KonjunkturNyt uge 3.- 6. oktober 18 Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i august +6. personer 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 Danmark Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i august Stigning i detailsalget i 3. kvartal Lille fald i forbrugertilliden i oktober Inflationen i Danmark var aftagende gennem hele 3. kvartal Omtrent uændret udlån til erhverv og husholdninger i september Internationalt Euroområdet: Stigende låneefterspørgsel i 3. kvartal USA: BNP steg,9 pct. i 3. kvartal Verden: Verdenshandlen steg, pct. i august Tyskland: Erhvervstilliden faldt i oktober Sverige: Detailsalget steg, pct. i september Norge: Ledigheden udgjorde, pct. af arbejdsstyrken i august Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Fald i de internationale aktieindeks Lavere renter på 1-årige statsobligationer Euroen svækket over for den amerikanske dollar Olieprisen faldt med,7 dollar til 78,6 USD pr. tønde Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 116 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede e-mailadresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger
Side af 1 1. Dansk konjunkturnyt Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i august Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 6. personer i august. Det var primært i den private sektor, at lønmodtagerbeskæftigelsen steg, mens beskæftigelsen steg 1.1 personer i den offentlige sektor, jf. figur 1.1. Fordelt på brancher steg beskæftigelsen især inden for erhvervsservice, mens landbrug, skovbrug og fiskeri var branchen med det eneste fald i beskæftigelsen på 3 personer. I løbet af 18 er der skabt knap 39. job. Heraf er. skabt i den offentlige sektor. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Dvs. alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur 1.1 Lønmodtagerbeskæftigelsen i privat og offentlig sektor 1. personer 1. personer 1.9 9 1.9 9 1.8 8 1.8 8 1.7 7 1.7 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 7 Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 3 af 1 Stigning i detailsalget i 3. kvartal Detailsalget steg med,3 pct. i september, når der tages højde for sæsonudsving, effekten af handelsdage og prisudviklingen, jf. figur 1.. Det bringer stigningen i 3. kvartal op på,3 pct. i forhold til. kvartal. Sammenlignet med 3. kvartal 17 er detailsalget steget med,1 pct. Stigningen viderefører den fremgang, som har gjort sig gældende siden 13. Fremgangen i detailsalget i september var især drevet af en stigning i salget af andre forbrugsvarer, men også fødevarer og andre dagligvarer samt beklædning mv. steg i mindre grad, jf. figur 1.3. Detailsalget af andre forbrugsvarer har generelt været stejlt opadgående de seneste år, hvilket hænger sammen med at salg over internettet omfattes af denne varegruppe. Andre forbrugsvarer dækker blandt andet over husholdnings- og fritidsudstyr samt brændstof og medicin. Udviklingen i salget af beklædning mv. har været aftagende siden slutningen af 16, mens salget af fødevarer og andre dagligvarer har været relativt konstant over de senere år, dog med en svagt stigende tendens siden midten af 17- Figur 1. Figur 1.3 Mængdeindeks for detailomsætningen Detailomsætningens underkomponenter Indeks (1=1) Indeks (1=1) 11 11 Indeks (1=1) Indeks (1=1) 11 11 11 11 11 11 1 1 1 1 1 1 1 1 9 9 9 9 9 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 9 9 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side af 1 Lille fald i forbrugertilliden i oktober Forbrugertillidsindikatoren faldt fra 6,9 i september til,1 i oktober. Indikatoren ligger imidlertid fortsat på et relativt højt niveau, jf. figur 1.. Udviklingen i forbrugertilliden i oktober dækker over mindre forskydninger i de underliggende indikatorer. Vurderingen af forbrugernes egen økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden er faldet, mens forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden er forbedret. Både vurderingen af forbrugernes egen og Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag faldt i oktober. Det indikerer, at forbrugerne forsat forventer forbedringer af den fremtidige økonomiske situation, men de er mindre optimistiske. I lighed med tidligere måneder vurderer forbrugerne dog fortsat ikke, at det vil være fordelagtigt at købe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren faldt fra -, til -8,. Den overordnede optimistiske opfattelse af økonomien afspejles i forventningerne til ledigheden, der fortsat forventes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.. Figur 1. Figur 1. Forbrugstillidsindikatoren Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal 6 6 1 1-1 -1-1 3 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 - - 1 3 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 - Anm.: I figur 1. betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 1 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side af 1 Inflationen i Danmark var aftagende gennem hele 3. kvartal Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), faldt,3 pct.