Bilag 3. Validerede redskaber til at måle komplicerede sorgreaktioner

Relaterede dokumenter
Vedvarende sorglidelse en ny diagnose

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre. Biretha Vitalis Joensen, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder

RISIKOFAKTORER FOR KOMPLICERET SORG HOS VOKSNE OG ÆLDRE, DER HAR MISTET EN NÆRTSTÅENDE PERSON

Opgørelse og scoring af SCAS

Forældres skilsmisse & forælders død

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg?

FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE

Sorg er noget andet end depression

TABSBØRN ÆNDRET LIVSPERSPEK TIV HOS VOKSNE. Mellem TABSBØRN AF CAMILLA LAHN SØRENSEN

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

RISIKOFAKTORER FOR KOMPLICERET SORG HOS BØRN OG TEENAGERE, DER HAR MISTET EN NÆRTSTÅENDE PERSON

Jeg vil gerne tale om min sorg

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS

BARNETS udvikling og adfærd

efterladte Grupper for

Feedback Informed Treatment

Forståelse og behandling af SORGFORLØB

Hvad er sorg? Toprocesmodellen for håndtering af sorg

Feedback Informed Treatment

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Personlighed, SORG og traumatisering

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Mænd og sorg. Maja O Connor

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Analyse Kvalitativ Forskning

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

PTSD. hos ældre efterladte

Fordybende FIT træning

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

SPØRGESKEMAER OG PSYKOLOGISKE TEST - oversigt MAIKEN PONTOPPIDAN

Børn og unge som pårørende

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse

Transdiagnostisk kognitiv terapi: Resultater af en indledende afprøvning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

TUBA effekt for januar 2012

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Sorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, Januar 2011

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

MIND MY MIND TIDLIG PSYKOLOGISK HJÆLP TIL BØRN I SKOLEALDEREN MED ANGST, DEPRESSIVE SYMPTOMER OG ADFÆRDSPROBLEMER

KRÆFTPATIENTER. Efterladte til

Monitoreringsrapport DUÅ

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Feedback Informed Treatment

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Efterladte risikerer PTSD

Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

HJÆLP TIL EFTERLADTE I SORG

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Feedback Informed Treatment

UDREDNING AF YNGRE BØRN UDSAT FOR TRAUMER

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Håndtering af multisygdom i almen praksis

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Ét barn én plan. ICF-CY i rehabilitering 10.november Caroline Verbeek proceskoordinator/projektleder

At være pårørende...

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Website til reducering af selvmordstanker

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Post traumatisk belastnings reaktion

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk

Transkript:

Bilag 3. Validerede redskaber til at måle komplicerede sorgreaktioner Validerede redskaber der bruges til at måle komplicerede sorgreaktioner: Voksne og ældre: Inventory of Complicated Grief (ICG/CGI) (1) - ICG er et instrument til at vurdere indikationer for kompliceret sorg herunder vrede, hallucinationer og svært ved at acceptere tabet. Instrumentet består af 19 førstepersonserklæringer hvor de fem svarmuligheder spænder fra aldrig til altid. En højere score er lig med højere indikation for kompliceret sorg Prolonged Grief Questionnaire (PG-13) (2) - PG-13 er et instrument til at måle Vedvarende Sorglidelse. Instrumentet består af 12 spørgsmål der måler følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive symptomer og 1 spørgsmål der måler funktionsniveau. Højere score angiver højere Vedvarende Sorglidelsessymptomer Texas Revised Inventory of Grief (TRIG) (3) - Er et spørgeskema der måler patologiske sorgsymptomer. Skemaet består af 13 førstepersonserklæringer hvor svarmulighederne spænder fra helt forkert til helt sandt. En højere score er lig med højere indikation for patologisk sorg Grief Experience Inventory (GEI) (4) GEI består af 135 spørgsmål omkring oplevelse, følelser og symptomer hos en person under en sorgprocess der ikke udelukkende måler sorg ved dødsfald. Højere score angiver at personen har en dårlig tilpasning. Inventory of Traumatic Grief (ITG) (5) - ITG er et selv-rapport spørgeskema på 34 spørgsmål til voksne, som spørger ind til symptomer på patologisk sorg. En højere score angiver at personen har en dårlig tilpasning. Grief Experiences Scale (GES)* (6) GES er et selvrapporterende skema bestående af 25 spørgsmål der måler sorgsymptomer. En højere score angiver en svær tilpasning til tabet.

