Notat 18. december 2017 J-nr.: 87091 / 2450495 Anlægsanalyse 2017 Når man ser på forventningerne på anlægsområdet fra 2014 og frem til 2025, så viser det, at aktiviteten, til dels, holdes oppe af enkelte projekter. Her trækker især Femern-forbindelsen fra den forventede påbegyndelse i 2020 kraftigt i den rigtige retning. Hvis man ser bort fra Femern-forbindelsen ville der være en nedgang i anlægsinvesteringerne fra knap 51 mia. kr. i 2018 faldende til 37 mia. kr. i 2025. Der er således tale om en kraftig nedgang i de mere normale anlægsinvesteringer. Med Femern-forbindelsen forventes investeringerne at stige fra 2019 til 2020, hvor de akkurat forventes at runde 50 mia. kr. Herefter forventes der dog fald igen frem mod 2025, hvor der forventes et investeringsomfang på ca. 44 mia. kr. Figur 1: Udvalgte anlægsinvesteringer 2014-2025, mia. kr., 2017-priser 60 50 40 30 20 Forsyningsområdet Veje Baner Andre investeringer 10 0 Kilde: Danmarks Statistik, Finansloven, Forsyningssekretariatet, energinet.dk, Energistyrelsen, Dansk Fjernvarme, DANVA, Metroselskabet, BaneDanmark, forbindelsers og projekters hjemmesider og Dansk Byggeri Det skal pointeres, at der gennem hele analysen er taget udgangspunkt i projekter, som enten er vedtaget eller hvor der er en klar forventning om, at de igangsættes. Det vil sige, at aktiviteten for anlægsmarkedet reelt godt kan blive større, hvis der løbende kommer flere projekter til, eller mindre hvis der er projekter, som bliver annulleret. Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.:26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032-0001028719
Forsyningsområdet Samlet set så står forsyningsområdet for en stor del af anlægsinvesteringerne. De forventes at vokse fra ca. 20 mia. kr. i 2014 til knap 26 mia. kr. i 2018. Investeringsniveauet i 2018 er ekstraordinært højt som følge af store investeringer i udlandsforbindelser hos energinet.dk. Figur 2: Udvalgte anlægsinvesteringer inden for forsyning 2014-2025, mia. kr., 2017-priser 3 25,0 2 15,0 1 Digital infrastruktur Vandforsyning Spildevand Varmeforsyning Energinet.dk 5,0 Kilde: Forsyningssekretariatet, energinet.dk, Energistyrelsen, Dansk Fjernvarme, DANVA og Dansk Byggeri Varmeforsyning Gennem de seneste år har der været et højt investeringsniveau inden for varmeforsyning, hvor investeringerne er steget fra knap 3,5 mia. kr. til 5 mia. kr. i 2016. Herefter er investeringerne faldet igen, hvor der frem mod 2019 forventes et fald i investeringerne, så de i 2019 ender på ca. 3 mia. kr. Fra udgangen af 2018 bortfalder grundbeløbet 1, og det betyder, at der er usikkerhed om investeringsbetingelserne for en del af kraftvarmeværkerne fremadrettet. Det betyder naturligvis, at der er planlagt færre investeringer i de kommende år. Derudover er der også fjernvarmeselskaber, som endnu ikke har fuldt ud overblik over deres investeringer, og niveauet kan derfor stige med tiden. Energinet.dk Energinet vedligeholder og udbygger det danske el- og gasnet. Det er et område, hvor der i disse år investeres kraftigt. I 2014 og 2015 blev der investeret 2,4 mia. kr. årligt. I 2016 og 2017 steg dette til ca. 3,5 mia. kr., mens det i 2018, 2019 og 2020 forventes at runde 5 mia. kr. på grund af stor aktivitet med udlandsforbindelser i elnettet. Herefter falder investeringerne løbende i de følgende år. I 2023 forventes et større fald hvor investeringerne i resten af perioden forventes at være på ca. 1,2 mia. kr. om året. Af større investeringer bliver der i øjeblikket etableret nye forbindelser i elnettet til England og Tyskland. Der investeres også i Københavnsområdet på baggrund af at befolkningen stiger, og at man i de kommende år forventer, at eldrevet transport stiger i omfang. Det er også store investeringer forbundet med datacentre, som i øjeblikket etableres rundt om i Danmark ligesom de kystnære havvindmøller også kraver investeringer. Dertil kommer den løbende renovering og vedligeholdelse af det eksisterende net. 1 Grundbeløbet er et produktionsuafhængigt tilskud, som blev indført, da kraftvarmen overgik til at producere el på markedsvilkår. For størstedelen af de decentrale kraftvarmeværker udløber grundbeløbsordningen ved udgangen af 2018. http://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi/analyser/051017- varmeprisstigninger-for-standardhuse-n%c3%a5r-grundbel%c3%b8bet-udfases Side 2 af 7
