STATUSRAPPORT 2015/16 Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 8 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 14 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 17 4.4 Sprog 18 5 TRIVSEL 19 5.1 Elevernes trivsel 19 6 KVALITETSOPLYSNINGER 24 6.1 Kompetencedækning 24 2
1 FORORD I foråret 2016 besluttede byrådet i Høje Taastrup kommune, at Charlotteskolen pr. august 2019 skal fusionere med Hedehusene skole og flytte til nye bygninger i NærHeden. Der er i forbindelse med etableringen af den nye skole udarbejdet et pædagogisk arkitektonisk princip- og konceptprogram med visioner for undervisning og læring på den nye skole. Det meget visionære program lægger op til en helt ny måde at tænke læring og undervisning på. Sideløbende med, at Charlotteskolen arbejder på at forbedre skolens faglige resultater, øge trivselen blandt eleverne og gøre flere unge uddannelsesparate, arbejder vi derfor også målrettet mod at forberede personalet på de forandringer, der kommer til at ske i undervisnings- og fritidsdelen og udvikle skolen i retning af de nye læringsformer, der skal præge skolen i NærHeden. Dialogen med Hedehusene skole bliver stadigt tættere, og vi planlægger sammen et øget samarbejde og større erfaringsudveksling personalegrupperne imellem i det kommende skoleår med eksperimenter og forsøg med projektorienteret undervisning i kortere forløb og inddragelse af hands-on-baseret læring med brug af bl.a. læringsmateriale fra LEGO. Ledelsen forventer derfor, at en del af ressourcerne til personalets kompetenceudvikling fremover vil være rettet mod de nye læringsformer, der skal præge fremtidens undervisning. 3
2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Charlotteskolen ligger i Hedehusene og modtager elever fra Charlotteager, Baldersbrønde samt villa og rækkehuskvarterne syd for Roskildevej. Skolen åbnede i 1975. Charlotteskolen har 79 ansatte. 4 ledere, 3 administrative personaler, 56 lærere, 16 pædagogisk personale (Pædaogoger/pædagogmedhjælpere), hvoraf 12 er tilknyttet SFO afdelingen. Skolen har 489 elever, fordelt således: i almenklasser 420, i modtageklasser 31 og specialklasser 38 elever. Specialklasserne tilbydes elever med generelle indlæringsvanskeligheder, men der visiteres desuden ofte elever med behov som til den vidtgående specialundervisning. Almenafdelingen er organiseret i forløb, så eleverne følger et indskolingsforløb (0. kl.) et indskoling/mellemtrinsforløb (1. - 5. kl.) og et mellemtrins/udskolingsforløb (6. - 9. kl.). Charlotteskolen er distriktskole for Reerslev børn fra 7. klasse og opefter. Charlotteskolen har en SFO-ordning, som er en del af skolen, og det pædagogiske personale arbejder både i understøttende undervisning i skoledelen samt i fritidsdelen. Skoledel og SFO-del arbejder tæt sammen omkring børnene i indskolingen. Herudover er der et tæt samarbejde med Klub 5 eren, hvor 6 af klubbens ansatte har faste timer på skolen i den understøttende undervisning og i tovoksenodning. Herudover har skole og klub samarbejdet i ART projekt (agression replacement training) Personalet på Charlotteskolen arbejder udfra en anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer, og der arbejdes desuden udfra Høje-Tåstrup kommunes værdigrundlag om engagement, helhed, proffessionalisme samt menneskelighed og positivt livssyn. Charlotteskolens skolebestyrelse vedtog i 2014 følgende mission og vision for skolen: Mission: På Charlotteskolens vil vi udvikle uddannelsesparate og selvstændige mennesker gennem kvalificeret læring og undervisning, og i fælleskaber udvikle elevernes sociale kompetencer. Vision: SMUK = Samarbejde, Mangfoldighed, Udvikling, Kvalitet. Gennem samarbejde og respekt for mangfoldighed fokusere Charlotteskolen på den enkeltes potentiale ved udvikling og kvalitet i læring og undervisning. Samarbejde gennem forpligtende fælleskaber og gode relationer, Mangfoldighed, så der er plads til alle, Udvikling, så alle elever er uddannelsesparate i takt med samfundets krav, kvalitet gennem kvalificerende læring og undervisning. 4
