Finansforbundets magasin nr. 4, 2009 banker i nød Årsregnskaberne dokumenterer den kraftige bølgegang. Syv af landets 20 største pengeinstitutter kom i 2008 ud med underskud før skat. Læs side 18
indhold 14-17 kunsten at holde gode møder 14 kunsten at holde gode møder Mange medarbejdere i finanssektoren føler sig ikke hørt og set, fordi møderne afvikles for effektivt 18 Hver tredje bank ud af 2008 med underskud Uden Nordea løber de øvrige 19 Top20-bankers samlede underskud op i 2,4 milliarder kroner 22 Beredskab på hård prøve Opgaverne vælter ind til det statslige afviklingsselskab 25 et langt farvel til varde bank Historien om hvordan man i 1990'erne afviklede den kollapsede Varde Bank 30 et lille plaster på såret Bankmand idømt erstatning for uberettiget at sidde fængslet i 16 måneder beredskab på hård prøve 22-24 32 TEMA: finanskrisen på island Som en orkan fejede finanskrisen hen over Island i efteråret. Landets tre store banker blev nationaliseret, kroneværdien faldt med 70 procent, og østaten balancerede på randen af en statsbankerot. Finans rapporterer fra Island dagene derpå. 44 sundhedstjek afværgede blodprop Systemkonstruktør med højt blodtryk fik gavn af firmaets sundhedstilbud 46 Mediernes dårlige ånde Finansforbundet om krise, bankpakke og medier 56 få styr på dine stærke og svage sider Kompetenceafklaring er et tilbud, man ikke bør sige nej til Tema: finanskrisen på island 32-41 4-12 Nyheder 7 leder 42-43 globalt 48-49 spørgehjørnet 50 bankhistorie 51 nyt fra it-klubben 52-53 ajour om a-kassen 54 arrangementer for ledige og seniorer det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4, april 2009. Næste nummer fredag 1. maj 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: 56.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Terri torium. Finans april 2009 3
Nyheder 15-årig hackede netbanker En 15-årig dreng fra Roskilde-området er blevet afsløret i at have hacket sig ind i flere netbankkonti. Drengen hverken stjal eller flyttede penge under sine ulovlige besøg på andre folks computere, men han var i flere tilfælde fræk nok til at sende ofrene en besked. Sikke mange penge du har. Venlig hilsen din hacker, skrev drengen blandt andet. Politiet har løsladt drengen, men it-folk vil nu gennemgå hans computer for at sikre sig, at han ikke har beriget sig ved hackerangrebene. Finansforbundet afviser lønnedgang Over halvdelen 54 procent af danske lønmodtagere med arbejde er selv parate til at gå mindst fem procent ned i løn, hvis alternativet er en fyring. 26 procent er endda villige til at acceptere en lønnedgang på mindst 10 procent, hvis fyringstruslen hænger over hovedet, viser en undersøgelse blandt 1.002 repræsentativt udvalgte danskere i arbejde, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4. I undersøgelsen giver 58 procent af de adspurgte udtryk for, at det generelt er i orden, at lønmodtagere indgår aftaler om lønnedgang for at redde arbejdspladser i Danmark. I Finansforbundet mener man ikke, at lønnedgang er vejen ud af krisen: Vi vil ikke være med til at sænke lønnen i forsøget på at bevare arbejdspladser. Det er en kortsigtet løsning, som risikerer at nedbryde den danske aftalemodel, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. Foto: Scanpix Foto: Ulrik Bang Klart ja til ny overenskomst på Grønlandm tobak Mandag den 23. marts blev den nyligt forhandlede treårige overenskomst for ansatte i den grønlandske finanssektor endeligt godkendt af Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening, GA. Det skete efter et overvældende ja ved urafstemningen blandt Grønlandsbanken medarbejdere. 95,2 procent af de afgivne stemmer, svarende til 79 medarbejdere, stemte for aftalen, mens kun fire medarbejdere stemte imod. Der var i alt udsendt 94 stemmesedler til den elektroniske afstemning, og stemmeprocenten blev på 88,3. Overenskomsten har en samlet ramme på 13,1 procent og løber fra 1. april 2009 til 31. marts 2012. Ud over pensionsforbedringer medfører aftalen væsentlige lønstigninger og forbedringer af ordninger for feriefrirejser, som var hovedønskerne fra de ansatte. Med den nye overenskomstaftale er de lokalt ansatte sikret en feriefrirejse hvert tredje år mod tidligere hvert femte år, dog skal der være optjent fire års anciennitet første gang. 4 Finans april 2009
nyheder København skal være finansielt kraftcenter Finansrådet, Finansforbundet og 12 andre organisationer står bag Copenhagen Finance IT Region, som om få år skal overhale Amsterdam og Stockholm som Nordeuropas førende finanscenter Mens finanskrisen raser, og den ene negative nyhed om finanssektoren afløser den anden, lancerer Finansrådet, Finansforbundet og 12 andre organisationer og uddannelsesinstitutioner nu Copenhagen Finance IT Region (CFIR) som et innovationspolitisk udviklingsprojekt, der har til formål at gøre København til Nordeuropas førende it- og finanscenter. Potentialet er der. Hovedstadsregionen tæller omkring 43.000 arbejdspladser inden for finans og adskillige tusinde inden for it, hvilket er markant flere end inden for medicinalindustrien, som normalt fremhæves som et af regionens erhvervsmæssige fyrtårne. Ifølge en rapport fra det internationale analysehus Z/Yen, som er kendt for at udarbejde et indeks over globale finanscentre, klarer København sig også godt på parametre som global konkurrenceevne, forretningsklima og livskvalitet. Men alligevel er København indtil videre placeret på en beskeden 38.- plads ud af 62 finanscentre. Årsagen er, at kendskabet til Københavns finanssektor er ekstrem dårlig. Ingen forbinder København med finans, konstaterede professor CEO Michael Mainelli fra Z/Yen, som var fløjet ind fra London til lanceringen af CFIR 16. marts for at fortælle om Københavns muligheder for at avancere på det globale finanscenterindeks. Helt i top er London og New York som de to eneste ægte globale finanscentre. Derefter følger Singapore, Hongkong, Geneve, Zürich, Chicago og Frankfurt. For CFIR der på sin hjemmeside beskriver sig som en non-profitorganisation med fokus på innovation og vækst i finans- og it-sektoren sigter man efter at overhale Stockholm (nr. 30) og Amsterdam (nr. 24) i løbet af de næste trefire år, så København kan indtage positionen som Nordeuropas førende finanscenter. Hamburg, Oslo og Helsinki er nemlig distanceret ifølge finanscenterindekset. Foruden Finansforbundet og Finansrådet deltager Aarhus School of Business Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Copenhagen Capacity, Dansk Metal, DI/ITEK, DJØF, HK/Privat, IT-Branchen, IT-Universitetet, Københavns Universitet, PROSA og Øresund IT. For Finansforbundet er det oplagt at være med. En stor del af vores medlemmer arbejder i finanssektoren i hovedstadsregionen, mange af virksomhederne er globale, og der er jo en latent risiko for, at de flytter opgaver til andre steder i verden. Derfor handler det om at tilbyde et attraktivt og udviklende finansmiljø, som virksomhederne ikke kan sige nej til, siger Allan Bang, formand for Finansforbundet. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) roser det offensive tiltag midt i finanskrisen: Jeg er overbevidst om, at dem, der klarer sig bedst igennem de svære tider, er dem, der ikke lader krisen gå ud over deres initiativrigdom og deres virkelyst, sagde hun ved lanceringen af CFIR. Fire medarbejdere er ansat i CFIR s sekretariat, som blandt andet skal beskæftige sig med synlighed og markedsføring, rammevilkår, tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft samt uddannelse og kompetenceudvikling. Du kan læse mere om projektet på cfir.dk/ CJO Det er helt rigtigt set, at skabe et netværk, der har fokus på at udnytte de muligheder, der ligger i krydsfeltet mellem finansog IT sektoren, sagde Lene Espersen ved lanceringen af CFIR. Foto: Jasper Carlberg Finans april 2009 5
nyheder Foto: Scanpix 1.512 fyret i 41 finansvirksomheder Sydbank, Morsø Sparekasse, Saxo Bank, Morsø Bank og vestjysk Bank skilte sig tilsammen af med 87 i marts De dårlige tider i finanssektoren fortsætter med at ramme medarbejdere på levebrødet. Ifølge opgørelsen på finansforbundet.dk, som i store træk bygger på indberetninger fra forbundets tillidsmænd, er 1.512 mennesker (per 25. marts) blevet fyret siden april 2008. I den seneste måned er tallet 87, hvilket er væsentligt færre end i de foregående måneder. Mandag den 9. marts sagde vestjysk Bank farvel til 46 medarbejdere, hvoraf 14 gik på frivillige fratrædelsesaftaler. To dage senere blev 11 fyret i Sydbanks regionshovedkontor på Sjælland og otte i Morsø Sparekasse, mens Morsø Bank i dagene efter den 12. marts delte fyresedler ud til 10 medarbejdere. I Saxo Bank blev 12 fyret. Fyringerne er ifølge de tillidsmænd, som Finans har talt med fra vestjysk Bank, Sydbank og Morsø Bank, sket i overensstemmelse med Finansforbundets kodeks for ansvarlig massefyring. Der er således både ekstra månedslønninger, mulighed for fritstilling og penge til outplacement. Hvis man overhovedet kan tale om fornuft i forbindelse med massefyringer, synes jeg, vi har fået en fornuftig ordning, siger Johannes Veje, fællestillidsmand i Morsø Bank, om fyringerne, der sker i kølvandet på bankens overtagelse af Spar Mors i november 2008. Overtagelsen har resulteret i, at hovedsædefunktioner er blevet overflødige, og at man har besluttet at nedlægge tre filialer. I Sydbank har Kredsen yderligere fået 12.500 kroner per fyret medarbejder, som efter ansøgning til Kredsen kan bruges til supplerende hjælp til outplacement, uddannelse med mere. Også formanden for Sydbank Kreds, Harry Max Friedrichsen, er i situationen tilfreds med ledelsens håndtering af fyringsrunden. Vi tager personalespørgsmålet op med ledelsen hver eneste måned, og jeg synes, der er lydhørhed. Der er ingen tvivl om, at overliggeren bliver flyttet op. Kravene bliver større, og der bliver stillet større krav til fleksibilitet både fagligt og geografisk. Men også ledelsen viser fleksibilitet og tilbyder supplerende uddannelse ved jobskift, siger han./et mange tegner lønsikring På blot tre måneder er antallet af medlemmer hos FTF-A, der har tegnet lønsikring en tillægsforsikring til dagpengene steget med 20 procent. I december var der 1.805 medlemmer, der betalte til ordningen. Den 10. marts var der 2.160, der havde tegnet lønsikring hos Topdanmark, som FTF-A samarbejder med om ordningen. Lønsikring kan give FTF-A s medlemmer op til 38.800 kroner om måneden i et helt år i stedet for dagpenge, der ligger på 15.700 kroner. Du kan læse mere om tilbuddet på ftf-a.dk. falskmøntnere går uden om danmark Nationalbanken talte i alt 517 falske pengesedler i omløb i Danmark sidste år. Det er 10-15 flere end året før, men ifølge Nationalbanken meget få i forhold til andre lande. Vi er selvfølgelig begunstiget af, at vi er et lille valutaområde, og derfor er det ikke så interessant for de professionelle at udstede sedler i Danmark, siger Torben Nielsen, direktør i Nationalbanken til Ritzau om falskmøntnerne. Det er stadig femhundredekronesedlen, der er den mest forfalskede pengeseddel. roskilde bank frikendes Pengeinstitutankenævnet kritiserer Roskilde Bank for at opfordre kunder til at købe aktier i det selskab, hvor de også skulle låne pengene. Men kunderne kunne ikke være uvidende om risikoen ved at købe aktier, og derfor mener et flertal af ankenævnets medlemmer, at Roskilde Bank ikke skal dække kundernes tab, lyder konklusionen i de første sager, ankenævnet har behandlet siden krakket sidste år. Og kunderne kan ifølge Jyllands-Postens oplysninger godt forberede sig på, at den samme linje vil blive lagt i de øvrige klager, der er nået frem til nævnet. 6 Finans april 2009
