Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet

Transkript

1 Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Vulnerable children and young people - Inclusion in the institutions and in the society 14. januar 2014 Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Annemette Christensen nor10519, Ebru Delen 10527, Nikoline Bøgeskov Jensen nor10547 Vejleder: Rosa Louise Bloch Anslag:

2 Resume I dette bachelorprojekt, vil vi arbejde med inklusion af udsatte børn og unge, i institutionerne og i samfundet. Vi vil inddrage Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Pierre Bourdieus teorier om det senmoderne samfund og om de sociale samspil og relationer, for at kunne forstå de udsatte børn og unges opvækstvilkår. Vi har valgt at lave to kvalitative interviews, som vores indsamlede empiri. Vi har interviewet to pædagoger, fra henholdsvis en daginstitution og et bosted, begge beliggende i Helsingør kommune. Vi har valgt at bruge Bent Madsens teori om inklusion for at få svar på, hvordan pædagoger kan arbejde med inklusion, i den pædagogiske praksis. Vi vil også rette vores fokus mod begreberne stigmatisering, kategorisering og sociale afvigelser. Vores målgruppe i dette projekt, er børn og unge i daginstitutioner og på døgninstitutioner og bosteder, det vil sige udsatte børn i alderen ca. 3-6 år og unge på ca år. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemformulering... 7 Arbejdsspørgsmål:... 7 Metode... 8 Teoretiske udgangspunkter... 8 Empiri Interviews Analyse Udsatte børn og unge Social arv Resiliens Kulturel frisættelse Det senmoderne samfund Doxa Inklusion Kategorisering og sociale afvigelser Afvigende adfærd Stigmatisering Sociale spilleregler Økonomi Livskvalitet Pædagogiske handlemuligheder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Spørgsmål til daginstitution Bilag Interview med bosted (døgninstitution)

4 Indledning I dette bachelorprojekt vil vi arbejde med inklusion af udsatte børn og unge. Vi mener, at det er et relevant emne, da det er i fællesskaber man udvikler sig. 1 I følge Bent Madsen, bliver mennesker i specialmiljøer ikke forberedt på at kunne leve et liv udenfor institutionerne, og jo længere væk man kommer fra de almene fællesskaber, jo sværere bliver det at kunne udvikle sine færdigheder, som er værdsatte og anerkendte i samfundet. 2 For os er emnet "udsatte børn og unge" et vigtigt og relevant emne, i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Vi mener ikke, at der er nok fokus på udsatte børn og unge, og vi har i vores praktikker oplevet flere forskellige udsatte mennesker. Vi har oplevet omsorgssvigtede børn, risikobørn, børn og unge med diagnoser samt børn og unge med særlige behov. Derfor vil vi i denne bacheloropgave blandt andet have fokus på arbejdet med udsatte børn og unge og på, hvordan det kan fungere i pædagogisk praksis i daginstitutioner og videre på for eksempel bosteder og døgninstitutioner. Vi vil også se på, hvordan vi kan arbejde med de udsatte børn og unges livskvalitet og få dem inkluderet i daginstitutioner og på døgninstitutioner, så de kan være en del af et fællesskab. 1 Madsen

5 Problemfelt I 2010 lavede SFI en undersøgelse som viser, at de børn og unge der bor i Danmark har det godt. I undersøgelsen beskrives børn og unges trivsel indenfor nogle bestemte områder, som for eksempel sociale relationer, helbred og materiel velfærd. I følge undersøgelsen er der dog nogle af disse børn og unge, som har det svært, og 15 % bliver karakteriseret som udsatte. En undersøgelse foretaget i 1993 viste næsten det samme, og herefter blev der sat større fokus på tidlig indsats hos børn og unge, for at kunne skabe en bedre trivsel. Undersøgelsen viser også, at dårlig opvækst kan påvirke ens voksenliv, derfor er den tidlige indsats vigtig. Udsatte børn og unge lægger et stort pres på kommunerne, og i 2009 blev der brugt 13,8 mia. kr. på området. Det er derfor vigtigt, at man tidligt griber ind og sørger for en social indsats, når det gælder udsatte børn og unge. 3 "Danmark er verdensmestre i at opbygge specielle tilbud til mennesker med særlige behov, men nyere forskning viser, at de adskilte fællesskaber har bivirkninger og forrin n- klu, pædagogiske og etiske begrundelser." 4 Som ovenstående citat viser, har udsatte børn og unge tilsyneladende bedst af, at blive inkluderet i fællesskaberne. Vi ser det derfor som et dilemma, at udsatte børn og unge stadig bliver henvist til specielle tilbud, såsom specialklasser i folkeskolen eller at de i daginstitutionen bliver taget ud af fællesskabet, for at være i små grupper sammen med andre børn med "særlige behov". Vi mener dog samtidig, at nogle udsatte børn og unge ikke vil kunne blive inkluderet i et stort fællesskab, og enkelte vil derfor have brug for at være i mindre grupper. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at have fokus på inklusion i den pædagogiske praksis, og dette vil være vores fokusområde gennem hele opgaven. Vi er derfor enige i tendensen, der peger i retning af at inkludere børn med særlige be s.4 5

6 hov, for eksempel udsatte børn og unge i daginstitutionen og folkeskolen. Vi mener dog, at nogle børn i visse tilfælde har behov for at få specielle tilbud, da det ikke er alle børn, der kan inkluderes i de normale tilbud. I den forbindelse vil vi finde ud af, hvordan inklusion yderligere kan styrkes ved særlige pædagogiske, samfundsmæssige og strukturelle opmærksomhedspunkter. 6

7 Problemformulering Hvordan kan pædagogen være med til at inkludere udsatte børn og unge i pædagogisk praksis? Og hvilke dilemmaer kan i den forbindelse opstå? For at konkretisere arbejdet med problemformuleringen, tager vi udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål: - Hvilket samfund vokser de udsatte børn og unge op i, og hvordan påvirker det deres kultur og sociale miljø? Vi vil besvare dette arbejdsspørgsmål, ved at bruge Anthony Giddens, Thomas Ziehe samt Pierre Bourdieus teorier om det senmoderne samfund og om de sociale miljøer. - Hvordan kan man vi som pædagoger forøge livskvaliteten hos de udsatte børn og unge, i daginstitutioner og på døgninstitutioner? Vi vil besvare dette spørgsmål, ved at bruge Siri Næss teori og beskrivelse af begrebet livskvalitet, og vi vil inddrage vores linjefag værksted, natur og teknik og udtryk, musik og drama, til at belyse, hvordan vi som pædagoger kan forøge livskvaliteten hos udsatte børn og unge. - Hvordan kan vi som pædagoger være med til at forhindre, at udsatte børn og unge udvikler sig afvigende, i forhold til den sociale orden i institutionerne og i samfundet? Dette spørgsmål vil vi besvare, ved at bruge Erving Goffmans teori om stigmatisering. Derudover vil vi bruge teorien om marginalisering samt kategorisering og sociale afvigelser. Til at besvare dette spørgsmål, vil vi også komme ind på begrebet om social arv, set fra Niels Plougs synsvinkel. - Hvordan understøtter serviceloven vores målgruppers behov? Vi vil bruge serviceloven og dagtilbudsloven, til at finde ud af, hvordan disse kan påvirke og understøtte vores målgruppers behov. 7

8 Metode Vi vil i dette afsnit præsentere vores empiri, afgrænsninger og teori. Teorien vil vi inddrage i vores analyse, sammen med vores indsamlede empiri. Vi har valgt at analysere vores empiri ved at sammenholde vores indsamlede materiale med vores valgte teori. Vi vil endvidere komme med vores egne erfaringer og oplevelser fra vores praktikker og pædagogiske arbejde, da vi mener, at det spiller en vigtig rolle, da vi med vores erfaring kan lave en sammenhæng mellem empirien og teorien. Børn og unge er anbragt i institutionelle sammenhænge med afsæt i serviceloves bestemmelser, som stiller specifikke krav til pædagogens arbejde med udsatte børn og unge. Derfor vil vi skaffe os indsigt i hvorledes serviceloven understøtter vores målgruppers behov. Teoretiske udgangspunkter I dette afsnit vil vi redegøre for vores valgte teorier. Vi har valgt nedenstående teoretikere, da vi mener, at de passer til vores emne om udsatte børn og unge, det samfund de vokser op i samt begrebet inklusion. Endvidere vil vi arbejde med socialkonstruktionisme, som vores forståelse af barnet og dets udviklingstilgang. Det er vores overbevisning, at vi som pædagoger har stor indflydelse på, hvordan børn og unges selvforståelse og handlinger udvikler sig i sociale sammenhænge de indgår i. Således bliver pædagogens betydning for barnets senere holdninger til sig selv og til livet centralt. Socialkonstruktionisme bruger vi derfor som vores grundlæggende metode igennem denne opgave. Ifølge socialkonstruktionismen er verden en del af en social konstruktion, hvor vores relationer, måden vi er sammen på samt hvordan vi taler til hinanden, er med til at konstruere vores virkelighed. Vi er dermed en del af nogle fortællinger, som er blevet skabt ud fra de sociale relationer, som vi indgår i. Vores relationer og måden vi handler på, påvirker altså individets livsfortællinger, og dermed kan enten inklusion eller eksklusion fra de sociale fællesskaber, have en stor betydning. Vores valgte videnskabsteoretiske udgangspunkt, har vi valgt, da socialkonstruktionisme passer til vores valg af teoretikere. Grundlæggende i socialkonstruktionismen er, at man skal nytænke næsten alt, både når det angår verden og os selv. Det får dermed individet til at handle på nye og 8

9 spændende måder. 5 Derfor mener vi, at det passer godt til vores valg af teoretikere. Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Bent Madsen taler alle om, at man skal nytænke, både når det gælder samfundet, individet og institutionen. Når vi forstår barnets identitetsudvikling således, at den udvikles i barnets samspil med dets omverden, kan vi bruge Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund til at forstå samfundet og de opvækstvilkår, som barnet vokser op i. Derfor vil vi se på, hvilke livsbetingelser de udsatte børn og unge vokser op med og til. Bent Madsen giver os svar på, hvordan vi som pædagoger kan arbejde med at inkludere børn og unge, og dermed kan vi få et indblik i, hvordan vi kan arbejde med inklusion af udsatte, i den pædagogiske praksis. Dette vil vi gøre, da begrebet inklusion er meget udbredt i de danske institutioner, og fordi vi mener, at det er vigtigt, at alle skal kunne føle sig en del af et fællesskab, uanset ens opvækst eller sociale miljø. Pierre Bourdieu opererer med begrebet doxa, som han betegner som de uskrevne regler, der er i institutionerne og i samfundet, og som hele tiden reproduceres. Vi arbejder med Bourdieus begreb doxa, da det dels spiller en væsentlig rolle i pædagogens måde at forvalte sit arbejde og sin person på, og dels har en stor betydning for udsatte børn og unges sociale relationer og deres muligheder, for at kunne begå sig i samfundet. Thomas Ziehes begreb "kulturel frisættelse", uddybes med Anthony Giddens teori om selvdannelse, ud fra den antagelse, at individet i det senmoderne samfund, har flere frie valgmuligheder, og ikke længere er kulturelt bundet af familiens normer, værdier og traditioner. Dette vil vi arbejde med, da det giver os et indblik i børn og unges opvækst og kulturelle betingelser, og på den måde, kan vi som pædagoger få en indsigt i, at udsatte børn og unge vokser op i et samfund, hvor der er uendelige valgmuligheder og hvor man selv skal forme sin egen identitet, ved at finde egne værdier og traditioner. Efterfølgende vil vi have fokus på begreberne stigmatisering og kategorisering, da børn og unge i udsatte positioner er i risiko for at udvikle sig afvigende, i forhold til den sociale orden i institutionerne og i samfundet. 5 Gergen 05 9

10 Empiri Vores målgruppe er børn og unge i daginstitutioner og på døgninstitutioner og bosteder, det vil sige udsatte børn i alderen ca. 3-6 år og unge på ca år. Vores målgruppe har vi valgt, da det er de alderstrin der cirka er i børnehaver og på døgninstitutioner, og det er dér vores fokus vil være, også i forhold til vores interviews. Vores fokus vil hovedsageligt være inklusion af udsatte børn og unge i daginstitutioner og på bosteder. For at forstå børnenes position og udviklingsmuligheder, vil vi se på det samfund børnene vokser op i, da det påvirker deres kultur og sociale miljø. Endvidere vil vi arbejde med, hvordan man kan forøge livskvaliteten, hos de udsatte børn og unge, dette vil vi hovedsageligt arbejde med teoretisk analytisk. Interviews Som empiri har vi valgt at lave to kvalitative interviews; et af en pædagog fra et bosted og et af en pædagog fra en daginstitution, begge fra Helsingør Kommune. Vi har valgt at tage to pædagoger fra Helsingør Kommune, da inklusion er den formulerede del af kommunens målsætning, for arbejdet med børn og unge. 6 Pædagogen fra daginstitutionen arbejder på en offentlig institution, mens pædagogen fra bostedet arbejder på en privat institution. På bostedet bor der psykisk syge unge, med diagnoser som for eksempel ADHD, angst, skizofreni, borderline og lignende og unge med sociale problemer. Valget med disse to interviews, er for at vi kan få et indblik i både den offentlige og den private sektor. Vi kan derfor sammenligne og sammenholde disse to forskellige tilgange til det pædagogiske arbejde, for udsatte børn og unge. Ligeledes får vi på denne måde indblik i og viden om arbejdet med inklusion af udsatte børn og unge, indenfor begge vores målgrupper. Vi har valgt at lave et kvalitativt interview, idet vi på den måde har større chance for at sikre os, at de interviewede forstår de spørgsmål der stilles, og vi har samtidig mulighed for at uddybe spørgsmålene. Derudover kan vi også få forklaringer og bedre forståelse af de data vi indsamler, da vores interviewpersoner har mulighed for at forklare deres svar mere dybdegående. En svaghed ved kvalitative interviews kan være, at de ikke er generaliserbare, vi får altså kun svar på to personers synsvinkler og handlinger, så vi kan ikke regne med, at det gældende for alle institutioner

11 I dette afsnit vil vi uddybe, hvordan vi har lavet vores to interviews. I interviewet med daginstitutionen, valgte vi at være to til at lave interviewet. Dette valgte vi at gøre, da vi mener at det ville være for meget med tre personer, til at interviewe én pædagog. Vi mener, at to personer til at lave et interview er passende, for at skabe en god atmosfære og dialog. Vi mener, at mere end to til at lave et interview af én person, vil kunne påvirke interviewpersonens besvarelser og virke distraherende for vedkommende. Der var derfor to fra gruppen til stede, ved begge interviews - vi valgte dog at sørge for, at vi alle tre i gruppen var med til minimum ét interview, og alle havde en bestemt rolle i interviewet. Til interviewet med pædagogen fra daginstitutionen, var der én der tog notater og styrede diktafonen og én der stillede spørgsmål og havde dialog med pædagogen. Pædagogen havde på forhånd fået tilsendt vores spørgsmål, så hun på den måde kunne få et indblik i emnet og eventuelt overveje svarmulighederne. Ulempen ved dette kan være, at pædagogen på forhånd har besluttet sig for nogle svar, som er mere positive og rigtige end hvad hun ville svare, ved ikke at være forberedt. Vi mener dog, at pædagogen i dette tilfælde svarede åbent og ærligt, og ikke havde indøvet nogle korrekte svar. Pædagogen kunne både fortælle om de positive og negative ting, ved institutionen. Interviewet er blevet lavet på en stue på institutionen, mens børnene var på legepladsen. Der var forstyrrelser undervejs, hvilket gjorde at pædagogen blev afbrudt og distraheret, og spørgsmålet skulle stilles igen. Vi forholdte os ikke slavisk til vores spørgsmål, men kom undervejs med opfølgende kommentarer og spørgsmål, såsom kan du uddybe det, kan du komme med et eksempel osv. Stemningen var rolig og afslappet, og vi mener, at dette gjorde at pædagogen trygt kunne svare åbent og ærligt på vores spørgsmål. I interviewet med pædagogen fra et bosted, var vi igen to til interviewet, af samme grund som ovenstående. Den ene af os tog notater og styrede diktafonen, mens den anden stillede spørgsmålene. Interviewet foregik på et kontor på institutionen, hvor der var mulighed for at være alene og lukke døren. Ved dette interview, havde vi også valgt at sende spørgsmålene på forhånd, for at pædagogen kunne læse dem igennem. Vi blev forstyrret én gang, af en ringende telefon, som pædagogen tog. Dette gjorde, at vi blev forstyrret midt i et spørgsmål, og efter pædagogens telefonsamtale, gik vi videre med interviewet. Under interviewet var der dialog og en afslappet stemning. Vi mener, at det er vigtigt, at der er en afslappet og god atmosfære, da dette giver en god stemning, så pædagogen kan føle sig godt til pas og kan besvare spørgsmålene bedst muligt. Hvis ste- 11

