5. december 2012 Ref.: AKS J.nr.:

Til akademisk råds medlemmer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fa 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde Direkte tlf. 9940 7990 E-mail: aks@adm.aau.dk 5. december 2012 Ref.: AKS J.nr.: 2012-014-00113 Indkaldelse til møde 2012-6 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 12. december 2012, kl. 12.45 15.30, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 3 Mødet indledes med frokost i NOVI kantinen (Niels Jernes Vej 10) kl. 12.00 12.45. Peter Frederiksen, Ledelsessekretariatet deltager under punkt 3. Lene Lange, forskningsdirektør AAU deltager under punkterne 3 og 4. Lars Hvilsted Rasmussen, forskningschef Aalborg Sygehus og kommende institutleder ved Klinisk Institut deltager under punkt 5. Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 8 15a Dagsorden: Åbent møde: 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2012-6, den 12. december 2012 2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2012-5, den 31. oktober 2012 Bilag 2012-6-2: Referat fra akademisk råds møde den 31. oktober 2012 3. Indledende drøftelse af retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Bilag 2012-6-3a: Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed Bilag 2012-6-3b: Artikel fra KU s universitetsavis, nr. 8, november 2012 af Klemens Kappel, Afdeling for Filosofi, KU Efter Penkowa: Gør op med elitedyrkelsen Jf. AAU s vedtægt ( 24, stk. 1) er det akademisk råd, der skal fastlægge sådanne retningslinjer. Processen igangsættes med deltagelse af Peter Frederiksen, Ledelsessekretariatet og Lene Lange, forskningsdirektør. Peter Frederiksen vil redegøre for de generelle regler og rammer i relation til god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed. Lene Lange vil i sit oplæg fokusere på hvordan man ledelsesmæssigt og i akademisk råd kan bidrage til at fremme god videnskabelig praksis. 4. Orientering om ligestillingsarbejdet på AAU v. Lene Lange, forskningsdirektør og formand for ligestillingsudvalg nedsat af HSU 5. Præsentation af Klinisk Institut v. Lars Hvilsted Rasmussen, forskningschef Aalborg Sygehus og kommende institutleder ved Klinisk Institut 2012-6

6. Orientering og drøftelse af tilbagemelding fra Valgudvalget vedr. Klinisk Institut Bilag 2012-6-6: Valgudvalgets indstilling eftersendes eller uddeles på mødet 7. Drøftelse af Politik for organisering og ledelse af undervisning og uddannelser på SUND Bilag 2012-6-7: Udkast. Politik for organisering og ledelse af undervisning og uddannelser på SUND. Ver 29.11.2012 Lukket møde: 8. Fortroligt Tildeling af doktorgraden i Naturvidenskab (dr.scient.) til Cesar Fernandez de las Penas, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag 2012-6-8: Indstilling fra opponenter 9. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Stem Cells and Regenerative Medicine (stillings nr. 60076) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag 2012-6-9: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 10. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Special Responsibilities in Clinical Bioinformatics and Statistics (stillings nr. 50087) ved Klinisk Institut Bilag 2012-6-10: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 11. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. klinisk professor- /overlægestilling i Kardiologi (stillings nr. KP010) ved Klinisk Institut Bilag 2012-6-11: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 12. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Thomas Nørgaard Nielsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Selective peripheral nerve interfaces Bilag 2012-6-12: Indstilling fra bedømmelsesudvalget 13. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Oliveira de Souza Castelo Anderson, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Modular organization of motor control during dynamic tasks: Effects of perturbation and training Bilag 2012-6-13: Indstilling fra bedømmelsesudvalget 14. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Jakob Lund Dideriksen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Influence of motor unit characteristics and behavior on surface EMG, force and their association Bilag 2012-6-14: Indstilling fra bedømmelsesudvalget Åbent møde: 15. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag 2012-6-15a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 23.10 30.11.2012 b. Budget 2013 16. Eventuelt Side 2 af 2 2012-6

Til akademisk råds medlemmer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fa 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde Direkte tlf. 9940 7990 E-mail: aks@adm.aau.dk 5. december 2012 Ref.: AKS J.nr.: 2012-014-00099 Referat af møde 2012-5 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 31. oktober 2012, kl. 12.30 15.00, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 3 Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Egon Toft (dekan, formand) VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine Lasse Riis Østergaard Diana Stentoft Carsten Dahl Mørch Torben Moos Studenter repræsentanter: Kasper Bendi Johnsen Søren V. Knudsen Observatører: Else Ramsgaard (TAP) Susanne Nielsen Lundis (TAP) Kirstine Rosenbeck Gøeg (ph.d.-studerende) Øvrige deltagere: Bodil Brander Christensen, Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde, Ledelsessekretariatet (referent) Mødet begyndte kl. 12.30 Mødet sluttede kl. 15.10 Næste møde afholdes: 12.12.2012 2012-5

