Sundhedsprofil Gladsaxe kommune 2006

Sundhedsprofil Gladsaxe kommune 2006 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden Januar 2007

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé... 4 1. Basis for sundhedsprofilen... 5 2. Socio-demografiske forhold... 6 2.1. Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet... 6 2.2. Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold... 7 3. Levevilkår... 9 3.1 Ydre miljø... 9 3.2. Arbejdsmiljø... 10 3.3. Socialt netværk og fritidsaktiviteter... 13 3.4. Fritidsaktiviteter... 13 4. Livsstil... 15 4.1. Rygning... 15 4.2. Alkohol... 21 4.3. Kost... 24 4.4 Fysisk aktivitet... 26 4.5. Anbefalinger om livsstil (rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost)... 29 4.6. Egen læge og anbefalinger om livsstil... 30 5. Generelt helbred og trivsel... 32 5.1. Selvvurderet helbred... 32 5.2. Fysisk og mental sundhed... 34 5.3. Kondition... 35 5.4. Symptomer... 35 5.5. Stress og afslapning... 37 5.6. Konklusion... 38 6. Biologiske mål... 39 6.1. Vægt... 39 6.2. Blodtryk... 40 6.3. Kolesterol... 42 6.4. Konklusion... 43 7. Kroniske sygdomme... 44 7.1. Hjertesygdom... 44 7.2. Apopleksi... 45 7.3. Sukkersyge (diabetes)... 47 7.4. Kroniske lungesygdomme... 49 7.5. Kræft... 51 7.6. Muskel-skelet sygdomme... 52 7.7. Osteoporose... 53 7.8. En eller flere kroniske sygdomme... 55 7.9. Psykiske sygdomme... 55 7.10. Konklusion... 57 Udarbejdet af: Centerleder Torben Jørgensen, seniorforsker Charlotte Glümer, specialkonsulent Helle Hilding-Nørkjær og statistiker Anne Helms Andreasen 2

Indledning Sundhedsprofilen omhandler borgernes sociale forhold, levevilkår, livsstil, fysisk og psykisk velbefindende samt forekomst af kroniske sygdomme. Gentagne sundhedsprofiler kan benyttes som et planlægningsværktøj og som et monitorerings- og styringsredskab for den enkelte kommune. Takket være den viden, der i dag findes om årsager til kroniske sygdomme, vil en sundhedsprofil ikke alene vise kommunens aktuelle tilstand, men også afdække mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre sundhedstilstanden og sikre, at den opvoksende generation får en bedre sundhed. De seneste års omfattende forskning inden for årsager til kroniske sygdomme har ført til nedenstående (forsimplede) forklaringsmodel. Figuren skal læses fra venstre mod højre. Grundlæggende faktorer Gener Køn Alder Personlighed Opvækst Uddannelse Sociale faktorer Civilstand Erhverv Boligforhold Social klasse Indtægt Livsstilsfaktorer Rygning Kost Alkohol Fysisk aktivitet Levevilkår Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk/fritidsaktiviteter Biologiske mål Blodtryk Kolesterol Vægt (BMI) Helbredsfaktorer Selvvurderet helbred Trivsel Fysisk form (kondition) Symptomer Stress Kroniske sygdomme Figuren viser muligheder for kortsigtede og langsigtede forebyggelsesstrategier. Såfremt der iværksættes en effektiv forebyggende indsats over for livsstil, vil der på kort sigt kunne registreres en forbedring i helbredsfaktorer og biologiske mål, mens der på lang sigt vil kunne forventes en reduktion i andelen med kronisk sygdom. Figuren viser også vigtigheden i at vurdere, hvordan de sociale faktorer påvirker livsstilen, og hvilke ændringer der kan foretages inden for de givne sociale rammer for at optimere en hensigtsmæssig livsstil. Forebyggelsesstrategier Forebyggelsesstrategier har til hensigt at ændre borgerens adfærd, så borgeren vælger en hensigtsmæssig livsstil. Strategierne deles traditionelt op i Informationsstrategi (massekampagner), hvor borgeren informeres om den rette livsstil. Højrisikostrategi, hvor borgere modtager individuel vejledning med henblik på en forbedring af deres livsstil. Miljøstrategi, hvor der gennem reguleringer, tilbud og forbud skabes rammer, så det bliver nemmere for borgeren at træffe de rigtige livsstilsvalg. Informationsstrategien og miljøstrategien er som regel de mindst omkostningstunge. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at benytte en kombination af ovenstående strategier 3

Resumé Sundhedsprofilen for Gladsaxe Kommune tager udgangspunkt i data fra centrale registre for samtlige 61.735 personer, som boede i Gladsaxe Kommune 1. januar 2006. Gladsaxe sammenlignes med hele Regionen (Region Hovedstaden) og placeres i en rangfølge blandt de 38 kommuner/bydele i Regionen, hvor Københavns kommune er delt ind i 10 bydele. Desuden benyttes data fra en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til et repræsentativt udsnit på 2.000 25-79-årige, hvoraf 1134 (56.7 %) svarede. Tilsvarende spørgeskemaundersøgelser gennemføres p.t. for andre kommuner. Socialt ligger Gladsaxe kommune som gennemsnittet af resten af Region Hovedstaden. En stor andel bor i egen bolig, og bruttoindtægten ligger som gennemsnittet af Region Hovedstaden. Andelen af etniske minoriteter er sammenlignelig med Regionen som helhed. Gladsaxe har den samme forekomst af rygere som i landet som helhed. Flertallet af rygere vil gerne holde op, og mange vil gerne have hjælp til det. Borgerne giver desuden udtryk for, at der er en restriktiv rygepolitik i kommunen. Desuden synes de fleste borgere, at rygning skal være helt forbudt eller kun tilladt i enkelte områder i offentlige institutioner. En del af borgerne i Gladsaxe har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, og mange af de, som har det, ønsker at nedsætte forbruget. En del borgere lever op til anbefalingerne om sund kost, men der er mange, som ønsker at forbedre deres kostvaner. En stor andel af borgerne er fysisk inaktive, men har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Borgerne peger på en række forbedringer i kommunen, som kunne bidrage til at øge den fysiske aktivitet. Samlet set er der stor viden om sund livsstil og et stort ønske om at forbedre livsstilen, men kun 15 % af kvinderne og 10 % af mændene lever op til alle rekommandationer om sund livsstil fra de centrale sundhedsmyndigheder. Det generelle helbred omfatter selvvurderet helbred, fysisk og mental sundhed, fysisk form, stress og generelle symptomer. Der findes endnu ikke sammenlignelige tal fra Region Hovedstaden, men der er en klar sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og dårligt selvvurderet helbred. Mange har smerter eller ubehag fra bevægeapparatet samt symptomer som træthed, uro og søvnbesvær. Disse symptomer hænger sammen med graden af stress og uhensigtsmæssig livsstil. Resultaterne viser således, at ændringer af borgernes livsstil har potentiale til at forbedre det generelle helbred. En stor andel af borgerne i Gladsaxe er enten overvægtig eller svært overvægtig. Dette er et generelt problem i hele landet. Undersøgelsen viser, at borgerne er klar over problemet og er interesseret i ændringer. En stor af andel af borgerne er i behandling for forhøjet blodtryk og højt kolesterol. Livsstilsændringer vil føre til en reduktion i antallet af personer med overvægt, højt blodtryk og højt kolesterol, men på kort sigt er det vigtigt, at sundhedsvæsenet sikrer optimal medicinsk behandling af personer med for højt blodtryk og kolesterol. Borgerne i Gladsaxe har samme forekomst af kroniske sygdomme sammenlignet med borgerne i Region Hovedstaden. Dog er der en tendens til lidt flere KOL og kræfttilfælde samt psykoser i Gladsaxe sammenlignet med Region Hovedstaden. 4

