- et kunst-socialt projekt med unge om mobning

- et kunst-socialt projekt med unge om mobning

Procesbeskrivelse & tidsplan Platform Kunst-Social fase Konceptuel fase 1 uge 8 uger 5 uger Turné Platform I denne fase dannes basis for projektets udførsel. Dette sker ved et 2-dages obligatorisk antimobbekursus faciliteret af antimobbekonsulentjon K. Lange, Red Barnet. Kurset er forbeholdt de deltagende lærere, AKT-lærere samt skolens ledelse. Formålet er at ruste og styrke lærere og ledelse med henblik på implementering af de metodiske greb i dagligdagen og derigennem få et vedvarende og langsigtet udbytte af projektet. Ydermere skal lærerne gennem et workshopforløb med Superreal svarende til det, eleverne senere skal igennem i den Kunst-Sociale fase. Forældrene inviteres til et informations- og arbejdsmøde, hvori projektet samt grundlæggende mobbebegreber og dynamikker præsenteres. Det er således en helhedsorienteret tanke, som ligger bag forløbet, hvilket går ud på at præpareres hele miljøet omkring eleverne inden de selv bliver aktive i projektet. Kunst-Social fase I denne fase er omdrejningspunktet eleverne. Her deltager én klasse af gangen i et intensivt forløb en uge af gangen. De første 4 uger er det skolens 8. klasser. Efter en kort pause er det dernæst skolens 5. klasser. Fasen er baseret på en lang række forskellige metoder. Nogle er udarbejdet af Superreal og antimobbekonsulenten selv, mens andre er baseret på allerede anerkendte metoder som Artfullness, Den krititiske Psykologi og Socialkonstruktionisme. Grundlæggende for forløbet er et stort element af elevinddragelse og et ung til ung-formidlingsperspektiv, som er et vigtigt og kraftfuldt element i læringen. Der benyttes æstetiske undervisnings- og læreprocesser for at inspirere og stimulere elevernes kreativitet og innovation. Fasen er baseret på forskningsbaserede metoder, der arbejder med videns- og oplevelsesskabende processer, som fremtidens kompetencegivende metoder. I denne fase bliver også lavet opfølgende forældremøder. Fasen uddybes på de efterfølgende sider. Den kritiske psykologi har fokus på at samfundet også spiller ind på sociale relationer, som individer er en del af. Samfund skal ikke kun forstås som det store altomklamrende samfund men i høj grad også den ring af meninger, der omgiver de grupper man som menneske er en del af. De enkelte samfund, skolen, familien, fritidsaktiviteten, skaber alle nogle specifikke regler, der har indflydelse på, hvad man gør og ikke gør. Artfullness er en fleksibel og systematisk forskningsbaseret tilgang for at integrere udviklingen af elevernes tænkning med indhold og læring på tværs af emner. Artfullness har en dobbelt målsætning, der på den ene side dyrker elevernes tænkning og dispositioner og på den anden side uddyber og forankrer faglig læring. Formålet er at stimulere nysgerrighed, interesse for sandhed og forståelse, en kreativ tankegang, opmærksomhed overfor refleksioner og læringsmuligheder. Dette sker gennem øvelser, der fremmer evnen til at begrunde påstande og til at iagttage, reflektere og lære at stille spørgsmål. Artfullness er et begreb opfundet af PhD. i teaterhistorie, Tatiana Chemi, Aalborg Universitet, og er inspireret af Howard Gardners begreb visible thinking. Socialkonstruktionismen gør op med ideen om, at vi som mennesker har et kerneselv. Vi er således kun individer, fordi vi er noget i forhold til andre, og vores interageren med andre former hvem vi er. Vi har derfor ikke ét kerneselv, men mange selv er. Der opstår nogle mønstre i alle mulige forskellige sociale arenaer, som man ubevidst lever efter. Og ikke alle er lige gode til at tilegne sig de mønstre, man skal leve efter. Derfor ryger de ud af de forskellige grupper. Denne tilgang og forståelse af børn ligger helt centralt som baggrund i forhold til den nyere mobbeforskning, hvor man ikke kigger efter onde børn, men onde mønstre, som man prøver at ændre. Ved at kigge efter uheldige mønstre fjernerman også skylden og skammen hos dem, der mobber, og derved gør man det lettere for dem at ændre sin adfærd. Konceptuel fase Fasen er i høj grad fokuseret på at skabe bevidsthed om teatret og teatrets greb. Derudover har den i til formål at lade målgruppen påvirke det endelige koncept. Forestillingen og dens øvrige komponenter bliver afprøvet på 5.-9. årgang i fasens sidste uge og bliver evalueret med henblik på at få respons fra både lærere og elever. Således bliver konceptet stærkt aktuelt, vedkommende og spændende for interessenter på den kommende turne. I sæson 2015/16 er der planer om at videreudvikle denne del til et decideret kunstnerisk udviklings- og produktionsarbejde og herigennem skabe nytænkende scenekunstneriske co-produktioner. Turné I denne fase udbredes kendskabet til projektet. Her kan folkeskolerne, biblioteker, teaterforeninger, lærer- og pædagogseminarier, virksomheder m.fl. købe den færdige forestilling og bruge det aktivt til at stimulere læring. Turnéen er et vigtig element, da det udover at skabe bevågenhed omkring projektet også bliver en del af kommende kunst-sociale projekters finansiering. Udover turné spilles forestillingen for offentligheden på skolen i en uge. 2