Dagsorden Åbent møde 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2012-4, den 19. september 2012 Bilag 2012-5-2: Referat fra akademisk råds møde 2012-4, den 19. september 2012 3. Drøftelse af SUNDs Kommunikationsstrategi Kommunikationsmedarbejder Cecilia Honores Møller deltager under dette punkt Bilag 2012-5-3: Udkast til kommunikationsstrategi version 06.09.2012 4. Mødeplan og årshjul for akademisk råds møder i 2013 Bilag 2012-5-4a: Mødeplan for akademisk råds møder i 2013 Bilag 2012-5-4b: SUND Årshjul 2013 5. Drøftelse af erfaringer med skolestrukturen udfordringer og muligheder Studieleder Jesper Franch, School of Medicin and Health og prodekan Lars Døvling Andersen, TEKNAT deltager under dette punkt Bilag 2012-5-5a: Aalborg Universitets vedtægt Bilag 2012-5-5b: Notat vedr. skoleorganisation- og erfaringer 6. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag 2012-5-6a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 07.09 22.10.2012 b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. juni 2012 Bilag 2012-5-6b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. juni 2012 c. Rektors budget 2013. Høringssvar fra akademisk råd, SUND Bilag 2012-5-6c: Høringssvar fra akademisk råd til rektors budget 2013 d. Akkrediteringsrådet har godkendt Master i Seologi til start 01.09.2013 e. Der søges akkrediteret en masteruddannelse i kvalitet i sundhedsvæsenet til udbud september 2014 f. Status for arbejdsgruppe om forskning/undervisning beskrivelse i stillingsopslag (Diana Stentoft) 7. Eventuelt Referat Åbent møde 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde Dekanen indledte mødet med at konstatere: - At mødet er indkaldt med lovlig varsel. Dagsorden og bilag er udsendt onsdag den 24. oktober 2012 (5 hverdage før mødet) - At akademisk råd er beslutningsdygtigt idet 5 ud af 8 medlemmer er til stede. Side 2 af 7 2012-5

Budgetproces er desværre af forskellige årsager (bl.a. tekniske) blevet forsinket. I den forbindelse var der indkaldt til ekstraordinært møde i akademisk råd fredag den 2. november, kl. 10.00 11.00 mhp. behandling/indstilling af budget 2013 for SUND til dekanen. Der er modtaget afbud fra 5 af akademisk råds medlemmer til det ekstraordinære møde hvilket vil betyde, at akademisk råd ikke vil være beslutningsdygtigt. På den baggrund behandles punktet Indstilling af budget 2013 for SUND til dekanen på dagens møde. Dagsordenens punkt 3 Drøftelse af SUNDs Kommunikationsstrategi udgår af dagsordenen og vil blive behandlet på et senere møde i akademisk råd. Der er tidligere i mail af 30. oktober 2012 (fra Ann Karina Schelde) informeret herom. HR-medarbejder Jakob Adelhard Kristensen og økonomimedarbejder Louise Espersen fra Klinisk Institut er desværre blevet forhindret i at deltage i mødet i dag. Jakob og Louise vil blive inviteret til at deltage i et senere møde i akademisk råd. Dagsordenen blev herefter godkendt. 2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2012-4, den 19. september 2012 Bilag 2012-5-2: Referat fra akademisk råds møde 2012-4, den 19. september 2012 Der indkom ingen bemærkninger til referat fra akademisk råds møde den 19. september 2012, der blev godkendt. 3. Indstilling af budget 2013 for SUND til dekanen Troels Hedegaard Dissing, Fakultetskontorets Økonomicenter deltog under dette punkt. Bilag 2012-5-3: Udkast til prosa-afsnit. Budget 2013 Dekanen indledte punktet med en orientering om budget 2013 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Som tidligere informeret om er budgetprocessen desværre på grund af tekniske problemer (it systemer) blevet forsinket. Det ser ud til, at SUND kommer ud med et budgetlagt underskud af anseeligt omfang på nuværende tidspunkt anslået til ca. -25 mio. kr. Det endelige budgettal kendes ikke endnu. Underskud på resultatbudgettet 2013 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er udtryk for et fakultet under opbygning/udvikling. Der er foretaget og foretages stadig ansættelser af videnskabelige stillinger og administrative medarbejdere, således at forskning og uddannelse kan udvikles og drives. Indtjening fra uddannelses- og forskningsvirksomhed herunder ph.d.-uddannelser kommer først efterfølgende. Herudover etableres Klinisk Institut, hvor der i 2013 budgetteres med begrænset indtjening i kraft af aktiviteterne ved Klinisk Institut. Hertil kommer et meget stort behov for udstyrsinvestering. De nuværende laboratoriefaciliteter, der anvendes til undervisning på både bachelor- og kandidatuddannelse, er ikke konkurrencedygtige i forhold til moderne udstyr, som anvendes i private virksomheder og på øvrige undervisnings- og forskningsinstitutioner. Der er et ekstra indkøbsbehov, der på nuværende tidspunkt anslås til godt 5 mio. kr. (afskrivning 1 mio. kr.), som ikke er medtaget i budgetudkastet. Dekanen er tidligere blevet mødt af AAUs bestyrelse omkring mulighed for støtte ifm. opbygningen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Muligheden for en særbevilling vil blive drøftet med rektor. Troels Hedegaard Dissing supplerede, at der som udgangspunkt arbejdes videre med nuværende budget 2013, men der vil komme mindre justeringer i forhold til husleje og ph.d.-model. Side 3 af 7 2012-5

