Side 1 af 10 Indledning: Værdiregelsæt for Pedersborg Skole og Sfo Dette værdiregelsæt er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for elever, forældre, medarbejdere og ledelse og godkendt af skolebestyrelsen den 17. juni 2013. Værdiregelsættet indeholder følgende: 1. Pedersborg Skoles grundlæggende værdier og opfattelse af, hvad god undervisning er. 2. Pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø på skolen. 3. Retningslinjer for god adfærd på skolen ( ordensregler ) herunder overvejelser om passende sanktioner for at sikre, at god adfærd opretholdes. 4. En overordnet antimobbestrategi. 5. Tidsplan for evaluering af værdiregelsættet. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed, og det er gældende for alle dele af skolens virksomhed. Inden bestyrelsens godkendelse har værdiregelsættet været til drøftelse i elevråd og diverse personalefora. Et værdiregelsæt er imidlertid kun noget værd, hvis der er ejerskab til det, og hvis det holdes levende. Derfor hører arbejdet med værdiregelsættet aldrig op, og vi vil arbejde med det i klasserne, på forældremøder, på personalemøder i skolebestyrelsen, ja alle steder og så ofte som, vi har brug for det for at sikre, at vi når vores mål for Pedersborg Skole: En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt Afsnit 1 Det vil vi med vores skole Vision, Værdigrundlag, Mission og Det gode læringsmiljø Vision Pedersborg Skole er en skole med plads til alle, men ikke til alt. Samtlige elever på vores skole skal opleve, at deres potentiale og talent udfordres optimalt. Vi er fagligt ambitiøse, og vi skal til stadighed være i udvikling, så eleverne bevarer deres lyst til læring hele livet.
Side 2 af 10 Vi skal gennem fokus på det sunde børneliv, såvel fysisk som mentalt, sikre eleverne det bedst mulige grundlag for at få et godt voksenliv og blive aktive samfundsborgere. Vores elever skal være i stand til at reflektere, de skal turde eksperimentere, og de skal være i stand til at tage nye udfordringer op for at klare de krav, som fremtidens samfund vil stille til det enkelte menneske. Værdier På Pedersborg Skole lægger vi vægt på at skabe et læringsmiljø med følgende værdier i centrum: Faglighed: Høj faglighed er grundstenen i vores arbejde, og vi skal sikre, at elever udvikler solide faglige kompetencer. Eleverne skal møde en varieret undervisning med klare faglige mål og med arbejdsmetoder, der også tilgodeser den enkeltes alsidige personlige og sociale udvikling. Eleverne skal være selvhjulpne og i stand til at formulere, forholde sig til og løse problemstillinger. Fællesskab: Eleverne skal være i stand til at indgå i et fællesskab baseret på mangfoldighed og gensidig respekt. Forskelligheder skal respekteres og bruges positivt. Alle skal opleve værdien ved samarbejde, dialog og samvær. Eleverne skal opleve selvværd og tillid til egne muligheder i et miljø, der fremmer trivslen for såvel den enkelte som fællesskabet, og hvor vigtigheden af at tage stilling og handle anerkendes. Udvikling: Udvikling er en forudsætning for hele skolens virke. Elevernes læring skal ske i et innovativt og kreativt miljø med mulighed for at tænke i nye og spændende baner. Eleverne skal være åbne og nysgerrige og have lyst til udfordringer. Mission Pedersborg Skoles mission er at skabe et læringsmiljø med faglig udvikling og social og personlig trivsel, så alle elever udvikler sig og bliver så dygtige, som de kan. Det gode læringsmiljø Læring sker dels individuelt, dels i fællesskab med andre, og læringen styrkes, når den sker i situationer, der er tæt på børnenes virkelighed, og hvor eleverne har mulighed for at arbejde projektorienteret og kreativt. Vi skal derfor skabe et aktivt, udfordrende og autentisk læringsmiljø med både individuelle hensyn og fokus på fælleskabet. Eleverne skal arbejde efter læringsmål, og sammen med eleverne skal vi følge op på mål og indsats. Det forudsætter en tydelig struktur og en indholdsmæssig klarhed i alt arbejde med eleverne. Som medarbejder skal man påtage sig lederskabet af klassen, og man skal have høje forventninger til alle elever. Som forældre forventes, at man er engageret i sit barns skole. Vi opnår de bedste resultater, når forældre og skole arbejder sammen. Afsnit 2 Pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø på skolen.