1. Basis for sundhedsprofilen Basis for sundhedsprofilen er oplysninger fra en række centrale registre suppleret med en spørgeskemaundersøgelse. Data er samlet i en database i Danmarks Statistik, hvor oplysninger for den enkelte borger kobles ved hjælp af CPR-nummer, hvorefter CPRnummeret kryptograferes. Den enkelte borger kan således ikke identificeres af de forskere, der forestår analyserne til sundhedsprofilen. Ligeledes vil borgerne være anonyme i relation til ansatte i kommunen. Data fra centrale registre og spørgeskemaer supplerer hinanden. Fordelen ved de centrale registeroplysningerne er, at de dækker alle borgere bosat i kommunen. Ulempen er, at de fleste registeroplysninger kun er opdateret til 2004. Imidlertid vil dette ikke få betydning for fortolkning af resultaterne, idet der ikke sker de store ændringer i andelen med kroniske sygdomme over så kort en periode (fra 2004 til 2006). Fordelen ved en spørgeskemaundersøgelse er, at den giver oplysninger om de forhold, som ikke findes i de centrale registre. Ulempen er, at en del borgere har adressebeskyttelse mod forskerhenvendelser (som en kommunal sundhedsprofil vil høre under) og derfor aldrig vil blive udvalgt til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere er det en ulempe, at ikke alle svarer på spørgeskemaet. Ved hjælp af oplysninger fra de centrale registre er det imidlertid muligt at analysere forskellen på de, som vælger at besvare spørgeskemaet, og de, som ikke gør det. I alt besvarede 56,7 % spørgeskemaet, hvilket er et tilfredsstillende resultat. Besvarelsen var højere for kvinder (62 %) end for mænd (51%), og besvarelsesprocenten steg med stigende alder for mænd, fra 46 % blandt de 25-40-årige til 66 % blandt de 66-79-årige. Besvarelsen var generelt højst blandt etnisk danskere. Besvarelsesprocenten stiger med stigende indkomst og er højest for de samlevende (med eller uden børn) og lavest blandt enlige mødre med børn. Tilstedeværelsen af kronisk sygdom synes generelt ikke at påvirke besvarelsen, dog er besvarelsen lavere blandt personer med diabetes end blandt personer uden diabetes. Oplysninger fra centrale registre benyttes til at sammenligne Gladsaxe med Region Hovedstaden. Desuden vises Gladsaxes placering, hvad angår hyppighed af kroniske sygdomme og medicinforbrug, i forhold til de øvrige 37 storkommuner/bydele i Region Hovedstaden. Da der endnu ikke er gennemført spørgeskemaundersøgelser i alle de øvrige kommuner, vil det ikke være muligt at foretage en tilsvarende sammenligning af data fra spørgeskemaet. I det omfang, det er muligt, benyttes landsdækkede data fra andre undersøgelser. Ved sammenligningerne mellem kommuner/bydele justeres for forskelle i alder, som er den enkeltparameter, som er tættest forbundet med kronisk sygdom. De ujusterede tal giver et indtryk af, hvor stort eller lille problemet er i kommunen, mens de aldersjusterede tal giver et indtryk af forskellene i andelen af kroniske sygdomme, når der tages højde for aldersforskelle. Ved justeringen benyttes statistiske tests (logistisk regressionsanalyse). Resultaterne af disse tests vises i form af odds ratio (OR) med 95 % sikkerhedsgrænser. Når OR er over 1, er der tale om en øget hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 1,30, at der er ca. 30 % større hyppighed af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Omvendt når OR er mindre end 1 er der tale om en nedsat hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 0,50 en halvering af hyppigheden af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Sikkerhedsgrænserne benyttes til at vise, om afvigelsen er statistisk signifikant, hvilket er tilfældet, hvis de to sikkerhedsgrænser ligger på samme side af 1. 5

2. Socio-demografiske forhold I dette kapitel beskrives en række sociale og demografiske forhold for borgerne i Gladsaxe Kommune sammenholdt med kommunerne i Region Hovedstaden. 2.1. Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet Aldersfordelingen i Gladsaxe Kommune ligner aldersfordelingen i Region Hovedstaden. Der er generelt lidt flere samlevende i Gladsaxe i aldersgruppen 18-40 år end i Region Hovedstaden (figur 2.1.1) Figur 2.1.1. Samlivsstatus for borgere over 18 år i Gladsaxe Kommune sammenholdt med alle borgerne i Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Tabel 2.1.1. Fordeling af borgere med oprindelse i Danmark, vestlige lande og ikkevestlige lande i Gladsaxe Kommune sammenholdt med Region Hovedstaden. Herkomst Gladsaxe Kommune Region Hovedstaden % (n) % Danmark 89.0 (27417) 88.4 (25543) 87.5 87.2 Vestlige lande 3.3 (1015) 2.8 (812) 3.5 3.1 Ikke-vestlige lande 7.7 (2377) 8.8 (2535) 9.0 9.7 Total 51.6 (30809) 48.4 (28890) 51.3 48.7 2036 personer i Gladsaxe Kommune mangler oplysninger om etnisk herkomst. 6