Hvad angår Klinisk Institut er der udarbejdet et budget ud fra bedste skøn det er vanskeligt at sige hvordan det kommer til at gå, eftersom Klinisk Institut ikke er startet op endnu. I relation til uddannelsesindtægter har der tidligere været budgetteret for højt. I budget 2013 er skolens prognose anvendt. Der var herefter en drøftede af ansættelsesnomineringer i Klinisk Institut. Professorhonoraret til kliniske professorer udgør gennemsnitlig og anslået 20 % af overlæge-lønnen, men den andel af arbejdstiden der anvendes til forskning, faglig udvikling og undervisning udgør typisk 50 % af arbejdstiden. Kliniske lektorer (B-niveau) er langt størstedelen af de kliniske lektorer ved Klinisk Institut. Der skønnes ansat omkring 100 personer på Klinisk Institut, hvoraf 10 personer vil være fuldtidsansatte. Der er en forventning om, at ansatte ved Aalborg Universitetshospital vil affiliere til AAU efter 1/1-2013, herunder også ph.d.-studerende indskrevet ved AU. BFI point fra ph.d.-studerende vil, indtil der er sket en egentlig overførsel af de ph.d.- studerende til AAU, blive ligeligt delt mellem AU og AAU. Fordelingen af BFI point vil blive drøftet i forbindelse med en overdragelse. Pascal Madeleine bemærkede, at i relation til at akademisk råd skal være i stand til at drøfte og indstille budget 2013 til dekanen, er det dybt kritisabelt, at medlemmerne først får udleveret budgettet på mødet. Pascal tilføjede, at et underskud vil komme til at påvirke de ansatte. De fleste VIP-ansatte ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi bliver mere eller mindre opfordret til at anvende egenkapital (annum) midler, der typisk skulle bruges til fri forskning. Pascal vil kraftigt anbefale, at disse midler ikke inddrages. Dekanen opfordrede til, at denne sag drøftes med institutlederen. Diana Stentoft henviste til tidligere brev til rektor omkring rektors budgetprincipper, hvor der blev lagt vægt på udviklingsmuligheder. Hvad kan der gøres for at synliggøre, at fakultetet stadig er i udvikling på trods af et budget på -25 mio.kr.? Dekanen fastslog, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ikke er et fakultet i krise. Der kan uforandret gives de samme incitamenter i Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, som tidligere. Dekanen informerede herefter om mulige professorater i pipelinen. Dekanen beklagede, det desværre ikke har været muligt at fremsende budgetmateriale til akademisk råd forud for dagens møde. Udkast til prosa-afsnit til budget 2013 er i proces og det endelige dokument, der skal behandles i AAUs bestyrelse den 5. december 2012, kan forekomme i en lidt anden udgave. Akademisk råds medlemmer tog orienteringen om budget 2013 til efterretning med opfordring til dekanen om at kommunikere baggrund for budget 2013 ud til ansatte ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Akademisk råd principgodkendte prosa-afsnit til budget 2013 samt indstilling af budget 2013 til dekanen. 4. Mødeplan og årshjul for akademisk råds møder i 2013 Bilag 2012-5-4a: Mødeplan for akademisk råds møder i 2013 Bilag 2012-5-4b: SUND Årshjul 2013 Ann Karina Schelde bragte i forslag, at akademisk råds møde den 17. april 2013 ændres til den 24. april 2013, idet der afholdes Pædagogisk Dag på AAU Aalborg Campus den 17. april 2013. Der var tilslutning hertil. Akademisk råd tiltrådte SUND Årshjul og mødeplan for akademisk råds møder i 2013. Side 4 af 7 2012-5

5. Drøftelse af erfaringer med skolestrukturen udfordringer og muligheder Studieleder Jesper Franch, School of Medicin and Health og prodekan Lars Døvling Andersen, TEKNAT deltog under dette punkt Bilag 2012-5-5a: Aalborg Universitets vedtægt Bilag 2012-5-5b: Notat vedr. skoleorganisation- og erfaringer Studieleder Jesper Franch indledte punktet med en præsentation af organisering, opgaver, bemanding samt økonomi ved School of Medicine and Health. Skolens primære opgaveportefølje: Skemalægning og undervisningsdrift Time rekvisitioner for undervisning til institutter Planlægning af eksaminer Servicering af og sagsbehandling for studienævn Ny-akkreditering og turnusakkreditering (kontakt til ACE DK) Kontakt til censorkorps Kontakt til aftagere og aftagerpaneler Dokumentation af kvalitetssikring Studenterbestand, effektivitet, STÅ produktion Kontakt til dimittender Markedsføring af uddannelser Internt og ekstern kommunikation vedr. uddannelser Prognose check i forhold til budgetlægning Skolens driftsbudget for 2012 på ca. 3 mio. kr. blev kort gennemgået. Diana Stentoft rejste spørgsmål om hvorledes Skolen forholder sig i relation til budget og prognoser, herunder frafaldsproblematik? Jesper Franch oplyste, at der er fokus på denne problematik. Der er indledt et samarbejde med Center for Evaluering, der skal hjælpe til med at se nærmere på problemstillingen. Søren V. Knudsen bemærkede, at der også er taget initiativ til en række øvrige tiltag, der er støttet af fakultetet og Skolen. Der er bl.a. nedsagt en gruppe af lokale studievejledere, der har til formål at hjælpe studerende i forhold til forskellige problemstillinger, herunder bl.a. individuelle studieplaner, studier i udlandet osv. De lokale studievejledere prøver at skabe sammenhold ved at samle studerende fra fire forskellige lokaliteter i Aalborg. Dette har bl.a. haft en stor betydning i forhold til eventuelt at droppe ud af studiet. Herudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, hvor der er indkommet en del interessante besvarelser. Pascal Madeleine rejste spørgsmål om hvorvidt skolestrukturen er lavet med for mange skoler, med hver deres egen administrative enhed? Og hvordan nedbrydes den grænsedragning, der er skabt mellem skolerne? Lars Døvling Andersen bemærkede, at præsentation af erfaringer fra skolerne på TEKNAT formentlig vil besvare Pascals spørgsmål. Med udgangspunkt i rapport fra april 2008 Skoleprocessen på INS præsenterede Lars Døvling Andersen erfaringer fra skolerne på TEKNAT herunder muligheder, udfordringer og løsninger. Side 5 af 7 2012-5

