Det er rådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Lotte Lynggaard-Johansen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, lotte.lynggaard-johansen@sund.ku.dk Afgørelse om afslag på akkreditering af eksisterende kandidatuddannelse i koreastudier. Akkrediteringsrådet traf på rådsmødet 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for kandidatuddannelsen i koreastudier (herefter uddannelsen). Rådet traf på rådsmødet 9. april 2014 foreløbig afgørelse om afslag på akkreditering af uddannelsen, og den foreløbige afgørelse har været i høring på universitetet. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 20. juni 2014 truffet endelig afgørelse om afslag på akkreditering, jf. 14, stk. 1 i akkrediteringsloven 1. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar 2009. Det er rådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringsrådet 27. juni 2014 Bredgade 38 1260 København K Tel. 3392 6900 Fax 3392 6901 Mail akkr@akkr.dk Web www.akkr.dk CVR nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel. 72318808 Mail mahy@akkr.dk Ref. nr. 12/098686 121 Der er i 2014 indskrevet 0 studerende på kandidatuddannelsen, og der har ikke været studerende på kandidatuddannelsen siden 2010. Rådet lægger vægt på, at der er væsentlige kvalitetsmangler ved uddannelsens forskningsdækning, forskningsmiljøets kvalitet og kvalitetssikringspolitik, jf. uddybende nedenfor. Forskningsdækning af fagområder (kriterium 3) Det var udslagsgivende for den betingede akkreditering, at forskningsmiljøet ikke forsker og publicerer inden for hele uddannelsens bredde, særligt områderne lingvistik, sproghistorie og litteratur. Rådet bemærker, at det fortsat fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende opnår et kandidatniveau inden for bl.a. lingvistik, sproghistorie og litteratur. Rådet bemærker, at det forudsætningsvist indebærer, at undervisningen skal foregå på et 1 Jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 (akkrediteringsloven) 2 Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/4

avanceret niveau og varetages af VIP er, der forsker inden for de emneområder, som fremgår af kompetenceprofilen og studieordningens fagelementer. Forskningsmiljøet består i 2013 af en forskningsaktiv VIP suppleret af to studieadjunkter, der varetager sprogundervisningen på bacheloruddannelsen og ikke forsker. Fokus og styrken i forskningsmiljøet er på dels før-moderne historie og samfund og dels moderne film og kultur, som også er en del af kompetenceprofilen. Derimod er der fortsat ikke forskning inden for emnerne lingvistik, sproghistorie og litteratur, og den aftale som er indgået med en ekstern professor emeritus om at styrke forskningsdækningen anses ikke for tilstrækkelig i den forbindelse. På samme måde er det rådets opfattelse at det ikke er realistisk, at forskere i japansk, kinesisk eller andre asiatiske sprog kan understøtte kandidatstuderende i koreastudier med den nødvendige dybe indsigt i de nævnte fagfelter - lingvistik, sproghistorie og litteratur. De studerende sikres dermed ikke muligheden for at nå et kandidatniveau i hele den bredde, som kompetenceprofilen lover, hvilket rådet vurderer som en væsentlig kvalitetsbrist ved uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution Rådets konklusion er, at der ikke er rettet op på den fremsatte kritik af uddannelsens forskningsdækning. Forskningsmiljøets kvalitet (kriterium 4) Det var tillige udslagsgivende for den betinget positive akkreditering, at forskningsmiljøets kvalitet og styrke ikke var tilfredsstillende. Rådet fandt det kritisk, at forskningsmiljøet ikke havde publiceret i peer reviewed tidsskrifter, og at miljøet var sårbart, idet de to VIP er stod overfor at skulle genetablere koreastudiet på alle fronter, herunder undervise, varetage administrative opgaver samt bedrive forskning mv. Endvidere var det særligt kritisk, at der ikke har været en VIP til at varetage tilrettelæggelse af uddannelsen i koreastudier i perioden 2006 - juni 2009. I perioden 2010-2013 og fra 2013 har der været et forskningsmiljø bag uddannelsen, der har bestået af 1-2 forskningsaktive VIP er. Rådet vurderer, at forskningsmiljøet fortsat er sårbart, og at der med det nuværende forskningsmiljø ikke ressourcemæssigt er realistisk at genetablere kandidatuddannelsen forsknings- og undervisningsmæssigt. Dette skyldes, at forskningsmiljøet skal udvide forskningsområderne væsentligt, dels vil det kræve yderligere ressourcer at udvikle og udbyde fagelementer og forestå vejledning og derfor er det også særligt kritisk, at forskningsmiljøet fra foråret 2013 er blevet reduceret fra 2 VIP er med forskningsforpligtigelse til 1. Dertil kommer, at den eksterne finansiering fra Korea Foundation, der delfinansierer 1 af de 3 VIP (2 VIP uden forskningsforpligtelse) på uddannelsen endnu ikke er afklaret pr. december 2013 samt, at der hverken ligger konkrete planer eller er taget konkrete beslutninger vedr. en eventuel ansættelse af en yderligere VIP. Rådets konklusion er, at der samlet set ikke er rettet op på den fremsatte kritik af forskningsmiljøets kvalitet. Side 2/4