Beck Depression Inventory (BDI) (7) - BDI er et selvrapporterende spørgeskema, der måler karakteristiske holdninger og symptomer på depression. Det oprindelige spørgeskema består af 21 spørgsmål, der findes også versioner bestående af 13 og 11 spørgsmål. Højere score angiver et højere niveau af depression Center for Epidemiologic Studies depression Scale (CESD), (8) CESD er et spørgeskema der er udviklet til at måle depression hos omsorgspersoner. Spørgeskemaet består af 20 spørgsmål der måler depressive symptomer indenfor den sidste uge. Højere score angiver at personen niveau af depression. Post Traumatisk Disorder Checklist (PCL-C) (9) - PCL-L er et spørgeskema bestående af 17 spørgsmål der vurderer post traumatisk stress. Højere score angiver at personen har et højere niveau af post traumatisk stress. Impact of Event Scale- Revised (IES-R) (10) - IES måler aktuel subjektiv belastning I forhold relateret til en begivenhed. Spørgeskemaet består af 22 selvrapporterende spørgsmål. Højere score angiver mere belastning. IES er et selvrapporterende spørgeskema, der måler subjektive reaktioner på en specifik traumatisk hændelse. IES-R består af 22 spørgsmål. Højere score angiver en højere traumatisk belastning. Traumatic Experience Scale (TES)* (6) - TES er et selvrapporterende skema bestående af 18 spørgsmål der er baseret på PTSD kriterierne i DSM-IV. Højere score angiver, at personen har en højere traumatisk belastning. i Becks Anexity Inventory (BAI) (11) - BAI er et selvrapporterende spørgeskema bestående af 21 spørgsmål, der måler alvorligheden an angst. Højere score angiver, at personen hare n højere belastning Børn og unge: Children s Behavioral Checklist (CBCL) (12)

- CBCL er et forældre spørgeskema om kompetencer og adfærd hos børn i alderen 4-16 år. Det indeholder 118 spørgsmål. Der kan udregnes en samlet score for alle besvarelserne, samt bla. skala scores for a) eksternalisering (adfærdsmæssige vanskeligheder) og b) internalisering (følelsesmæssige vanskeligheder). Children s Depression Inventory (CDI) (13) - CDI er et selvrapport spørgeskema med 27 spørgsmål, som måler tilstedeværelsen og sværhedsgraden af depressive symptomer hos børn og unge. Der spørges ind til symptomer i de sidste 2 uger. Det bruges til børn og unge i alderen 7 til 17 år. Højere score angiver et højere niveau af depression. Children s Manifest Anxiety Scale revised (R-CMAS) (14) - R-CMAS er et spørgeskema med 37 spørgsmål, som måler tilstedeværelsen af angst symptomer hos børn og unge i alderen 6 til 19 år. En total angst score beregnes ud fra 28 spørgsmål. Højere score angiver et højere niveau af angst. Intrusive Thoughts Scale (IGTS) (15) - IGTS er et selv-rapport spørgeskema på 9 spørgsmål, som måler hvor ofte en sørgende oplever påtrængende, negative og forstyrrende sorg-relaterede symptomer. Højere score angiver et højere niveau af negative sorg symptomer. Inventory of Traumatic Grief (ITG) (5) - ITG er et selv-rapport spørgeskema på 34 spørgsmål til voksne, som spørger ind til symptomer på patologisk sorg. En tilpasset version til børn på 26 spørgsmål blev brugt i Sandler et al., (2010) som beskrives i denne retningslinje. State Trait Anxiety Inventory children (STAI-C) (16) - STAI-C er et selvrapport spørgeskema, bestående af 40 spørgsmål, som måler symptomer på angst hos børn i alderen 9 til 12 år. Højere score angiver et højere niveau af angst. State Trait Anxiety Inventory form Y (STAI-Y) (17). - STAI-Y er et selvrapport spørgeskema, bestående af 40 spørgsmål, som måler symptomer på angst. Dette skema bruges til børn og unge 12 år og opefter. Højere score angiver et højere niveau af angst.