Side 3 af 10 Neden for følger nogle bud på mulige pejlemærker. Listen er absolut langt fra udtømmende, men giver forhåbentlig et par ideer om, hvad der rører sig. Og husk, at det er i arbejdet med trivsel hos hver af os og i alle fællesskaber, at tingene sker. Sådan ser eleverne fx på det: Vi har det godt, når vi oplever, at der er et godt sammenhold på skolen/i klassen, at eleverne respekterer hinanden (udseende, tøj, meninger etc.) og ikke generer hinanden, fordi man er uenige om noget. Vi er glade for at komme i skole, når vi kan være sammen med vores venner, og når vi ved at lærerne respekterer os og interesserer sig for os. Vi er glade, når vi ved, at skoledagen er fri for konflikter og når vi ved, at hvis der bliver konflikter, så er der altid lærere, der hjælper os, og som vi er trygge ved gå til. Vi er glade, når lærerne går op i undervisningen og gør det spændende at lære noget. Sådan ser personalet fx på det: Skolen er et godt sted at være, når alle føler sig værdsat og hørt. Skolen er et godt sted at være, når alle ved, hvad der forventes af dem, og når alle har mulighed for at leve op til de udfordringer, der gives. Skolen er et godt sted at være, når alle på skolen (elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse) respekterer hinanden, lever op til og tager ansvar for skolens fælles værdier og retningslinjer. Sådan ser forældrene fx på det: Vi trives, når vi bliver inviteret ind i drøftelser af, hvad der er forældrenes rolle, og når vi oplever, at der tages hånd om konflikter i en god dialog med forældrene. Vi er glade, når vi involveres i at skabe trivsel for alle børn. Vi er tilfredse, når vi oplever, at vi trygt kan overlade ansvaret for vores børn til skolen og være sikre på, at de voksne tager ansvar for, at børnene får en god skoledag. Det er vigtigt og vi trives med at være godt orienteret om, hvad der sker i skolen, hvad der går godt for ens barn, og hvor der er behov for justeringer. Afsnit 3 Retningslinjer for god adfærd på skolen ( ordensregler ) herunder overvejelser om passende sanktioner for at sikre, at god adfærd opretholdes. Ordensregler Pedersborg Skoles ordensregler har sit udspring i skolens grundlæggende værdier. Vi ønsker en skole, der til stadighed er i udvikling, og som gennem fokus på det gode børneliv er med til at sikre eleverne det bedst mulige grundlag for et godt voksenliv.
Side 4 af 10 Vores elever skal lære gode arbejdsvaner, opleve medindflydelse og medansvar, turde eksperimentere, kunne vælge til og fra, og de skal blive i stand til at tage nye udfordringer op for at klare de krav, som fremtidens samfund vil stille til det enkelte menneske. Ordensregler er jo i virkeligheden samværsregler, og i den sammenhæng er især nogle af vore kærneværdier i centrum: Fordybelse: Eleverne skal opleve glæde, engagement og udfordringer samt mulighed for fordybelse. Samarbejde: Eleverne skal være i stand til at indgå i et fællesskab baseret på gensidig respekt, hvor forskelligheder respekteres og bruges positivt, og hvor de oplever værdien ved samarbejde og samvær. Selvværd: Eleverne skal opleve selvværd og tillid til egne muligheder. I det daglige samvær på skolen har vi nogle få konkrete spilleregler, som vi forventer, at alle respekterer. 1. Rygning er ikke tilladt for nogen på skolens område. 2. Eleverne må ikke forlade skolen uden aftale. 3. Mobiltelefoner og chatrooms på internettet må ikke bruges, så nogen føler sig generet af det, og i undervisningstiden skal telefonen være slukket, med mindre andet er aftalt med læreren eller pædagogen. 4. Medbringer man værdigenstande (mobiltelefoner, ipods, penge etc.) er det på eget ansvar. I vores infohæfte Værd at vide om Pedersborg Skole eller på hjemmesiden www.pedersborgskole.dk kan du læse mere om disse regler. Ikke alt kan omsættes til regler på forhånd, og derfor skal alle klasser mindst én gang om året drøfte, hvad der skal til, for at alle har det godt i klassen. Nogle klasser har måske derfor lavet aftaler eller regler, som kun gælder for dem. Også for skolen kan det være nødvendigt at lave nye aftaler og regler i løbet af året, og dem fortæller vi om på vores hjemmeside og intranet, når der er behov for det. Og husk så det allervigtigste: Kun hvis vi skaber en skole, hvor alle er trygge og glade for at komme, har vi gjort det godt nok! Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen Pedersborg Skoles grundlag for at sikre elevernes efterlevelse af ordensreglerne findes i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen * (se bilag 1 bagerst) Idet vores ordensregler er værdibaserede, synes vi ikke, det giver mening at udarbejde en oversigt over konkrete sanktioner i forhold til konkrete overtrædelser af ordensreglerne.