Kvalitetssikringspolitik (kriterium 8) Akkrediteringen i 2010 identificerede en lang række problemer på uddannelsen, ikke mindst, at den faglige bredde i kompetenceprofilen og fagelementerne ikke blev understøttet af forskningsmiljøet. Rådet kritiserede, at studieordningen ikke var blevet løbende monitoreret og revideret, som fakultets kvalitetssikringspolitik ellers foreskrev. Under perioden for den betingede akkreditering er der ikke blevet iværksat en revision af uddannelsens studieordning m.v.. Universitetet skriver i høringssvaret, at det er en absolut nødvendighed, at der sidder en fastansat lektor som tovholder i en proces med revision af studieordningen, og at dette ikke har været muligt. Rådet noterer dette, men finder, at der er givet universitetet en rimelighed tid og mulighed for at forankre og igangsætte en proces med en studieordningsændring. Dette er ikke sket, og der er derfor ikke rettet på den fremsatte kritik af udmøntningen af institutionens kvalitetssikringspolitik. Danmarks Akkrediteringsinstitution En uddannelse, som har fået et afslag på akkreditering kan ikke udbydes, jf. akkrediteringslovens 17. 3 Dette indebærer, at uddannelsen ikke kan optage studerende, jf. universitetslovens 3, stk. 2. Akkrediteringsrådet vil underrette uddannelses- og forskningsministeren om uddannelsens afslag på akkreditering. Klagevejledning Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. jf. akkrediteringslovens 28, stk. 1. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 28, stk. 2, indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Det betyder, at der kan klages til styrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: uds@uds.dk 3 Jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 (akkrediteringsloven) Side 3/4

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge på e-mail: akkr@akkr.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser Side 4/4

Bsdflksdælfksækfsædkf UKDAST 11. janjuar 2014 Bachelor- - Bachelor- og og kandidatuddannelse i koreastudier i koreastudier Københavns Universitet Københavns Universitet Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering 2012-2 Genakkreditering 2012-2, opfølgning på betinget positiv akkreditering

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sagsbehandling... 4 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2010... 8 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2010... 9 Indstilling for bacheloruddannelsen... 11 Indstilling for kandidatuddannelsen... 13 Bacheloruddannelens kompetenceprofil... 16 Kandidatuddannelens kompetenceprofil... 18 Bacheloruddannelsens struktur... 20 Kandidatuddannelsens struktur... 20 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 20 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret... 25 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø... 32 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø... 36 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur... 39 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 41 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil... 48 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... 50 Genakkreditering, 2012-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

Indledning Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af den supplerende akkrediteringsrapport, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Den supplerende akkrediteringsrapport har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar 2009. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 3

Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for koreastudier og Asienstudier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for koreastudier og Asienstudier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet består af: Kernefaglig ekspert Sonja Häussler er professor i koreansk sprog og kultur på Institutionen för orientaliska språk ved Stockholm Universitet og uddannet med en ph.d. i koreans filologi. Sonja Häussler har tidligere været ansat på Freie Universtät, Berlin, Eötvös Loránd University Budapest, Hamburg Universität, Humboldt Universtät Berlin, Ruhr University Bochum. Sonja Häussler forsker særligt inden for før-moderne og moderne koreansk kultur og litteratur. Sonja Häussler deltog som kernefaglig ekspert i perioden fra 12. november 2013. Hun afløste Anders Karlson i panelet. Kernefaglig ekspert Professor Halvor Eifring, Department of Culture Studies and Oriental Languages, Oslo Universitet. Halvor Eifring forsker i meditationstraditioner, kinesisk selvdisciplinering, kinesisk litteratur fra det 18. århundrede, kinesisk poesi og litteratur generelt samt kinesisk lingvistik, herunder syntaksstrukturer og funktionsord. Halvor Eifring har desuden undervisningserfaring på alle niveauer og administrativ erfaring blandt andet som institutleder. Halvor Eifring deltog som kernefaglig ekspert i hele perioden fra 29. juni 2012 til april 2014. Kernefaglig ekspert Professor Anders Karlson, Department of Languages and Cultures of Japan and Korea, SOAS University of London. Anders Karlson forsker inden for social- og institutionel koreansk historie i den 19. århundrede samt non-hang gul koreansk skriftsprog. A. Karlson taler og skriver koreansk og har desuden undervisning og vejledningserfaring på kandidat- og ph.d.-niveau. Anders Karlson deltog som kernefaglig ekspert i perioden fra 29. juni 2012 til 8.november 2013. Som følge af ansættelsen af Andrew Jackson som VIP på koreastudier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet vurderede Akkrediteringsinstitutionen, at Anders Karlsson blev inhabil, og derfor blev Sonja Häussler indsuppleret i panelet. Aftagerrepræsentant Fagkonsulent Christoph Schepers, Studieskolen. Christoph Schepers er cand.mag. i tysk og nordisk filologi samt master i voksenundervisning og undervisningsplanlægning. Christoph Schepers er fagkonsulent ved Studieskolen, hvor han varetager strategisk og daglig ledelse af faggrupperne for tysk og andre sprog, udviklingsprojekter og vejleder deltagere og undervisere. Christoph Schepers har tidligere deltaget i akkrediteringer af både nye og eksisterende uddannelser. Christoph Schepers deltog som aftagerrepræsentant i hele perioden fra 29. juni 2012 til april 2014. 4