12 ningen havde været trykket og negativ formoder vi, at pædagogen ville føle sig dårligt tilpas, og at hendes besvarelser derfor ville blive påvirket af den dårlige stemning, således at hendes besvarelser for eksempel ville blive overfladiske. Begge interviews tog ca. en halv time hver. Vi havde med vilje valgt at prøve at begrænse vores spørgsmål, da vi gerne ville gå i dybden med de spørgsmål vi havde. Vi mener, at for mange spørgsmål ville kunne gøre pædagogen ukoncentreret, og at hun måske ville svare overfladisk uden at reflektere over spørgsmålene, og at det ville blive kedeligt for hende. Vi havde i forvejen talt om, hvordan interviewene skulle foregå, og havde uddelt opgaverne imellem os. I interviewene havde vi blandt andet begreberne udsatte børn og unge og livskvalitet, som der var ordforklaring på som fodnote. Analyse I dette afsnit vil vi analysere vores teoretiske og empiriske udgangspunkter, ved at sammenholde vores interviews med vores valgte teori. SFI lavede i 2010 en undersøgelse, som hedder Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge. 7 Her skriver de om børn og unges trivsel indenfor nogle områder, såsom sociale relationer, heldbred og materiel velfærd. I undersøgelsen karakteriseres 15 % af de danske børn og unge som udsatte, og det er dé børn og unge, som vi vil have fokus på i opgaven. Endvidere viser undersøgelsen, at dårlig opvækst kan påvirke ens voksenliv. Vi vil derfor i dette afsnit se på, hvordan det senmoderne samfund kan påvirke børn og unges opvækst, og senere i afsnittet vil vi blandt andet komme ind på, hvordan de udsatte børn og unge kan inkluderes i institutionerne og i samfundet. Dette vil vi gøre ved at bruges vores teori til at analysere på vores empiri, som er interviews af to pædagoger. Udsatte børn og unge For at kunne besvare vores problemformulering, Hvordan kan pædagogen være med til at inkludere udsatte børn og unge i pædagogisk praksis? Og hvilke dilemmaer kan i den forbindelse op

13 stå?, vil vi i dette afsnit komme ind på definitionen af udsatte børn og unge, da det er et bredt begreb med mange betydninger. Dette gør vi, for at kunne afgrænse brugen af begrebet. Begrebet socialt udsatte børn kan forstås på mange forskellige måder, da det er et begreb som kan defineres upræcist. Dog er der i den danske lovgivning og forskning blevet sat fokus på forskellige aspekter i forhold til dette begreb, derfor har de i rapporten Socialt udsatte børn i dagtilbud lavet en definition på udsatte børn. I denne rapport defineres udsatte børn som 8. Når der bliver talt om udsathed, bliver det ofte set som en slags stigmatisering og kategorisering, da det er andre der oplever, at man er udsat. Det er ikke nødvendigvis familien selv der oplever det, men det opleves og foretages af andre. Det kan dog være risikabelt at kategorisere og stigmatisere disse udsatte familier og børn, da man ofte kigger på den udsatte familiens svage sider og ikke deres styrkesider. Dog kan det være en fordel at udsatte familier kategoriseres og stemples som udsatte, da det kan være en hjælp til dem, at de sociale myndigheder kan tildele de udsatte familier en særlig støtte fra kommunen eller staten, for eksempel i form af aflastning eller anbringelse af et barn, tildeling af særlige ydelser osv. 9 Generelt vil man sige at udsatte børn kommer fra udsatte familier. Begrebet udsathed er også blevet anvendt til forskellige betegnelser om udsatte familier. Familier der beskrives som udsatte er blandt andet, sårbare familier, problemfamilier og svage familier. Derudover er der nogle bestemte udtryk, der angiver forskellige typer vanskeligheder såsom, misbrugsfamilier, familier med langvarig sygdom for eksempel psykisk syge, familie med seksuelle overgreb osv. 10 Familier som disse er udsatte, da de på den ene eller anden måde er ramt af belastningerne. Dog kan en udsat familie også være, at begge forældre klarer sig godt og arbejder hårdt for at komme til tops, men at det så kan gå ud over deres psykiske heldbred. Dette kan blandt andet være med til at gøre, at de bliver fraværende og dermed ikke kan deltage i familiens liv, hvilket også kan gå ud over 8 s Jørgensen Jørgensen 08 s

14 børnene. 11 Nogle af de udsatte familier prøver dermed at overvinde og mestre de belastninger de har med at gøre, og de prøver at overvinde presset og mobilisere deres modstandskraft. Andre udsatte familier har ikke nok ressourcer, til at kunne klare disse belastninger, og kan dermed reagerer anderledes med hensyn til svækkelse i familien for eksempel i forhold til deres børn, hvilket går ud over omsorgen og opdragelsen. 12 Social arv De udsatte børn kan komme fra en udsat familie, og her kan der nogle gange være tale om social arv. Pædagoger, lærere og sundhedsplejersker tænker, i følge Morten Ejrnæs, ofte på social arv, som værende overførsel af sociale problemer fra forældre til børn. 13 Forskningsprojektet Vidensopsamling om social arv 14 fra 2003 udgivet af Socialforskningsinstituttet og redigeret af forskningschef Niels Ploug viser, at 80 procent af alle sagsbehandlere og socialpædagoger, benytter begrebet social arv, som en diagnose. Endvidere viser projektet, at over 50 procent af socialpædagogerne og socialrådgiverne mener, at børn som vokser op i en udsat familie, vil arve forældrenes problemer. Ifølge Ejrnæs, er der dog ikke belæg for, at dette skulle være korrekt, da flertallet af børn med adfærdsproblemer har forældre, som ikke er udsatte eller har sociale problemer. Ifølge ovenstående forskningsprojekt, er det kun op til 6 procent af børn og unges sociale problemer, der kan føres tilbage til forældrene. Morten Ejrnæs mener ikke, at begrebet social arv kan bruges i den samfundsvidenskabelige forskning eller i det pædagogiske arbejde. Han mener, at begrebet er misvisende, og at man automatisk fralægger sig ansvaret for barnet eller den unge, og undskylder problemer med, at det skyldes den sociale arv fra forældrene. Forældrene får derfor skylden for børns problemer, selvom problemerne ikke nødvendigvis kan forklares ud fra forældrenes opførsel eller sociale baggrund. 15 I vores interview med pædagogen fra daginstitutionen, fortæller pædagogen om et barn, som var meget udadreagerende, drillede, slog og sparkede, og 11 Jørgensen Jørgensen Ejrnæs 05 s Ejrnæs 05 14

15 som ikke forstod de sociale spilleregler. Pædagogen fortæller videre, at forældrene fungerede fint og at de var meget samarbejdsvillige og søde forældre. Pædagogen udtrykker det således: [ ] y k- tisk at de var ret søde og gode til at samarbejde, selvom det barn faktisk var et skilsmisse- F 16 Dette er for os et eksempel på, at det ikke nødvendigvis er den sociale arv der spiller ind, når et barn udviser socialt afvigende adfærd, men at det kan skyldes andre faktorer, end forældrenes eventuelle sociale problemer. I rapporten Social arv fra 2005, beskriver Niels Ploug, at social arv kan være med til at forklare et forløb, da de forhold som den sociale arv udgør, kan være med til at forklare social ulighed, når det gælder uddannelse, arbejde eller sundhed. 17 Vi har alle tre i vores praktikker oplevet, at pædagoger kan være meget dømmende overfor forældrene, for at forklare et barns situation. Dette hænger sammen med, at Niels Ploug beskriver, at 80 procent af pædagogerne bruger betegnelsen social arv. Det vil sige, at når pædagoger skal finde en forklaring på et barns adfærd, så er de tilbøjelige til at se på forældrenes sociale situation og dermed forklare barnets opførsel ud fra, hvordan forældrene lever og er. I gruppen er vi generelt uenige om brugen af begrebet social arv. Nogle mener, at man ikke bør bruge begrebet social arv, da det er meget bredt og stigmatiserende, og er derfor enige med Morten Ejrnæs. Man kan godt i visse tilfælde opleve, at forældres problemer bliver videreført til deres børn, men at der på den anden side også er børn, der har forældre med mange sociale problemer, som alligevel bliver velfungerende og får et godt liv. 16 Se bilag

16 Andre mener, at man ikke mundtligt skal bruge begrebet social arv, men at man ubevidst tænker de samme tanker som ligger i begrebet, og at man som pædagog ser på forældrenes problemer og sociale formåen som noget af det første, når man ser at et barn har problematisk adfærd. På den måde, ligger begrebet social arv, ubevidst i ens tanker, og man bruger altså begrebet, om end det er bevidst eller ubevidst. Vi mener derfor, at begrebet social arv kan diskuteres, og at der ikke er noget rigtigt og forkert. Pædagoger er alle forskellige og har også forskellige holdninger og meninger, og dermed bliver begrebet brugt på mange forskellige måder i den pædagogiske praksis. De udsatte børn og unge har dog, ifølge Per Schultz Jørgensen, mulighed for at overvinde og håndtere de problemer, som de måtte have, og de har dermed modstandskraft. Resiliens Modstandskraft betyder også resiliens. Hvilket betyder, at man kan overvinde og håndtere de problemer som man måtte have. 18 Det vil sige, at det udsatte barn formentlig overvinder de sociale vanskeligheder som barnet udsættes for. Der blev lavet nogle undersøgelser, der viste at børn der kommer fra en udsat familie overvinder problemer og negative konsekvenser. Et eksempel kunne være, at hvis det udsatte barn kom fra fattige familieforhold, og hvis barnet stadig har kontakt til forældrene uden at indblandes i deres konflikter. Det vil sige, at forældrene selv kan og er i stand til at klare krisen, så kan disse børn have lettere ved at overvinde de forhold og kan med resiliens håndtere dette. Et andet eksempel kunne være, at hvis et barn vokser op i dårlige forhold og vokser op som udsat, i en familie med forældre som alkoholikere eller misbrugere, hvor det udsatte barn ikke har de rette udviklingsbetingelser, kan barnet med resiliens have mulighed for at bryde den sociale arv på, trods af de dårlige betingelser. Det udsatte barn kan bryde den sociale arv ved for eksempel tage en videregående uddannelse. Her kan de blive sammenlignet med mønsterbry- 18 Jørgensen 08 16

17 dere, ligesom mælkebøttebørnene med resiliens. 19 Disse børn kan vokse op i et forhold med fattigdom eller med en misbrugerfamilie, men alligevel få styrke i egne udviklingsressourcer og dermed udvikler de modstandskraft. 20 Undersøgelserne viser, at visse omsorgsfaktorer også har en betydning for det udsatte barn, for at de kan overvinde og håndtere de negative betingelser. Der er nemlig seks forhold der kan gøre at det udsatte barn overvinder belastningerne. 21 De seks forhold er; - Forældremæssig lydhørhed - Accept - Forskelligartet stimulering - Tilgange til indlæringsmateriale - Adgang til et sikkert legeområde - Tilstrækkelig plads 22 Hvis barnet har mindre end tre af de ovenstående beskyttende omsorgsfaktorer, vil barnet ikke have nogen muligheder for at kunne udvikle modstandskraft. De udsatte kan altså have resiliens og kan overvinde problemer på trods af, at de kommer fra en udsat familie. Barnet som vokser op i et dårligt miljø, med forældre der er misbrugere har dårlige udviklingsbetingelser, men barnet med resiliens har mulighed for at bryde den sociale arv, for eksempel ved at tage en videregående uddannelse. Thomas Ziehe mener, at der er kulturel frisættelse, som betyder at individet er i stand til at bryde den sociale arv, og selv finde sine egne værdier og normer. 19 Jørgensen Jørgensen Jørgensen Jørgensen 08 s

18 Kulturel frisættelse Med kulturel frisættelse mener Thomas Ziehe, at man ikke længere er bundet af de traditioner, som man er opvokset med, og at vi ikke længere arver vores forældres værdier. Det vil sige, at man, som han siger, er kulturelt frisat. 23 For flere år siden, var det normalt at gå i sine forældres fodspor. På den måde var det sådan, at det forældrene arbejdede med, arbejdede deres efterkommere oftest også med. Et eksempel kunne være, at hvis en mands far var landmand, så blev barnet det formentlig også selv. I dag er der dog sket en stor forandring, da der i dag er plads til frie valg og holdninger. En af de negative ting ved denne udvikling er, at man selv skal finde sine egne værdier. For nu til dags, har man uendelige muligheder, hvor vi blandt andet selv bestemmer hvilke uddannelser vi vil have, hvordan vi vil se ud eller hvordan vi vil leve vores liv. 24 I dette tilfælde mener vi, at man til en vis grad har frie valg og muligheder. Vi mener, at det har noget at gøre med den enkeltes vilje. Et eksempel på dette kunne være med hensyn til uddannelse. Man kan for eksempel give alt hvad man har og knokle for at komme op til tops, eller man kan gøre det så godt man kan og bare kan nøjes med en bestemt fremtid. Alt dette er også afhængigt af, om man får støtte og opbakning hjemmefra. Når man kigger på de udsatte børn og unges synsvinkel, kan der formentlig ligge et stort pres på dem i en tidlig alder, da det kan forventes at de hurtig kommer i gang med en uddannelse og også hurtigt afslutter den. Her kan man blandt også kigge på den sociale arv, for eksempel hvis begge forældre er højtuddannede, så forventes det ligeledes at barnet også får en god uddannelse og høj stilling, så de er på samme niveau med forældrenes uddannelser. Dette kan blandt andet føre til, at de bliver presset hjemmefra. De ovennævnte valgmuligheder kan føre til, at de udsatte børn og unge bliver stressede og måske kan ende ud med en depression. 25 Udsatte børn og unge kan have svært ved at skulle skabe og danne sin egen identitet, grunden til dette kan være at man er usikker og er bange for andres meninger og holdninger Tireli Tireli Jørgensen Jørgensen 10 18

19 Barnet og den unge har altså mulighed for selv at vælge sine værdier og normer. Dette mener vi taler imod begrebet social arv, da man i dag har frie valg og muligheder, til at kunne forme sin egen identitet. Vi kan selv vælge uddannelse og er ikke længere bundet af vores forældres traditioner. Derfor mener vi, at udsatte børn og unge med resiliens, har mulighed for at bryde den sociale arv, ved for eksempel at tage en videregående uddannelse og bryde negative mønstre fra sine forældre. Vi mener, at man til en vis grad har frit valg, men at det også afhænger af individets levevilkår, opvækst og sociale relationer, samt opbakning og støtte hjemmefra. Per Schultz Jørgensen mener, at der er nogle forhold, som kan gør, at udsatte børn kan få resiliens, disse forhold er blandt andet accept, tilgang til indlæringsmateriale, og adgang til sikkert legeområde. Vi er derfor enige i, at man har brug for nogle betingelser, for at kunne tage det frie valg og få en god uddannelse. Det senmoderne samfund For at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål Hvilket samfund vokser de udsatte børn og unge op i, og hvordan påvirker det deres kultur og sociale miljø?, vil vi inddrage Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, for at kunne forstå det samfund, som de udsatte børn og unge vokser op i. Den måde, hvorpå vores samfund er opbygget og fungerer, har altid påvirket menneskers liv og dagligdag. I dette afsnit har vi valgt at inddrage Anthony Giddens tre dynamikker; adskillelsen af tid og rum, udlejring og refleksivitet, til at forklare og karakterisere det senmoderne samfund, som nutidens børn og unge vokser op i. Adskillelse af tid og rum er, at vi på tværs af landegrænserne, for eksempel kan aftale datoer og tidspunkter. Tid og rum er altså blevet adskilt, vi behøver ikke at være til stede i samme land på samme tid, for fx at kunne tale sammen. Dette kan vi blandt andet se, med alle de sociale medier, som specielt de unge har taget til sig. Via blandt andet Youtube, Facebook og Twitter, kan man interagere med andre mennesker, på den anden side af kloden. Giddens taler også om udlejring, som er dét, at vores sociale relationer ikke længere er lokale. For eksempel passes nutidens børn ikke af den hjemmegående husmor, men af pædagoger i institutionen. Endvidere taler Giddens om to mekanismer, som påvirker denne udvikling, nemlig symbolske tegn og ekspertsystemer. Symbolske tegn er ting som passerer mellem individer, grupper osv. Det kan for eksempel være penge. Ekspertsystemer er de systemer, som organiserer vores materi- 19

