Rend og hop. Snakkestolen. Mangfoldighed. SMART- skolestart 3.0

Relaterede dokumenter
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Børnehaven Grønnegården

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Som noget nyt i år, skal førskolen arbejde med Kids -Tennis i stedet for det tidligere motorikforløb. Formålet med Kids Tennis er:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

0. årgang på Auning Skole

Projekt Gjessøs Børn

Læreplan for Privatskolens vuggestue

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Børnehaven Grønnegården

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Generelt om klasse(indskoling)

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Børnehaven Grønnegården 2016

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

En god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD, SKOLE OG SFO. Side 0 af 22

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

En styrket pædagogisk læreplan

Informationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Pædagogiske Læreplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Førskole Dalmose 2013

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Fælles - om en god skolestart

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaveklassen Fælles Mål

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Indledning. Lovgivning

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Transkript:

Rend og hop Snakkestolen Mangfoldighed Fri for mobberi Regnskinsvejr SMART- skolestart 3.0

SMART-skolestart 3.0 skaber sammenhæng for børnene Alle børn i Urbanskolens distrikter vil med afsæt i et nært samarbejde mellem daginstitutionerne i Område Midt- og Østerbyen og Urbanskolens afdelinger D, R og P få et særligt tilbud med eksemplariske forløb, der skaber tydelig sammenhæng mellem læringstilbuddene i daginstitutionen, førskolen og 0.-klasse. Navnet SMART-skolestart 3.0 signalerer 3 for samarbejdspartnere og 0 for at signalere en ny start. SMART-skolestart 3.0 vil blive evalueret løbende. Alle børn vil møde nogle indholds sammenhænge, som sikrer, at overgangen fra dagtilbuddet til skole kan bygge på grundværdierne: tryghed og trivsel. Alle børn vil opleve en professionel læringsproces med tematiske emner, der bygger oven på hinanden - og det er målet at levere læringsmiljøer af høj kvalitet. Børn, forældre og medarbejdere vil opleve, at alle daginstitutioner i Område Midt og Østerbyen, alle førskoler i Urban D, R og P samt O. klasser i Urban D, R og P, arbejder ud fra de samme læringsmål og samme emner / temaer. Urbanskolen har et informativt samarbejde med alle selvejende dagtilbud og privatinstitutioner i distriktet. Øvrige samarbejdspartnere vil løbende modtage information om SMART-skolestart 3.0. På næste side viser årshjulet for daginstitutionerne og førskolen, at samarbejdet mellem stor-børnegruppen og førskolen starter langt tidligere en hidtil praksis - således vil der være besøg over en ½ års periode, så børnene kan blive trygge i forhold til overgangen. Med venlig hilsen Områdeleder for Midt- og Østerbyen Tine Kirkegaard - Fritidsleder Sanne Slot - Skoleleder Steffen Lawaetz 2 Materialet er udarbejdet af pædagoger og 0.klasseledere fra Område Midt- og Østerbyen samt Urbanskolen - efteråret 2016. Layout / grafisk arbejde: Læringskonsulent Johnny Tauman, Pædagogik & Undervisning Tryk: Esbjerg Kommunes Trykkeri

SMART-skolestart - fra daginstitution til skole Områdelederen og Skolelederen i Urbanskolens distrikt har i fællesskab udarbejdet årsplaner for et forpligtende samarbejde. SMART-skolestart skal jf. Børn & Familieudvalgets beslutning fra 3. marts 2016 skabe sammenhæng i de indsatser, der iværksættes for at understøtte det enkelte barns læring og trivsel. SMARTS-skolestart vil i Urbanskolens distrikt være planlagt således, at der er sammenhæng i temaerne ud fra ønsket om genkendelighed og progression. Det betyder, at såvel børn som forældre kan se den røde tråd i temaerne fra daginstitution til førskole - og fra førskole til 0. klasse. SMART-skolestart bygger på Børn- & Ungepolitikken, Strategi for læring samt øvrige lokale strategier, men ikke mindst de gældende love: Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Læreplaner - Læringsmål Temaforløb Side Sprog Fri for mobberi s 4 Engagement og fællesskab Gamle lege s 8 Kreative og musiske udtryksformer Mangfoldighed s 12 Tidlig læseindlæring Snakkestolen s 16 Den første matematik Form og figurer s 20 Naturfaglige fænomener Regnskinsvejr s 24 Krop og bevægelse Rend og hop s 28 3

