Studieguide for Fra Molekyle til Menneske F2018

Studieguide for Fra Molekyle til Menneske F2018 From Molecule to Individual Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 1 af 21

Indhold De studerendes forudsætninger...3 Placering...3 Modulbeskrivelse...3 Formål og sigte...3 Læringsudbytte for modulet...4 Undervisnings- og læringsaktiviteter...4 Omfang...4 Litteratur...4 Lektionsplan...5 Link til...5 Uge 16:...5 Uge 17:...7 Uge 18:...9 Uge 19:... 12 Uge 20:... 14 Uge 21:... 16 Uge 22:... 17 Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding... 20 Evaluering af modulet... 20 Modulansvarlig... 20 Modulsekretær... 20 Uddannelsesleder... 20 Undervisere... 21 Registrering og Legalitet... 21 Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 2 af 21

De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Placering 2. kvartal, 2. semester Modulbeskrivelse Formål og sigte Målet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om human og medicinsk genetik, etisk teori, samt bioetik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Modulet vil sætte de studerende i stand til at forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over disse fagområders viden og betydning for genetiske og etiske problemstillinger, samt diskutere begrænsninger i felternes viden og muligheder i praksis. Indhold Modulets undervisning vil dels være disciplinspecifik og dels integrere genetik og etik gennem tematiseret undervisning, fx: Cellebiologi og genetisk variation Etisk teori og bioetik Genetisk betingede sygdomme (monogene arvegange, som fx Huntingtons s Sygdom, cystisk fibrose og multifaktorielle arvegange, som fx hjertekarsygdomme og psykiatriske sygdomme) Genetisk rådgivning og risikovurdering (fx rådgivningsprincipper og risikoberegning ved kendt genetisk sygdom i familien, som tilbud om prænatal risikovurdering) Personlig medicin og direct-to-consumer genetiske tests (fx målsætninger, muligheder, praktiske og etiske dilemmaer) Forskning og etik vedr. biobanker (fx datasikkerhed, etiske modeller, informeret samtykke) Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 3 af 21

Læringsudbytte for modulet De studerende vil gennem aktiv deltagelse i undervisningen tilegne sig viden om: cellebiologi og genomisk variation human og medicinsk genetik risikoberegning og principper for genetisk rådgivning centrale positioner indenfor etisk teori og bioetik etiske problemstillinger der involverer medicinsk genetik i policy, sundhedsprofessionel og personlig praksis De studerende vil opnå følgende færdigheder: at kunne redegøre for og anvende principper og begreber indenfor medicinsk genetik på både individ-, familie- og populationsniveau at kunne analysere og diskutere etiske problemstillinger der involverer medicinsk genetik De studerende vil tilegne sig kompetencer i forhold til: at kunne kritisk reflektere og evaluere viden, praksis, principper og etiske problemstillinger vedr. medicinsk genetisk Undervisnings- og læringsaktiviteter Undervisningen vil veksle mellem forelæsninger og studenter-aktiviteter, i form af f.eks. præsentationer, opgaver og diskussioner i plenum og i mindre grupper. Feedback på studenter-aktiviteter foregår dels som gensidig feedback fra medstuderende under opgaveløsning og gruppearbejde, dels i plenum fra både undervisere og medstuderende. Omfang Timemæssigt skøn For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Modulets omfang i ECTS svarende til 275 arbejdstimer for den studerende: De skønnes fordelt på følgende måde: Konfrontationstimer: 56 timer 84 timer Øvrig forberedelse, opgaver/gruppe-arbejde og lign.: 84 timer Eksamen: 50 timer Litteratur Nørby, Søren & Jensen, Peter K.A. (2012). Medicinsk Genetik. 2 udgave. FADL s forlag. Beauchamp, T.L. & Childress. J.F. Principles of Biomedical Ethics7.udgave, Oxford University Press, 2013. Videnskabelige artikler/avisartikler og lignende udleveres som kopi via Blackboard. Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 4 af 21