-point til, pct. i september. Inflationen i Danmark har dermed været aftagende gennem hele 3. kvartal efter at have udvist en stigende tendens i første halvdel af året, jf. figur 1.6. Det største negative bidrag til inflationen i september kommer fra undergruppen AV/fotoudstyr og computere. Inflationen i euroområdet steg i september med,1 pct.-point til,1 pct. Den stigende forskel mellem inflationen i Danmark og euroområdet skyldes især, at fødevarepriserne er stigende i euroområdet, mens de er aftagende i Danmark. Således er inflationen i Danmark fortsat den laveste i euroområdet. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fratrukket prisstigninger på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, faldt med,1 pct.-point til, pct. i Danmark i september, jf. figur 1.7. Det samme gjorde sig gældende i euroområdet, hvor kerneinflationen var på 1,1 pct. Figur 1.6 Figur 1.7 Forbrugerprisinflation (HICP) Kerneinflation 6 6 6 6 3 3 3 3 1 1 1 1-1 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18-1 -1 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18-1 Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Side 6 af 1 Omtrent uændret udlån til erhverv og husholdninger i september Det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutterne (den konsoliderede MFIsektor) til erhverv steg med, pct. i september, mens udlånet til husholdningerne var uændret. Det er i tråd med den afdæmpede udvikling de seneste år. Sammenlignet med september sidste år er udlånet til erhverv og husholdningerne steget med henholdsvis 3,6 pct. og 1, pct., jf. figur 1.8. Dermed er udlånsvæksten til erhverv på det højeste niveau siden 9. Udlånsvæksten til erhverv fortsætter dermed med at være lidt højere end udlånet til husholdningerne. Sammenlignet med perioden op til finanskrisen er der fortsat tale om moderate stigningstakter i udlånet. Husholdningernes samlede indlån i pengeinstitutterne faldt med 1,1 pct. i september, mens det samlede udlån til husholdningerne fra pengeinstitutterne steg 1, pct., jf. figur 1.9. Forskellen mellem husholdningernes ind- og udlån i pengeinstitutterne har været stigende siden udgangen af 8. Figur 1.8 Figur 1.9 Indeks over nominelle beholdninger udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Ind- og udlån mellem pengeinstitutter og husholdningerne (å/å) (å/å) Mia. kr. Mia. kr. 1. 1. 1 1 1. 1. 1 1 8 8 6 6-6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18-6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 Erhverv Husholdninger Indlån Udlån Anm.: Indeks over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktioner. Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Side 7 af 1. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 ECB s udlånsundersøgelse for 3. kvartal viste stigende låneefterspørgsel fra virksomheder og forbrugere samt stigende efterspørgsel efter boliglån. Stigningstakterne er dog lavere sammenlignet med. kvartal. Kreditstandarderne blev lempet for både virksomheder og lån til boliger, mens kreditstandarden blev strammet en smule for forbrugere. 6 6 - - - - -6 1 11 1 13 1 1 16 17 18 Virksomheder Bolig Forbrugere -6 Anm.: I figur.1 viser søjlerne ændringer i kreditstandarderne. Positive værdier indikerer stramninger, mens negative tal indikerer lempelser. Kurverne angiver ændringer i låneefterspørgslen. Figur. Figur.3 Det samlede udlån til private steg,3 pct. i september sammenlignet med september 17. Udviklingen dækker over en lavere stigningstakt for udlån til husholdninger og finansielle virksomheder, mens stigningstakten for udlån til erhverv steg. Forbrugertilliden steg, indekspoint i oktober. Dermed fortsatte den afdæmpede udvikling i forbrugertilliden, der har været gennem 18. Niveauet ligger dog væsentligt over det historiske gennemsnit siden 198 på -11,8. (å/å) 1 (å/å) 1 Indeks 1 Indeks 1 1 1-1 -1 - - -3-3 - 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 Husholdninger Erhverv Finansielle virksomheder Samlet udlån til private - - 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 - Anm.: Den stiplede linje i figur.3 indikerer det historiske gennemsnit siden 198.
