Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1
Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens 9. klasseprøver... 3 2.1.1 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasseprøve... 3 2.1.2 Karaktergennemsnit matematik, 9.klasse... 5 2.1.3 Karaktergennemsnit i de bundende prøver... 7 2.2 Socioøkonomiske referencer... 8 2.3 Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik... 11 3.0 Nationale test i dansk og matematik... 13 3.1 Vurdering af resultater af nationale test i dansk og matematik... 13 3.1.1 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 13 3.1.2 Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år... 14 3.1.3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test skal reduceres år for år... 15 4.0 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse... 16 4.1 Uddannelsesstatus 9 mdr. efter afsluttet grundskole... 16 4.2 Påbegyndt 3 måneder efter 9. klasseprøve... 17 4.3 Påbegyndt ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasseprøven... 18 4.4 Forventet grad af fuldføring 6 år efter 9. klasseprøven... 19 4.5 Uddannelsesparathedsvurdering... 20 5.0 National trivselsmåling... 21 5.1 Det samlede skolevæsen... 22 5.2 Skoleniveau... 22 6.0 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 23 7.0 Fuld kompetencedækning... 24 8.0 Inklusionsområdet... 25 9.0 Oversigt over tabel og figur... 27 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 2
1.0 Indledning Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål. Odder Kommune har endnu ikke fastsat lokale mål. Derfor tager denne kvalitetsrapport udgangspunkt i de nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. De nationale mål med underliggende resultatmål er retningsgivende for byrådets arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver belyses i dette afsnit. Afsnittet er opdelt i tre overordnede kategorier: 1. Karaktergennemsnit i folkeskolens 9.klasseprøver, herunder dansk, matematik og i bundne prøver (afsnit 2.1). 2. De socioøkonomiske referencer af de bundne prøver i 9. klasse (afsnit 2.2). 3. Andelen af folkeskolens 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik (afsnit 2.3). 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens 9. klasseprøver Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Dette for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler. Karaktergennemsnittet som Indikator giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. I Odder Kommune er det Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole der er udskolingsskoler, derudover har Odder Ungdomsskole via heltidsundervisningen i E-klassen og U-gruppen elever, der går til 9.klasseprøven. I karaktergennemsnittet for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole indgår karakterer for elever i normal- og specialklasser. 2.1.1 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasseprøve I dette afsnit fremgår karaktergennemsnittet for det samlede skolevæsens 9.klasseprøve i dansk. Der er tale om et gennemsnit af de fire fagdiscipliner: Læsning, mundtligt, retskrivning og skriftlig. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 3
Som det fremgår af figur 1 har der været en positiv progression i karaktergennemsnittet i 9. klasseprøven i dansk. Skolevæsnet er gået fra en samlet gennemsnitskarakter på 6,2 i skoleåret 2012/13 til 6,6 i skoleåret 2014/2015. Gennemsnittet for skolevæsnets karaktergennemsnit i dansk ligger stadig under landsgennemsnittet, der i skoleåret 2012/2013 og 2013/2014 var 6,6 og i 2014/2015 6,9. Figur 1: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Figur 2 viser progressionen i karaktergennemsnittet fordelt på de fire fagdiscipliner: Læsning, mundtlig dansk, retskrivning og skriftlig dansk. Som man kan se er der sket en positiv vækst i fagdisciplinerne Mundtlig, retskrivning og skriftlig, mens der er sket et generelt fald i gennemsnitskarakteren for Læsning. Det skal anføres, at Odder Skolevæsen i øjeblikket er i gang med at udarbejde en ny læsehandleplan, der skal afløse læsehandleplanen fra 2009. Den nye læsehandleplan forventes vedtaget oktober 2016. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 4
Figur 2: Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Af figur 3 fremgår karaktergennemsnittet fordelt på skoler i Odder Skolevæsen. Data viser, at karaktergennemsnittet for Skovbakkeskolen ligger over landsgennemsnittet på 6,9, mens Parkvejens Skole og Odder Ungdomsskole ligger under landsgennemsnittet. Figur 3: Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015 2.1.2 Karaktergennemsnit matematik, 9.klasse I dette afsnit fremgår karaktergennemsnittet for det samlede skolevæsen og de enkelte skolers 9.klasseprøve i matematik. Der er tale om et gennemsnit af de to fagdiscipliner: Matematisk problemløsning og matematiske færdigheder. Som det fremgår af figur 4 er karaktergennemsnittet i matematik 9. klasseprøve faldet fra et gennemsnit i 2012/2013 på 7,1 til 6,7 i skoleåret 2014/2015. I samme periode er landsgennemsnittet i 9.klasseprøven i matematik steget fra 6,5 i skoleåret 2012/2013 til 7,0 i skoleåret 2014/2015. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 5
Figur 4: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Odder2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Figur 5 giver et billede af progressionen i karaktergennemsnittet i matematik fordelt på de to fagdiscipliner matematisk problemløsning og matematiske færdigheder. Af figuren ses det, at der er sket en positiv udvikling i fagdisciplinen matematisk problemløsning fra 6,7 i skoleåret 2012/2013 til 6,9 i skoleåret 2014/2015, mens der er sket et fald i gennemsnittet for matematiske færdigheder fra 7,6 i skoleåret 2012/2013 til 6,7 i 2014/2015. Figur 5: Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Af figur 6 fremgår karaktergennemsnittet i matematik pr. skole. Diagrammet viser, at gennemsnittet for Skovbakkeskolen ligger over landsgennemsnittet på 7,0, mens Parkvejens Skole og Odder ungdomsskole ligger under. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 6
Figur 6: Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015 2.1.3 Karaktergennemsnit i de bundende prøver I afsnittet gennemgås karaktergennemsnit i de bundne prøver for det samlede skolevæsen. De bundende prøvefag er dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Figur 7 viser at der er sket en lille stigning i karaktergennemsnittet i de bundene prøver fra 2012/2013 til 2014/2015 fra 6,7 til 6,8. I samme tidsrum er der også sket en stigning på landsplan fra 6,6 i 2012/2013 til 7,0 i skoleåret 2014/2015. Figur 7: Karaktergennemsnit i bundne prøver, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Figur 8 viser karaktergennemsnittet i de enkelte bundne prøvefag for skoleåret 2014/2015. Karaktergennemsnittet på landsplan er for dansk 6,9, for engelsk 7,7, for fysik/kemi 6,7 og for matematik 7,0. Det vil sige, at karaktergennemsnittet for henholdsvis dansk, engelsk og matematik i Odder Kommune ligger under landsgennemsnittet, mens gennemsnittet for fysik/kemi ligger over. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 7
Figur 8: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Odder 2014/2015 Nedenfor fremgår det af figur 9, at karaktergennemsnittet i bundne prøvefag for Skovbakkeskolen ligger over landsgennemsnittet, mens karaktergennemsnittet for Parkvejens Skole og Odder Ungdomsskole ligger under. Figur 9: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015 2.2 Socioøkonomiske referencer I det foregående afsnit blev karaktergennemsnit gennemgået. Karaktergennemsnittet som indikator giver mulighed for at følge op på, hvorvidt skolevæsnet i Odder Kommune sikrer, at eleverne i en årgang fremadrettet har opnået et højere fagligt niveau end tidligere årgange. I dette afsnit sammenholdes karaktergennemsnittet for bundne prøver med den socioøkonomiske reference. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 8
Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Referencen tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der gives et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Tabel 1 viser det samlede karaktergennemsnittet i bundne prøvefag sammenholdt med de socioøkonomiske referencer i skoleårene 2014/2015, 2014/2013 og 2012/2013. Af tabellen kan det aflæses, at Parkvejens Skole i skoleårene 2013/2014 og 2012/2013 har klaret afgangsprøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, mens afgangsprøven for skoleåret 2014/2015 er dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Af tabellen fremgår det, at Skovbakkeskolens karaktergennemsnit sammenholdt med den socioøkonomiske reference i skoleåret 2012/2013 har klaret 9. klasseprøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvorimod afgangsprøverne i skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 er blevet klaret bedre end den socioøkonomiske reference. Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Odder 2014/2015 Skole Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Parkvejens Skole 6,6 6,9-0,3 6,6 6,4 0,2 6,9 6,7 0,2 Skovbakkeskolen 7,4 7,3 0,1 7,3 7,1 0,2 6,7 6,8-0,1 Tabel 2 viser det opnåede karaktergennemsnit i bundne prøvefag og de socioøkonomiske referencer for Parkvejens Skole i skoleårene 2012/2013-2014/2015. Af resultaterne fremgår det at eleverne på Parkvejens Skole i skoleårene 2012/2013 og 2013/2014 på langt de fleste fagdiscipliner klarer sig bedre end eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold. Mens billedet er omvendt i skoleåret 2014/2015. Forvaltningen følger generelt udviklingen i karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Det skal understreges, at der for at der er tale og en konstant tilstand eller udvikling skal resultaterne i tre på hinanden følgende skoleår være konsistente. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 9
Tabel 2: Parkvejens Skole, Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,0 6,2-0,2 6,4 6,1 0,3 7,3 6,7 0,6 Mundtlig 7,4 7,6-0,2 6,3 6,7-0,4 8,1 7,6 0,5 Retskrivning 6,0 6,8-0,8* 5,5 5,5 0,0 6,2 6,3-0,1 Skriftlig 6,1 6,3-0,2 5,9 6,1-0,2 5,8 6,1-0,3 Engelsk Mundtlig 6,6 7,3-0,7* 7,5 7,4 0,1 7,4 7,3 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,6 6,8 0,8* 7,5 6,8 0,7 6,8 6,3 0,5 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 6,9 6,8 0,1 6,6 6,2 0,4 6,0 6,0 0,0 6,0 6,9-0,9* 6,9 6,6 0,3 7,3 7,1 0,2 Gennemsnit /////////////// 6,6 6,9-0,3 6,6 6,4 0,2 6,9 6,7 0,2 Af resultaterne i tabel 3 fremgår det, at eleverne på Skovbakkeskolen i skoleåret 2012/2013 klarede sig dårligere i over halvdelen af fagdisciplinerne end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Dette billede er vendt og i skoleåret 2014/2015 klarer eleverne sig bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold i langt de fleste fagdiscipliner. Tabel 3: Skovbakkeskolen, Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,9 6,4-0,5 6,8 6,6 0,2 6,4 6,6-0,2 Mundtlig 8,9 8,2 0,7* 7,5 7,7-0,2 6,3 7,2-0,9* Retskrivning 7,5 7,4 0,1 6,8 6,4 0,4 6,2 6,7-0,5 Skriftlig 7,1 6,8 0,3 6,6 6,7-0,1 5,7 6,2-0,5 Engelsk Mundtlig 7,6 7,8-0,2 8,5 8,1 0,4 6,7 7,5-0,8* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,0 6,8 0,2 7,3 6,8 0,5 7,0 6,5 0,5 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,5 7,3 0,2 7,1 6,7 0,4 7,4 6,7 0,7* 7,9 7,6 0,3 7,7 7,3 0,4 8,3 7,7 0,6 Gennemsnit /////////////// 7,4 7,3 0,1 7,3 7,1 0,2 6,7 6,8-0,1 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 10
Som nævnt ovenfor er det vigtigt at se resultaterne i sammenhæng, først efter tre år kan det vurderes hvorvidt, der er tale om en konstant positiv eller negativ udvikling. Vurderes resultaterne over en årrække har Parkvejens Skoles 9. klasseprøver i perioden 2012/2013-2014/2015 samlet set været på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Skovbakkeskolen har i samme periode samlet set klaret sig lidt bedre sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold jf. tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse,odder Skole Skoleår 2012/2013-2014/2015 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Parkvejens Skole 6,7 6,7 0,0 Skovbakkeskolen 7,1 6,9 0,2 2.3 Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik I dette afsnit gennemgås oplysninger omhandlende andelen af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik. Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Gennemsnittet på skole og landsplan indeholder resultater for både normalklasser og specialklasser, dette gør sig gældende for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole. Derudover har Odder Ungdomsskole via heltidsundervisningen i E-klassen og U-gruppen elever, der går til 9.klasseprøven. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Derudover kan indikatoren bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Af diagrammet i figur 10 fremgår det at andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik sviger mellem de enkelte skoleår. I skoleåret 2014/2015 84,5 procent af 9. klasseeleverne mindst 2 i både dansk og matematik. Som det fremgår ligger dette resultat under landsgennemsnittet der for skoleåret 2014/2015 er 90,7 procent. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 11