Lektionsplan Link til MitSkema Uge 16: Ugedag: Mandag 16/4 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Introduktion til modulets opbygning og indhold, samt til eksamensopgaven. Molekylær cellebiologi. Med det formål at opnå en basal viden om cellebiologi vil vi gennemgå cellens opbygning, funktion og makromolekylerne DNA, RNA og Protein. Fokus vil være på DNA og flowet af biologisk information fra DNA til protein. Vi vil desuden se på hvordan kromosom-materialet bevares og videregives ved celledelinger. Nørby & Jensen: Kap 1. Dette kapitel skal ikke læses intensivt, men blot gennemlæses med det mål at blive orienteret om indholdet. Nørby & Jensen: Kap 2, side 57-60. Etisk teori introduktion til centrale etiske positioner Målet er at de studerende tilegner sig grundlæggende viden om centrale etiske positioner indenfor filosofien samt at de kan reflektere over og diskutere centrale genetiske problemstillinger ud fra anvendelse af disse forskellige etiske positioner. Inden for etik findes der vidt forskellige bud på de grundlæggende principper for etisk korrekt handling. Teorierne fokuserer på forskellige ting og kan udmønte sig i forskellige handlingsanvisninger i forhold til konkrete situationer. Vi gennemgår en række sådanne teorier og ser på deres konsekvenser for etiske vurderinger. Esben Nedenskov Petersen, lektor, Institut for Kulturvidenskaber Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 5 af 21

Beauchamp, T.L. & Childress. J.F. Principles of Biomedical Ethics. Kap. 9, Moral Theories, s. 351-385, 2013 Supplerende: Thomassen, N. Etik. En introduktion. Kap. 2-4. s. 42-143, 1993, 4. oplag. Gad og Petersen (2005) Etik og stamceller, i Antabi, Michelsen og Nørgaard: Bioetik og musik, Center for Kunst og Videnskab, s. 28-32 Ugedag: Torsdag 19/4 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Human og medicinsk genetik. Genetisk variation Målet er at opnå en grundlæggende viden om human og medicinsk genetik. Vi gennemgår genetikkens historie, principper og definitioner. Vi fokuserer derpå på forskellige former for genetisk variation mellem mennesker, såsom sekvensvariation, strukturel variation og epigenetisk variation. Vi ser på betydningen af højpenetrante og lav-penetrante variationer og introduceres til hvordan de interindividuelle forskelle har betydning for biologisk variation og forskelle i risiko for sygdomme. Nørby & Jensen: Kap 1. Dette kapitel skal ikke læses intensivt, men blot gennemlæses med det mål at blive orienteret om indholdet. Nørby & Jensen: Kap. 3, s 65-79 Emne Introduktion til modulet samt grundlæggende introduktion til etik som faglig refleksion Målet er at de studerende oplever at der er en rød tråd gennem undervisningsforløbet og tilegner sig grundlæggende viden om etik som faglig Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 6 af 21

refleksion. Desuden skal de studerende opnå forståelse for forskellen mellem etik som faglig og videnskabelig refleksion og etik som personlig og samfundsmæssig moral. Der gives en grundlæggende introduktion til den etiske del af modulet - herunder læringsmål, indhold, struktur og arbejdsformer. Desuden forelæses om betydningen af etiske refleksioner for videnskabelige og kliniske faglige problemstillinger, som de studerende senere vil stifte dybere bekendtskab med. Endelig fokuseres på forskellen mellem etik som faglig refleksion samt personlig og samfundsmæssig moral. Der vil undervejs i undervisningen være individuelle og gruppebaserede refleksionsøvelser. Tine Mechlenborg Kristiansen Thomassen, N. Etik. En introduktion. Kap. 1. Etikkens grundtræk. s. 11-41, 1993, 4. oplag. Rendtorff, J.D. Videnskabsetik. Kap 1. Hvad er videnskabsetik? S. 7-14 og kap. 8. Videnskabsetik i praksis: en beslutningsmodel. S. 109-112. Uge 17: Ugedag: Mandag 23/4 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Human og medicinsk genetik. Genetisk variation Vi fortsætter gennemgangen af human genetisk variation. Vi diskuterer forskellige genetiske modeller for betydningen af risiko-alleler og ser på hvordan associationsstudier kan anvendes til at vurdere effekten af risiko-allelerne. Til slut samler vi op på de tre undervisningsdage om grundlæggende cellebiologiske, molekylære og genetiske mekanismer. Nørby & Jensen: Kap 1. Dette kapitel skal ikke læses intensivt, men blot gennemlæses med det mål at blive orienteret om indholdet. Nørby & Jensen: Kap. 3, s 65-79 Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 7 af 21

Bioetik Målet er at de studerende tilegner sig grundlæggende viden om centrale bioetiske principper og kan diskutere genetiske problemstillinger i relation til disse principper. Dagens forelæsning fokuserer på særlige etiske hensyn i professionel patientrelationen. Disse hensyn angår sandfærdighed, privathed, fortrolighed og loyalitet. Vi kigger på, hvad disse begreber rummer, og diskuterer, hvordan de forskellige hensyn vægtes i konkrete situationer. Undervisningsformen er forelæsningsbaseret med brud af dialog undervejs. Esben Nedenskov Petersen, lektor, Institut for Kulturvidenskaber Beauchamp, T.L. & Childress. J.F. Principles of Biomedical Ethics. Kap 8, pp. 302-349, 2013. Ugedag: tirsdag 24/4 kl 10.15-14.00 Lokale: Klinikbygningen, Marie Krogh Genetisk betingede sygdomme: Monogene arvegange. Huntingtons sygdom Målet er at sætte de studerende i stand til at forstå, redegøre for og anvende principper og begreber indenfor medicinsk genetik på både individ-, familie- og populationsniveau. Vi fokuserer først på genetisk betingede sygdomme som skyldes mutationer i enkelte gener. Vi gennemgår de forskellige typer af monogene arvegange, og deres respektive typiske stamtræer, og inkluderer kortfattede sygdoms-eksempler. Derudover ser vi på begreberne dominans og recessivitet, og berører kort forskellige former for genetisk heterogenitet. Vi slutter af med en lidt dybere beskrivelse af den monogene sygdom Huntingtons sygdom. Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 8 af 21

Nørby & Jensen: Kap 5, Side 105-120 Genetisk betingede sygdomme: Monogene arvegange. Etiske problemstillinger eksemplificeret ved Huntingtons sygdom. Målet er at de studerende, ud fra en anvendelse af etiske teorier og biomedicinske etiske principper, lærer at reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med genetisk betingede sygdomme eksemplificeret ved Huntingtons sygdom. Dagens litteratur gennemgås af underviser med fokus på en inddragelse af etiske begreber fra den foregående undervisning. Derudover er der studenterfremlæggelse. Tine Mechlenborg Kristiansen Cox. S.M. & Mc.Kellin, W. (1999). There is this thing in our family : Predictive testing and the construction of risk for Huntington s Disease. In Conrad & Gabe: Sociological Perspectives on the New Genetics. Oxford: Blackwell Publishers. S. 119-141 + Forrest (1 side) + van Teijligen (1side). Supplerende: Jensen, U.J. (1995) Moralsk ansvar og menneskesyn, kap. 1-3. København, Munksgaard. Uge 18: Ugedag: Mandag 30/4 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Genetisk betingede sygdomme: Monogene arvegange Opgaver/diskussion Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 9 af 21

Målet for de studerende er at bruge den viden og de færdigheder der er opnået i undervisningen. I disse timer arbejder de studerende i mindre grupper med diskussion og løsning af opgaver omkring aspekter af monogene arvegange samt med analyse og vurdering af stamtræer. Opsamling i plenum. Opgaver udleveres. Genetisk betingede sygdomme: Monogene arvegange. Etiske problemstillinger Målet for de studerende er aktivt at anvende den viden og de færdigheder der er opnået i undervisningen hidtil. I disse timer arbejder de studerende i mindre grupper med analyse og diskussion af artikel ud fra centrale etiske spørgsmål. Underviser cirkulerer og faciliteter arbejdet i grupperne. Opsamling og fælles refleksion i plenum. Tine Mechlenborg Kristiansen Huniche, L. (2011). Moral landscapes and everyday life in families with Huntington s Disease: Aligning ethnographic description and bioethics. Social Science & Medicine, 72(11), 1810-1816. Ugedag: Torsdag 3/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Genetisk betingede sygdomme: Komplekse arvegange. Skizofreni. Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 10 af 21

