Kvælstof både ressource og miljøproblem



Relaterede dokumenter
Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Nye idéer til bæredygtig. research alliance. anvendelse af kvælstof

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Kvægbedriftens klimaregnskab

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Udvikling i aktivitetsdata og emission

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Rethink Water International markedsføring og branding af dansk vandekspertise og vandteknologi

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Section meeting # in R-322

Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

- advanced process control

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Nabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

N udnyttelseseffektivitet som miljøindikator - målrettet regulering på output frem for input

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Hvad er drivhusgasser

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Vurdering af emission af drivhusgas (GHG) fra gødningsudlægningssystemet SyreN+

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Ressourceeffektivitet og politikintegration

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv

Danish Technology Center Denmark

Lossepladser og vandressourcer

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Hvor bevæger den globale husdyrproduktion sig hen de næste år med særlig fokus på fjerkræ og svineproduktion?? Bjarne Kornbek Pedersen

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Miljøindikatorer - for bygninger

Transkript:

Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kvælstof både ressource og miljøproblem Lars Stoumann Jensen, Professor lsj@life.ku.dk Kickoff 4.-5. marts 2013

Kvælstof i landskabet Kvælstof er et vigtigt næringsstof Tilstrækkelig kvælstof gødskning er afgørende for udbyttes størrelse og kvalitet dvs. fødevaresikkerhed Fremstilling af handels/ kunstgødning er meget energikrævende dvs. påvirker global opvarmning Intensiv gødningsanvendelse (mineralsk såvel som organisk) medfører øgede tab til det omgivende miljø (atm.+akv.) Mange forskellige virkemidler kan anvendes til at imødegå disse udfordringer DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 2

Reaktivt kvælstof (N r ) cyclus, hovedstrømme, effekter Formel NH 3 (g) -3 NH + 4-3 N 2 (g) 0 N 2 O (g) +1 No x (g) +x NO - 2 +3 NO - 3 +5 (picture by Anne-Christine LeGall). DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 3

Vi er alle afhængige af N i vores føde Kvælstofgødskning er en af de væsentligste faktorer for afgrødeproduktion med højt udbytte og kvalitet, herunder protein Tilstrækkeligt protein i diæten er nødvendige for livsvigtige fysiologiske funktioner hos dyr og mennesker 48% af verdens befolkning kan brødfødes udelukkende på grund af N i industrielt fremstillet kunstgødning.... For lidt.. For meget DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 4

Haber Bosch syntese af ammoniak og produktion af N gødninger +NH 3 NH 4 NO 3 (33% N) HNO 3 +CaCO 3 +Na 2 CO 3 Ca(NO 3 ) 2 (16% N) N 2 +O 2 +phosphate rock +H 2 SO 4 NaNO 3 (16% N) Nitrophosphates (12-20% (NH 4 ) 2 SO 4 (21% N) Højt tryk (>200 atm.) Høj temp. (1000 C) Katalysator H 2 NH 3 +H 3 PO 4 +CO 2 +NH 4 NO 3 +urea+h 2 O +H 2 O Ammoniumphosphates (11-21% N) Urea (45% N) Nitrogen solutions UAN (27-53% N) Ammonia water (20% N) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 5

Industrielle anvendelser af NH 3 Udgør ca 25% af forbruget i Europa Den kemiske industri (melamin, gummi, plastic) Olie- og gasudvinding Køling Sprængstof (TNT) Resten anvendes til gødningsproduktion DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 6

Handelsgødningers energiforbrug og klimaeffekt Energi-forbrug, produktion NH 3 ca. 35-50 MJ/kg N P fert. ca. 14 MJ/kg P K fert. ca. 9 MJ/kg K (50 MJ = ca. 25 km i bil) Produktion udgør > 90% Transport og udbringning < 10% Klimaeffekt Produktion af ammoniumnitrat 3,6 5 kg CO 2 -eq / kg N Anvendelse 5 8 kg CO 2 -eq / kg N (hovedsalig N 2 O emission i marken) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 7

Eks. udbytte og protein respons N opt 183 209* N opt = økon. optimal N tilførsel N norm N opt * = ved pristillæg for protein (2012 proteinpris) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 8

N gødskning og udbytter i EU (Jensen et al., ENA 2011) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 9

Relativt N-forbrug (1990 = 100) 120 100 80 60 40 20 Udvikling i N forbrug og udbytter 0 Relativt handelsgødning N forbrug Danmark Tyskland Storbritanien Holland Sverige Faldende N forbrug i de fleste EU lande Stærk kontrast til vækstøkonomier (BRIC) hvor forbruget er stærkt stigende Udbytter i vinterhvede 1990-2010 Svagt stigende eller stagnerende udbytter Generelt er N effektiviteten tilsyneladende stigende, men (Eurostat) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 10