Mandag 1. lektion Forstilling 2. lektion Questions & Answers session 3. lektion Teateroplevelser 4. lektion Teateroplevelser 5. lektion Introduktion 6. lektion Introduktion 7. lektion Introduktion Forestilling og Questions & Answers session At skabe en oplevelsesbaseret introduktion for eleverne. Den enkelte klasse, deres klasselærere, AKT-lærere, skolens ledelse og antimobbekonsulenten. Som introduktion til forløbet ser deltagerne Superreals forestilling, What the f?!, om mobning. Denne skal inspirere, skabe undring og forberede eleverne på en andeledes projektuge. Herved får eleverne et ensartet afsæt og en referenceramme, der fungerer som et fælles tredje. Efter forestillingen afholde en Q&A-dialog. Her lader skuespillerne og instruktøren maskerne falde, rummet afmystificeres og eleverne får mulighed for at kommentere og spørge ind til indhodet og formen i forestillingen. Teateroplevelser At forlænge og forstørre elevernes teateroplevelse og stimulere kreativ tænkning. Den enkelte klasse, AKT-lærere og antimobbekonsulenten. Klasselærerne og Med udgangspunkt i den sete forestilling, gennemfører lærerne et workshopforløb sammen med eleverne, hvor de pakker elevernes teateroplevelse ud, kigger på enkeltdele og fortolker på deres betydning. Forløbet er baseret på forskningsprojektet Teateroplevelser, og er designet som et analyseredskab, der lader en teateroplevelse få mere plads end blot tiden i salen. Metoden tager udgangspunkt i elevernes egne vigtigste oplevelser og skaber et nuanceret og rigt rum for, at eleverne kan give udtryk for og perspektivere deres egen oplevelse samt få indblik i, at andre har oplevet noget andet. Metoden gør eleverne bevidste om, hvordan teaterkunsten udfordrer flere sanser, men altid er baseret på både form og indhold. Og de monstrerer hvordan man oplever og vægter forskellighed fra hinanden. Teateroplevelser tager udgangspunkt i at sætte det enkelte barns oplevelse i centrum, fordi det er værdifuldt, at børnene får mulighed for at udtrykke sig om kunstneriske oplevelser. Teateroplevelser giver et særligt intenst og engageret forløb, som anerkender, at en teateroplevelse er meget mere end en korrekt forståelse af et budskab. Teateroplevelser giver plads til hele teateroplevelsen. Teater er også en social oplevelse og en sanselig oplevelse. Undervejs etableres situationer, personer og fortælling gennem lys, tekst, lyd og bevægelse. Med Teateroplevelser er det den kunstneriske oplevelse, der efterbearbejdes. Netop fordi det at forholde sig til kunst ikke er noget, der kun kommer af sig selv, men også er noget, der kan opøves. Teateroplevelser blev udviklet i 2011 af Scenekunstnetværk, Region Midtjylland, der består af Randers Egnsteater, Teatercentrum og Louise Ejgod Hansen, Dramaturgi, Aarhus Universitet. Introduktion til projektugen At skabe fokus på projektugens forløb og indhold. Den enkelte klasse, deres klasselærere, AKT-lærere og skolens ledelse. Antimobbekonsulenten & Med udgangspunkt i dagens hidtidige oplevelser introduceres eleverne nu for mobningens grundlæggende dynamikker. Mobbekonsulenten introducerer gennem små aktive øvelser metoden i antimobbearbejdet. Hertil vil Superreal introducere metoden Artfullness. Slutteligt gennemgås skemaet for ugen, og eleverne får muligheden for stille spørgsmål og kommentere herpå. 3