3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Charlotteskolen er fortsat en folkeskole i god udvikling. Vi arbejder løbende på at forbedre skolens resultater, men må også konstatere, at vi er udfordret af et stigende antal elever med sproglige udfordringer ved skolestart og flere klasser, der f.eks. grundet elever med særlige behov, udadreagerende elever eller uhensigtsmæssigt mange lærerskift (fratrædelser, barsler osv.) ikke scorer tilfredsstillende i de faglige resultater. Som det fremgår af statusrapporten, forsøger ledelsen - i tæt samarbejde med skolens ressopurcepersoner - i den strategiske planlægning at følge klasser og lærere tæt for at planlægge individuelt tilrettelagte forløb, der fokuserer på enkelte klassers faglige udvikling eller kompetenceudvikling af enkelte eller grupper af lærere. Det er efterhånden blevet naturligt for lærere og pædagoger på Charlotteskolen at modtage vejledning af skolens ressourcepersoner. Endvidere udvikles samarbejdet mellem pædagoger og lærere løbende, så pædagogernes arbejde med børnene - såvel i undervisningen som i fritiden - i stadig stigende grad understøtter børnenes læring og trivsel. Med den Trivselshandleplan for Charlotteskolen, der er trådt i kraft i indeværende skoleår, forventer vi fortsat at øge trivselen blandt skolens elever og udbygge de fællesskaber, der skal danne grundlaget for samarbejdet omkring læring og trivsel. 5
4 RESULTATER Fokus på læsning og matematik Resultaterne i både læsning og matematik adskiller sig ikke væsentlig fra kommunens resultater. Vi er opmærksomme på, at progressionen i læsning - målt på nuværende 5., 7. og 9. årgang, og progressionen i matematik - målt på nuværende 7. årgang - kunne være større. Vi ønsker progression for alle deltagende klasser i Nationale test fra og med næste skoleår, og nedenstående beskriver væsentlige områder i arbejdet hen mod dette mål. Nationale test læsning Charlotteskolens handleplan for læsning, stavning og sproglig udvikling Vores handleplan ligger i forvejen tæt op ad den nyligt reviderede kommunale evalueringsplan til læsning og stavning. Vi er gået i gang med at evaluere og revidere vores egen handleplan, så den er parat til kommende skoleår. Den reviderede plan vil - udover at liste evalueringsredskaberne og -tidspunkterne op - indeholde flg.: Input til læseudvikling på skolen Input til udvikling af sprog- og tekstforståelsen (også skriftsprogligt) Rammesætte den obligatoriske daglige læsetræning SL og TL-prøver gøres obligatoriske Beskrivelse af, hvordan vores dansk- og læsevejledere kan bruges FrontRead, som træner læsehastighed, gøres obligatorisk én gang om året på 8. og 9. årgang. Forventninger til anvendelsen af Gyldendals selvrettende retstavnings- og læseprøver i udskolingen Forventningen til LUS For at styrke DSA-ressourcecenterets og mat./danskressourcecenterets samarbejde og indsats med at løfte Charlotteskolens elever sprogligt, har vi besluttet at slå de to områder sammen fra skoleåret 17/18. Undervisningskonferencer På alle årgange afholdes der en gang årligt undervisningskonferencer med deltagelse af årgangens dansklærere, dansk-/læsevejleder og pædagogisk leder. På konferencerne drøftes: Klassernes testresultater (National test, OS-, ST- SL og TL-prøver, Gyldendals digitale prøver i læsning og retstavning) Faglig læsning Udfordringer i faget - herunder elever med særlige faglige problemer Evaluering af elever og undervisning Elevernes egen feedback Differentiering Samarbejdet i fagteam (fagteam = hhv. dansk og matematiklærerne på årgangen) Formålet med undervisningskonferencer er at skabe et refleksionsrum, hvor lærernes undervisning og tankerne bag er i fokus. Dette kan kvalificere pæd. leder og vejleders mulighed for at lokalisere indsatsområder og planlægge den fremadrettede indsats på årgangen. 6
