Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK

PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det egentligt til? Hvorfor ryger unge? Er rygning et frit valg?

Hvor slemt står det egentligt til?

Udvikling i dagligrygning - 15-årige Andelen af 15-årige piger og drenge der ryger dagligt fra 2002-2014, Skolebørnsundersøgelsen

HVAD HAR VIRKET? SIDE 5 Røgfrit skolemiljø Forældreaftaler Håndhævelse af rygeforbud Rygeforebyggende programmer Ændret social norm

ÆNDRET SOCIAL NORM?

% 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Dagligrygere i de nordiske lande 3 Norge (16-24 år) Island (16-20 år) 7 8 Sverige (16-29 år) 12 DK gymnasier (16-19 år) 37 DK erhvervsskoler (16+ år) Norge (16-24 år) Island (16-20 år) Sverige DK gymnasier 16 DK alle (16-24 år) (16-29 år) (16-19 år) DK erhvervsskoler (16+ år) DK alle (16-24 år)

% 30 Udvikling i dagligrygning - 16-24-årige 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010 2013 2017 Danmark

% 30 25 Udvikling i dagligrygning - 16-24-årige 27 23 20 15 18 12 14 16 10 7 5 3 0 2005 2010 2013 2017 Danmark Norge

Hvorfor ryger danske unge?

BEGREBSRAMME SIDE 15

HVORFOR RYGER DANSKE UNGE? SIDE 16 Familie og venner Ungdomslivet Tilgængelighed Liberal rygepolitik De sociale normer Konstant eksponering normalisering

1. Rammer

Danmark scorer 45 point ud af 100 mulige og lander på en 23. plads ud af 35 lande

TILGÆNGELIGHED, PRIS OG LOVGIVNING SIDE 19 Billige priser Let tilgængelighed Konstant eksponering

2. Skolens betydning

SKOLENS BETYDNING? SIDE 21 Én ud af fem tænder deres første cigaret i skolen Skolen danner rammen for det sociale Synlig rygning blandt lærere øger elevers risiko for at begynde at ryge Højt antal af tobaksudsalgssteder, tæt på skoler er forbundet med større sandsynlighed for børn og unge eksperimenterer med tobak Poulsen et al. 2002, Vestbo et al. 2018

Hvordan går det på ungdomsuddannelserne? Unges rygevaner på gymnasier og erhvervsskoler Gymnasier Erhvervsuddannelser Total (n = 70.083) Piger (n=42.710) Drenge (n=27.373) Total (n=4.439) Piger (n=1.011) Drenge (n= 3.428) Ryger hver dag 12% 11% 14% 37% 40% 37% Ryger ugentligt 4,2% 4,0% 4,4% 2,7% 2,1% 2,9% Ryger af og til 18% 19% 16% 10% 12% 9,7% Ryger sjældent 12% 12% 12% 6,7% 5,4% 7,1% Ex-ryger 3,1% 3,0% 3,4% 4,7% 5,6% 4,4% Ryger aldrig 51% 52% 51% 38% 35% 39%

Rygning på erhvervsskoler

SKOLENS BETYDNING SIDE 24

Rygeregler på skolerne Rygeregler på afdelinger Afdeling (n = 38) Rygeforbud for elever på skolens grund 37% Tilladt for undervisere at ryge sammen med elever 55 % Elever må holde rygepauser i løbet af undervisningen 61 % Sælges der cigaretter på afdelingens område? 19 %

Cigaretternes mange funktioner i skolen

MIDLET MOD KEDSOMHED SIDE 27 Trivsel, fællesskab og faglighed

DET SOCIALE MAN FÅR VENNER.. SIDE 28 Databasen danskernes sundhed, SSB Statistikbanken Guðmundsdóttir, Nationella folkhälsoenkäten

Det sociale i pauserne for en ikke-ryger Det er rygernes privilegie at de lærer både underviserne og andre elever bedre at kende... Hvis du ryger, så kan du få venner, og hvis du har rigtig mange s møger, s å kan du få rigtig mange venner... -> Cigarettens særlige sociale egenskab, gør den ekstra afhængighedsskabende

HVAD VIRKER SIDE 30 De unges egne ideer En soundbox, så vi kan spille musik Gratis kebab i kantinen, så vi spiser det i stedet for at ryge Rygeskure der er længere væk vi gider ikke gå Fjern de kræftfremkaldende stoffer Playstation Bordtennis Vi foreslår, man flytter rygeskurene længere væk. Så ville man ikke magte at gå hen til skurerne, og færre vil blive påvirket til at starte.

3. Eksponering for rygning

EKSPONERING I FILM SIDE 32 Ekstremt høj prævalens af rygning på film Tre gange øget risiko for rygestart ved eksponering i film Lancet. 2003 Jul 26;362(9380):281-5. Effect of viewing smoking in movies on adolescent smoking initiation: a cohort study. Dalton MA et al.

FILM OG ROLLEMODELLER SIDE 33

SKJULT REKLAME SIDE 34 SoMe, influencers og youtube Some Product placement i film og serier

TOBAKSINDUSTRIENS ROLLE SIDE 36 Vi har reklameforbud men virker det? Social media og youtube Sponsorater til Dj s, klubber og festivaller Product placement i film og serier Industrien er ofte foran: Prøv at søg på smokefree future

FESTIVALLER SIDE 37 9 % af dem, som aldrig har røget før, debuterer som rygere, mens de er på festival 24% af de festivalgæster, som er holdt op med at ryge og ikke har røget i de foregående 12 måneder, starter igen, når de er på festival. Center for Rudmiddelforskning Aarhus Universitet

FESTIVALLER EN ANDEN VEJ.. SIDE 38 Center for Rudmiddelforskning Aarhus Universitet

Det frie valg

MYTEN OM DET FRIE VALG? SIDE 40

MYTEN OM RYGNING SOM ET FRIT VALG? SIDE 41 Reflekteret valg? 8 ud af 10 rygere, begyndte før de var fyldt 18 år Rygestop? Over 50% af dagligrygerne mellem 16-20 år vil gerne stoppe Afhængighed? Nikotin er svært afhængighedsskabende Afhængigheden sætter tidligt ind kan opstå allerede efter et forbrug på to cigaretter om dagen en gang om ugen Kræftens bekæmpelse, 2011, Sundhedsprofilerne, ungdomsprofilen 2015

Hvor skal vi kigge hen?

CASE EKSEMPEL: ISLAND 45% SIDE 44 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 23 16 14 12 12 10 7 3 5 Forældreansvar Skoletrivsel Fritidsaktiviteter Begrænset aftenudgang Tilgængelighed 3 0% 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2015 2016 Ryger dagligt

CASE EKSEMPEL: ISLAND 45% SIDE 45 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 23 16 14 12 12 10 7 3 5 Forældreansvar Skoletrivsel Fritidsaktiviteter Begrænset aftenudgang Tilgængelighed 3 0% 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2015 2016 Fuld seneste 30 dage Ryger dagligt Har røget hash

HVAD VIRKER SIDE 46 Vi ved en del om hvad der virker Højere tobaksafgifter børn og unge er særlig prisfølsomme Antisynlighed tobakken er gemt væk under disken Neutrale cigaretpakker Røgfri miljøer og rygeforbud der håndhæves Skolebaseret flerstrenget tobaksforebyggelse De normalisering Men vi gør for lidt af det!

Fremtiden? fælles vision om et røgfrit Danmark i 2030. Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger.

Tak for opmærksomheden Kontakt pbe.vff@dadl.dk