leder ansvaret er ledelsens det er ikke rimeligt, at bankrådgivere fremstilles som plattenslagere i pressen Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen D e er populære i pressen; historierne om, hvordan almindelige mennesker har mistet penge, fordi deres investeringer gik galt. Og det ligger lige til højrebenet at give bankrådgiveren skylden. Det er forstemmende, at pressen ikke retter blikket mod de rette ansvarlige bankledelserne. Ansvaret placeres i stedet tungt på bankrådgiverens skuldre. Og det er ikke rimeligt. Det er nemlig alene bankens ledelse, der udstikker retningslinjerne for, hvordan den vil drive banken. Om en bank vil praktisere for eksempel lånefinansierede investeringer er ikke bankrådgiverens afgørelse. Og det er lidt svært at forestille sig, at en medarbejder, der er uenig i ledelsens dispositioner, kan nægte at udføre den opgave, ledelsen har pålagt ham. Man kan heller ikke forvente, at en bankrådgiver skal have et makroøkonomisk overblik og kunne forudse, hvad der vil ske på det globale finansielle marked. Ikke engang eksperter og analytikere har formået at forudse krisen, så at for -lange det af bankrådgiveren er tåbeligt. Hverken bankrådgiverne eller kunderne kunne forudse den lavine, der rullede ind over sektoren i efteråret. I mange år gik det kun en vej opad. Og rigtig mange mennesker tjente rigtig mange penge på deres investeringer. Kunder og bankrådgivere var fulde af optimisme, og mange havde måske næsten fortrængt risikoen for at miste penge på investeringer. Men der er altid risiko ved at investere, og det skal kunden naturligvis informeres grundigt om. Vi ved fra vores undersøgelse af bankrådgivernes rådgiver-/sælgerrolle, at medarbejderne er ekstremt loyale over for deres kunder. Derfor er det ekstra følsomt for dem at blive fremstillet som plattenslagere i pressen. Finansforbundet oplever, hvor berørte vores medlemmer bliver, når de møder utilfredse kunder. Og det gør ikke sagen bedre, at bank rådgiveren ikke må tage til genmæle i de sager, pressen tager op. Der er nemlig tavshedspligt om kundeforholdet, så bankrådgiveren har ingen mulighed for at give sin version af sagen eller at komme med oplysninger, der kan belyse hans rolle. Dybest set er det her historien om, at så længe det går godt, så er alle glade. Men når tingene vender, så har man behov for en syndebuk. Det ville klæde pressen at finde de rigtige skuldre at placere ansvaret på. Og det ville klæde bankledelserne, hvis flere trådte aktivt frem og forsvarede de medarbejdere, der har udført det arbejde, som ledelsen selv har udstukket rammerne for. Finans april 2009 7
nyheder Foto: Stig Stasig Vi er ikke vant til at græde. Og vi græder heller ikke nu, siger Anna Karen Hauksdottir fra det islandske finansforbund. Nu kan alle se meningen med fagforeningen Fyring af 20 procent af de bankansatte i 2008 har påvirket det islandske finansforbund, SSF, voldsomt. 1. viceformand Anna Karen Hauksdottir håber, at bunden er nået, og det nu begynder at gå fremad Finanskrisen på Island gør ondt på bankfolkene. 1.000 har mistet deres job det seneste år svarende til hver femte medarbejder hvilket giver mange triste miner, men også kampgejst hos fagforeningen, Vi er ikke vant til at græde. Og vi græder heller ikke nu, siger Anna Karen Hauksdottir, der har væ-ret gennem sit livs hårdeste periode som leder af den faglige organisation i Glitnir og 1. vice formand i SSF (Samtök starfsmanna fjármálafyrirtækja, det islandske finansforbund). Selv om det er hårdt, og vi ikke ved, om det værste er overstået, er der meget at kæmpe for, og den største glæde er, at alle nu kan se meningen med fagforeningen. Medlemmer, der før bare betalte kontingentet som en refleks, kan se, at de behøver den samlede styrke, som fagforeningen indebærer. Det siger Anna Karen Hauksdottir ikke mindst på baggrund af, at hun lige nu kan glæde sig over, at det er lykkedes SSF at komme igennem med kravet om, at alle, der fik sat deres løn ned i den første store omstruktureringsrunde i oktober sidste år, havde ret til almindeligt opsigelsesvarsel på deres gamle kontrakter og ansættelsesvilkår. Derfor får næsten 1.500 medlemmer af SSF nu efterbetalt forskellen mellem deres gamle og nye løn i op til 6 måneder. Den anden store glæde midt i alle ulykkerne er, at ikke bare medlemmer, men også de nye ledelser og regeringen har bud efter fagforeningen. Før gik det så hurtigt og på overfladen så godt, så ledelserne bare kørte derudad uden at stikke en finger i jorden. De var svære at få i tale. Den holdning er fuldstændig forandret. Og også politikerne lytter. Det er os, der ved, hvad medlemmerne går igennem, og hvad deres behov er. Nu er der et virkeligt godt samarbejde på alle niveauer, og alle er indstillede på at hjælpe. SSF etablerer netværk for de fyrede, betaler 50 procent af studieafgifterne til uddannelse og har et godt samarbejde med iværksætterfonden på Island. Vores arbejdsløse medlemmer er utroligt velkvalificerede. Nu gælder det om at tænke nyt, så deres kompetencer kommer i spil så hurtigt som muligt. Det lykkes kun, hvis virksomheder, politikere, fagforeninger og de arbejdsløse lytter til hinanden. Men midt i sejrene lurer bekymringen stadigvæk. Der slipper ikke så meget ud fra den komite, der arbejder med restruktureringen af bankerne, og heller ikke den nye regering har indtil videre været særlig meddelsom. Anna Karen Hauksdottir gætter på, at de endnu ikke har nogen idé om, hvordan fremtidens bankvæsen skal se ud på Island. Nogle siger, at de fyringer, vi var igennem i oktober, ikke er nok. Mit store håb er, at de finder andre løsninger end fyringer, og hvis der ikke er nogen vej udenom, at de så ikke går for hurtigt frem. Hvis mange ender på socialhjælp, er det jo også en stor udgift for det offentlige. Jeg håber inderligt, at vi har nået bunden, men vi må være forberedt på flere ændringer. Under alle omstændigheder er vores opgave at gå åbent til udfordringerne og være med til at finde de løsninger, der gør mindst ondt./et Læs tema side 32-41 8 Finans april 2009
2011... 2010... 2009... MARKEDSFØRINGSSEMINAR DEN 11. - 12. JUNI 2009 TÆNK NYT - PRØV NYT Sammen med innovationskonsulenter deltager du i en workshop, hvor du bliver udfordret på kreativitet og evnen til at tænke i nye rammer, udnytte begrænsninger og generere ideer. og bliv samtidig opdateret med seneste nyt på området. KORT SAGT - deltag på seminaret og få ideer og værktøjer til nye markedsføringstiltag. Læs mere på Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333