Vandområdet Under vandområdet hører både forsyning af rent drikkevand og spildevandsanlæg. Det er to områder, hvor der bliver investeret store summer i renovering og i nye anlæg. Inden for spildevandsområdet ligger de samlede investeringer i omegnen af 7 mia. kr. om året, mens investeringer for at skaffe rent drikkevand ligger i omegnen af 2 mia. kr. om året. I 2016 blev reglerne for de kommunale vandselskabers muligheder for at finansiere klimatilpasningsprojekter i kommunerne (såkaldte grønne overfladeløsninger) strammet i form af et krav om, at kommunerne mindst skal finansiere 25 procent af omkostningerne. Det har betydet en opbremsning af klimatilpasningsprojekter, da kommunerne er tilbageholdende med finansiering. Vandselskaberne har nu kun mulighed for at finansiere de ofte langt dyrere kloak- og vandafledningsløsninger under jorden, hvilket bremser mange klimatilpasningsprojekter i kommunerne. Vandselskaberne er derudover blevet underlagt ny regulering 2, og det kan betyde, at der ikke er helt klarhed over investeringerne i de kommende år. Der forventes dog et nogenlunde uændret niveau. Digital infrastruktur Investeringerne i blandt andet fastnet og mobilnet i Danmark har været faldende fra 2010 og frem til 2013. Herefter er investeringerne steget igen, så de i 2016 nåede et omfang på ca. 6,8 mia. kr. I de følgende år forventes investeringsomfanget at være ca. 6,7 mia. kr. Det er et område, hvor fx det stigende brug af data kræver store investeringer. Veje Investeringerne på vejområdet kan svinge meget i takt med, at der igangsættes eller afsluttes store projekter. Hvis man ser på det normale område, så er der en nedadgående tendens fra 2015 frem til 2020, hvorefter der holdes nogenlunde fast. Der forventes dog store investeringer i Femern-forbindelsen fra 2020 og frem. Figur 3: Udvalgte anlægsinvesteringer inden for vejområdet 2014-2025, mia. kr., 2017-priser 2 18,0 16,0 14,0 12,0 1 8,0 6,0 4,0 Renovering og vedligholdelse af statslige veje Nyanlæg af statslige veje Renovering og vedligholdelse af kommunale veje Nyanlæg af kommunale veje Femern Bælt forbindelsen Fjordforbindelsen Frederikssund 2,0 Kilde: Danmarks Statistik, Finansloven, forbindelsers og projekters hjemmesider og Dansk Byggeri 2 Fra 2017 skal vandselskaberne have effektiviseringskrav til totalomkostningerne, og ikke som i dag kun til driftsomkostningerne. Det betyder, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarking til fastsættelse af nye effektiviseringskrav. https://www.danva.dk/nyheder/2017/totaloekonomisk-reguleringog-benchmarking/ Side 3 af 7
Statslige veje mv. Anlægsinvesteringer i vejanlæg er primært investeringer i større statslige projekter som fx motorveje eller broforbindelser. Samtidig er her også kapitalbevarende investeringer og løbende vedligehold i denne post. Fra 2014 til 2015 var der en stor stigning på dette område, som dog primært omhandler en regnskabsteknisk manøvre, og ikke en opjustering af investeringsniveauet. Men hvis man tager udgangspunkt i 2016, 2017 og 2018, hvor omfanget af investeringer var på ca. 3 mia. kr., så forventes investeringerne at falde til i omegnen af 2 mia. kr. i de kommende år. Altså et fald på ca. en tredjedel. Hvis man dykker ned i tallene på dette område, så indeholder det nogle store projekter, som også er en af årsagerne til de store udsving. Her trækker især Storstrømsbroen, som forventes bygget fra 2018 til 2022. I samme periode er der med aftalen om finansloven afsat midler til at udvide motorvejen over Vestfyn. Samlet set er der her en projektbevilling på godt 2 mia. kr. i perioden fra 2018 til 2022. I øjeblikket er der også ved at blive bygget en forbindelse over Roskilde Fjord, også kaldet Kronprinsesse Marys Bro. Den er påbegyndt