20 elle og sociale omgivelser. Vi må altså have tillid til eksperterne. Et ekspertsystem kan være pædagogerne i institutionerne. Som forældre må man stole på, at pædagogerne gør deres arbejde bedst muligt, og tager vare på børnene. Til sidst taler Giddens om refleksivitet, som betyder, at individet stiller spørgsmål til alt, og reflekterer over sine beslutninger. Det kan for eksempel være, når det kommer til traditioner, vaner og værdier, som man vurderer og stiller spørgsmålstegn ved. I vores samfund, er vores valg ikke længere baseret på familiens traditioner, og man må derfor selvstændigt reflektere over sine valg, både når det gælder religion, uddannelse og værdier. Der er altså sket, en aftraditionalisering. 27 Med Giddens teori om det senmoderne samfund, kan vi få hjælp til at forstå det samfund, som de udsatte børn og unge vokser op i. Samfundet påvirker individets identitet, da mennesker spejler sig i hinanden, og samfundets udvikling påvirker menneskets traditioner, værdier og normer. Når vi forstår barnets identitetsudvikling, kan vi bruge Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund, for at kunne forstå barnets opvækstvilkår. Giddens beskriver tre dynamikker, til at forklare det senmoderne samfund; adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet. Med Giddens dynamikker kan vi forstå, at vi ikke længere behøver at være til stede i samme rum, for at interagere og have en slags relation, med mennesker på den anden side af kloden. En i gruppen har på en døgninstitution oplevet, hvor stor en betydning kommunikation og interaktion via internettet, har betydet for udsatte eller psykisk syge børn og unge. På døgninstitutionen havde mange svært ved at omgås i de sociale relationer, og de brugte mange timer hver dag på internettet, hvor de via for eksempel spillet World of Warcraft havde deres venner. Så via adskillelsen af tid og rum, er det muligt at tale sammen, selvom man ikke er til stede i samme land på samme tidspunkt. I vores praktikker har vi oplevet, at nogle forældre har svært ved at håndtere, hvis pædagogerne har negative bemærkninger om deres barn. Derfor mener vi, at det er vigtigt at pædagoger og forældre samarbejder, når det gælder afvigende adfærd hos barnet, så forældrene kan føle sig inddraget i barnets dagligdag. Dette står der også om i dagtilbudsloven paragraf 7 stk. 2, at 27 Hermann 10 20

21 daginstitutionen og forældre skal samarbejde om at give børn omsorg, understøtte barnets alsidige udvikling og selvværd samt at forældrene sammen med pædagogerne skal bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 28 Vi kan med Giddens teorier forstå samfundet, som de udsatte børn og unge vokser op i, som værende et sværere samfund at vokse op i, end det var for vores bedsteforældres generation. I gamle dage var det for eksempel normalt, at alle blev konfirmeret, man fulgte generelt familiens traditioner, og havde måske et lille netværk, bestående af familien og de andre i landsbyen. I dag er der, som Giddens taler om, sket en udlejring, så vores relationer ikke længere er lokale. Vi møder ofte nye mennesker og kender folk rundt omkring i hele landet, og måske også i udlandet. I refleksiviteten ligger en risiko, for at tage dårlige beslutninger, som påvirker individet negativt. Det kan for eksempel påvirke individet økonomisk og socialt, da ens valg både kan have en positiv eller negativ effekt. Doxa For at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål Hvilket samfund vokser de udsatte børn og unge op j?, vil vi i nedenstående afsnit komme ind på det sociale miljø, som de udsatte børn og unge vokser op i, både i institutionen og i samfundet. Bourdieu har et begreb han kalder doxa, som betyder "almindelige mening". Doxa kan foregår i et hvert socialt miljø for eksempel på en institution. Doxa foregår i alle miljøer og arenaer, hvor der er et samspil, og er det selvfølgelige eller det naturlige der forgår i arenaen, for eksempel uskrevne regler som man tager for givet og ikke bemærker i det daglige. Doxa kan beskrives som det rigtige og det forkerte i et samfund, men i et samfundet rykkes konstant grænser og derfor skal man reproduceres de forskellige regler, og det er individerne i samfundet der anerkender reglerne. 29 Man bemærker ikke den doxa der foregår i det sociale samspil og relationer. Doxa har en betydning for de udsatte børn og unges muligheder, for at begå sig i samfundet og i sociale relationer. De udsatte børn og unge, har én slags uskrevne regler med sig hjemmefra, som de har fra deres Pedersen 06 21

22 forældre. Når de så kommer ud på institutionerne og i samfundet, er det ikke sikkert, at det er de samme uskrevne regler, som er gældende. På den måde kan doxa være forskellig fra hjem til hjem, og de udsatte børn og unge lærer ikke nødvendigvis de sociale spilleregler, som man skal lære for at kunne begå sig i samfundet. Doxa kan også spille en væsentlig rolle i den pædagogiske praksis, da der ikke altid er nogle klare og nedskrevne regler, omkring det pædagogiske arbejde. Som pædagog må man derfor ofte handle efter den doxa, som er i den pågældende institution. Vores samfund er altså bygget op med en masse uskrevne regler, og vi mener derfor, at det kan være problematisk for nogle udsatte børn og unge, at lære samfundets spilleregler, hvis de ikke har lært dem hjemmefra. Inklusion Da inklusion er vores overordnede emne, vil vi i dette afsnit arbejde med inklusion af udsatte børn og unge, for at kunne besvare vores problemformulering; Hvordan kan pædagogen være med til at inkludere udsatte børn og unge i pædagogisk praksis? Og hvilke dilemmaer kan i den forbindelse opstå? Ifølge Bent Madsen er inklusion det, at man medregner eller indfatter nogen. Han mener endvidere, at der er tre begreber som indgår i inklusion og eksklusionsbegrebet. Disse begreber er social inklusion som samfundsmæssig deltagelse, social inklusion som medborgerskab og social inklusion som dannelsesperspektiv. 30 Begrebet eksklusion kan betyde to ting, nemlig at man holder nogen ude, som allerede er ekskluderet, eller at man ekskluderer eller udstøder nogen, som ikke før har været ekskluderet. I begge tilfælde taler man om, at man holder nogen ude, dette kan både ske aktivt, ved at man udstøder dem, eller det kan ske passivt, ved at man ikke vil inkludere dem. 31 Inklusion er pædagogens måde til at opnå, at alle børn bliver inkluderet i det sociale fællesskab, da inklusion ikke kun omfatter det enkelte barn, men hele gruppen Madsen Madsen Madsen 05 22

23 Helsingør kommune arbejder med inklusion i deres kommune. Deres inklusionsprojekt blev vedtaget d. 23. september 2013, og den sidste version kom i november 2013 og hedder Inklusion2016, da det er noget kommunen ville arbejde med de næste 3 år. Brugen af begrebet inklusion kan være kompliceret, da begrebet har flere forskellige betydninger alt afhængig af hvem, hvordan og hvor det bruges. Derfor har Helsingør kommune lavet fire koder, som kan forklare baggrunden for inklusion. De fire koder er følgende: 1. Den økonomiske kode: Her er inklusionen et middel for kommunen, for at de kan spare penge, eller de kan få mere ud af de penge som de har. 2. Den politiske kode: Her er inklusionen, at alle individer skal være en del af fællesskabet, så alle kan blive gode borgere i samfundet. 3. Den pædagogiske kode: Her er inklusion, at de voksne skal have gode pædagogiske færdigheder, for at børn og unge ikke bliver udskilt fra normalområdet. 4. Den etiske kode: Her er inklusion, at normalbegrebet skal udvides, så der bliver en bredere forståelse af hvad det normale er, og flere dermed kan blive inkluderet i normalområdet. 33 Der er tre fælles regler, som Helsingør kommune har lavet, omkring hvordan de mener, at fagpersoner skal handle. De mener også, at det er fællesskabet der afgør måden, hvorpå børn og unge er fælles og dette bestemmer om inklusion vil lykkes. Helsingør kommunes fælles regler som lyder i deres Inklusion2016 således: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber som der indgår i. 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i der i inkluderende Helsingør kommune Inklusion Helsingør kommune, Inklusion2016, s. 5 23

24 For at være inkluderende, skal man som pædagog, ifølge Bent Madsen have fokus på at kunne acceptere forskelle og man skal arbejde med vilkårene, og ikke selve individet. Derudover skal man have et udvidet normalitetsbegreb og have fokus på barnet eller den unges ressourcer. Man skal også sørge for, at barnet eller den unge kan deltage aktivt i fællesskabet og man har et ansvar for, at barnet eller den unge kan lære at begå sig i de normale fællesskaber. 35 Når en pædagog skal være inkluderende og skabe et inkluderende miljø skal pædagogen, ifølge Bent Madsen, flytte sit fokus fra individet og over på relationerne mellem individerne og fællesskabet. Dermed vil man som pædagog have fokus på fællesskabet, i stedet for kun at have fokus på individet. 36 Inklusion er noget der altid er under udvikling og noget man aldrig når i mål med, da pædagogen altid skal være observerede og sikre at der ikke er nogen, der bliver ekskluderet fra fællesskabet. Inklusion er et dannelsesideal, da man skal sikre alles ret til at deltage i fællesskabet ud fra det enkelte barns kunnen og forudsætninger. Inklusion er, at man kan finde mangfoldigheden i institution, hvilket Bent Madsen kalder for inklusion på pædagogisk niveau og det ser han som noget positivt. Han mener desuden, at det er vigtigt, at pædagoger har sin faglighed i fokus under hele inklusionsprocessen. Inklusionens mål er, at man mindsker risikoen for at barnet eller den unge bliver adskilt eller udstødt fra gruppen. 37 Der er ifølge Bent Madsen nogle mål, som man som pædagog skal forsøge at opnå, når det gælder inklusion. Man skal for det første have en bred forståelse af, hvad der er normalt, så disse forståelser kan komme til udtryk i pædagogens mål og forventninger. Derudover skal man sørge for, at der er en social mangfoldighed, som kan afspejles i samfundets institutioner. På den måde skal den kulturelle og sociale mangfoldighed karakterisere det senmoderne samfund. Den sociale mangfoldighed er derfor vigtig, for at børn og unge kan lære og udvikle sig. Pædagogen skal også sørge for, at alle kan deltage i fællesskabet, både på institutionen og i samfundet. Man skal sørge 35 Madsen Madsen Hansen 10 24

25 for, at børn og unge ikke bliver ekskluderet, og man skal skabe lige betingelser for den sociale inklusion. 38 Inklusion er, hvor man ikke tænker på os og dem, men at man tænker på fællesskabet som en pædagogik, hvor man ser på barnet. Man skal også se på miljøet omkring barnet, og prøve at skabe en dynamik i gruppen og få en stærkere børnegruppe med flere ressourcer, som alle børn kan være med i. Ifølge Bent Madsen, er inklusion er en god pædagogik og han mener, at det er noget man skal forsætte med. Der er blevet forsket indenfor inklusion og man er kommet frem til, at det er bedst når barnet er deltagende i gruppen, da det kan give barnet oplevelsen af at blive mødt. Når barnet føler sig mødt kan det bedre udfolde sine potentialer. Når man forebygger eksklusion, kan man gøre barnet deltagende i fællesskabet, og derfor mener Bent Madsen, at det er godt at man har inklusion som et pædagogisk tiltag. 39 Ifølge Bent Madsen kan forebyggelse foregå på tre niveauer. Han mener, at den primære forebyggelse handler om at hjælpe alle børn via en inkluderende pædagogik, da man på den måde kan mindske risikoen for eksklusion tidligst muligt. Den sekundære forebyggelse handler om støtte til udsatte børn og unge. Den tertiære forebyggelse, giver særlig støtte til det individuelle udsatte barn, og foregår både i specialtilbud og dagtilbud. 40 Vores empiri er to interviews, og vi har i vores interviews spurgt pædagogerne om deres holdning til inklusion. Pædagogen fra bostedet udtaler sig således: Inklusion det betyder, at man får alle med i et fællesskab i det omfang individuelt kan rumme det. 41 [ ] 38 Madsen Se bilag 2 25

26 Som ovenstående citat viser, så mener pædagogen fra bostedet, at inklusion handler om, at få alle med i et fællesskab, alt efter hvor meget de individuelt kan rumme det. Inklusion handler om at medregne eller indbefatte nogen. For at forebygge eksklusion, taler Bent Madsen om tre niveauer. Man må i dette tilfælde gå ud fra, at bostedet arbejder med tertiær forebyggelse af eksklusion, da de giver individuel og særlig støtte til den enkelte unge. Pædagogen på daginstitutionen mener, at inklusion handler om at få børnene med i en relation til andre børn, så de kan blive inkluderet i fællesskabet. Vi går derfor ud fra, at de på daginstitutionen arbejder med primær forebyggelse, som Bent Madsen taler om, da de arbejder med en inkluderende pædagogik, for at få alle børn med i et fællesskab, og man dermed forhåbentlig kan undgå eksklusion tidligst muligt. Daginstitutionen ligger i Helsingør Kommune, og i september 2013 besluttede kommunen, at skoler og institutioner konkret skal arbejde med inklusion af børn og unge. 42 Vi ser det derfor som en selvfølge, at daginstitutionen arbejder med inklusion, da det er kommunens beslutning. Vi mener dog, at det kan være både positivt og negativt, at der er så meget fokus på inklusion. Det positive kan være, at alle pædagoger har fokus på inklusion, og at man forsøger at inkludere alle børn i fællesskabet, så man undgår at børn bliver ekskluderede. Som tidligere nævnt, mener Bent Madsen, at børn udvikler sig i fællesskaber, så det er derfor vigtigt, at børn har relationer til andre og kan være en del af et fællesskab. Der er dog nogle dilemmaer ved den store fokus på inklusion. For eksempel kan det negative ved Helsingør Kommunes fokus på inklusion være, at man flytter al fokus over på inklusionen, hvor nogle institutioner måske før havde fokus på anerkendelse, selvhjulpenhed eller lignende. Det negative kan også være, at det ikke er alle der kan blive inkluderet i fællesskabet. Som Bent Madsen udtrykker det: Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Inklusion2016 Helsingør Kommune 43 s.5 26

27 Bostedet, som vi har interviewet, er privatejet, og går derfor ikke ind under Helsingør Kommunes Inklusion2016 -plan. På spørgsmålet om, hvorvidt de på bostedet arbejder med inklusion, udtaler pædagogen i vores interview: I A [ ] Jamen, jeg tror ikke at vi arbejder med inklusion, fordi vi arbejder mere individuelt med de forskellige unge, og i kun et lille omfang med inklusion, og det kan være sådan noget med at de kan komme herop og spise, eller vi kan lave nogle fælles arrangementer, og at vi selvfølgelig støtter når de unge, de selv tager [ ] 44 Som ovenstående citat viser, arbejder de ikke bevidst med inklusion på bostedet, og pædagogen mener endvidere, at de bliver nødt til at lave en slags eksklusion af nogle unge, for at de unge kan få styr på sig selv og lære at være sammen med andre, inden de bliver inkluderet. De unge har en eller flere kontaktpersoner, som de kan være sammen med, og som kan hjælpe dem med deres individuelle problematikker. Dette mener vi stemmer overens med Bent Madsens ovenstående citat, om at det ikke er alle, der kan blive inkluderet. På bostedet bor der psykisk syge og socialt udsatte unge, og man kan derfor ikke regne med, at alle kan blive inkluderede, da de i forvejen kæmper med deres personlige problemer, og kan have svært ved at forstå de sociale spilleregler og være deltagende i fællesskaber. Vi er i gruppen enige i Bent Madsens udsagn om, at ikke alle kan inkluderes. Vi mener, som kommende pædagoger, at inklusionsbegrebet er meget bredt, og kan tolkes på mange måder både positivt og negativt. Vi mener, at man skal se på barnets positive egenskaber, da man på den måde kan få det bedste frem i hvert enkelt barn. Pædagogen fra daginstitutionen havde i vores interview et eksempel, hvor hun fik et ekskluderet og udadreagerende barn, som hun mener, kunne have ADHD, inkluderet i fællesskabet. Barnet var en dreng, som ikke fungerede i legene, og som ikke 44 Se bilag 2 27