Figur 2.1.2. Andel af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande i Gladsaxe Kommune sammenholdt med de 37 øvrige kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Andelen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk i Gladsaxe Kommune sv.t gennemsnittet i hele Region Hovedstaden (tabel 2.1.1). Det er primært andelen af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande, som er lavere i Gladsaxe Kommune, hvilket også fremgår af figur 2.1.2. De største etniske minoriteter er pakistanere (1.4 %) og tyrkere (1.0 %), dernæst kommer ex-jugoslavere (0.9) og iranere (0.7). De øvrige etniske minoriteter udgør hver især under 0,5 %. 2.2. Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold I Gladsaxe kommune er andelen af personer som er udenfor arbejdsstyrken identisk med hele Region Hovedstaden. Bruttoindkomsten i Gladsaxe kommune er sammenlignelig med Region Hovedstaden. Borgere fra ikke-vestlige lande har den laveste bruttoindkomst. Figur 2.2.1. Selvvurderet social position i samfundet. Fordelt på alder og køn. 7

Omkring 30 % af kvinderne og ca. 45 % af mændene i Gladsaxe vurderer, at de har en høj social position i samfundet. Denne andel falder med alderen. Omkring 90 % vurderer, at deres sociale position er enten middel eller høj (figur 2.2.1). I alt bor 52 % i lejet bolig, hvilket svarer til resten af Region Hovedstaden (53 %). I aldersklassen 25-40 år er der en lavere andel, som bor i lejet bolig, sammenholdt med Region Hovedstaden, hvorimod flere i aldersklassen 56-80 år bor i lejet bolig i Gladsaxe end Region Hovedstaden. 8

3. Levevilkår I dette kapitel beskrives en række faktorer, som vedrører de omgivelser, borgerne lever i, samt borgernes sociale netværk og tilknytning til lokalsamfundet. Det er forhold, som dels kan påvirke borgernes livsstil og derigennem deres helbred, men som også kan have en selvstændig indflydelse på borgernes helbred. 3.1 Ydre miljø Omkring 1/4 af borgerne i Gladsaxe Kommune er generet af trafikstøj. Lidt flere kvinder end mænd føler dig generet (figur 3.1.1.). Lidt over 10 % er generet af støj fra naboen, mens knap 10 % er generet af fugt og andre indeklimaproblemer - flest i de yngste aldersgrupper. Støj fra naboen, fugt og andre indeklimaproblemer er mest udbredt i lejeboliger. Figur 3.1.1. Andel, som er generet af trafikstøj. Fordelt på alder og køn. 9

3.2. Arbejdsmiljø Figur 3.2.1. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider fysisk. Fordelt på alder og køn. Figur 3.2.2. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider fysisk. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. 10

Figur 3.2.3. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider psykisk. Fordelt på alder og køn. Figur 3.2.4. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider psykisk. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Godt 10 % af de erhvervsaktive borgere finder, at arbejdet slider fysisk. ne i alderen 41-55 år og mændene i alderen 56-65 år er de mest udsatte aldersgrupper (figur 3.2.1). Tilsvarende finder omkring 10 % af de erhvervsaktive borgere, at arbejdet slider psykisk, bortset fra kvinder i aldersgruppen 56-65 år, her er der knap 30 %, der føler, at arbejdet slider psykisk (figur 3.2.3). Der er en tydelig social gradient, idet borgere fra den laveste sociale klasse langt hyppigere angiver, at arbejdet slider fysisk (figur 3.2.2) end borgere fra de højere sociale klasser. Den samme sociale gradient ses med hensyn til psykisk slid fra arbejdet hos kvinder, men knap så udtalt hos mænd (figur 3.2.4). 11

Figur 3.2.5. Andel, der i høj eller meget høj grad er tilfreds med arbejdet. Fordelt på alder og køn. Figur 3.2.6. Andel, der i høj eller meget høj grad er tilfreds med arbejdet. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. 60-70 % af borgerne er i høj eller meget høj grad tilfredse med arbejdet (figur 3.2.5). Også her er der en tydelig social gradient, mest udtalt blandt mændene, idet kun 20 % af mændene fra den laveste sociale klasse er tilfredse med deres arbejde mod 90 % af borgerne i den højeste sociale klasse (figur 3.2.6). På en skala fra 0-100 over oplevet konflikt mellem arbejde og familieliv er den gennemsnitlige værdi for borgerne i Gladsaxe ca. 35 svarende til, at borgerne generelt oplever et moderat niveau af konflikt mellem arbejde og familieliv. 12

3.3. Socialt netværk og fritidsaktiviteter Figur 3.3.1. Hyppighed af kontakt til familie, venner eller kolleger. Fordelt på alder og køn. Langt hovedparten af både kvinder og mænd har kontakt til familie, venner eller kolleger flere dage hver uge. Knap 10 % af mændene i alderen 41-65 år angiver dog kun at have kontakt 1-3 gange pr. måned eller sjældnere, mens det tilsvarende tal for kvinder er omkring 4 % (figur 3.3.1). Langt de fleste borgere har mulighed for hjælp i hverdagen, og kun få oplever at have jævnlige problemer med venner, familie, naboer og kolleger. 3.4. Fritidsaktiviteter Figur 3.4.1. Fritidsaktiviteter (sport, synge i kor, bowling, bankospil o.lign.). Fordelt på alder og køn. 13

Hovedparten af borgerne er aktive i deres fritid med sport, korsang el.lign.(figur 3.4.1). Omkring halvdelen af både mænd og kvinder dyrker én af disse aktiviteter mindst én gang om ugen. Figur 3.4.2. Samfundsengagement. Fordelt på alder og køn. Omkring 20-35 % af mændene og 20-25 % af kvinderne er mindst én gang om måneden aktive i lokalsamfundet f.eks. i bestyrelser i institutioner eller med frivilligt arbejde som træner, spejderleder o.a. Ca. 30 % af kvinderne og 15 % af mændene tager en uddannelse mindst 2-3 gange om måneden i deres fritid. Godt halvdelen af borgerne angiver, at de mindst én gang om måneden går i biografen, i teateret, til koncert eller overværer sportsarrangementer.. 14