i 2017 og ventes afsluttes allerede i 2019. Her er der skønnet en omkostning på 1,9 mia. kr. fordelt på de tre år. Omkostningerne til vejvedligeholdelse på de statslige veje er mere konstante på ca. 0,8 mia. kr. om året. Kommunale veje Anlægsinvesteringer til kommunale veje omfatter primært investeringer i helt nye veje, stier og broer eller forbedringer og udvidelser til eksisterende veje. Her har investeringerne i en periode ligget i omegnen 4 mia. kr. om året. Det er også niveauet for 2018, men herefter falder investeringsniveauet frem mod 2020 til et niveau på godt 2 mia. kr. altså en kraftig decimering på området. Hvis man i stedet ser på driftsomkostninger til kommunale veje, så er billedet mere status quo. Her er der i en årrække blevet investeret ca. 5 mia. kr. Frem mod 2020 forventes et marginalt fald i investeringsomfanget. Her anvendes de fleste midler naturligt på vejvedligeholdelse og fornyelse af belægninger. Det er dog også her, at omkostninger til vintertjeneste findes, som jo er en post, der varierer kraftigt med vejret det pågældende år. I en rapport fra 2015 har SAMKOM 3 vurderet tilstanden af blandt andet veje og broer. Her er de kommet frem til, at for at fastholde en fornuftig vedligeholdelsesstandard (for veje betyder det, at de har en restlevetid på 50 procent af deres forventede levetid i gennemsnit i kommunen) er der behov for investeringer på godt 5 mia. kr. udover det niveau, som der allerede bliver investeret. Femern-forbindelsen Selvom forbindelsen ikke har fået den tyske miljøgodkendelse endnu, så er der en klar forventning om, at den kommer på et senere tidspunkt. Man er således allerede startet på de tilhørende landanlæg i Danmark. Det er i dette skøn forventet at arbejdet med selve forbindelsen starter i 2020 og strækker sig over 8½ år. Med en samlet investering på godt 52 mia. kr. giver det en årlig investering på ca. 6,3 mia. kr. fra 2020 og frem. Derudover har der i de forgangne år været investeringer på 3 Resultat af landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand, SAMKOM 2015. Side 4 af 7
mellem ½ og 1 mia. kr. i landanlæg, som primært handler om baneforbindelsen fra Ringsted til selve forbindelsen. Dette niveau forventes at fortsætte i de kommende år. Baner I endnu højere grad end for investeringer på vejområdet, så skifter investeringsomfanget sammen med opstart og afslutning af store projekter. Det ses meget tydeligt i figur 4, hvor man kan se at investeringerne mere end halveres fra 2017 til 2024. Her ventes investeringer i metroen og letbaner nemlig afsluttet. Figur 4: Udvalgte anlægsinvesteringer på baneområdet 2014-2025, mia. kr., 2017-priser 14,0 12,0 1 8,0 6,0 Fornyelse og anlæg af baner Metro Letbaner 4,0 2,0 Kilde: Finansloven, Metroselskabet, BaneDanmark, projekters hjemmesider og Dansk Byggeri Fornyelse og anlæg af baner Her ligger alle investeringerne på baneområdet i Danmark. Det vil sige, at der både er tale om nye investeringer, elektrificering af baner samt signalprogrammet. I år og de kommende år forventes der er at være et investeringsniveau i omegnen af ca. 6,5 mia. kr. Fra 2022 og frem ventes der dog investeringer på ca. 5 mia. kr. om året. Et af de store investeringsområder (ca. en tredjedel af investeringerne) findes i forbindelse med signalprogrammet, hvor der investeres ca. 2 mia. kr. om året. Der er ligeledes investeret kraftigt i banen fra København til Ringsted, som forventes taget i brug i 2019. I efteråret 2017 blev der indgået en ny aftale uden om regeringen om at udmønte fase 1 fra aftalen om Togfonden. Hermed er der blandt andet sat penge af til at elektrificere strækningen fra Fredericia til Aalborg. Dette er et projekt, hvor der er afsat mere end 2 mia. kr., og derfor vil skabe aktivitet i de kommende år. Der anvendes ligeledes ca. en tredjedel af investeringerne på baneområdet til vedligeholdelse og fornyelse. Her anvendes langt den største del naturligt nok til spor med blandt andet sporombygning, sporskifteudveksling, ballastrensning og udskiftning af underbund. Der anvendes dog også en del midler på vedligeholdelse af broer. Metrocityring, Nordhavns- og Sydhavnsmetro Investeringerne i byggeriet af metroen i København falder i de kommende år i takt med at arbejdet med Metrocityringen færdiggøres. Fra at investeringerne toppede i 2016 med ca. 4,5 mia. kr. falder de løbende til mellem 1 mia. kr. og 1,5 mia. kr. i 2020 til 2022. I starten af 2017 blev borearbejdet på Metrocityringen afsluttet og der er i slutningen af 2017 lagt skinner på ca. 2/3-dele af strækningen. Sideløbende er arbejdet med stationerne i fuld Side 5 af 7