Studerende Stud.mag. Marie Engkjær Christensen, Aalborg Universitet. Marie Engkjær Christensen læser engelsk samt sprog og internationale studier på Aalborg Universitet. Marie Engkjær Christensen har desuden erfaring med studierelaterede forhold, idet hun har siddet i studienævn i to år, heraf det ene som næstformand, og hun har tidligere deltaget i akkrediteringen af eksisterende uddannelser. Marie Engkjær Christensen deltog som studerende i hele perioden fra 29. juni 2012 til april 2014. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapporten modtaget 29. juni 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 22. november 2012 - modtaget supplerende dokumentation om antal indskrevne studerende, bestand og antal fuldførte grader på bachelor- og kandidatniveau. 11. december 2012 - modtaget supplerende dokumentation om forskningsmiljøet bag uddannelsen og talmateriale til GRUS-samtaler 21. januar 2013 - modtaget supplerende dokumentation om udbud af kurser og deres emneområder 5. februar 2013 - modtaget supplerende dokumentation om tilknytningen af adjungeret professor samt yderligere beskrivelse af adjunktens forskningsprofil 25. april 2013 modtaget supplerende dokumentation om VIP og kommende ansættelsesproces. 26. september 2013 modtaget supplerende dokumentation om ny VIP og dennes CV 31. oktober 2013 modtaget supplerende dokumentation vedr. oversigt over kurser på koreastudier 2013-2014 1. november 2013 - modtaget supplerende dokumentation vedr. indhold af kurser på koreastudier 2013-2014 5. december 2013 - modtaget supplerende dokumentation vedr. udbudte fag 2013-2014, CV for Andrew Jackson og datagrundlag for GRUS-samtaler 10. december 2013 - modtaget supplerende dokumentation vedr. antal indskrevne studerende, antal publikationer og VIP/DVIP-ratio. 19. december 2013 - modtaget supplerende dokumentation vedr. ansættelse af VIP (studieadjunkt), frafald og revision af studieordningen. 13. januar 2014 modtaget supplerende dokumentation vedr. Jakob Ki Nielsens undervisning på bacheloruddannelsen i foråret 2013, antal dimittender fra kandidatuddannelsen mv. 13. januar 2014 2 - modtaget supplerende dokumentation vedr. oversigt over fagelementer jf. studieordningen og fagelementer udbudt i 2013-14 på bacheloruddannelsen 14. januar 2014 2 - modtaget supplerende dokumentation vedr. frafald 2009, 2011 og 2012 16. januar 2014- modtaget supplerende dokumentation vedr. analyse af og tiltag ifht. frafald, studieprogression og antal dimittender mv. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. december 2012. Panel: Anders Karlson, Halvor Eifring, Christoph Schepers og Marie Engkjær Christensen 12. december 2013. Panel: Sonja Häussler, Halvor Eifring, Christoph Schepers og Marie Engkjær Christensen Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 5

Sagsbehandling afsluttet 18. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Dokumentationsrapporten fra Københavns Universitet blev modtaget 29. juni 2012 og besøg på uddannelsen blev gennemført 10. december 2012. Herefter blev supplerende dokumentation indhentet i perioden december 2012 - marts 2013, og udkast til rapport udarbejdet og drøftet med akkrediteringspanelet. 25. april 2013 modtog ACE Denmark (Danmarks Akkrediteringsinstitution) oplysning om, at VIP en på koreastudier havde fået nyt job, og at Københavns Universitet ville igangsætte ansættelsen af en ny VIP. ACE Denmark (Danmarks Akkrediteringsinstitution) besluttede maj 2013 at sætte sagen i bero, indtil ansættelsen af en ny VIP var gennemført. 11. september 2013 modtog Danmarks Akkrediteringsinstitution bekræftelse på, at Andrew Jackson blev ansat på Københavns Universitet og 26. september 2013 Andrew Jacksons CV. På den baggrund besluttede Danmarks Akkrediteringsinstitution at undersøge, om panelmedlem Anders Karlson var inhabil i sagen. På baggrund af Anders Karlsons oplysninger om tidligere samarbejdsrelationer med den nyansatte VIP på koreastudier, Andrew Jackson, blev det 8. november 2013 besluttet og meddelt til Anders Karlson, at han var inhabil i sagen. Anders Karlson trådte herefter ud af akkrediteringspanelet. Ultimo november indgik Danmarks Akkrediteringsinstitution aftale med professor Sonja Häussler fra Stockholm Universitet om at træde ind i akkrediteringspanelet. Halvor Eifring, Christoph Schepers og Marie Engkjær Christensen deltog i panelet i hele genakkrediteringsperioden. Andet besøg på uddannelsen blev gennemført 12. december 2013. 6

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste fem år 2009 2010 2011 2012 2013 Optagne 13 0* 15 12 15 Indskrevne 24 18 30 36 44 Fuldførte 0 2 0 1 1 *Indtil 2011 var der optag hvert andet år. Derfor var der ikke optag på uddannelsen i 2010 (Grundoplysninger og supplerende oplysninger af 5. december 2013). Bemærk, at uddannelsens omfatter 240 ECTS-point pga. propædeutisk sprogundervisning. Studerende optaget i 2009 forventes derfor at have gennemført bacheloruddannelsen i 2013, hvis de gennemfører på normeret tid. Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste fem år 2009 2010 2011 2012 2013 Optagne 0 0 0 0 0 Indskrevne 1 1 0 0 0 Fuldførte 1 1 0 0 0 7

Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2010 Bacheloruddannelsen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2010 Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering for bacheloruddannelsen i koreastudier begrundes i følgende: Problematiske forhold: Kriterium1 om behov for uddannelsen. Aftagerpanelet varetager overordnede uddannelsesrelaterede spørgsmål, og har således kun i meget begrænset omfang en dialog med universitetet om koreastudier. Desuden foregår der ikke en løbende og systematisk dialog med dimittenderne om kvalitet og relevans i bacheloruddannelsen i koreastudier. Det er endvidere uklart, hvordan input fra de tre interessegrupper bringes i anvendelse i kvalitetssikring og udvikling af bacheloruddannelsen. Kriterium 3 om uddannelsens forskningsbasering. Væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på uddannelsen, dækkes kun i nogen grad af forskningsområder på koreastudier. Det vurderes særligt kritisk, at der i perioden 2006 - juni 2009 kun i ringe grad har været forskningsmæssig dækning af de fagområder, der undervises i. Undervisningen har således været varetaget af VIP er, der forsker i andre asiatiske lande og sprog samt DVIP er. Kriterium 4 om at uddannelsen baseres på et aktivt forskningsmiljø. Relationen mellem VIP og studerende er forsat sårbar, idet de to VIPer står overfor at skulle genetablere koreastudiet på alle fronter, herunder undervise, varetage administrative opgaver samt bedrive forskning. Det er særligt kritisk, at der ikke har været en VIP til at varetage tilrettelæggelse af uddannelsen i koreastudier i perioden 2006 - juni 2009. Der sker kun i nogen grad en sikring af forskningsbaseringen af den undervisning, som varetages af DVIP er. Kriterium 8 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. Kvalitetssikringssystemet vurderes at være under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Der indhentes ikke systematisk viden om årsagerne til frafald og lav studieprogression, bachelorers videre færden, herunder beskæftigelsessituation. Det vurderes endvidere, at der ikke sikres en løbende dialog med dimittenderne om uddannelsens kvalitet, relevans og læringsudbytte, og at der kun i nogen grad føres en systematisk og løbende dialog med aftagerrepræsentanter. Kriterium 9 om uddannelsens faglige profil. Det er kun i nogen grad sandsynliggjort, at de studerende kan opnå de opstillede realia- og sprogkrav, som fremgår af kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i koreastudier. Kritiske forhold:(vedrører forhold vurderet i kriterium 5. Danmarks Akkrediteringsinstitution) Akkrediteringsrådet finder det kritisk, at forskningsmiljøet på koreastudier, som det fremstår fra juni 2009, ikke har publiceret i peer reviewed tidsskrifter. Universitetet har dog fremlagt en række initiativer, der på sigt kan styrke forskningsmiljøet. Forskningsmiljøet på koreastudier vurderes i perioden 2006 - juni 2009 alene at have været baseret på VIP er med speciale inden for andre asiatiske lande og sprog end Korea og koreansk samt DVIP er, hvis forskningsområder er uklare. 8

Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2010 Kandidatuddannelsen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2010 Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering for kandidatuddannelsen i koreastudier begrundes i følgende: Problematiske forhold: Kriterium 1 om behov for uddannelsen. Aftagerpanelet varetager overordnede uddannelsesrelaterede spørgsmål og har således kun i meget begrænset omfang en dialog med universitetet om koreastudier. Desuden har uddannelsen kun i begrænset omfang kontakt til og en løbende dialog med aftagerrepræsentanter i øvrigt. Endelig foregår der ikke en løbende dialog med dimittenderne om koreastudiers kvalitet og relevans. Det er endvidere uklart, hvordan input fra de tre interessegrupper bringes i anvendelse i kvalitetssikring og udvikling af kandidatuddannelsen. Kriterium 3 om uddannelsens forskningsbasering. Væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på kandidatuddannelsen dækkes kun i nogen grad af forskningsområder på koreastudier. Det vurderes særligt kritisk, at der i perioden 2006 - juni 2009 kun i ringe grad har været forskningsmæssig dækning af de fagområder, der undervises i. Undervisningen har således været varetaget af VIP er, der forsker i andre asiatiske lande og sprog samt DVIP er. Kriterium 4 om at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø. Relationen mellem VIP og studerende er sårbar, idet de to VIPer står overfor at skulle genetablere koreastudiet på alle fronter, herunder undervise, varetage administrative opgaver samt bedrive forskning Det er særligt kritisk, at der ikke har været en VIP til at varetage tilrettelæggelse af uddannelsen i koreastudier i perioden 2006 - juni 2009. Desuden sker der kun i nogen grad en sikring af forskningsbaseringen af den undervisning, som varetages af DVIP er. Kriterium 6 om uddannelsens struktur. Strukturen for kandidatuddannelsen understøtter kun i nogen grad den faglige progression, som den er beskrevet i studieordningen. Dels fordi undervisningen primært afvikles som vejledning, og dels fordi de to VIP er på koreastudier primært forsker inden for det moderne Korea og moderne koreansk, og således ikke dækker væsentlige områder af uddannelsens realia og sprogundervisning jf. kriterium 3. Det er endvidere uklart for Akkrediteringsrådet, hvilket omfang vejledningen har, og hvordan vejledningen afvikles. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at det er særligt problematisk, at de studerende på kandidatuddannelsen i perioden 2006 - juni 2009 har været henvist til primært at modtage undervisning og vejledning ved den øvrige VIP-kreds på afdelingen for asienstudier, som beskæftiger sig med forskning inden for andre asiatiske lande og sprog samt DVIP er, hvis forskningsområder er uklare. Kriterium 8 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. Kvalitetssikringssystemet vurderes at være under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Der indhentes ikke systematisk viden om årsagerne til frafald og lav studieprogression, samt til dimittendernes beskæftigelsessituation. Det vurderes endvidere at der ikke sikres en løbende dialog med dimittenderne om uddannelsens kvalitet, relevans og læringsudbytte, og at der kun i nogen grad føres en systematisk og løbende dialog med aftagerrepræsentanter. 9