28 ville lege med de andre, og bare sad i sin egen lille verden. Pædagogen lavede perleplader hver dag med drengen, og lavede senere armbånd og lignende. H ikke i legene og han havde ikke lyst til at lege, så han sad alene i sin egen lille verden og lavede perleplader og vi strøg en perleplade hver eneste morgen og hver eneste dag fik moren en perleplade med hjem, så udvidede vi det til armbånd og [ ] 45 Pædagogen fik et andet barn til at være med, da drengen ikke kunne rumme flere involverede. Senere udviklede det sig til at spille spil, og drengen fik lov til at vælge sange, når der hver dag skulle synges, og fik lov til at dele madpakker ud til frokost. Der blev derved startet en masse rutiner, hvor drengen var i fokus, og pædagogerne var meget opmærksomme på ham. Til frokost sad der en pædagog sammen med drengen, og fik ham med i samtalen og spurgte for eksempel ind til hans weekend, for på den måde at gøre ham interessant for de andre børn, som så begyndte at spørge ind til ham. Derefter blev der indgået et samarbejde med forældrene, om at drengen kunne have kammerater med hjem, og senere udviklede det sig til, at drengen blev rigtig populær, hvor han før var den, som var mindst attraktiv for at de andre børn at lege med. Drengen blev altså inkluderet ved, at pædagogen gjorde ham attraktiv for de andre børn. Dette kan være en måde, hvorpå man kan inkludere de udsatte børn i pædagogisk praksis. Bent Madsen mener, at for at en pædagog kan være inkluderende, skal pædagogen flytte fokus fra individet, til relationen mellem individet og fællesskabet. I ovenstående eksempel fra interviewet, har pædagogen haft fokus på individet, det vil sige barnet, og ikke på fællesskabet. Pædagogen opnåede dog alligevel at få inkluderet barnet, da hun først havde fokus på ham som individ, og da han kunne rumme det, havde hun fokus på relationen mellem drengen og fællesskabet, i dette 45 Se bilag 1 28

29 tilfælde en anden dreng. Selvom pædagogen ikke handlede som Bent Madsen mener man skal, endte pædagogen alligevel med et positivt resultat, da hun fik drengen inkluderet i fællesskabet. På bostedet arbejder de dog ikke bevidst og målrettet med inklusion. Pædagogen fra bostedet forklarer, at de arbejder individuelt med de unge, og at de kun i et lille omfang fokuserer på inklusion. [ ] komme til at lave inklusion, for de bliver nødt til at have styr på sig selv, og nogle af de [ ] 46 Som ovenstående citat viser, så mener pædagogen fra bostedet, at nogle af de unge er nødt til at blive ekskluderet, før de kan blive inkluderet. Dette er altså en måde, hvorpå man som pædagog kan få inkluderet de udsatte børn og unge i den pædagogiske praksis. Det er ikke alle de unge, som er vant til at begå sig i sociale miljøer. På den måde kan de på institutionen samme med en pædagog, som så er deres kontaktperson, lære at være sammen med andre. De unge kan derfor blive ekskluderet fra samfundet eller fra det store fællesskab på institutionen, for at kunne takle egne problemer først, og kan så senere blive inkluderet i de større fællesskaber. Specialpædagogikken forsøger at acceptere forskelligheder hos udsatte børn og unge, og samtidig forsøger man at skabe tolerance over for de børn og unge, som har en afvigende adfærd. Pædagogerne må derfor støtte de udsatte børn og unge, og hjælpe dem med at kunne tilpasse sig i forhold til fællesskabets forventninger og krav, både på institutionen og i samfundet. På den måde, 46 Se bilag 2 29

30 skal pædagogen både acceptere det afvigende og uligheder, og samtidig forsøge at modvirke det. 47 Ifølge Bent Madsen er man nødt til at se på eksklusion, før arbejdet med inklusion skal give mening. Det hænger godt sammen med bostedets måde at arbejde på, hvor de i nogle tilfælde må have fokus på eksklusionen for senere at kunne inkludere de unge. Bent Madsen mener altså, at man skal se på eksklusionsfaktorerne, og finde ud af hvorfor barnet eller den unge bliver ekskluderet fra fællesskabet. 48 Vi mener, ligesom Bent Madsen, at man er nødt til at se på eksklusionsfaktorerne, for at kunne inkludere barnet eller den unge. Hvis man oplever at et barn eller en ung bliver ekskluderet, er man nødt til at vide hvorfor, for at kunne hjælpe med at inkludere. Vi mener, at man er nødt til at tage individuelle hensyn til de enkelte børn og unge, både fordi de er forskellige individer, men også fordi, at der kan være mange forskellige grunde til, at de bliver ekskluderet. Pædagogen fra bostedet forklarer, at inklusion på institutionen foregår ved, at de unge kan komme og spise når de har lyst, og der bliver hver aften lavet aftensmad, hvor alle er velkomne. Derudover mener hun, at de unge skal opmuntres til at deltage i sociale arrangementer på bostedet. Man skal sørge for at sætte rammerne for de unge, så de unge ikke selv skal til at forholde sig til, hvilke rammer der er og ikke selv skal tage alle valg og beslutninger, da det ikke er alle der kan rumme det, da de selv kæmper med deres egne problemer. Det er ikke kun på institutionerne, at børn og unge kan blive ekskluderet. Udsatte børn og unge risikerer også at blive ekskluderet i samfundet. Som pædagogen fra bostedet siger: Der kan man sige at vi kan lære dem nogle gængse spilleregler her på institutionen. De spilleregler, der fx hedder at man taler ordentligt til folk, men også at hvis vi ligeså stille 47 Hansen Madsen 05 30

31 kan få dem inkluderet og få dem til at være mere i spisehuset og til fælles arrangemen- 49 Kategorisering og sociale afvigelser Mennesket har altid delt mennesker op i sociale kategorier, da vi på den måde kan skabe vores egen sociale identitet. Gennem hele livet udvikler man sin sociale identitet, og vi kommer igennem en masse forskellige kategorigrupper, som for eksempel nationalitet, alder, køn osv. I disse kategorigrupper, er der forskellige følelser og betydninger for individet. De sociale kategorier er grundlæggende for, hvordan vi som mennesker handler, og hvordan vi kan forvente at andre reagerer og handler. Gennem de sociale kategoriseringer lærer man at se verden på samme måde, som ens sociale miljø. 50 Socialt afvigende adfærd er adfærd, som ikke er i overensstemmelse med samfundets normer. Når børn er uden for normerne i den pædagogiske praksis kan det føre til, at pædagogen underretter de sociale myndigheder, hvis der er mistanke om, at barnet er omsorgssvigtet. I følge Serviceloven 153, har pædagoger skærpet underretningspligt. Når pædagoger underretter, er det fordi de mener, at barnet eller dets forældre har en uacceptabel opførsel, altså reagerer pædagogen på en mistanke om social afvigelse. 51 Socionom Marianne Skytte skriver om kategorisering og mener, at når børn og unge kommer igennem forskellige sociale kategorier i samfundet, for eksempel på institutionen eller i fritiden, får de en kulturel forståelse for, hvordan de skal være sammen med andre. På den måde, kan de via de forskellige kategorier, lære at begå sig i samfundet, ligesom de unge fra bostedet. De sociale kategorier som man kommer igennem, er grundlæggende for, hvordan man som individ handler, og hvordan man kan forvente at andre handler og reagerer. Derfor er det positivt, at bostedet kan 49 Se bilag 2 50 Skytte Ejrnæs 10 31

32 lære de udsatte unge, hvordan de skal begå sig i de forskellige kategorier. På den måde kan man være med til, at minimere risikoen for, at den udsatte unge bliver ekskluderet eller marginaliseret. Som pædagogen fra bostedet også forklarer i interviewet, kan de også hjælpe de udsatte unge, med at komme i praktik, så de unge kan lære samfundets sociale spilleregler. Bostedet er dermed med til at hjælpe de udsatte unge, så de kan blive en del af samfundet. Afvigende adfærd Nogle af de udsatte børn og unge kan have en socialt afvigende adfærd. Det vil sige, at deres adfærd ikke stemmer overens med samfundets normer. Dette kan i nogle tilfælde føre til, at daginstitutionen underretter kommunen, på grund af barnets afvigelser. I interviewet af daginstitutionen, underrettede pædagogen ikke kommunen, omkring den udadreagerende dreng. Vi mener heller ikke, at det i dette tilfælde var nødvendigt, da der ikke var tale om omsorgssvigt, men om socialt afvigende adfærd, såsom at sparke og slå de andre børn. Socialt afvigende adfærd, kan føre til, at barnet bliver stigmatiseret af fællesskabet. Stigmatisering Vi vil i dette afsnit belyse stigmatisering, i forhold til udsatte børn og unge, for at få en forståelse for, hvilken betydning stigmatisering kan have for de udsatte. Dette vil vi gøre, for at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål; Hvordan kan vi som pædagoger være med til at forhindre, at udsatte børn og unge udvikler sig afvigende, i forhold til den sociale orden i institutionerne og i samfundet? Stigmatisering handler om det sociale samspil, som foregår mennesker imellem. Mennesker med for eksempel fysiske eller psykiske særtræk, eller som på en anden måde er anderledes end flertallet, risikerer at blive stigmatiseret. De mennesker i samfundet, som afviger negativt i forhold til andre i samfundet, risikerer at blive stemplet af andre, fordi de er anderledes. Stigmatiseringen kan ske både bevidst og ubevidst, og stigmatisering kan ramme stort set alle grupper i samfun- 32

33 det. 52 Irving Goffman taler om tre forskellige stigma; på grund af fysiske lidelser, på grund af karakterbrist og på grund af etnisk tilhørsforhold. Hvis man bliver stigmatiseret, kan det have stor betydning for ens selvopfattelse og identitet. Ifølge Goffman kan vi alle være afvigere, som i visse sammenhænge eller sociale sammenkomster, kan sætte en stemplingsproces i gang. Det er altså den aktuelle kontekst, som er afgørende for en stemplingsproces. De fleste mennesker kan dog skjule deres små afvigelser, og de bliver derfor de ikke stigmatiseret. 53 Selv den lykkeligste blandt de normale har sandsynligvis sine halvskjulte fejl, og for hver lille fejl findes der en eller anden social situation, hvor den vil træde stærkt i forgrunden. 54 Som citatet viser, kan vi alle i forskellige sammenhænge, komme ud for det at blive stemplet og stigmatiseret i selve situationen. Mange mennesker vil dog kunne mærke og lære, hvornår de skal lægge en dæmper på deres negative egenskaber. Man har altså selv en indflydelse på, hvornår man bliver stemplet og på hvordan dette udvikler sig. Som pædagogen fra daginstitutionen beskriver drengen, afviger han fra det normale, i det han var udadreagerende og havde nogle sociale vanskeligheder. Vi mener, at den ovennævnte dreng, hører ind under Goffmans andet stigma, nemlig at han har et karakterbrist, netop fordi drengen var udadreagrende og har sociale vanskeligheder som gør han bliver ekskluderet. Sociale spilleregler For at forhindre, at udsatte børn og unge får en afvigende adfærd, mener vi, at der er mulighed for at lave nogle forskellige aktiviteter. Hvis for eksempel man har et barn som er udadreagerende, som drengen der nævnes i vores interview, kan man lave nogle aktiviteter. Et eksempel på en aktivitet kunne være at lave rollespil, og eventuelt også selv lave de våben der skal bruges. Rollespil er Ejrnæs Ejrnæs 10 s

34 populært hos mange børn, og specielt drenge, og man kommer ud i naturen og får brugt sin krop. Samtidig kan man få inkluderet drengen i en gruppe, ved at de er på hold sammen. Drengen kan ved rollespil afreagere og komme ud med nogle følelser, ved at kunne løbe rundt, have lov til at råbe og aktivt bruge sin krop. Vi mener, at på institutionen kan pædagogerne hjælpe børnene og de unge, så de ikke udvikler sig afvigende, ved at lære dem de sociale spilleregler. Det kan for eksempel være, hvordan man taler til hinanden, at man rydder op efter sig selv, bordskik og så videre. På den måde kan børn og unge bedre blive inkluderet, da de opfører sig som de andre og tager hensyn, og man er fælles om de daglige rutiner. På den måde lærer man at omgås med hinanden, og har noget at være fælles om. Man kan også være velfungerende på institutionen, for eksempel på et bosted, og samtidig være afvigende ude i samfundet. På et bosted kæmper alle med deres individuelle problematikker, og det er dermed normalt på institutionen at være afvigende. Men når de så kommer ud i samfundet, er det pludselig unormalt at være afvigende. For at hjælpe børn og unge på bostederne, med at lære at begå sig i samfundet, kan man gøre som pædagogen fra bostedet fortæller om: [ ] j unge ud i praktikker, så de kan få en hverdag, hvor de er samme med nogle andre mennesker, som ikke nødvendigvis er nogle unge herfra bostedet, eller at det er deres kontaktpersoner. 55 Som der står i ovenstående citat, kan de unge komme ud i samfundet, for eksempel i en praktik, hvor de kan være sammen med andre. På den måde er de sociale ude blandt andre mennesker, uden at det kun er unge og pædagoger fra bostedet, som de er sammen med. Dermed kan man være med til at sørge for, at de eventuelt afvigende børn og unge lærer, hvordan man begår sig udenfor institutionen, og forhåbentlig bliver de inkluderet i samfundet. De udsatte børn og unge 55 Se bilag 2 34

35 kan derfor blive inkluderet, ved at pædagogen får dem inkluderet i den pædagogiske praksis, og pædagogen kan endvidere hjælpe med at få de udsatte inkluderet i samfundet, for eksempel via praktikker. Som tidligere nævnt, mener Bent Madsen, at man som pædagog skal have fokus på at kunne acceptere forskelle og afvigelser, og man skal have et udvidet normalitetsbegreb. På den måde kan man rumme alle børn og unge, også de udsatte og afvigende. Man har endvidere et ansvar for, at lære børn og unge at kunne begå sig i normalfællesskaber. Bent Madsen mener også, at pædagoger skal have fokus på barnets aktive deltagelse i fællesskabet. Dette synes vi passer med, hvordan de to pædagoger fra vores interviews har handlet i forhold til, når de har oplevet børn og unge, som har været afvigende og ekskluderet. Pædagogen fra bostedet arbejder med at lære de udsatte unge at kunne begå sig i det normale, for eksempel ved, at de kommer i praktikker, og pædagogen fra daginstitutionen arbejdede med drengen, ved at kunne rumme ham på trods af, at han var afvigende, og hun accepterede hans afvigelser og fik ham aktivt til at deltage i fællesskabet. Pædagogen fra daginstitutionen mener ikke, at udsatte børn skal inkluderes i de normale institutioner. Hun mener ikke, at pædagoger, lærere eller elever får noget ud af det, og mener ikke at der er ressourcer til at de udsatte skal inkluderes. Som pædagogen udtaler i interviewet: D j stressfaktor, og sikke en enorm viden pædagoger og skolelærere så skal have, for så sidder der mange børn med alle mulige vanskeligheder og så skal pædagoger og lærere rumme alt, det kan man ikke. 56 I Helsingørs kommunes projekt med inklusion, Inklusion2016, står der, at de professionelle skal tage udgangspunkt i at være inkluderende, og børnene og de unge skal have udbytte af de fællesskaber de indgår i. Derudover skal de professionelle tage udgangspunkt i de kompetencer, som børnene og de unge har. Endvidere står der, at de inkluderende fællesskaber er børnene og de 56 Se bilag 1 35

36 unges øveplads, for deres liv videre i det inkluderende samfund. Det er altså sådan, at Helsingør kommune mener, at pædagogerne bør arbejde, og de mener, at det er fællesskabet der afgør, om inklusionen vil lykkes. Den ovennævnte pædagog fra daginstitutionen, arbejder i Helsingør kommune, men hun mener dog ikke, at det er alle der skal inkluderes, idet hun udtaler, at det er et dilemma, at man vil inkludere de udsatte børn og unge i normale institutioner. Børneminister Annette Vilhelmsen fra SF, mener også, at alle børn og unge skal inkluderes i de normale fællesskaber. Jeg mener, at børn skal være i stand til at mestre de store og små udfordringer, som livet bringer, også socialt. Hvis det skal lykkes, skal alle børn være en del af fællesskabet. 57 Som ovenstående citat viser, mener Annette Vilhelmsen altså, at alle skal inkluderes, ligesom Helsingør kommunes tiltag om inklusion i institutionerne. Børneministeren er rigtig glad, da inklusionsindsatsen er blevet styrket med 60 millioner kroner i Hun mener endvidere, at 2014 skal være et år, hvor man skal være bedre til at lave rammer, hvor de udsatte børn kan være en del af fællesskabet, og derfor kan få glæde af aktiviteter, på lige fod med andre børn. 58 Pædagogen fra daginstitutionen, er altså uenig med Annette Vilhelmsen, da pædagogen mener, at der ikke er ressourcer nok, til at de udsatte børn og unge vil kunne blive inkluderet i de normale institutioner. Hun mener, at de udsatte børn og unge ikke kan klare sig i de normale institutioner, og at for eksempel et diagnosebarn, ikke vil få noget ud af at gå i en normal skoleklasse med en masse andre børn. Pædagogen siger, at det er bedre at de udsatte børn og unge bliver ekskluderet fra det normale, da de på specialinstitutionerne kan få den rette hjælp, og at de måske kan få det værre ved at komme i en normal skoleklasse. 57 Børn & unge 22, s Børn & unge 22 36