Tids- og arbejdsplan: Februar 2008: Dekanen indleder processen Forår 2008: Diskussioner i ILF/SLF/DRU/AR/SN/FSU Efterår 2008: Analysegruppe 1 (bestående af 4 studieledere, institutleder, tap, uddannelsesleder, konsulent og prodekan) December 2008: Rapport, fornyet diskussion i organerne Januar 2009: Høring i institutter, studienævn og samarbejdsudvalg April-maj 2009: Jobopslag, samtaler, indstilling Juni 2009: Udpegning af ledere Efterår 2009: Forberedelse af skolestruktur Februar 2010: Skoler begynder formelt September 2010: Nye studieordninger træder i kraft mange steder Dekanens bevæggrunde for at opstarte proces omkring etablering af Schools: Uafhængighed af institutter Større studentertal pr. enhed (robusthed over for fluktuationer) Bedre administrativt beredskab (akkrediteringer mm.) Synergi mellem uddannelser Styrkelse af den strategiske udvikling på uddannelsesområdet Der har løbende ca. hver 14. dag siden 2010 været afholdt møder mellem studielederne (inkl. Jesper Franch), Bodil Brander Christensen, Kim Jensen og Lars Døvling Andersen hvor bl.a. følgende emner drøftes: struktur på arbejdet med forslag til nye uddannelser, erfaringsudveksling (f.eks. efter hver turnusakkrediteringsrunde), større tiltag som studiehåndbog og ledelsesinformation. Erfaringerne med School strukturen viser i dag, at der opleves en gevinst ift. uafhængighed af institutter, et bedre administrativt beredskab (akkrediteringer mm.) dog opleves ikke dyb akkrediteringsekspertise på dét niveau. Herudover opleves en gevinst ift. synergi mellem uddannelser - styrkelse af den strategiske udvikling på uddannelsesområdet. Det blev bemærket, at uafhængigheden af institutter vel aldrig helt kan undgås i praksis, idet man samtidig er afhængig af forskningen. Yderligere blev det bemærket, at der fra undervisernes side, opleves en markant stigning i den administrative stab efter etablering af Schools. Lars Døvling Andersen bemærkede, at der ikke er lovet en mindre administrativ stab, men derimod en bedre administrativ stab. Dekanen tilføjede, at der siden 2010 er kommet en del nye opgaver, der løses i regi af Skolen herunder kvalitetssikring, frafaldsproblematik, internationaliseringsopgaver (strategi), studerendes jobmuligheder efter endt uddannelse mv. Disse emner/opgaver var ikke kendt tilbage i 2010. Hertil kommer, at der i dag er langt flere studerende end tidligere. 1 Kommissorium for analysegruppen vedr. studiestruktur på INS For at udnytte de muligheder, der i den nærmeste fremtid viser sig for INS inden for uddannelserne, er det nødvendigt at tune organisationen på en måde, så fakultetet både sikrer den kvalitetsudvikling, som foregår, og fastholder og forbedrer den nødvendige studieeffektivitet. Derfor nedsættes arbejdsgruppen med det formål at analysere og komme med forslag til nye koordineringsstrukturer for uddannelsesområdet inden for den nuværende ressourceramme. Side 6 af 7 2012-5