Kriterium 9 om uddannelsens faglige profil. Det er kun i nogen grad sandsynliggjort, at de studerende kan opnå de opstillede realia- og sprogkrav, som fremgår af kompetenceprofilen pga. den i nogen grad manglende forskningsdækning og uklarhederne vedr. den praktiske afvikling af uddannelsen i forhold til at sikre den faglige progression i uddannelsesforløbet (jf. kriterium 6). Kritiske forhold:(vedrører forhold vurderet i kriterium 5. Danmarks Akkrediteringsinstitution) Akkrediteringsrådet finder det kritisk, at forskningsmiljøet på koreastudier, som det fremstår fra juni 2009, ikke har publiceret i peer reviewed tidsskrifter. Universitetet har dog fremlagt en række initiativer, der på sigt kan styrke forskningsmiljøet væsentligt inden for en realistisk tidshorisont. Forskningsmiljøet på koreastudier vurderes i perioden 2006 juni 2009 alene at have været baseret på VIP er med speciale inden for andre asiatiske lande og sprog end Korea og koreansk, samt DVIP er, hvis forskningsområder er uklare. Akkrediteringsrådet finder, at omfanget af problematiske forhold på uddannelsen tilsiger, at universitetet følger tæt op på relevante, understøttende tiltag for uddannelsen. 10

Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Akkrediteringsinstitution indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i koreastudier på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde følgende kriterier - Dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2). - Uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3) - Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - Uddannelsens struktur (kriterium 6). - Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7). - Uddannelsens faglige profil (kriterium 9) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde følgende kriterier - (kriterium 1) fordi det i lyset af den oprindelige betingede akkreditering i 2010 er kritisk, at dialogen med aftagerne ikke har omfattet en drøftelse af koreastudier som helhed før den revision af studieordningen, der finder sted i 2013-2014. Panelet lægger desuden vægt på, at dialogen med øvrige aftagere er personafhængig og ikke omfatter en drøftelse af den samlede uddannelses faglige profil og indhold. Videre er der ikke etableret en systematisk dialog med dimittenderne, men panelet anerkender samtidig den indsigt, der kan komme fra vejledende samtaler (pitstop-samtaler) med næstenfærdige bachelorer. Panelet bemærker, at det ikke er synligt, hvordan dialogen med de studerende eller dimittenderne anvendes i kvalitetssikringen af uddannelsen. - (kriterium 4) fordi forskningsmiljøet er sårbart, selv om forholdet mellem antal VIP er og studerende aktuelt muliggør, at de studerende har en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Det sårbare forskningsmiljø betyder, at de studerendes mulighed for kontakt til et aktivt forskningsmiljø kun i nogen grad sikres fremover. Panelet lægger vægt på, at den eksterne finansiering fra Korea Foundation, der del-finansierer 1 af de 3 VIP på uddannelse endnu ikke er afklaret pr. december 2013 samt, at der hverken ligger konkrete planer eller er taget konkrete beslutninger vedr. en eventuel ansættelse af en yderligere VIP. - (kriterium 8) fordi bacheloruddannelsen kun i nogen grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler, analyserer og anvender nøgletal (ESG 1.6) og kun i nogen grad tager systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Selv om der er procedurer for behandling af nøgletal, fremstår en række af tiltagene generelle og adresserer kun i nogen grad de konkrete problemer med højt frafald nogle år og studietidsforsinkelse, som opleves på bacheloruddannelsen. Herudover vurderes, at Det Humanistiske Fakultet system for information om uddannelserne kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet af problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har tiltag til at løse problemerne. Det er også blevet vurderet, om uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse i 2010, at forskningsmiljøets kvalitet og styrke ikke var tilfredsstillende. Rådet fandt det kritisk, at forskningsmiljøet ikke havde publiceret i peer reviewed 11

