Dialogbaseret aftale mellem

Relaterede dokumenter
Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen Karen Stenstrup og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen 2014

Søndre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Mønsted Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Sødalskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem

Houlkærskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale

Hammershøj Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestfjendsskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Egeskovskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Møllehøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Karup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale. mellem. Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen

Nordre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Møldrup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Frederiks Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem

Ørum Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Løgstrup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Svømmehal og KSE

Skals Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Stadion Center og KSE

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Finderuphøj Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem. Hvolris Jernalderlandsby og KSE

Bøgeskovskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem

Rødkærsbro Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem. Liseborg Centret og KSE

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Kulturskole og KSE

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Dialogbaseret aftale mellem. (Visitation, administration og Innovationscenter) og (Sundhed & Omsorg)

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Læsevejledning. Indhold

Dialogbaseret aftale mellem. (Hjemmeplejen) og (Sundhed & Omsorg)

Dialogbaseret aftale mellem. Revas og Teknik og Miljø

Mål og Midler Klubber

Beskrivelse af skolen

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Læsevejledning...

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Dialogbaseret aftale mellem. (Madservice Viborg) og (Sundhed & Omsorg)

Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning Læsevejledning... 3

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Mål og Midler Dagtilbud

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Mål og Midler Dagtilbud

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Museum og KSE

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Resultatkontrakt for Næsby Skole

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 22

Rosenvængets skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Tema Beskrivelse Tegn

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Mål og Midler Klubber

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Mål og Midler Tandpleje

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Dialogbaseret aftale mellem

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Indhold. Fokusområder 3: Elevtrivsel... 20

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning

Tema Beskrivelse Tegn

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Transkript:

Dialogbaseret aftale mellem Klub5Kanten v/ Susanne Barnewitz Nielsen og v/ Flemming Jensen 2014 1

Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2

Børns Trivsel i fritidsklubberne---klub5kanten Bærende elementer i arbejdet: Topi, Tværfaglig model, Aktionslæring, SUF Der er stort overlap mellem de 3 indsatsområder Børn med diagnoser/handicap, trives i klubtilbuddet Børns generelle trivsel i klubben Den oplevede sociale trivsel stiger Inddragelse af forældre Forældre, der har en positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. INDSATSER Der udarbejdes status på antal børn med diagnose /handicap i hver klub Overleveringssamtale ml. forældre, skole, klub, og andre relevante samarbejdspartnere ved opstart i klubben. Udarbejdelse af trivselsskema Tæt samarbejde med skolen Fast kontaktperson Hyppige forældresamtaler Tilpasning af pædagogik og rammer i forhold til barnets behov. Søge viden og støtte i kompetencecenter kurser for medarbejdere Indsatser Der udarbejdes måling af trivsel i 2014 med værktøjet "klassetrivsel" der er tilpasset fritidstilbuddet. Projekt overgang for 3. klasse i foråret i et samarbejde med skolen Trivselsmøder med skolens årgangsteams Udarbejdelse af trivselsskema på alle børn jvf. TOPI Fast kontaktperson på alle børn 4.- 6.klasse Aktiviteter har altid fokus på sociale og relationelle fællesskaber Aktiviteter tilpasses børnenes behov og ønsker/ børn inddrages og har medindflydelse Kontakt til forældre ved enhver bekymring for barnet Tilbud til forældre om forældre/barn samtale min. 1 gang årligt Mætte børn er glade børn --derfor tilbydes børnene at købe et sundt mellemmåltid i klubben hver dag kompetenceudvikling af pædagogerne Indsatser Baselinemåling foretages i 2014 Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner danner grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af klubbens forældreinddragelse Forældre kender barnets kontaktperson. Forældre inddrages ved enhver bekymring for deres barn Forældreråd og områdebestyrelse har trivsel som fast punkt på møder. Klubberne sikrer et højt informationsniveau til forældre Klub5Kanten planlægger temaaftener for forældre udfra forældreønsker Forældreråd og områdebestyrelse inddrages i planlægning og afvikling ved forældremøder og arrangementer Forældre ved at de er velkomne i klubben Forældre tilbydes samtale med klubbens medarbejdere efter behov 3

Titel for effektmålet Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? TOPI Tidlig opsporing og indsats klubber Viborg Kommune har fra 2010-2012 deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. Der er ikke foretaget målinger fra 2013, TOPI implementeres først på klubområdet i 2014 2014 2015 2016 2017 Implementering På mellemtrinne t Andel af børn der flytter sig mod grøn position stiger med For overbygningen 5 % ifht. 2013 Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemføres der tre trivselsundersøgelser om året for alle børn. I trivselsundersøgelserne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene 2013-2016. Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Klubbernes medarbejdere indføres i TOPI i februar/marts 2014 ved projektleder Klubberne gennemgår alle børn i fritidsklub ved hjælp af trivselsskemaer i marts 2014 ---for at kende status på grøn,gul,rød Klubberne gennemgår børnene i alt 3 gange i 2014 Klubberne sikrer handling i forhold til børn i gul og rød position Klubberne følger effektmål som er opsat for børns trivsel Økonomi / ressourcer Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 4