nyheder Med skattereformen bliver der sat prop i lønsumsafgiften, der alligevel ikke skal stige. I stedet skal de finansielle virksomheder betale 1,25 procent af deres overskud i skat EKSTRA SKAT TIL BANKER Endelig er der slået hul i den ensidige fokusering på lønudgiften, når det gælder sektorens bidrag til det danske husholdningsregnskab. Tilsyneladende har regeringen forstået sektorens ønske om, at en øget beskatning ikke skal være skat på arbejdskraft. Derfor gennemføres skattereformen uden den stigning i lønsumsafgiften, som regeringen ellers havde lagt op til. I stedet skal de finansielle virksomheder betale 1,25 procent af deres overskud i skat oven i den lønsumsafgift på 9,13 procent, som gælder i dag. Med den nye model har virksomhederne ikke et incitament til at flytte arbejdsopgaver til lande, der ikke har afgift på arbejdskraft, og det er godt for de ansatte i den danske sektor. Modellen er også mere i tråd med regeringens udmelding om ikke at lægge skat på arbejdskraft, siger Allan Bang, formand for Finansforbundet. Dog træder den ekstra skat først i kraft fra 2013, hvor man forventer, at den finansielle krise er overstået, og bankerne ikke længere betaler den garantiprovision, der blev vedtaget med Bankpakke 1. Bankernes organisation, Finansrådet, tager afstand fra enhver form for særbeskatning, der pålægges sektoren, også selv om den i form af skat af overskuddet er konjunkturafhængig. Både lønsumsafgiften og nu også forslaget til udvidelse heraf er konkurrenceforvridende for den danske finansielle sektor, siger underdirektør i Finansrådet, Søren Gade og fortsætter: Vi ønsker samme beskatningsforhold for danske banker, som gælder i det øvrige EU. Særbeskatningen risikerer at betyde, at de finansielle virksomheder fravælger Danmark for placering af deres virksomhed, hvilket hæmmer vækst og beskæftigelse i det lange løb, forklarer han. I flere år har Finansforbundet bedt regeringen om at finde nogle andre modeller, hvor afgiften ikke er en særbeskatning baseret på de bankansattes lønninger. Vi er med på, at der skal ske en form for erhvervsbeskatning også af finanssektoren. Men med lønsumsafgift sker der en præmiering af de virksomheder, der kan tjene mange penge på at have færrest mulige medarbejdere ansat. I stedet så Finansforbundet gerne, at regeringen helt droppede lønsumsafgiften og lod virksomhedernes indtjening ligge til grund for hele indbetalingen til staten", siger Allan Bang. Det var den borgerlige regering i 1988, der indførte lønsumsafgiften, der i dag giver staten over 3 milliarder kroner om året. Forhøjelsen af sektorens bidrag til samfundshusholdningen fjerner ikke hele sektorens fordel ved at være momsfritaget, hvilket skal ses i lyset af, at finansielle virksomheder i andre EU-lande ikke har lønsumsafgift. Ikke desto mindre vil det beregnede merprovenu på 500 millioner kroner på længere sigt falde i takt med sektorens igangværende konsolidering, der kan betyde færre pengeinstitutter i Danmark./CR Afviklingsselskab sikret arbejde i fire år Afviklingsselskabet til Sikring af Finansiel Stabilitet mærker det stigende aktivitetsniveau i den finansielle sektor og omkring beslutningsbordene på Christiansborg. Med den seneste kreditpakke har selskabet fået udvidet sit kompetenceområde til ikke blot at afvikle nødlidende banker, men også at udstede individuelle statsgarantier på lange lån. Rollen som garantistiller har medført et navneskift til Finansiel Stabilitet. Når den generelle statsgaranti udløber til september næste år, udløber den for alle på samme dag. Og vi kan nu se, at det kan være svært at skaffe finansiering i det nuværende marked, efter den er udløbet. Derfor begynder vi at udstede statsgarantier med en løbetid på op til tre år. Vi har hørt fra bankerne, at de allerede er interesserede i at købe sig længerevarende finansiering i form af statsgarantierne, siger Henrik Bjerre-Nielsen, direktøren for Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet forventer at påbegynde udstedelsen af statsgarantierne i løbet af de næste par måneder. Garantierne har en løbetid på op til tre år, og det er planen af Finansiel Stabilitet løbende kan udstede garantierne til udgangen af 2010. Det betyder, at Finansiel Stabilitet højst sandsynligt er sikret fast arbejde med at forvalte garantierne, indtil udgangen af 2013./BV Læs også side 22-29 10 Finans april 2009
nyheder flere kvindelige ledere mindsker uligeløn Rekruttering af flere kvindelige ledere kan ændre mønsteret med stor overvægt af kvinder i lavtlønnede funktioner og mandedominans i de højtlønnede funktioner, mener Finansforbundet I gamle dage blev den kønsbestemte lønforskel mellem mænd og kvinder forklaret ud fra uddannelse. I dag sidder kvinderne på størstedelen af pladserne på landets universiteter. Alligevel halter de bagefter mændene, når det kommer til indholdet i lønningsposerne. Og det er særlig grelt i den finansielle sektor, som med kønsbestemte lønforskelle fra 23 til 26 procent er den branche med de største lønforskelle. Men det gør samtidig også sektoren til en oplagt kandidat til at mindske lønforskellen. Det mener ligestillingsforsker Mette Deding fra SFI, som har forsket i kønsbestemte lønforskelle. Jeg tror faktisk, at man inden for en branche som den finansielle sektor kan have gode muligheder for at reducere lønforskellene, hvis man arbejder målrettet med at nedbryde kønsbarriererne i forhold til arbejdsfunktioner og ser på, hvorfor der er så store forskelle på, hvad kvinder og mænd udfører af arbejde i en typisk finansiel virksomhed. Den vej rundt vil man kunne nedbryde lønforskellene, siger Mette Deding. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, er opmærksom på de kønsbestemte lønforskelle, og at mænd sidder i højtlønsområdet, og kvinder i lavtlønsområdet. Han opfordrer pengeinstitutterne til at tiltræde charteret for flere kvinder i ledelse, som Ligestillingsministeriet har udarbejdet, og herigennem mindske lønforskellene. Nykredit er det eneste pengeinstitut, som er tilmeldt charteret. Finansforbundet arbejder for at tiltræde charteret og derigennem være kulturbærende for sektoren. Den største indsats skal gøres hos de folk, som rekrutterer. Men det er ikke noget, man kan ændre fra den ene dag til den anden. En af barriererne er at få lederne gjort opmærksom på, at de skal vælge anderledes, end de hidtil har gjort. Måske man også skal tænke i den måde, man indretter sin arbejdsplads på, i arbejdstid og tage stilling til mere fleksible tilgange. Det handler om at skabe grobund for en god udvikling i en virksomhed og tilfredse medarbejdere, der føler, at de ikke bliver valgt fra, fordi de har det ene eller det andet køn, siger Kent Petersen og understreger, at det også er i de finansielle virksomheders interesse at skabe en mangfoldig medarbejdergruppe på alle niveauer, fordi det betaler sig på bundlinjen./bv Læs også side 43 HVIS DU EN DAG MISTER JOBBET ER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG! Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12. KURSER JOBSØGNING 8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03
