Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Relaterede dokumenter
Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Opskalering og potentiale for implementering

Velkomst og introduktion til TReNDS

Nitrat retentionskortlægningen

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Velkomst og introduktion til NiCA

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Kvælstofs vej fra mark til recipient

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Emissionsbaseret regulering

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Udfordringer ved målrettet regulering af kvælstof og hvordan projektet TReNDS vil bidrage til en løsning

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Modellering af strømning og varmeoptag

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Grundvandskort, KFT projekt

Næringsstoffer i vandløb

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Oversigt over opdatering

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Notat om Nitratklassekortet

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Nitrat i grundvand og umættet zone

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Nitrat i grundvand og umættet zone

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Transkript:

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS

Indhold Relevans af skala betragtninger (Nogle) udfordringer Afsluttende bemærkninger

Transport og omsætning af kvælstof i grundvand Stor N-reduktion mellem rodzone og marine områder Størst reduktion i grundvandet Stor rumlig variation Gennemsnit 1990-2010 1.000 ton reduktion Udvaskning 190.4 Fjernelse grundvand 119.4 63% Grundvand til overfladevand 71 Øvrige kilder til overflade 17.6 Samlet tilførelse til overfladevand 88.6 Fjernelse overfladevand 22.1 25% GW ~ 60 % Total ~ 70 % National kvælstofmodel, Højberg et al., 2015

Den nationale kvælstof model GEUS and Aarhus Universitet, 2015 Udvikling af national kvælstofmodel for VPII Beregning af N-retention/reduktion kort Koblet model system En-vejs kobling af modeller Månedlig tidsskridt Kalibrering/validering til ~340 vandløbsstationer (1990 2011) Resultat på ID15 skala (~15 km 2 ) Mindste skala med observationer Højberg et al., 2015

N-retention/reduktion kort Jordtil-fjord National kvælstofmodel Samlede reduktion fra-jord-fjord Grundvand Overfladevand Viser middelværdi indenfor opland (~15 km 2 ) GW SW Udfordringer Usikkerheder Variation indenfor oplande

Rumlig variation Variation i grundvandsreduktion indenfor ID15 oplande National kvælstofmodel, Højberg et al., 2015 Hansen et al., 2014

Kost-effektivitet vs. usikkerhed Udnyttelse af rumlig variable reduktion i regulering Lille skala er økonomisk optimalt (udnytter variation i naturlig retention) men mest usikker Hansen, et al., 2017 + Jacobsen and Hansen, 2016 Hansen, et al., 2014

Transport og omsætning af kvælstof i grundvand (nogle) udfordringer Improve our understanding and develop the scientific foundation, field technologies and modelling concepts for costeffective quantitative assessments of nitrate transformation at various landscapes required for spatially differentiated regulation

Transport og omsætning af kvælstof i grundvand Udfordringer Grundvandstransport og omsætning Drænstrømning, afstrømning direkte fra rodzone til overfladevand Hvor meget går i dræn, hvor meget strømmer mod dybere lag?

Dræn - placering ~50% af landbrugsareal er drænet Store rumlig variationer Kendskab til drænede arealer ved etablering af virkemidler Kun delvist kortlagt Ikke alle drænkort er retvisende Kortlægning af dræn med GPR Estimeret dræningsbehov Olesen, 2009

Dræn - dynamik How much information is contained in the drain measurement about the geology (hydrological parameter) How do we take this into account? Karlsson, 2018 Flemmning Gertz, SEGES Iversen et al. 2016

Dræn - dynamik Variation i drænstrømning pga. underliggende geologi Alternativ beskrivelse af geologi dybere end 3 m.u.t. Samme geologi 0-3 m.u.t. Anne Storgaard, 2015

Reduced Oxidized Reduktion i grundvand Redox incline? Øvre oxiderede, dybere reducerede forhold??? Kontrollere den dybe grundvandsreduktion (GW reduktion ~ 60%) Nationalt kort, regionale forskellige, men store lokale variationer Ernstsen et al., 2006, 2008

Redox forhold Udvikling af redox-probe til in-situ måling af redox forhold direct push teknologi Elektrisk ledningsevne (EC) Redox forhold Platin elektrode Micro sampler for ex-situ analyser Vand prøvetager EC meter Platin elektrode

Redox målinger ~ 80m/day Ned til ~15m Detaljeret kendskab til variation in redoxforhold

Modellering af dybde til redox grænse Random forest Data driven/ Machine learning Forklarende variable Residual kriging Konditionering til observations data Inkludere lokal variation i residualer kan opdateres baseret på lokale målinger

Modelling the depth to redox interface 1x1km Fordele Muligt at generere kort med fin opløsning Nemt at opdatere baseret på lokale data Muligt at generere realisationer til estimering af usikkerhed 100 x 100m Grundlag Eksisterende data validering i områder med lille datatæthed ønskeligt Koch, 2018

Transport og omsætning af kvælstof i grundvand Udfordring lavbund Komplekse miljøer, varierende betydning for omsætning af nitrat Få studier DCA

Lavbund Rasmus Jes Petersen & Christian Prinds Dahl et al., 2007 Q1: Q2: Q3: Q4 Hvor meget nitrat kommer gennem lavbunds reaktor Mads Steiness

Transport og omsætning af kvælstof i grundvand Udfordringer Samlet oplandsbetragtning Omsætning sker under hele transport Kan ikke måles direkte

Afsluttende bemærkninger Målrettet Differentieret tilgang afhængig af naturlige (eksisterende) forhold Kræver detaljeret kendskab Regulering National tilgang Konsistent metode (alle behandles ud fra samme metode og grundlag) Udfordring - Heterogenitet Giver øget gevinst ved aftagende skala Giver større usikkerhed ved aftagende skala

Afsluttende bemærkninger Ny viden En række forskningsprojekter med fokus på nitrat transport og omsætning Ny viden Ny teknologi som mangler at blive operationaliseret Kan vi estimere reduktion på markskala? Teknisk ja, men Hvor stor en usikkerhed kan accepteres?