Side 8 af 1 USA Figur. BNP steg,9 pct. i 3. kvartal ifølge den foreløbige opgørelse. Sammenlignet med 3. kvartal 17 steg BNP 3, pct. Stigningen skyldes positive bidrag fra privat og offentligt forbrug, lagerinvesteringer samt udenlandske, faste investeringer, mens faste, indenlandske investeringer og stigende import trak i modsat retning. (å/å) 6 (k/k) 3 1 - -1 - - -6 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18-3 Kvartalvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Figur. Figur.6 Huspriserne steg,3 pct. i august. I forhold til august 17 er huspriserne steget med 6,1 pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 Hussalget faldt i september, hvor der blev solgt, pct. færre nye boliger og 3, pct. færre eksisterende boliger, end i august. Det er sjette måned i træk, at det samlede hussalg falder. 1. boliger 1. boliger 1. 6. 1 1 1.. 13 13 8. 1 1 6. 11 11. 1 1 3. 9 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 9 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 3. Salg af nye huse Salg af eksisterende huse (h. akse) Anm.:
Side 9 af 1 Figur.7 Antallet af byggetilladelser faldt med 8. i september, svarende til et fald på,6 pct. i forhold til måneden før. Den nedadgående tendens har været gældende siden. kvartal. 1. boliger 1. boliger.. 1. 1. 1. 1. 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Verden Figur.8 Verdenshandlen steg, pct. i august. Sammenlignet med august 17 er den samlede verdenshandel steget med 3,7 pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 13 13 1 1 11 11 1 1 9 9 8 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 8
Side 1 af 1 Tyskland Figur.9 Den samlede erhvervstillid faldt med,9 indekspoint i oktober, hvilket var drevet af både en svagere vurdering af den nuværende situation samt lavere forventninger til fremtiden. Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 11 11 1 1 9 9 8 8 7 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden 7 Sverige Figur.1 Detailsalget ekskl. brændstof steg, pct. fra august til september. Sammenlignet med samme måned sidste år var detailsalget,1 pct. højere i september 18, hvilket er den største stigning siden maj. Indeks (1=1) Indeks (1=1) 11 11 1 1 9 9 8 8 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 11 11 1 1 9 9 8 8
Side 11 af 1 Norge Figur.11 Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed udgjorde, pct. af arbejdsstyrken i august (gennemsnit fra juli til september), hvilket er, pct.-point højere end i maj (gennemsnit fra april til juni). Beskæftigelsen steg med 17. personer i samme periode svarende til,6 pct., mens arbejdsstyrken steg med. personer svarende til,8 pct. af arbejdsstyrken 6, Mio. personer,9,,8,,7 3,,6,, 1, 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18, AKU-ledighed Beskæftigelse (h.akse)
Side 1 af 1 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den seneste uge har budt på relativt markante fald i de internationale aktieindeks. Således fortsatte udviklingen der, set over en bred kam, har været gældende den seneste måned. Det danske OMXC er faldet med, pct. (torsdag til torsdag), det amerikanske S&P med,3 pct., det japanske Nikkei med 6,1 pct og det europæiske Eurostoxx med,1 pct., jf. tabel 3.1. Omvendt steg det kinesiske Shanghai Composite med,7 pct. i løbet af ugen. Siden årsskiftet er OMXC faldet med 1,9 pct., Eurostoxxx er faldet med 9,6 pct., mens S&P er steget med 1, pct. Indeksene Nikkei og Shanghai Composite er ligeledes faldet med henholdsvis 6,6 pct. og 1,3 pct. siden januar. ECB holdt rentemøde den. oktober uden at ændre renter eller forward guidance. Efter mødet meddelte ECB, at man forventer at fastholde renterne på nuværende niveau indtil efter sommeren 19. Efter opkøbsprogrammets ophør ved udgangen af december, er det ECBs hensigt, at geninvestere afdragene fra opkøbsprogrammet i en længere periode. ECB meddelte endvidere, at de seneste svagere inflationstal ikke ændrer ved, at man fortsat forventer gradvist tiltagende inflation. Renterne på danske og flere udenlandske 1-årige statsobligationer faldt i løbet af ugen. På danske statsobligationer faldt renten til,33 pct., og øgede dermed rentespændet til de tyske, der faldt til,39 pct. De amerikanske og japanske statsobligationer faldt begge med,3 pct.