Rehabilitering dansk definition:

Relaterede dokumenter
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Handicapbegrebet i dag

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Om handicapforståelser og rehabilitering

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

Projektbeskrivelse light

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Plan for det psykosociale område

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Funktionsevnemetoden

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI TIL BØRN OG UNGE


Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Rehabilitering ved demens?

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

gladsaxe.dk Handicappolitik

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Genoptræning og vedligeholdelsestræning. Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

Inspirationsmateriale til undervisning

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Senior- og værdighedspolitik

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Forord. August 2012 Tanja Thor Møller og Lotte Petersen. Forord 13 INDHOLD

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Gentofte Kommune 2015

Ældre, værdighed og rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Transkript:

17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018

Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. ( Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet, 2004 defineret ud fra en faglig synsvinkel med baggrund i social, sundhedsmæssig, pædagogisk og beskæftigelsesmæssig praksis)

Rehabilitering er karakteriseret ved Omgivelserne Hverdagslivet Borgerens mål Deltagelse i samfundet Teamarbejde Koordineret Borgerinddragelse Helhedsorienteret Tidsafgrænset indsats Udviklingsperspektiv

Model af rehabiliteringsproces. Tværfagligt team Identifikation af borgerens ønsker, behov og udviklingspotentialer Ny vurdering Tiltag/ interventioner Evaluering Afslutning Kilde; WHO S internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, forkortet til ICF.

Navn: Datoer for samtalen: Borgerens behov for og ønsker om aktiviteter inden for: Egenomsorg: Arbejde: Fritid: Hvilke af aktiviteterne er det i øjeblikket vanskeligt eller umuligt at udføre på en tilfredsstillende måde? Aktiviteternes vigtighed: Udvælgelse af aktiviteter, der skal arbejdes med: Revurdering: Tilfredshed med udførslen af aktiviteterne:

De 4 faser i borgerens rehabiliteringsforløb 1. Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelse - Oftest på et hospital Overblik over sygdom og symptomer Tab af kontrol og selvbestemmelse Krise Patienten vil kun i meget begrænset omfang kunne tage initiativ til eller deltage i ADL-aktiviteter Sosu ass. har fokus på de grundlæggende behov 2. Udforskning af umiddelbare følgevirkninger i forbindelse med sygdommen og af muligheder for at vende tilbage til et meningsfulgt liv. Hospital eller genoptræningscenter/ genoptræningsfasen Bearbejdning af krise Patienten genvinder nogle af sine funktioner, nye muligheder og/eller begrænsninger. Hvilke vaner/roller har der været sat pris på. Sosa. arbejder kompenserende, støttende, undervisende.. 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018

Aktivering, træning og rehabilitering 3. Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller. Generobrer sit hverdagsliv Patienten skal langsomt til at afvikle afhængigheden af behandlere og professionelle omsorgspersoner/sygerollen Sosu.ass. hjælper patienten med at bevare og udvikle motivation for nye måder at udføre aktiviteter på overførsel til eget hjem Udskrivningsfasen afhænger af organisationen. 4. Opretholdelse af en ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet. Genoptræning afsluttes Patienten overtager igen ansvaret for sin tilværelse og formår at strukturere og få udført de daglige aktiviteter => Patienten oplever igen meningsfuldhed og positiv livskvalitet. 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018

Forebyggelse fortsat.. Traditionelt skelnes der mellem: Primær forebyggelse: sigter mod at forhindre sygdomme i at opstå,en indsats der tilstræber, at undgå svækkelse Sekundær forebyggelse: består i at opspore og behandle sygdom i et tidligt stadium Tertiær forebyggelse: har som mål at forhindre tilbagefald eller forværring af opstået sygdom

ICF= International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand / WHO 2003 Giver et fællessprog i tværfagligt, tværsektorielt og internationalt samarbejde og forskning og gør det muligt at lave hensigtsmæssige beskrivelser af personens funktionsevne og funktionsnedsættelse. Funktionsevne defineres som en persons evne til at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018

ICF sætter fokus på: Aktivitet og deltagelse dvs. hvordan den enkelte fungerer i hverdagslivet sammen med andre ikke på diagnose og sygdom Funktionsevne er kompleks og påvirkes ikke kun af kropsfunktion, aktivitet og deltagelse men i høj grad af omgivelsesfaktorer og de personlige faktorer. I et rehabiliterende perspektiv skal deltagelsesniveauet med for at man kan tale om rehabilitering. 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018

Som sosu-ass er ICF vigtigt ift: Tænkningen bag ICF Brug af de forskellige komponenter og samspillet mellem dem. Samt kendskab til at ICF ligger bag Fælles sprog og genoptræningsplaner 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018

Forskellige forståelser af funktionsevnenedsættelse Den medicinske model: - Sygdom kan forklares objektivt ved at se - årsag og virkning. Kroppen kan nemt blive set som en maskine, hvor man se på enkeltdelene der evt. kan udskiftes. - Det bliver sygdommen der er interessant ikke det enkelte mennesker. Den sociale model: - Opstod i 1970 erne og blev stærkere op gennem 80 erne. - Det er ikke den enkelte med funktionsnedsættelsen der er problemet, men samfundet der gør borgeren handicappet. - Samfundet skal indrettes med handicapvenlige tiltag, så borgere med funktionsnedsættelser kan deltage i samfundslivet, på lige vilkår med andre borgere.

Forskellige forståelser af funktionsevnenedsættelse Den bio-psyko-sociale model: - Opstod i 1970 erne som kritik af den medicinske model. - Ser individet som en hel person med et fysisk, psykisk og socialt liv på baggrund af erfaringer, oplevelser, meninger, holdninger osv. - Helbredet er et produkt af en dynamisk vekselvirkning mellem menneskets biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder. I dag: - Disse 3 perspektiver på funktionsnedsættelse har ikke afløst hinanden, men er tilstede samtidig i varieret grad. - Som fagpersonale er det vigtig at kende hinandens standpunkter for at kunne samarbejde og skabe forståelse. Dette kan have afgørende betydning for fagpersonalets handlinger.

Lav en case fra din praksis. Du skal nu koble din praksis case på teorien om ICF. Du skal nu formidle dit arbejde til din gruppe og gennemgå ICF modellen sammen, så I er sikre på en god forståelse.

Dårlig ernæringstilstand Kan have alvorlige konsekvenser for svækkede ældre. Vægttab, lav vægt og lavt energiindtag, kan medføre større risiko for sygdom, død og hospitalsindlæggelse Tab af vægt = tab af muskelmasse og knoglemasse = fysisk kan borgeren ikke klare så meget + klare sig dårligere socialt og mentalt

Immobilitet Kap. 10

Immobilitet Glidende overgang fra at være fysisk inaktiv til at blive immobil. Billedet er lokaliseret i bogen Forebyggelse og rehabilitering, Munksgaard 2013 d. 18.04.14

Tæt sammenhæng mellem begreberne inaktivitet og immobilitet. Immobilitet Ved inaktiv bevæger man sig så lidt at det medfølger en sundhedsmæssig risiko. Som udgangspunkt er du i stand til at bevæge dig, men gør det bare ikke. Når et menneske rammes af sygdom, kan sygdommen medfører at borgeren ikke kan være aktiv, som derfor kan medføre immobilitet. Billedet er lokaliseret i bogen forebyggelse og rehabilitering, Munksgaard 2013 d. 18.04.14

Aktivitet og inaktivitet Fysisk inaktivitet defineres som: Mindre end 2,5 times fysisk aktivitet af moderet intensitet om ugen. Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid.