SOLRØD KOMMUNE Faktaark sådan står det til i Solrød Kommune Viden om sundhed og sundhedsudfordringer
Indholdsfortegnelse Udarbejdet i april 2018 Indledning... 2 Sundhedsprofiler udviklingen i borgernes sundhed over tid (2010, 2013 og 2017)... 3 Børn og unge trivsel, sundhedsadfærd og overvægt... 5 Mental sundhed og psykisk sygdom... 6 Tobak - risikofaktor... 7 Alkohol risikofaktor... 7 Fysisk aktivitet, aktiv fritid og frivillighed... 8 Kost og overvægt... 8 Ledighed, langtidssygemelding og social ulighed i sundhed... 9 Det nære sundhedsvæsen ældreområdet... 10 Indledning Sundhed er afgørende for, at borgerne kan leve det liv de ønsker med færrest mulige begrænsninger. Manglende trivsel og dårligt helbred kan være en hindring for at udfolde sig. Mange borgere lever med fysisk eller psykisk sygdom og mistrivsel. Det er en udfordring for den enkelte med nedsat livskvalitet, såvel som for samfundet, der skal afholde de stigende udgifter til behandling, pleje og omsorg samt til sygefravær og overførselsindkomster. Forebyggelse er en nødvendig investering i nutidens og fremtidens velfærd for at mindske behandlingsbehovet og fremme den enkelte borgers livskvalitet med flere gode leveår og for at skabe mere lighed i sundhed. I dette hæfte, er der samlet fakta og viden om et udsnit af de centrale sundhedsudfordringer som gør sig gældende - både på landsplan og i Solrød. Solrød Kommune gør allerede meget på tværs af fag- og kernevelfærdsområder som direkte eller indirekte er med til at fremme borgernes sundhed. Generelt indgår forebyggelse og sundhedsfremme som en del af kerneopgaven mange steder i kommunen, eksempelvis i børnehaver, skoler, genoptræning og ældrepleje. Sundhed: Sundhed kan defineres meget forskelligt, afhængig af konteksten og hvem der bliver spurgt. I en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst, bliver sundhed ofte defineret bredt. Ud fra en bred tilgang i tråd med WHO s definition, handler sundhed om vores fysiske, psykiske og sociale velbefindende, og om at have muligheder for og ressourcer til, at leve det liv vi gerne vil. 2
Sundhedsprofiler udviklingen i borgernes sundhed over tid (2010, 2013 og 2017) Sundhedsprofil er en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og livsstil, som et repræsentativt udsnit af borgere over 16 år er blevet bedt om at besvare. Undersøgelsen er landsdækkende - med resultater for hver enkelt kommune og region. Ud fra sundhedsprofilen kan man se, hvilke forandringer, der er sket i sundhedstilstanden over tid, da undersøgelsen er blevet gennemført flere gange. Den gør det også muligt at vurdere den sociale ulighed i sundhed, da data viser, hvordan sundhed hænger sammen med uddannelse og civilstatus. Sundhedsprofilen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, regionerne og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Udviklingen i sundhed Generelt går udviklingen i danskernes sundhed og trivsel den forkerte vej. Den nationale sundhedsprofil (2017) viser at borgernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Danskerne er blevet mere overvægtige og mere stressede, de sover dårligere og spiser mere usundt end tidligere. Der er også flere unge der direkte mistrives og flere unge begynder at ryge 1. Undersøgelsen viser desuden, at sundhed fortsat er ulige fordelt i Danmark. Der er på alle områder en stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. Tendenser i Solrød Kommune Overordnet tegner Sundhedsprofilen et billede af at borgere i Solrød Kommune, på de fleste indikatorer, er lidt sundere (med hensyn til sundhedsadfærd og sygelighed) end gennemsnittet i Region Sjælland. Ligesom på landsplan, tyder resultaterne på at udviklingen i sundhed og trivsel går den forkerte vej i Solrød Kommune på flere områder, se tabel 1: Udvalgte resultater. Resultaterne giver en indikation af sundhedstilstanden i Solrød Kommune, men der er ikke tilstrækkelig statistisk styrke i datamaterialet til at konkludere noget sikkert om udviklingen på kommuneniveau, over tid, for de fleste indikatorer. 1 Sundhedsstyrelsen (2018) Danskernes sundhed - den nationale sundhedsprofil 2017. 3
Tabel 1: Udvalgte resultater fra sundhedsprofilerne 2017, 2013 & 2010* NB. Der bør udvises forsigtig ved sammenligninger af resultaterne på tværs af årene, grundet statistisk usikkerhed samt evt. justeringer i opgørelsesmetode. Psykisk velbefindende og helbredsrelateret livskvalitet Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Solrød Kommune 2010 (%) Solrød Kommune 2013 (%) Solrød Kommune 2017 (%) Region Sjælland gennemsnit 2017 (%) 85,3 86,8 85,3 81,4 Føler sig ofte nervøs eller stresset 11,2 13,4 15,1 17,2 Højt stressniveau - 19,9 22,5 25,6 Dårligt mentalt helbred 7,7 10,1 10,1 13,2 Andel, der har oplevet søvnbesvær/søvnproblemer inden for de sidste 14 dage Sociale relationer og deltagelse Aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis der er problemer mv. 39,7 41 47,4 47,4 3,6 4,1 4,0 5,1 Andel, der ofte er uønsket alene 3,9 4,5 4,6 6,5 Sundhedsadfærd Usundt kostmønster 10,3 11 13,1 16,4 Dagligryger 17,6 14 13,2 18,4 Tegn på problematisk alkoholadfærd 16,7 15 15,1 13,6 Andel, der overskrider højrisiko-grænsen for alkoholindtag 11,5 8,9 7,3 7,1 Langvarig sygdom og helbredsproblemer Forhøjet blodtryk 18,7 19,8 18,8 21,5 Sukkersyge 6 5,2 5,5 6,6 KOL 3,7 4,4 4,4 4,0 Diskusprolaps eller anden rygsygdom 13,4 15,1 13,8 15,7 Smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de 52,9 50,8 53,9 56,3 sidste 14 dage Kræft 3,1 3,7 3,4 4,0 Svær overvægt 14,5 14,7 15,6 20,4 Moderat eller svært overvægtige 50,0 50,8 49,8 56,3 Langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse 35,9 32,3 34,4 37,7 Kilde: Databasen: www.danskernessundhed.dk, Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017. * Resultaterne er baseret på besvarelser fra omkring 1000-1100+ solrødborgere på hver enkelt spørgeskemaundersøgelse. 4
Børn og unge trivsel, sundhedsadfærd og overvægt Det kan være afgørende for hele livet at få en god start. Det er centralt at børnene trives og får udviklet en social robusthed i barndommen, samt at de får grundlagt nogle gode sunde vaner, som de kan bære med sig ind i voksenlivet. Sundhedsvaner grundlægges i barneårene, og overvægt i barndommen og især i teenageårene øger risikoen for at blive overvægtig som voksen. Børn af forældre med overvægt udvikler hyppigere svær overvægt 2. Der eksisterer desuden en stærk kobling mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomsten af psykiske symptomer eller lidelser senere 3. I de seneste år har der på landsplan været en stigning i andelen af unge, som oplever nervøsitet, stress og angst, især yngre kvinder føler sig ofte stressede. 4 Trivsel i grundskolen - 94 % af folkeskoleeleverne har samlet set en høj trivsel i skolen, beregnet ud fra indikatorerne i den nationale trivselsmåling for skoleåret 2016/17. 5 - Langt de fleste elever oplever at de altid, eller for det meste, er med i fællesskabet i klassen og oplever samtidig, at de er gode ved hinanden i klassen. Enkelte elever (1,1%) i 8.-9. klasse oplever dog, at de sjældent eller aldrig er en del af fællesskabet i klassen. 6-4 % af eleverne i 7.-9. klasse føler sig tit ensomme. Omkring 3-4% oplever, at de ikke har nogen (kammerater og/eller voksne) at tale med, hvis noget går dem på. 6 Overvægt i grundskolen - 11,2 % af indskolingsbørnene i Solrød (årgang 2009) er overvægtige, heraf 2,6 % svært overvægtige. Andelen ligger en smule under landsplansniveauet på 11,9 %. 7-12,4 % af udskolingsbørnene i Solrød (årgang 2001) er overvægtige, heraf 1,7 % svært overvægtige. Andelen ligger et pænt stykke under landsplansniveauet på 18,5 %. 7 Sundhedsadfærd - 65 % af udskolingseleverne oplever, at de har rigtig god eller god fysisk form. Men en mindre gruppe på 5-7 % oplever, at de har dårlig eller rigtig dårlig form. Omkring en fjerdedel af eleverne synes at deres krop er lidt eller alt for tyk. 6-2,3 % af eleverne i 8.-9. klasse angiver at de ryger hver dag. 6 - Der er fortsat en drukkultur blandt de unge, idet knap 20% af eleverne i 8.-9. klasse angiver, at de, inden for de sidste 30 dage, har været fuld mindst én gang. 6 2 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke overvægt. 3 Vidensråd for Forebyggelse (2014), Børn og unges mentale helbred. 4 KL (2018) Forebyggelse for fremtiden. 5 Styrelsen for It og Læring, skoleåret 2016/17, Uddannelsesstatistik - kommune tal, https://dashboard.uddannelsesstatistik.dk/stil/?doc=vfs://global/grundskolen/kommunetal/kommunetal_v%c3%a6lg_kommune.xview. 6 Solrød Kommune, Ungeprofilundersøgelse 2016 om sundhed, trivsel og risikoadfærd, 7-9.klassetrin på folkeskolerne i Solrød Kommune. 7 Udtræk fra Den Nationale Børnedatabase, tilgået den 15/12 2017. 5
Mental sundhed og psykisk sygdom Mental (psykisk) sundhed handler om trivsel og ikke kun fravær af psykisk sygdom. Mental sundhed handler om at kunne udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, bidrage til positive sociale fællesskaber samt generelt at være tilfreds med livet. 11 Dårlig mental sundhed er en betydelig sundhedsudfordring både hos børn og voksne. Stadig flere borgere får mentale sundhedsudfordringer som stress, angst og depression. Der er markant social ulighed i mental sundhed, idet der er en højere forekomst i mistrivsel, stress og psykisk sygdom blandt borgere med kort uddannelse og blandt dem der er uden for arbejdsmarkedet. 4 Ensomhed og mangel på socialt netværk kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og hænger sammen med både lavere selvværd, angst, utryghed, psykiske og fysiske lidelser 8. Ældre, der oplever sygdom og funktionstab, samt tab af sociale relationer (kolleger, ægtefælle og venner), eller ældre, som tager sig af syge og svækkede pårørende, er særligt sårbare overfor mentale helbredsproblemer 9. Socialt samvær forbedrer ældres mentale sundhed. Som forebyggelsesområde er mental sundhed et udviklingsfelt med behov for at udvikle nye metoder og virkningsfulde indsatser. 4 Blandt borgere over 16 år: - 10,1 % har dårligt mentalt helbred. - 4,0 % har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis der er problemer mv. - 4,6 % er ofte uønsket alene. - 8,9 % har sjældent eller aldrig kontakt med venner. - 22,5 % af har et højt stressniveau. - 47,4 % har oplevet søvnbesvær/søvnproblemer inden for de sidste 14 dage. 10 8 Sundhedsstyrelsens hjemmeside, tilgået marts 2018. 9 Sundhedsstyrelsen (2012) Forebyggelsespakke mental sundhed. 10 Sundhedsprofildata (2017) fra databasen: www.danskernessundhed.dk, tilgået marts 2018. 6
Tobak - risikofaktor Rygning er fortsat den mest betydningsfulde risikofaktor for sygdom og tidlig død 11. Flertallet af rygerne ønsker at stoppe med at ryge, men kun få lykkes med det. Der er større sandsynlighed for at rygere bliver røgfrie, hvis de får proaktiv hjælp hvor de bliver kontaktet, fremfor hvis de selv skal henvende sig 12. På landsplan skønnes rygning årligt at lede til 150.000 ekstra hospitalsindlæggelser, 2,2 millioner ekstra lægekontakter samt mere end fem millioner ekstra sygefraværsdage 12. - 13,2 % borgerne over 16 år ryger dagligt. 10 Alkohol risikofaktor Overforbrug af alkohol er en central risikofaktor for udvikling af sygdom og for tidlig død. Overforbrug af alkohol har ikke alene konsekvenser for den, der drikker, men kan også have væsentlige følger for de pårørende og samfundsmæssigt. Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 10 % af den samlede sygdomsbelastning. 