Målet er at sætte de studerende i stand til at forstå, redegøre for og anvende principper og begreber indenfor medicinsk genetik på både individ-, familie- og populationsniveau. Denne gang sætter vi fokus på komplekse (multifaktorielle) arvegange, og dermed på sygdomme og egenskaber der skyldes en kombination af både gener og miljøfaktorer. Vi gennemgår den bagvedliggende tærskel-model som forklaring for genetiske risiko-faktorers betydning for udvikling af multifaktorielle sygdomme, og ser vi på hvordan tvillingestudier kan bruges til at udlede betydningen af gener. Endelig berører vi begrebet genomewide associations-studier som et redskab til at identificere hyppige genetiske variationer, der kan være potentielle risiko-alleler for en given sygdom. Vi slutter med en beskrivelse af skizofreni som et eksempel på en multifaktoriel sygdom. Nørby & Jensen: Kap 6, s 127-135, Kap 7 Genetisk betingede sygdomme: Komplekse arvegange. Etiske problemstillinger eksemplificeret ved Skizofreni. Målet er at de studerende, ud fra en anvendelse af etiske teorier og biomedicinske moralske principper, lærer at reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med psykiske sygdomme. Der er to studenterfremlæggelser med fælles opfølgning og refleksion samt et mindre oplæg ved underviser. Tine Mechlenborg Kristiansen Jacobs, K.S. Insight in psychosis: Standards, science, ethics and value judgment, International Journal of Social Psychiatry, 2017, Vol. 63(4) 345 351 Wahlberg, A (2009). Serious Disease as Kinds of Living. In: Bauer & Wahlberg (Eds.). Contested Categories. Farnham: Ashgate. S. 89-112 Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 11 af 21

Uge 19: Ugedag: Mandag 7/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Genetisk betingede sygdomme: Komplekse arvegange. Diskussion af artikel. Målet for de studerende er at bruge den viden og de færdigheder der er opnået i undervisningen. I disse timer arbejder de studerende i mindre grupper med diskussion af en udleveret artikel, ud fra spørgsmål stillet af underviseren. Artikel udleveres. Genetisk betingede sygdomme: Komplekse arvegange. Etiske problemstillinger. Målet for de studerende er aktivt at anvende den viden og de færdigheder der er opnået i undervisningen hidtil. Der arbejdes først i grupper med en udleveret case og derefter er der etisk refleksionsmøde, hvor 2 studerende fra hver gruppe repræsenterer deres gruppe. Afslutning med fælles refleksion og summen over, hvad vi tager med herfra i dag. Tine Mechlenborg Kristiansen https://www.etik.dk/etik/dagbogsnotater-fra-en-mand-med-skizofreni Ugedag: Tirsdag 8/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Genetisk betingede sygdomme: Genetisk testning, prænatal diagnostik og risikovurdering Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 12 af 21

Målet er at sætte de studerende i stand til at forstå og i mindre grad at anvende redskaber til vurdering af sygdomsrisiko ved genetiske sygdomme. Vi samler op på karakteristika ved de gennemarbejdede former for arvegange og vi gennemgår derpå forskellige former for genetisk testning, feks diagnostiske tests, inklusive prænatal diagnostik, og tests for bærer-status. Vi bliver præsenteret for metoder til simple risikovurderinger og til anvendelse af betinget sandsynlighed som redskab for risikovurdering. Undervejs arbejder vi med opgaveløsning af små case-historier i plenum. Nørby & Jensen: Kap 9 s. 173-175 samt 186-193, og Kap 10. Disse kapitler skal ikke læses intensivt, men blot gennemlæses med det mål at blive orienteret om indholdet. Genetisk betingede sygdomme: Etiske problemstillinger ved risikovurdering bl.a. prænatal diagnostik Målet er at de studerende, ud fra en anvendelse af etiske teorier og biomedicinske moralske principper, lærer at reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med risikovurdering. Der er et mindre oplæg ud fra tekst i grundbogen og to studenterfremlæggelser. Herefter fælles opsamling og refleksion. Tine Mechlenborg Kristiansen Swennesen, N et.al. (2008). Beyond Informed choice: Prenatal risk assessment, decision-making and trost. Etikk I praksis, 2(1) 11-31. Beauchamp, T.L. & Childress. J.F. Principles of Biomedical Ethics. Kap 4. Respect for Autonomi, s. 101-149 Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 13 af 21