4. Livsstil De klassiske livsstilsfaktorer omfatter rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost. 4.1. Rygning Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, som giver anledning til flest kroniske sygdomme, og som er direkte årsag til flest dødsfald. Det er beregnet, at der hvert år dør ca. 14.000 danskere pga. rygning. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets program Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 er målet at reducere antallet af rygere markant; dels gennem rygestop, dels gennem begrænsning af antal nye rygere. Røgfrie miljøer skal udbredes. Forekomsten af rygere har været jævnt faldende blandt mænd siden 50 erne og blandt kvinder siden 70 erne. Faldet blandt storrygere starter dog først i begyndelsen af 90 erne. Danmark hører fortsat til et af de lande i den vestlige verden med flest rygere specielt blandt kvinder. Samtidig er Danmark det land i den vestlige verden med den mest lempelige rygepolitik. Således blev det først i juli 2004 forbudt at sælge tobaksvarer til børn under 16 år, og det er fortsat ikke lykkedes at få indført samme rygerestriktioner i sundhedsvæsenet, offentlige bygninger, arbejdspladser og teatre og biografer, som i de lande vi normalt sammenligner os med. I Gladsaxe er forekomsten af daglig-rygere 23 % (22 % for kvinder og 23 % for mænd). De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen angiver, at andelen af rygere i den voksne befolkning er nede på 25 %. Da de borgere, der ikke svarer på spørgeskemaet (både i Gladsaxe og landsdækkende undersøgelser), kommer fra de lavere sociale statuslag, vil den reelle andel af rygere være højere end 23 % henholdsvis 25 %. Der er på landsplan sket et fald i forekomsten af selvrapporterede daglig-rygere i gennem de seneste par årtier. Faldet skal tages med er vist forbehold, idet der i takt med, at det bliver mindre og mindre socialt acceptabelt at ryge, formentlig sker en underrapportering i andelen af rygere. Dette understreges af, at mængden af solgte cigaretter i Danmark er steget siden 1995. Andelen af daglig-rygere blandt mænd Gladsaxe er omkring 25 % for mændene i aldersgruppen 41-79 år, men er kun 16 % blandt de yngste mænd (25-40 år). Blandt kvinderne er der flest dagligrygere i aldersgrupperne 41-55-årige og 66-79-årige. (figur 4.1.1). Andelen af aldrig-rygere falder med alderen hos begge køn. Blandt de yngste kvinder har 50 % aldrig røget, mens den tilsvarende andel er 54 % af de yngste mænd. Kun 22 % af de ældste mænd har aldrig røget. Da rygedebut efter 25-40-års alderen er sjælden, må det forventes, at den høje andel af aldrig-rygere vil holde sig stabil, når de yngre generationer bliver ældre. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 15

Figur 4.1.1. Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på alder og køn. Der er en tydelig social gradient i andelen af daglig-rygere og aldrig-rygere blandt mænd. Ca. 35 % er rygere i den laveste sociale klasse imod 5 % i den højeste sociale klasse. Der er ca. 70 % aldrigrygere i den højeste sociale klasse sammenlignet med 30 % i den laveste sociale klasse. Blandt kvinderne ses også en social gradient. Hvad angår aldrig-rygere, ses den største forskel imellem den laveste sociale klasse og de andre sociale klasser, således er der 20 % aldrig-rygere i den laveste sociale klasse sammenlignet med 45 % i de andre klasser. Forekomsten af daglig-rygere er højest i den laveste sociale klasse (40 %) og lavest i den næsthøjeste sociale klasse (14 %) (figur 4.1.2). Figur 4.1.2. Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 16

Karakteristik af rygere I den efterfølgende karakteristik af rygere betragtes daglig-rygere og lejlighedsvis-rygere under et. Figur 4.1.3. Andel af storrygere (mindst 15 gram tobak om dagen). Fordelt på alder og køn. Man ved, at de personer, som er mest fysisk afhængig af rygning, har sværest ved at holde op. Det drejer sig om stor-rygere (15 cigaretter eller mere om dagen); personer, som skal have den første cigaret kort tid efter de vågner; samt personer, som startede med at ryge i en ung alder. Omtrent 50 % af både mandlige og kvindelige rygere kan karakteriseres som storrygere (figur 4.1.3), hvilket også svarer til den andel, der tager den første cigaret inden for 30 minutter, fra de vågner om morgenen. Blandt mændene startede ca. halvdelen med at ryge, inden de var 16 år. I aldersgrupperne 25-55 år startede ca. 40 % af kvinderne, inden de var 16 år. Blandt de ældre havde kun 8 % rygedebut, inden de var 16 år. Omkring 15 % af de kvindelige rygere og omkring 10 % af de mandlige angiver at supplere rygningen med nikotinprodukter i situationer, hvor det ikke er tilladt eller muligt at ryge. Hele 26 % af de 56-65-årige kvindelige rygere angiver, at de lejlighedsvist anvender nikotinprodukter. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 17

Figur 4.1.4. Tidligere rygestopforsøg. Fordelt på alder og køn. Langt de fleste rygere har forsøgt at holde op (figur 4.1.4), og mere end en fjerdedel har forsøgt 3 eller flere gange. Det er 3/4 af kvinderne og 2/3 af mændene, som ønsker at holde op med at ryge. Der er færrest blandt de ældre mænd, der ønsker at holde op. Knap halvdelen ønsker hjælp til deres rygeophør. Ud fra befolkningstallet i Gladsaxe og andelen, som angiver at ryge, kan det skønnes, at der er knap 9.000 rygere i alderen 25-79 år i Gladsaxe. Af disse ønsker godt 6.000 at holde op med at ryge, og godt 3000 ønsker hjælp dertil. Hvis ca. halvdelen af de, der ønsker hjælp til rygeophør, sagde ja til et kommunalt tilbud, ville det kræve ansættelse af en 1½ rygestopinstruktør i et år for at gennemføre rygestopkurserne 1. Tidligere rygere Risikoen for at genoptage rygning er mindre jo længere tid, der er gået siden rygestoppet. Varighed af rygeophør er vist i figur 4.1.5. 1 Antallet af rygestopinstruktører, der er behov for er beregnet ud fra rygestopkursus konceptet, som er udviklet af STOP/Kræftens bekæmpelse. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 18

Figur 4.1.5. Varighed af rygeophør. Fordelt på alder og køn. I aldersgruppen fra 25-40 år er en forholdsvis stor andel holdt op med at ryge inden for de seneste tre år, hvilket angiver en forøget risiko for tilbagefald i denne gruppe. I alle aldersgrupper er der rygere, som er ophørt med at ryge inden for de seneste tre år. Det betyder, at det fortsat er muligt at opnå rygestop selv blandt de midaldrende og ældre. Nikotinsubstitution benyttes af 2-4 % af de kvindelige eksrygere i alle aldersgrupper. Blandt mændene i aldersgruppen 25-55 år bruger omkring 10 % nikotin substitution sammenlignet med kun 2 % af de ældre mænd. Passiv rygning og rygepolitik Passiv rygning er en dokumenteret risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme som hjertekarsygdom og lungesygdom. En nylig publiceret hvidbog om passiv rygning opdaterer denne dokumentation. I regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008 erklæres det, at Danmark skal gøres røgfrit for ikke-rygere, herunder børn. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 19