Figur 10: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Odder Af figur 11 på næste side fremgår andel elever med mindst 2 i dansk og matematik fordelt på skoler i Odder Skolevæsen. Data viser, at andelen fra Skovbakkeskolen ligger over landsgennemsnittet på 90,7, mens Parkvejens Skole og Odder Ungdomsskole ligger under kommune- og landsgennemsnit. Figur 11: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 12
3.0 Nationale test i dansk og matematik De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i denne offentlige udgave af kvalitetsrapporten. Dette giver udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af testresultaterne i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. To typer oplysninger kan offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre skolers og/eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre skolers og/eller resultatmålene for kommunen er indfriet eller ej. Dog ikke hvor langt man er fra målet. Begrænsningen består i at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. 3.1 Vurdering af resultater af nationale test i dansk og matematik I dette afsnit af kvalitetsrapporten gives en vurdering af testresultaterne i Odder Kommune, som kan benyttes indenfor reglerne om fortrolighed. Denne fremstilling vil også blive benyttet i fremtidige kvalitetsrapporter. Fremstillingen opdeles medudgangspunkt i de nationale resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3.1.1 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Vurderingen af de nationale testresultater vil bestå af en farveindikator, der tilkendegiver hvorvidt det nationale mål er opfyldt, og hvorvidt der er frem- eller tilbagegang eller uændret. Tabel 5: Vurdering af testresultater 80 procent målsætningen Mål opfyldt fremgang Mål opfyldt uændret Mål opfyldt tilbagegang Mål ikke opfyldt fremgang Mål ikke opfyldt uændret Mål ikke opfyldt - tilbagegang I tabel 6 vurderes det om der har været fremgang ift. til det foregående skoleår. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 13
Tabel 6: 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Odder 2015/2016 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne Landsgns. Odder gns. Dansk/læsning 2.klassse 4.klasse 6.klasse 8.klasse Matematik 3.klasse 6.klasse Kilde: www.uddannelsesstatestik.dk Som det fremgår af tabellen opfylder eleverne i Odder Kommune ikke målene for nogle af klassetrinnene i dansk/læsning, men opfylder til gengæld målene for matematik på 6. klassetrin. 3.1.2 Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år I forhold til det nationale mål Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år bliver vurderingen fremstillet, som det fremgår af tabel 7: Tabel 7: Vurdering af udvikling i andel af allerdygtigste elever Andel øget Andel mindsket Andel uændret Som det fremgår af tabel 8, på næste side, er Odder Kommunes andel af de allerdygtigste elever i dansk/læsning øget på 4. klassetrin, men mindsket på 2., 6. og 8. klassetrin. I matematik er andelen øget på 3. klassetrin og er uændret på 6. klassetrin. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 14
Tabel 8: Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk/læsning og matematik fra 2014/15 til 2015/2016, Odder Andelen af de allerdygtigste i læsning og matematik skal stige år for år Dansk/læsning 2.klassse 4.klasse 6.klasse 8.klasse Landsgns. Odder gns. Matematik 3.klasse Kilde: www.uddannelsesstatestik.dk 6.klasse 3.1.3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test skal reduceres år for år I forhold til det nationale mål Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, bliver vurderingen fremstillet på følgende måde: Tabel 9: Vurdering af udvikling i andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning og matematik Andel øget Andel mindsket Andel uændret I Odder er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk/læsning og matematik faldet i dansk/læsning på 2. og 4. klassetrin, men er steget på 6. og 8. klassetrin. I matematik er antallet mindsket på både 3. og 6. klassetrin jf. tabel 10. Tabel 10: Udvikling i andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning og matematik fra 2024/15 til 2015/2016 Andelen af de allersvageste i læsning og matematik skal falde år for år Dansk/læsning 2.klassse 4.klasse 6.klasse 8.klasse Landsgs. Odder gs. Matematik 3.klasse 6.klasse Kilde: www.uddannelsestatestik.dk Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 15