SPROGET s MANGE FACETTER Læringsmålene for Sprog, Engagement og Fællesskab samt Den første Matematik har flere sammenfaldende aktiviteter - heriblandt "Fri for Mobberi". Det vil være logisk at medtænke læringsmålene for SPROG i mange af temaforløbene - og på den måde være med til at løfte og stimulere børnenes sproglige udvikling. SMART-skolestart 3.0 har valgt at fokusere specifikt på såvel Tidlig Læseindlæring som Den første Matematik og her skabt to temaforløb, som også har fælles elementer. Læringsmål - Sprog - Daginstitutionen Læringsmål - Sprog - Førskolen Sprog 4

Læringsmål - Sprog - 0.klasse Læringsmål 5

Mobning Mobning har mange ansigter - der er dog en række fælles kendetegn: Handler om udstødelse - eksklusion - fra et fællesskab. Foregår i og omkring et gruppefællesskab, hvor alle børn har mere eller mindre synlige roller. Er karakteriseret af gentagne udstødelseshandlinger, som står på over en periode, og som i sin helhed signalerer: Du er ikke med her. Kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende - og mere eller mindre synlig. Uddrag af Fri for mobberi s definition 6

Fri for mobberi 7

Engagement og fællesskab Læringsmål - Sociale kompetencer - Daginstitutionen Læringsmål - Engagement og fællesskab - Førskolen 8

Læringsmål - Engagement og fællesskab - 0.klassen Læringsmål 9

Legen har kropslige sidegevinster Legen er sjov og skaber gode relationer og giver motion 10

Målstyret læring Læringsmålene for "Gamle Lege" skal være tydelige / synlige for barnet, forældrene og medarbejderne, Alle har et fælles ansvar for, at der sker den ønskede progression i læringen. "Gamle Lege" bygger videre på det, barnet kan / mestrer. Et sjovt tema, som kan involvere bedsteforældre. Gamle lege 11

Kreative og musiske udtryksformer Læringsmål - Kulturelle udtryksformer - Daginstitutionen Læringsmål - Kreative og musiske udtryksformer - Førskolen 12

Læringsmål Læringsmål - Kreative og musiske udtryksformer - 0.klasse 13

Læringsmål Barnet kan etablere og vedligeholde positive relationer. Barnet har viden om spilleregler for samvær - og kan tale om mangfoldighed - forstå og kunne sætte ord på forskelle og ligheder. Barnet kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre. Barnet kan forholde sig til regler i fx Gamle lege 14

Læringsmål Mødet med andre kulturer, - kende og forstå egen kultur. Mødet med andre udtryksformer giver kendskab til, at sprog, vaner og levevilkår er forskellige. I 0. klasse Barnet kan udtrykke sig kvalificeret i billeder, musik og drama. Der opfordres til samarbejde med kulturinstitutioner i hele Esbjerg Kommune. En god skolestart for alle med tryghed trivsel og venner Mangfoldighed 15

Læringsmål - Sprog - Daginstitutionen Læringsmål - Sprog - Førskolen Sprog 16

Læringsmål - Sprog - 0.klasse Læringsmål 17

SNAKKESTOL Såvel i Daginstitutionen, Førskolen som i 0.klasse er der en speciel "SNAKKESTOL". Stolen anvendes til dialogisk læsning - og skal vække børnenes positive oplevelser med den dialogiske læsning. SNAKKESTOLEN må ikke forveksles med den "almindelige" rundkreds. Dialogisk læsning Drenge tegner drager, mens piger tegner prinsesser - intet nyt. 18

FIND NØGLEN - KNÆK KODEN Fælles strategi med forældrene som væsentlig ressource Snakkestolen 19

Den første matematik Læringsmål - Matematik - Daginstitutionen Læringsmål - Matematik - Førskolen 20