Figur 4.1.6. Dagligt antal timers ophold i røgfyldte rum. Både rygere og ikke-rygere. Fordelt på alder og køn. Omkring 30 % af kvinderne og 35 % af mændene opholder sig dagligt mindst ½ time i røgfyldte rum. Der er en tendens til, at de ældre opholder sig længere tid i røgfyldte rum end de yngre (figur 4.1.6). Blandt ikke-rygerne er det omkring 20 %, som dagligt opholder sig mindst ½ time i røgfyldte rum, dog hele 30 % blandt de mandlige ikke-rygere i alderen 56-65 år. Figur 4.1.7. Rygepolitik på arbejdspladsen. Alle under 66 år. Fordelt på køn. Søjlerne viser henholdsvis samtlige i arbejde, alle offentligt ansatte og alle offentligt ansatte som arbejder i bopælskommunen. Omkring halvdelen af borgerne (50 % af kvinderne og 45 % af mændene) angiver, at de opholder sig på arbejdspladser, hvor det enten er totalt forbudt, eller hvor der kun må ryges udendørs (figur 4.1.7). Andelen er lidt større, når det drejer sig om offentligt ansatte. Der er en tendens til, at mændene angiver lempeligere rygepolitik på arbejdspladsen end kvinderne. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 20

Figur 4.1.8. Borgernes holdning til rygepolitik forskellige steder. Figur 4.1.8 afspejler borgernes holdninger til rygepolitik forskellige steder. Når det drejer sig om vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, sportshaller, tog, hospitaler og offentlige kontorer mener langt den overvejende del af befolkningen, at rygning helt skal forbydes. Derimod mener mange, at arbejdspladsen generelt bør have mulighed for rygning i enkelte områder. Det samme gælder for værtshuse og restauranter, hvor omkring 10 % mener, at rygning bør være tilladt overalt. En meget lille andel af borgerne går ind for, at rygning må være tilladt overalt. Konklusion om rygning Forekomsten af daglig-rygere i Gladsaxe er identisk med landet som helhed. Størstedelen af rygerne vil gerne holde op, og de fleste vil gerne have hjælp til rygeophør. En del borgere udsættes fortsat for passiv rygning på deres arbejdspladser. Den generelle holdning blandt borgerne er, at rygning bør være totalt forbudt i en række offentlige rum. Når rygning skal være tilladt, skal det ske i afgrænsede områder. Sundhedsprofilen giver således basis for en restriktiv rygepolitik koblet sammen med et tilbud om rygestopkurser. 4.2. Alkohol Det er beregnet, at mere end 500.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens grænser (højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd), 200.000 er alkoholafhængige og knap 3.000 dør hvert år af alkoholrelateret sygdom. De sundhedspolitiske mål er, at Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant, unges forbrug af alkohol skal nedbringes, og alkoholforbruget blandt børn skal fjernes. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 21

Figur 4.2.1. Ugentligt forbrug af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens grænser (14/21genstande). Fordelt på alder og køn. Figur 4.2.2. Andelen af personer med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug*. Fordelt på alder og køn. *I følge CAGE-klassifikationen har en person et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, hvis vedkommende har svaret ja til mindst to af følgende spørgsmål: at de burde nedsætte deres alkoholforbrug, nogen har brokket sig over, at de drikker for meget, følt sig skidt tilpas eller skamfulde pga. alkoholvaner, jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne, drikker alkohol uden for måltiderne på hverdage ; eller ja til én af de nævnte spørgsmål samt indtager alkohol fire eller flere dage om ugen. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 22

Figur 4.2.3. Andelen af personer med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug*. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Drikkemønsteret er forskelligt mellem mænd og kvinder og mellem unge og ældre. Ældre indtager mere alkohol end yngre, og mænd indtager mere end kvinder. I alt 14 % af kvinderne og 18 % af mændene angiver at drikke over Sundhedsstyrelsens grænser (figur 4.2.1). Til sammenligning angiver 4 % af kvinderne og 7 % af mændene i Region Midtjylland, at de drikker over Sundhedsstyrelsens grænser. Andelen, der angiver, at de mindst én gang om ugen drikker mere end 5 genstande på samme dag, falder med alderen for kvinderne, men stiger med alderen for mændene. 11 % af kvinderne og 25 % af mændene har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug ifølge CAGE-klassifikationen (figur 4.2.2). I Region Midtjylland har 8 % af kvinderne og 23 % af mændene et uhensigtsmæssigt alkohol forbrug. Andelen med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug falder med faldende social klasse blandt mænd. For begge køn stiger det dog i den højeste sociale gruppe. De fleste af borgerne i Gladsaxe vurderer deres alkoholvaner som fornuftige eller særdeles fornuftige, men omkring 10 % vurderer dog, at deres alkoholvaner er lidt eller meget ufornuftige. Overordnet set ønsker borgerne ikke at ændre alkoholvaner, men blandt de, der har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, ønsker godt 30 % af de 25-55-årige kvinder at nedsætte deres alkoholforbrug. Blandt mændene ønsker 35 % af de 41-55-årige at sænke forbruget (figur 4.2.4.). Gladsaxe sundhedsprofil 2007 23

Figur 4.2.4. Andel, som ønsker at nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Fordelt på alder og køn. Konklusion om alkohol En ikke ubetydelig del af borgerne i Gladsaxe har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Forbruget er størst blandt mændene, primært de ældre, men også blandt kvinderne ses et væsentligt alkoholforbrug. En god del af borgerne med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug ønsker dog at nedsætte forbruget. 4.3. Kost Uhensigtsmæssig kost er forbundet med fedme og en række kroniske sygdomme som type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Regeringens sundhedspolitiske mål er, at antallet af danskere, der spiser sundt, skal øges markant, og sunde kostvaner skal være en naturlig del af hverdagen. Motions- og ernæringsrådet har lanceret syv kostråd vedrørende indtagelse af fedt (der skal spares på fedtet specielt fra mejeriprodukter og kød), fisk (bør spises flere gange om ugen) og frugt og grønt (der bør indtages 6 portioner svarende til 600 gram om dagen). Med udgangspunkt i disse kostråd inddeles personerne efter, om de nogenlunde lever op til gældende råd (sund kost), om de slet ikke lever op til dem (usund kost), eller om de lever op til nogle, men ikke alle (middel kost). Der er flere kvinder (knap 35 %) end mænd (knap 20 %) med sunde kostvaner (figur 4.3.1). Det gælder også for hver enkelt af kostrådene. Eksempelvis spiser ca. 20 % af mændene ikke frugt og grønt dagligt, mens det samme kun er tilfældet for under 8 % af kvinderne. Overordnet set er der ikke forskel på andelen af sunde eller usunde kostvaner i de forskellige aldersgrupper. Men betragtes de enkelte kostråd hver for sig, har alderen en lille betydning, idet der eksempelvis er flere blandt de ældre end blandt de yngre, der hyppigt spiser fisk. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 24