4.0 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Afsnittet indeholder fire overordnede obligatoriske indikatorer vedr. overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser: 1. Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolen 9. og 10. klasse. 2. Andelen af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. 3. Andelen af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. 4. Andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9 klasse. Udover de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten medtages også tal for den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasseelever. Indikatoren anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Med ungdomsuddannelse menes en erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse eller Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 4.1 Uddannelsesstatus 9 mdr. efter afsluttet grundskole Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse og andelen, der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. Af diagrammet i figur 12 fremgår det, at der er sket en positiv udvikling fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014, hvor 80,4 procent af eleverne i Odder Skolevæsen 9 mdr. efter de har forladt 9. klasse eller 10.klasse har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Figur 12: Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9. mdr. efter endt grundskole, Odder 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 80,10% 76,90% 80,40% 19,90% 23,10% 19,60% 2011/2012 2012/2013 2013/2014 I gang Ikke påbegyndt Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg og www.uddannelsesstatistik.dk Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 16
4.2 Påbegyndt 3 måneder efter 9. klasseprøve Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 3 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Som det fremgår af figur 13 er andelen af elever der 3 mdr. efter afsluttet 9.klasse har påbegyndt en ungdomsuddannelse varierende for de enkelte årgange. I 2014/2015 var der således 27,6 procent af årgangen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse. På landsplan ligger gennemsnittet omkring 40 procent for de tre skoleår. Figur 13: Andel af elever, der 3 mdr. efter afsluttet 9.klasse har påbegyndt en ungdomsuddannelse, Odder 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 21,20% 29,30% 27,60% 0,00% 2012/2013 2013/2014 2014/2015 og Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg Det skal anføres, at der er stor tradition i Odder Kommune for at vælge 11. skoleår på en efterskole eller i 10.klassecenteret. Som diagrammet i figur 14 viser, er tendensen større hos elever på Parkvejens Skole end Skovbakkeskolen. Figur 14: Andel af elever fra Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole, der 3 mdr. efter afsluttet 9.klasse har påbegyndt en ungdomsuddannelse, 2014/2015 Parkvejens Skole 23,40% Skovbakkeskolen 30,90% 0,00% 5,00% 10,00% 15,00% 20,00% 25,00% 30,00% 35,00% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 17
4.3 Påbegyndt ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasseprøven Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse, det være sig erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse eller STU. Figur 15 viser at der er små udsving de enkelte årgange imellem hvad angår andelen af elever der 15 mdr. efter afsluttet 9.klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. 84,2 procent af den årgang der forlod 9.klasse i 2013 har 15 mdr. efter påbegyndt en ungdomsuddannelse. Dette niveau ligger lidt under landsgennemsnittet på 86 procent. Figur 15: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Odder 2011-2013 Af diagrammet i figur 16 fremgår det at andelen af elever der 15 mdr. efter de har færdiggjort deres 9.klasse på henholdsvis Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole er 88,1 procent af eleverne på Skovbakkeskolen i gang med en ungdomsuddannelse mens 85,5 procent af eleverne fra Parkvejens Skole er i gang. Andelen af elever, der har færdiggjort 9.klasse i Odder Ungdomsskoles heltidsundervisning fremgår ikke af figuren, da værdier baseret på færre end 5 individer af diskretionshensyn ikke vises. Eleverne indgår dog i andelen, der udgør kommunegennemsnittet. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 18