13 Med alderen har kroppen sværere ved at klare alkohol, hvilket fx kan give koordinationsproblemer og resultere i faldulykker 14. Et stort alkoholforbrug kan få sociale konsekvenser såsom tab af arbejde, skilsmisse, førtidspension, kriminalitet 15. I gennemsnit går der 11 år før borgere med alkoholoverforbrug søger hjælp. Der ligger et stort forebyggelsespotentiale i tidligt at opspore alkoholoverforbrug og tilbyde hjælp. Der er betydelige kommunale omkostninger forbundet med borgernes overforbrug/misbrug af alkohol. Meromkostningerne forbundet med alkoholoverforbrug er ud fra en registeranalyse beregnet til 31 mio. kr. årligt for en gennemsnitskommune med 50.000 borgere, fordelt på overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp, medfinansiering af sundhedsydelser samt anbringelse og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge. 11 Blandt borgere over 16 år: - 15,1 % har tegn på problematisk alkoholadfærd. - 7,3 % overskrider højrisiko-grænsen for alkoholindtag. 10 11 KL (2018) Forebyggelse for fremtiden. 12 Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2018), Fri Start. Effektiv rygestoprådgivning. 13 Sundhedsstyrelsen (2012) Forebyggelsespakke- alkohol. 14 Sundhedsstyrelsen (2010) Notat Sundhedsstyrelsens nye udmelding vedrørende alkohol 15 Sundhedsstyrelsen (2016) Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3 en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger. 7
Fysisk aktivitet, aktiv fritid og frivillighed Borgernes deltagelse i kultur- og foreningsliv og som frivillige kan bidrage positivt til den enkeltes liv og skabe sammenhængskraft i lokalsamfundene. Har man et aktivt liv fyldt med fritidsaktiviteter og regelmæssig kontakt til venner og familie, har man markant mindre risiko for at udvikle depression og angst, ligesom man nedsætter risikoen for at få hukommelsestab og andre mentale funktionsnedsættelser. 16 Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, samt på for tidlig død. 17 Der er en stigende polarisering i, hvem der deltager i foreningslivet. Eksempelvis har faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet betydning for børnenes deltagelse 11. Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil. 17-29,2 % af borgerne, opfylder ikke WHO s anbefalinger for fysisk aktivitet 10. Foreningsaktivitet - Idrætsforeninger og øvrige folkeoplysende foreninger i Solrød har tilsammen 4283 medlemmer under 25 år og 8878 medlemmer over 25 år, der bosiddende i kommunen. Kost og overvægt Sunde mad- og måltidsvaner har i samspil med bl.a. fysisk aktivitet stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge sundhedsskadelig overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. 18 Der er en betydelig social skævhed i forekomsten af overvægt. Jo færre års uddannelse, jo højere forekomst af overvægt. 19 Der er højere forekomst af overvægt blandt arbejdsløse, efterlønsmodtagere og førtidspensionister end blandt beskæftigede. Borgere med psykisk sygdom samt psykisk og fysisk handikap har særlig høj risiko for at udvikle overvægt. 19 Blandt borgere over 16 år: - 13,1 % har et usundt kostmønster - 49,8 % er moderat eller svært overvægtige. - 2,1 % er undervægtige. 10 16 Statens Institut for folkesundhed (2017) Lavere risiko for depression og angst hos personer med fritidsinteresser og familie. 17 Sundhedsstyrelsen (2012) Forebyggelsespakke fysisk aktivitet 18 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke mad og måltider 19 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke overvægt. 8
Ledighed, langtidssygemelding og social ulighed i sundhed Borgernes sundhed og sygelighed har stor betydning for beskæftigelsesområdet. Sundhed påvirker eksempelvis lediges arbejdsmarkedsparathed. Mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger 20 og skader og sygdomme i muskler og led er skyld i 25 procent 21. Generelt er personer i arbejde mere lykkelige end arbejdsløse 22. Risikoen for at komme på sygedagpenge, førtidspension eller anden overførselsindkomst stiger med 40 procent, hvis man har et fysisk eller psykisk hårdt arbejde sammenlignet med andre lønmodtagere 23. Der er en markant social ulighed i, hvem