Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling

Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling

Kommissorium for patientinddragelse i Medicinsk afdeling Baggrund Patientinddragelse er et nøglebegreb, når der tales om evidensbaseret praksis i sundhedssektoren både nationalt, regionalt og lokalt. Nærværende beskrivelse indeholder Medicinsk Afdelings strategi for arbejdet med patientinddragelse. Definition/begrebsafklaring Der er flere definitioner på patientinddragelse. ViBIS (Videnscenter for brugerinddragelse) taler om to typer af inddragelse, nemlig individuel og organisatorisk. Forskellen på de to er, at den individuelle inddragelse handler om patientens eget aktuelle forløb, mens den organisatoriske handler om, at patienter og pårørende inddrages i udvikling af sundhedsvæsenet. Individuel inddragelse indebærer vidensdeling mellem patienten/pårørende og den sundhedsprofessionelle således, at patientens præferencer, ressourcer, behov og viden om egen situation bliver afdækket og anvendes i forløbet sammen med den sundhedsprofessionelles viden, når der skal planlægges og besluttes i forhold til patientens eget forløb. Dvs. personbunden viden, såsom erfaring med egen sygdom, eget liv, holdninger og behov, kombineres med den sundhedsfagliges faglige viden om diagnose, årsag, prognose, behandlingsmuligheder og outcomes (VIBIS 2017). Først når de 2 parter deler viden og opbygger relationer, kan der tales om reel patientinddragelse (Angel og Frederiksen 2015). På linje med dette udtrykker læge Michael Barry (2012), at vi ved at spørge what matters for you fremfor kun what's the matter with you bliver bedre til at se patientens perspektiv, og som det udtrykkes i samme artikel nothing about me witout me. Individuel brugerinddragelse ViBIS 2017 1

Organisatorisk inddragelse indebærer, ifølge ViBIS, vidensdeling mellem patienter/pårørende omkring udvikling af sundhedsvæsnet og anvendelse af denne viden. Der kan være tale om enkelte patienter (der ikke inddrager egen sygdom) eller patientgrupper, hvor patientperspektivet indhentes på et konkret emne. Det kan være samarbejde med brugerrepræsentanter/ foreninger, der repræsenterer bestemte patientgrupper, eller der kan være tale om patientpaneler, der deltager i udviklingsarbejde. Afhængig af formål kan der anvendes forskellige metoder såsom interview (enkelt eller fokus), spørgeskema, dialogmøder, feedbackmøder mv. Denne form for inddragelse hjælper de sundhedsprofessionelle (eller systemet) til at få øje på de blinde pletter, der kan opstå, når man arbejder i det samme system igennem længere tid. Organisatorisk brugerinddragelse ViBIS 2017 For at kunne tale om systematisk og reel patientinddragelse, både individuelt og organisatorisk, skal man således både skabe rammer, være i dialog og anvende input. Hvorfor, hvordan og hvorhen At vi udtrykker, at patienten skal være i centrum er ikke nyt, men at gøre det systematisk i praksis kræver et paradigmeskifte en kulturændring 1, som er tværfaglig. I medicinsk afdeling vil og skal vi arbejde systematisk med patientinddragelse fordi Det optimerer patientforløbene Det øger den patientoplevede kvalitet Det øger den faglige kvalitet 1 Kulturen er alt det, der er mellem os mennesker. Vores rutiner, ritualer og små indbyrdes aftaler, uden at vi taler om dem. En lidt akademisk betegnelse er, at kulturen er de indlejrede normer, vi navigerer efter. 2

At få indarbejdet en kultur, der tænker patientinddragelse som en grundlæggende værdi i hele Medicinsk Afdeling, kræver en indsats på mange planer. Derfor skal dette være efterspurgt fra både ledelse og medarbejdere. Vi vil tage både strategiske og meget konkrete praksisnære initiativer og arbejde innovativt. Vi vil hjælpe hinanden med at rette fokus ved konstant at efterspørge patientperspektivet. I det individuelle patientforløb skal inddragelse være en fuldstændig integreret del. I forhold til den organisatoriske inddragelse skal der, på baggrund af tværfaglig idegenerering udarbejdes en lokal strategi for hvert afsnit. Patientinddragelse vil indgå i introduktion for både Medicinsk Afdeling som helhed og i den lokale introduktion på afsnittene. Organisering Styregruppe for patientinddragelse Afdelingsledelsen, Afsnitsledelser, Ledende sekretær, Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Udviklingssygeplejersker, Kvalitetsansvarlig sygeplejerske, patientkonsulent Arbejdsgruppe for patientinddragelse P7/M3 Arbejdsgruppe for patientinddragelse P6/ M1 Arbejdsgruppe for patientinddragelse M2 3