Der blev rejst spørgsmål om hvorvidt der ved sammenlægning af studienævn (organiseret i større enheder) opleves en aflastning? Lars Døvling Andersen oplyste, at det vurderes, at der er sket en aflastning. Præsentationerne der blev gennemgået på mødet udsendes sammen med referatet. SMH presentation.pdf Schools presentation.pdf 6. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag 2012-5-6a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 07.09 22.10.2012 Akademisk råd bemærkede, at det fremadrettet bør fremgår af oversigten hvortil en medarbejder overgår ved flytning fra ét institut til et andet. b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. juni 2012 Bilag 2012-5-6b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. juni 2012 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. c. Rektors budget 2013. Høringssvar fra akademisk råd, SUND Bilag 2012-5-6c: Høringssvar fra akademisk råd til rektors budget 2013 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. d. Akkrediteringsrådet har godkendt Master i Seologi til start 01.09.2013 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. e. Der søges akkrediteret en masteruddannelse i kvalitet i sundhedsvæsenet til udbud september 2014 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. f. Status for arbejdsgruppe om forskning/undervisning beskrivelse i stillingsopslag (Diana Stentoft) Punktet blev udsat der gives en orientering af status for arbejdsgruppens arbejde på næste møde i akademisk råd, den 12. december 2012. 2012-5 7. Eventuelt Dekanen orienterede om status for nyt sygehusbyggeri, herunder omkring de igangværende forhandlinger vedr. pris på det nye byggeri. Der forventes igangsat en proces indenfor 1 2 måneder vedr. projektering, hvor relevante medarbejdere vil blive inddraget. Side 7 af 7

Efter Penkowa: Gør op med elitedyrkelsen Konkurrencesport udpeger en enkelt vinder. Det videnskabelige miljø bør anerkende alle, der udfører et godt arbejde. videnskabelig praksis Af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, IMEF, Københavns Universitet I SELVRANSAGELSEN efter Penkowa-sagen blev behovet for kulturændring på Københavns Universitet fremhævet. Ønsket var velment, men formuleringen misvisende. Snarere end en kulturændring er der brug for, at vi besinder os på et aspekt af vores kultur. Videnskab er en social aktivitet organiseret omkring en central målsætning, nemlig at give pålidelige svar på vigtige spørgsmål. Problematiske videnskabelige praksisser er de, der forringer pålideligheden, og det spænder fra fabrikation af data til plagiat eller gaveforfatterskaber. Videnskabspersoner er ikke helgener, og de har isoleret set et stærkt incitament til at indlade sig på problematiske praksisser. Det er populært at sammenligne topforskning og topidræt. Hvorfor er der ikke lige så meget uredelighed i topforskning, som der er bloddoping i cykelsport? Gode resultater et horn i siden på en anden. Men systemet er virkningsløst, hvis forskere dækker over hinanden, eller blot ikke vil bruge deres korte liv på at klage over naboen. Hvorfor er uredelighed alligevel mere undtagelsen end normen? Forklaringen er, at videnskabspersoners vigtigste motivation er fagfællers anerkendelse på grundlag af veludført videnskabeligt arbejde. Uredelighed i videnskab er som at stå på bussen i et maratonløb for bagefter at sole sig i vennernes beundring for den fremragende tid. Man skal være seriøst afvigende for at søge denne form for pseudo-anerkendelse. DET ER DENNE KULTUR, hvor vi anerkender og roser hinanden for godt udført videnskabeligt arbejde, vi bør besinde os på, og som vi bør fremme. Det kan ske på to måder. Vi kan øge belønningen af de dygtige, redelige forskere. Og vi kan øge sanktionerne rettet mod de korrupte, det vil sige risikoen for at de opdages, og øge straffen, når det sker. Vi bør fokusere på det første. Men vi kan ikke undgå at tale om det sidste, for der vil være mennesker, for hvem fagfællers anerkendelse ikke spiller nogen særlig rolle på god videnskabelig praksis ikke at viderebringe en mistanke om uredelighed. KUN ANDRE FORSKERE ved, hvem der fortjener anerkendelse, og kun de kan give den, ikke institutioner. Men institutioner bør fordre, at forskningsmiljøer er transparente, selvkritiske og italesætter normerne for god videnskabelig praksis. Det er kun i et sådant miljø, at anerkendelse for godt udført arbejde kan gives og modtages. Undervisning i god videnskabelig praksis skal ses i dette lys. Vi skal se normer for god videnskabelig praksis som noget vi er stolte af, som bærende for vores identitet og grundlaget for vores anerkendelseskultur. Uredelige forskere mangler ikke viden om, hvad de burde gøre, men mangler glæden og SYNSPUNKT stoltheden ved godt udført videnskabeligt arbejde. INSTITUTIONERNE BØR OGSÅ distancere sig fra belønningsmekanismer, der risikerer at underminere vores anerkendelseskultur. Meritering alene ved publikationsmængde er et eksempel. Elite-retorikken, og dens latente sammenligning med konkurrencesport, er et andet. Konkurrencesport har en anden logik end forskning. Konkurrencesport udpeger en enkelt vinder. Det videnskabelige miljø bør anerkende alle, der udfører et godt arbejde. Udpegning af nogle få elite-top-superecellente-fremragende forskere sker i paneler eller på ministerkontorer, fjernt fra de relevante videnskabelige miljøer. Det indebærer en risiko for at hædre de forkerte, og under alle omstændigheder vil der være mange, der fortjener hæder, men som ikke får den. I konkurrencesport er der ikke fagfæller, men konkurrenter, og deres anerkendelse betyder ikke noget i forhold til de penge og den prestige, der følger med en sejr. Det er blandt andet derfor, at der er doping i cykelsport. Det er ikke misundelse og jantelovstænkning at insistere på, at vi i videnskab skal værne om vores anerkendelseskultur. FLITTIGE, DYGTIGE og redelige forskere kan ikke leve med deres langsomme, svære og kedelige forskning, hvis charlataner belønnes for tage hurtige genveje. Man siger, at Penkowa-sagen har skadet KU s troværdighed. Det tror jeg ikke. Men følges sagen ikke af en håndfast reaktion, så vil den medvirke til at underminere vores anerkendelseskultur. Dette kan på længere sigt skade KU og forskningen ganske meget. Efter Penkowa - hvordan styrker Københavns Universitet god videnskabelig praksis? Uredelighed i videnskab er som at stå på bussen i et maratonløb for bagefter at sole sig i vennernes beundring for den fremragende tid. kan også i forskning gøre hele forskellen på stjerner og vandbærere, men i forskning er der ingen dopingkontrol. Hvad holder tingene på sporet? FAGFÆLLEBEDØMMELSE er en central kvalitetsmekanisme, men den kontrollerer ikke for uredelighed. Dens effektivitet fordrer tværtimod redelighed. Regler om god videnskabelig praksis kan afgøre tvister, når en videnskabsperson har i forhold til ønsket om karriere og social glimmer. Institutioner ved ikke, hvem der bruger tvivlsomme praksisser. Det ved kun andre forskere. Opretholdelsen af en anerkendelseskultur kræver mod til konfrontere det tvivlsomme og villighed til at dele sin viden om det. Begge dele er meget ømtålelige, men det er vigtigt, at vi italesætter disse forhold. Bemærk, at Singapore Deklarationen om god videnskabelig praksis gør det til et brud Offentlig konference på Københavns Universitet Konferencen afholdes af det Udvidede Praksisudvalg (UPU) efter opdrag fra Universitetets bestyrelse. På konferencen behandles en række ideer til styrkelse af god videnskabelig praksis under overskrifterne Kulturændringer, Forskningsdata og Whistleblower og named person. Læs mere om konferencen og UPUs arbejde på Praksisudvalgets hjemmeside http://praksisudvalget.ku.dk/ - hvor tilmelding til konferencen også kan ske frem til fredag den 16. november d.å. Konferencen finder sted mandag den 26. november i tidsrummet fra 13.45 til 17.10 i Anneks B, Studiegården, Studiestræde 6, 1455 København K. universitetsavisen 8 2012 19