Texas Revised Inventory of Grief Present (TRIG) (18) - TRIG er et selvrapport spørgeskema på 13 spørgsmål der måler naturlige sorgsymptomer. Der blev udviklet til voksne, men i Sander et al. 2010 studiet som citeres i denne retningslinje, blev det tilpasset så det kunne blive brugt til børn u. 18 år. Højere score angiver flere sorgsymptomer. Reference liste 1. Prigerson HG, Maciejewski PK, Reynolds CF III, Bierhals AJ, Newsom JT, Fasiczka A, Frank E, Doman J og Miller M. The inventory of complicated grief: a scale to measure maladaptive symptoms of loss. Psychiatry Research, 1995,59(1-2):65-79. 2. Prigerson HG, Vanderwerker LC og Maciejewski PK. A case for the inclusion of prolonged grief disorder in DSM-V. In: Stroebe M, Hansson R, Schut H, Stroebe W, eds. Handbook of Bereavement Research and Practice: 21st Century Perspectives. Washington, DC: APA, 2008: 165 186 3. Faschingbauer TR. Texas Inventory of Grief-Revised manual. Houston, TX: Honeycomb. 1981. 4. Sanders CM, Mauger PA og Strong PN. A Manual for the Grief Experience Inventory. California: Consulting Psychologist Press. 1985. 5. Prigerson HG og Jacobs SC. Traumatic grief as a distinct disorder: A rational, consensus criteria, and a preliminary empirical test. In: Stroebe, MS.; Hansson, RO.; Stroebe, W.; Schut, H., editors. Handbook of bereavement research: Consequences, coping and care. Washington, DC: American Psychological Association, 2001; 613-645. 6. Murphy SA, Johnson C, Cain KC, Das Gupta A, Dimond M og Lohan J. Broad-Spectrum group treatment for parents bereaved by the violent deaths of their 12- to 28-year old children: A randomized controlled trial. Death Studies. 1998;22:209-235. 7. Beck AT, Steer RA og Garbin MG. Psychometric properties of the Beck Depression Inventory: Twenty-five years of evaluation. Clinical Psychology Review. 1988b;8(1):77-100. 8. Radloff LS. The CES-D scale: A self report depression scale for research in the general population. Applied Psychological Measurements. 1997;1:1385-401. 9. Weathers FW, Litz BT, Huska JA og Keane TM. The PTSD checklist-civilian Version (PCL_C). Boston, MA: National Center for PTSD. 1994. 10. Weiss DS og Marmar CR. The Impact of Event Scale-Revised. I J.P Wilson og T. M. Keane (red.) Assessing Psychological Trauma and PTSD: A Practitioner s Handbook. New York: Guildford Press. 1997. 11. Beck AT, Epstein N, Brown G og Steer RA. An inventory for measuring clinical anxiety: Psychometric properties. Journal of Counsulting and Clinical Psychology. 1988a;56.

12. Achenbach T. og Edelbrock C. Manual for the Child Behavior Checklist and Revised Child Behavior Profile. Burlington VT: University of Vermont;1983. 13. Kovacs, M. Rating scales to assess depression in school aged children. Acta Paedopsychiatry. 1981;46:305-15. 14. Reynolds CR og Richmond BO. Revised Children s Manifest Anxiety Scale (RCMAS) manual. Los Angeles: Western Psychological Services. 1985. 15. Program for Prevention Research. Family Bereavement Program documentation. Arizona State University; Tempe, AZ:Unpublished manuscript. 1999. 16. Spielberger C, Edwards C, Lushene R, Montuori J og Paltzek D. STAIC: Preliminary manual. Palo Alto, CA: Consulting Psychologist Press, Inc. 1973. 17. Spielberger C, Lushene R, Vagg P og Jacobs G. Manual for the state-trait anxiety inventory (Form Y). Palo Alto, C.A.: Consulting Psychologists Press. 1983. 18. Faschingbauer T. The Texas Inventory of Grief--Revised. Houston, TX: Honeycomb Publishing. 1981. i *skalaerne er udviklet i forbindelse med undersøgelsen og dermed ikke validerede.