oplever smerter og ubehag i bevægeapparatet det er oftere personer med kortere uddannelser. Gennem fysisk aktivitet og træning er det muligt at forebygge en stor del af disse smerter og lidelser 24. Arbejdsløse med en kort eller ingen uddannelse har oftere en uhensigtsmæssige sundhedsadfærd i forhold til den øvrige befolkning 25. - Ca. 1400 borgere rammes årligt af sygdom i mere end fire sammenhængende uger. Det svarer til ca. 13 % af arbejdsstyrken i Solrød. Hertil kommer sygdom, som har en varighed på under fire uger. - Omregnet i fuldtidspersoner svarer ovenstående til at 219 borgere var fuldtidssygemeldte i 2017. Hertil kommer ca. 50 fuldtidspersoner på jobafklaringsydelse, hvor borgerne stadig er sygemeldte efter sygedagpengelovens regler. - Efter fradrag af statsrefusion udbetaler Solrød over 35 mill. årligt til sygemeldte borgere. 26 20 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke Mental Sundhed. 21 Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Smerter i kroppen står bag hver fjerde langtidssygemelding, tilgået marts 2018. 22 Sustainable Development Solutions Network (2017) World Happiness Report 2017. 23 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (6. marts 2018) Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter. 24 SST hjemmeside, tilgået februar 2018. 25 SST (2008) Sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte borgere. 26 Baseret på dataudtræk fra Job- og Socialcenter, Solrød Kommune, marts 2018. 9
Det nære sundhedsvæsen ældreområdet Udviklingen går i retning af, at der bliver flere ældre borgere - ikke mindst borgere over 80 år. Flere borgere lever længere, og flere borgere lever med livsstilsrelaterede og kroniske sygdomme. Det stiller betydelige krav til den kommunale indsats på ældreområdet hvor der er stigende efterspørgsel på (syge)pleje, genoptræning og rehabilitering osv. Der er stor opmærksomhed på fortsat at styrke det nære sundhedsvæsen. De fleste ældre er i dag aktive, men med alderen følger ofte en øget skrøbelighed og mindsket modstandskraft. Det er derfor vigtigt at sætte hurtigt ind ved tegn på svækkelse eller sygdom, så denne begrænses bedst muligt og borgerens livskvaliteten bliver fremmet. Hermed kan sygehusindlæggelser potentiel forebygges til gavn for borgeren. Ved at forhindre indlæggelser ved en rettidig indsats af høj kvalitet, vil de kommunale udgifter til medfinansiering af borgernes sygehusbehandling potentielt kunne nedbringes. Afregningsmodellen for den kommunale medfinansiering er blevet ændret med virkning fra 2018, således at den er differentieret efter aldersgrupper. Medfinansieringen er højere for de aldersgrupper (dvs. 0-2 årige, 65+-årige), som kommunerne har stor kontakt til, og dermed også har større mulighed for at forebygge indlæggelser/genindlæggelser hos. I et forebyggelsesperspektiv er det også centralt at have fokus på fremme af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet og træning har betydelig effekt på funktionsevnen, som hos ældre har speciel betydning for opretholdelse af en normal dagligdag og forbedring af livskvalitet. Træning kan desuden udsætte demenssymptomer. Øget muskelstyrke kan desuden reducere risikoen for fald og knoglebrud. 27 - Den Kommunale Sygepleje har på to måneder (medio januar- medio marts 2018) haft tilknyttet over 400 borgere og anvendt 3900 sygeplejetimer på disse. - Genoptræningscenteret modtog i 2017 i alt 1119 henvisninger til div. aktiviteter (herunder genoptræning, kroniker- og kræftrehab, hverdagsrehabilitering, vedligeholdende træning). Sygdomsforekomst - antal borgere i Solrød diagnostiseret med udvalgte sygdomme (data fra 2016) 28 : - 125 med demens - 625 med KOL - 525 med knogleskørhed - 875 med diabetes type 2 27 Sundhedsstyrelsen (2011) Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 28 Udtræk af data fra esundhed.dk/sundhedsregistre, opgørelse fra 2016, tilgået marts 2018. 10