Figur 16: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Odder 2013 4.4 Forventet grad af fuldføring 6 år efter 9. klasseprøven Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan det forventes at en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Det er vigtigt at understrege at da der er tale om en fremskrivning på baggrund af tidligere års erfaringer, er den angivne andel behæftet med en vis usikkerhed. Som det fremgår af figur 17 forventes det at 78,8 procent af årgangen der afsluttede 9.klasse i 2014 forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år. Andelen ligger lidt over landsgennemsnittet på 77 procent. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 19
Figur 17: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Odder 4.5 Uddannelsesparathedsvurdering Alle landets 8. klasseelever skal tage stilling til, hvilken ungdomsuddannelse de regner med at søge ind på efter 9. eller 10. klasse. Ud fra elevernes ønsker foretager skolerne en vurdering af elevernes parathed til at vælge og gennemføre den valgte ungdomsuddannelse. Vurderingen skal sikre at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller 10. klasse. Skoleåret 2014/2015 var første år med den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse. Derfor var der hos de enkelte skoler stor usikkerhed omkring praksis. Usikkerheden gjorde at andelen af 8.klasseselever, der i skoleåret 2014/2015 blev vurderet ikke-uddannelsesparate var meget høj for Odder Skolevæsen. Over halvdelen af eleverne, 50,5 procent, blev vurderet til ikke-uddannelsesparat. Derfor medtages indikatoren i denne kvalitetsrapport. Som det fremgår af figur 18 er Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 20
Figur 18: Andel af 8.klasseelever vurderet ikke-uddannelsesparat, Odder, 2014/2015 og 2015/2016 2015/2016 32,80% Ikke-uddannelsesparat 2014/2015 50,50% 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% Kilde: Ungdommens uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg 5.0 National trivselsmåling Et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen er: Styrkelse af elevernes trivsel. Monitoreringen af målet sker ved en årlig trivselsmåling. Målingen er obligatorisk og gennemføres blandt eleverne på 0.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Resultatet af den første trivselsmåling, der blev gennemført i 1. kvartal 2015, er baseline for de kommende målinger og derved for skolerne og skolevæsnets progression i arbejdet med elevernes trivsel. 4.-9. klassetrin Eleverne i 4.-9.kl. har besvaret 40 spørgsmål. Spørgsmålene er inddelt i 4 indikatorer: 1. Faglig trivsel: Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. 2. Ro og orden: Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. 3. Social trivsel: Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. 4. Støtte og inspiration i undervisningen: Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt lærernes hjælp og støtte. 0.-3. klassetrin Eleverne i 0.-3. kl. har besvaret 20 spørgsmål. Der bliver ikke udarbejdet indikatorer for 0.-3.klasse, men spørgsmålene er formuleret og grupperet i temaer med udgangspunkt i de fire indikatorer jf. ovenfor. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 21
5.1 Det samlede skolevæsen Diagrammet i figur 19 viser, at det kun er på indikatoren Ro og orden at der for det samlede skolevæsen er sket en positiv progression. De tre andre indikatorer er på samme niveau som ved baselinemålingen. Det skal anføres at Odder Skolevæsen ligger på landsgennemsnittet i indikatorerne: Faglig trivsel, ro og orden og social trivsel. Mens Odder ligger 0,1 point under landsgennemsnittet i indikatoren støtte og inspiration i undervisningen. Figur 19: Gennemsnit pr indikator, Odder, 2014/2015 og 2015/2016 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 3,7 3,7 3,7 3,8 4,1 4,1 3,2 3,2 1 0,5 0 Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration 2014/2015 2015/2016 Forvaltningen vurderer, at tendensen fra 4.-9.klasse-målingen er den samme hos eleverne i 0.-3.klasse altså at elevernes trivsel ligger omkring landsgennemsnittet i de fire temaer. Vurderingen sker på baggrund af en sammenligning af landsgennemsnit for de enkelte spørgsmål og resultatet af besvarelser fra Odder Skolevæsen. 5.2 Skoleniveau I dette afsnit gennemgås trivselsundersøgelsens resultater for de enkelte indikatorer på skoleniveau. I tabel 11 er medtaget baseline målingen fra skoleåret 2014/2015 og resultatet af trivselsundersøgelsen i skoleåret 2015/2016. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 22