Figur 4.3.1. Andel af befolkningen med usunde, middel og sunde kostvaner. Fordelt på alder og køn. Figur 4.3.2. Andel af befolkningen med usunde, middel og sunde kostvaner. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. For både mænd og kvinder ses en social gradient, idet andelen med usunde kostvaner stiger, og andelen med sunde kostvaner falder med faldende social position (figur 4.3.2) dog mest udtalt hos kvinder. Omkring 55 % af kvinderne og 45 % af mændene betragter deres kostvaner som sunde eller meget sunde. Størstedelen af borgerne vil gerne spise mere sundt. Det er primært de yngste aldersgrupper, der ønsker at spise mere sundt. (figur 4.3.3). Gladsaxe sundhedsprofil 2007 25

Figur 4.3.3. Andelen af borgere, som gerne vil spise mere sundt. Alle. Fordelt på alder og køn. Konklusion om kost Der er et vist potentiale i at forbedre kostvanerne i Gladsaxe specielt blandt mænd uanset socialgruppe og blandt de lavere sociale grupper hos kvinder. Undersøgelsen viser, at borgerne er klar over, at deres kost kan være sundere, og at der specielt blandt de unge er stor interesse for at ændre vanerne. 4.4 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet er en veldokumenteret risikofaktor for fedme og kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer. Regeringens sundhedspolitiske mål er, at Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at alle voksne bør være fysisk aktive med moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen - helst alle ugens dage. De 30 minutter kan akkumuleres gennem flere seancer af 5-10 minutter. Børn bør være fysisk aktive mindst en time om dagen. Fysisk aktivitet identificeres ofte med organiseret motion. Imidlertid er fysisk aktivitet enhver bevægelse af kroppen fremkaldt af skeletmuskulaturen og forbundet med øget energiforbrug. Dette betyder, at en lang række daglige gøremål kan karakteriseres som fysisk aktivitet, hvilket samtidig betyder, at fysisk aktivitet kan lægges ind i hverdagen, hvor det passer den enkelte. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 26

Figur 4.4.1. Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på alder og køn. Figur 4.4.2. Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Flere ældre end yngre angiver at være moderat til kraftig fysisk aktive i fritiden (figur 4.4.1). Omkring 50 % af kvinderne og 40 % mændene bruger under en halv time dagligt i fritiden på moderat til kraftig fysisk aktivitet. Blandt mændene stiger andelen af fysisk aktive med stigende social position, mens kvinderne i den højeste sociale position er mindre fysisk aktive end kvinderne i de øvrige sociale grupper (figur 4.4.2). I Region Midtjylland angiver 35 % af befolkningen, at de er aktive mere end 30 minutter om dagen. Der er ingen forskel blandt mænd og kvinder. En stor del af befolkningen bruger flere timer på at se TV og andre stillesiddende aktiviteter dagligt. Det er mere udtalt for de ældre aldersgrupper (56-79 år) end for de unge, men selv blandt de yngste bruger 20 % over 3 timer dagligt på at se TV og andre stillesiddende aktiviteter. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 27

Omkring 25-30 % af borgerne angiver at have mindre gode eller dårlige motionsvaner - flere blandt de yngre end blandt de ældre flere blandt kvinder end mænd. En stor del af borgerne primært fra de yngre aldersgrupper - ønsker at blive mere fysisk aktive (figur 4.4.3). Ser man kun på borgere, som selv angiver at have mindre gode eller dårlige motionsvaner, ønsker ca. 95 % af kvinderne at blive mere fysisk aktive. Det samme gælder for omkring 80 % af mændene, flest blandt de yngre. Figur 4.4.3. Andelen, som ønsker at være mere fysisk aktiv. Alle. Fordelt på alder og køn. Hvad kan gøre borgerne mere fysisk aktive? Omkring 40 % af de 25-40-årige angiver, at en forbedring af idræts- og sportsfaciliteter vil gøre dem mere fysisk aktive (figur 4.4.4). De ældre aldersgrupper efterlyser tryggere rammer omkring færdsel på cykelstier, gangstier etc. for at blive mere fysisk aktive (figur 4.4.5). Omkring 30-35 % af borgerne er enige i, at de ud over ovennævnte tiltag ville blive mere fysisk aktive, hvis der enten skete en udbygning af gang- og cykelstier, skabtes flere grønne områder, og der blev arrangeret forskellige friluftsaktiviteter for borgerne. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 28

Figur 4.4.4. Andelen, som angiver, at de vil blive mere fysisk aktive, hvis idræts- og sportsfaciliteter forbedres. Fordelt på alder og køn. Figur 4.4.5. Andelen, som angiver, at de vil blive mere fysisk aktive, hvis der skabes tryggere rammer omkring færdsel på cykel- og gangstier Fordelt på alder og køn. Konklusion om fysisk aktivitet En stor andel af borgerne i Gladsaxe er fysisk inaktiv. Imidlertid hersker der ønske om at være mere fysisk aktiv, og borgerne peger på en række forhold, som ville kunne gøre dem mere fysisk aktive, f.eks. udbygning af sportsfaciliteter og etablering af tryggere rammer for færdsel på cykel- og gangstier. 4.5. Anbefalinger om livsstil (rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost) De centrale sundhedsmyndigheders anbefalinger vedrørende rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost er kendt af en stor del af befolkningen. I figur 4.5.1 vurderes det, hvor stor en andel af borgerne Gladsaxe sundhedsprofil 2007 29