37 Økonomi Vi mener, at økonomi spiller en stor rolle overalt i vores samfund, også når det gælder den pædagogiske praksis. Mange pædagoger, lærere og socialrådgivere, har kunnet mærke konsekvenserne af den økonomiske krise, for eksempel i form af fyringer, lukninger af institutioner osv. I dette afsnit vil vi fokusere på økonomiens betydning, i arbejdet med udsatte børn og unge. Dansk Socialrådgiverforening lavede i 2010 en undersøgelse, som hedder Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager , hvor 365 socialrådgivere har svaret på spørgsmål, som handler om økonomi og sager om socialt udsatte børn. Undersøgelsen viser blandt andet, at mange socialrådgivere oplever, at der er kommet meget fokus på økonomien, når det handler om at børn, for eksempel i sager om anbringelser. Flere socialrådgiverne føler, at de ikke 100 % kan handle som de mener, er nødvendigt, for at varetage et barns behov, og nogle oplever, at der slet ikke er råd til, for eksempel at anbringe et barn. I undersøgelsen står der også, at nogle unge må vente i mere end et år, før de får tildelt en kontaktperson, og der er ikke råd til at give barnet den behandling, som socialrådgiverne mener er nødvendig. 60 Vi synes at økonomi generelt spiller en stor rolle, og Information skriver, at Socialrådgiverforeningen og Landsforeningen for Opholdssteder udtaler sig om, at socialrådgivere får at vide, at de ikke må anbringe børn sidst på budgetåret, da der simpelthen ikke er råd til det. Dette kan også ses på tallene over anbringelser fordelt på et budgetår. For eksempel blev der i første kvartal af 2006 anbragt 1043 børn og unge, mens der i andet kvartal blev anbragt 877 børn og unge UndersoegelseOmOekonomiOgFaglighedIBoernesager.pdf 60 UndersoegelseOmOekonomiOgFaglighedIBoernesager.pdf

38 D [ ] I y skride sidst på året, så stopper anbringelserne i nogle kommuner, 62 Som ovenstående citat viser, kan økonomien have en stor betydning, når det gælder udsatte børn og unge, som har brug for at blive anbragt. Dette kan også have en stor betydning for pædagogerne, da det kan påvirke det pædagogiske arbejde, ved at udsatte børn og unge ikke får den hjælp de behøver, for eksempel i form af en anbringelse til en institution. Pædagogerne i normalinstitutionerne må derfor tage ansvar for de udsatte børn og unge, i stedet for at socialpædagogerne på for eksempel et bosted kunne hjælpe dem. I dag er der stor fokus på, at alle, så vidt muligt, skal inkluderes i normalinstitutioner. Helsingør kommune har nogle punkter, som kan være grundene til at inkludere, hvoraf der et punkt, som hedder den økonomiske kode. Den økonomiske kode går ud på, at inklusion er et værktøj for at kommunen kan spare penge, og dermed få mere ud af de penge, som kommunen har til rådighed. Vi mener, at den økonomiske kode kan hænge sammen med den store fokus, som der i dag er på inklusion. Når alle børn og unge inkluderes i de normale institutioner, kan man spare penge, for eksempel ved at man ikke skal bruge penge til anbringelser, specialklasser og lignende. Det hænger dermed sammen med det ovenstående citat, da det viser, at økonomien spiller en stor rolle, for eksempel når det gælder socialrådgivernes muligheder for at anbringe udsatte børn og unge, og dermed påvirker det også det pædagogiske arbejde i institutioner. Da vi spurgte pædagog fra daginstitutionen om, hvordan hendes institutions økonomiske forhold var svarede hun: D j hjælp fra kommunen eller staten for det er gratis. Det eneste der begrænser det er at tage på store Se bilag 1 38

39 I ovenstående citat, fortæller pædagogen fra daginstitutionen, at økonomien godt kan være lidt stram, men det gælder dog kun aktiviteter, ture og lignende. Til gengæld siger hun videre, at økonomien ikke spiller en stor rolle, når det gælder udsatte børn på institutionen, da de kan få støtte fra kommunen. Det udtrykker pædagogen således; Det handler stort set ikke om økonomi, det handler om støttepædagoger og talepædagoger dem får vi sådan set støtte fra kommunen [ ] for eksempel, hvor jeg har et barn hvor vi må nødt til at lave noget video på eller lign, jamen så får jeg lov til at købe den kamera jeg skal bruge til filme med det samme. På den måde er der ikke nogen begrænsninger. 64 På bostedet, som er privatejet, er der andre økonomiske rammer. Pædagogen fra bostedet fortæller, at de har vide rammer, og at de kan hjælpe de unge på en anden måde, end kommunale institutioner kan. Så selvom de unge på bostedet kan komme og spise gratis, og har deres kontanthjælp, kan de samtidig få hjælp fra bostedet, for eksempel til ting til deres lejlighed. Pædagogen fra bostedet beskriver de økonomiske rammer således: J V j det gør at vi ikke på samme måde som de kommunale institutioner, har så stramme vilkår, det at vi er selvejende gør, at de unge kan få noget mere hjælp, til fx hvis de flytter ind i en lejlighed, at de kan få en seng, eller nogle reoler eller et par sko, hvis de ikke har nogen penge. 65 I november 2013 blev regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti enige om finansloven for 2014, hvor én af prioriteringerne er 70 millioner kroner om året i perioden , til området 64 Se bilag 1 65 Se bilag 2 39

40 for udsatte børn og unge. 66 Børneminister Annette Vilhelmsen, er rigtig glad for, at den nye finanslov giver 70 millioner kroner, til de udsatte børn og unge, som hun mener, kan være med til at understøtte børns trivsel, udvikling og læring. Ministeren udtaler sig således til Bupl s fagblad: J y 67 Niels Christian Barkholt, næstformand hos Dansk Socialrådgiverforening, er dog ikke ligeså begejstret, som Annette Vilhelmsen. Niels Christian Barkholt udtaler sig til Jyllandsposten; Det er helt rigtigt at prioritere området, men 70 mio. kr. årligt forslår ikke nævneværdigt i 98 kommuner 68 Niels Christian Barkholt mener, at socialrådgiverne i er meget pressede i kommunerne, og mener, at der er fare for, at der kommer til at være endnu flere børnesager, som ender ulykkeligt. Han mener endvidere, at man lige nu har et akut problem, så området for udsatte børn og unge skal have flere ressourcer, hvis man skal kunne forebygge og skabe god kvalitet i indsatsen. Børneminister Annette Vilhelmsen er altså glad for finanslovens vedtagelse, så de udsatte børn og unge kan få bedre hjælp og støtte. Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt, er dog mindre begejstret. Han mener ikke, at 70 millioner kroner er nok. Hvis man dividerer det ud til Danmarks 98 kommuner, vil hver kommune få cirka kroner. hver Børn og unge 22 s

41 Vi mener, at kr. om året, er et rigtig godt tiltag, som forhåbentlig kan gavne kommunerne og hjælpe de udsatte børn og unge. På den anden side er vi dog skeptiske, for vi er i tvivl om, om kroner om året til hver kommune er nok til, at man kan forhindre de sociale problemer. Livskvalitet Tidligere i opgaven skrev vi om en dreng, som var udadreagrende og havde en afvigende adfærd. For at hjælpe børn som denne dreng, mener vi, at man som pædagog kan lave nogle aktiviteter, som kan være inkluderende og samtidig være med til at forøge deres livskvalitet. Den norske psykolog, Siri Næss, har arbejdet med begrebet livskvalitet, og er kommet frem til fire områder, som hun mener, er ideelle, når det gælder om at have det godt. Ifølge Siri Næss er livskvalitet når individet: - Er aktivt, og derudover har en lyst til livet og samtidig har nogle interesser, som individet finder meningsfulde. Derudover skal man have energi og overskud, og have frihed til at kunne træffe sine egne valg og opleve at man har selvkontrol. - Det andet punkt, er ifølge Siri Næss, når individet har samhørighed. Individet skal have et gensidigt forhold til et andet menneske, og skal have en følelse af at tilhøre et fællesskab, og have et tilhørsforhold. - Individet skal også have selvfølelse, og føle en selvsikkerhed. Man skal altså acceptere sig selv, og føle at man er noget værd. - Det sidste punkt er ifølge Siri Næss, at have en grundstemning af glæde. Man skal være åben for verden og have en grundstemning af glæde og velvære, og føle at livet er værd at leve. 69 For at opsummere, kan man helt enkelt vælge at definere livskvalitet, som værende psykisk velvære eller bare det at have det godt. Det er altså, hvordan man selv oplever at have det, og det handler derfor ikke om materielle forhold

42 For at kunne give børn og unge livskvalitet, kan man med inspiration fra linjefaget værksted, natur og teknik, for eksempel lave aktiviteter i naturen. Ifølge en undersøgelse beskrevet på det sociale netværk Psykisk sårbar, som hedder W B D Nature and Green Exercise for Improving Mental Health? A Multi- y A y, kan blot fem minutter i naturen fremme ens mentale helbred. Undersøgelsen viser endvidere, at det gælder alle aktiviteter i naturen, for eksempel havearbejde, gåture, ridning osv. Projektet viste også, at hvis der er vand i ens omgivelser, vil den positive effekt på humør og selvværdet, være endnu højere. 71 Hjerneforsker Kjeld Fredens mener, at det er vigtigt at børn kommer ud i naturen, og han er bekymret over, at der er mange børn, som i dag bruger meget af deres tid på for eksempel mobiltelefoner og computere. Han mener, at det er noget de har svært ved at slippe igen, og kalder det for fokuseret opmærksomhed. Om dette mener han: D glukose af i hjernen, så barnet bliver træt og uroligt. Naturen med dens uforudsigelighed kalder derimod på børns åbne eller ufrivillige D 72 Undersøgelser peger på, at leg ude i naturen, har en gavnlig effekt på børn, blandt andet når det kommer til social læring, udvikling af motorik, selvtillid, samt udvikling af selvstændighed. Derudover kan det være med til at formindske ADHD- og stresssymptomer. 73 Pædagogen fra bostedet mener ikke, at de unge på bostedet har livskvalitet, hvis man skal følge alle Siri Næss punkter, omkring hvad livskvalitet er. Ifølge pædagogen, er livskvalitet, når de unge 70 Næss

43 på bostedet bare har nogle små lyspunkter i livet. De har ikke de samme forudsætninger som alle andre, men pædagogen arbejder med, at de unge kan have det godt med sig selv, og være glade. Pædagogen fra bostedet fortæller, at hun arbejder med livskvalitet således: [ ] j j j n med en af de unge, at sørge for at hvis de har en rigtig lortedag, at de bare får en lille smule smil på læben, og de bare føler at de har fået en lille smule livskvalitet, af at være sammen med mig, eller jeg kan hjælpe dem med at få det, eller hjælpe dem med at hjælpe dem, altså hjælpe [ ] 74 Som nævnt har Siri Næss nogle punkter, som hun mener, er ideelle, når det gælder om at have det godt. Når børn er ude i naturen, kan det fremme deres mentale helbred, og humøret og selvværdet bliver bedre. Dette kan sammenlignes med Næss definition på livskvalitet, idet hun blandt andet taler om, at individet skal have en grundstemning af glæde og føle, at livet er værd at leve. På den måde kan oplevelser og aktiviteter i naturen, være med til at forøge børn og unges livskvalitet. Som pædagog kan man også lave aktiviteter med børn og unge, indenfor linjefaget udtryk, musik og drama. Musik- og bevægelsespædagog Lotte Kærså mener at leg, musik og bevægelse er nogle vigtige elementer i institutioner, fordi børn på den måde kan få en markant udvikling i forhold til skolen. Leg, musik og bevægelse, kan dermed være med til, at give børn en god udvikling i skolen, og de kan blive bedre til at læse, regne og skrive. Lotte Kærså udtrykker det således: Jo mere børnene har leget, sunget, danset, spillet og bevæget sig i børnehaven, jo større muligheder har de for at tilegne sig kulturfagene, jo bedre kan de forholde til sig selv og omverdenen Se bilag 2 75 Kærså 04 s.24 43

44 Musik, leg og bevægelse kan være med til at udvikle børns motoriske, personlige og sociale udvikling. 76 Børns udtryksmuligheder, igennem musik, kan være med til at give barnet mulighed for at opbygge sin identitet, og det kan gøre at barnet får en bedre forståelse for omverdenen. 77 Pædagogen fra daginstitutionen mener, at alle har ret til livskvalitet. Hun mener, at barnet har brug for nogle nærværende voksne, anerkendelse og generelt, at der er nogle der er opmærksomme på dem. Pædagogen mener, at man kan give børn livskvalitet således: A ærvær, omsorg og man er der for barnet, fordi vi er rollemodeller og vi giver tryghed i hverdagen. Noget andet man kan gøre for at forøge livskvaliteten er barn/barn imellem og imellem os. Som jeg nævnt tidligere er det rigtig vigtigt at man har en god ven. Helst gerne flere venner selvfølgelig, så relationerne og børnene imellem er rigtigt vigtigt at skabe for os. At lave forskellige aktiviteter med børnene det kunne være at male eller synge 78 Som ovenstående citat viser, mener pædagogen, ligesom Lotte Kærså, at aktiviteter hvor barnet for eksempel kan synge, kan være med til at gøre, at barnet bedre kan forholde sig til sig selv og sin omverden. Endvidere kan glæden ved musik forøge livskvaliteten og kan gøre, at man bedre kan håndtere sit liv og sine problemer. 79 Derudover taler pædagogen i daginstitutionen, om at aktiviteter er gode for relationer. Dette stemmer overens med Siri Næss andet punkt, om at individet skal have et forhold til et andet menneske, og skal tilhøre et fællesskab, for at kunne opleve livskvalitet. På den måde er aktiviteter både positive, når det gælder inklusion i fællesskaberne samt positivt, når det gælder forøgelse af livskvalitet. 76 Kirk Rossen Se bilag 1 79 Kirk 97 44

45 Dermed kan pædagoger være med til at forøge livskvaliteten hos de udsatte børn og unge, ved at lave aktiviteter i naturen eller med musik, leg og bevægelse. Samtidig kan disse aktiviteter også gøre, at de udsatte børn og unge, bliver inkluderet i den pædagogiske praksis. Pædagogiske handlemuligheder I det pædagogiske arbejde mener vi, at det er vigtigt, at man skaber tillid og tryghed. Dette kan gøres ved at danne relationer med barnet eller den unge, ved at være anerkendende samt at respektere de vanskeligheder, som barnet eller den unge måtte have. Når disse to ting er opfyldt, er det nemmere at samarbejde med barnet eller den unge, da de ved at den voksne vil dem det bedste. At man som pædagog er anerkendende og kan føle empati for barnet eller den unge, gør også at man kan skabe nogle gode relationer. Når et barn er anbragt på en institution, er det pædagogen der skal være sammen med barnet eller den unge meget af tiden. Da børnene og de unge ikke har sine forældre hos sig i hverdagen, er det derfor vigtigt, at man respekterer og accepterer de forskelligheder børnene har, så man kan skabe omsorg, som børnene og de unge har brug for. På døgninstitutionen er man sammen med børnene og de unge, på en helt anden måde end for eksempel i en børnehave. På en døgninstitution skal man som pædagog være med til at hjælpe børnene og de unge, med at få børstet tænder, gå i bad, spise sammen, skifte tøj osv. Det kan også være, at barnet eller den unge har brug for privat snak, et kram eller andet, som de fleste ellers ville bruge sine forældre eller nære familiemedlemmer til. For pædagogerne er det også vigtigt at inkludere børnene og de unge i et fællesskab, da det er i fællesskaber at man lærer og kan udvikle sig. Nogle gange kan barnet eller den unge, have brug for at udvikle sig udenfor fællesskabet, for at blive klar til at blive inkluderet i et fællesskab. Der er flere institutioner som har fokus på inklusion, og som pædagog kan man inkludere et barn, ved at hjælpe barnet med at blive en del af fællesskabet, ved at tilgodese barnets behov. Inklusion betyder altså, at barnet eller den unge har ret til at kunne deltage i et fællesskab i institutionen. I det hele taget, er det forskelligt, hvordan institutioner arbejder med begrebet inklusion. I dette tilfælde med at arbejde med udsatte børn og unge, kan inklusionen bruges anderledes på forskellige steder og situationer på institutionen. Ofte kan det godt være svært for alle de udsatte 45