tidsskrifter og at væsentlige dele af de fagområder, der blev undervist i, ikke havde dækning i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Det er centralt for indstillingen til positiv akkreditering af bacheloruddannelsen, at der siden den oprindelige akkreditering i 2010 har været og fortsat er en tilstrækkelig sammenhæng mellem forskningsmiljøet og uddannelsens fagområder. Forskningsmiljøet består i 2013 af én forskningsaktiv VIP, som er suppleret af to studieadjunkter, der varetager sprogundervisningen. Fokus i forskningsmiljøet er dels på før-moderne historie og samfund og dels på moderne film og kultur. Dermed dækkes bacheloruddannelsens sprogundervisning og dens tre realia-områder historie, samfund og kultur på et grundlæggende niveau. Der udbydes på uddannelsen i 2013-2014 kurser inden for historie, samfund og kultur, ligesom der også udbydes kurser inden for sprog. Der blev fra efteråret 2013 ansat en ny bærende, forskningsaktiv VIP. VIP'ens forskningsaktivitet og kvaliteten af forskningen vurderes at være på et tilstrækkeligt højt niveau. Den bærende VIP har publiceret peer reviewed artikler og bøger på anerkendte forlag, og deltager aktivt i internationalt samarbejde blandt andet gennem redigering af publikationer. I perioden 2010-2013 var der et forskningsmiljø med to VIP er (en adjunkt og en ph.d.), som udbød kurser på uddannelsens realia-områder og publicerede artikler i peer reviewed tidskrifter. Dermed blev bacheloruddannelsens forskningsbasering, undervisning og tilrettelæggelse genetableret efter den betinget positive akkreditering i 2010. Det er videre lykkedes for universitetet at tilrettelægge en velfungerende overgang til den ny bærende VIP i 2013. Antal indskrevne på bacheloruddannelsen er steget fra 30 (2011) til 44 (2013), ligesom antallet af ansøgere er steget. Forholdet mellem antal VIP er og studerende giver aktuelt de studerende mulighed for en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø til trods for det øgede antal studerende. Forskningsmiljøet er imidlertid sårbart. Dels er der kun én forskningsaktiv VIP, og dels er den ene studieadjunkt del-finansieret af Korea Foundation, og denne finansiering er pr. december 2013 endnu ikke afklaret. Studieledelsen har formuleret et ønske om tilknytning af yderligere en halv VIP, men der er hverken konkrete planer eller taget konkrete beslutninger om en eventuel ansættelse. Dermed sikres de studerende fremover kun i nogen grad muligheden for kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Studieordningen for bacheloruddannelsen er i 2013-2014 under revision. Både undervisere, studerende og ToRS (instituttets) aftagerpanel involveres. Men ud over denne involvering er den konkrete dialog med dimittender og aftagere om bacheloruddannelsen sparsom, personafhængig og ikke systematisk. Undervisnings- og kursusevalueringen på bacheloruddannelsen er velfungerende med anvendelse af både mundtlig og skriftlig evaluering. Studieledelsen har etableret procedurer for behandling af nøgletal om blandt andet frafald og studieprogression. Nøgletallene drøftes blandt andet ved årlige møder mellem ledelse og undervisergruppe. Til trods for dette er studieprogressionen varierende og lav, ligesom 1. års frafaldet nogle år er højt, og tiltagene har en generel karakter. Samlet set lægges der dog vægt på, at forskningsmiljøet bag bacheloruddannelsen er genetableret, at der udbydes kurser inden for historie, samfund, kultur og sprog og det vurderes, at uddannelsen har en tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen forsætter i resten af akkrediteringsperioden. 12

Indstilling for kandidatuddannelsen Danmarks Akkrediteringsinstitution indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i koreastudier på Københavns Universitet indstilles til afslag på akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde følgende kriterier - Dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2). - Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde følgende kriterier - (Kriterium 1) fordi det i lyset af den oprindelige betingede akkreditering i 2010 er kritisk, at dialogen med aftagerne ikke har omfattet en drøftelse af koreastudier som helhed. Panelet lægger desuden vægt på, at dialogen med øvrige aftagere er personafhængig og ikke har omfattet en drøftelse af den samlede uddannelses faglige profil og indhold - (kriterium 4) fordi forskningsmiljøet er sårbart, og dermed kun i nogen grad fremover sikrer de studerende muligheden for tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Panelet lægger vægt på, at den eksterne finansiering fra Korea Foundation, der del-finansierer 1 af de 3 VIP på uddannelse endnu ikke er afklaret pr. december 2013 samt, at der hverken ligger konkrete planer eller er taget konkrete beslutninger vedr. en eventuel ansættelse af en yderligere VIP - (Kriterium 5) fordi forskningsmiljøet ikke forsker og publicerer inden for kandidatuddannelsens faglige områder lingvistik, sproghistorie og litteratur, og derfor ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet i forhold til hele bredden i kandidatuddannelsen i koreastudier - (kriterium 6) fordi uddannelsens beskrevne progression og faglige niveau ikke sikres i praksis, idet forskningsmiljøet ikke understøtter fagelementer og vejledning på et avanceret niveau inden for lingvistik, sproghistorie og litteratur - (kriterium 9) fordi der i praksis ikke er sammenhæng mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser og uddannelsens kompetenceprofil, idet forskningsmiljøet ikke understøtter fagelementer og vejledning på et avanceret niveau inden for lingvistik, sproghistorie og litteratur. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde følgende kriterier - (kriterium 3) fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke understøtter det niveau inden for lingvistik, sproghistorie og litteratur, som kompetenceprofilen og studieordningens fagelementer lover - (kriterium 8) fordi der ikke er igangsat en revision af kandidatuddannelsens studieordning. Dermed lever uddannelsen ikke op til fakultetets kvalitetssikringspolitik. Samtidig påpegede akkrediteringen i 2010 en lang række problemer på uddannelsen herunder ikke mindst, at den faglige bredde i kompetenceprofilen og fagelementerne ikke blev understøttet af forskningsmiljøet. Forskningsmiljøet bag uddannelsen har i perioden 2010-2014 ikke haft mulighed for at dække den faglige bredde i kompetenceprofilen og fagelementerne, og derfor er det kritisk, at universitetet ikke har igangsat en revision af studieordningen og dermed forholdt sig til en eventuelt ændret og/eller mere afgrænset faglig profil. Herudover vurderes, at Det Humanistiske Fakultet system for information om uddannelserne kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. 13

Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har tiltag til at løse problemerne. Det er også blevet vurderet, om uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse i 2010, at forskningsmiljøets kvalitet og styrke ikke var tilfredsstillende. Rådet fandt det kritisk, at forskningsmiljøet ikke havde publiceret i peer reviewed tidsskrifter, og at væsentlige dele af uddannelsens fagområder kun i nogen grad havde dækning i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Der er i 2014 indskrevet 0 studerende på kandidatuddannelsen, og der har ikke været studerende på kandidatuddannelsen siden 2010. Det er for det første centralt for indstillingen til afslag på kandidatuddannelsen i koreastudier, at der ikke er en tilstrækkelig sammenhæng mellem forskningsmiljøet og uddannelsens fagområder. Kompetenceprofilen fremhæver, at de studerende får viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Det er derfor en forudsætning, at undervisningen for at foregå på et avanceret niveau varetages af VIP er, der forsker inden for de emneområder, som fremgår af kompetenceprofilen og studieordningens fagelementer. Det er blandt andet emneområder som kultur, samfund og historie. Men kompetenceprofilen lover også, at de studerende opnår et avanceret niveau inden for emneområder som lingvistik, sproghistorie og litteratur. Forskningsmiljøet består i 2013 af en forskningsaktiv VIP suppleret af to studieadjunkter, der varetager sprogundervisningen på bacheloruddannelsen og ikke forsker. Fokus og styrken i forskningsmiljøet er på dels før-moderne historie og samfund og dels moderne film og kultur. Derimod er der ikke forskning inden for lingvistik, sproghistorie og litteratur. Derfor vil det ikke være muligt for det nuværende forskningsmiljø at forestå undervisning eller vejledning på et avanceret niveau inden for lingvistik, sproghistorie og litteratur. De studerende sikres dermed ikke muligheden for at nå et kandidatniveau i hele den bredde, som kompetenceprofilen lover. For det andet er det centralt for indstillingen, at det med det nuværende forskningsmiljø ikke ressourcemæssigt er realistisk at genetablere kandidatuddannelsen forsknings- og undervisningsmæssigt. Dels skal forskningsmiljøet udvide forskningsområderne væsentligt, dels vil det kræve yderligere ressourcer at udvikle og udbyde fagelementer og forestå vejledning. For det tredje er det centralt for indstillingen, at universitetet ikke har igangsat en revision af kandidatuddannelsens studieordning i perioden siden akkrediteringen i 2010. Dermed lever uddannelsen ikke op til fakultetets kvalitetssikringspolitik. Akkrediteringen pegede i 2010 på en lang række problemer på uddannelsen. I perioden 2010-2013 og fra 2013 har der været et forskningsmiljø bag uddannelsen, der har bestået af 1-2 forskningsaktive VIP er. Forskningsmiljøet har derfor i perioden fra 2010 ikke forskningsmæssigt haft mulighed for at dække den faglige bredde i kompetenceprofilen og fagelementerne, som uddannelsen lover. Derfor er det kritisk, at universitetet ikke har igangsat en revision af kandidatuddannelsens studieordning i perioden, hvor uddannelsen har været betinget positivt akkrediteret. Dermed har universitetet ikke forholdt sig til en eventuelt ændret og/eller mere afgrænset faglig profil. Det vurderes derfor, at uddannelsen ikke har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen forsætter i resten af akkrediteringsperioden. 14

Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Kandidatuddannelsen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 15

Bacheloruddannelens kompetenceprofil En bachelor kan formulere en selvstændig, men afgrænset og relativt enkel, problemstilling, identificere teorier og metoder, som er relevante for løsningen af denne, indsamle og analysere mindre datamængder og formidle resultaterne inden for rammerne af akademiske krav og normer samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Uddannelsen kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen gennem kendskab til arbejdsmarkedet og dets arbejdsformer set i relation til fagenes redskaber og metoder. Endvidere vil bacheloren have opnået: A) Viden om - en regions eller et lands samfundsmæssige og kulturelle forhold i historisk perspektiv - videnskabelige tilgange til sprog-, kultur- og samfundsanalyse - aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner - metoder til undersøgelser af sproglige, historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger B) Færdigheder i at - formidle mellem den studerede kultur og andre kulturer - strukturere egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre - demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for specialiseringen og humanistisk kulturanalyse - analysere ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater - finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger - læse og forstå en videnskabelig tekst på dens egne præmisser, formidle tekstens indhold, sammenligne og perspektivere teksten i forhold til andre tekster og anvende den i skriftlige og mundtlige opgaver - selvstændigt planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling inden for en afgrænset tidsramme C) Kompetencer i at - formidle perspektiver mellem forskellige kulturer - fortolke, evaluere og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling, herunder læring og faglig udvikling - formidle viden inden for de akademiske krav og normer, hvor metode- og teorivalg er reflekteret - arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines - træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Specialisering i Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier og Sydøstasienstudier A) Viden (sproglig) om - den sproganalyse, som anvendes i det studerede sprog - grammatiske termer - sprogteori B) Færdigheder (sproglige) i at - forstå tekst på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og andre fremmedsprog - analysere det studerede sprog på baggrund af indsigt i elementær fonetik og grammatik - arbejde bevidst med metoder og teorier i en undersøgelse af et sprogligt problem 16