Side 5 af 10 Den enkelte situation må vurderes for sig selv, og det er afgørende for os, at enhver disposition til enhver tid er baseret på dialog, anerkendende kommunikation og tillid. I det omfang det alligevel er nødvendigt at iværksætte sanktioner, er det således teamets eller den enkelte lærers ansvar inden for rammerne af bekendtgørelsen om foranstaltning til fremme af god orden og dette værdiregelsæt at beslutte, hvad der er passende at gøre. Ledelsen inddrages, når teamet eller den enkelte lærer ønsker det. Grundlæggende skal berørte forældre orienteres om iværksættelse af sanktioner med udgangspunkt i, at information og kommunikation er forudsætningen for et godt skole-hjem-samarbejde. I dagligdagen kan der dog være en række situationer, hvor lærer og elev løser eventuelle problemer her og nu, og hvorvidt forældrene skal orienteres, afhænger derfor af en konkret vurdering foretaget af den enkelte lærer. Kontakten til forældrene er med mindre andet aftales den enkelte lærers ansvar. Afsnit 4 En overordnet antimobbestrategi. Målet med handleplanen mod mobning: 1. Vi vil ikke acceptere mobning på Pedersborg Skole. 2. Derfor vil vi forebyggende skabe stærke, sociale børne- og voksengrupper, hvor mobningen har svært ved at opstå. 3. Når mobning alligevel sker, vil vi håndtere problemet professionelt og hurtigt, ind til mobningen ikke længere findes i gruppen. Definition på mobning: Sådan ser eleverne på det: Det er mobning, når nogen taler grimt om en for at være ondskabsfuld nogen siger noget personligt krænkende, som sårer nogen spreder rygter om en for at sætte vedkommende i et dårligt lys Sådan ser de voksne på det: Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid forfølger eller udelukker en enkelt eller flere på et sted, hvor disse personer er tvunget til at være. Trivselsundersøgelse: Som et led i arbejdet med at højne trivslen på skolen, vil vi hvert år følge op med en trivselsundersøgelse (det kunne f.eks. være Termometeret, som vi har brugt ved tidligere undervisningsmiljøundersøgelser). Det er et element i den lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse.
Side 6 af 10 Vi har allerede opnået gode resultater på området, men vi skal fortsat arbejde for, at eleverne har det godt med hinanden og for at skabe en skole, hvor der er plads til alle, men absolut ikke til alt. Forebyggelse: Det er altafgørende, at vi er bevidste om vigtigheden af forebyggelse og samtidig er i stand til at tage de nødvendige initiativer til at minimere mobning mest muligt. Vi kan ikke garantere, at mobning ikke sker, men vi kan garantere, at vi gør, hvad vi kan for at undgå mobning. Hvad er ledelsens ansvar: At sikre, at arbejdet med at forhindre mobning ikke bliver afhængig af subjektive forhold som fx den enkelte lærers eller pædagogs vilje og evne til at skabe gode børnegrupper, forældregruppens indstilling til at bidrage positivt til det sociale liv i klassen samt børnegruppens forhistorie og sammensætning. At sikre, at der hen over året finder aktiviteter sted, som via synlige og gennemgående tiltag sikrer udbredelsen af antimobbetankegangen over hele skolen. Dette skal udmøntes via skolens aktivitetskalender. Eksempler på dette kunne være, at der laves perioder, hvor ældre klasser adopterer yngre klasser, eller at der laves legepatruljer, hvor ældre elever får til opgave at lave frikvartersaktiviteter for yngre elever. Et andet eksempel kunne være, at vi markerer vores modvilje mod mobning på en årlig Nej til mobning-dag. At sikre, at alle parter på skolen (elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse) aktivt arbejder for at forhindre mobning. Hvad er personalets ansvar: At sikre, at alle elever bliver hørt og anerkendt fx via faste og regelmæssige klassemøder med fokus på klassens sociale kompetencer. At gennemføre sociale arrangementer og netværksskabende aktiviteter i klassen. At inddrage forældrene på en måde, der udvikler gode forældrenetværk og stærke samarbejdsrelationer. At tage hånd om konkrete problemer og handle. Hvad er elevernes ansvar: At henvende sig til en lærer, når de oplever problemer i skolen eller hændelser, der skal gøres noget ved. At henvende sig til en lærer, hvis de oplever, at nogen bliver mobbet, eller hvis de selv bliver mobbet. At påtage sig ansvaret for, at ingen elever holdes uden for fællesskabet og således invitere de elever inden for, som ikke er inde i varmen. At påtage sig et medansvar for at forhindre mobning og at gribe ind, når andre elever mobber. Hvad er forældrenes ansvar:
Side 7 af 10 At tale pænt om de andre børn overfor ens eget barn, og hvis der er problemer kontakte læreren og evt. de pågældende børns forældre med henblik på at finde en løsning. At tale pænt om personalet over for børnene og løse eventuelle konflikter eller uoverensstemmelser på voksenniveau. At deltage i klassearrangementer og at bidrage til klassens sociale liv. At bakke op om skolens ordensregler og at blande sig, hvis man kommer forbi en situation, hvor der er konflikt eller mobning Beredskab: Som sagt kan ingen garantere, at mobningen ikke finder sted, og når mobning sker, vil vi handle på det professionelt og hurtigt. Alle elever skal vide, at kontaktlæreren er den primære kontaktperson, når man har brug for at tale om mobning. Hvis eleven i den konkrete situation har svært ved at tale med kontaktlæreren, kan man tale med den voksne på skolen, man er tryg ved. Det kan naturligt være en lærer eller en pædagog fra akt-teamet, som alle er uddannet til at tage sig af mobningsproblemer, men eleven kan også henvende sig til andre fx skolens ledelse. Vigtigst er det at skabe en kultur, hvor alle forventer, at vi taler om de problemer, der er med mobning. Når mobning finder sted, skal de implicerede parter bringes sammen, og hvis ikke et sådan møde løser problemet, skal de berørte elever og forældrene til begge parter mødes for at standse mobningen. Nogle gange er det enkelte elever, andre gange er det større grupper eller klasser, der skal mødes. Mange forskellige kan have en andel i problemet og være en del af løsningen, men med mindre andet aftales, er det de involverede kontaktlærere og gerne i samarbejde med ledelsen, der har initiativpligten. Skolen skal under alle omstændigheder altid huske at inddrage forældrene, for det er sammen, vi løser problemerne. Et beredskab, der virker, handler også om at klæde os alle på til at arbejde med at undgå mobning. Akt-teamet er hovedhjørnestenen i at træne klasselærerne til at arbejde med afholdelse af klassemøder som et væsentligt middel til at forhindre, at nogen mobbes.. På Pedersborg Skole tager vi udgangspunkt i materialet Ikke mere mobning eller tilsvarende og i akt-teamets samarbejde med den enkelte lærer. På den måde får alle et godt grundlag for at arbejde med mobningsproblemer i klassen. Når kontaktlæreren er klar til selv at varetage opgaven, er akt-teamets rolle primært konsultativt, men også at fastholde lærerne på deres ansvar for at forebygge mobning og for at handle, når mobning alligevel sker. Afsnit 5 Tidsplan for evaluering af værdiregelsættet. Værdiregelsættet evalueres hvert skoleår på skolebestyrelsens sidste møde i juni. Inden da er forløbet hen over et skoleår dette: I perioden sommerferie til efterårsferie:
Side 8 af 10 Værdiregelsættet drøftes på alle forældremøder og i alle klasser. Forældre, elever og lærere / pædagoger i den enkelte klasse har som opgave at skabe en fælles forståelse af værdiregelsættet og at sikre, at værdiregelsættet bliver levende og anerkendt af alle. I perioden efterårsferie til juleferie: Værdiregelsættet drøftes i alle afdelingsteam og i alle klasseteam. Teamene har ansvaret for, at der sker den nødvendige sparring med henblik på at udmønte værdiregelsættet i dagligdagen. Teamene har også ansvaret for at foreslå ideer til udvikling og forbedring af værdiregelsættet. Bestyrelsen drøfter værdiregelsættet med klasseforældrerådene. I perioden juleferie til påskeferie: Værdiregelsættet drøftes i Pædagogisk Udvalg med henblik på at opsamle erfaringer fra elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse. På grundlag af indhentede erfaringer udarbejder Pædagogisk Udvalg forslag til skolebestyrelsen om eventuelle ændringer af værdiregelsættet. I perioden påskeferie til sommerferie. Skolebestyrelsen drøfter værdiregelsættet og godkender forslag til ændringer. Generelt: Det er ledelsens ansvar at orientere alle berørte parter om arbejdet med værdiregelsættet herunder at sikre, at de aftalte drøftelser finder sted. Det er ligeledes ledelsens ansvar at sikre, at alle er klar over sit ansvar for at leve op til værdiregelsættets forpligtigelser.