46 børn og unge at blive inkluderet i et fællesskab, de kan nemlig have svært ved at omgås med hinanden på grund af de mange vanskeligheder de har. I det hele taget skal pædagogen sørge for at skabe tillid og trygge rammer, for de udsatte børn og unge. De skal nemlig sørge for, at ingen bliver ekskluderet, og hele tiden prøve på at inkludere dem i fællesskaber, så de kan lære at begå sig sammen, selvom det godt kan være svært, for de udsatte børn og unge. Nogle gange er det også godt, at man kan være sig selv og have brug for at være alene, samtidig være lidt udenfor fællesskabet, da man kan have brug for at arbejde med sig selv, før man er klar til at indgå i de store fællesskaber. Hvis man møder et udsat barn i en daginstitution, er det vigtigt for pædagogerne at gribe og handle tidligt, så det udsatte barn kan hjælpes, så barnet ikke ender med omsorgssvigt og eventuelt anbringelse. Pædagoger har altså pligt til at underrette kommunen, hvis de oplever at et barn mistrives i daginstitutionen. Et af servicelovens mange formål, er blandt andet også, at sikre og støtte børn og unge med problemer, enten psykisk eller fysisk. Denne lov er med til at sikre barnets eller den unges rettigheder. I serviceloven er der sørget for, at alle børn og unge får de samme muligheder, uanset hvilke problemer de måtte have, og det er både sundhedsmæssigt og udviklingsmæssigt. I serviceloven paragraf 153 gælder underretningspligt for personer, som udøver offentlig tjeneste, blandt andet er dette lov også gældende for pædagoger, der er ansatte i dagtilbud. 80 Udover det i paragraf 154 gælder underretningspligt for alle borger som har en ubetinget underretningspligt. 81 Dette vil sige, at hvis man ved at et barn eller en ung under 18 år lever under dårlige forhold, som for eksempel bliver forsømt eller hvor barnet eller den unges udvikling kan være i fare, så har man pligt til at underrette kommunen. I dette tilfælde er det dog godt, at pædagoger skal være observerende og aktiv deltagende inden en underretning finder sted. Grunden til dette er blandt andet fordi, at man handler ud fra det man ser og oplever med hensyn til det udsatte barn. Og det vil altid hjælpe at få bekymringerne afklaret, ved at holde et møde med forældrene, 80 og vilkaar/ret_og_pligt/pligt/underretningspligt?opendocument 81 og vilkaar/ret_og_pligt/pligt/underretningspligt?opendocument 46

47 inden det bliver for sent til at underrette om det udsatte barn. Det er dog også vigtigt, at pædagoger underretter om de udsatte børn med det samme, hvis de har en mistanke om, at et barn har behov for særlig støtte eller udsættes for vold eller andre overgreb. 82 Derudover står der i serviceloven paragraf 85, om at give personlig hjælp, omsorg og pleje, til mennesker med fysiske, psykiske eller sociale problemer: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 83 Vi skal altså give pleje og omsorg til de udsatte børn og unge, for at understøtte og hjælpe med deres behov, og er dermed også med til at udvikle deres færdigheder. Barnets reform er lavet for at hjælpe udsatte børn og unge 0-23år, og serviceloven paragraf 46 er en del af reformen, som trådte i kraft i 1. januar Barnets reform har fire temaer, som er nærhed og omsorg, børn og unges klagerettigheder, den tidlige indsats og kvaliteten i indsatsen. Det er Socialstyrelsen der står for barnets reform. Barnets reform gør det lettere for pædagoger at lave en tidlig indsats, da det skærper pædagogers og andre fagpersoners underretningspligt, og det gør det lettere for pædagoger og andre fagpersoner at udveksle oplysninger om barnet. I barnets reform har Socialstyrelsen lavet en række initiativer. Disse initiativer er hjælp og udvikling til plejefamilier, nemmere at kunne udveksle oplysninger og nemmere at arbejde på tværs for eksempel daginstitutioner, socialforvaltning og forældrestøtte. Målsætningen for barnets reform, er at støtte udsatte børn og unge i deres udvikling, trivsel og deres faglige og personlige kompetencer og gøre dem klar på et voksenliv Serviceloven

48 Konklusion Efter at have arbejdet med emnet udsatte børn og unge inklusion på institutionerne og i samfundet, kan vi ud fra vores teoretiske og empiriske udgangspunker konkludere, at pædagoger kan være med til at inkludere udsatte børn og unge i den pædagogiske praksis, ved for eksempel at gøre et barn attraktivt at være sammen med, for de andre børn. Pædagogen fra daginstitutionen sørgede for, at den udadreagerende dreng blev inkluderet ved, at hun lavede aktiviteter med ham, og ved at gøre drengen interessant, ved at spørge ind til ham, mens andre børn var til stede. Derudover samarbejdede pædagogen med drengens forældre, for at drengen kunne få kammerater med hjem fra børnehaven, og på den måde danne nogle relationer. På døgninstitutioner og bosteder kan man, ligesom pædagogen fra vores interview, starte med at ekskludere en udsat ung, så denne kan lære at være sammen med andre for eksempel pædagogerne og kontaktpersoner, og på den måde lære, hvordan man begår sig i relationer. Når den unge ekskluderes fra samfundet eller de store grupper, kan de få styr på dem selv og deres liv. Når den unge har fået det bedre og har lært at begå sig i sociale miljøer, kan de derefter blive inkluderet i større grupper og i samfundet. Der er derfor forskellige måder at inkludere på som pædagog, alt efter hvilke målgrupper man arbejder med. Der kan dog opstå med nogle dilemmaer, når det gælder inklusion. Pædagogen fra daginstitutionen mener ikke, at det er alle børn som kan og skal inkluderes i de normale institutioner. Pædagogen mener, at det kan være stressende for pædagoger og lærere, at skal besidde en kæmpe viden, for at kunne inkludere børn med alle mulige vanskeligheder. Der kan dog også være dilemmaer, ved at have så meget fokus på inklusion institutionerne. For eksempel, risikerer man i institutionerne at flytte al fokus over på inklusion, så man ikke har så meget fokus på for eksempel selvhjulpenhed, anerkendelse og så videre. Derudover mener Bent Madsen, at det ikke er alle, som kan blive inkluderet i fællesskabet. Derfor kan det være et urealistisk mål, at inkludere alle de udsatte børn og unge. Vi kan ud fra vores teori konkludere, at udsatte børn og unge vokser op i et senmoderne samfund, hvor individer spejler sig i hinanden, og hvor samfundet påvirker individets traditioner, værdier og normer. For eksempel er der sket en udlejring i vores sociale relationer og der er sket en adskillelse af tid og rum. Mange af vores relationer foregår dermed online, og meget af vores kommunikation foregår via mobiltelefoner eller computere. Dette gør, at man ikke behøver at være til stede samme tid og samme sted, for at kunne interagere. Man kan dermed have relationer via compute- 48

49 ren, med en person på den anden side af jorden. Samtidig gør udlejringen, at kvinder ikke længere er hjemmegående, og institutionerne må derfor tage sig af børnepasningen. Som følge af dette er der nogle ekspertsystemer. Forældre må derfor stole på, at pædagogerne i institutionerne gør deres bedste for barnet, og er i dette tilfælde eksperterne. De udsatte børn og unge bliver derfor passet af pædagoger, og mange af de sociale miljøer foregår dermed på institutionerne. Individet i det senmoderne samfund reflekterer hele tiden over traditioner og værdier. Problematikken ved refleksivitet kan være, at individet kan tage nogle dårlige beslutninger, som kommer til at påvirke deres liv negativt fremover, både socialt, økonomisk og så videre. Endvidere kan vi konkludere, at for at vi som pædagoger kan give udsatte børn og unge livskvalitet, kan vi inddrage vores linjefag værksted, natur og teknik og udtryk, musik og drama. Siri Næss mener, at ét af kriterierne for at kunne have livskvalitet, er at man har en grundstening af glæde, og at man føler velvære og synes at livet er værd at leve. Undersøgelser viser, at blot fem minutter i naturen, kan fremme ens mentale helbred, og dermed kan naturen være med til at fremme ens livskvalitet. Derudover mener hjerneforsker Kjeld Fredens, at det er meget vigtigt, at børn kommer ud i naturen, da det blandt andet kan gøre, at børn lærer at være sociale, får mere selvtillid og bliver mere selvstændige. Derudover kan naturoplevelser mindske ADHD- og stresssymptomer, og dette kan også være med til, at man kan opfylde Siri Næss kriterier for livskvalitet. Ifølge musik- og bevægelsespædagog Lotte Kærså, kan aktiviteter indenfor udtryk, musik og drama gøre, at barnet får et bedre forhold til sig selv og sin omverden. Glæden ved musik kan også forøge ens livskvalitet, og gøre at man bedre kan håndtere sit liv og sine eventuelle problemer. Pædagogen fra daginstitutionen taler om, at aktiviteter indenfor udtryk, musik og drama, er gode for relationerne, og dermed kan man opfylde Siri Næss punkt for livskvalitet, omkring at individet skal have et forhold til et andet menneske og tilhøre et fællesskab. Vi kan også konkludere, at vi som pædagoger kan være med til at forhindre, at de udsatte børn og unge udvikler sig afvigende. Som pædagogen på bostedet fortæller, så kan man for eksempel ved at få de udsatte unge ud i praktikker, sørge for at de er sociale ude blandt andre mennesker, og på 49

50 den måde lærer, hvordan man begår sig udenfor institutionen. Når de udsatte unge lærer de sociale spilleregler, kan man på den måde være med til at forhindre, at de afviger i samfundet. På både daginstitutioner og døgninstitutioner, kan pædagogerne lære de udsatte børn og unge, hvordan man omgås andre, for eksempel, hvordan man taler til hinanden, bordskik og så videre. Dermed kan vi som pædagoger hjælpe de udsatte børn og unge, med at forhindre, at de udvikler sig afvigende, blandt andet ved lære dem om de sociale spilleregler. Til sidst kan vi konkludere, at serviceloven kan understøtte og hjælpe de udsatte børn og unge. For eksempel har pædagoger ifølge paragraf 153 skærpet underretningspligt, som skal sikre, at udsatte børn og unge får den rette hjælp, hvis der for eksempel er tale om omsorgssvigt eller lignende. Der er også paragraffer som paragraf 85, som skal sikre at udsatte børn og unge tilbydes den rette hjælp, omsorg og pleje. På den måde kan de udsatte børn og unge få udviklet deres færdigheder, med hjælp fra for eksempel pædagoger. 50

51 Perspektivering Der er mange forskellige holdninger til, hvorvidt det er positivt eller negativt, at inkludere udsatte børn og unge i institutionerne og i skolerne. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks lærerforening, mener ikke, at inklusion er lykkedes i kommunerne; D y A for mange har bare skubbet aben ud til skolerne, som selv skal løse problemet. Og så har man brugt inklusions- 86 Som citatet viser, mener Anders Bondo Christensen, at den generelle opfattelse er, at det ikke er lykkedes at inkludere specialbørn i skolerne. Han mener, at skolerne selv står og skal løse udfordringerne med, hvordan man kan inkludere specialbørnene, og at man vælger at inkludere for at spare penge. Bent Madsen, leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, mener, at pædagoger er gode til at opdage børn med vanskeligheder, men at pædagogerne mangler viden og støtte, for at kunne hjælpe børnene. Pædagogerne mangler altså ressourcer og faglig viden, for at hjælpe de udsatte børn. De udsatte børn er meget følsomme overfor dårlige normeringer i institutionerne, så det er dermed de udsatte børn det går ud over, når der ikke er nok ressourcer. Bent Madsen mener endvidere, at man skal forsøge at undgå at ekskludere børnene, hvis man vil bryde den sociale arv. For at kunne gøre dette, skal børn have lige chancer i livet og for at dette skal være muligt, skal der være veluddannede pædagoger og gode normeringer. I Bupl s fagblad, Børn og unge, står der: B B M J H j inklusion. Men at de har store problemer med at håndtere de mange børn med særlige behov, som de skal få til at fungere i Børn og unge 2010 nr.18 s.12 51

52 Som ovenstående citat viser, mener Bent Madsen og Janne Hedegaard, forsker i inkluderende og ekskluderende miljøer, at pædagogerne gerne vil arbejde inkluderende på institutionerne, men at det kan være problematisk at få de udsatte børn tilpasset i de normale institutioner. Bent Madsen mener, at der i fremtiden vil kunne være besparelser, hvis man sørger for en tidlig indsats. På den måde kan man hjælpe børnene i daginstitutionerne, og måske undgå, at de for eksempel skal have ekstraundervisning i folkeskolen. Dette kan gøre, at færre børn og unge vil droppe ud af skolen, og flere vil dermed gennemføre en uddannelse. Det vil give de udsatte børn og unge bedre chancer for et godt voksenliv, og vil gøre dem i bedre stand til at være forældre. Dermed kan man skabe besparelser, da kommunerne ikke skal hjælpe de udsatte familier på samme måde, som hvis man ikke har den tidlige indsats og sørger for at forebygge de sociale problemer. Bent Madsen pointerer dermed, at det dummeste man kan gøre, er at spare når det gælder tidlig indsats og forebyggelse. 88 I en rundspørge, fortaget af Danmarks Lærerforening, svarer 55 % af spurgte lærere, at inklusionen af udsatte børn og unge i folkeskolen, er lykkedes dårligt. Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, mener dog, at kommunerne godt ved, hvad der skal til, for at inklusionen kan lykkes. For at lærere skal kunne inkludere specialbørn, mener Jane Findahl, at lærerne skal efteruddannes, og man skal sørge for, at de ikke er alene om opgaven. Lærerne skal opbakkes af både pædagoger, psykologer og socialrådgivere. Derudover mener hun, at der skal laves nogle andre læringsmiljøer, end man kender til i dag. 89 Dermed er der nogle kriterier som skal opfyldes, for at inklusion skal kunne lykkes. Det vil sige, at lærere og pædagoger skal have de nødvendige ressourcer, såsom gode normeringer og efteruddannelse, og kommunerne skal støtte og opbakke institutionerne, i arbejdet med inklusion. Fordi der er nogen, som er uenige i, at alle skal inkluderes, kan det måske vanskeliggøre inklusionsprocesserne i institutionerne. Dermed kan det påvirke pædagogernes arbejde, med at inkludere udsatte børn og unge. 88 Børn og unge nr

53 Litteraturliste Bøger Dencik, Lars, Sommer, Dion, Jørgensen Schultz Per, Familie og børn i en opbrudstid 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag, 2008 Ejrnæs, Morten i Social opdrift social arv, 2. udgave 2005, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten, Pedersen, Carsten, Hansen, Janne Hedegaard, Skytte, Marianne og Tireli, Üzeyir i Samfundet i pædagogisk arbejde 2. udgave, 5.oplag, 2006, Akademisk Forlag Gergen, Kenneth J., Gergen, Mary, Social konstruktion, 1. udgave 2005, Dansk Psykologisk forlag Hermann, Stefan i Pædagogik i sociologisk perspektiv 2. udgave, 5. oplag, 2010, Akademisk Forlag Jørgensen Per, Nordentoft Merete, Videbech Poul. Forebyggelse af psykisk sygdomme 1. udgave, 1. oplag, 2010, Munksgaard Danmark Kirk, Elsebeth, Musik og pædagogik, 1. udgave, Modtryk og Forfatterne, 1997 Kærså, Lotte, Leg, musik og bevægelse at opleve nødvendigheden og bevare gejsten for de kulturelle udtryksformer, Systime Academic, 2004 Madsen, Bent, Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund, 1.udgave, 1. oplag, 2005, Hans Reitzels Forlag Næss, Siri i Livskvalitet, 2011, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS Rossen, Svend, B, Gyldendal Uddannelse 2002 Fagblade Børn og unge 22, 19. december 2013, 44.årgang, Bupl, 9EJCUS/$file/ALLESIDER_bornogunge_ pdf 53