Uge 20: Ugedag: Mandag 14/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Genetisk rådgivning. Målet er at de studerende opnår viden om principper og arbejdsgange ved genetisk udredning og rådgivning. Vi gennemgår hvad begrebet genetisk rådgivning dækker, hvem der modtager det og med hvilke formål. Den daglige praksis ved genetisk rådgivning præsenteres og udfordringer for både patient og læge diskuteres. Afsluttende vil de studerende blive inddraget i plenum-diskussion af en række cases fra klinikken. /Henriette Roed Nielsen (genetisk rådgiver) Nørby & Jensen: Kap 8 Genetisk rådgivning. Etiske problemstillinger eksemplificeret ved BRCA mutationer og bryst cancer Målet er at de studerende, ud fra en anvendelse af etiske teorier og biomedicinske moralske principper, lærer at reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med genetisk rådgivning. Der er to studenterfremlæggelser samt fælles refleksion og opfølgning på holdet. Marianne Sandvei Svendsen, M.N. & Koch, L. (2005). Providing solutions defining problems: the imperative of disease prevention in genetic counselling. Social Science and Medicine, 60 (4), 823-32. Hallowell, N. (1999). Doing the right thing: Genetic risk and responsibility. Sociology of Health and Illness, 21(5), 597-621. Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 14 af 21

Ugedag: Tirsdag 15/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 17.109 Personlig medicin Målet er at give de studerende viden om praktisk anvendelse af medicinsk genetik til udvikling af personlig medicin, og videnskabelig forståelse af feltets muligheder og begrænsninger. Personlig medicin er behandling der er specifikt tilpasset den enkelte patient. Vi gennemgår nogle historiske aspekter af konceptet og nationale lanceringer af personlig medicin, bla i Danmark. Vi fokuserer især på genetiske analyser (feks hel-genom sekventeringer), som er en helt central del af idegrundlaget for personlige medicin, og diskuterer hvordan viden om genomet kan anvendes sammen med andre relevante data til at udvikle og forbedre diagnostik og behandling af sygdomme. Materiale udleveres Personlig medicin. Etiske problemstillinger Målet er at studerende, ud fra en anvendelse af etiske teorier og biomedicinske moralske principper, lærer at reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med personlig medicin. Dagens litteratur gennemgås gennem to studenterfremlæggelser samt fælles opsamling og refleksion. Derefter enten kort oplæg ved underviser eller individuelle/gruppevise øvelser. Tine Mechlenborg Kristiansen Noury, M &López, J. Nanomedicine and personalised medicin: understanding the personalisation of health care in the molecular era. Sociology of Health and Illness, vol. 39, pp. 547-565, 2017. Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 15 af 21