i Gladsaxe, der opfylder alle anbefalingerne om ikke at ryge, drikke mindre end genstandsgrænserne, være fysisk aktiv mere end en halv time om dagen og spise sund kost. Det ses, at ca. 15 % af kvinderne og kun 10 % af mændene opfylder alle disse livsstilsanbefalinger. Dette viser, at individuel rådgivning af alle borgere med en livsstil, som ikke svarer til de officielle anbefalinger, vil være en meget stor opgave. Derfor vil det være rationelt at fokusere på nogle strukturelle ændringer i kommunen med henblik på at ændre dette livsstilsbillede. Figur 4.5.1. Den kumulerede andel af befolkningen, som opfylder rekommandationerne om ikke at ryge, drikke mindre end genstandsgrænserne, være fysisk aktiv mindst ½ time om dagen og spise sund kost. Fordelt på alder og køn. 4.6. Egen læge og anbefalinger om livsstil Egen læge ser langt hovedparten af sine patienter mindst én gang om året. Der er således et stort potentiale for at tale livsstil med risikopatienter. Ifølge borgerne gøres dette kun i moderat omfang. Omkring 20-40 % af de 25-79-årige rygere angiver, at deres egen læge inden for de seneste 12 måneder har rådet dem til at holde op med at ryge (figur 4.6.1). Andelen er højest hos de ældste kvinder (66-79 år) og midaldrende mænd (56-65 år). Blandt de personer, som dyrker mindre end ½ times motion om dagen, angiver ca. 10 % af kvinderne og ca. 15 % af mændene, at de inden for de sidste 12 måneder er blevet anbefalet at dyrke mere motion af egen læge. Specielt hvad angår rygning, er det kendt, at selv en kort samtale med egen læge påvirker patienterne i gunstig retning. Der er således et stort potentiale i, at de praktiserende læger i Gladsaxe optrapper rådgivningen om sund livsstil. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 30

Figur 4.6.1. Andel af rygere, som angiver, at lægen inden for de sidste 12 måneder har rådet dem til at holde op med at ryge. Fordelt på alder og køn. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 31

5. Generelt helbred og trivsel 5.1. Selvvurderet helbred Det selvvurderede helbred er et internationalt udviklet globalt mål for borgerens velbefindende. Det er dokumenteret, at dårligt selvvurderet helbred er en risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme uafhængigt af social status og livsstil. Figur 5.1.1. Selvvurderet helbred. Fordelt på alder og køn. Generelt angiver kun en mindre del af borgerne i Gladsaxe at have et mindre godt eller dårligt helbred. De fleste mener, at de har det godt. Der er ikke den store forskel i selvvurderet helbred mellem mænd og kvinder. Andelen af borgere, der siger, de har et fremragende og vældig godt helbred falder med alderen for begge køn (figur 5.1.1). Gladsaxe sundhedsprofil 2007 32

Figur 5.1.2. Selvvurderet helbred. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Der er en markant social gradient i selvvurderet helbred for begge køn (figur 5.1.2). I de laveste sociale klasser er det kun omkring 12 % af kvinderne og 29 % af mændene, der angiver at have et vældig godt til fremragende helbred, mens den tilsvarende andel blandt de højere sociale klasser er på knap 70 % for mænd og lidt lavere for kvinder. Hele 20 % af kvinderne og 25 % af mændene i den laveste sociale klasse angiver at have det dårligt. Det skal bemærkes, at en større andel af kvinderne i den højeste sociale klasse angiver at have det dårligt sammenlignet med kvinderne i social grupperne middel og høj. Der er dog meget få personer i denne kategori. Livsstilsfaktorer forbundet med selvvurderet helbred. Blandt de, der ryger dagligt, har færre et vældig godt eller fremragende helbred sammenlignet med de, der aldrig har røget. Der er desuden færre med usunde kostvaner, som angiver at have et vældig godt eller fremragende selvvurderet helbred sammenlignet med de, der har sunde kostvaner. Der er ikke fundet en sammenhæng mellem uhensigtsmæssigt alkoholforbrug eller fysisk aktivitetsniveau i fritiden og selvvurderet helbred. Endelig stiger andelen med vældig godt eller fremragende helbred med faldende BMI (Body Mass Index, som er vægt/(højde) 2 ) indtil BMI på 20, hvorunder andelen falder igen. For borgere med BMI under 20, er andelen med mindre godt eller dårligt helbred også forholdsvis stor. Det skyldes sandsynligvis, at en del af borgerne har lavt BMI på grund af sygdom. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 33

5.2. Fysisk og mental sundhed SF12 er en internationalt velafprøvet test til måling af sundheden i befolkningen i forskellige dimensioner. I denne sundhedsprofil benyttes dimensionerne fysisk og mental sundhed. Skalaen er arbitrær og går fra 0-100, hvor 100 repræsenterer det bedste helbred. Figur 5.2.1. Variationen i mental sundhed fordelt på alder og køn. Figur 5.2.2. Variation i fysisk sundhed fordelt på alder og køn. I henhold til skalaen har borgerne i Gladsaxe en middelgod sundhed, både psykisk og fysisk. Generelt ses en svag forbedring i den psykiske sundhed med alderen, mens der sker en svag forværring af den fysiske sundhed med alderen. Der er ingen forskel mellem kønnene (figur 5.2.1 og figur 5.2.2). Både den psykiske og den fysiske sundhed øges svagt med stigende social klasse. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 34

5.3. Kondition Kondition (fysisk form) er et mål for individets fysiske formåen. Konditionen måles ved hjælp af en cykeltest, hvilket er ressourcekrævende. Undersøgelser har vist, at en persons selvvurderede fysiske form stemmer godt overens med et objektivt mål kondition. En god kondition beskytter mod udvikling af kroniske sygdomme. Der er lidt flere mænd (omkring 50 %) end kvinder (godt 40 %), der vurderer at have god eller virkelig god fysisk form. Der er ligeledes lidt flere kvinder end mænd, der vurderer, at de er i dårlig fysisk form. Der ses derimod ikke nogen markant aldersforskel hverken for mænd eller for kvinder. Figur 5.3.1. Selvvurderet fysisk form. Fordelt på alder og køn 5.4. Symptomer Dette afsnit viser symptomer og gener, som borgerne angiver at have haft inden for de seneste 14 dage. Der er tale om mange forskellige symptomer, som dels skyldes banale sygdomme, og som dels er et udtryk for generelt dårligt velbefindende. De mest hyppige symptomer er træthed, smerter fra bevægeapparatet og hovedpine, og vurderes alle symptomer under et, er det kun ganske få procent af borgerne, der ikke har haft et symptom i løbet af de seneste 14 dage. Specielt er der en meget høj forekomst af symptomer fra bevægeapparatet (figur 5.4.1) og lettere psykiske symptomer som træthed, søvnløshed m.m. (5.4.2). Gladsaxe sundhedsprofil 2007 35