nyheder døren er åbnet til downing street 10 Finansforbundets formand, Allan Bang, mødtes med den britiske premierminister forud for G20-mødet Foto: Ricky Molly Toppen af verdens fagbevægelser var som optakt til G20-mødet torsdag den 2. april inviteret til møde hos premierminister Gordon Brown i Downing Street 10 i London. Hermed signaleres på verdensplan en helt ny åbenhed over for fagbevægelsens synspunkter. Allan Bang, formand for Finansforbundet, var med i sin egenskab af præsident for UNI Finance. Den nye lydhørhed over for fagbevægelsen er dels en konsekvens af, at hele verden er i en meget vanskelig situation, og at det nu gælder om at lytte til alle, der kan komme med gode ideer. Men det skyldes også, at vi fx i UNI Finance har gjort et meget stort arbejde for at identificere problemerne og komme med gode forslag til, hvad der skal til for at få den finansielle sektor på ret køl igen. Vi har noget at byde på, siger Allan Bang. Allan Bang håbede forud for mødet, som blev holdt tirsdag 31. marts efter Finans gik i trykken, at der ville blive tid til at snakke både branche, fag og medlemmer. Sektoren skal stabiliseres på kort sigt og reformeres på længere sigt. Nogle af de vigtigste budskaber til premierministeren er, at de omfattende og nødvendige reformer, der skal skabe en stabil, fremtidssikret sektor, som fx øget tilsyn, større gennemsigtighed, restrukturering og nye bæredygtige belønningssystemer kræver medarbejdernes og de faglige organisationers medvirken. Målet er at skabe en finanssektor, der er til for kundernes og ikke for spekulanternes skyld. Medarbejderne og de faglige organisationer har nogle indsigter, som man ikke finder andre steder. De indsigter skal bringes i spil, hvis tilliden til sektoren skal genoprettes, siger Allan Bang./ET boganmeldelse festen er forbi Efter 30 års enevælde til glæde for aktionærer og medarbejdere sluttede den store byfest i august 2008, og Roskilde Bank gik rabundus. Indtil da sad de gode venner og inkompetente mænd i be styrelsen og gnubbede habitter. Hvem sagde fra? Hvem talte den egenrådige direktør Niels Valentin Hansen imod? Ingen. Redaktøren på Dagbladet Roskilde, Morten Jeppesen, har fulgt Roskilde Banks storhed og fald. Han skal have stor ros for at have vist, at Finanstilsynet faktisk har givet flere påbud til Roskilde Bank. Allerede i 90 erne rykkede Finanstilsynet ud, og i årene op til krakket var der næsten krig mellem tilsynet og direktør Niels Valentin Hansen. Mindst otte gange i løbet af bankens sidste tre år advarede Finanstilsynet bankens ledelse om, at banken var på gale veje. Alle havde ikke alene tillid til, men de var forblændet af Roskilde Banks succes og af dens direktør, der var selve tidsånden, og hans krav til væksten fik lånene til at flyde frit til de af erhvervslivets lykkeriddere, som andre banker holdt sig langt væk fra. Hvad kun få vidste i foråret 2007, var, at banken var i gang med et brutalt salg af egne aktier til storkunder for at øge bankens lovpligtige solvens. Den finansielle sektor bliver ikke den samme igen i de næste mange år, så også derfor skal Morten Jeppesens bog anbefales til fælles læsning i alle banker./cr Morten Jeppesen: Blændværk Roskilde Banks storhed og fald. Jyllands-Postens Forlag. 224 sider. Pris: 250 kroner 12 Finans april 2009
Tænk fremad Styrk dine finansielle kompetencer I et stadigt mere krævende jobmarked er opkvalificering afgørende for at forbedre dine muligheder. Hver anden dansker har planer om efteruddannelse i år. Er det dig? Tænk fremad! Finansrådet tilbyder en bred vifte af kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi styrke og udfordre dig. Kurserne giver dig ny inspiration til løsning af de opgaver, som du møder i din hverdag. Vi tilbyder både skræddersyede interne kurser med fokus på din bank og åbne forløb, hvor du møder deltagere fra andre finansielle virksomheder. Flere af vores uddannelser og kurser tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan sikre, at du får offentlige godkendte eksamensbeviser. Finansrådet udbyder bl.a.: > Finansiel rådgivning for finansøkonomer, HA, cand.merc. > Kursus for nyansatte akademikere > Kreditværdighed og bedømmelse af erhvervskunde-engagementer > FlexFinans den fleksible vej til rådgiverjobbet > Financial English mundtlig & skriftlig > Forhandlinger i kundesamtalen Det er altid svært at sige NEJ > Gældsafvikling, rekonstruktion, akkord og konkurs > Sikkerhed for tilgodehavender håndtering juridisk og praktisk > God selskabsledelse i banker, sparekasser og andelskasser Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information samt flere kursustilbud på: www.finansraadet.dk/kurser
14 Finans april 2009
mødekultur kunsten at holde gode møder Mange faggrupper ryger af sporet og spilder tiden med unødig snak, når de holder møde. I finansverdenen har man det omvendte problem. Her føler mange medarbejdere sig ikke hørt og set, fordi møderne afvikles for effektivt Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Territorium Mens skolelærere gerne kommer slentrende fem-ti minutter efter mødets start og derefter taler og taler, så holder ansatte i finanssektoren anderledes effektive møder. De kommer på klokkeslæt, holder sig stringent til dagsordenen og når at åbne banken til tiden. Men det endegyldige mål med et møde er ikke at blive færdig på den afsatte tid. Det er langt vigtigere at involvere medarbejderne, og det kniber det med i finansverdenen, viser lektor Ib Ravns erfaringer. Bankansatte har ikke samme demokratiske snakkekultur som for eksempel lærere, der er vant til at være konge af klassen. Det tager lærerne med ind til mødet. Bankfolk er tværtimod orienterede mod tal og processer og sætter ikke sig selv i scene på et møde, siger Ib Ravn fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Her forsker han i mødekultur og er i øjeblikket i gang med et projekt, hvor han observerer møder i vestjysk Bank og i to andre organisationer. Tidligere har han gjort det samme i en anden bank og i et realkreditinstitut, og