54 Børn og unge juni 2010, 41. årgang, Bupl, 86HAE6/$file/ALLESIDER.pdf Børn og unge forskning, marts 2011, nr.10, 8ETGQP/$file/10samlet.pdf, besøgt d.2. december 2013 Hjemmesider Forsidebillede: besøgt d.25. november 2013 Bjergborg, Marianne Livskvalitet kommer ikke af sig selv, Socialstyrelsen, 2/livskvalitet-kommer-ikke-af-sig-selv, besøgt d.27. november Helsingør kommune, Inklusion2016, 2013, besøgt d.16. december 2013 Bupl, Om dagtilbudslovens formål at bruge loven strategisk, nr.2, 2009, besøgt d. 29. december 2013 Amdi, Lone, Blandet modtagelse af finanslovens udspil overfor udsatte børn og unge, Jyllands-Posten, 2013, besøgt d.8. januar 2014 Psykisk sårbar, Grønt er godt og især for mennesker med en psykisk, 2010, besøgt d.8. januar 2014, Andersen, Maria Lykke, Børns udvikling fejler, 2011, besøgt d.8. januar 2014 Serviceloven: KL, Problemer med inklusion i folkeskolen, 2013, besøgt d.9. januar

55 Social-, Børne- og Integrationsministeriet, B R, besøgt d.9. januar 2014 Information, U 2008, Bupl, Underretningspligt, 2013, og vilkaar/ret_og_pligt/pligt/underretningspligt?opendocum ent Socialstyrelsen, Servicelovens 153, Undersøgelser Ploug, Niels, Vidensopsamling om social arv, Socialforskningsinstituttet, 1 Hansen, Henning, Rasmussen, Niels og Hansen Finn Kenneth, Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge,november,2010, Mehlbye, Jill m.fl., 2009, Indenrigs- og socialministeriet m.fl, l- bud indsats og effekt V, 2003, Socialforskningsinstituttet Niels Ploug, 1, besøgt d.18. december 2013 Socialarv 2005,Socialforskningsinstituttet, besøgt d. 20. december 2013 Stigma og psykiske lidelser, SFI,

56 Dansk Socialrådgiverforening, Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010, UndersoegelseOmOekonomiOgFaglighedIBoernesager.pdf 56

57 Bilag 1 Spørgsmål til daginstitution Præsentation Hvor længe har du arbejdet som pædagog? Det har jeg siden februar 2001, det er 13 år siden. Hvor lang tid har du arbejdet i denne institution? Her har jeg været her i 8 år. Hvilken pædagogik arbejder I med? Altså et og andet sted kan man jo sige, at vi arbejder ud fra den anerkendende pædagogik, det er det vi har arbejdet rigtig meget med, hvordan skal jeg forklare det, det er jo fordi jeg har et andet sted sådan i forhold til det her, jeg tænker at vores overordnet pædagogik er anerkendelse, men vi har jo rigtig mange andre ting som vi arbejder udefra som inklusion og vi har alt mulig andre projekter kørende oven i hinanden, så der kommer hele tiden en masse andre ting, der er fokus på, men overordnet så er det anerkendelse og det synes jeg vi arbejder med. Inklusion Hvad er inklusion for dig? Arbejder I med inklusion på institutionen? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Inklusion i forhold til børnene så er det når vi ja.. det siger jo næsten sig selv, når vi inkludere et barn i et fællesskab, hvis der er et barn der har det svært i et og andet årsag så er det vores fornemmeste opgave at få børnene med inde i en relation til andre børn, at inkludere dem i fællesskabet simpelthen, så det er inklusion for mig og det bruger vi rigtig meget energi på, og det er da meget op i tiden nu i forhold til vores projekt her i kommunen, er at være bevidste om at inkludere og ikke ekskludere børnene. Så der er meget fokus på hvordan vi er som mennesker, hvad vi siger, hvad vi gør og hvordan vi handler i forhold til børnene i de forskellige situationer og når man er ude og inde og prøver faktisk også i hverdagen at hjælpe hinanden når vi står i nogle situationer hvor vi tænker arh det her det kunne vi godt gøre bedre, så gør vi hinanden opmærksom på at der godt kunne havde været handlet anderledes, og synes absolut at vi arbejder godt med det. Hvordan reagerer I på institutionen, når I oplever at et barn er udsat? Hvis det er okay, så vil jeg gerne tage udgangspunkt i min egen stue, fordi det er lidt svært at se og sige i detal- 57

58 jer i forhold til hvordan vi gør, fordi vi er forskellige mennesker på stuerne så det kan godt være lidt svært og sætte sig inde i detaljerne, så jeg kan tale ud fra hvordan vi er på vores stue, Jamen det kommer jo an på hvad det er, men jeg vil sige at jeg synes vi er rigtig hurtige til at stikke hovederne sammen i forhold til at vi ser nogle børn der mistrives eller og det kan både være et barn der for meget på, eller et barn der slår, eller et barn der er stille der trækker eller et barn der bliver mobbet eller et barn der pludselig slår og er fysisk overfor andre børn, det kan være mange ting, så de der forskellige signaler synes jeg er rigtig gode til på vores stue og være opmærksom på. Og det første er når vi ser eller oplever et udsat barn er jo at vi først taler sammen om det på stuen det synes jeg at vi er rigtig gode til, det er vigtigt for os at vi taler sammen på stuen, det synes jeg vi er rigtig gode til, men nødvendigvis behøver vi ikke at være enige som voksen, det sætter jeg stor pris på at vi er forskellige mennesker og vi har forskellige holdninger til tingene, men i forhold til en indsats med et barn så synes jeg at det er vigtigt at vi sådan vil det samme og at vi sådan tænker det er det her vej vi går og at vi ikke tænker sådan her (spreder armene ud) og at jeg siger noget til forældrene og en anden kollega siger noget andet til forældrene, men i forhold til forældre snakken så er det mig der er pædagog på stuen som tager de her snakke, men når vi så snakker lidt om hvad ser du og hvad ser jeg, og når jeg sådan har kigget lidt om barnet så hiver jeg i forældrene ret hurtigt og det skal ikke være sådan så man går rundt og observere et barn eller laver test på et barn eller kommer tre måneder efter og siger til forældrene, nu har observeret dit barn eller vi har, i tre måneder og det er sgu ikke godt det vi ser, vi har lavet test og dit barn oppe i det ene og det andet forum osv. Det er ikke i orden fordi det er forældrenes børn og jeg har et princip om lige så snart der er nogle ting vi bliver i tvivl om eller undrer os over så går vi i gang med at tage en snak med forældrene. At vente i 3 måneder uden at have sagt noget til forældrene synes jeg er for lang tid. På vores stue er forældrene vant til at vi hiver dem til side og tager en snak og at vi ikke venter i lang tid, vi er vant til at sige hvis noget ikke fungerer, hiver dem i garderoben, det er ikke så frygtsom at blive hivet til side og snakke med dem. De andre to stuer reagere ikke så hurtigt som jeg gør, der er stor forskel, men jeg har haft et barn sidste år der han skulle starte i skole, hvor jeg hiv fat i moren og sagde at der er virkelig nogle ting der ikke fungerer for ham i hverdagen vi må arbejde med det og så havde hun taget et snak med ham derhjemme også sagde han til moren at det er fordi du ikke ser mig mor og hun blev simpelthen så ked af det, og hun fandt ud af hun var ned med stress og depression, så han følte sig negligeret og hun begyndte at lave en helt masse ting med ham derhjemme, så vendte alt på en uge så have det ændret på noget, så jeg synes derfor at det så vigtigt at tage en snak med forældrene Har du oplevet at et udsat barn er blevet ekskluderet i daginstitutionen? Uddyb gerne. Ja mange gange, Hvordan? Det kan være på mange forskellige måder, det kan være nogle børn der ikke vil lege med barnet eller de driller barnet, men oftest eksklusion i forhold til 58

59 at være med i legen. Og det er så de børn der har sociale vanskeligheder. Børnene ser dem som sort og hvidt, du er sød eller du er dum, jeg kan lide dig, jeg kan ikke lide dig, sådan er det mange gange så, men hvis børnene oplever at de bliver slået eller et barn som du selv har oplevet, et barn der ikke forstår sociale spilleregler så gider børnene det ikke eller et barn der slår, så finder de ret hurtig ud af at der findes andre kammerater som de kan lege sammen med så ja det har jeg oplevet mange gange, så det er vores opgave at hurtig gribe ind. Hvad gjorde I for, at barnet kunne blive inkluderet i fællesskabet? Og hvordan mener du, at man bedst kan inkludere udsatte børn i daginstitutionerne? Uha, det afhænger jo også af hvad det er det handler om, jeg havde et barn for 2 år siden som var meget uafreagerende som ikke forstod de sociale spilleregler, og drillede og slog og sparkede og havde det rigtig svært og der var ingen børn der ville lege med ham og i stedet for at nogle gange man som pædagog tager udgangspunkt i alt det børnene ikke kan, så det jeg tænker.. vi har jo vores k- forum, hvor vi tager børn op og der skal man jo fremlægge alle de ting som et barn har vanskeligheder ved, så man sådan kan finde ud af når men er det der vi på vej hen eller hvilken indsats skal der til, men jeg har sådan et motto her inde på stuen at vi skal også have eller vi skal have mest fokus på det børnene kan for barnets kompetencer. Så det er vigtigt at finde ud af hvad kan de og den her dreng som jeg taler om han havde meget få kompetencer som var positive men det er han rigtig godt var god til var at han lavede perleplader, så jeg tænker jamen lad os starte et sted, jeg sad hver morgen i en halvanden time og lavede perleplader sådan om formiddagen. Han fungerede slet ikke i legene og han havde ikke lyst til at lege, så han sad alene i sin egen lille verden og lavede perleplader og vi strøg en perleplade hver eneste morgen og hver eneste dag fik moren en perleplade med hjem, så udvidede vi det til armbånd og halskæder og så sad vi med ham med et andet barn, så han sådan kunne rumme, så sad de sådan to børn, men mere kunne han ikke rumme. Så blev det til spil om formiddagen og om eftermiddagen, også tænkte jeg at vi måtte lave noget attraktivt med det her barn, så han fik lov til sidde med et barn og spise uden opsyn, han fik lov til at vælge nogle sange hvor vi skulle synge hver eneste dag til samling. Og han fik lov til at dele madpakker ud også startede vi en masse daglige rutiner på den måde men det var ligesom ham der var fokus på også blev fokus vendt og vi var meget opmærksomme på ham der sad en voksen ved siden af ham når vi sad og spiste frokost og lå ham komme i samtalen hvad har du oplevet i weekenden altså gjorde ham interessant, så begyndte børnene at spørge ind til ham, så gik vi i gang med at tale med forældrene om at kunne tage nogle kammerater med hjem, han kunne så godt klare det med en til en så begyndte han at have nogle venskaber med hjem og på den måde blev han stuens mest populære dreng fra at være det barn der var mindst attraktivt at være sammen med. Hvordan synes du forældrene var? Var der noget der kunne få dig til at tænke over at der måske noget arveligt? Nej, ikke rigtigt, og de var faktisk også ked af deres barn var sådan i 59

60 forhold til de andre børn. Synes faktisk at de var ret søde og gode til at samarbejde, selvom det barn faktisk var et skilsmissebarn. Forældrene fungerede fint. "D y 2 I 2016 A Inklusion 2016 er vedtaget betyder, at skoler, institutioner og andre ansatte på børne- og ungeområdet nu konkret kan arbejde videre med planen, der skal føre frem til mere inklusion af børn og unge i Helsingør Kommune." 90 Hvad mener du om Helsingør Kommunes tiltag? Hvorfor? Jeg synes det er fantastisk, vi er i gang med et kæmpe projekt og vi bruger rigtig meget tid på det, vi har lige brugt en personaledag i fredags, vi havde lukket børnehaven og arbejdede med værdier og inklusion, så det er jo fantastisk at have fokus på det og der bliver lagt sådan nogle handleplaner på inklusion og alt mulige institutioner i kommunen og det er bredt så vi kommer bredt ind på inklusions begrebet, så det er kun positivt kan man sige. Og synes selv at det har givet mere fokus, hvilket vi også er blevet bedre til at arbejde med. Tidlig indsats Hvilke ressourcer har I til at kunne hjælpe udsatte børn? Fx støttepædagoger og lignende. Den dreng som jeg snakkede om tidligere synes jeg vi brugte for mange ressourcer, der skulle vi nok havde sagt at vi skulle have mere hjælp udefra, men jeg tror faktisk at engang i mellem at pædagoger sætter en ære i at selv at kunne så bliver problemet heller ikke større når man er i det, men set i bag spejlet skulle man nok havde haft lidt hjælp fordi det var mange ressourcer at bruge på et barn, vi var meget OBS alle voksne på stuen. Hvilke ressourcer vil du så benytte til at kunne hjælpe det barn? Så vil jeg havde haft en støtte pædagog som kunne havde hjulpet ham i nogle svære tidspunkter i løbet af dagen, hvor fx om formiddagen hvor det har været svært ved hans lege relationer på legepladsen. Hvad gør I for at forebygge social udsathed på institutionen? I hverdagen vil jeg sige til samlinger og generelt så taler vi jo om det der med at være en god kammerat og jeg synes vores kendskab det børnene har på vores stue er rigtig rigtig godt altså vi ved hvem der leger med hvem og når den gode kammerat ikke er i børneha

61 ven hvem kunne så være alternativ, søger de selv, så på den måde kan man jo være på forkant med nogle ting. Jeg synes også vi er gode til at som jeg sagde tale i relationer og hvordan man har brug for hinanden, roser og anerkender når de tager nogle initiativer. De store piger kan man fx sige prøve se nu har x ikke nogle at lege med, kunne ikke være nogle gode kammerater og tage x med i jeres leg. Og der er aldrig nogle der siger nej. Så på vores stue som jeg kan tage udgangspunkt i er rigtig gode til at får leget med hinanden, at inkludere børnene sådan kan man godt sige at det kan forebygge det. Hvorfor tror du det? For vores børn er rigtig gode til at hjælpe hinanden, de store er gode til de små med hvad som helst, at hjælpe dem på toilettet, hjælpe med at tage støvler og lyne deres jakker osv. Vi beder dem tit om at give dem en hånd med og man hjælper hinanden med at rydde op selvom man ikke har leget med det. Inklusion er ikke kun for de børn der er svage, eller børn der har det skidt eller ikke kan fungere, men det er for alle børn. Men vi har meget fokus på inklusion i forhold til de børn der ikke fungere. Livskvalitet 91 Hvad er livskvalitet for dig? Det er når jeg har det godt med mine kollegaer, og folk behøver ikke at være la le glade altid, men at der skal være en god tone og en del humor. Et godt kollega - skab som kan give glæde. Hvordan mener du, at man i daginstitutionen kan give børn livskvalitet? For mig er det ikke kun udsatte børn, der skal have livskvalitet men generelt bør alle. Jeg tænker nærværende opmærksomme voksne, anerkendelse, ned på hug, se dem i øjnene, at sætte sig ned på gulvet til samling, at lytte til dem, i nogle travle hverdage, er der tit pædagoger der bare siger ja ja eller siger lige et øjeblik, også glemmer de at komme tilbage, men for mig er det vigtigt at man holder øjenkontakt og siger jeg kommer tilbage til dig. Altså nærvær, omsorg og man er der for barnet, fordi vi er rollemodeller og vi giver tryghed i hverdagen. Noget andet man kan gøre for at forøge livskvaliteten er barn/barn imellem og imellem os. Som jeg nævnt tidligere er det rigtig vigtigt at man har en god ven. Helst 91 Livskvalitet er, når individet er aktivt, og dermed har appetit og lyst til livet. Individet skal have en interesse, og opleve selvkontrol. Man skal have samhørighed. Individet skal have et nært og gensidigt forhold til et andet menneske, og have et tilhørsforhold. Derudover skal man have en selvfølelse, og have selvsikkerhed og acceptere sig selv. Sidste punkt er en grundstemning af glæde. Man skal altså have glæde og lyst til livet, have en indsigt i naturen, samt føle velvære og lyst. ( 2/livskvalitet-kommer-ikke-af-sig-selv) 61