Figur 5.4.1. Forekomst af meget generende og lidt generende symptomer fra bevægeapparatet (ryg, lænd, ben, hofter, arme, skuldre). Fordelt på alder og køn. Figur 5.4.2. Forekomst af meget generende og lidt generende lettere psykiske symptomer*. Fordelt på alder og køn. *: Træthed, Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig, Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst, Søvnløshed eller søvnbesvær Der er markant flere af borgerne fra de lave sociale klasser, som er meget generet af symptomer sammenlignet med borgerne fra de højere sociale klasser. Der er flere, som er meget generet af symptomer blandt rygere sammenlignet med de, der aldrig har røget samt blandt de, der har usunde kostvaner sammenlignet med de, der har middelsunde eller sunde kostvaner. Der er derimod ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og forekomst af symptomer. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 36

5.5. Stress og afslapning Kronisk stress er en risikofaktor for bl.a. hjertekarsygdom og forringet mentalt helbred. Figur 5.5.1 angiver, hvor ofte borgerne indenfor den seneste måned angiver at føle sig nervøs eller stresset. Figur 5.5.1. Hyppighed af oplevet nervøsitet og stress inden for den seneste måned. Fordelt på alder og køn Der er flere yngre end ældre og flere kvinder end mænd, der inden for den sidste måned ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede. I aldersgruppen fra 25-55 år er det ca. 20 % af kvinderne og ca. 10 % af mændene, som ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede (figur 5.5.1). Gladsaxe sundhedsprofil 2007 37

Figur 5.5.2. Hyppighed af oplevet nervøsitet og stress inden for den seneste måned. Fordelt på social position og køn. Der er en social gradient i hvor ofte, borgerne angiver at have følt sig nervøs og stresset. Andelen er størst blandt borgere i den laveste sociale gruppe (figur 5.5.2). Desuden er der flere rygere sammenlignet med aldrig-rygere, der angiver, at de meget ofte har følt sig nervøs og stresset. For kvinderne se også en sammenhæng mellem kostvaner og stressniveau, idet der er flere med usunde kostvaner, der meget ofte har følt sig nervøse og stressede sammenlignet med de, der har sunde kostvaner. Denne sammenhæng ses ikke for mændene. Blandt borgerne i Gladsaxe er der ikke nogen kønsforskel i hvor meget tid, der bliver brugt på afslapning. De ældre bruger mere tid på at slappe af end de yngre. I aldersgruppen 25-55 år bruger kun godt 40 % mere end en time om dagen på afslapning. 5.6. Konklusion De fleste borgere i Gladsaxe angiver at have et godt helbred. Andelen, der angiver at have et mindre godt eller dårligt helbred, er størst i de lavere sociale klasser og blandt de ældre. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og dårligt selvvurderet helbred. På trods af at mange angiver at have et godt helbred, er en meget stor andel af borgerne generet af symptomer, primært fra bevægeapparatet samt lette psykiske symptomer. Symptomer hænger til dels sammen med uhensigtsmæssig livsstil. En betydelig del af især de kvindelige borgere under 55 år angiver, at de ofte er stressede. Det er i overensstemmelse med, at størstedelen i denne aldersgruppe bruger under 1 time om dagen på at slappe af. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 38

6. Biologiske mål Biologiske mål dækker over en lang række faktorer. I denne sundhedsprofil omtales vægt, blodtryk og kolesterol, som alle er klassiske risikofaktorer for kroniske sygdomme. Normalt vil det være nødvendigt at undersøge den enkelte borger for at få et korrekt billede, hvilket er en uforholdsmæssig dyr løsning i udarbejdelse af en sundhedsprofil. I herværende afsnit benyttes data fra spørgeskemaundersøgelser og registre. 6.1. Vægt Overvægt udregnes som en relativ vægt, idet forholdet mellem vægt og højde udregnes i form af et Body Mass Index (BMI=kg/m 2 ). Personer med BMI under 20 er undervægtige, mens personer med BMI på 25-30 er overvægtige og over 30 er svært overvægtige. Figur 6.1.1. Andel af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige. Fordelt på alder og køn. Ca. 40 % af kvinderne og ca. 55 % af mændene er enten overvægtige eller svært overvægtige (figur 6.1.1). Til sammenligning kan det nævnes, at 49 % af befolkningen i Region Midtjylland er overvægtige eller svært overvægtige. Der er en tendens til, at de ældre aldersgrupper har en større andel af svær overvægt end de yngre aldersgrupper. Det er tidligere vist, at overvægtige personer enten underrapporterer deres vægt eller overrapporterer deres højde. Hvis dette også er tilfældet i denne sundhedsprofil, er andelen af overvægtige og svært overvægtige endnu større. Der er en social gradient, idet 48 % af kvinderne i den laveste sociale gruppe er overvægtige eller meget overvægtige imod 32 % blandt kvinderne i den højeste sociale gruppe. Samme tendens gør sig gældende for mænd. Ligeledes ses der en sammenhæng mellem overvægt og kost blandt mænd, idet andelen af overvægtige og svært overvægtige er betydeligt lavere blandt de mænd, som har en sund kost. Derimod er der flere overvægtige og svært overvægtige kvinder, som er fysisk inaktive. Ca. halvdelen af borgerne synes, at deres vægt er for høj, men det er kun ca. 15 % blandt kvinder og 10 % blandt mænd, som finder den alt for høj. Blandt personer, som vurderer deres vægt som lidt eller alt for høj, ønsker stort set alle vægttab. Hos personer med et BMI over 25 er mellem 10-30 % blevet rådet til at tabe sig af egen læge inden for de seneste 12 måneder. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 39

Vægt blandt skolebørn I Gladsaxe Kommune er der gennemført en vægtundersøgelse af 1., 5. og 9. klasser i perioden 2004-2006. Man fandt generelt en høj forekomst af overvægt i skolerne i Gladsaxe. I skoleåret 2005/2006 var der blandt indskolingsbørnene 18 % af børnene, der var let til moderat overvægtige og svært overvægtige. På mellemtrinet var det tilsvarende tal 29 %, og i udskolingen fandt man at 23 % var overvægtige eller svært overvægtige. Der er en tendens til, at drenge har en større forekomst af overvægt og svær overvægt end piger. Denne forskel bliver mere markant i de store klasser. I Gladsaxe er 7 % af pigerne undervægtige sammenlignet med 3.1% blandt drenge. 6.2. Blodtryk Højt blodtryk er én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom og tidlig død. Det høje blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan give anledning til forkalkningssygdomme i hjertet, samt til hjerneblødning og blodpropper i hjernen (apopleksi). Sammen med rygning er højt blodtryk de to vigtigste risikofaktorer for apopleksi. Figur 6.2.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden, som har haft kontakt til hospitalsvæsnet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden 1995-2004. Fordelt på alder og køn. Gladsaxe sundhedsprofil 2007 40