han underviser ledere fra pengeinstitutter i mødeledelse. Typisk mødes en afdelingsleder med fem-ti privatkunderådgivere eller andre medarbejdere en gang om ugen i en time før åbningstid. Her bringer lederen det videre, han har fået at vide oppefra, at rådgiverne skal arbejde med. Han bruger det meste af tiden på fremlæggelsen, og for god ordens skyld spørger han til sidst, hvad medarbejderne siger til det. Men på de fleste arbejdspladser er der ansatte, som putter sig og ikke kommer frem med deres meninger på møder. Det er lederens ansvar, at de også kommer til orde. Vi holder møder, fordi vi skal gøre noget lidt anderledes. Derfor skal lederen præsentere sit materiale, så medarbejderne tager det til sig. Hvis målet er at sælge for x-antal millioner kroner af et bestemt lån, skal han sikre sig, at medarbejderne relaterer opgaven til deres job, så de får gjort noget ved den, siger Ib Ravn. To minutters tavs refleksion En klassisk måde at inddrage medarbejderne på er, at lederen efter at have talt i 20-30 minutter pludselig vender sig mod Kurt og siger: Hvad mener du om det, jeg siger? Det kommer der sjældent noget godt ud af. Nogle mennesker venter bare på at blive spurgt, men mange andre vil gerne have tid til at tænke sig om. Et tip er at give hele gruppen to minutter i tavshed. Eller at lade dem tale to og to om, hvordan de vil fremme den investeringsform, mødet handler om, og derefter bruge lidt tid på at lade folk byde ind med, hvad de har fundet på, siger Ib Ravn. Den sidste model virker især godt på store møder med for eksempel 50 deltagere, men kan også bruges til at indlede et møde med. På den måde kommer alle på banen også den tavse og lederen hører alle i rummet. Traditionelle møder er typisk for Finans april 2009 15
mødekultur folk, der har ordene liggende på spidsen af tungen, men der er formentlig mange forholdsvist indadvendte mennesker i finansverdenen, og de foretrækker at kigge ind i hovedet på sig selv for at finde ud, hvad de mener. Hvis de får fem minutter til at forberede sig, kan de bedre forklare sig, siger Ib Ravn. Udadvendte typer bliver klar over, hvad de tænker, mens de taler. De snakker sig med andre ord frem til klarhed og synes, det er underligt, når mødelederen introducerer en tænkepause. Men der er ingen vej udenom, mener Ib Ravn. Ellers styrer de debatten, og de er ikke nødvendigvis de klogeste, bare fordi de er de hurtigste til at tage ordet. På et møde med tre-fire mand skal alle nok komme på banen, men så snart man når op på otte-ti personer, er det godt at tænke sammen undervejs. Udskældt, men effektiv metode En tredje mødeteknik er runden, hvor alle omkring bordet siger tre til fem sætninger om det, de har hørt. På den måde bliver ingen fremhævet som de tavse. Alle kender metoden fra deres tid i børnehave og skole, hvor det hedder rundkredspædagogik. Det bliver der tit rynket på næsen af, men det er en supereffektiv måde for lederen til at høre stemningen blandt medarbejderne. Ib Ravn er stor tilhænger af, at man tager en runde i begyndelsen af et møde. På den måde bidrager alle med en kommentar, og hvis en sky person først har sagt noget én gang på et møde, er det meget nemmere at komme på igen. Fordelen ved både tavs refleksion, den parvise samtale og runden er, at lederen sikrer sig, at han trænger igennem med sine budskaber. Men teknikkerne er ikke kun et redskab for lederen. De kommer også medarbejderne til gavn. Redskaberne giver dem anledning til at præsentere lederen for deres holdninger og til at få ham til at forstå de udfordringer, de sidder med, siger Ib Ravn. Grænseoverskridende for lederne De fleste ledere synes, det lyder interessant, når Ib Ravn præsenterer dem for teknikkerne til at involvere medarbejderne. Den største hurdle er at få dem til at bruge den parvise samtale. Mange ledere synes, det er grænseoverskridende at bede medarbejderne om at tale sammen. Men når de først oplever, at det virker, vil de gerne prøve igen, siger Ib Ravn. Det er hans erfaring, at ledere for 30 til 50 ansatte har lettere ved at gøre noget ved mødeformen end de kolleger, der står i spidsen for færre medarbejdere. n Alternative mødeformer Cafemødet: Fordel medarbejderne ved borde, hvor en bordformand sidder parat med spørgsmål: Efter syv til ti minutter finder alle undtagen bordformændene plads ved et nyt bord og kommer her til at debattere med andre kolleger, inden de igen skifter pladser. Lad duge, stearinlys og skåle med slik lægge grunden til en hyggelig atmosfære. Diskussionsforum: Bed en medarbejder argumentere for et bestemt synspunkt og en anden om at tale for den stik modsatte holdning. Del resten af medarbejderne i to grupper, der skal bakke hver sin kollega op. De behøver ikke at skulle gå ind for det synspunkt, de skal argumentere for, men øvelsen gør, at de bedre forstår argumenterne for det. Det gående møde: Hvis I er to, der skal drøfte løst og fast uden at behøve dagsorden og referat, kan det være en god ide at gå en tur, mens I taler. Ud over motion får I frisk luft til hjernen og dermed ekstra energi. (Kilde: Humor Resources m.fl.) 16 Finans april 2009
Forberedelse er guld værd Tidligere spildte hver femte medarbejder i vestjysk Bank indimellem tiden, når de var til møde. Det fik ledelsen til at sætte ind med nye former for møder, der i højere grad involverer deltagerne Af Henrik Stanek, freelancejournalist Som i andre pengeinstitutter går medarbejderne i vestjysk Bank til mange møder. Ikke overraskende hører HR-direktør Michael Thorup Madsen til blandt de flittigste, men det er ikke kun hans job at gå til møde. Han skal også sikre sig, at personalet hele tiden udvikler sig. Indimellem følte jeg, at jeg spildte min tid, fordi udbyttet ikke stod mål med den tid, jeg brugte på at gå til møde. Især når man har travlt, er det frustrerende at deltage i møder, man ikke får noget ud af, siger Michael Thorup Madsen. Måske havde andre det på samme måde, så han fik projektleder Nina Tange fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, til at præsentere bankens ledelse for eksempler på god mødeledelse. Samtidig gennemførte DPU en undersøgelse af bankens mødekultur. Resultatet viste, at hver femte med arbejder havde det ligesom HR-direktøren: De følte også, at de ofte spildte