Trinmål. for etablering af et Skolespor som et fl erfagligt/ tværfagligt projekt i udskolingen.

Relaterede dokumenter
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Geografi evaluering Regionale og globale mønstre

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

GEOGRAFI. Formål med faget

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Undervisningsplan for faget geografi

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Glacial baggrund for en lokalindustri

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

UVMs Læseplan for faget Geografi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Avnø udeskole og science

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Odense Friskole. Fagplan for Fysik/Kemi

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

Del- og slutmål for faget geografi.

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

GEOGRAFI. Undervisning i geografi på Bordings Friskole FÆLLES MÅL 2009

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningsplan for natur/teknik

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Natur/Teknologi Kompetencemål

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Fysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Årsplan 2012/ a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Fysik/kemi Fælles Mål

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Læreplan for faget biologi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Læseplan for faget biologi

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Årsplan for 4.klasse i dansk

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Årsplan for 6.klasse i natek

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Fysik/kemi. Måloversigt

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Biologi Fælles Mål 2019

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Fælles Mål Geografi. Faghæfte 14

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Lærervejledning Mobil Lab 2

Fælles Mål Geografi. Faghæfte 14

Lærervejledning Mobil Lab 2

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Bent Haller Af Louise Molbæk

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Geografi Fælles Mål 2019

Transkript:

Trinmål for etablering af et Skolespor som et fl erfagligt/ tværfagligt projekt i udskolingen.

For naturfag i overbygningen kan nævnes trinmål som herunder. GEOGRAFI anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidnings - elektricitet og vindhastighed (fælles med fysik/kemi) beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og biologi) give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til fødevareproduktion forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt anvende geografiske metoder og færdigheder herunder regional analyse i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, erhvervsforhold og befolkningsfordeling anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosætningsmønstre informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof

BIOLOGI anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi) give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger formulere relevante spørgsmål og hypoteser opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser anvende enkelt udstyr til undersøgelse og eksperimentere i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold designe og gennemføre releante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi) anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster

FYSIK/KEMI anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (fælles med geografi ) kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer (fælles med biologi) beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med biologi og geografi ) beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknikken give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indfl ydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og geografi ) beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger

For øvrige relevante fag i udskolingen er trinmålene for etablering af et Skolespor som et flerfagligt/tværfagligt projekt som nævnt herunder. Dansk Danskaktiviteter kan på mange måder foregå ude i naturen. Der findes ikke trinmål, der direkte lægger op til ude-aktiviteter, men mange kan som de nævnte herunder opfyldes i en udeundervisning. Brug naturen og kulturen langs stien til at arbejde med mange forskellige danskaktiviteter. Smartphone og andre elektroniske medier kan fx med fordel inddrages i sådanne forløb. Efter 6. klassetrin bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer argumentere, debattere og informere beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde

Efter 9. Klassetrin kunne lede møder og styre diskussioner fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive refl ekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne

Historie I faget historie kan man bruge naturen på mange måder for at trække fortid og nutid ind som supplement til undervisningen. Der fi ndes ikke trinmål, der direkte lægger op til ude-aktiviteter, men mange kan som de nævnte herunder opfyldes i en udeundervisning. Dog er det meget regionalt eller lokalt afhængigt i forhold til, hvilke emner af natur- og kulturhistorisk art, der umiddelbart kan knyttes til et bestemt spor. Her kan vi nævne nogle få temaer som tidlig bosætning, gravhøje, udstykning, markskel, dyrkningsmønstre, skovarealer, arealanvendelse, historiske bygninger, infrastrukturer, gadeforløb og bebyggelsesmønstre. Et samarbejde med natur/teknik og geografi vil kunne perspektivere sådanne temaer. Brug naturen og kulturen langs stien til at arbejde med mange forskellige historiefaglige aktiviteter. Smartphone og andre elektroniske medier kan fx med fordel inddrages i sådanne forløb. Efter 6. Klassetrin kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden anvende kildekritiske begreber og diskutere med hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier påbaggrund af erhvervet viden Efter 9. Klassetrin forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Projekt Skolespor er støttet af Nordea-fonden og støttet med Tips- og lottomidler til Friluftslivet