Lærerskift Vi er meget opmærksomme på, at klassernes antal lærerskift kan have haft en negativ effekt på læringen. Vi har derfor mindsket antallet af obligatoriske lærerskift for eleverne på Charlotteskolen, således at alle elever fra 0. klasse til 9. klasse nu i alt kun har to skift (såfremt der ikke er fratrædelser, barsler o.a.). Nationale test matematik Udvikling af sprog i matematik I disse år får vi flere og flere elever på Charlotteskolen, som har brug for sproglig stimulering (DSA). De sproglige udfordringer kan være medvirkende til lavere læringsudbytte i bl.a. matematik, hvor sprog og kommunikation af faget fylder meget i Fælles Mål. Som en konsekvens af dette har vi fra dette skoleår indført ALP-testen som et obligatorisk evalueringsværktøj på klassetrinene 1.- 6. klasse. ALP-testen er en screeningstest, der afdækker færdigheder i afkodning, læseforståelse, matematiske grundbegreber og matematisk logisk tænkning. Testens resultater gennemgås af klassens matematiklærer og matematikvejlederen, som ud fra resultaterne sammen vurderer, hvordan der skal arbejdes det kommende skoleår med faglig læsning i faget. Fokus på "tal og algebra" I testresultaterne for de nationale test har vi særligt fokus på, hvor vores elever ligger i området "tal og algebra". Forskningen viser, at hvis de fire grundlæggende regnearter er på plads, vil vejen til at mestre andre færdigheds- og kompetenceområder være banet. Med udgangspunkt i denne viden har vi fra dette skoleår lavet et obligatorisk forløb i vores 5. klasser, hvor vi med en matematiktest som baseline, laver et differentieret kursus for klassernes elever, som skal føre til, at kendskabet til og fortroligheden med anvendelsen af regnearterne bliver udviklet hos alle til alderssvarende niveau. Forløbet følges op af endnu en test. Undervisningskonferencer På alle årgange afholdes der én gang årligt undervisningskonferencer med deltagelse af årgangens matematiklærere, matematikvejleder og pædagogisk leder. På konferencerne drøftes: Klassernes testresultater (Alp-test, National test, Mat.test) Faglig læsning Udfordringer i faget - herunder elever med særlige faglige problemer Evaluering af elever og undervisning Elevernes egen feedback Differentiering Samarbejdet i fagteamet (fagteam = hhv. dansk og matematiklærerne på årgangen) Formålet med undervisningskonferencer er at skabe et reflekionsrum, hvor lærernes undervisning og tankerne bag er i fokus og kan give pæd. leder og vejleder mulighed for at lokalisere indsatsområder og kvalificere den fremadrettede indsats på årgangen. Lærerskift Vi er opmærksomme på, at progressionen i matematik - målt på nuværende 7. årgang i national test - burde være større, og vi ønsker den større. Vi er meget opmærksomme på, at klassernes lærerskift kan have haft en negativ effekt på læringen. Vi har derfor mindsket antallet af obligatoriske lærerskift for eleverne på Charlotteskolen, således at alle elever fra 0. klasse til 9. klasse nu i alt kun har to skift (såfremt der ikke er fratrædelser, barsler o.a.). 7
Linjefagsuddannede lærere Vi er bevidste om, at linjefagsuddannede lærere i matematik kan have en stor betydning for, hvilket læringsudbytte eleverne går fra undervisningen med. Rekrutteringen af linjefagsuddannede matematiklærere har været vanskelig i flere år, og vi har derfor taget affære selv og sendt flere lærere på linjefagsuddannelse i faget og har også valgt at ansætte kandidatuddannede fra Teach First, som ikke har læreruddannelsen ved ansættelsens start, men uddanner sig til bl.a. matematiklærer undervejs. Langtidseffekten af denne investering i uddannelse, og de ansættelsesmæssige prioriteringer, vi har lavet, kan vi endnu ikke se, men de viser sig forhåbentlig indenfor det næste år. Mindskelse af antallet af elever med "dårlige" resultater På alle årgange har fagligt svage elever mulighed for et "Matematikløftkursus". I dette kursus arbejdes der med: 1. Stiladsering af eleven i forhold til et konkret fagligt læringsmål, der arbejdes med sideløbende i klassen. 2. Vejledning af læreren i arbejdsmetoder, didaktik, indhold i undervisningen ud fra observationer og co-teaching. Baggrunden for dette er, at vi har som ambition på Charlotteskolen, at alle elever skal kunne opfylde "opmærksomhedspunkterne" i Fælles Mål for matematik. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8