-point. Rentefaldene skal også ses i lyset af den øgede volatilitet på aktiemarkederne. Den amerikanske dollar blev styrket over for euroen for anden uge i træk, denne uge med 1, pct. Det skal ses i lyset af, at EU-kommissionen tirsdag afviste Italiens finanslov for 19. Euroen blev dog styrket over for det britiske pund med 1,1 pct. i løbet af ugen. Euroen blev også styrket over for svenske og norske kroner, efter den svenske nationalbank besluttede at fastholde den ledende rente tidligere på ugen. Samlet set blev den effektive kronekurs reduceret med,1 pct. Faldet i olieprisen fortsatte i denne uge, så en tønde Brent-olie nu handles til 76,6 dollar, hvilket er,7 dollar lavere end sidste torsdag. Det er tredje uge i træk, at olieprisen falder, men det skal ses i lyset af en stigende tendens de forudgående måneder.
Side 13 af 1 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag /1 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag /1 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13, -,9 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,3 -, pct.-point EUR/DKK 76,1,1 pct. Langt realkreditlån,11 -,1 pct.-point USD/DKK 6,6,96 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,7 1,3 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 78,7 -,3 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 8,19-1, pct. Indskudsbeviser -,6, pct.-point JPY/DKK,83,93 pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,78,93 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11,77,7 pct. USA (federal funds rate),, pct.-point USD/EUR 87,87,9 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,6,81 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 69,87,1 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),7, pct.-point Danmark, OMXC 998 -, pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.76 -,8 pct. Danmark,33 -, pct.-point Japan, Nikkei 1.69-6,13 pct. USA 3,1 -,3 pct.-point Kina, Shanghai composite.6,7 pct. Japan,1 -,3 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 38 -,11 pct. Tyskland,39 -, pct.-point Storbritannien, FTSE 1 7. -,33 pct. Storbritannien 1,3 -,1 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 76,9 -,7 USD Kort (3-mdr.) -,19, pct.-point Brent (DKK),1-1,89 DKK Langt (1-årigt): -,6 -,1 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.
Side 1 af 1 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland 8 8 1, -point, 6 6,,,, -, -, 1 3 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 16 17 18 USA Danmark¹ Euroområdet -1, -, okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk 1) Diskontoen Figur 3.3 Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD -point -point DKK 6 USD 9 8 3 3 7 3 6 1 1 1 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 Ireland Frankrig Italien Spanien Portugal 3 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 Kroner Dollar (h. akse) Figur 3. Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1,9 1 1 1,1,9 1 1 1,,8 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei Shanghai Composite 1,,8 okt-16 feb-17 jun-17 okt-17 feb-18 jun-18 okt-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3.6 angiver 1 japanske yen pr. dollar.
www.oim.dk