62 gerne flere venner selvfølgelig, så relationerne og børnene imellem er rigtigt vigtigt at skabe for os. At lave forskellige aktiviteter med børnene det kunne være at male eller synge sange, gør at der er rigtig meget relation i aktiviteterne. Økonomi/forebyggelse Hvordan er de økonomiske ressourcer på institutionen, til at hjælpe udsatte børn? Det handler stort set ikke om økonomi, der handler om støttepædagoger og talepædagoger for vi sådan set støtte fra kommunen, vi har en tolk lige i øjeblikket som vi selv betaler for med et forældrepar som ikke taler dansk så det er sådan set det eneste der er økonomi ind over og hvis der er der noget hvor jeg tænker der skal noget specielt til for eksempel, hvor jeg har et barn hvor vi må nødt til at lave noget video på eller lign, jamen så får jeg lov til at købe den kamera jeg skal bruge til filme med det samme. På den måde er der ikke nogen begrænsninger. Hvordan er de økonomiske rammer på din institution? De er stramme, jeg har en leder som sidder godt på pengekassen, men det begrænser ikke at have hjælp fra kommunen eller staten for det er gratis. Det eneste der begrænser det er at tage på store ture, materialer til institutionen osv. Har du oplevet, at institutionens økonomiske rammer, har påvirket dit arbejde? Ja, i forhold til større ture rundt omkring, jeg køber ikke ting uhæmmet, det er der ikke penge til. Men ellers synes jeg ikke det har på nogen måder påvirket mit arbejde. Skal de udsatte børn blive inkluderet i de normale institutioner eller skal de flyttes til speciale institutioner? Lige i øjeblikket er der meget polemik om det, det er faktisk sådan at både pædagoger og skolelærer har rigtig svært ved at inkludere nogle af de børn der har store vanskeligheder. Fordi så går der en lærer fra, der fx i små klasser der er to lærer, hvor den ene går fra så står den en lærer med 28 børn fordi den ene lærer er gået fra på grund af at et barn har en vanskelighed, så har de jo store problemer med at for dækket, når der ikke er noget hjælp at hente. Jeg har dog ikke oplevet at vi direkte har sendt nogle børn direkte videre til en speciel institution, men at man nærmest forebygge og støtter dem først med fx med nogle støttepædagoger, eller har jeg ikke haft så svære børn alligevel. Jeg har selv to børn der er autister og hvis de skulle fungere i de normale skoler så vil de ingenting lære, de sidder i en klasse med 8 elever og sidder i hver deres bås og sidder og koncentrere sig og der er 8 lærer tilknyttet, altså pædagoger og lærer, så hvis de skulle sidde en i en klasse med 27 andre elver, de vil slet ikke kunne rumme det. Men synes du at udsatte børn skulle inkluderes i det normale? 62

63 Nej, fordi hverken lærere eller elever får noget ud af det, det går også ud over andre elever, og der er ikke ressourcer til det i normale, det handler jo om at få dem inkluderet og at de kan klare sig selv, men det kan de jo ikke, hvad får den diagnose barn af at gå i skole og de 27 andre børn, og hvad får læreren ud af det. Det er jo en kæmpe stressfaktor, og sikke en enorm viden pædagoger og skolelærere så skal have, for så sidder der mange børn med alle mulige vanskeligheder og så skal pædagoger og lærere rumme alt, det kan man ikke. Der er ikke rigtig tilbud til de børn der har vanskeligheder med omsorgssvigt eller lign. Normalt i skolerne plejer man bare at give ekstra undervisning i timerne eller ekstra klasser som bliver kaldt specielle klasser, der er også en skole der hedder Løvedalskolen her i Helsingør, og det er til omsvigtede børn og har store sociale problemer. De er også samlet der for der er ekstra pædagoger til at tage sig af dem og de ved hvad det handler om. Disse børn bliver ekskluderet for normalområdet, men der bliver taget hånd om fordi deres udvikling er så speciel og det vil blive forværret måske, hvis de kom ud en normal folkeskole klasse. 63

64 Bilag 2 Interview med bosted (døgninstitution) Præsentation Hvor længe har du arbejdet som pædagog? Jeg havde jo mine praktikker under uddannelsen, og det er så et år og tre måneder, og her i denne institution har jeg så arbejdet i min praktik, i et halvt år, og så et år som færdiguddannet. Hvor lang tid har du arbejdet i denne institution? Hvilken pædagogik arbejder I med? Det narrative og den systematiske pædagogik. Inklusion Hvad er inklusion for dig? Jamen, inklusion det betyder, at man får alle med i et fællesskab i det omfang vedkommende, altså, at de individuelt kan rumme det. Arbejder I med inklusion på institutionen? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Ikke bevidst. Altså ikke målrettet. Hvorfor ikke? Jamen, jeg tror ikke at vi arbejder med inklusion, fordi vi arbejder mere individuelt med de forskellige unge, og i kun et lille omfang med inklusion, og det kan være sådan noget med at de kan komme herop og spise, eller vi kan lave nogle fælles arrangementer, og at vi selvfølgelig støtter når de unge, de selv tager initiativ til at lave noget sammen, men ofte kan det også være problematisk for dem, så på den her institution bliver vi nødt til at sige, at vi bliver faktisk nødt til at lave noget eksklusion med nogle af de unge, for at vi kan komme til at lave inklusion, for de bliver nødt til at have styr på sig selv, og nogle af de unge er nødt til at lære, hvordan man er sammen med andre, og det kan så være de pædagoger/de kontaktpersoner de så har. 64

65 Hvordan mener du, at man bedst kan inkludere udsatte unge i samfundet? Der kan man sige at vi kan lære dem nogle gængse spilleregler her på institutionen. De spilleregler, der fx hedder at man taler ordentligt til folk, men også at hvis vi ligeså stille kan få dem inkluderet og få dem til at være mere i spisehuset og til fælles arrangementer, så de kan være sammen med andre mennesker, så kan vi måske få dem ud i praktikker, som også er en af de paragraffer vi er med i nu, en af de målsætninger som kommunen siger at vi skal arbejde på, med at vi kan få de unge ud i praktikker, så de kan få en hverdag, hvor de er samme med nogle andre mennesker, som ikke nødvendigvis er nogle unge herfra bostedet, eller at det er deres kontaktpersoner. Hvordan mener du, at man bedst kan inkludere udsatte unge på institutionen? Vi har jo det tilbud, der hedder at de kan komme og spise når de vil, og så har vi sådan en fælles aftensmadspisning, og der tror jeg, at vi som pædagoger skal være bedre til at opmuntre de unge til at komme, og at der skal være noget fælles, hvor vi sætter rammerne for, hvordan de skal være sammen med hinanden, og vi siger.. Fx nu kan jeg se, ude på bordet at der er en fælles bagedag, at i stedet for at vi bare sætter en seddel, så skal vi opmuntre de unge til at komme, og jeg har med succes sammen med en anden pædagog lavet noget græskarudskæring ude på Mindevej, som er sådan et bofællesskab, hvor vi har fået nogle af de andre unge der ikke bor derude med, altså fælles social hygge, men det er bare ikke det som vi bruger ressourcer på, så jeg synes faktisk at det er lidt dårligt at der ikke bliver brugt mere, men der bliver brugt ressourcer på så meget andet, så der tror jeg at vi som pædagoger og kontaktpersoner for de unge, vi skal være bedre til at sætte nogle rammer som de kan forholde sig til så de ikke selv skal sætte rammerne. Har du oplevet, at en ung er blevet ekskluderet på institutionen? Uddyb gerne. Altså, jeg vil ikke sige at jeg har oplevet at der er nogen der er blevet sådan ekskluderet med at de ikke er velkomne, men jeg har oplevet at der desværre er nogle af de unge der kommer til at blive syltet lidt. Hvor de ikke har samme prioritet, som nogle af de andre unge. Hvordan det? At fx, at vi har et bofællesskab, hvor nogle af de unge, hvis der fx er én ung, der ikke selv er opsøgende og bare har lyst til at være derude.. altså, ikke ekskluderet med at vi ikke vil have dem, men at de godt kan blive syltet lidt der hvor de er, så vi ikke sætter rammerne for noget, men så de selv får lov til at bestemme, hvad de egentlig vil. Det er den måde, hvor jeg tænker lidt, at man kan godt ekskludere dem, for at få det bedste ud af dem, men at de 65

66 måske godt engang imellem ligesom, man kan opmuntre dem til at komme her og spise, og ikke give så let op, for det betyder jo meget, de skal jo væk herfra på et eller andet tidspunkt, og så kommer de måske ud på en anden institution, hvor det ikke er sikkert at de har mulighed for bare at passe sig selv. Og så er der jo nogle af de unge, der sådan ligesom bryder rammerne for det normale, altså det normale man skal være, for at være her, men som måske har nogle misbrug, som godt kan blive gemt lidt væk, hvor nogle gange sætter man hårdt mod hårdt, og andre gange hjælper man nogle af de unge med nogle bjørnetjenester, så ikke ekskluderet på den måde at de ikke må være her, men hvis de kan passe sig selv i en periode så så bliver det den løsning der bliver lavet, måske også fordi vi har nogle andre unge, der kræver rigtig meget. Hvordan er de unge så overfor hinanden? Er de gode til at inkludere hinanden? Nogle gange og nogle gange ikke, det er tydeligt at se hvem af de unge der rigtig godt kan sammen, og hvem der også er private venner. Det er lidt ligesom en almindelig skoleklasse, hvor man kan sige, at der er sådan lidt små kliker, og bare fordi de er her på bostedet, er det ikke alle der skal kunne bruge tid sammen, men de er meget gode til sådan at finde hinanden og også meget gode til at hoppe rundt imellem hinandens kliker, og nogle gange kan det godt give problemer og andre gange kan det ikke, og så er det fuldstændig ligesom ude i den rigtige verden, men her er de bare tvunget til at være sammen på en anden måde, hvis de i hvert fald skal være heroppe. "Den 23. september 2013 besluttede byrådet at godkende 2. version af planen Inklusion At Inklusion 2016 er vedtaget betyder, at skoler, institutioner og andre ansatte på børne- og ungeområdet nu konkret kan arbejde videre med planen, der skal føre frem til mere inklusion af børn og unge i Helsingør Kommune." 92 Hvad synes du om, at Helsingør Kommune har lavet dette tiltag om inklusion? Hvorfor? Altså nu kender jeg ikke helt lovforslaget, men jeg har set andre steder og selv oplevet at, fx hvis man har nogle specialklasser, så bliver de inkluderet fuldt ud i de almindelige klasser, og for nogle er det til gavn og for andre er det ikke til gavn, så sparer man specialklasserne, men nogle af de unge har måske mere brug for at blive inkluderet i specialklassen og ekskluderet fra normalklassen i perioder, eller i fag, så nu kender jeg jo ikke det, men jeg tror bare det er rigtig vigtigt, at man hav fokus på hvilke områder børn og unge de nogle

67 gange har brug for at blive inkluderet i andre perspektiver end det normale. Som så også godt kan virke som om, at de bliver ekskluderet fra det normale, men igen, man skal inkluderes og ekskluderes, alt efter hvilke behov man har, og at ekskluderes behøver jo ikke at være negativt... Telefonen på kontoret ringer Livskvalitet 93 Hvad er livskvalitet for dig? (forklarer vores betydning) Jeg tænker ikke alt dét der, for så har vi rigtig mange unge her på bostedet, som ikke har noget livskvalitet, hvis det er alt det du lige har nævnt. Men livskvalitet er at man bare kan, man har nogle små punkter i livet, man bliver også nødt til at se livskvalitet sådan, at det ikke er alle der har de samme forudsætninger for at være her, og det er ikke alle der har forudsætninger for at have livskvalitet. Men for mig, der er det at have nogle lyspunkter i livet, hvor man tænker det her det er godt og man kan være glad og man kan have det godt med sig selv, altså bare en gang imellem. For hvis livskvalitet er et man skal alle de punkter som du lige har nævnt, så bliver det rigtig rigtig svært, at finde nogle her på bostedet, der har livskvalitet. Jeg synes at vi i hvert fald, jeg må jo tale for mig selv, det som jeg prøver at arbejde med, det er at hver gang jeg er sammen med en af de unge, at sørge for at hvis de har en rigtig lortedag, at de bare får en lille smule smil på læben, og de bare føler at de har fået en lille smule livskvalitet, af at være sammen med mig, eller jeg kan hjælpe dem med at få det, eller hjælpe dem med at hjælpe dem, altså hjælpe dem med at gøre rent, så der er ryddeligt. Og ved godt at WHO de har nogle duttelutter, som de synes, at det her det skal indgå for at have livskvalitet, men igen, vi er ikke alle sammen ens. Hvordan mener du, at man kan give de unge på institutioner en bedre livskvalitet? Man kan jo høre, hvad de godt kunne tænke sig. Og at man ikke altid putter alting ned over hovedet på dem, men det er faktisk et svært spørgsmål, for det kommer også an på, hvilke unge det er, om det er psykisk syge, eller handicappede eller om det er børnehavebørn, men bare sørge for, at jeg gør det bedste jeg kan hver dag, for at de får en rigtig god dag, og får at de har fået en mening, 93 Livskvalitet er, når individet er aktivt, og dermed har appetit og lyst til livet. Individet skal have en interesse, og opleve selvkontrol. Man skal have samhørighed. Individet skal have et nært og gensidigt forhold til et andet menneske, og have et tilhørsforhold. Derudover skal man have en selvfølelse, og have selvsikkerhed og acceptere sig selv. Sidste punkt er en grundstemning af glæde. Man skal altså have glæde og lyst til livet, have en indsigt i naturen, samt føle velvære og lyst.( 2/livskvalitet-kommer-ikke-af-sig-selv) 67

68 bare med et eller andet. Altså, hvis man kommer ind og ikke gider engagere sig, eller, at man nogle gange så har vi alle sammen en dag, hvor vi har hovedet under armen, og det kan de godt mærke de unge, så bliver man nødt til at hanke op i sig selv og sige at man skal se de unge på det niveau de har, og man skal være en understøttende medvidende person, når man er sammen med de unge. Mener du, at begrebet livskvalitet er vigtig i den pædagogiske praksis? Hvorfor? Ja! Hvorfor? Fordi så, det kan være farligt at gå på arbejde som pædagog og have et mål, men vi bliver nødt til at gøre vores bedste, fordi vi har med andre mennesker at gøre, der måske ikke altid har ligeså meget livskvalitet som vi har, så man bliver nødt til at have det for øje, at vi gør det bedste vi kan for dem, og de ikke bare er til opbevaring. Jeg tror, at hvis man ikke har livskvalitet i tankerne, så kan det let blive en opbevaring. Økonomi/forebyggelse Hvordan er de økonomiske rammer på din institution? Jeg oplever, at vi har meget vidde, store økonomiske rammer. Vi er en selvejende institution, og det gør at vi ikke på samme måde som de kommunale institutioner, har så stramme vilkår, det at vi er selvejende gør, at de unge kan få noget mere hjælp, til fx hvis de flytter ind i en lejlighed, at de kan få en seng, eller nogle reoler eller et par sko, hvis de ikke har nogen penge. Mange af dem er jo på kontanthjælp, og den er jo ikke mega stor. Og alligevel skal de jo stadigvæk have mad, selvom de har mulighed for at komme her og spise, men vi har meget vidde rammer økonomisk. Har du oplevet, at institutionens økonomiske rammer, har påvirket dit arbejde? Jeg har oplevet, at nogle af de unge har Jeg har ikke oplevet at det har påvirket mit arbejde, men nogle gange er det et dilemma, fordi det ikke er ens for de unge, hvor meget de må få og hvem der skal låne. Der er nogle der får, og nogle der skal låne. Dét har været lidt.. For de unge de snakker jo sammen, og så er der en der kommer og siger; Jeg har lige fået en tur til Thailand, og så er der en der skal betale af for at låne til en sovesofa. Så der ikke er de helt faste rammer på det, men det er jo også forskelligt fra person til person ude i verden, fra person til person er det jo også forskelligt, hvor meget man tjener. Om man er født med en guldske et vist sted, eller om man er født med nogle forældre, altså der kun lige har til dagen og vejen. Så det kan nogle gange sætte os som pædagoger i et dilemma, 68

69 når vi skal stå og forsvare overfor den unge, hvorfor må du ikke få, hvorfor skal du betale af. Hvorfor er det ikke ens rammer, for hver ung? Fordi at her på stedet er hver unge forskellige, og så prøver man også at behandle dem forskelligt, efter det behov som de har brug for, og så fordi vi er en institution, hvor der er én der er leder, og hvad vedkommende siger, som er leder, det er det vi andre gør, og hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så kan du finde et andet arbejde. Sådan er det. 69