4.1.1.2 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 0,4 4,9 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-8,6 11,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-1,2-2,5 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 0,3 0,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-2,7 20,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.1.3 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-5,9 9,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/14 2013/14 2013/14 2012/13 Skolen Ja Nej Nej Nej Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-1,3 1,8 2,2 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-2,7-8,7 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 1,3 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 2,7 0,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10
4.1.2.3 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-2,0 4,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11
4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/14 2013/14 2013/14 2012/13 Skolen Ja Nej Nej Nej Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.2 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-2,5-8,1 1,7 3,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 7,7 0,9 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-0,5-1,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,8-3,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12
4.1.3.3 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 0,9 13,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Charlotteskolen har fokus på eleverne afgangsresultater. Det har betydet, at eleverne de senere år har ligget på eller over det forventelige niveau i forhold til socioøkonomisk reference. Denne udvikling er ikke fortsat ved afgangsprøverne i maj/juni 2016. Set i forhold til socioøkonomiske reference, er der i skoleåret 2015/16 en forskel på -0,1. Dette er ikke tilfredsstillende, og vi iværksætter derfor en særlig uddannelsesparathedsindsats fra skoleåret 2017/18 i form af screening af de aktuelle faglige udfordringer i 7. klasse i et samarbejde mellem klassens kontaktlærere (dansk- og matematiklærer), leder og faglige vejledere i dansk og matematik. Efterfølgende en vurdering af, hvilken indsats der ville kunne løfte eleverne fagligt i de nævnte fag. Vejledningsindsats planlægges. Der foretages en førog eftertest for at kunne se, om der er progression, og vurdere om nyt forløb skal planlægges. I indeværende skoleår (2016/17) har Charlotteskolen deltaget i et projektforløb, hvor matematikvejleder og danskvejleder har været sparringspartnere og vejledere for dansk- og matematiklæreren i en særligt udfordret 9.- klasse med mange ikke-uddannelsesparate elever. 4.2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.1.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 6,5 5,4 6,3 Skolen, 2014/15 6,9 6,5 6,7 Skolen, 2013/14 6,3 5,6 5,3 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14
4.2.1.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 6,0 7,0 5,5 5,2 6,0 6,6 Skolen, 2014/15 6,5 7,1 7,4 6,0 6,9 6,7 Skolen, 2013/14 5,4 6,9 6,2 5,1 5,9 4,8 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.2.1 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference 5,9 6,0 Skolen, 2014/15 6,7 6,5 Skolen, 2013/14 5,8 5,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15
4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.3.1 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 88% 86% 100% 92% 75% 82% 91% 88% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Charlotteskolen har fokus på overgang til ungdomsuddannelserne og har derfor fortsat tildelt en lærer en pulje timer til at være UTA-koordinator. UTA-koordinatoren støtter op om nogle af de elever, der kan være bekymring for, vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I samarbejde med Klub 5 eren og jobcenteret visiteres relevante elever til fritidsjob under "Job for uddannelse". Frafaldet fra ungdomsuddannelserne er fortsat for stort for elever fra Charlotteskolen, og indsatsen for at kvalificere overgangen fra skole til ungdomsuddannelserne skal derfor intensiveres i et samarbejde mellem UU-vejleder, UTAkoordinator og skoleledelsen. Vi ser frem til at samarbejde med NEXT om obligatorisk valgfag i 7.-klasserne i det kommende skoleår (2017/18) 4.3.1 Uddannelsesstatus 4.3.1.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, 2015 3 måneder, 2014 3 måneder, 2013 39% 41% 36% 43% 36% 40% 15 måneder, 2014 62% 77% 15 måneder, 2013 15 måneder, 2012 69% 80% 84% 86% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 17
