderne samfund. Kulturel frisættelse: Aftraditionalisering (jævnfør Giddens) Ambivalens Formbarhed: Krop, livsstil, social identitet Individualisering Strategier eller orienteringsmekanismer: Subjektivering: ønsket om at involvere andre mennesker i sit følelsesliv og få bekræftelse og anerkendelse fra andre Ontologisering: at finde en mening med livet Potensering: søgen efter intensitet, at mærke livet og døden.
Noteark om Zygmunt Bauman ZYGMUNT BAUMAN: DEN FLYDENDE MODERNITET Den flydende modernitet bygger på individualisering og globalisering og producerer to klasser: turister og vagabonder. Fast modernitet: Kapitalisme, nationalstat, politisk fællesskab, sociale klasser, national politik. Postmoderniteten: Den flydende modernitet, globalisering, forbrug, flygtige stammefællesskaber, flydende kærlighed uden bindinger. Turisten: Elite med kapital og teknologi, kan bevæge sig overalt Vagabonden: Udstødt og fattig, bundet til stedet, eller tvunget væk. Frihed er ikke friheden til at forbruge. Fællesskab er ikke enighed og kultur.
Noteark om Jürgen Habermas JÜRGEN HABERMAS: RISIKOSAMFUNDET Systemverden koloniserer livsverdenen. Den herredømmefri samtale og det deliberative demokrati/samtaledemokratiet Strategisk, instrumental og kommunikativ handlen Systemverden: Stat og marked Livsverden: Det civile samfund
Noteark om Hartmut Rosa HARTMUT ROSA: VÆKST- OG ACCELERATION Problem: Vækst, øget innovation og en uophørlig acceleration. Politisk fremmedgørelse Løsning: Resonans. EU, økonomisk demokrati, borgerløn, ny definition af det gode liv. Den pressede tid Dynamisk stabilisering Kritik af tidens og kapitalismens kolde rationalitet, fremmedgørelse og tingsliggørelse af mennesket Resonans: Det gode liv, livskvalitet (vandretur eller fitnesscenter?)
Noteark om Pierre Bourdieu PIERRE BOURDIEU: HABITUS OG KAPITAL Social arv og chanceulighed kan forklares med den habitus, der indlejres i barndommen, og som præger individet resten af livet. Hertil kommer, at vi arver forskellige former for social, økonomisk og kulturel kapital. Habitus: De erfaringer, man har fået igennem sin klasse, indlejres i en bestemt livsstil. Økonomisk kapital: Indkomst og formue Kulturel kapital: Dannelse, sproglige kompetencer Social kapital: Sociale netværk, medlemskab af grupper Symbolsk kapital: De tre øvrige kapitaler kan veksles til symbolsk kapital, men ikke altid 1:1. Felt: Arenaer, hvor der er hver deres love, værdier og interesser. Der er kamp om, hvilke love, værdier og interesser der skal gælde. Afhængigt af feltet dominerer særlige typer kapital. Færre felter Doxa: Feltet rummer regler for, hvad der er rigtigt og forkert, kaldet doxa (= hegemonisk diskurs).