gang, hvor der fx er lavet trapper og rulletrapper til stort set alle stationer. Det betyder også, at man flere steder i byen er gået i gang med indretningen af stationspladserne, som er noget af det sidste arbejder, der skal udføres. Metrocityringen med 17 stationer er planlagt til at åbne i juli 2019. Nordhavnslinjen er en forgrening af Metrocityringen med to stationer ud i den nye Nordhavnsbydel i København, hvor man ligesom med Metrocityringen blev færdig med at bore i starten af 2017. Det vil sige, at man ikke er færdig med at lægge skinner, anlægge stationer og stationspladser. Det forventes at Nordhavnslinjen åbner i starten af 2020. Det sidste metroprojekt som er vedtaget er Sydhavnsmetroen. Her skal der bygges en metrolinje med fem stationer. Arbejdet med at bygge Sydhavnsmetroen starter op i løbet af 2018 og forventes at være afsluttet i midten af 2024. Letbaner I øjeblikket er der tre store letbaneprojekter i Danmark. I Aarhus er anlægsarbejdet afsluttet, og banen er taget i brug i slutningen af 2017. I Odense startede anlægsarbejdet i sommeren 2017 og forventes afsluttet i 2020. Til sidst er der letbanen ved Ring 3 i København, hvor selve arbejdet med letbanen forventes at gå i gang i 2019. Der blev vedtaget en anlægslov for banen i maj 2016. De samlede investeringer i letbanen følger naturligt nok de tre projekter. Det vil sige, at investeringerne stiger i 2017, hvor der blev bygget letbaner i både Aarhus og Odense. Herefter falder de igen, da arbejdet i Aarhus er afsluttet. I 2019 og 2020 forventes der at blive bygget i både Odense og København og investeringerne stiger til knap 2 mia. kr. I perioden fra 2021 til 2023 forventes investeringerne at ligge på ca. 1 mia. kr., da letbanen i Odense forventes afsluttet i 2019. Andre investeringer Udover investeringer i forsyning, veje og baner er der fx også investeringer i byggemodning og kystbeskyttelse. Her er byggemodning den største post, hvor kommunerne gør nye byområder klar til bebyggelse. Det kan fx være nedrivning af bygninger eller anlæg af stamveje. Samlet set steg investeringerne på dette område til ca. 2 mia. kr. i 2016. Herefter forventes de at falde til 1,2 mia. kr. i 2020. I årene herefter skønner vi et investeringsniveau på ca. 1,5 mia. kr. Figur 5: Andre udvalgte anlægsinvesteringer 2014-2025, mia. kr., 2017-priser 2,5 2,0 1,5 1,0 Byggemodning Fritidsområder Kommunale havne mv. Statslig kystbeskyttelse 0,5 Kilde: Danmarks Statistik, Finansloven og Dansk Byggeri Side 6 af 7
Byggemodning Ved byggemodning menes der kommunale investeringer i forbindelse med tilvejebringelse og salg af arealer. Det kan fx være oprettelse af en stamvej i en udstykning. Dette er en post, som de senere år har været forholdsvis stabil på mellem 1,2 mia. kr. og 1,4 mia. kr. om året. Fritidsområder Fritidsområder er fx naturområder, parker og legepladser, strandområder og kolonihaver. Investeringer her er i den moderate ende i omegnen af 0,2 mia. kr. om året. Havne og kystbeskyttelse Investeringerne i kommunale havne og kommunal kystbeskyttelse er faldet fra ca. 0,4 mia. kr. i 2014 til 0,2 mia. kr. i 2017. Fra 2019 og frem forventes omfanget af investeringer at ligge på ca. 0,1 mia. kr. om året. Staten foretager kystbeskyttelse forskellige steder i landet. Her er der primært tale om femårige aftaler, hvor flere udløber i 2018 og 2019. Det betyder, at omfanget af statslig kystbeskyttelse falder fra 0,2 mia. kr. i 2016, hvor det toppede til knap 3 mia. kr. i 2019 og frem. Side 7 af 7