4.4 Sprog Charlotteskolen modtager mange børn, der er udfordret på deres sproglige kompetencer. Der arbejdes derfor fra skolestart i 0.-klasse med udvikling af disse børns sprog. Charlotteskolen har i indeværende skoleår haft mulighed for at ansætte en pædagog, der har arbejdet intensivt med sprogstimulering for en gruppe børn gennem dialogisk læsning, mens to pædagoger fra skolens SFO-afdeling har arbejdet med sprogstimulering for andre grupper af børn fra 0. klasserne. Det er meget vigtigt, at skolen fortsat kan få ressourcer til dette arbejde. Arbejdet med sprogstimulering fortsættes i 1.-9. klasse i det omfang, ressourcerne tillader det. Der arbejdes såvel med intensive forløb som med vejledning og sparring af lærerne i forhold til dansk som andetsprog i undervisningen. Det er ønskværdigt, at alle lærere på Charlotteskolen har kendskab til undervisning i dansk som andetsprog i den almene undervisning, og skolen vil derfor forsøge at finde ressourcer til uddannelse af nyansatte lærere, der ikke tidligere har beskæftiget sig med tosprogede børn. 4.4.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.4.1.1 Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/16 2014/15 2013/14 Skolen 44 0 0 Kilde: Rambøll Sprog 4.4.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 34 20 45 - Drenge 40 12 48 - Piger 26 32 42 19 16 61 4 - Drenge 19 17 64 - Piger 19 17 63 Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 18
5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel Elevernes trivsel på Charlotteskolen følger den generelle udvikling i Høje Tåstrup Kommune med en generel stigning i trivslen siden 14/15, og kan i det lys ses som tilfredsstillende. Dog har vi på Charlotteskolen en ambition om, at det skal blive endnu bedre. Vi har derfor sat flere tiltag i gang, som, vi mener, vil fremme trivslen: Fra skoleåret 2017-2018 vil alle årgange i indskolingen have en årgangspædagog, der følger dem fra førskoleperioden og frem til 3. klasse. Denne årgangspædagog skal arbejde målrettet og systematisk med trivslen på årgangen både i USU-tiden og ved hjælp af aktiviteter i fritidsdelen. Derudover skal pædagogens kendskab til årgangen hjælpe lærerne til at få en bedre forståelse af klassens gruppedynamik. Samværsreglerne på Charlotteskolen er blevet revideret i et samarbejde mellem lærere, elever og ledelse. Ud over de få samværsregler, som gælder for alle på skolen, laver hver klasse egne regler for adfærd i klassen. Fra dette skoleår har vi indført regler for brug af mobiltelefoner i skoletiden. 0. 5. klasse må ikke bruge deres mobiltelefoner i løbet af skoledagen, med mindre det sker på lærerens foranledning. Dette har vi indført for at styrke nærværet og dermed samværet. Anspore til fysisk bevægelse og mindske risikoen for, at nogle elever ekskluderer sig selv ved at gemme sig bag en skærm. Det indført, at hver klasse skal bruge min 30 minutter om ugen på klassemøder, hvor trivslen i klassen tages op. Alle klassers lærere skal have fokus på det gode frikvarter. Både i indskoling og udskoling. Forældrene i 0.-3. klasse vil på 1. forældremøde hvert år blive opfordret til at lave legegrupper, som gør, at børnene kommer hjem til hinanden. For at børnene kan føle sig som et del af et større fællesskab både på klasseniveau, men også på skoleplan - er der allerede nu oprettet en legepatrulje i frikvartererne, hvor 6. klasserne laver aktiviteter for 0. 5. klasse. I nogle af indskolingsklasser vil der i perioder blive fastlagt legegrupper for nogle af frikvartererne. Dels for at alle børn lærer hinanden at kende og dels som redskab til at få brudt uheldige grupperinger i en klasse. I førskoleperioden vil vi fra nuværende skoleår indføre en samlet vurdering af elevens psykiske, fysiske, sociale og sproglige udvikling, for at der allerede i førskolen kan sættes forebyggende ind, hvor der måtte være eventuelle udfordringer. Fra foråret 2017 vil vi arbejde målrettet med venskabsklasser, således at de små har en større venskabsklasse. De vil igennem skoleåret afholde forskellige arrangementer sammen af såvel faglig som social karakter. Alle klassers lærere har fra og med i år lavet en social årsplan. I denne skal det fremgå, hvordan der arbejdes med de obligatoriske områder i den sociale årsplan samt hvilke andre indsatsområder, man vil arbejde med og hvordan. Vi har planlagt at indføre flere traditioner på Charlotteskolen, hvor fællesskabet er i centrum. Fx trivselsdag og klippe-klistredag. 19