Tabel 11: Resultater af trivselsmålingen 2014/2015 og 2015/2016 pr. skole/indikator 4.-9. klassetrin Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen 14/15 15/16 14/15 15/16 14/15 15/16 14/15 15/16 Vestermarkskolen 3,8 3,9 3,6 3,7 4,2 4,2 3,3 3,4 Skovbakkeskolen 3,7 3,8 3,8 3,8 4,0 4,2 3,2 3,1 Saksild Skole og Børnehus 3,6 3,8 3,6 3,9 4,1 4,1 3,3 3,4 Parkvejens Skole 3,7 3,6 3,7 3,8 4,1 4,1 3,2 3,2 Hundslund Skole og børnehus 3,7 3,5 3,4 3,4 3,8 3,9 3,2 3,2 Hou Skole og Børnehus 3,6 3,7 3,7 3,9 3,9 4,0 3,3 3,3 Gylling Skole og Børnehus 3,6 3,8 3,5 3,8 3,9 4,2 3,2 3,4 Kommunegennemsnit 3,7 3,7 3,7 3,8 4,1 4,1 3,2 3,2 Landsgennemsnit 3,7 3,8 3,7 3,8 4,1 4,1 3,3 3,3 I den faglige trivsel er der en positiv fremgang at spore på Vestermarkskolen, Skovbakkeskolen, Saksild skole og børnehus, Hou Skole og Børnehus og Gylling Skole og børnehus. På Parkvejens Skole og Hundslund Skole og Børnehus er der en lille negativ udvikling. Indikatoren for ro og orden viser en positiv udvikling på Vestermarkskolen, Saksild Skole og Børnehus, Parkvejens Skole, Hou Skole og Børnehus og Gylling Skole og Børnehus. Resultatet er uændret på Skovbakkeskolen og Hundslund Skole og Børnehus. Indikatoren for social trivsel viser på skoleniveau, at Skovbakkeskolen, Hundslund Skole og Børnehus, Hou Skole og Børnehus samt Gylling Skole og Børnehus har haft en positivudvikling. Resultatet for Vestermarkskolen, Saksild Skole og Børnehus samt Parkvejens Skole er uændret. Indikatoren for støtte og inspiration i undervisningen viser på skoleniveau at der har været en lille positiv stigning på Vestermarkskolen, Saksild Skole og Børnehus og Gylling Skole og Børnehus. Resultaterne for Parkvejens Skole, Hundslund Skole og Børnehus og Hou Skole og Børnehus er uændret. Skovbakkeskolen har oplevet et lille fald. 6.0 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning PPR oplyser, at der ikke er indgivet klager til Klagenævnet for specialundervisning i skoleåret 2015/2016. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 23
7.0 Fuld kompetencedækning Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Af folkeskolelovens 40, stk. 7 fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetencer (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetencer eller kompetencer svarende til undervisningskompetencer. Det fremgår af kommuneaftalen for 2014, at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % under hensynstagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Skolerne har indberettet data vedrørende kompetencedækning via deres administrative systemer i foråret 2016. Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret. I data for Odder Skolevæsen indgår i 2015/2016 data fra alle folkeskoler. Målet for 2016 vurderes på baggrund af skolerenes indrapportering i foråret 2017. Figur 20 nedenfor viser, at der kan spores en lille fremgang i den samlede kompetencedækningsgrad i Odder Skolevæsen fra 75,3 procent til 76,2 procent. Som i de foregående år ligger Odders dækningsgrad under landsgennemsnittet der er 83,1 procent i 2015/2016. Figur 20: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Odder 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 Kil Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 24
I skoleåret 2014/2015 har Odder Kommune haft en indsats målrettet dansk og matematik 1.-6. klasse samt tysk. I skoleåret 2016/2017 udbygges dette med Håndværk og design, Natur og teknologi og Engelsk 1.-6. klasse. Derudover skal skolerne i det fællesskolevæsen i højere grad end i dag til at arbejde strategisk med, hvordan de fremadrettet vil indfri målet om fuld kompetencedækning i 2020. 8.0 Inklusionsområdet Med henblik på at belyse Odder Skolevæsens arbejde med inklusion vil der i dette afsnit sættes fokus på, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Det skal har nævnes at der generelt i Odder Kommune er tradition for fri- og privatskoler, hvilket betyder at omkring 25 procent af de skolesøgende børn i Odder Kommune ikke går i folkeskolen. Derudover skal det anføres at målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal undervises i den almene undervisning både lokalt i Odder Kommune og på landsplan er bortfaldet. Af tabel fire fremgår det, at andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning svarer til 95,4 procent af eleverne i skoleåret 2015/2016 i 2014/2015 var andelen 95,6 procent. Tabel 12: Andel elever i almenklasser og specialklasser 2011/2012 2014/2015 2015/2016 Almenklasse 2098 2083 2076 Specialklasse (eksternet tilbud) 21 19 16 Specialklasse (egne kommunale specialklasser) 88 77 76 Andel der undervises i almen undervisningen 95,0 % 95,6 % 95,4 % Kilde: Institutionsservice og BFC, tallene er opgjort 01.09 2011, 2014 og 2015 Tabel 5 viser udviklingen i antal børn, der henvises til vidtgående specialundervisning fra 2011/2012 til 2015/2016. Her bemærkes det, at antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder er faldet. Mens antallet af elever med specifikke vanskeligheder er steget. Som det fremgår af tabel 4 har forandringerne ikke mærkbar effekt på andelen af folkeskoleelever der undervises i den almene undervisning. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 25
Tabel 13: Udviklingen i antal børn, der henvises til vidtgående specialundervisning, Odder Specialtilbud 2011/2012 2014/2015 2015/2016 Ekstertilbud Langagerskolen (autisme og ADHD) 2 2 0 Stensagerskolen (svært retarderede) 15 14 13 Møllevangsskolen (Døve/svært hørehæmmede) 1 0 0 Interne skoler på behandlingshjem 2-4 2-4 2-4 Egne kommunale specialklasser Specialklasser på Skovbakkeskolen (Generel 37 23 14 indlæringsvanskeligheder) Specialklasser på Parkvejens Skole (autisme og ADHD) 36 42 50 Specialklasser i Hou (Generelle indlæringsvanskeligheder) 10 11 12 Ungdomsskolens erhvervsklasse 14 9 7 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 26
9.0 Oversigt over tabel og figur Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Odder 2014/2015... 9 Tabel 2: Parkvejens Skole, Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer... 10 Tabel 3: Skovbakkeskolen, Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse... 10 Tabel 4: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse,odder... 11 Tabel 5: Vurdering af testresultater 80 procent målsætningen... 13 Tabel 6: 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Odder 2015/2016. 14 Tabel 7: Vurdering af udvikling i andel af allerdygtigste elever... 14 Tabel 8: Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk/læsning og matematik fra 2014/15 til 2015/2016, Odder... 15 Tabel 9: Vurdering af udvikling i andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning og matematik... 15 Tabel 10: Udvikling i andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning og matematik fra 2024/15 til 2015/2016... 15 Tabel 11: Resultater af trivselsmålingen 2014/2015 og 2015/2016 pr. skole/indikator 4.-9. klassetrin... 23 Tabel 12: Andel elever i almenklasser og specialklasser... 25 Tabel 13: Udviklingen i antal børn, der henvises til vidtgående specialundervisning, Odder... 26 Figur 1: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015... 4 Figur 2: Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 5 Figur 3: Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015... 5 Figur 4: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Odder2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015... 6 Figur 5: Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015... 6 Figur 6: Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015... 7 Figur 7: Karaktergennemsnit i bundne prøver, 9. klasse, Odder 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015... 7 Figur 8: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Odder 2014/2015... 8 Figur 9: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015... 8 Figur 10: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Odder... 12 Figur 11: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Odder 2014/2015... 12 Figur 12: Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9. mdr. efter endt grundskole, Odder 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014... 16 Figur 13: Andel af elever, der 3 mdr. efter afsluttet 9.klasse har påbegyndt en ungdomsuddannelse, Odder... 17 Figur 14: Andel af elever fra Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole, der 3 mdr. efter afsluttet 9.klasse har påbegyndt en ungdomsuddannelse, 2014/2015... 17 Figur 15: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Odder 2011-2013... 18 Figur 16: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Odder 2013... 19 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 27
Figur 17: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Odder... 20 Figur 18: Andel af 8.klasseelever vurderet ikke-uddannelsesparat, Odder, 2014/2015 og 2015/2016... 21 Figur 19: Gennemsnit pr indikator, Odder, 2014/2015 og 2015/2016... 22 Figur 20: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Odder 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016... 24 Figur 21... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 28