1. lektion 2. lektion 3. lektion 4. lektion 5. lektion 6. lektion 7. lektion Tirsdag, onsdag og torsdag Teatralitet Opsamling At stimulere klassens selvforståelse og kortlægge klassens handlingsmønstre. Og at opbygge modstandskraft og empowerment hos både elever og lærere. Antimobbekonsulent Jon K. Lange. Ud fra overbevisningen, at der ikke findes onde børn, men onde mønstre som børn og unge af mange forskellige årsager nogle gange bliver en del af, kortlægger mobbekonsulenten sammen med eleverne klassens mønstre og fællesskab. Det sker gennem kropssprogstræning, rollespil samt debatøvelser. Ydermere bruger mobbekonsulenten trivselsagenter fra andre klasser til at de monstrere for klassen, hvordan gruppedynamikkerne internt i klassen fungerer. Sessionerne vil bære stærkt præg af ung-til-ung perspekti vet, hvor interaktion og teori mødes baseret på Den Kritiske Metode samt Socialkonstruktionisme. Sessionerne vil blive særligt tilpasset til den enkelte klasse afhængig af klassens behov. Dette vil være en professionel vurdering af antimobbekonsulenten. Trivselsagenter er ressourcestærke elever, som kan være kulturbærer i klassen. I mobning taler man tit om, at konflikterne ikke nødvendigvis løses ved at intervenere mellem mobberen og ofret. I stedet skal man styrke og gøre klassens passive elever, som oftest er den største gruppe, handlingskraftige. Ved at udpege trivselsagenter, kan man dykke ned i netop denne gruppe af elever og derigennem starte en bevidst udvikling af handling i klassens passive gruppe. Trivselsagenter skal i projektet støtte op omkring arbejdet og udvælges af klasselærerne. Trivselsagenter får to lektioners særskilt kursus af antimobbekonsulenten. Teatralitet At stimulere elevernes viden om og skabe en nuanceret forståelse af teateret. I løbet af de tre dage introduceres eleverne for tre udvalgte, forskellige teatergreb, som de selv skal arbejde med. Introduktionen består af et kort teoretisk/historisk oplæg, en visning ved én af skuespillerne samt Artfullness øvelser. Eleverne skal tilegne sig en viden og forståelse af teatret som komplekst kunstmedie med et væld af genrer, greb og muligheder. Samtidig som et medie, de selv bruger i deres egen hverdag ved eksempelvis præsentationer i klassen mv. Teaterworkshop & Artfullness At skabe nye relationer samt fremme og stimulere kreativ tænkning og innovation. Den enkelte klasse delt i tre grupper. I grupper skriver eleverne personlige historier/erfaringer ned om det tema, som antimobbekonsulenten har vurderet vil være hensigtsmæssig at arbejde videre med. Herefter fortælles disse i de enkelte grupper. Blandt disse udvælger de unge én eller flere historier, som de gerne vil iscenesætte. I samarbejde med Superreals professionelle skuespillere skaber eleverne herefter små scener, som slutteligt vises for hele klassen. Via Artfullness øvelser giver eleverne hinanden respektfuld kritik, og samtidig opøver de nye analyse tilgange. Hertil vil der blive foretaget en række individuelle samtaler/interviews med udvalgte elever. Antimobbe konsulenten, lærerne og AKT-lærerne observerer her arbejdet til brug i bevidningen senere på dagen. 4

Opsamling At skabe fokus på vigtige elementer i dagens arbejde. At stimulere nye lærer-elev relationer. Antimobbekonsulenten, Superreal og klasselærerne. Eleverne får her til opgave at opsummere, hvad de har fået mest ud af. Hvad de tager med sig hjem. Mobbekonsulenten slår ned på vigtige elementer, som kan være betydningsfulde for eleverne og lærernes videre arbejde. Slutteligt bevidner læreren elevernes arbejde. Bevidning udspringer af narrativ psykologi og er en metode udviklet af antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen, Livsmodlab. Lærerne bevidner slutteligt på dagen elevernes arbejde. Her bringer de deres eget jeg i relation til det arbejde, de har set eleverne gøre i løbet af dagen. Formålet er at styrke relationen mellem lærer og klasse, således at lærerne opleves mere tilgængelige og relevante at gå til. Samtidig bliver lærerne også skarpere i forståelsen af egen rolle i forhold til mobning. De erfarer, hvor vigtige de reelt set er for deres klasse, og derigennem bliver de en del af klassens Vi. Fredag Iscenesættelse & Elevvisning Elevvisning At lære elever og lærere om en kreativ og kunstnerisk skabelsesproces. Den enkelte klasse, deres klasselærere, AKT-lærere, skolens ledelse, antimobbekonsulenten og årgangens øvrige klasser. Eleverne vælger sig ind på forskellige linjer. Nogle skal performe, mens andre skal skabelysdesign og lave PR-materiale. En forestilling baseret på elevernes input i løbet af ugen øves op og vises afslut ningsvis for årgangens erfaringsdele med resten af årgangen. At lade projektet bundfælde sig og skabe en fremsigtet handlings plan. At give konstruktiv kritik og afslutte projektugen. Antimobbekonsulenten og Her laves både en mundtlig opsamling samt en skriftlig kvalitativ evaluering. Herudover bliver eleverne bedt om at skrive et brev til dem selv, der beskriver elevernes egne målsætninger og handlingsplaner. Disse beholder lærerne og brevene gives først tilbage 4 måneder senere med det formål at genskabe følelser og refleksioner. 5