tiden. Resultatet svarede til gennemsnittet for andre virksomheder, så vi var hverken dårligere eller bedre til at holde møder end andre. Men der var plads til forbedringer, så vi besluttede os for at forbedre vores mødekultur. Hvis folk oplever møderne som værdifulde, vender de tilbage til deres arbejdsplads med mere energi, siger Michael Thorup Madsen. Dagsordenen kommer i god tid Privatkundechef Birthe Sand fra bankens afdeling i Struer har stor glæde af satsningen med at skabe meningsfulde møder. I dag sørger hun blandt andet for lave en dagsorden i god tid, så hun og medarbejderne kan forberede sig til møderne. Tidligere dukkede der emner op under selve mødet, så jeg skulle tit undersøge tingene nærmere, før jeg kunne svare på det næste møde. Nu finder jeg svarene inden mødet, og derfor kan vi træffe flere og hurtigere beslutninger. Fordi vi forbereder os, undgår vi også, at der er punkter, vi ikke når, siger Birthe Sand. Det fremgår af dagsordenen, om et punkt er til orientering, debat eller beslutning og hvor lang tid det må vare. På den måde har mødelederen noget at styre efter, så hun kan nå igennem dagsordenen. Der er ikke noget mere irriterende end at forberede sig på, hvad man vil sige til et punkt, og så når man det ikke, fordi tiden skrider, siger Vibeke Andersen, der er kunderådgiver i Lemvig. De første punkter på en dagsorden bør være relevante for alle, mens punkter, der kun vedrører nogle af deltagerne, kan ligge til sidst. Så kan de andre gå tilbage til deres arbejde. Birthe Sands medarbejdere skriver referat på skift, så de vænner sig til at lytte aktivt og spørge ind til det, de ikke forstår. Men det mest afgørende er, at det er lykkedes hende at skabe debat på møderne. Jeg lader ofte folk tale to og to om det, jeg har fremlagt, fordi jeg kan høre, de får nogle gode snakke om, hvad mit oplæg betyder for dem. Det virker endnu stærkere, når jeg beder dem stå over for hinanden, fordi de så bliver mere synlige for hinanden, end når de sidder ved et bord, fortæller Birthe Sand. Hun er overbevist om, at medarbejderne bliver mere motiverede for at føre beslutninger ud i livet, når de selv har været med til at præge dem. Men det kræver mod at bede folk gøre noget, de ikke er vant til, erkender hun. Jeg ruster mig selv ved at forberede dem på, at vi skal prøve en ny metode af, og ellers præsentere den med et smil på læben. Resultatet bliver bedre Vibeke Andersen er ikke god til at sidde stille og lytte til enetaler, så hun er glad for, at banken nu går efter at involvere medarbejderne. Det kan godt være, mødelederen har en ide om, hvordan et problem skal løses, men nu diskuterer vi det tit i grupper. Bagefter holder vi forslagene op mod hinanden. Det koster måske lidt tid, men resultatet bliver bedre, siger kunderådgiveren fra Lemvig. Gruppearbejdet gør også, at ingen taber tråden og tænker på den opgave, der venter på skrive bordet. Hvis mødelederen siger det hele selv, fanger jeg måske ikke essensen, og så kan jeg godt synes, at jeg har spildt min tid. Jeg husker bedre, hvad et møde handler om, når jeg har været med i en diskussion, siger Vibeke Andersen. n Finans april 2009 17
finanskrise Hver tredje bank ud af 2008 med underskud Syv af de 20 største danske pengeinstitutter i 2008 må notere sig et underskud i årets resultat før skat. Uden Nordea har de 19 øvrige banker tilsammen et underskud på 2,4 milliarder kroner. Og så har nye regnskabsprincipper endda været taget i brug for at pynte på resultatet Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Finanskrisen har sat dybe spor i bankernes regnskaber. I 2008 blev det samlede overskud i de 20 største pengeinstitutter mere end halveret. Men selvom dommedagsprofetierne flyver hen over branchen, så blev det samlede overskud på små 23 milliarder kroner. Der står dog Nordea hen over det samlede resultat. Banken kom ud med et overskud på 25,5 milliarder kroner. Det er dog ikke resultatet for Danmark, men hele koncernen. De øvrige pengeinstitutter kommer ud med et underskud på 2,4 milliarder kroner, viser Finans analyse af de 20 største bankers årsregnskaber. Men det inkluderer også Roskilde Bank og Forstædernes Bank, der begge mistede deres selvstændighed. De brillerede med et minus på henholdsvis 3,5 milliarder og 1,6 milliarder kroner. 23 milliarder kroner er en tilbagegang på 61,5 procent fra 2007, hvor bankernes resultater var marginalt under rekorden fra 2006. Den største internationale finanskrise siden 1929 har betydet, at syv ud af de 20 største pengeinstitutter i Danmark kom ud med et underskud i 2008. Tilsammen har de underskudsgivende banker et minus på små otte milliarder kroner, men heraf står Roskilde Bank og Forstædernes Bank alene for 5,1 milliarder kroner. Mudrede regnskaber Resultaterne er dog noget slørede som følge af ændrede regnskabsprincipper ændringen af den internationale regnskabsstand IAS 39. Den blev i De 20 største bankers resultat før skat (millioner kroner) Resultat før skat millioner kroner Resultat før skat 2007 2008 Fremgang 2007-2008 Roskilde Bank 316 3.501 1.207,9 Forstædernes Bank 359 1.609 548,2 Fionia Bank 315 957 403,5 Amagerbanken 494 694 240,4 Alm. Brand Bank 196 532 371,4 Sparbank (tidligere Sparbank Vest) 190 382 301,1 Nykredit Bank 1.013 295 129,1 Lån og Spar Bank 39 1 96,6 Nørresundby Bank 181 32 82,4 Sparekassen Sjælland 241 53 77,9 Arbejdernes Landsbank 233 88 62,3 Spar Nord Bank 833 124 85,2 Sparekassen Kronjylland 285 177 37,7 FIH Erhvervsbank 1.276 208 83,7 Vestjysk Bank 291 254 12,7 Ringkjøbing Landbobank 455 319 29,9 Sydbank 2.257 811 64,1 Jyske Bank 2.273 1.291 43,2 Danske Bank 19.306 2.229 88,5 Nordea Bank* 28.954 25.302 12,6 Resultat i alt 59.507 22.920 61,5 Resultat i alt uden Nordea 30.553-2.382 * Tal for hele Nordea-koncernen Kilde: Bankernes årsregnskaber 18 Finans april 2009