C) Kompetencer (sproglige) i at - benytte tekst på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog - oversætte mellem det studerede sprog og dansk - analysere det studerede sprog, herunder forklare grammatiske konstruktioner - kommunikere på det studerede sprog i både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau A) Viden (kultur- og samfundsanalytisk) om - generelle samfundsmæssige og kulturelle forhold i landet eller regionen i et historisk perspektiv - centrale aspekter af landets eller regionens kultur- og samfundsforhold - hvorledes forhold i landet eller regionen relaterer sig til globale forhold - videnskabelige og metodiske tilgange til kultur- og samfundsanalyse anvendt i faget - aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner i faget B) Færdigheder (kultur- og samfundsanalytiske) i at - indsamle relevant materiale knyttet til et problemfelt inden for samfund, kultur og historie i landet eller regionen - identificere og analysere udvalgte forhold inden for samfund, kultur og historie - analysere samfund, kultur og historie i landet eller regionen med et komparativt perspektiv - analysere og forstå den processuelle karakter af samfunds- og kulturprocesser og deres bundethed af tid og rum - indkredse vigtige forskningsfelter og relatere dem til forskningshistorien C) Kompetencer (kultur- og samfundsanalytiske) i at - selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling, der er relevant for faget - identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen - generere viden og analyser om landet eller regionens historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger - diskutere forskellige perspektiver på problemfeltet, herunder historiske - perspektivere regionale problemfelter til andre lande og regioner (Studieordningen for Asienstudier på BA-niveau med specialisering i de centrale fag Indologi, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Sydøstasienstudier og Tibetologi, 2010-ordning) 17

Kandidatuddannelens kompetenceprofil Uddannelsen har til formål at uddanne humanistiske kandidater med professionelle og videnskabeligt baserede kompetencer i Asiatiske sprog og kultur, således at kandidaten efter uddannelsens afslutning er kvalificeret til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder for Japan- og Kinastudiers vedkommende de gymnasiale uddannelser. Det sker på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre for den pågældende uddannelse relevante teorier og metoder. En kandidat i indologi, japanstudier, indonesisk/sydøstasienstudier, kinastudier, koreastudier, thai/sydøstasienstuder samt tibetologi er i stand til selvstændigt at løse faglige opgaver under anvendelse af videnskabelige metoder og påtage sig faglige formidlingshverv. I det følgende betegnes de nævnte fag samlet som Asienstudier. Uddannelsen udbygger den studerendes faglige viden og kunnen og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Den giver den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, og videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt arbejde. Endelig kvalificerer den til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. En kandidat i Asienstudier har faktuel viden om sproget og generelle forhold i det valgte asiatiske område og dets relation til resten af Asien. Derudover har kandidaten tillige en indsigt i de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af (Historie, Kulturvidenskab og Kulturteori, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sproghistorie, mv.) og et dybtgående kendskab til det valgte asiatiske sprog og kultur. Kandidaten kan identificere problemer, forholde sig kritisk til dem og opstille løsningsforslag ud fra flere synsvinkler. En kandidat i Asienstudier dokumenterer gennem sine eksamener og prøver, at han/hun: - behersker det valgte asiatiske sprog i tale og skrift på højt niveau (moderne sprog) - har opnået kendskab til nyere teorier og metoder inden for studiet af asiatiske sprog og kultur, herunder lingvistik, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold etc., og er i stand til selvstændigt at anvende disse ved analyse inden for et selvvalgt empirisk felt. - kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. - kan formidle sin viden om det valgte asiatiske sprog og kultur på flere niveauer - kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. - En kandidat i Asienstudier er kvalificeret til at arbejde med undervisning, forskning og formidling samt deltage i generelle projekter, der vedrører mødet mellem forskellige kulturer, og til arbejde med Asien og især det valgte asiatiske område i almindelighed. Han/hun kan indgå i alle slags arbejdssammenhænge, hvori sprog og kultur indgår, f.eks. ved gymnasier, forskningsbiblioteker, universiteter, ministerier, administration, NGO er og erhvervsvirksomheder, herunder eksportvirksomheder. En kandidat fra en humanistisk uddannelse har - viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde - forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til fagområdets viden - kan identificere videnskabelige problemstillinger og angive løsninger på disse på videnskabeligt grundlag En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende færdigheder: - behersker fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber - har generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne - kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder 18