Titel for effektmålet Baggrund Forældrenes oplevelse af inddragelse i klubben I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål Forældre, der har en positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2014. Forældre, der har en positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. 2014 2015 2016 2017 Udarbejdelse af model og gennemførelse af baselinemåling. 2 % ifht. 2014 Der er en fortsat positiv udvikling. Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skoler og klubber. Den første måling gennemføres i foråret 2014. Målingen i 2014 fungerer som udgangspunkt for de kommende progressionsmålinger. Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af klubbens forældreinddragelse. Indsatser: Forældre kender barnets kontaktperson. Forældre inddrages ved enhver bekymring for deres barn Forældreråd og områdebestyrelse har trivsel som fast punkt på møder. Klubberne sikrer et højt informationsniveau til forældre Klub5Kanten planlægger temaaftener for forældre udfra forældreønsker Forældreråd og områdebestyrelse inddrages i planlægning og afvikling ved forældremøder og arrangementer Forældre ved at de er velkomne i klubben Forældre tilbydes samtale med klubbens medarbejdere efter behov Økonomi / ressourcer Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte klubs nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5

Titel for effektmålet Baggrund Børns generelle trivsel i klubben ----- Den oplevede sociale trivsel stiger I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. 2014 2015 2016 2017 Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Den oplevede sociale Første måling 2% ifht. 2014. trivsel stiger med Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på børns oplevede sociale trivsel. Centralt er der i 2012-2013 i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og i de almene klubtilbud og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af personalet, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Initiativer i eget klubområde. (Klub5Kanten) Økonomi / ressourcer Projekt overgang for 3. klasse i foråret i et samarbejde med skolen Trivselsmøder med skolens årgangsteams Udarbejdelse af trivselsskema på alle børn jvf. TOPI Fast kontaktperson på alle børn 4.- 6.klasse Aktiviteter har altid fokus på sociale og relationelle fællesskaber Aktiviteter tilpasses børnenes behov og ønsker/ børn inddrages og har medindflydelse Kontakt til forældre ved enhver bekymring for barnet Tilbud til forældre om forældre/barn samtale min. 1 gang årligt Mætte børn er glade børn --derfor tilbydes børnene at købe et sundt mellemmåltid i klubben hver dag kompetenceudvikling af pædagogerne Der er afsat ca. xx mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af personalet. Yderligere tiltag finansieres inden for klubbernes nuværende ramme. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 6

2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. FORSLAG 1 Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status TRIVSEL Inklusion af børn med diagnoser Børn med særlige behov skal i højere grad end tidligere inkluderes i de almene klubtilbud. Særligt børn med diagnoser har svært ved at indgå i det almene klubtilbud, da klubberne har en mere løs struktur Børn skal kunne vælge til og fra og kunne involvere og orientere sig på egen hånd. For at sikre god inklusion for disse børn er der behov for at tilpasse pædagogik og rammer på en måde så det matcher disse børns trivselsbehov. Børn med diagnoser trives i klubtilbuddet Interviews med børnene Samtaler med forældrene og skolen Afholde overleveringssamtaler mellem klub, forældre og skole ved start i klubben, med henblik på at få viden om barnets diagnose, udfordringer og behov. Udarbejde trivselsskemaer (TOPI) og handleplan Fast kontaktperson til hvert barn. Jævnlig kontakt med forældre. Inddragelse af barnet Funktionsopdeling der tydeliggør, hvor børnene kan hvad. Tilpasse pædagogiske og fysiske rammer til det enkelte barns behov. De daglige pædagogiske ressourcer 1 medarbejder fra hver klub på kursus i specialpædagogik 7

3. Aftaler i aftaleperioden Aftaler, der indgås mellem aftaleparterne, som har betydning for institutionen/aftaleenheden i aftaleåret. Emne Aftale Dialog Økonomi Personaleforhold Andet 4. Opfølgning Der foretages en årlig opfølgning i november-december i aftaleåret, hvor evalueringen af aftalen samtidig er optakt til indgåelse af aftale for det følgende år. Emne Generelt om aftaleperiodens forløb Aftale Succeser Forbedringsområder Opfølgning er foretaget af Dato for opfølgning 5. Bilag Mål og Midler forside for udvalgsområdet (link) Mål og Midler for politikområdet, som aftaleenheden hører til (link) Eventuelle øvrige styringsdokumenter og lovpligtigt dokumentationsmateriale: 8