Udvikling i proteinindhold i korn Konsekvensen er generelt faldende protein-indhold Konsekvenser for afgrødekvalitet og import af proteinfoder Økonomisk konsekvenser såvel drifts-, miljø- og samfundsøkonomisk genstand for heftig debat. (VSP, 2013) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 11

N forurening kilder og effekter Klimaforandring Fødevarer Nitrate Økosystemer og biodiversitet N 2 Gødnings Industri Ammonium- Nitrate NH 4 Forsuring - forvitring af kulturarv Forbrænding Human sundhed Kilder Kemisk/fysiske interaktioner Effekter DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 12

Kvælstof udfordringen et komplekst problem Multi-kilde/-aktører Landbrug Fossile brændsler(energi, industry, transport), Naturlige Multi-forureningsstoffer N 2 O, NO x, NH 3, NO 3-, organisk N, aerosoler etc Multi-problem Drivhusgas, biodiversitet, vandkvalitet, Human sundhed Multi-receptor Skov og andre terrestisek økosystemer, landbrug Vandmiljø (fersk, kystnært, marint) Troposphere, stratosphere Byer, befolkning Multi-effect Kaskade effekter (Jan Willem Erisman, ECN, The Netherlands) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 13

Den hidtil mest omfattende analyse af kvælstofs positive og negative effekter +650 sider +175 forfattere DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 14

The N cascade DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 15

De 5 væsentligste N r miljøeffekter som kategoriseret i European N Assessment DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 16

N kredsløbet i Europa - 1900 (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 17

N kredsløbet i Europa 2000 DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 (ENA, 2011) 18

Skæbnen af gødnings N (Braun/UNEP, 2007) Store tab fra landbrugsmæssig produktion! Stort behov for øget - N udnyttelses effektivitet - Recirkulering DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 19

400 N input til Europas landbrugsjord 350 Kg N/ha 300 250 200 150 100 50 0 Grazing-N Manure-N Fertiliser-N (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 20

N input til Europas landbrugsjord Kunstgødning Husdyrgødning DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 (ENA, 2011) 21

N input til Europas landbrugsjord Total N input N overskud (tilført fraført) N kg/ha 300 250 200 150 100 50 0 1990 2000 (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 22

Danmarks N effektivitet væsentligt øget men vi skal endnu længere op! 600 40 1000 t N 500 400 300 200 100 35 30 25 20 15 10 5 % 0 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 N-surplus N-leaching N-efficiency DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 (Dalgaard, 2011) 23

Total N r emissioner i Europa - domineres af landbrug (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 24

Konsekvenser af atmosfæriske emissioner (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 25

Samfundsøkonomiske omkostninger ved N r emissioner i Europa Samlet 70-320 mia. per år! (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 26

European Nitrogen Assessment - anbefalinger ENA team proposes a package of 7 key actions: Agriculture Improving nitrogen use efficiency in crop production Improving nitrogen use efficiency in animal production Increasing the fertilizer N equivalence value of animal manure Transport and Industry Low-emission combustion and energy-efficient systems Waste water treatment Recycling nitrogen (& phosphorus) from waste water systems Societal consumption patterns Energy and transport savings Lowering human consumption of animal protein Disse har dannet baggrund for DNMARK aktiviteter DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 27

European Nitrogen Assessment - anbefalinger Disse har dannet baggrund for DNMARK scenarier DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 28

RC4: Critical N impact issues in Denmark (Lead: Lars S Jensen, Co-lead: Ole Hertel) Focus: gaps in our current N knowledge, in-depth studies of critical N issues in relation to a sustainable agriculture and food production. PhD and postdoc education projects: 4.1 Urban-rural N recycling from waste (KU-AGEC, HEDEDK, ORGREST) 4.2 Cost benefits of N measures to improve surface water quality (KU-FOI, MEM, MAFF, ENVS) 4.3 Sustainable, low N food consumption (AU-ARTS, WHO, Horsens, AU-AGRO, KU-FOI) 4.4 Watershed N Management (DAAS, AGRO, ARLA, ADVICE, YARA, MUNICIPAL) 4.5 Nitrogen mitigation, Ecosystems Services mapping and biodiversity management (AU- BIO, AGRO, EEA, ALECTIA) 4.6 Agricultural airborne N pollution, particle pollution and public health effects (AU-ENVS, AU- HEALTH, MEM-EPA, OfficeDoctors, ALLERGY, LUNG, DK-HEALTH) 4.7 Groundwater N-pollution and public health effects (GEUS, HEALTH, OfficeDoctors, MEM- Nature, WaterAalborg) DNMARK.dk Kickoff møde 4.-5. marts 2013 29