Side 9 af 10 Bilag 1 Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen I medfør af 52, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes: 1. Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs begyndelse eleverne og forældrene om skolens ordensregler og værdiregelsæt. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, skal årsagen hertil søges afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne m.v. 3. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan skolens leder, jf. 4, iværksætte foranstaltninger over for eleven. Stk. 2. Foranstaltninger kan anvendes i anledning af elevens benyttelse af skolens tilbud, herunder skolefritidsordninger og undervisning i fritiden, eller anden elevadfærd, der, selvom den er udvist uden for skolen, har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk. 3. 5-10 fastsætter de øvre rammer for iværksættelse af foranstaltninger. 4. Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal bl.a. vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v. 5. Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. 6. Herudover kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time, jf. 7, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge, jf. 7, stk. 2. 3) Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole, jf. 7, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole, jf. 7, stk. 4. 5) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen, jf. 7, stk. 5-7. 6) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. 8. 7. Eftersidning i medfør af 6, nr. 1, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven er under fornødent tilsyn. Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjemtransport. Stk. 2. Udelukkelse fra undervisning i medfør af 6, nr. 2, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Udelukkelse kan kun finde sted én gang inden for samme skoleår. I særlige tilfælde kan udelukkelse dog finde sted to gange inden for samme skoleår. Stk. 3. Overflytning til en parallelklase på samme afdeling ved samme skole i medfør af 6, nr. 3, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene. Stk. 4. Skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden afdeling ved samme skole i medfør af 6, nr. 4, hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder iværksætte overflytningen uden elevens eller forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have kopi af meddelelsen. Stk. 5. Skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen i medfør af 6, nr. 5, hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. Overflytning til en anden skole forudsætter desuden tilslutning fra lederen ved den nye skole. Stk. 6. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder med tilslutning fra lederen ved den nye skole iværksætte overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have kopi af meddelelsen. Stk. 7. Hvis overflytning ikke kan gennemføres efter stk. 5 og 6, fordi skolelederen ved den nye skole ikke har tilsluttet sig overflytningen, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til hvilken skole overflytning skal ske. Beslutning træffes på grundlag af indstilling fra de involverede skoleledere og efter samråd med eleven og forældrene. Stk. 8. For en elev, som overflyttes efter stk. 5, 6 eller 7, kan det besluttes, at forældrene i op til et år er frataget retten til at vælge en anden skole i kommunen efter reglerne om mere frit skolevalg, jf. folkeskolelovens 36, stk. 2 og 3.
Side 10 af 10 8. Udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin i medfør af 6, nr. 6, besluttes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolens leder eller af skolens leder, hvis denne er bemyndiget hertil. Beslutningen træffes efter samråd med eleven og forældrene. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages, når en elev i medfør af 6, nr. 6, udskrives af folkeskolen, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. 9. Skolens leder kan tilbageholde private genstande i tilfælde, hvor en elev overtræder skolens ordensregler for medbringelse og anvendelse af sådanne genstande i skoletiden eller ved brug af skolens tilbud i øvrigt. Skolens leder bestemmer, hvornår genstanden kan afhentes. Stk. 2. Opretholdelse af tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over skoletiden kan alene ske, når dette har hjemmel i de ordensregler, skolebestyrelsen har fastsat. Det er endvidere en betingelse, at tilbageholdelsen er praktisk og pædagogisk begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. 10. En elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, jf. stk. 3, kan af det undervisende personale omgående udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Stk. 2. Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev fra klassen efter stk. 1 omgående underrettes af vedkommende underviser, hvorefter lederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. Stk. 3. I øvrigt gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang. 11. I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller de sociale myndigheder. Stk. 2. Henvendelse til de sociale myndigheder om forhold, der er nævnt i stk. 1, og som ligger uden for reglerne om underretningspligt i henhold til lov om social service, må normalt ikke ske, før skolens leder forgæves har opfordret forældrene til selv at rette henvendelse hertil. Forældrene skal i alle tilfælde underrettes om en sådan henvendelse til de sociale myndigheder. 12. For elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, skal forældrene ikke inddrages i medfør af 1, 2, 7, stk. 1-5 og 7, 8, stk. 1, og 11, stk. 2. 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010 om fremme af god orden i folkeskolen ophæves. Undervisningsministeriet, den 23. juni 2014 Christine Antorini / Ole Hvilsom Larsen