Supplerende: Vollman et.al. The Ethics of personalized Medicine, 2015, Routledge Uge 21: Ugedag: Tirsdag 22/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 19.04 10.15-14.00 Personlig medicin fælles undervisningsdag Målet er at de studerende kritisk kan reflektere over og evaluere viden, praksis, principper og problemstillinger vedr. medicinsk genetik, genetisk testning og indsatsen for udvikling af personlig medicin. Baseret på udleverede problemstillinger vil der i disse timer være gruppearbejde med forberedelse af deltagelse i et møde i Etisk råd samt fælles opsamling og refleksion, hvor vi skifter ml. refleksioner blandt mødedeltagere og refleksioner blandt tilhørerne. Tine Mechlenborg Kristiansen Materiale udleveres Ugedag: torsdag 24/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 19.04 Forbruger-genetik (direct-to-consumer gen tests) Målet er at give de studerende viden om praktisk anvendelse af medicinsk genetik til tiltag indenfor forbruger-genetik, og videnskabelig forståelse af feltets muligheder og begrænsninger. Kommercielt salg af genetiske test til private er et felt i stærk udvikling. Vi gennemgår nogle tilbudte typer af tests hvor resultaterne kan dække alt fra information om herkomst, og egenskaber og karaktertræk til viden om sygdoms-risiko. Vi ser på eksempler over hvilke data der leveres ved disse tests og diskuterer hvad de kan bruges til. Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 16 af 21

Materiale udleveres Forbruger-genetik (direct-to-consumer gen tests). Etiske problemstillinger Målet er at de studerende, ud fra en anvendelse af etiske teorier og biomedicinske moralske principper, lærer at reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med forbruger-genetik. Gennem to studenterfremlæggelser gennemgås og diskuteres dagens litteratur med fokus på en inddragelse af etiske begreber. Derefter fælles opfølgning og refleksion. Tine Mechlenborg Kristiansen Oliveri, S & Pravettoni, G. Capturing how individuals perceive genetic risk information: a phenomenological perspective. Journal of Risk Research, 21:2, 259-267, 2017. Otero, JMM. Better Not to Know? : Justifiable Limits on the Right to Information in the Realm of DTC Genetic Testing. An Analysis of the European and Spanish Legal Framework. european Journal of health law, 24 (2017), pp. 275-295. Supplerende: Lacaze, P., Tiller, J. & Ryan, J. The Dangers of Direct-to-Consumer Genetic Testing for Alzheimer s Disease Comment on BPersonal Genomic Testing, Genetic Inheritance, and Uncertainty. Bioethical Inquiry (2017) 14:585 587 Uge 22: Ugedag: Mandag 28/5 kl 10.15-14.00 Lokale: WP 25, st. auditorium 10.15-14.00 Forbruger genetik fælles undervisningsdag med studenter-præsentationer og diskussioner. Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 17 af 21

Målet er at de studerende kritisk kan reflektere og evaluere viden, praksis, principper og problemstillinger vedr. medicinsk genetik. Baseret på udleverede problemstillinger vil der i disse timer være studenter-øvelser som vil tage form af præsentationer eller panel-diskussioner. Relevante videnskabelige artikler og/eller avisartikler, udleveres foregående undervisningsgang. Tine Mechlenborg Kristiansen Samme litteratur som ved sidste undervisningsgang Andet materiale udleveres. Ugedag: tirsdag 29/5 kl 12.15-16.00 Lokale: WP 19.07 Kliniske biobanker og forsknings-biobanker. Informeret samtykke Målet er at give de studerende viden om praksis, principper og problemstillinger vedr. oprettelse og anvendelse af biobanker. Vi gennemgår nogle af de mindre og større biobanker der er oprettet i Danmark, og ser på deres formål, visioner og udfordringer. Vi diskuterer om/hvordan oprettelse af omfattende biobanker kan understøtte og forbedre forskning i sundhed og sygdom, og muligvis være med til at fremme implementering af personlig medicin. Endelig ser vi på udformning af informerede samtykker og hvordan de udgør grundlaget for hvilken forskning der kan foretages i regi af biobanker. Vi slutter af med en mundtlig evaluering af hele modulet. Materiale udleveres Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 18 af 21