5.1.1 Trivsel i 0.-3. klasse 5.1.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? 22% 74% Skolen, 2014/15 5% 31% 65% 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 8% 35% 57% Skolen, 2014/15 8% 34% 58% 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 12% 42% 46% Skolen, 2014/15 14% 42% 44% 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 12% 85% Skolen, 2014/15 18% 80% 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 20
6% 22% 72% Skolen, 2014/15 23% 73% 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? 27% 69% Skolen, 2014/15 6% 30% 64% 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 44% 40% 16% Skolen, 2014/15 43% 42% 15% 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21
5.1.2 Trivsel i 4.-9. klasse 5.1.2.1 Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel 4,0 3,9 4,0 3,8 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,3 3,4 3,4 Ro og orden 3,6 3,6 3,7 0 1 2 3 4 Skolen, 2014/15 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 5.1.2.2 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 6% 36% 56% Skolen, 2014/15 7% 40% 51% 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 10% 56% 33% Skolen, 2014/15 14% 56% 30% 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 22
Støtte og inspiration 23% 57% 16% Skolen, 2014/15 7% 25% 51% 18% 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 19% 61% 18% Skolen, 2014/15 24% 54% 22% 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23
6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Kompetencedækning. Charlotteskolen har gennem de seneste år haft en linjefagsdækning på ca. 70%. Charlotteskolen har prioriteret og ønsker fortsat at prioritere uddannelse, efter- og videreuddannelse. Vi har lige nu 4 lærere ansat, der følger uddannelsen på Teach First: 3 bliver uddannet i matematik og fysik og 1 bliver uddannet i matematik og tysk. Charlotteskolen har i indeværende skoleår 3 lærere på et turbohold i linjefagsuddannelse i matematik. Desuden har vi lærere på linjefagsuddannelse i natur/teknologi og tysk. Charlotteskolen har ligeledes opprioriteret vejlederfunktionen, således at flere lærere er i gang med forskellige vejledningsmoduler på diplomuddannelsen. Skolens elevsammensætning har betydet at vi for 3 år siden gav alle lærere et kursus i dansk som andetsprog. Vi vil, da vi har fået en del nye lærere, se på, om disse skal tilbydes samme eller tilsvarende forløb. Charlotteskolen skal med baggrund i skolereformen, se på lærernes kompetencer fremadrettet. Charlotteskolen har stadigvæk nogle udfordringer specielt i natur/teknologi, musik, geografi, historie og samfundsfag. Charlotteskolen kan dog også meget hurtigt blive udfordret på kvalificerede tysklærere. Endvidere bør det bemærkes, at Charlotteskolen har ansat personale, der endnu ikke har afsluttet læreruddannelsen (f.eks. de 4 lærere med akademisk baggrund, der følger uddannelsen på Teach First) og lærere, der har mange års undervisningserfaring i enkelte fag dog uden at have linjefagsuddannelse i faget. Disse lærere registreres ikke som havende den nødvendige kompetence, hvilket dog ikke er ledelsens vurdering. 6.1.1 Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 69% 68% 70% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24
6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk 83% 93% Engelsk Tysk 72% 74% 77% 84% Historie 44% 55% Kristendomskundskab 32% 40% Samfundsfag 60% 80% Matematik 60% 88% Natur/teknik 12% 46% Geografi 43% 58% Biologi Fysik/kemi 67% 100% 100% 97% Idræt 78% 81% Musik 63% 71% Billedkunst 67% 70% Håndværk og design 61% 86% Madkundskab 33% 49% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25
6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 54% 53% 77% 71% 77% 70% 4. Klasse 60% 71% 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 68% 74% 73% 74% 80% 82% 81% 82% 82% 87% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26
1