Dokument dato: 14-08-2012 Dokumentansvarlig: bbc Senest revideret: 29-11-2012 Senest revideret af: Til akademisk råd: Der er af dekanen nedsat en arbejdsgruppe ( Fokus på uddannelse og uddannelsesledelse ) bestående af Jesper Franch, studieleder, Kim Dremstrup, institutleder, Annette Lorentsen, studieleder og Bodil Brander Christensen, fakultetsadministrationen. Gruppen har fået til opgave at formulere nedenstående forslag til Politik for organisering og ledelse af uddannelser og undervisning. Til drøftelse: Er politikken dækkende? Eller er der andre forhold, som bør inddrages? Udkastet indeholder af forskellige grunde ikke direkte afgrænsede indsatser. Er der områder, hvor akademisk råd vil foreslå, at der igangsættes et konkret initiativ. Udkast. Politik for organisering og ledelse af undervisning og uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Behandlet på møde i studierådet den #, FSU den # og i Akademisk Råd den #. Godkendt af dekanen den # Baggrund Politik for organisering og ledelse af undervisning og uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU skal bidrage til at fastholde og udvikle kvalitet, effektiv ressourceanvendelse og et godt arbejdsmiljø på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Politikken skal ses i sammenhæng med Strategi for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2011-2015. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets mission er at levere forskning, uddannelser og omsætning af viden til gavn for sundhed regionalt, nationalt og globalt. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er der viden og vilje til virkning og virksomhed. Politik for organisering og ledelse af undervisning og uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet behandler følgende: Formel ledelse af uddannelser og undervisning Side / 6

Organisering af uddannelsesdrift Underviserfunktionen Samspil forskning og uddannelse Formel ledelse af uddannelser og undervisning Ansvar og opgaver skal være beskrevet og tilgængelig Rammerne for ledelse af uddannelser og undervisning (herunder personaleledelse af undervisere og øvrige medarbejdere) er fastlagt i universitetsloven og i vedtægt for AAU (og heraf afledte AAU-bestemmelser). Den konkrete fortolkning heraf og praksis på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal være beskrevet og tilgængelig, så det er muligt for ledere, medarbejdere og studerende at sætte sig ind i, hvem der har ansvar for hvad. Især er det vigtigt at få disse forhold beskrevet, hvor regelgrundlaget er uklart, eller hvor der er identificeret konflikter eller potentielle konflikter. Beskrivelse af ansvar, kompetencer og opgaver i relation til uddannelse/undervisning skal være udarbejdet for: Studienævn og studienævnsformand Studieråd Studieleder Institutleder Institutråd 1 Dekan Akademisk råd Ledelseskompetencer Alle ansatte ledere og valgte formænd for nævn og råd skal gennem formaliseret kompetenceudvikling (relevante lederkurser eller uddannelse) eller på anden systematisk vis udvikle såvel den faglige som den personlige side af lederopgaven. 1 Grundet studiemiljø. Side / 6

