Aktuelt inden for dyrkning af majs

Relaterede dokumenter
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt om dyrkning af majs

Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Aktuelt om majs. Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Til ensilering vælges en majssort med: Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til ensilering

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Majs. Konklusioner. Sortsvalg. Majssorter

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Store forskelle i takster ved afregning af raps

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar

Landsplanteavlsmøde 2002

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Formler til brug i marken

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

To af to mulige til Vuka

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010

LG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob Kenneth Søbye mob.

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

vårsæd og efterafgrøder

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

Følg majsens udvikling frem mod høst

Kløvergræs, majs og bælgsæd

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

Canyon er højestydende i 2009

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Skal vi altid vækstregulere i korn?

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Nettoudbytte og foderværdi

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Oversigt over Landsforsøgene 2012

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

GrovfoderNyt nr april 2014

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Transkript:

Aktuelt inden for dyrkning af majs ved Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl

Disposition Frøkvalitet og markspiring Plastdækning af majs Høsttider og vurdering af høsttidspunktet Høst af majs til modenhed og til kolbehøst

Frøkvalitet og markspiring Hvert år marker med mangelfuld fremspiring Skyldes: Dårlig etablering Dårlig frøkvalitet

Oversigten, s. 304

God etablering Godt såbed ensartet bekvemt i min. 10 cm dybde jævnt såbed tilpas fast såbed Såning hverken for tidligt eller for sent Såning i ensartet og korrekt dybde Startgødning korrekt placeret

God frøkvalitet Koldtestet frø Såvidt muligt ikke overgemt frø (plomberingsmåned og år står på sækken, GEM MÆRKESEDDEL!! Overgemt frø skal ledsages af en ny koldtest Ubejdset frø skal altid være af ny høst.

Aftale med frøbranchen, dec. 2003 Tilbagemelding om koldtestmetoder hvorvidt koldtest kan oplyses til landmænd før køb/levering af majsudsæd Monitering af marker med mangelfuld fremspiring

Koldtestmetoder (tabel 1) 7-18 dage 8-10 O C og 3-13 dage 25 O C Steril substrat jord fra majsmark

Konklusion koldtestmetoder Forskellige temperatur og substrat Vanskeligt at sammenligne Spiring ved 10 o C: Min. 87 pct. spireevne Spiring ved 8 o C: Advanta 2004 norm 72 pct. spireevne

Udlevering af koldtestresultater? Firma DLG DLA Advanta DLF Trifolium Pajbjerg Fonden Udlevering af koldtest før såning* Nej Buxxil (+Ravenna?) + overgemte sorter (DK-test) Treasure, Crescendo og Rhapsody (DKtest) Egne sorter Nej *Alle firmaer kan udlevere ved reklamation

Monitering i 2004 LandbrugsInfo Konsulenter Tjekliste (tabel 2)

Plastdækning af majs To systemer: Punch plastic Extend

Plastdækning af majs Extend

Foto: Svend Erik Pinstrup

Foto: Svend Erik Pinstrup

Foto: Svend Erik Pinstrup

Danske forsøg med plastdækning 3 landsforsøg 1985-86 6 statsforsøg 1981-83 Undersøgelser i 2001

Forsøg med plastdækning Tørstofprocenten ved plastdækning: 1985-86: + 4,5 enheder 2001: +8,6-11,6 enheder dvs. mindst 3 uger tidligere modning

Omkostninger, kr. pr. ha Uden plast Med plast Såning 450 3450*) Startgødning (P) 100 0 Ukrudt, bladsprøjt. 600 300 Sprøjtning 140 70 I alt 1290 3820 Forskel 2530 kr. svarer til 2800 FE (minus en evt. gevinst ved brug af sildigere sorter) *) plastik 2000 kr., 2,5 liter Interterbutylazin 450 kr., såning 1000 kr.

Plastdækning af majs 3 Landsforsøg 1985-86 130 a.e. pr. ha 110 90 70 50 Uden plastik Med plast brutto Med plast netto

Plastdækning af majs Jyndevad 3 forsøg1981-83 a.e. pr. ha, i alt 170 160 150 140 130 120 110 Uden plast Med plast, brutto Med plast, netto 100 12/4 26/4 10/5 Såtid

Plastdækning af majs Ødum 3 forsøg 1981-83 a.e. pr. ha, i alt 150 140 130 120 110 100 90 80 12/4 26/4 10/5 Såtid Uden plast Med plast, brutto Med plast, netto

Konklusion plastdækning Ikke rentabel under alm. til gode forhold Økonomien balancerer under dårligere forhold Forsikring for stabilt udbytte og kvalitet Mindst 3 uger tidligere høst Såning til normal såtid - evt. lidt tidligere Brug sildigere sorter

Høsttider Banguy, 2002-03 a.e. pr. ha 180 160 140 120 100 80 20 25 30 35 40 45 Pct. tørstof 2002 2003

Høsttider Banguy 2002-03 Kg tørstof pr. FE 1,4 1,3 1,2 1,1 1 20 25 30 35 40 45 Pct. tørstof 2002 2003

Høsttider majssorter 2003 a.e. pr. ha 160 140 120 100 80 20 30 40 50 pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy

Høsttider majssorter 2003 Kg tørstof pr. FE 1,35 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 20 30 40 50 Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy

Høsttider 2003 Pct. råprotein 9 8 7 6 5 20 30 40 50 Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy

Høsttider majssorter 2003 Pct. stivelse 50 40 30 20 10 0 20 30 40 50 Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy

Høsttider majssorter 2003 Pct. NDF 55 50 45 40 35 30 20 30 40 50 Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy

Høsttider majssorter 2003 FK NDF 70 60 50 40 30 20 20 30 40 50 Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy

Høsttider i majssorter 2003 Pct. sukker 25 20 15 10 5 0 20 30 40 50 Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy

Høsttider i majssorter 2003 Pct. stivelse+sukker 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Pct. tørstof

Anbefalet høsttidspunkt for majs til ensilering Majsensilage sammen med 1/3 græsensilage Høst ved 32-33% tørstof Majsensilage som eneste grovfoder Høst ved 29-30% tørstof Hverken mere eller mindre end 29-33 pct.!

Vurdering af tørstofprocent i majs Klemmemetode: Midterste kerner lægges mellem tommel og pegefinger, Når man netop ikke mere kan klemme en dråbe af de midterste kerner er tørstofprocenten ca. 30 i hele planten Pioneer metoden: Baseres på en vurdering af kolbeandel tørstofprocent i stængel kerneudvikling

Pioneer metoden (tabel 7) % kolbe af grønmasse Lille Middel Høj Modning af stængel Ca. % ts. i stængel Grøn 18,0 Grøn Gul 21,0 Strågul 24,0 Grøn 18,0 Grøn gul 21,0 Strå gul 24,0 Grøn 18,0 Grøn gul 21,0 Strå gul 24,0 % ts. Kolbe Kerneudvikling 30 Tidlig mælkem. Forventet tørstofprocent i hele planten 21,4 23,9 26,1 22,5 24,7 26,7 23,7 25,6 27,3 35 Mælkem. 22,3 25,0 27,5 23,8 26,3 28,5 25,4 27,6 29,6 40 Kerner fuldt Udviklede 45 Tidlig dejmodenhed 23,1 25,9 28,6 24,8 27,5 30,0 26,9 29,4 31,6 23,7 26,7 29,5 25,7 28,6 31,3 28,1 30,9 33,3 50 Dejmoden 24,2 27,3 30,3 26,5 29,6 32,4 29,2 32,2 34,9 55 Kerne hårde 24,6 27,9 31,0 27,1 30,4 33,4 30,2 33,4 36,3 Kilde: Pionner, Buxtehude, Tyskland via Sejet Planteforædling

Hjørring, Aars, Varde 2003 Afv. pct. enheder 30,0 35,0 40,0 45,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0 R 2 = 0,64 R 2 = 0,51 Pct. tørstof laboratorie kl. metode Pioneer

Konklusion metoder til vurdering af tørstofindholdet Begge metoder har undervurderet mest Pioneer Afvigelse størst ved højeste tørstofprocenter Større erfaring og evt. justering af metoden til danske forhold

Anvendelse af majs Majs Silomajs Modent korn Kolbeensilage CCM (=Corn Cob Mix)

Majs til modenhed undersøgelser 2003 Majs til modenhed 2 bedrifter i alt 3 marker Udbytter og økonomi Tekniske observationer på 1 bedrift Majs til kolbehøst 1 bedrift 1 mark Udbytter, kvalitet og kapacitet

Moden majs afregningsbetingelser 2003 8,00 kr. pr. hkg råvare til transport, rensning og tørring 30 pct. fradrag til tørre- og rensesvind 70 pct. af råvaren afregnet med 100 kr. pr. hkg 2004?? 15 kr. til tørring, rensning, transport 70 pct. af råvaren: 100-? kr. pr. hkg

Majs til modenhed, 2003 Bedrift % vand i råvare hkg renvare pr. ha DB II exkl. ha-støtte (70% af råv.) kr. pr. ha A1 (5,3 ha) 37,7 91,8 2610 A2 (9 ha) 36,8 71,0 768 B (12 ha) 38,4 56,2-5 Vårbyg 50,0-315

Majs til modenhed, 2003 Bedrift FE pr. 100 kg tørstof *) Udbytte FE pr. ha Omkostning er exkl. hastøtte kr. pr. FE A1 (5,3 ha) 125,2 10.312 0,64 A2 (9 ha) 126,6 8.118 0,78 B (12 ha) 128,3 6.349 0,82 Vårbyg (anslået) 111,1**) 4.722 0,97 *)Tabelværdi for majs: 122,0 **) Tabelværdi

Bedrift B 8,2-9 km i timen 2,4 ha i timen Foto: Ken Brink

Foto: Ken Brink

Foto: Ken Brink

Bedrift A - plukkebord Større kapacitet Mindre spild Mindre slid Foto: Carl Høj Laursen

Konklusion majs til modenhed 30-40 pct. vand Under gode forhold bedre økonomi end i korn Let at høste med alm. skærebord Spild af kolber kan forekomme med alm. skærebord ved kort stub og lange planter Glider let i mejetærskeren og kornet løber let til sneglen En del knækkede kerner kan forekomme med alm. bro Plukkebord øger kapaciteten og mindsker spild og slid

Kolbehøst, undersøgelser Antal undersøgelser Pct. tørstof i kolbemassen Kg ts. pr. FE a.e. pr. ha Fht. a.e. i forhold til trad. finsnit. 2003 1 50,6 0,90 107,8 84 2000 4 45,2 0,94 73,9 73

Kolbehøst 2000 og 2003 90 80 70 60 50 40 Fht udbytte af a.e. ved kolbehøst i forhold til trad. finsnitning 35 40 45 50 55 Pct. tørstof i kolbemasse