14.15-16.00 Etiske problemstillinger knyttet til forskning og informeret samtykke vedrørende materiale i biobanker. Målet er at give de studerende viden om etiske problemstillinger knyttet til brug af materiale fra kliniske biobanker og forskningsbiobanker; herunder form og indhold af informeret samtykke til brug af biobank-materiale. Desuden skal de studerende have lejlighed til at anvende begreber fra teori om etik og moral i forbindelse med refleksion over biobanker. Dagens litteratur gennemgås og de studerende skal i grupper og senere i plenum diskutere hvilke etiske begreber, der drages i anvendelse i dagens tekster. Helle Johannessen Det Etiske Råd: (2015). Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. København: Det Etiske Råd. Hoeyer, K., & Hogle, L. F. (2014). Informed Consent: The Politics of Intent and Practice in Medical Research Ethics. In D. Brenneis & K. B. Strier (Eds.), Annual Review of Anthropology, Vol 43 (Vol. 43, pp. 347-362). Palo Alto: Annual Reviews. Supplerende: Scott, C. T., Caulfield, T., Borgelt, E., & Illes, J. (2012). Personal medicine--the new banking crisis. Nat Biotechnol, 30(2), 141-147. doi:10.1038/nbt.2116 Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 19 af 21

Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Prøveform: Modulet udprøves ved en individuel skriftlig ugeopgave, der afleveres digitalt via SDU Assignment senest fredag 22. juni 2018 kl. 12.00 Opgaven offentliggøres på Blackboard fredag 15. juni 2018 kl. 12.00. Bedømmelse: Prøven bedømmes internt v/ undervisere efter 7-trinsskala. For at opnå karakteren 12 skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af samtlige læringsudbyttemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Offentliggørelse af eksamensresultatet vil foreligge senest den 17. august 2018. Omprøve: Opnås karakteren -03 eller 00 i den skriftlige opgave gives der mulighed for at indlevere en revideret opgave senest fredag den 31. august 2018 kl. 12.00. Tilmelding til omprøven skal ske via selvbetjening senest en uge efter offentliggørelsen af den ordinære eksamen. Tilbagemelding: Der gives en fælles tilbagemelding på eksamensopgaven mandag den 3. september 2018. Evaluering af modulet Evaluering af hele modulet foregår elektronisk. Ved sidste undervisningsdag udsendes e-mail (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modulet. Der afsættes 15 minutter til evaluering af modulet ved sidste undervisningsdag. Modulansvarlig, Professor, IST Epidemiologi og Biostatistik, J.B. Winsløws Vej 9B, 5000 Odense C, Tlf. 6550 3378, mail: lchristiansen@health.sdu.dk Modulsekretær Maria Dyrup Hansen, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, J.B. Winsløws Vej 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf. 6550 3874, mail: mahansen@health.sdu.dk Uddannelsesleder Marie Konge Nielsen, Lektor, Enheden for Brugerperspektiver, IST - IST (Patient@home, telemedicin), J.B. Winsløws Vej 9B, 1. th, 5000 Odense C, Tlf. 6550 3089, mail: mkni@health.sdu.dk Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 20 af 21

Undervisere, Professor, IST Epidemiologi og Biostatistik, J.B. Winsløws Vej 9B, 5000 Odense C, Tlf. 6550 3378, mail: lchristiansen@health.sdu.dk http://www.sdu.dk/ansat/lchristiansen.aspx http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/organisations/epidemiologi-biostatistikog-biodemografi(2e6feaa0-dd62-4869-b439-73acd35ae286).html Tine Mechlenborg Kristiansen, lektor, IST, Enheden for Brugerperspektiver, J.B. Winsløws Vej 9B, 5000 Odense C. Tlf. 6550 4400, mail: tmkristiansen@health.sdu.dk http://www.sdu.dk/ansat/tmkristiansen http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/organisations/brugerperspektiver(3887aa 9d-27c0-4228-885a-b3663eff2e7c).html Helle Johannesen, Professor, IST, Enheden for Brugerperspektiver, J.B. Winsløws Vej 9B, 5000 Odense C. Tlf. 6550 4400, mail: hjohannessen@health.sdu.dk http://www.sdu.dk/ansat/hjohannessen http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/organisations/brugerperspektiver(3887aa 9d-27c0-4228-885a-b3663eff2e7c).html Registrering og Legalitet Syddansk Universitet, Registrering og Legalitet/Eksamenskontoret, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf. 6550 1059, www.sdu.dk/spoc Udarbejdet: 060218tmk Opdateret: 160518tmk Side 21 af 21