Da studienævn er det helt centrale organ i forhold til udvikling og drift af uddannelser, er det vigtigt, at der sikres kontinuitet, kvalitet og tilfredsstillende arbejdsforhold i studienævnsarbejdet. Dette bidrager studienævnssekretæren bl.a. til. Efter nyvalg (herunder af studerende) er det vigtigt, at arbejdet kommer godt i gang, og studieleder har ansvar for, at nye medlemmer introduceres til arbejdet i studienævn. Incitamenter til uddannelses- og undervisningsledelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet prioriterer uddannelse højt, derfor er opgaver, der løses af studienævn og studieråd, af stor betydning, og det skal sikres, at den enkeltes indsats vurderes relevant i karrieresammenhænge. Ledelsesinformation Ledelsesinformation er af stor betydning for, at ledelse kan udøves. Megen ledelsesinformation leveres typisk på baggrund af data registreret i fælles (AAU) it-systemer. Korrekt og relevant ledelsesinformation, der leveres til tiden, skal sikres i et samspil mellem AAU s fællesadministration og fakultetsadministrationen samt ledere og administration i institutter og skoler. Det er vigtigt, at den ledelsesinformation, der tilvejebringes (f.eks. referater fra semestergruppemøder) eller som er tilgængelig (i f.eks. Qlikview) anvendes. Løbende dialog med studerende og ansatte tilvejebringer også ledelsesinformation af meget stor betydning. Organisering af uddannelsesdrift Sammenhæng i den enkelte uddannelse Studieordningen er garant for uddannelsens faglige og pædagogiske sammenhæng, således at uddannelsens samlede læringsmål indfries. Undervisere leverer undervisning funderet i deres forskningsmæssige faglighed og med tilknytning til en forskergruppe. Organisatorisk er der ud over den tidligere beskrevne ledelsesstruktur vigtige funktioner og driftsudvalg, der forholder sig til dele af uddannelsen (f.eks. semester- og kursus/modulkoordinatorer og undervisningsudvalg på institutniveau). Det skal vurderes, om der, for at sikre helhed og de dimensioner, der ikke er fag-faglige (som f.eks. den inter- Side / 6

nationale dimension, eksternt samarbejde og praktik, innovation og entreprenørskab, overgang fra bachelor til kandidat og fra kandidat til arbejdsmarked), skal etableres et uddannelsesudvalg bestående af undervisere, der repræsenterer de centrale fagligheder i uddannelsen (2 3) og semestersekretærer. Hvis der etableres et sådant udvalg, skal grænsefladerne til studienævnet være velbeskrevne. Synlighed og gennemskuelighed Ud over den formelle ledelsesstruktur er der en række uddannelsesorganisatoriske og administrative funktioner, der varetages af enkeltpersoner og udvalg. Ikke mindst af hensyn til nye medarbejdere og studerende er det vigtigt, at disse funktioner og deres opgaver er beskrevet. Det drejer sig f.eks. om: klinisk studiekoordinator, semesterkoordinatorer, kursus/modulkoordinatorer, undervisningsudvalg (institut), skolesekretærer, semestersekretærer, studienævnssekretærer og fakultetskontorets uddannelses- og eksamenssekretariat. Institutledere, studieleder og leder af fakultetskontorets uddannelsessekretariat har ansvar for, at disse funktioner er beskrevet. Forskningsbaseret pædagogisk praksis Følgende er formuleret i strategi for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: 17. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forskningsbaserer sin egen uddannelses- og undervisningsvirksomhed. Udvikling og dokumentation af uddannelsesmodeller, pædagogik og undervisernes pædagogiske kompetencer sker på et forskningsmæssigt grundlag. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet finansierer et antal stillinger i Institut for Læring og Filosofi som bl.a. skal bidrage til at ovenstående målsætning indfries. Ledere, udvalg og nævn har således en ret og en pligt til at trække på disse ressourcer for så vidt angår forskningsbasering af forskellige uddannelsesmodeller og pædagogisk sparring. Tilsvarende forventes det, at Institut for Læring og Filosofi opbygger kompetencer, der er målrettet uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Administrative uddannelsesmedarbejdere I en kompleks, moderne forsknings- og uddannelsesinstitution er undervisning og uddannelse et resultat af mange forskellige medarbejderes indsats. Underviserne leverer den centrale og synlige indsats i det direkte møde med den studerende, men f.eks. er semestersekretærer også frontpersoner, der har stor betydning for studerende og undervisere, og alle (studerende, undervisere og administration) er helt afhængige af velfungerende it. Side / 6