oktober ændret, så værdien af obligationsbeholdninger enten kan fastfryses, eller tab føres direkte over på egenkapitalen. Det gør, at flere banker har ført tab uden om resultatopgørelsen og direkte ind i opgørelsen af egenkapitalen. Blandt andet Danske Bank har dermed sneget et tab på 1,9 milliarder kroner forbi det officielle resultat. Også Jyske Bank og Nykredit har brugt det nye regnskabsprincip. Danske Bank ville helt klart være kommet ud med et underskud efter de gamle regnskabsprincipper, siger bankanalytiker Bjarne Jensen fra BJ Consult. Bjarne Jensen mener, at specielt vestjysk Bank er værd at bemærke. I forbindelse med fusionen med Ringkjøbing Bank er der opstået et svært gennemskueligt hul. Også Jyllands-Posten har haft øje på banken, og deres beregninger viser, at 584 millioner kroner af egenkapitalen er væk. Jeg vil ikke sige, at regnskabet er misvisende. Det er retvisende, men det er svært at læse, sagde direktør i vestjysk Bank Frank Kristensen til avisen. Et kig på udviklingen i de 20 pengeinstitutters samlede egenkapital viser et fald på 5,6 milliarder kroner fra 284,9 til 279,3 milliarder kroner. Store nedskrivninger på udlån Den helt store ændring i forhold til regnskaberne fra 2007 er nedskrivningerne på udlån. De 20 største banker havde i 2007 samlet en reel opskrivning af lån på 78 millioner kroner. Det skyldes, at tidligere nedskrevne lån alligevel er blevet betalt. I 2008 vendte billedet totalt, og nedskrivningerne på udlån blev på hele 27,5 milliarder kroner. Næsten halvdelen af det beløb kom fra Danske Bank. Men sammenligning mellem udlån og nedskrivninger på udlån rykker Danske Bank fra skammekrogen op i midterfeltet. Gennemsnittet ligger på, at 0,63 procent af udlånene er nedskrevet. Danske Bank, der har fået mange hug i medierne for deres milliardnedskrivninger, ligger med 0,68 procent kun marginalt over gennemsnittet. Danske Banks tal er dog inklusive Realkredit Danmark, så tabene på banklån er reelt højere. Klassens duksedrenge er Nordea, der kun har haft nedskrivninger på 0,18 procent af deres lån og Lån & Spar Bank med 0,12 procent. Der kan være tale om en periodeforskydning hos Nordea. Konjunkturerne er ikke slået igennem i Norge og Sverige lige så hurtigt som i Danmark. Endvidere er de mere bundet op på østersølandene, siger Bjarne Jensen og fortsætter: Når Lån & Spar Bank klarer sig så flot, så er det, fordi de kun har privatkunder. Det er erhvervskunderne, der har påført bankerne de store tab i 2008. n De 20 største bankers tab på udlån (millioner kroner) Nedskrivninger på udlån 2007 2008 2007-2008 Udlån 2008 Nedskrivning af udlån 2008 i procent Lån og Spar Bank 10 7 177 6.314 0,12 Nordea Bank* 447 3.472 877 1.977.779 0,18 Spar Nord Bank 111 236 312 45.376 0,52 Ringkøbing Landbobank 11 77 800 13.897 0,55 Vestjysk Bank 15 156 1.140 24.069 0,65 Sydbank 568 544 196 82.500 0,66 Danske Bank 687 12.088 1.660 1.785.323 0,68 FIH Erhvervsbank 22 492 2.298 72.710 0,68 Jyske Bank 74 1.082 1.362 129.117 0,84 Arbejdernes Landsbank 24 146 705 17.352 0,84 Nørresundby Bank 6 81 1.494 7.089 1,15 Sparekassen Kronjylland 25 87 445 7.527 1,15 Nykredit Bank 14 763 5.550 50.897 1,50 Sparekassen Sjælland 2 150 6.895 8.305 1,80 Alm. Brand Bank 50 340 780 17.209 1,98 Sparbank (tidligere Sparbank Vest) 62 445 618 13.090 3,40 Amagerbanken 18 1.073 5.929 24.497 4,38 Fionia Bank 71 1.197 1.578 21.398 5,59 Forstædernes Bank 50 1.534 2.968 22.260 6,89 Roskilde Bank 266 3.503 1.217 20.457 17,12 Samlede nedskrivninger 78 27.473 35.533 4.347.165 0,63 * Tal for hele Nordea-koncernen Kilde: Bankernes årsregnskaber Finans april 2009 19
finanskrise Store hug til bankregnskaber Bankernes regnskaber er uhyre svære at sammenligne med sidste års eller med hinanden, mener bankeksperten Bjarne Jensen Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Det er ikke pæne ord, bankernes regnskaber for 2008 får med på vejen af Bjarne Jensen fra BJ Consult. Jeg er sikker på, at bankerne opfylder lovens krav til punkt og prikke. Men det er noget værre rod. Vi bruger megen tid på at komme bag ved tallene, siger Bjarne Jensen. Han er i gang med at analysere tallene for finanssektoren, men i år er det ekstra svært, fordi tallene ikke er sammenlignelige. Hverken med tidligere års eller mellem de enkelte pengeinstitutter. Vi fik nye regnskabsregler i 2005, og allerede nu er regnskaberne så svære at læse, at almindelige mennesker ikke kan gennemskue dem. Det er ikke aktio nærvenligt, mener Bjarne Jensen. Han kritiserer, at regnskabsreformen har gjort, at ekstraordinære poster reelt er forsvundet og nu ligger skjult under andre poster. Bjarne Jensen nævner den endelige afregning af salget af Totalkredit til Nykredit, der giver en lang række pengeinstitutter ekstra plusser i regnskaberne i 2008, som eksempel. Det er næsten umuligt for den almindelige regnskabslæser at gennemskue. I stedet for at fokusere på, hvordan de giver en ærlig information, så har bankerne ændret regnskabsprincipper, der gør regnskaberne svære at gennemskue, siger Bjarne Jensen. Her hentyder han blandt andet til Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit. De har brugt mulighederne i den nye regnskabsstandard IAS 39, der i oktober åbnede mulighed for enten at fastfryse værdien af obligationsbeholdninger eller føre dem direkte på balancen. De tre pengeinstitutter har på den måde ført et underskud på hele 5,3 milliarder kroner uden om resultatopgørelsen. Ændringen af regnskabsstandarden blev gennemført som en hjælp til den betrængte finanssektor. Det er den værste svøbe. Man kunne lige så godt have slækket på solvenskravene, hvis man ønskede at hjælpe finanssektoren, siger Bjarne Jensen. n Udvikling i egenkapital (millioner kroner) Udvikling i egenkapital 2007 2008 2007-2008 udvikling i procent Roskilde Bank 2.633 2.550 197 Forstædernes Bank* 2.208 3.055 38 Fionia Bank 2.018 991 51 Amagerbanken 2.319 1.705 26 Alm. Brand Bank 1.917 1.237 35 Sparbank (tidligere Sparbank Vest) 1.673 1.353 19 Nykredit Bank 6.099 7.104 16 Lån og Spar Bank 713 696 2 Nørresundby Bank 1.175 1.177 0 Sparekassen Sjælland 1.701 1.867 10 Arbejdernes Landsbank 2.951 2.848 4 Spar Nord Bank 4.138 4.024 3 Sparekassen Kronjylland 2.191 2.071 5 FIH Erhvervsbank 1.043 1.048 0 Vestjysk Bank ** 1.714 2.200 28 Ringkjøbing Landbobank 1.779 1.785 0 Sydbank 6.697 7.088 6 Jyske Bank 9.704 10.722 10 Danske Bank 104.355 98.247 6 Nordea Bank *** 127.852 132.643 4 Egenkapital i alt 284.880 279.310 2 Egenkapital uden Nordea 157.028 146.667 7 * Forstædernes Bank har fået overført 2.353 mio. kr. fra Nykredi ** Vestjysk Bank er fusioneret med Ringkjøbing Bank *** Tal for hele Nordea-koncernen Kilde: Bankernes årsregnskaber 20 Finans april 2009