Ansvarsfordeling, roller og funktioner Styregruppe Gruppen beslutter og understøtter fælles initiativer, der går på tværs af Medicinsk Afdeling, herunder indholdet på den årlige "Hvad er vigtig for dig" dag (Dansk selskab for patientsikkerhed). Gruppen er ansvarlig for den overordnede strategi og dermed kommissoriet for patientinddragelse i Medicinsk afdeling og fungerer som forum for sparring og vidensdeling. Lokale arbejdsgrupper på hvert afsnit Gruppen idegenererer og prioriterer lokale initiativer og sikrer implementering og evaluering af disse. I første omgang inddrages patienter ad hoc i udvikling af organisatorisk udvikling. Man bør overveje, hvilke patienter der udvælges, og det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning, se mere under uddannelse. Mødeaktiviteter Styregruppen afholder 4 møder pr. år, hvoraf de 2 afholdes som et punkt under de fælles afsnitsledelsesmøder. Her inviteres medlemmer af styregruppen, der ikke er en del af afsnitsledelserne, med til punkt om patientinddragelse. Hvert afsnit planlægger en mødekadence, der sikrer fremdrift i initiativer, der fremmer patientinddragelsen og den lokale fokus og sparring, men med respekt for, at det skal kunne rummes indenfor afsnittets øvrige opgaver. Drøftelse omkring patientinddragelse bør desuden indgå i mange andre mødefora, herunder eksempelvis strategisk sygeplejeforum, i møder for overlæger/yngre læger, i kvalitetsudvalgsmøde, hos sekretærgruppen, LMU mv. Uddannelse Ved at rette fokus og tage udgangspunkt i det vi allerede gør og de lavt hængende frugter, skal vi indgyde hinanden mod til at prøve nogle helt enkle ting af. Vi har muligheden i hvert eneste patientforløb/kontakt, ved hver stuegang eller ambulante samtale. Vi kan øve os ved at reflektere over situationer, vi selv har oplevet og mærket, hvornår man selv har følt sig inddraget og hvornår man ikke har eller lave den såkaldte onkel test" 2. Vi kan reflektere alene eller sammen med andre. Selvom de strategiske initiativer tages tværfagligt, kan det være værdifuldt at præsentere disse monofagligt ind imellem eller i hvert tilfælde sikre sig, at der er repræsentant for målgruppen med til præsentationen. 2 Man forestiller sig, at patienten er en kær slægtning (Wulff og Gøtzsche 2000) 4

Der vil være mulighed for at gennemføre undervisning med interne ressourcepersoner, herunder også teamet af uddannelsespersonale på P3. De skal medvirke til at sikre, at medarbejdere udvikler et patientinddragende mind-set, og at den sundhedsprofessionelle har muligheden for sparring og udvidelse af kompetencer på området. Det kan eksempelvis være relevant at gennemføre følgedage/observationsdage, hvor fokus kan være, om der ses eksempler på patientinddragelse og at give feedback til de involverede personaler. Ressourcepersoner udenfor Medicinsk Afdeling, eksempelvis hospitalspræst, socialsygeplejersker m.fl., kan være værdifulde at inddrage i konkrete tiltag. I forhold til organisatorisk inddragelse bør der forud for hvert initiativ i arbejdsgruppen være drøftet indgående, hvordan man styrer processen, forventningsafstemmer, lukker eventuelle konflikter og sikrer, at man som organisation udviser ordentlighed og respekt, altså rammesætter processen. ViBIS og Region Midt udbyder kurser, som kan søges efter aftale med nærmeste leder. Evaluering/monitorering Det bør ved hvert patientinddragende initiativ vurderes, om og hvordan der kan evalueres på, om der reelt har været tale om patientinddragelse. Der er mange metoder til evaluering, "Spørgsmålet bestemmer metoden" se bilag 1. I forhold til den individuelle inddragelse kan det give god mening at evaluere den patientoplevede inddragelse ud fra følgende spørgsmål til patienten (omformuleret fra CFK 2015): Var du med på råd, når der blev truffet beslutninger om det, der skulle ske? Fik du talt med sundhedspersonalet om de spørgsmål eller bekymringer, du havde? Oplevede du nærvær i dine samtaler med sundhedspersonalet? Oplevede du ro/privathed omkring dine samtaler med sundhedspersonalet? Oplevede du, at sundhedspersonalet gik op i at forstå det, der betød mest for dig? Oplevede du, at sundhedspersonalet viste interesse for, hvordan du ønskede, at dine pårørende skulle indgå i din behandling? Det skal altid overvejes, om der skal evalueres på proces, resultat og/eller impact, når der ses på organisatorisk inddragelse Revision af kommissorium Nærværende kommissorium, som er godkendt af styregruppen i oktober 2017, skal revideres i oktober 2018. 5

Referencer ViBIS Videnscenter for Brugerinddragelse 2017 Angel S, Frederiksen KN (2015) Challenges in achieving patient participation: A review of how patient participation is addressed in empirical studies. Int J Nurs Stud. Barry M, Edgman-Levitan S (2012) Shared Decision Making The Pinnacle of Patient- Centered Care. The New England Journal of Medicine. Dansk selskab for patientsikkerhed 2017 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2015) Indikatormål for "Patientinddragelse" teoretiske og metodiske overvejelser Wulff H R, Gøtzsche P C (2000) Rationel Klinik 6

Bilag 1 7