Det teknisk-administrative arbejde på AAU-, fakultets-, institut- og skoleniveau er ofte ikke særlig synligt eller er kun synligt, når det ikke fungerer. Det er derfor vigtigt, at disse funktioner og medarbejdere ledelsesmæssigt italesættes, synliggøres og anerkendes. Når uddannelses-tap erne skal understøtte f.eks. stigende kompleksitet i uddannelsesdrift, øget behov for ledelsesinformation og -understøttelse samt varetagelse af udviklingsopgaver, er det vigtigt, at der er opmærksomhed på, hvilke kompetencer, der er behov for samt på kompetenceudvikling. Aalborg Universitet er en stor og kompliceret organisation med ledere og administration på mange niveauer. Det er derfor vigtigt, at der er stor opmærksomhed på, hvordan samspil kan optimeres. Fremme af tværfaglighed Da mange af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser har tværfaglige elementer, der dækkes af undervisere fra de øvrige fakulteter på AAU, er det vigtig, at dette håndteres ledelsesmæssigt, organisatorisk, økonomisk og administrativt således af tværfakultært samarbejde fremmes og uddannelsesmæssig helhedstænkning fastholdes. Integration af deltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og ph.d.-studerende I det omfang undervisning varetages af undervisningsassistenter, eksterne lektorer o.a. er det vigtig, at dette håndteres ledelsesmæssigt, organisatorisk og administrativt således af uddannelsesmæssig helhedstænkning fastholdes. Underviserfunktionen Uddannelsen er rammen for undervisning og vejledning Underviserne skal have kendskab til hele uddannelsen, dvs. til dens indhold, kompetencemål og erhvervssigte.. Undervisning er mere end undervisning Undervisning og vejledning beskrives ofte i faserne forberedelse, gennemførelse, evaluering og eksamen. Men underviserfunktionen er af hensyn til uddannelsernes kvalitet og et udviklende job-indhold bredere. Der er udover de funktioner, der er beskrevet under organisering af uddannelsesdrift, løbende opgaver, der kræver kompetente undervisere til f.eks. udvikling af nye uddannelser, bidrag til studieordningsrevision, etablering af internationale samarbejdsaftaler, samarbejde med praktiksteder, informations- og formidlingsvirksomhed. Side / 6

Undervisere skal af institutlederne opfordres til at varetage disse funktioner, og disse funktioner skal tidsmæssigt prioriteres på lige fod med undervisning og vejledning. Forskning og uddannelse Forskning og uddannelse er ligeværdige aktiviteter i dialektisk samspil Når undervisnings- og vejledningsopgaver samt andre opgaver i tilknytning til uddannelser og undervisning fordeles i de faglige forskningsgrupper, skal det ske ud fra hensynet til faglig og pædagogisk kvalitet samt samspillet mellem forskning og uddannelse. Det er vigtigt, at de studerende oplever at undervisning og vejledning tillægges stor betydning og varetages af motiverede medarbejdere. Synlighed i stillingsopslag Ved opslag af videnskabelige stillinger skal forskning og uddannelse (undervisning) som hovedregel beskrives som lige vigtige opgaver og de kompetencer, der efterspørges, skal afspejle dette. Alle uddannelser er vigtige Fakultetets uddannelser skal i videst muligt omfang have ens rammebetingelser og ledelsesmæssig opmærksomhed. Dette har betydning for de studerendes og medarbejdernes motivation. Side / 6

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 23.10.2012 30.11.2012 A1 = ansættelse med opslag A2 = ansættelse uden opslag (tidsbegrænset) 1F = 1. forlængelse 2F= 2. forlængelse G = genansættelse O = oprykning Å = overtaget fra Århus if. aftale mellem Region Nordjylland og Aalborg Sygehus Ansættelse/genansættelse af videnskabelig assistent: Shahin Ketabi, hst i perioden 01.10.2012-31.10.2012 A2 Bo Geng, hst i perioden 01.01.2013-30.04.2013 A2 Larissa Bittencourt da Silva, hst i perioden 16.10.2012-30.11.2012 2F S. C. Oliveira Anderson, hst i perioden 15.01.2013-14.04.2013 A2 Ansættelse/genansættelse af post doc: Thomas Nørgaard Nielsen, hst i perioden 01.11.2012-31.01.2014 A2 Ansættelse/genansættelse af adjunkter: Ernest Kamavuako, hst i perioden 15.2.2013-14.2.2014 1F Ansættelse/genansættelse af lektorer (tidsbegrænset): Ulrike Pielmeier, hst fra den 1.12.2012 A1 Ansættelse/genansættelse af Klinisk lektorer: Bodil Steen Rasmussen, hst fra den 1.11.2012 A1 Ursula Gerda Inge Falkmer, dcm i perioden 01.01.2013-31.12.2013 A2 Ansættelse/genansættelse af professorer: Poul Erik Bloch Thomsen, dcm i perioden 01.01.2013-31.12.2013 A2 Christian Tobias Torp-Pedersen, hst fra den 101.01.2013 A2 Ansættelse/genansættelse af Kliniske Professorer: Michael Bjørn Petersen, hst fra den 1.11.2012 A1 Bodil Steen Rasmussen, hst fra den 1.11.2012 A1 Ursula Gerda Inge Falkmer, dcm fra den 1.1.2013 A2 Opsigelser: Ulrike Pielmeier, ekstern lektor if. med ansættelse som lektor pr. 1.12.2012 Opslag af stillinger: Klinisk Professor/Overlæge i kardiologi, ans. frist 3.12.2012 (KP010) Klinisk lektor, Center for Klinisk Forskning, Sygehus Vendsyssel, ans. frist 11.12.12 (KL1209) Professor MSO Clinical Bioinformatics and Statistics, ans. frist 01.12.2012 Professor in Stem Cells and Regenerative Medicine, ans. frist 05.12.2012 (60076) Postdoc in Cardiotechnology, ans. frist 30.11.2012 (P21222)