Læringsmål i matematik SMART-skolestart 3.0 har valgt at have udviklende sammenhæng i arbejdet med matematiske begreber fra Daginstitutionen over Førskolen til 0. klasse. Derfor er der udarbejdet specifikke læringsmål for matematik i Daginstitutionen og Førskolen med afsæt i Dagtilbudslovens pædagogiske læreplanstemaer. Der lægges vægt med at integrere anvendelsen af digitale medier - tablets og øvrige mobile enheder. Læringsmål - Matematik - 0.klasse Læringsmål 21

Den første matematik Alle børn stiller naturligt spørgsmål, der har med matematik at gøre. Og deres matematiske forståelse er den vigtig brik af deres kognitive udvikling. Det er vigtigt at få former og figurer fra matematikkens grundforståelse i spil allerede fra daginstitutionen med SMART -skolestart 3.0 s læringsmål. Der kan søges faglig inspiration og aktuelle læringsaktiviteter på bl.a. hjemmesiden: emu.dk Matematik findes alle steder - husets former og figurer osv. 22

Slå med terninger Hvad er mon sandsynligheden for at slå en ener, en toer eller en sekser? Matematik i børnehøjde "Matematik er ikke kun vigtigt for ingeniører og økonomer. For børn er matematik mest af alt vigtigt, fordi den findes. Børn stiller naturligt matematiske spørgsmål: Hvor gammel er du? Hvor høj er du? Hvad er sandsynligheden for, at noget sker? Hvad er verden største tal? Den matematiske forståelse er en vigtig del af børns kognitive udvikling. Hvorfor fylder matematik ikke mere i daginstitutionen, førskolen og 0.klasse? Måske er det fordi, vi har undervurderet barnet. Brug uderummet - saml ting og tag dem med hjem i daginstitutionen, førskolen eller 0.klasse. Fx sten har forskellig form - nogle er næsten kugleformede, andre aflange. Forskelligheden kan bruges til at arbejde med form, størrelse, vægt og længde." Inspiration fra "Hej matematik" af Trine Beckette, www.eva.dk Digitale medier Børnene kan tage billeder af forskellige former - runde, smalle, kantede med mobiltelefoner og tablets. Børnene kan også tage billeder på ture og så bagefter lede efter matematik i billederne, når de kommer tilbage til "matematik"-værkstedet. Form og figurer 23

Naturfaglige fænomener 24 Læringsmål - Natur og naturfænomener - Daginstitutionen Læringsmål - Naturfaglige fænomener - Førskolen

Læringsmål - Naturfaglige fænomener - 0.klasse Læringsmål 25

"Nogle elsker solskinsvejr andre elskerregnvejr - men jeg elsker kun skyvejr." 26

Vejret og udeliv Langt de fleste børn elsker at være ude i det fri - og når man nu er "kommet" i det tøj, der passer til dagens vejr, så vil det være passende at tage en god snak herom. En del børn frygter tordenvejr kan viden herom afhjælpe frygten? Et udviklingsmål? Daginstitutionen Barnet er bekendt med og har forståelse for årstider og vejr. Førskolen Barnet kan sætte ord på alle årstider og vejr. 0. klasse Barnet kan forbinde vejrfænomener - og har viden om årets rytme i Danmark. Regnskinsvejr Læringsmål Vejret 27

Krop og bevægelse Læringsmål - Krop og bevægelse - Daginstitutionen Læringsmål - Krop og bevægelse - Førskolen 28

Læringsmål - Krop og bevægelse - 0.klasse Læringsmål 29

Naturen er, hvor man LEVER og OPLEVER noget. 30

Motorisk fokus Målet er at skabe sammenhæng i barnets motoriske udvikling mod den obligatoriske MUGI-screening i Førskolen. Der kan eksempelvis arbejdes med balancebaner etc. Rend og hop 31

SMART-skolestart arbejder for at skabe sammenhængskraft for barnets muligheder - at opnå succes og kunne se progressionen fra Daginstitutionen til Førskolen - og fra Førskolen til 0. klasse